Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 352
Offentligt
1658737_0001.png
Notat
Baggrund om indholdet i ”Forslag til forordning om imødegåelse af geoblokering og
andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller bopæl
(KOM(2016)289” og konsekvenserne for e-handel
Indledning
EU-Kommissionen vil med ”geoblockingforslaget” gøre det lettere for EU’s forbrugere at købe on-
line over grænserne til de laveste priser i EU. Forslaget vil desværre gøre det mere byrdefuldt for
virksomhederne at sælge succesfuldt online og risikerer derfor at få den modsatte effekt af det øn-
skede. EU-Kommissionen overser, at forudsætningen for at EU’s forbrugere kan købe i flere
udenlandske netbutikker er, at flere kan se en forretning i at sælge online over grænserne. Forsla-
gets konsekvenser for virksomhederne er dårligt belyst og gennemgås kort nedenfor.
Salgspligt og pligt til at sælge til ens vilkår og pris i EU
”Geoblockingforslaget” indfører en pligt for netbutikker til at sælge til alle europæiske kunder
uden at disse mødes af forskelle i priser eller vilkår afhængig af deres nationalitet eller bopæl.
Kommissionen kalder det ret til at ”handle som en lokal”. Netbutikkerne må ikke blokere for ad-
gang til deres hjemmesider fra lande, de ikke leverer til. De må heller ikke dirigere forbrugerne
hen til netbutikken i forbrugerens eget land uden disses samtykke. Formålet er ifølge forslaget at
”gennemføre princippet om ikke-forskelsbehandling i medfør af artikel 20.2 i servicedirektivet”.
Forslaget skal forhindre det, der om tales som de erhvervsdrivendes ”kunstige opsplitning af mar-
kedet på baggrund af kundernes bopæl” (uddybes på næste side).
Forslagets art. 3 indfører en salgspligt men ikke en leveringspligt. Salgspligten gælder ved såkaldt
”passivt salg”, som er salg til lande uden for netbutikkens normale salgsområde. Det vil sige, at
forbrugerne selv skal opsøge netbutikken – da netbutikken ikke reklamerer eller på anden måde
henvender sig til dem. Forbrugerne kan ikke forlange at få varen leveret, men netbutikken skal
sælge til dem– og så må forbrugeren selv organisere transporten, evt. ved at få et transportfirma
til at hjælpe sig. Netbutikken betaler moms til sit eget hjemland og skal kun efterleve forbrugerbe-
skyttelsesreglerne i sit eget hjemland. Den er altså ikke forpligtet til at kende eller informere (evt.
på flere sprog) om forskelle i regler eller produktstandarder. Det er stik modsat hvad der gælder
ved såkaldt ”aktivt salg”, hvor netbutikken bevidst målretter sig andre markeder, og hvor forbru-
geren er beskyttet af sit hjemlands forbrugerregler.
Hvad angår tjenesteydelser fastslår art. 4 i det nye forslag, at virksomheder, der har salg i flere
lande, altid skal give forbrugerne adgang til at købe ydelsen på den hjemmeside, der har den lave-
ste pris.
LRA
Side 1/8
Dato: 22. august 2016
-
Sagsnr.: SAG-2015-01594
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
Nemt at købe for forbrugerne – men mange barrierer for salg over grænserne
De fleste virksomheder vil gerne sælge deres produkter i andre EU-lande, hvis det kan svare sig
for dem økonomisk. Men hvor det er nemt for forbrugerne at nethandle over grænserne i hele EU
– det kræver kun adgang til internettet – skal virksomhederne overvinde en lang række barrierer
og omkostninger, hvilket betyder, at det ikke altid er en forretningsmæssig forsvarlig beslutning.
Barrierer kan eksempelvis være:
-
-
-
-
-
Sprogforskelle. Netbutikken kan ikke give kundeservice (eller bare almindelige serviceoplys-
ninger) på sprog, de ikke taler.
Forskelle i regler. Forbrugerbeskyttelsesregler, mærknings- og produktsikkerhedsregler er
ikke harmoniserede. Det er produktstandarder heller ikke.
Reklamationsbehandling over grænserne er dyrt, fordi varen skal transporteres frem og til-
bage uden omkostninger for forbrugeren.
Momsafregning til andre lande. Det kræver en særlig konto og at ens systemer kan klare for-
skellige momssatser i andre lande.
Forskelle i betalingsmidler.
Geoblockingforslaget fjerne ikke de barrierer, virksomhederne møder i det indre marked. Når
Kommissionen anklager netbutikkerne for ”kunstig opsplitning af markedet” overser den helt de
praktiske udfordringer og omkostninger, der er forbundet med salg over grænserne. Ligesom de
færreste fysiske butikker har filialer i alle EU-lande, er det i dag kun de helt store netbutikker
som Zalando, Boozt og Amazon, der er i stand til at sælge og servicere kunder i alle EU-lande.
Det er ikke en rimelig forventning, at enhver lille netbutik skal være i stand til servicere kunder i
samtlige 28 EU-lande.
Geoblockingforslaget vil føre til dårligere forhold for forbrugerne
Forbrugerregler, mærkningsregler, produktsikkerhedsregler er ikke harmoniserede og er derfor
forskellige i de 28 lande. Et TV-købt i UK virker ikke i Danmark, fordi sendestandarden er for-
skellig, en sofa købt i UK er efter britisk lov behandlet med et stof, der er forbudt i Danmark, fordi
vi mener, det er kræftfremkaldende. Et gaskomfur købt i Polen kan være farligt, fordi gastrykket
er anderledes end i Danmark. En vandhane købt i Tyskland må ikke lovligt monteres i Danmark –
for blot at nævne nogle få eksempler.
Sælger en netbutik aktivt til forbrugere i andre EU-lande, har den ansvaret for at efterleve alle
reglerne i forbrugerens hjemland. Geoblockingforslaget giver forbrugerne ansvaret – og risikoen -
for at købe en vare, som ikke passer eller i værste fald er farlig. Geoblockingforslaget tvinger net-
butikker til at sælge til kunder, de ikke kan tale med og ikke kan vejlede. Det giver dårlig kunde-
service og risiko for utilfredshed hos forbrugerne. Det kan føre til dårlige anmeldelser, der kan
skade virksomhedens brand.
Side 2/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
Af direktiv 1999/44 og forslaget om visse aspekter af online og andre former for fjernsalg af varer
fremgår det, at såfremt en vare viser sig at have en mangel, skal afhjælpning ske uden omkostnin-
ger for forbrugerne – herunder omkostninger til transport frem og tilbage til forbrugerens hjem-
land. Det vil sige, at netbutikkerne ud over at reparere eller ombytte produktet risikerer at skulle
betale for transporten frem og tilbage til lande, de normalt ikke leverer til. Det kan blive en ufor-
holdsmæssig stor omkostning. Dette er slet ikke belyst i forslaget.
Onlinekøb til udenlandsk moms giver unfair konkurrence og hul i statskassen
Det fremgår af forslaget (præamblen punkt 18), at netbutikkerne ikke behøver at afregne moms i
forbrugerens hjemland, hvis forbrugeren selv står for transporten af varen eller får nogen til at
gøre det for sig. Udenlandske netbutikker kan allerede i dag slippe for at betale dansk moms ved
at henvise forbrugerne til mere end én transportør (se eksempel i bilag 1), hvilket flere grænse-
handelsbutikker benytter sig af. Dansk Erhverv vurderer, at statskassen sidste år gik glip af 500-
750 mio. kr. i manglende momsbetalinger ved e-grænsehandel - og det beløb må forventes at stige
betragteligt, hvis forslaget vedtages. Det er skidt for statskassen, men det er også unfair konkur-
rence for danske netbutikker, hvis priser er omfattet af en af EU’s højeste momssatser.
Hvis geoblockingforslaget vedtages vil nethandlen uundgåeligt søge mod de lande, der har den
laveste moms, til skade for danske netbutikker og beskæftigelsen i Danmark.
Prisforskelle er ikke diskrimination men afspejler forskelle i omkostninger
Forslaget regulerer ikke priserne direkte men kommer til at gøre det indirekte. Kommissionen
skriver flere steder, at forskelle i priser og vilkår skyldes, at netbutikkerne segmenterer markedet
uden gyldig grund (bl.a. forslaget side 2, og Inception Impact Asessment om geoblocking fra ja-
nuar 2016). Det skal geoblockingforslaget forhindre ved at give forbrugerne mulighed for at købe i
de netbutikker i EU, hvor priserne er lavest. Det overses, at i en markedsøkonomi afspejler pri-
serne efterspørgslen og virksomhedernes omkostninger. Selvom en vare kan sælges online i hele
EU, er omkostningerne stadig forskellige. De netbutikker, der er etableret i lande med lave om-
kostninger såsom lavere lønninger, skatter, moms, udgifter til miljø, arbejdsmiljø m.v., kan sælge
billigere end dem, der er etableret i lande med høje omkostninger. Virksomhederne kan ikke
sælge til ens priser i EU før regler, moms, lønninger m.v. er ens.
I store annoncer i danske dagblade i slutningen af maj 2016 omtalte Kommissionen forskelle i
priser på onlinekøb i forskellige EU-lande som ”forskelsbehandling” og sammenlignede med, at
priserne i en fysisk butik er ens uanset kundens nationalitet eller bopæl. Dette eksempel er misvi-
sende. Netbutikkens priser er fastsat efter omkostningerne i det pågældende land – herunder ef-
ter priserne i deres fysiske butik. Et retledende eksempel ville have været, hvis priserne i de fysi-
ske butikker i alle 28 EU-lande var ens. Ligesom priserne i Brovst og i København kan også være
forskellige for den samme vare, gælder det typisk også priserne i København og Bukarest. Prisdif-
ferentiering er med til at skabe dynamik i en markedsøkonomi.
Hvis netbutikkerne reelt ikke kan regulere på priserne i forskellige lande, må de enten regulere på
udbuddet eller arbejde med en overordnet fælleseuropæisk pris.
Side 3/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
Hvor niveauet for den fælleseuropæiske pris kommer til at ligge, kan man ikke vide – men det er
en rimelig antagelse, at den i hvert fald vil skulle rumme en række højomkostningslande. Den fæl-
leseuropæiske pris vil på den ene side nok blive lavere end i landene med de højeste omkostninger
(f.eks. Danmark) men på den anden væsentligt højere for en række lavomkostningslande. Det vil
formentligt også medføre at visse varer ikke vil være attraktive at sælge indenfor EU. Efter almin-
delig økonomisk teori opnår man altså en situation hvor man får dyrere priser og ringere udvalg
af varer – fordi udbud og efterspørgsel er sat ud af kraft når man ikke kan regulere priserne – an-
det end på fælleseuropæisk niveau.
E-handel bliver mindre attraktivt – særligt for SMV’ere og højindkomstlande
Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens strategi for et digitalt indre marked fra maj
2015 (KOM(2015)550), der bl.a. vil styrke e-handlen ved at gøre det lettere for forbrugerne at
handle online. Kommissionen har i den forbindelse flere gode forslag som støttes af Dansk Er-
hverv. Desværre er der også forslag der gør det sværere og mere byrdefuldt for virksomhederne at
sælge online. Udover geoblockingforslaget fremsatte EU-Kommissionen i december et forslag til
harmoniserede købelovsregler ved e-handel (KOM(2015)635), som påfører netbutikkerne vold-
somme byrder og indfører særlige regler for køb foretaget på nettet. Det går stik imod den udvik-
ling som ellers kendetegner detailhandlen i hele verden, hvor den fysiske butik og netbutikken
smelter sammen, så forbrugerne får samme priser og vilkår i begge, uanset hvor varen er købt.
Geoblockingforslaget pålægger alle onlinevirksomheder byrder – uanset om de ønsker at sælge
over grænserne eller ej. Alle virksomheder i EU, men særligt de mindre, vil derfor skulle overveje,
om de byrder, der nu indføres, står mål med at sælge produkter på nettet. Det vil det i en række
tilfælde ikke gøre og de virksomheder vil således trække sig fra e-handel, hvilket er det stik mod-
satte af, hvad Kommissionen har meldt ud er deres formål med strategien for det indre marked.
Konsekvenserne er ikke ordentligt belyst – og forslaget fuld af uklarheder
Kommissionens konsekvensanalyse (SWD(2016)173) af geoblockingforslaget undlader stort set at
belyse hvilke konsekvenser forslaget vil have for virksomhederne, herunder hvad det vil betyde
for dem at blive tvunget til at sælge til forbrugere i alle lande, hvad det vil koste at ændre alle
hjemmesider, hvad det vil betyde for konkurrencen, at det bliver lettere at købe til moms i virk-
somhedens hjemland, hvilke konsekvenser det vil have for markedet og for udbuddet, hvis pri-
serne går mod en fælleseuropæisk pris etc. etc.
Eksempelvis anerkendes det på side 43 i konsekvensanalysen, at forslaget gør det muligt at ud-
nytte forskellene i momssatser i EU-landene. Men på kun 12 linjer afvises bekymringen for
momsarbitrage helt udokumenteret med, at forbrugernes udgift til selv at hente varen eller få no-
gen til det, vil overstige besparelsen. Ligeledes nævnes det, at systematisk omgåelse er let at finde
og bevise, da hjemmesiderne er offentlige. Og endelig hedder det, at det forbrugerne sparer ved at
købe til lavere moms i udlandet forbruger de i hjemlande, så effekten vil være begrænset. Det er
en meget tvivlsom analyse, hvis konklusion Dansk Erhverv tvivler på kan dokumenteres.
Side 4/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
Ud af de 153 sider er der kun seks sider (i det allersidste bilag 11), der omtaler de barrierer, der
fører til, at virksomhederne ikke altid sælger over grænserne, men der følges ikke op på dem. År-
sagerne til prisforskelle er heller ikke undersøgt. Det spørgeskema, der blev sendt ud til virksom-
heder og organisationer, var så mangelfuldt og vildledende, at alle ledende erhvervsorganisatio-
ner i Danmark og Bruxelles afviste at svare på det og lavede selvstændige svar. Men indholdet af
de svar, er desværre ikke afspejlet i analysen.
Udover den manglende analyse af konsekvenserne er forslaget uklart på en lang række punkter.
Eksempelvis siges det ikke klart, at netbutikken er forpligtet til at betale transporten ved reklama-
tioner, selvom dette følger af anden EU-ret og i Danmark af national lovgivning. Det er uklart om
en netbutik, som kun taler dansk, kan afvise at behandle en klage, der ikke er på dansk. Det er
uklart om en netbutik kan siges at sælge aktivt til et land, hvis den én gang har leveret til en for-
bruger i det land – eller hvis den har en hjemmeside på engelsk.
Forslaget er overflødigt - der er masser af e-handel over grænserne
E-handlen er i kraftig vækst i EU. Ifølge EU-Kommissionen selv (bl.a. konkurrenceundersøgelse
om geoblocking praksis i e-handel SWD(2016)70) havde mere end 50 pct. af EU’s forbrugere e-
handlet i EU i 2015. Danskerne er med 78 pct. blandt de mest aktive e-handlende i Europa. EU-
Kommissionen anfører, at hver anden netbutik også sælger over grænserne. I Danmark har 36
pct. e-handlet i et andet EU-land inden for de seneste 12 måneder.
E-handlen vokser altså støt og roligt – på trods de mange markedsmæssige og lovgivningsmæs-
sige barrierer. Der er heller ingen dokumentation for, at forbrugerne i EU mener, de ikke har til-
strækkelig gode muligheder for at e-handle. EU-Kommissionens egen undersøgelse viser tværti-
mod, at af en liste over mulige bekymringer, var det kun 7 pct., der nævnte bekymringen for at
netbutikken ikke ville sælge til dem (http://ec.europa.eu/consumers/consumer_evidence/mar-
ket_studies/obstacles_dsm/docs/21.09_dsm_final_report.pdf)
(se bilag 2). Forbrugerne er
langt mere bekymrede for at netbutikken ikke vil hjælpe dem, hvis der opstår et problem eller der
er en fejl ved varen. Noget geoblockingforslaget netop vil resultere i.
Den rigtige vej frem, hvis e-handlen skal styrkes i EU
Dansk Erhverv bakker op om EU-Kommissionens mål om at skabe et digitalt indre marked og
styrke e-handlen. Men flere af de konkrete forslag pålægger netbutikkerne flere byrder og gør det
vanskeligere for dem at sælge online rentabelt og det er ikke opskriften på at styrke e-handlen i
Europa. Det gælder udover geoblockingforslaget også forslaget til ny EU-købelov, som er meget
omkostningsfuldt for virksomhederne. Sidstnævnte indfører et særligt regelsæt for varer købt on-
line, hvilket går imod den strategi man ellers ser i detailhandlen over hele verden, hvor den fysi-
ske butik og netbutikken smelter sammen.
Den rigtige vej frem vil være at gentage succesen med etableringen af det indre marked i 1986,
hvor man startede med at identificere de barrierer virksomhederne mødte, når de ville sælge over
grænserne, og så arbejdede man politisk for at mindske eller fjerne disse.
Side 5/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
1658737_0006.png
Dansk Erhvervs opfordring til den danske holdning i det videre arbejde er:
1.
Støt målet om mere grænseoverskridende e-handel og bedre rammevilkår for e-handlen i
Europa – men gør klart, at indgreb i virksomhedernes frihed til at drive forretning og flere
byrder vil få den modsatte effekt.
Arbejd for at geoblockingforslaget tages helt af bordet fordi det vil skade europæisk og
dansk e-handel.
Hvis der i Rådet ikke er opbakning til at tage forslaget af bordet, opfordres den danske re-
gering til at gøre alt hvad den kan for at ændre forslaget, så det gør mindst mulig skade.
Det er vigtigt at Danmark kan påvirke forhandlingsresultatet.
Kræv at EU-Kommissionen udarbejder en ordentlig analyse af de økonomiske konsekven-
ser for virksomhederne, prisdannelsen og for statskasserne samt redegør for alle de
mange uklarheder inden der tages nogen yderligere skridt eller drøftelser.
Fokuser på at identificere barriererne for grænseoverskridende e-handel og søg at mind-
ske eller fjerne barrierer og gør det lettere for virksomhederne at handle over grænserne.
2.
3.
4.
5.
EU-kommissionens rolle bør være at komme med forslag der skaber bedre rammevilkår for virk-
somheder og forbrugere i et sammenhængende marked - primært ved at fjerne barrierer. EU-
kommissionens rolle bør ikke være at forhindre udbuds- og efterspørgselsmekanismerne i at fun-
gere normalt eller at tvinge virksomhederne til forretningsmodeller, de ikke selv ønsker som ikke
er rentable.
Side 6/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
1658737_0007.png
BILAG 1
Eksempel på salg online til Danmark til udenlandsk moms.
”Slip for turen til grænsen”.
Der linkes til flere transportfirmaer.
Så er det lovligt kun at trække tysk moms.
Side 7/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 25/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag
1658737_0008.png
BILAG 2
Forbrugernes bekymringer ved grænseoverskridende e-handel i EU
Figure 97 Specific concerns about buying products online cross-border inside EU
EUSource:
Core Survey Q22: What are your greatest CONCERNS about buying products online
in another EU country? (EU28 N=22,848)
Side 8/8