Notat
Baggrund om indholdet i ”Forslag til forordning om imødegåelse af geoblokering og
andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller bopæl
(KOM(2016)289” og konsekvenserne for e-handel
Indledning
EU-Kommissionen vil med ”geoblockingforslaget” gøre det lettere for EU’s forbrugere at købe on-
line over grænserne til de laveste priser i EU. Forslaget vil desværre gøre det mere byrdefuldt for
virksomhederne at sælge succesfuldt online og risikerer derfor at få den modsatte effekt af det øn-
skede. EU-Kommissionen overser, at forudsætningen for at EU’s forbrugere kan købe i flere
udenlandske netbutikker er, at flere kan se en forretning i at sælge online over grænserne. Forsla-
gets konsekvenser for virksomhederne er dårligt belyst og gennemgås kort nedenfor.
Salgspligt og pligt til at sælge til ens vilkår og pris i EU
”Geoblockingforslaget” indfører en pligt for netbutikker til at sælge til alle europæiske kunder
uden at disse mødes af forskelle i priser eller vilkår afhængig af deres nationalitet eller bopæl.
Kommissionen kalder det ret til at ”handle som en lokal”. Netbutikkerne må ikke blokere for ad-
gang til deres hjemmesider fra lande, de ikke leverer til. De må heller ikke dirigere forbrugerne
hen til netbutikken i forbrugerens eget land uden disses samtykke. Formålet er ifølge forslaget at
”gennemføre princippet om ikke-forskelsbehandling i medfør af artikel 20.2 i servicedirektivet”.
Forslaget skal forhindre det, der om tales som de erhvervsdrivendes ”kunstige opsplitning af mar-
kedet på baggrund af kundernes bopæl” (uddybes på næste side).
Forslagets art. 3 indfører en salgspligt men ikke en leveringspligt. Salgspligten gælder ved såkaldt
”passivt salg”, som er salg til lande uden for netbutikkens normale salgsområde. Det vil sige, at
forbrugerne selv skal opsøge netbutikken – da netbutikken ikke reklamerer eller på anden måde
henvender sig til dem. Forbrugerne kan ikke forlange at få varen leveret, men netbutikken skal
sælge til dem– og så må forbrugeren selv organisere transporten, evt. ved at få et transportfirma
til at hjælpe sig. Netbutikken betaler moms til sit eget hjemland og skal kun efterleve forbrugerbe-
skyttelsesreglerne i sit eget hjemland. Den er altså ikke forpligtet til at kende eller informere (evt.
på flere sprog) om forskelle i regler eller produktstandarder. Det er stik modsat hvad der gælder
ved såkaldt ”aktivt salg”, hvor netbutikken bevidst målretter sig andre markeder, og hvor forbru-
geren er beskyttet af sit hjemlands forbrugerregler.
Hvad angår tjenesteydelser fastslår art. 4 i det nye forslag, at virksomheder, der har salg i flere
lande, altid skal give forbrugerne adgang til at købe ydelsen på den hjemmeside, der har den lave-
ste pris.
LRA
Side 1/8
Dato: 22. august 2016
-
Sagsnr.: SAG-2015-01594