ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 349
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om Planklagenævnet

Kapitel 1

Planklagenævnets kompetence og uafhængighed

§ 1.

Planklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved

lov eller i henhold til lov.

Stk. 2.

Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 3.

For søgsmål vedrørende Planklagenævnets kendelser gælder de regler, der er fastsat i den

lovgivning, som kendelsen er truffet efter.

Kapitel 2

Planklagenævnets sammensætning

§ 2.

Planklagenævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren. Formandsskabet og Planklage-

nævnets medlemmer skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning og udpeges for en periode

på op til 4 år ad gangen. Nævnet består af

1) en formand og en eller flere stedfortrædere for denne, der udpeges af erhvervs- og vækstmi-

nisteren, jf. stk. 2,

2) et medlem, der udpeges af landsretternes præsidenter blandt retternes medlemmer, jf. stk. 3.

3) et medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning, der udpeges af er-

hvervs- og vækstministeren,

4) to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, der udpeges af er-

hvervs- og vækstministeren, jf. stk. 4,

5) et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold, der udpeges af erhvervs-

og vækstministeren, jf. stk. 5,

6) et medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold, der udpeges af erhvervs- og

vækstministeren, jf. stk. 6, og

7) fire læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.

Stk. 2.

Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at formanden kan bemyndige en medarbejder, der er

knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til midlertidigt at fungere som stedfor-

træder for formanden.

Stk. 3.

Landsretternes præsidenter udpeger samtidig med udpegningen af medlemmet efter stk. 1,

nr. 2, en suppleant. Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

er forhindret i at deltage. I tilfælde af udtræden udpeger landsretspræsidenterne et nyt medlem eller

en ny suppleant for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlemmer, der er omfattet af stk. 1, nr. 4,

i deres personlige egenskab efter indstilling fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fø-

devarer. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer indstiller de to medlemmer i

forening.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 5, i

dennes personlige egenskab efter indstilling fra Akademisk Arkitektforening, Landinspektørfor-

eningen og Ingeniørforeningen IDA. Akademisk Arkitektforening, Landinspektørforeningen og

Ingeniørforeningen IDA indstiller et medlem i forening.

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 6, i

dennes personlige egenskab efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.

Kapitel 3

Planklagenævnets sagsbehandling

§ 3.

Sagsbehandlingen ved klagenævnet er skriftlig. Hvor særlige grunde taler derfor, kan for-

manden dog bestemme, at mundtlig forhandling skal finde sted.

Stk. 2.

Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, kan Planklagenævnet afvise

klagen ved en beslutning, der meddeles klageren.

Stk. 3.

Planklagenævnets kendelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Planklagenævnets kendelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at næv-

nets kendelse er truffet.

§ 4.

Planklagenævnet skal være fuldtalligt, når det træffer afgørelser i klagesager, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Planklagenævnets kendelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelig-

hed er stemmen fra formanden i den enkelte sag udslagsgivende.

Stk. 3.

Det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, kan uden med-

virken af sagkyndige medlemmer afsige kendelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag og

ikke er af principiel karakter, samt træffe beslutning om processuelle spørgsmål.

§ 5.

Planklagenævnet kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, der har en retlig inte-

resse i udfaldet af en sag, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede myndighed.

§ 6.

En klage har ikke opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i eller i henhold til anden

lovgivning. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Planklagenævnet dog bestemme, at en klage til-

lægges opsættende virkning.

§ 7.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for Planklagenævnets administration

og virksomhed, herunder regler om frister for indgivelse af klage, frister og proces for parternes

afgivelse af bemærkninger, om sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digital selvbetje-

ningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.

§ 8.

Planklagenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2.

Planklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

§ 9.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse tilladelser ikke må

udnyttes før klagefristens udløb og om at rettidig klage i nærmere bestemte tilfælde, har opsættende

virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Kapitel 4

Regler om digital kommunikation

§ 10.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og

fra Planklagenævnet skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikati-

on, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten

for meddelelsen.

§ 11.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Planklagenævnet kan udstede ken-

delser, afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,

som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne kendelser, afgørelser og dokumenter sidestil-

les med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at kendelser, afgørelser og andre

dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan

udstedes alene med angivelse af Planklagenævnet som afsender.

§ 12.

Hvor det efter lovgivningen er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Plankla-

genævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter side-

stilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrifts-

krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-

per af dokumenter.

Kapitel 5

Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.

§ 13.

Loven træder i kraft 1. februar 2017.

Stk. 2.

Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, men som ikke er færdigbe-

handlede på tidspunktet for lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.

§ 14.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 15.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, foretages føl-

gende ændringer:

§ 58

affattes således:

»§

58.

Til Planklagenævnet kan påklages:

1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4«

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om hvilke afgørelser ud over de i stk. 1

nævnte, der kan indbringes for Planklagenævnet, herunder om, at visse afgørelser ikke eller kun for

så vidt angår retlige spørgsmål kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler om, at klager over visse afgø-

relser, kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen, herunder om

frister for indgivelse af klage, sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse

af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digital selvbetje-

ningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.

§§

ophæves.

§ 16.

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som

ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 10 d, stk. 2,

indsættes efter »ikke«: », eller kun for så vidt angår retlige spørgsmål,«

§ 10 e

affattes således:

»§

10 e.

Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og 8 af erhvervs- og vækstministeren eller afgørelser

truffet efter bemyndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages til Planklagenæv-

net.

Stk. 2.

Klageberettiget er erhvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i

sagens udfald.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder og orga-

nisationer, der endvidere er berettigede til at indgive klage over afgørelser truffet efter denne lov.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen, herunder om

frister for indgivelse af klage, sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse

af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digital selvbetje-

ningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.«

§ 17.

I lov om kolonihaver, jf. lov nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 86

af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 9

affattes således:

»§

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til Planklagenævnet.«

§ 10

affattes således:

»§

10.

Klageberettiget efter § 9 er erhvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver med retlig inte-

resse i sagens udfald.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder og orga-

nisationer, der endvidere er berettigede til at indgive klage over afgørelser truffet efter denne lov.«

§ 11

affattes således:

»§

11.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen, herunder om

frister for indgivelse af klage, sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digital selvbetje-

ningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.«

§ 18.

I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 26

i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 26 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Planklagenævnet«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund

1.1. Formål og baggrund

1.2. Hovedindhold

2. Etableringen af Planklagenævnet

2.1. Gældende ret på området

2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1. Planklagenævnets uafhængighed

2.2.2. Planklagenævnets sammensætning

2.2.3. Planklagenævnets sagsbehandling

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold

1.1 Formål og baggrund

Regeringen har den 9. juni 2016 indgået den politiske aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti

Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksom-

heder i hele landet.

Som led heri er det aftalt, at der skal etableres et selvstændigt klagenævn på planområdet.

Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Klagesystemet

skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø.

Derfor nedlægges det nuværende Natur- og Miljøklagenævn (ved særskilt lovforslag), og der etableres et nyt

klagenævn på planområdet med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Det nye plankla-

genævn vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd.

1.2 Hovedindhold

Lovforslaget etablerer Planklagenævnet og fastlægger rammerne for Planklagenævnets virke og sammen-

sætning. Planklagenævnet er et nyt selvstændigt klagenævn, der skal træffe kendelser på planområdet i hen-

hold til planloven m.v. Klagenævnets sammensætning skal afspejle hovedhensynene i planloven.

Planklagenævnet sammensættes af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd. Nævnet etable-

res med medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer, har konkret viden og indsigt i henholdsvis

planforhold, vækst og udviklingsmuligheder, landskabs- og kulturforhold og miljø- og naturforhold.

Lovforslaget indeholder desuden konsekvensændringer i anden lovgivning, som denne nye lov giver an-

ledning til. Det omfatter ændringer i lov om planlægning, lov om sommerhuse og campering m.v., lov om

kolonihaver og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.

forslagets §§ 15-18.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

2. Etableringen af Planklagenævnet

2.1. Gældende ret på området

Klager over afgørelser efter planloven behandles i dag af Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet har på planområdet kompetence til at foretage en fuldstændig efterprøvelse

(efterprøvelse af både retlige og skønsmæssige spørgsmål) af sager om landzonetilladelser og ekspropriati-

onssager. I alle andre sager er prøvelsen begrænset til at angå retlige spørgsmål.

Natur- og Miljøklagenævnet kan have forskellig sammensætning afhængigt af, hvilken type sag, nævnet

skal tage stilling til. Ved behandling af sager på naturområdet har nævnet en sagkyndig sammensætning, og

ved behandling af sager på planområdet har nævnet en læg sammensætning.

Natur- og Miljøklagenævnet har således ved behandling af klager efter planloven en læg sammensætning

bestående af formanden eller en stedfortræder for denne, to højesteretsdommere og syv læge medlemmer,

der udpeges af Folketinget. De læge medlemmer repræsenterer almene og samfundsmæssige synspunkter -

og skal dermed sikre, at disse hensyn indgår i afvejningen i sager, hvor nævnet kan efterprøve kommunens

skøn.

Sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og sager, hvis afgørelse alene be-

ror på en juridisk vurdering, kan dog afgøres af formanden alene. I dag afgør formanden på den baggrund

hovedparten af plansagerne alene, idet langt de fleste sager enten alene angår retlige spørgsmål eller ikke

indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning.

Erhvervs- og vækstministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget i forhold til

afgørelser efter planloven. Derudover er landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af

natur og miljø til hovedformål tillagt klageret (dog ikke i ekspropriationssager).

2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1. Planklagenævnets uafhængighed

Planklagenævnet skal være uafhængigt, hvilket underbygges med nævnets foreslåede sammensætning.

Planklagenævnet skal således være uafhængigt i relation til behandling og afgørelse af de indbragte sager og

skal i den forbindelse blandt andet leve op til EU-rettens (Århuskonventionens) regler om adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet, jf. nærmere herom under pkt. 7 om forholdet til EU-retten.

Plankagenævnet skal være uafhængigt i forhold til behandling af den enkelte sag og afgørelsen af denne.

Det betyder navnlig, at nævnsmedlemmerne skal være (funktionelt) uafhængige af enhver anden myndighed

og privat organisation. Det gælder såvel nævnet, formanden som særligt udpegede stedfortrædere for denne.

EU-retten (Århuskonventionen) udelukker ikke, at nævnet og formanden samt dennes stedfortræder - inden

for disse rammer – kan få praktisk bistand, herunder lade sig sekretariatsbetjene af medarbejdere i Nævnenes

Hus, der ikke er ansat i nævnet samt udnytte fælles faciliteter såsom IT mv. i Nævnenes Hus.

2.2.2. Planklagenævnets sammensætning

Planklagenævnet skal behandle sager på planområdet, men ikke de øvrige sager, der i dag behandles af Na-

tur- og Miljøklagenævnet. Det foreslås derfor, at Planklagenævnet skal nedsættes som et mindre nævn end

Natur- og Miljøklagenævnet, men med et styrket fokus på planfaglighed og anden faglighed, der er særlig

relevant for afgørelsen af sager på planområdet. Hele Planklagenævnet - dvs. både formandsskabet og Plan-

klagenævnets medlemmer - skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning.

For at sikre et funktionsdygtigt og fagligt solidt nævn, foreslås det, at Planklagenævnet skal bestå af i alt

følgende 11 medlemmer: En juridisk formand, et juridisk medlem, et medlem med erfaring og indsigt i kon-

kret fysisk planlægning, to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, et medlem

med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold, et medlem med viden om og indsigt i natur- og mil-

jøforhold og fire læge medlemmer. Planklagenævnet bliver et stående nævn med faste medlemmer, der ud-

peges for en periode på op til 4 år.

Sammensætningen uddybes nærmere i det følgende.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Nævnsformanden

Det foreslås, at Planklagenævnet skal have en juridisk formand, idet nævnet skal efterprøve retlige

spørgsmål vedr. planloven. Formanden og dennes stedfortrædere skal derfor have bestået juridisk kandidat-

eksamen. Formanden og dennes stedfortrædere udpeges af erhvervs- og vækstministeren.

Juridisk medlem

Da nævnet skal træffe kendelser af retlig karakter på baggrund af planloven, er det vigtigt, at nævnet, på

samme vis som Natur- og Miljøklagenævnet, har en juridisk kerne. Det vurderes dog, at Planklagenævnet

samlet set skal være mindre en Natur- og Miljøklagenævnet bestående af formanden, dennes stedfortrædere

og en dommer. Det foreslås, at dommeren skal være landsdommer, idet sagerne vil kunne prøves i det al-

mindelige domstolssystem, hvor Højesteret er den øverste retsinstans. Kendelsernes juridiske legitimitet

underbygges dermed. Det juridiske medlem

udpeges af landsretternes præsidenter.

Læge medlemmer

Planklagenævnet skal, på samme vis som det eksisterende Natur- og Miljøklagenævn, også bestå af et antal

læge medlemmer, der udpeges af Folketinget og dermed repræsenterer almindelige samfundsmæssige hen-

syn. Det vurderes dog, at der bør være færre læge medlemmer i Planklagenævnet end i det eksisterende Na-

tur- og Miljøklagenævn, og at antallet af læge medlemmer skal kombineres med et antal sagkyndige med-

lemmer for at styrke nævnets faglighed.

Sagkyndige medlemmer

Planklagenævnets sagkyndige medlemmer skal underbygge et styrket fokus på saglighed og objektivitet.

Der vil med det selvstændige nævn, der kun skal behandle sager på planområdet, være mulighed for at foku-

sere skarpt på planområdet og løbende styrke nævnets planfaglighed. Det skal være med til at sikre, at sager-

ne belyses af saglige forhold, og at de hensyn, som planloven har til formål at varetage, inddrages i nævnets

afgørelser.

Det kan opfyldes ved, at erhvervs- og vækstministeren - udover de juridiske og læge medlemmer - be-

skikker et medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning, to medlemmer med viden om

og indsigt i vækst og erhvervsudvikling (efter indstilling fra interesseorganisationer, der repræsenterer hen-

synet til vækst og erhvervsudvikling), et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold

(efter indstilling fra interesseorganisationer, der repræsenter hensynet til kultur-, landskabsforhold) og et

medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold (efter indstilling fra interesseorganisationer, der

repræsenter hensynet til natur- og miljøforhold).

De sagkyndige medlemmer udpeges i kraft af deres personlige egenskaber og kompetencer og ikke i kraft

af deres ansættelsesforhold eller særinteresser. Medlemmerne skal således ikke repræsentere virksomheder,

organisationer eller lignende. Medlemmerne skal have en særlig viden om og indsigt i henholdsvis vækst og

erhvervsudvikling, kultur- og landskabsforhold og natur- og miljøforhold. Medlemmerne kan ikke være poli-

tikere eller personer med nær tilknytning til politiske partier, herunder sekretariatsmedarbejdere for partierne,

særlige rådgivere m.v.

De sagkyndige medlemmer skal udpeges i kraft af deres personlige kompetencer og ikke i kraft af deres

ansættelsesforhold/særinteresser for at sikre nævnets uafhængighed. De sagkyndige medlemmer skal således

sikre belysning af saglige forhold i nævnets kendelser og inddragelse af de hensyn, som planloven har til

formål at varetage. Det er derfor en klar forudsætning, at organisationerne ikke indstiller medlemmer til

nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer. Hvis der indstilles sådanne medlemmer,

kan erhvervs- og vækstministeren afvise at udpege dem. Ved centralt placerede personer forstås fx medlem-

mer af direktionen, bestyrelsesmedlemmer, formænd og andre ledende medarbejdere i egne organisationer

eller dertil knyttede organer, herunder foreninger, råd, kredse og udvalg m.v. Således vil fx en kredsformand

for en kreds tilknyttet en indstillingsberettiget organisation ikke kunne indstilles som medlem af nævnet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

2.3. Planklagenævnets sagsbehandling

Klager, der indbringes for Planklagenævnet, skal som udgangspunkt afgøres af det samlede nævn. Det vil

sige, at Planklagenævnet, ved behandling af plansager med fuldstændig efterprøvelse, skal bestå af alle 11

medlemmer: Formanden (eller en stedfortræder for denne), en landsdommer, fire læge medlemmer og de

fem sagkyndige medlemmer.

Planklagenævnets formand foreslås dog tillagt kompetence til på nævnets vegne at træffe kendelser i sager,

der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, der alene angår retlige spørgs-

mål. Formandens kompetence svarer således til den kompetence, som den nuværende formand for Natur- og

Miljøklagenævnet har i dag på planområdet.

Planklagenævnet vil blive sekretariatsbetjent af Nævnenes Hus. Klagenævnet

vil således blive placeret

sammen med en række andre statslige klagenævn, bl.a. det nye klagenævn for miljø og fødevarer, i

Nævnenes Hus. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe en indgang for klagesager og

et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskel-

lige nævn, herunder i situationer, hvor der klages over flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte nærmere regler af mere praktisk karakter om

Planklagenævnets sagsbehandling og arbejde.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Planklagenævnet erstatter den del af det eksisterende Natur- og Miljøklagenævn, der behandler klager efter

planloven. Ved nedlæggelsen af Natur- og Miljøklagenævnet overtager Planklagenævnet derfor den del af

Natur- og Miljøklagenævnets opgaver, bevilling, udgifter og indtægter, der vedrører behandling af klager på

planområdet.

Lovudkastet forventes ikke derudover at have administrative og økonomiske konsekvenser for det offentli-

ge. Det forventes dog, at etableringen af nævnet på sigt vil have positive økonomiske og administrative kon-

sekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen. Klagere vil som hidtil betale klagegebyr for behandlingen af klager. Klagegebyrerne fastsættes ved

bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i loven.

5. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Ingen. Klagere vil som hidtil betale klagegebyr for behandlingen af klager. Klagegebyrerne fastsættes ved

bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i loven.

7. Forholdet til EU-retten

Planklagenævnet etableres i overensstemmelse med EU-retten, herunder Århuskonventionen.

Til gennemførelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 4, er det i artikel 16 i direktiv 2008/1/EF om

integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og direktiv 85/337/EF om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 2003/35/EF, fastlagt, at der skal være

adgang til at indbringe afgørelser efter de to direktiver til prøvelse ved en domstol eller ved et andet uaf-

hængigt og upartisk ved lov nedsat organ, og at disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke

uoverkommeligt dyre. Disse bestemmelser er på planområdet i dag gennemført ved den lovbestemte klage-

adgang til Natur- og Miljøklagenævnet.

Planklagenævnet vil på linje med det nuværende Natur-og Miljøklagenævn leve op til kravene i konventi-

onen og direktiverne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Tilsvarende er klageadgang til Planklagenævnet en del af gennemførelsen af reglerne om prøvelse af afgø-

relser om adgang til miljøoplysninger i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøop-

lysninger, som gennemfører dele af artikel 9, stk. 1, i Århuskonventionen.

Direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver bl.a., at proceduren skal være hurtig og enten billig eller helt gratis.

Planklagenævnet lever på linje med Natur- og Miljøklagenævnet op til kravene i konventionen og direktivet.

De direkte gældende internationale såvel som EU-krav vedrørende klageinstanserne skal således overhol-

des af Planklagenævnet, både rent organisationsmæssigt og i nævnets konkrete afgørelsesvirksomhed. Det

vurderer samlet set, at etableringen af Planklagenævnet, opfylder både de internationale og de EU-retlige

krav til klageorganets uafhængighed.

Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. august 2016 til den 16. september 2016 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatfirma-

et Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorganisati-

on, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Sattelit- og Kabel-tv-branchens

Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforenin-

gen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk For-

ening ved Vivian Dyrup Juhl, BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-

Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By

& Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byg-

geskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark

A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Dan-

marks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk

Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk By-

planlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk

ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landbo-

ungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektfor-

ening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Orni-

tologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-

System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening,

Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk

Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører,

Danske Mediers, Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier,

Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt Center for Miljø og Ener-

gi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den

Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det

Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA,

Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd,

Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR,

att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendoms-

foreningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Lands-

organisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplanlæggere,

Feriehus-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

udlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter

og designere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige

Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Dan-

ske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathav-

ne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og dis-

ses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere

i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, For-

eningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og

Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsfor-

ening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt Tekno-

logisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier,

Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORE-

STA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S,

International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Hoved-

staden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land &

Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsfor-

eningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Læ-

gemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejerifor-

eningen, METV – Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3

v/Anne Louise Vogensen, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark

Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S,

Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radio 100FM,

Radio 2, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for

Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur,

SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen

Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S,

TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma,

TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst,

TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Land-

brug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks

Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Univer-

sitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC –

Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet og alle landets kommuner.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Økonomiske konsekven- Planklagenævnet erstatter

ser for stat, kommuner den del af det eksisterende

og regioner

Natur- og Miljøklagenævn,

der behandler klager efter

planloven. Ved nedlæggel-

sen af Natur- og Miljøkla-

genævnet overtager Plan-

klagenævnet derfor den del

af Natur- og Miljøklage-

nævnets opgaver, bevilling,

udgifter og indtægter, der

Negative konsekven-

ser/

Merudgifter

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

vedrører behandling af

klager på planområdet.

Lovudkastet forventes ikke

derudover at have økono-

miske konsekvenser for det

offentlige. Det forventes

dog, at etableringen af

nævnet på sigt vil have

positive økonomiske kon-

sekvenser for det offentli-

ge.

Administrative konse- Planklagenævnet erstatter

kvenser for stat, kom- den del af det eksisterende

muner og regioner

Natur- og Miljøklagenævn,

der behandler klager efter

planloven. Ved nedlæggel-

sen af Natur- og Miljøkla-

genævnet overtager Plan-

klagenævnet derfor den del

af Natur- og Miljøklage-

nævnets opgaver, bevilling,

udgifter og indtægter, der

vedrører behandling af

klager på planområdet.

Lovudkastet forventes ikke

derudover at have admini-

strative konsekvenser for

det offentlige. Det forven-

tes dog, at etableringen af

nævnet på sigt vil have

positive

administrative

konsekvenser for det of-

fentlige.

Økonomiske konsekven- Ingen.

ser for erhvervslivet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervslivet

Miljømæssige

konse- Ingen.

kvenser

Administrative konse- Ingen.

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten Lovudkastet er i overensstemmelse med EU-

retten, herunder Århuskonventionen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Planklagenævnets kompetence og uafhængighed

Til § 1

Det foreslås, at det nye Planklagenævn bliver klagemyndighed for administrative afgørelser inden for om-

rådet for fysisk planlægning, i det omfang det fastsættes i lovgivningen. Det bemærkes, at spørgsmålet om

hvem, der er berettiget til at indbringe klage for Planklagenævnet, er reguleret i de enkelte love, der henlæg-

ger klagekompetencen til Planklagenævnet.

Ved oprettelse af Planklagenævnet er det tillagt afgørende vægt, at nævnet er uafhængigt af de øvrige ad-

ministrative myndigheder, og at det både repræsenterer og råder over den fornødne sagkundskab.

Nævnets status som en selvstændig og uafhængig myndighed er fastslået i

stk. 2,

hvor det er foreskrevet, at

det ikke kan modtage instruktioner om, hvorledes den enkelte sag skal afgøres, ligesom det er tilfældet med

Natur- og Miljøklagenævnet. Ved

stk. 3

fastslås det, at Planklagenævnet er øverste administrative myndighed

med hensyn til de sager, der kan indbringes for nævnet.

Nævnet er dog som andre administrative myndigheder undergivet Folketingets Ombudsmands kontrol.

Nævnets afgørelser er desuden undergivet den almindelige domstolskontrol, jf. dog forslaget til § 3, stk. 4.

Til kapitel 2

Planklagenævnets sammensætning

Til § 2

Til stk. 1.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren nedsætter et Planklagenævn, som skal behandle afgørelser

der vedrører fysisk planlægning.

Planklagenævnets formandskab og medlemmer skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning og ud-

peges for en periode på op til 4 år ad gangen for at sikre en høj relevant faglig standard og en passende ba-

lance mellem kontinuitet og fornyelse i nævnet. Formandskabets og medlemmernes viden om og indsigt i

fysisk planlægning kan fx være viden om national infrastruktur eller byudvikling.

Det foreslås, at Planklagenævnet skal bestå af en formand og en eller flere stedfortrædere for denne, en

landsdommer, et medlem, der har erfaring med og indsigt i konkret fysisk planlægning, to medlemmer, der

har viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, et medlem, der har viden om og indsigt i kultur- og

landskabsforhold, et medlem, der har viden om og indsigt i natur- og miljøforhold og fire læge medlemmer,

jf. nærmere herom i bemærkningerne nedenfor.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets formand og stedfortrædere for denne efter

stk. 1, nr. 1, og

stk. 2.

Planklagenævnets juridiske medlem udpeges af landsretternes præsidenter blandt retternes medlemmer ef-

ter

stk. 1, nr. 2, og stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets planfaglige medlem - dvs. et medlem med viden om og er-

faring med konkret fysisk planlægning, efter

stk. 1, nr. 3.

Medlemmet skal være uvildigt og udpeges i kraft af

dennes personlige egenskaber og kompetencer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Erhvervs- og vækstministeren udpeger to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvik-

ling, efter

stk. 1, nr. 4, og stk. 4.

Medlemmerne udpeges efter indstilling fra de relevante organisationer.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold,

efter

stk. 1, nr. 5, og stk. 5.

Medlemmet udpeges efter indstilling fra de relevante organisationer.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger et medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold, efter

stk. 1, nr. 6, og stk. 6.

Medlemmet udpeges efter indstilling fra de relevante organisationer.

Efter

stk. 1, nr. 7,

udpeger Folketinget fire læge medlemmer. De fire læge medlemmer, der udpeges af Fol-

ketinget, skal på samme vis som de læge medlemmer i Natur- og Miljøklagenævnet repræsentere almindelige

samfundsmæssige hensyn.

Der er ingen kvalifikationskrav knyttet til det at fungere som lægmand. Det væsentlige er, at der sikres dels

en bredde i de synspunkter, der er repræsenteret, dels et entydigt udpegningsgrundlag. Politikere eller perso-

ner udpeget af politiske partier vurderes som gode repræsentanter for almene samfundsmæssige hensyn. Po-

litikerne sidder ikke i nævnet i deres egenskab af at være politikere, men i deres egenskab af at være læg-

mænd. Det foreslås derfor at videreføre ordningen fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor Folketinget udpeger

de læge medlemmer.

Til stk. 2.

Efter

stk. 2,

foreslås det, som det også har været tilfældet i Natur- og Miljøklagenævnet, at formanden og

dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen. Der forudsættes derudover et solidt juri-

disk erfaringsgrundlag. Forslaget indebærer yderligere, at erhvervs- og vækstministeren har kompetence til at

bemyndige en medarbejder, der er knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til midlertidigt

at fungere som stedfortræder for formanden. En sådan bemyndigelse vil kunne begrænses, i tråd med de hid-

til gældende regler for Natur- og Miljøklagenævnet, til nærmere angivne sagskategorier. En midlertidig sted-

fortræder vil i disse tilfælde kunne fungere som stedfortræder for formanden på samme måde som de faste

stedfortrædere i de sager og i den periode, som bemyndigelsen omfatter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Til stk. 3.

Det foreslås i

stk. 3,

at det juridiske medlem - dvs. landsdommeren - udpeges af præsidenterne for landsret-

terne blandt rettens medlemmer. Bestemmelsen er i overensstemmelse med retsplejelovens § 47 a, stk. 3,

hvoraf det fremgår, at udpegning af en dommer som medlem af et offentligt nævn skal foretages af ved-

kommende retspræsident. Landsretternes præsidenter skal samtidig udpege en suppleant. Suppleanten skal

ligesom medlemmet være landsdommer. Suppleanten deltager i behandlingen og afgørelsen af en sag, når

medlemmet er forhindret i at deltage. Det foreslås desuden, at landsretternes præsidenter foretager en ny

udpegning for den resterende del af perioden, hvis et medlem eller en suppleant udtræder inden periodens

udløb. Bestemmelserne svarer til reglerne for udpegning af højesteretsdommere i lov om Natur- og Miljøkla-

genævnet.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Til stk. 4.

Med

stk. 4,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger to sagkyndige medlemmer efter indstil-

ling fra organisationer, der repræsenterer hensynet til vækst og erhvervsudvikling. Det er konkret: Dansk

Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Organisationerne skal i forening indstille to medlemmer

med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling.

Eksempler på personer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling vil fx kunne være aktive er-

hvervsfolk på højt niveau fra fx produktions-, service- eller turismevirksomheder, ledende konsulenter med

baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil organisationerne blive bedt om at indstille et nyt

medlem.

Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvilke medlemmer, de i forening vil indstille til Plan-

klagenævnet, vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at udpege medlemmet.

Til stk. 5.

Med

stk. 5,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et sagkyndigt medlem efter indstilling fra

organisationer, der repræsenterer hensynet til kultur- og landskabsforhold. Det er konkret: Akademisk Arki-

tektforening, Landinspektørforeningen og Ingeniørforeningen IDA. Organisationerne skal i forening indstille

et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold.

Eksempler på personer med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold vil fx kunne være ledende

konsulenter med baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil organisationerne blive bedt om at indstille et nyt

medlem.

Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvilket medlem de i forening vil indstille til Plankla-

genævnet, vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at udpege medlemmet.

Til stk. 6.

Med

stk. 6,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et sagkyndigt medlem efter indstilling fra

Danmarks Naturfredningsforening. Organisationen skal indstille et medlem med viden om og indsigt i natur-

og miljøforhold.

Eksempler på personer med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold vil fx kunne være ledende konsu-

lenter med baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.

Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning.

Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil organisationerne blive bedt om at indstille et nyt

medlem.

Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvilket medlem de i forening vil indstille til Plankla-

genævnet, vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at udpege medlemmet.

Til kapitel 3

Planklagenævnets sagsbehandling

Bestemmelserne i kapitel 3 fastsætter de grundlæggende sagsbehandlingsregler, der gælder for Planklage-

nævnet. I den forretningsorden, der fastsættes af nævnet, kan der fastsættes supplerende processuelle be-

stemmelser.

Til § 3

Til stk. 1.

Den foreslåede

stk. 1

fastslår, at sagsbehandlingen under nævnsbehandlingen som hovedregel er skriftlig.

Klageren vil naturligvis have krav på at blive gjort bekendt med sagens akter. Klageren og den myndighed,

hvis afgørelse indklages, har adgang til efter begæring at møde for nævnet, medmindre nævnet skønner den-

ne ret overflødig.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Til stk. 2.

Med

stk. 2,

foreslås det, at nævnet kan afvise sager uden realitetsprøvelse, såfremt klagen er uegnet til at

danne grundlag for sagens behandling. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis det ikke er muligt at udlede med

fornøden sikkerhed, hvilket forhold, der påklages, eller hvis der er væsentlig uklarhed i påstanden eller de

anførte anbringender. En klage, der er indgivet for sent i forhold til de fastsatte frister, vil ligeledes kunne

afvises uden videre prøvelse. Nævnet vil i almindelighed kunne overlade til sekretariatet at træffe beslutning

om afvisning.

Til stk. 3.

Det foreslås i

stk. 3,

at Planklagenævnets kendelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Til stk. 4.

Med

stk. 4,

foreslås det, at en eventuel indbringelse af Planklagenævnets kendelse for domstolene senest

skal være foretaget 6 måneder efter, at kendelsen er truffet, eftersom der er planlægningsmæssigt behov for

at kunne agere i tillid til nævnets kendelser uden at risikere domstolsindbringelse lang tid efter, en kendelse

er afsagt.

Til § 4

Til stk. 1.

Med

stk. 1,

foreslås det, at Planklagenævnet skal være fuldtalligt, når det træffer afgørelser i klagesager,

medmindre sagen er en af den type sager, som formanden har kompetence til at behandle efter stk. 3.

Det indebærer, at klager, der indbringes for Planklagenævnet, som udgangspunkt skal afgøres af det sam-

lede nævn. Det vil sige, at Planklagenævnet, ved behandling af plansager med fuldstændig efterprøvelse, skal

bestå af alle 11 medlemmer: Formanden (eller en stedfortræder for denne), en landsdommer, fire læge med-

lemmer og de fem sagkyndige medlemmer.

Det vil gælde for større og principielle afgørelser, der ikke alene angår retlige spørgsmål. Kriteriet ”større

eller principiel” sigter til afgørelser, hvis indhold ikke kun er af rent lokal betydning. Afgørelser er fx ”større

eller principielle”, hvis hensynet til væsentlige natur-, miljø-, kultur- eller landskabsværdier skal afvejes

overfor andre væsentlige interesser, herunder væsentlige interesser til vækst og erhvervsudvikling, hvilket fx

vil være tilfældet ved afgørelser med vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller for afgørelsens

adressat. Afgørelser af uenigheder mellem myndigheder, ofte markeret ved at klager af en myndighed, vil

desuden være principielle.

Planklagenævnets formand foreslås efter stk. 3, tillagt kompetence til på nævnets vegne at træffe kendelser

i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, der alene angår retlige

spørgsmål, jf. bemærkningen til stk. 3, nedenfor.

Til stk. 2.

Det foreslås med

stk. 2,

at Planklagenævnets kendelser træffes med almindelig stemmeflerhed, og at for-

mandens - eller i dennes fravær stedfortræderens - stemme er udslagsgivende.

Til stk. 3.

Af forslaget til

stk. 3

følger, at Planklagenævnets formand på vegne af nævnet kan træffe afgørelse i sager,

der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, der alene angår retlige spørgs-

mål. Den foreslåede formandskompetence svarer til den kompetence, som formanden for Natur- og Miljø-

klagenævnet i dag er tillagt i plansager.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Formanden kan desuden træffe afgørelse i sager, der alene angår retlige spørgsmål - dvs. sager, der alene

kræver juridisk sagkundskab. Formanden kan i den forbindelse træffe principielle juridiske afgørelser.

Til § 5

Der gives tredjemænd og offentlige myndigheder mulighed for at indtræde i sagen til støtte for klageren el-

ler den indklagede myndighed, såfremt de har retlig interesse i udfaldet af en for Planklagenævnet verseren-

de sag.

Tredjemænd og offentlige myndigheder har en retlig interesse, når de har en særlig kvalificeret interesse i

klagesagens afgørelse – dvs. en individuel og væsentlig interesse. Tredjemænd og offentlige myndigheder

kan fx have retlig interesse i afgørelser, der vil være bindende for tredjemanden eller den offentlige myndig-

hed. Planklagenævnet skal ved tredjemands eller en offentlig myndigheds konkrete ønske om at indtræde i

en klagesag i nævnet vurdere, hvorvidt der er tilstrækkelig retlig interesse.

Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en retlig interesse, træffes i første instans af Planklagenævnet. Plan-

klagenævnets afgørelse herom er underkastet domstolsprøvelse.

Til § 6

Det foreslås med § 6, at indgivelse af klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Planklage-

nævnet har dog mulighed for at bestemme, at klagen skal have opsættende virkning, hvor særlige grunde

taler herfor. Det vil fx sige, at Planklagenævnet på baggrund af en rettidigt indgivet klage kan bestemme, at

en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes såfremt sær-

lige grunde taler. Er fx et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset, indtil næv-

net har afgivet sin kendelse.

Ved Planklagenævnets vurdering af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, bør der først og

fremmest inddrages hensyn til, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædel-

se af loven. Andre omstændigheder - tidspunktet for klagens indgivelse, aktiviteternes påbegyndelse og ka-

rakter - indgår også i vurderingen. Planklagenævnet skal begrunde sine beslutninger om anmodninger om

opsættende virkning.

Til § 7

Det foreslås med § 7, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter en række processuelle detailregler, som

det ikke er fundet nødvendigt at optage i selve lovteksten, eller som følger af forvaltningsloven. Der vil såle-

des kunne fastsættes regler om kompetenceforholdene inden for nævnet, om sagernes forberedelse, om frem-

gangsmåden ved udpegning af medlemmer til nævnet, om medlemmernes vederlæggelse og om sekretariats-

betjening af Planklagenævnet, herunder samarbejdet med Nævnenes Hus.

Ministeren vil yderligere kunne fastsætte regler om gebyr for indgivelse af klage ved bekendtgørelse. Det

fremgår således af den politiske aftale

Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og

virksomheder i hele landet

af 9. juni 2016, at der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900

kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret dækker en

større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen. Disse klagegebyrer er baseret på vurdering

af praksis i den såkaldte Compliance komité under UNECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af År-

huskonventionen. Den gennemsnitlige statslige udgift for en klagesag udgør ca. 30.000 kr.

Der vil ikke blive ændret ved, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilba-

gebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Hidtil har Natur- og Miljøklagenævnet opkrævet et klagegebyr på 500 kr. for klager over afgørelser efter

bl.a. planloven, som er blevet opkrævet i forbindelse med indgivelse af en klage via Klageportalen.

Derudover vil ministeren kunne udstede regler om obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger.

Det er hensigten, at borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Planklagenævnet skal

klage via en klageportal eller en tilsvarende digital selvbetjeningsløsning, men på nuværende tidspunkt er

den tekniske løsning endnu ikke udviklet.

Det vil være af væsentlig betydning, at der fastsættes sådanne regler for nævnets virksomhed, der sikrer en

effektiv, hurtig og betryggende sagsbehandling, dog med skyldig hensyntagen til væsentlige fundamentale

retssikkerhedsmæssige principper.

Til § 8

Til stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1,

at Planklagenævnet selv fastsætter sin forretningsorden. I medfør af denne bestemmel-

se vil der blive udarbejdet en række detailregler for nævnets virksomhed, ligesom det er tilfældet for nugæl-

dende forretningsordener.

Til stk. 2.

stk. 2

foreslås det i lighed med de gældende regler for Natur- og Miljøklagenævnet, at Planklagenævnets

administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der indbringes for

nævnet. Det foreslås, at det er Nævnenes Hus, der yder sekretariatsbistand, hvilket bl.a. indebærer, at der i

forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus etableres et fællessekretariat, som administrerer og betjener

flere klagenævn, herunder Planklagenævnet.

Til § 9

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler om, at visse tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristens udløb og om at rettidig klage i nærme-

re bestemte tilfælde, har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Til kapitel 4

Regler om digital kommunikation

Til § 10

Til stk. 1.

Erhvervs- og vækstministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler for digital kommunikation,

herunder om pligt til at anvende digital kommunikation for så vidt angår Planklagenævnet.

Det er hensigten, at borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Planklagenævnet,

skal klage via en klageportal eller en tilsvarende digital selvbetjeningsløsning, jf. bemærkningerne til § 7.

Udgangspunktet i den foreslåede

§ 10, stk. 1,

er, at al skriftlig kommunikation til og fra Planklagenævn

skal foregå digitalt.

Med forslagets

§ 10, stk. 1,

skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra Planklagenævnet om alle forhold, som er omfattet af lov om

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Planklagenævnet, skal foregå digitalt.

Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige klager m.v. til Planklagenævnet om forhold, som er omfattet

af anden lov udstedt i medfør af denne lov ikke anses for behørigt modtaget i Planklagenævnet, hvis de ind-

sendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Planklagenævnet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, ek-

sempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at nævnet må

vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at klager og afgørelser m.v. til eller fra Planklagenævnet, der sendes på den

foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor klagen eller

afgørelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme rets-

virkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i

adressatens fysiske postkasse.

Ved henvendelser til Planklagenævnet kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-

mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller

henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Planklage-

nævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besva-

res, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger,

som det hidtil har været tilfældet med Klageportalen, til brug for kommunikation om forhold, som er omfat-

tet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Af lovgivningen, der udmønter bestemmelserne, kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten

til digital kommunikation.

Til stk. 2.

Efter det foreslåede

stk. 2,

kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-

systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Til stk. 3.

Det foreslåede

stk. 3,

fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adres-

saten for klagen, dvs. modtageren af klagen. For klager, der sendes til Planklagenævnet, er nævnet adressat

for klagen. For afgørelser, som nævnet sender, er den pågældende fysiske eller juridiske person, som afgørel-

sen sendes til, adressat for afgørelsen.

En klage vil normalt anses for at være kommet frem til Planklagenævnet på det tidspunkt, hvor klagen er

tilgængelig for nævnet, dvs. når nævnet kan behandle klagen. En klage, der først er tilgængelig efter kl.

24.00, anses normalt først for modtaget den dag, klagen er tilgængelig. En afgørelse vil normalt anses for at

være kommet frem til en juridisk eller fysisk person på det tidspunkt, hvor afgørelsen er tilgængelig for den

pågældende. En afgørelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig

adgang til afgørelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som

eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har

mistet koden til sin digitale signatur.

Til § 11

Til stk. 1.

Bestemmelsen i det foreslåede § 11, stk. 1, vedrører fravigelse af underskriftskrav for afgørelser, der er

truffet af og dokumenter, der er udsendt af Planklagenævnet. Der kan således efter det foreslåede § 11, stk. 1,

fastsættes regler om, at Planklagenævnet kan udstede afgørelser og dokumenter udstedt i medfør af anden

lovgivning uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anven-

delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Til stk. 2.

Desuden kan der efter det foreslåede

stk. 2

fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der

udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Plan-

klagenævnet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Planklagenævnet

sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet

undtagelsesvist ikke sendes digitalt.

Til § 12

Til stk. 1.

Den foreslåede

§ 12

vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end

Planklagenævnet, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-

derskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. For

at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig

underskrift, foreslås det, at der derfor indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet

som anført i

stk. 1,

kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation

af den pågældende, fx digital signatur.

Til stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om

personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes

regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Til kapitel 5

Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.

Til § 13

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2017.

Til stk. 2.

Klager indgivet inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og som ikke er færdigbehandlede inden denne lovs

ikrafttræden foreslås at skulle behandles efter denne lovs regler. Det anses mest hensigtsmæssigt, at verse-

rende sager afgøres efter den nye lov om Planklagenævnet, idet der oprettes en helt ny klagenævns-struktur,

og idet det forventes, at der i øvrigt offentliggøres en ny lov om Natur- og Miljøklagenævnet, som ikke vil

give bemyndigelse til at afgøre sager om fysisk planlægning.

Til § 14

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Til § 15

Til nr. 1. Med lovforslaget justeres planlovens § 58, der i dag regulerer klageadgangen til Natur- og Miljø-

klagenævnet.

Den nyaffattede § 58 regulerer, hvilke afgørelser, der kan påklages til Planklagenævnet, og at klageadgan-

gen fremover vil blive reguleret nærmere i en bekendtgørelse, jf. de foreslåede stk. 2 og 3.

Med bestemmelsen i stk. 1, lægges der op til at lovfæste, at kommunalbestyrelsers afgørelser om landzone-

tilladelse altid kan påklages til Planklagenævnet.

I stk. 2, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke

afgørelser, der kan påklages til Planklagenævnet. I den kommende bekendtgørelse, der udstedes af erhvervs-

og vækstministeren i medfør af bestemmelsen, vil den gældende klageadgang på planområdet blive videre-

ført uændret. Det indebærer, at der for klager på planområdet ikke ændres på hvad, der kan påklages, hvem,

der kan klage, og hvem, der har partsstatus.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, såvel som det præcise-

res, at kan fastsættes regler om, at visse nærmere afgrænsede afgørelser efter planloven kun, for så vidt angår

retlige spørgsmål, kan indbringes til Planklagenævnet.

I stk. 3, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke kan

påklages til Planklagenævnet, men derimod til en anden administrativ myndighed. Endelig forslås det med i

stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en række formelle forhold i

forbindelse med klagesagsbehandlingen, herunder om frister for indgivelse af klage, sammensætningen af

nævnet, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -

behandling, obligatorisk brug af digital selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et

gebyr for at få behandlet en klage.

Til nr. 2.

Med lovforslaget ophæves bestemmelserne i planlovens § 35, stk. 7 og 9, af lovtekniske grunde, da de

henviser til planlovens §§ 59 og 60.

Til nr. 3.

Det foreslås at ophæve planlovens §§ 59 og 60, fordi erhvervs- og vækstministeren i stedet foreslås be-

myndiget til at udstede administrative regler om klageberettigelse og processuelle sagsbehandlingsregler.

Planlovens § 59 fastsætter reglerne for klageberettigede i klagesager, der har hjemmel i planloven. Klage-

berettigede efter § 59 er erhvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald,

herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Klageberettiget er endvidere landsdæk-

kende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagel-

sen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen eller organisa-

tionen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræ-

senterer mindst 100 medlemmer.

Planlovens § 60 fastsætter reglerne for fristen af indgivelse af klage til Natur- og Miljøklagenævnet samt

regler om processuelle sagsbehandlingsregler, herunder regler om skriftlighed og brug af digitale selvbetje-

ningsløsninger.

Til § 16

Til nr. 1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til lov om Planklagenævnet

Der foreslås en præcisering af bestemmelsen i sommerhuslovens § 10 d, stk. 2, således at erhvervs- og

vækstministeren bemyndiges til også at fastsætte regler om, at visse afgørelser kun kan påklages til Plankla-

genævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Sommerhuslovens § 10 d, stk. 2, giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om klageadgang.

Til nr. 2.

Der foreslås en ændring af lovens § 10 e, således at det fastsættes, at der kan indgives klage til Planklage-

nævnet.

Sommerhuslovens § 10 e fastslår, at afgørelser efter lovens §§ 2 og 8 kan påklages til Natur- og Miljøkla-

genævnet. Bestemmelsen fastslår endvidere regler om klageberettigelse, klagefrist samt processuelle sagsbe-

handlingsregler.

Med forslaget lægges der endvidere op til, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte reg-

ler hvem der er klageberettiget samt om en række formelle forhold i forbindelse med klagesagsbehandlingen,

herunder om frister for indgivelse af klage, sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgi-

velse af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digital selvbetje-

ningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.

Til § 17

Til nr. 1.

Med forslaget ændres kolonihavelovens § 9, således at det fastsættes, at klage kan indgives til Planklage-

nævnet.

Kolonihavelovens § 9 fastslår, at afgørelser efter lovens § 4 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Til nr. 2.

Med bestemmelsen lægges der op til at erhvervs- og vækstministeren altid er klageberettigede, og at mini-

steren i øvrigt kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og organisationer, der endvidere er berettigede til

at indgive klage over afgørelser truffet efter kolonihaveloven.

Til nr. 3.

Med forslaget lægges der op til, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en

række formelle forhold i forbindelse med klagesagsbehandlingen, herunder om frister for indgivelse af klage,

sammensætningen af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsop-

lysning og -behandling, obligatorisk brug af digital selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal

betale et gebyr for at få behandlet en klage.

Til § 18

Til nr. 1.

Med forslaget ændres lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

(masteloven), således at klager over afgørelser vedr. masteloven, der hidtil har kunnet indbringes for Natur-

og Miljøklagenævnet, fremover skal indbringes for Planklagenævnet.