Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om Planklagenævnet
Kapitel 1
Planklagenævnets kompetence og uafhængighed
§ 1.
Planklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved
lov eller i henhold til lov.
Stk. 2.
Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 3.
For søgsmål vedrørende Planklagenævnets kendelser gælder de regler, der er fastsat i den
lovgivning, som kendelsen er truffet efter.
Kapitel 2
Planklagenævnets sammensætning
§ 2.
Planklagenævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren. Formandsskabet og Planklage-
nævnets medlemmer skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning og udpeges for en periode
på op til 4 år ad gangen. Nævnet består af
1) en formand og en eller flere stedfortrædere for denne, der udpeges af erhvervs- og vækstmi-
nisteren, jf. stk. 2,
2) et medlem, der udpeges af landsretternes præsidenter blandt retternes medlemmer, jf. stk. 3.
3) et medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning, der udpeges af er-
hvervs- og vækstministeren,
4) to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, der udpeges af er-
hvervs- og vækstministeren, jf. stk. 4,
5) et medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold, der udpeges af erhvervs-
og vækstministeren, jf. stk. 5,
6) et medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold, der udpeges af erhvervs- og
vækstministeren, jf. stk. 6, og
7) fire læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.
Stk. 2.
Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at formanden kan bemyndige en medarbejder, der er
knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til midlertidigt at fungere som stedfor-
træder for formanden.
Stk. 3.
Landsretternes præsidenter udpeger samtidig med udpegningen af medlemmet efter stk. 1,
nr. 2, en suppleant. Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet