Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 348
Offentligt
1657752_0001.png
Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer
virksomheder i Danmark
Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen af Dalberg Research
September 2014
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
Indhold
Indhold .................................................................................................................................. 1
Forord ................................................................................................................................... 2
1. Sammenfatning ................................................................................................................. 3
2. Introduktion til deleøkonomien .......................................................................................... 5
2.1. Baggrund ................................................................................................................ 5
2.2. Kortlægning af det deleøkonomiske felt .................................................................. 6
2.3. Væsentligste drivere for udbredelse af deleøkonomien ........................................... 9
3. Analyse af muligheder og barrierer ................................................................................. 14
3.1. Viden og usikkerhed.............................................................................................. 15
3.2. Lovgivning og regulering ....................................................................................... 16
3.3. Værdier og mentalitet ............................................................................................ 18
3.4. Øvrige strukturelle udfordringer ............................................................................. 19
4. Instrumenter til fremme af deleøkonomien ...................................................................... 20
4.1. Kommunikation ..................................................................................................... 20
4.2. Lovgivning og regulering ....................................................................................... 21
4.3. Ledelse og visioner ............................................................................................... 22
5. Vurdering af effekt og potentiale samt perspektiver for fremtiden .................................... 23
5.1. Samfundsøkonomiske perspektiver ...................................................................... 24
5.2. Iværksætter perspektiver....................................................................................... 24
5.3. Miljømæssige perspektiver .................................................................................... 25
5.4. Øvrige perspektiver ............................................................................................... 25
6. Kilder og referencer......................................................................................................... 26
6.1. Litteratur og præsentationer .................................................................................. 26
6.2. Interviews .............................................................................................................. 26
7. Appendiks: Samlet oversigt over barrierer for P2P i Danmark ......................................... 28
1
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
Forord
Den økonomiske krise og det øgede fokus på ressourceknaphed har, sammen med teknologiske
fremskrift og udbredelsen af sociale medier, skabt plads til en række nye økonomiske og sociale
aktiviteter baseret på deling. Deleøkonomien dækker over en bred vifte af muligheder og
forretningsmodeller, hvor det centrale omdrejningspunkt er adgangen til produkter og services,
frem for det endelige ejerskab over dem.
Deleøkonomi er et område i vækst. Der er stor vækst i antallet af virksomheder og i antallet af
transaktioner på de deleøkonomiske platforme. Dette gælder hovedsageligt i USA, men også i andre
lande, herunder Danmark, nyder deleøkonomien stadig større udbredelse. Opmærksomheden rettet
mod feltet har ligeledes været markant. I løbet af de seneste år har både The Economist, Time
Magazine og Europa Kommissionen udnævnt deleøkonomien til at være et af dette årtis vigtigste
samfundsøkonomiske trends. Ud over de økonomiske potentialer for deleøkonomien, dækker dette
også over potentialerne for miljø, trængsel og sociale borgerrelationer – både internt i lokalsamfund
og på tværs af landegrænser.
I dette studie er formålet at belyse de væsentligste drivkræfter og udfordringer i relation til
udbredelse af deleøkonomien i Danmark. Samtidig er det hensigten at identificere konkrete tiltag,
der vil kunne fremme udbredelsen af deleøkonomiske forretningsmodeller i Danmark, samt vurdere
de potentialer, der vil være forbundet med en øget udbredelse. Studiet fokuserer specifikt på de
dele af deleøkonomien, der baserer sig på peer-to-peer transaktioner, mens de øvrige dele af
deleøkonomien adresseres indirekte i relation til gennemgang af generelle drivere, barrierer og
langsigtede perspektiver for deleøkonomiens udvikling.
På baggrund af 10 interviews med centrale deleøkonomiske virksomheder i Danmark, samt en række
interviews med nationale og internationale eksperter på området, kombineret med en ekstensiv
gennemgang af litteratur, bidrager studiet til en afklaring af konkrete udfordringer for
deleøkonomiske virksomheders aktiviteter i Danmark. Endvidere fremhæves en række konkrete
løsningsforslag, der kan iværksættes for at understøtte udviklingen af peer-to-peer
forretningsmodeller i Danmark.
Analysen er finansieret af Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet og gennemført af
Dalberg Research.
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1. Sammenfatning
Interessen for deleøkonomi er kraftigt stigende, og de nye modeller vinder stigende indpas i mange
dele af verden – herunder også i Danmark. En række regulatoriske, markedsmæssige og
vidensmæssige barrierer bevirker imidlertid, at modellernes udbredelse herhjemme fortsat er
relativt begrænset og koncentreret omkring få udvalgte områder.
Økonomiske, regulatoriske og kulturelle barrierer
Interviews med en række iværksættere og eksperter, kombineret med en gennemgang af
eksisterende litteratur på området, afslører en række konkrete barrierer for peer-to-peer (P2P)
forretningsmodellers udbredelse i Danmark. En del af disse barrierer vil kunne reduceres gennem
målrettede tiltag, mens andre er af en mere strukturel og uhåndterbar karakter, for eksempel hvad
angår markedsmæssige barrierer i relation til markedsstørrelse og teknologi.
Grundlæggende mangel på viden om de muligheder, der knytter sig til et engagement i
deleøkonomien, bl.a. via sociale platforme, synes at udgøre en af de største barrierer for
mobilisering af kritisk masse. Vidensgabet omfatter både manglende indsigt om konkrete fordele, og
manglende gennemsigtighed i forhold til gældende lovgivning. Hertil kommer en skepsis og stivhed
blandt centrale offentlige og private aktører - herunder banker, investorer og offentlige
myndigheder. Manglende gennemsigtighed i relation til lovgivning og økonomiske fordele ved P2P
modellerne påvirker interessen blandt iværksættere og investorer og manglende transparens i
forhold til praktisk håndtering af aktiviteter (f.eks. forsikring og moms), fremhæves som centrale
barrierer for at skabe bæredygtige forretningsmodeller.
Lovgivning, kommunikation og politiske visioner
Interessen for at blive en del af deleøkonomien som borger (udbyder og bruger) eller virksomhed
(facilitator) vil kunne fremmes gennem såvel en reduktion af eksisterende markedsbarrierer, som
gennem en aktiv stimulering af positive markedsdrivere. Konkrete handlemuligheder omfatter bl.a.
en aktiv kommunikationsindsats, med henblik på at skabe øget transparens og sikkerhed omkring
regler og muligheder i forhold til anvendelse af modellerne - herunder ikke mindst udveksling af
positive erfaringer brugere imellem.
En forøgelse af bagatelgrænserne i relation til økonomiske transaktioner mellem private personer,
samt kortlægning af utidssvarende lovgivning inden for en række sektorer, herunder transport og
fødevarer, fremhæves også som centrale tiltag, der potentielt set kunne stimulere udbredelse af
modellerne.
Mere generelle tiltag i forhold til fremme af iværksætteri (rådgivning, målrettet iværksætterstøtte
mv.), samt generel fremme af miljømæssige løsninger (energiafgifter, trængselsafgifter mv.), indgår
ligeledes i puljen af potentielle instrumenter, der kan bringes i spil i forhold til udbredelse af P2P
forretningsmodeller. Endelig vil en mere klar og visionær national strategi i forhold til udviklingen af
fremtidens bæredygtige samfund ifølge flere af de interviewede også kunne indgå som et bærende
element i forhold til at fremme udbredelsen af deleøkonomien.
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0005.png
Et stort potentiale – men principperne er vigtigere end modellerne
En øget udbredelse af de deleøkonomiske forretningsmodeller og ikke mindst de underliggende
principper vil kunne have stor betydning for den samfundsmæssige udvikling i Danmark – ikke
mindst på længere sigt. Effekterne er størst for så vidt angår omfanget af økonomiske transaktioner,
der vil kunne blive berørt af de deleøkonomiske aktiviteter – herunder ikke mindst i forhold til
omfordelingen af ressourcer fra virksomheder til privat personer. Men en øget udbredelse af
modeller og principper vil også kunne bidrage til at sikre en bedre udnyttelse af samfundets
ressourcer og til løsning af konkrete samfundsmæssige udfordringer eksempelvis i forhold til
trængsel. Vurderingen af de konkrete effekter er forbundet med en betydelig usikkerhed, og vil
variere betydeligt mellem såvel sektorer som landsdele.
Virksomhed
Ahandyhand
(2009)
Bringrs
(2013)
Interview-
person
Christian
Ahrensbak
Daniel
Nyvang
Mariussen
Jens
Johansen
Beskrivelse
Udførelse af mindre
håndværks- og
serviceaktiviteter
Fragt af større og mindre
genstande, både lokalt og
rundt i Danmark
Leje og udleje af mindre
brugsgenstande
Ansatte
6
Perspektiver på vækstpotentiale
”Indtil videre har vores virksomhed været en
dårlig forretning, fordi brugerbasen
stadigvæk er alt for lille”
”Vi har store forventninger til vores
virksomheds vækst, fordi aktiviteterne vi
faciliterer foregår i forvejen – bare i ikke-
systematiseret form”
”Hvis aktiviteterne for leje og udleje af
mindre genstande flyttes fra det sorte til det
hvide marked, ligger der et kæmpe potentiale
for vores virksomhed”
”Vi har klare vækstforventninger – bl.a. ift. at
komme ind på det tyske, hollandske og andre
Europæiske markeder. Ift. beskæftigelse er
billedet anderledes, fordi de meste kan klares
fra en computer med internet”
”Hvis private i højere grad kommer til at
kunne konkurrere og være supplement til
både fastfood såvel som gourmet
delikatesser, ligger der et stort potentiale for
os”
”Om
5 år er vores omsætning 100 gange så
stor som i dag, og beskæftigelsen vil være 10
gange større”
”Vi har store forventninger til vækst og til at
skabe lokalt og socialt engagement, men
indtil videre har det været et filantropisk
projekt betalt af min egen lomme”
”Inden for det næste år regner jeg med, at vi
har 4-5 fultidsstillinger i virksomheden”
”For at nå vores mål om at åbne 10-12
butikker i Nordeuropa, har vi brug for en solid
kapitalindsprøjtning”
”Vi har store forventninger til at vækste, fordi
der findes et godt udgangspunkt for deling i
Danmark: Vi er homogene og har stor tillid til
hinanden”
3
Jepti
(2011)
7
LejDet
(2001)
Kasper
Honoré
Leje og udleje af
brugsgenstande og services
3
Dinnersurfer
(2013)
Kasper
Krægpøth
Salg af tilberedt mad
3
GoMore
(2005)
Booomerang
(2010)
Matias Møl
Dalsgaard
Michael Eis
Samkørsel og
delebilsaktiviteter
Private
investeringsaktiviteter
16
1
Meet2talk
(2012)
Resecond
(2012)
Deljorden
(2012)
Peter
Erkmann
Stine Skytte
Sproglære og
kulturudveksling
Kjolebyt
1
2
Trine Krebs
Have- og pladsdeling
5
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0006.png
2. Introduktion til deleøkonomien
Definition
”Deleøkonomien er et socioøkonomisk system baseret på deling af menneskelige og fysiske
ressourcer og aktiver og inkluderer design, produktion, distribution, handel og forbrug af varer og
tjenesteydelser mellem mennesker og organisationer”.
2.1. Baggrund
Begrebet ”deleøkonomi” dateres typisk tilbage til midten af 00erne, og kan ses som et alternativ
eller supplement til de etablerede modeller for udveksling af varer og tjenesteydelser. De forskellige
modeller repræsenterer alle nye innovative måder at tænke om ressourcer, fællesskaber og
økonomi. Kernen i modellerne er at give almindelige borgere adgang til at dele evner, goder og
oplevelser med hinanden, med henblik på at udvide de enkelte borgeres økonomiske og
forbrugsmæssige handlerum, og samtidig bidrage til at sikre en bedre udnyttelse af samfundets
ressourcer.
Deleøkonomien har en række fællestræk og berøringsflader med koncepter som ”open source
innovation”, ”co-creation”, ”cirkulær økonomi” og ”collaborative consumption”. Fælles for
koncepterne er, at de stiller spørgsmålstegn ved den grundlæggende rollefordeling mellem borgere
og virksomheder – herunder også i forhold til fordeling af ansvar. Mere konkret bygger modellerne
på et holistisk og inkluderende verdenssyn, hvor almindelige borgere både kan optræde som
udviklere, producenter og forbrugere på samme tid. Tilsvarende bygger modellerne på en
grundlæggende præmis om, at der er en række fordele forbundet med at udvikle, producere og
forbruge i fællesskab fremfor hver for sig. Endelig er koncepterne alle i større eller mindre grad
drevet af en erkendelse af, at en effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer - individuelle såvel
som kollektive – forudsætter omfattende koordinering og samarbejde mellem de centrale aktører i
samfundet. Koordinering og samarbejde er både en mulighed og en forpligtelse – herunder ikke
mindst i forhold til håndteringen af miljømæssige udfordringer.
De forskellige koncepter indgår allerede som en integreret del i mange virksomheders
forretningsmodel i større eller mindre udstrækning. SMART grids der giver individuelle borgere med
adgang til solceller, vindmøller eller lignende mulighed for at sælge eventuel overskudstrøm tilbage
til nettet er et godt eksempel på et opgør med den klassiske opdeling af slutbrugere og producenter.
Tilsvarende er de mange virtuelle netværk, hvor folk spiller interaktivt sammen online , deler
hobbyer og synspunkter alle eksempler på aktiviteter, hvor sociale platforme skaber udgangspunkt
for dannelse af nye relationer med enkelt individer.
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0007.png
Figur 2.1. Deleøkonomien i et større perspektiv
Kilde: Dalberg Research
2.2. Kortlægning af det deleøkonomiske felt
Det deleøkonomiske felt er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af virksomheder og platforme,
såvel kommercielle som ikke-kommercielle. Kernen i modellerne er at udnytte underudnyttede
værdier, både til monetære og ikke monetære formål. De konkrete modeller har til formål enten at
fremme deling, bytning eller videresalg af varer, eller skabe udgangspunkt for udveksling eller
koordinering af forskellige former for menneskelig aktivitet, eksempelvis i forhold til løsning af
konkrete arbejdsopgaver eller skabelse af oplevelser. De sociale platforme som udgør
omdrejningspunktet for deleøkonomien, dækker på denne måde både håndgribelige produkter, som
biler og græsslåmaskiner, og uhåndgribelige produkter som eksempelvis rum, tid, kompetencer og
services.
Størrelsen af deleøkonomien er svær at opgøre præcis. Feltet er fortsat meget nyt, og omfatter en
meget bred vifte af virksomheder, forretningsmodeller og transaktionsformer, hvoraf kun en del er
baseret på monitære transaktioner. Rachel Botsman, har i 2011 opgjort værdien af peer-to-peer
udlejningsområdet til 26 mia. USD, mens potentialet vurderes til at udgøre 103 mia. USD. Hertil
kommer så de mange modeller, som ikke direkte omfatter leje eksempelvis i forhold til
samarbejdende livsstile mv.
Tager man udgangspunkt i en antagelse om, at potentialet for udbredelse af deleøkonomien i
Danmark ikke adskiller sig nævneværdigt fra potentialet i andre lande, kan det umiddelbare
markedspotentiale estimeres til 400-700 mio. DKK. Tilsvarende kan det langsigtede potentiale i
Danmark opgøres til 2-3 mia. DKK målt i form af årlige transaktioner baseret på anvendelse af sociale
platforme indrettet med henblik på deling af varer og tjenesteydelser.
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0008.png
2.2.1. Aktiviteter og markeder
De forskellige former for aktiviteter og platforme, som er knyttet til deleøkonomien, kan
grundlæggende inddeles i tre overordnede grupper: a) Produkt-Services systemer, b) Re-distribution
systemer og c) Samarbejdende livsstile
1
.
De tre modeller har en række fællestræk, men adskiller sig også fra hinanden på en række punkter.
Dette gælder bl.a. i forhold til, om modellerne skaber udgangspunkt for transaktioner af
håndgribelige varer; om modellerne understøtter transaktioner forbundet med et skift af ejerskab;
samt om brugernes nytte af konkrete transaktioner afhænger af, hvem der indgår i transaktionen.
Modellerne baseret på ”Produkt-Services systemer” er eksempelvis karakteriseret ved en fælles
anvendelse af et håndgribeligt produkt, hvor der ikke sker ejerskifte, og brugerne, der indgår
transaktionen, ikke har direkte indflydelse på nytten af transaktionerne i sig selv. Disse modeller
omfatter både Business to Consumer (B2C) modeller, de underliggende aktiver er kontrolleret
og/eller ejet af en konkret virksomhed (eksempelvis Spotify og Jepti), men omfatter også rene Peer-
to-Peer modeller (P2P), hvor aktiverne er ejet af brugere selv (eksempelvis AirBnB og GoMore)
Figur 2.2: Centrale typologier i deleøkonomien
Kilde: Dalberg Research
2.2.2. Forretningsmodeller
Mangfoldigheden af sociale platforme og forretningsmodeller med relation til deleøkonomien er
meget stor. Modeller og platforme omfatter både mainstream B2C modeller som Netflix, hvor en
1
Typologien er baseret på What’s Mine is Yours af Rachel Botsman
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0009.png
virksomhed ejer de underliggende aktiver, og blot faciliterer transaktioner mellem brugere, og mere
nicheorienterede B2B-modeller, med fokus på relativt få aktører med særlige behov eller aktiver.
Langt de fleste modeller er imidlertid at betragte som P2P modeller, hvor virksomheder fokuserer på
at facilitere kontakt mellem enkeltindivider, men som ikke selv ejer aktiver ud over en
brugerdatabase og en avanceret algoritme, der håndterer den løbende matchingproces.
De konkrete forretningsmodeller, der anvendes i enkelte virksomheder, er også kendetegnet ved en
betydelig diversitet. I virksomheder som GoMore og Airbnb, er indtjeningen baseret på et ”Fee per
Transaktion” opgjort som en fast andel af transaktionens værdi. Omvendt er forretningsmodellen for
Delebil.dk baseret på en abonnementsordning. I en tredje gruppe af modeller - de såkaldte
Freemium Modeller - er indtjeningen baseret på et potentielt salg af tillægsydelser. Endelig indgår
salg af reklamer på hjemmesiden typisk som et mere eller mindre centralt element i de fleste
modeller – i nogle tilfælde, som f.eks. Meet2Talk, som et primært indtjeningselement.
Forretningsmodeller
Fee per Transaction:
Virksomheder tager kommission
for at facilitere transaktioner på
deleøkonomiske platforme
Abonnement/medlemsskab:
Man betaler en fast ydelse per
måned til virksomhederne for at
få adgang til bestemte varer og
services
Freemium:
De basale ydelser virksomheden
stiller til rådighed er gratis, mens
adgang til et større udvalg af
varer og services koster et
premium
Eksempler på virksomheder
Easybring og Bringrs:
Private leveringsservices
Den Lille Tjeneste og Ahandyhand:
Mindre service- og
håndværksopgaver
GoMore og MinbilDinbil:
Delebiler og samkørsel
Booomerang.dk:
Netværksfinansiering
Dinnersurfer:
Salg af tilberedt mad
KBH Fødevarefællesskab:
Adgang til dyrkning og høst af
fødevarer
Resecond:
Kjolebytteaktiviteter
Del Jorden:
Deling af haver og landområder
Meet2talk:
Sprog- og kulturudveksling
Spotify:
Gratis musik-streaming
I vurderingen af de konkrete forretningsmodeller inden for deleøkonomien er det samtidig centralt
at fremhæve, at de nye modeller også har tiltrukket en stigende opmærksomhed blandt mere
etablerede virksomheder inden for området. Virksomheder som LEGO, Nike og Virgin Atlantic er
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0010.png
eksempelvis alle begyndt at implementere nogle af de samme principper som ligger til grund for
deleøkonomien i deres forretningsmodeller. Mere konkret er LEGO eksempelvis begyndt at udleje
frem for at sælge LEGO-sæt, mens Nike har etableret et Nike Community med henblik på at fremme
den sociale interaktion med og mellem deres kunder. Endelig faciliterer Virgin Atlantic deling af
bagage plads. Open source innovation bliver samtidig et stadig mere udbredt fænomen i
erhvervslivets både i forhold til design (eksempelvis Starbucks) og produktspecifikationer (DELL).
Et interessant eksempel på etablerede virksomheders interesse for deleøkonomiske deltagelse ses
herhjemme hos Silvan, der har udbygget den traditionelle udlejning af trailere til også at indbefatte
udlejning af værktøj og maskiner. Denne model går igen hos online fællesskabet Jepti, hvor brugere
mod betaling udlejer værktøj og andre brugsgenstande til hinanden direkte, med Jepti som match-
maker. For begge aktører gælder, at der sættes fokus på at adgang frem for ejerskab, og at
facilitering og match-making konstituerer en rentable forretningsmodel, idet netop
faciliteringselementet – hvad end det er fra Silvans lager til lejeren eller fra en private udlejer til en
lejer – kan pålægges et gebyr.
Forretningsmodellen er dog drevet af mere end rene privat økonomiske interesser. For Jepti er den
samfundsøkonomiske gevinst et udpræget succesparameter. Skønt Jeptis grundlægger Jens
Johansen fastslår, at deleøkonomien ikke nødvendigvis er for alle, er potentialet i at kunne nedsætte
forbruget af eksempelvis græsslåmaskiner eller haveredskaber med 10 % gennem
udlejningsmekanismer en massiv samfundsøkonomisk gevinst
2
.
2.3. Væsentligste drivere for udbredelse af deleøkonomien
Den øgede interesse for deleøkonomien skal ses i lyset af en bred række faktorer, hovedsageligt
relateret til
nød, lyst
og
teknologiske muligheder.
Mere konkret har den økonomiske krise og den stigende opmærksomhed for globale udfordringer i
relation til miljø og klima, medført, at interessen for alternative indtægtskilder, billigere
forbrugsmuligheder og miljørigtige forretningsmodeller er vokset. Tilsvarende har generel
forbrugermæthed, arbejdspres og miljøbevidsthed skabt en øget efterspørgsel efter nye kreative
udfoldelsesmuligheder, unikke og miljørigtige forbrugeroplevelser samt socialt fællesskab.
2
Interview, Jens Johansen, 10. juli 2014
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0011.png
Udvalg af interviewede virksomheders beskrivelse af drive for P2P model
”Hver dag bliver der ude i de danske små hjem skabt unikke madoplevelser, men oftest
må naboen afsted efter pizza, og det er dumt. Hvorfor ikke dele mere med hinanden til
gavn for både sundhed, pengepung og miljøet”.
Kasper Krægpøth, Dinnersurfer
”Det er vores stærkeste værdi, at vi har tillid til hinanden. Det er det bedste middel til
øget konkurrencekraft, at vi kan dele med hinanden, og ikke være bange for tyveri el.
andet.”
Trine Krebs, Del Jorden
”Der skal ske et opgør med de nuværende finansielle strukturer, hvor gate keepers i
bankerne vurderer hvad der er godt og skidt, og hvad der skal have kredit. Vi skal have
demokratiseret danskernes penge og investeringer”.
Michael Eis, Booomerang
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
Den øgede interesse for at indgå i fælleskaber omkring udvikling, produktion og forbrug er blevet
understøttet af den teknologiske udvikling, som har gjort det muligt for virksomheder at facilitere
kontakt mellem borgere, der ønsker at tilbyde eller efterspørge konkrete varer eller tjenesteydelser.
Figur 2.3: Drivere for udbredelse af deleøkonomien
Kilde: Dalberg Research
2.3.1. Brugerperspektivet: Økonomi, bekvemmelighed og adgang til unikke
oplevelser
Brugernes engagement i deleøkonomien, og dermed grundlaget for at skabe forretningsmodeller
baseret på udveksling af varer og tjenesteydelser mellem private personer, skal ses i lyset af en
række rationelle og værdimæssige overvejelser.
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
Interviews med en række virksomheder og eksperter inden for feltet, indikerer, at brugernes
engagement først og fremmest er knyttet til den nytteværdi, som er forbundet med at indgå i
konkrete transaktioner med andre medborgere, relativt til nytteværdien forbundet med at indgå i
transaktioner med etablerede virksomheder. Den konkrete nytteværdi er selvsagt meget individuel,
men afhænger hovedsageligt af økonomi, bekvemmelighed og oplevelsen forbundet med
transaktionen. Dette gælder ikke mindst følelsen af fællesskab.
Netop følelsen af fællesskab og værdien i at indgå i sociale relationer med andre medborgere er i høj
grad fokus for virksomhederne Bringrs og Meet2Talk. For Bringrs gælder det, at det personlige møde
med andre brugere i forbindelse med afhentning og levering af produkter spiller en betydelig rolle
for virksomhedens aktiviteter, hvor det for Meet2Talk er det den konkrete udveksling af sprog og
kultur gennem direkte møder med andre brugere der udgør kernen i aktiviteterne. Som Daniel
Rasmussen fra Bringrs påpeger, ”det er sjovt at være leverandør. Forleden dag skulle jeg
transportere en taske for en ældre dame der hedder Grethe og hun blev simpelthen så glad for det”.
Ligeledes peger Peter Erkmann fra Meet2Talk på, at ”når sprog- og kulturudveksling organiseres
gennem formaliserede aktiviteter, er danskerne slet ikke så lukkede endda – selv når det gælder
møder med mennesker fra andre lande og tilmed på andre sprog”.
De mere samfundsmæssige implikationer af transaktionen, eksempelvis i relation til miljø og
ressourceudnyttelse, er også en afgørende drivkraft for nogle brugere. For de fleste brugere synes
de indirekte effekter i forhold til miljø mv. dog i højere grad at være positive sideeffekter frem for
primære drivkræfter bag de konkrete forbrugsvalg.
Netop samspillet mellem den rationelle og værdimæssige overvejelse skinner tydeligt igennem hos
den amerikanske virksomhed Flightcar, der lader private aktører, der parkere deres bil i lufthavnen,
leje bilen ud til andre registrerede medlemmer, mens de rejser. Udover gratis parkering og en
bilvask, modtager udlejerne betaling for services og er samtidig forsikret op mod 1 mio. USD. De
aktiviteter Flightcar faciliterer er med til at sikre udlejere og lejere en håndgribelig merværdi og er
samtidig med til at sikre en mere effektiv udnyttelse af bilerne over deres levetid og udnyttelse af de
ressourcer, der bruges på produktion og vedligeholdelse. Samtidig bidrager aktiviteterne til at løse
parkerings- og trængselsudfordringer, der ofte forekommer i områder med stor befolkningstæthed
2.3.2. Iværksætterperspektivet: Sund forretning, virkelyst og passion
Engagement til at etablere og drive virksomheder, der faciliterer kontakt og transaktioner mellem
private borgere, skal, ligesom brugernes engagement for at tage del i deleøkonomien, betragtes
med udgangspunkt i en kombination af rationelle og værdimæssige faktorer.
Forretningsmodellen for udvikling og drift af virksomheder inden for deleøkonomien, er tæt knyttet
til muligheden for at opnå kritisk masse. Den økonomiske gevinst ved at facilitere en konkret
transaktion er typisk meget lav, mens omkostningerne der er forbundet med at udvikle og drive en
platform, er mere eller mindre uafhængige af antallet af transaktioner. Modellernes økonomiske
bæredygtighed er derfor tæt knyttet til borgernes generelle engagement i deleøkonomien. Hertil
kommer omfanget af konkrete varer og tjenester, som er praktisk og økonomisk attraktivt for
brugere at dele.
11
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0013.png
En væsentlig udfordring i den danske kontekst bliver således at oparbejde den fornødne kritiske
masse, som kan skabe fundamentet for solide P2P forretningsmodeller. Danmarks begrænsede
befolkningsstørrelse kombineret med det eksisterende vidensgab omkring deleøkonomiens
muligheder bevirker, at den kritiske masse er begrænset. Dette kan udfordre grundlaget for
succesfuld implementering af deleøkonomiske modeller.
Her kan internationalisering af forretningsmodellerne blive en nødvendighed for at opnå rentabilitet.
Dette gælder bl.a. virksomheden Booomerang, der faciliterer at privatpersoner kan investere i
hinandens aktiviteter og virksomheder. Som lederen for virksomheden, Michael Eis, siger, er den
kritiske masse i Danmark for crowdfunding fortsat så lille, at internationalisering er helt centralt for
at virksomheden kan vækste. Booomerangs strategi for internationalisering gælder hovedsageligt at
etablere sig på andre europæiske markeder – Tyskland i særdeleshed, hvor netværksfinansiering er
langt mere udbredt blandt befolkningen end, det er i Danmark. Ligeledes er det centralt at koble sig
på de store europæiske netværk for crowdfunding i konkurrencen mod hovedsageligt amerikanske
virksomheder, der søger ind på de europæiske markeder.
Figur 2.4: Vurdering af muligheden for at nå kritisk masse
Note: De praktiske muligheder for at
kunne etablere kritisk masse, i
forhold til deling af konkrete
produkter, skal ses i lyset af såvel
omfanget af ledig kapacitet (dvs.
hvor ofte den pågældende genstand
ikke er i brug), samt genstandens
værdi (dvs. omfanget af transaktions-
omkostninger ved deling fremfor
køb).
Kilde: Dalberg Research
Den øgede opmærksomhed omkring deleøkonomiens fordele, øger løbende det økonomiske
incitament til at indgå i markedet. Dette gælder både for iværksættere med en stærk passion for
miljø og fællesskab, og for etablerede virksomheder, der udelukkende er drevet ud fra et ønske om
at skabe den størst mulige profit. Kigger man på omfanget af sociale platforme, der har til formål at
fremme transaktioner mellem private aktører, synes den overvejende del at være drevet af ildsjæle
uden særlige former for kommercielle bagtanker. Konkrete eksempler omfatter bl.a. platforme som
ShareYourCloset og Pingushare, hvor markedspotentialet, i form af omfanget af mulige
transaktioner, er meget begrænset i forhold til at skabe udgangspunkt for en kommerciel model.
Her kan der, som i tilfældet med Booomerang, eksistere et potentiale i at tænke ud over Danmarks
grænser for på den måde at internationalisere ydelser og services. For en virksomhed som
Pingushare, der faciliterer muligheden for at private personer kan donere, udlåne og sælge private
ejendele, vil en geografisk ekspansion kunne medvirke til at udvide kundegrundlaget og således
potentielt styrke den kommercielle værdi af forretningsmodellen.
Omvendt er platformene, med relation til de områder i deleøkonomien, hvor mulighederne for at
skabe kritisk masse er stor, stort set alle i større eller mindre grad etableret med udgangspunkt i
12
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
kommercielle interesser. Dette gælder eksempelvis virksomheder som AirBnB, Taskrabbit og
GoMore.
13
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0015.png
3. Analyse af muligheder og barrierer
Basereret på interviews med en række danske virksomheder og eksperter, samt en gennemgang af
litteraturen inden for området, kan der konstateres en række udfordringer og barrierer forbundet
med udvikling og drift af peer-to-peer modeller i Danmark.
De i undersøgelsen adspurgte danske P2P virksomheder påpeger en mangfoldighed af oplevede
barrierer for deres udvikling og drift i Danmark.
Udvalg af interviewede virksomheders syn på barrierer
“Lovgivningen
og bureaukratiet hos Fødevarestyrelsen er klart den største barriere.”
Kasper Krægpøth, Dinnersurfer
“Udover konkrete lovgivningsmæssige issues er det en udfordring, at det er så svært at
få klare svar fra det offentlige og overhovedet vide, hvem man skal spørge.”
Matias Møl Dalsgaard, GoMore
“En
af de klart største udfordringer har været, at det er besværligt og dyrt at ansøge
offentlige institutioner og EU fonde, og det tager 100 år før man får svar.“
Peter Erkmann, Meet2Talk
“Det
er uoverskueligt at være til stede på 100 deleøkonomiske platforme ad gangen.
Samtidig skal det hele komme mere ned på jorden - vi befinder os i en rus, en
kinderæg-løsning. Det praktiske og belejlige skal fremhæves.”
Trine Krebs, Del Jorden
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
I vurderingen af de konkrete barrierer er det vigtigt at holde for øje, at de oplevede barrierer både
omfatter en række barrierer, der potentielt kunne reduceres eller fjernes gennem målrettede
initiativer fra politisk hold, samt en række mere strukturelle og markedsmæssige barrierer, der vil
være sværere at påvirke gennem konkrete tiltag. Tilsvarende er det vigtigt at understrege, at der er
tale om ”oplevelse af barrierer” og ikke nødvendigvis ”faktiske barrierer”. En del af de observerede
barrierer vil derfor muligvis kunne forklares med udgangspunkt i en mere grundlæggende barriere i
form af manglende gennemsigtighed på markedet.
De observerede barrierer kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Viden og usikkerhed, 2)
Lovgivning og regulering og c) Værdier og mentalitet. De enkelte barrierer er beskrevet mere
indgående nedenfor:
14
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0016.png
3.1. Viden og usikkerhed
En central udfordring for deleøkonomiske virksomheder relaterer sig til et generelt lavt vidensniveau
blandt brugere om virksomheder, aktiviteter og platforme med relation til deleøkonomien, samt de
muligheder modellerne skaber for brugerne. Manglende viden om gældende love og regler i forhold
til anvendelse af modellerne, bidrager samtidig til at skabe en usikkerhed blandt brugere, som
skaber en vis tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen. Endelig indebærer en grundlæggende
usikkerhed omkring modellernes lovlighed og markedsmæssige potentiale, at mange iværksættere
har vanskeligt ved at mobilisere den nødvendige støtte og kapital, der kræves for udvikling og vækst
Konkrete barrierer og udfordringer:
Begrænset viden om modellerne blandt brugere:
Mange virksomheder oplever at
vidensniveauet omkring de konkrete fordele (økonomiske, sociale og miljømæssige), som kan
være forbundet med anvendelse af forretningsmodeller baseret på deleøkonomien, er relativt
begrænset blandt brugere. Den manglende viden er selvforstærkende eftersom udbredelse af
peer-to-peer modeller i høj grad sker igennem netværk.
Manglende gennemsigtighed i forhold til gældende lovgivning:
Oplevelsen af, at der blandt
mange brugere ikke er et tiltrækkelig vidensniveau i forhold til modellernes lovlighed. Den
manglende gennemsigtighed får nogle brugere til helt eller delvist at afstå fra at anvende
modellerne, til trods for de finder dem attraktive.
Usikkerhed blandt samarbejdspartnere:
Usikkerhed omkring modellernes lovlighed og
langsigtede potentiale, kan gøre det vanskeligt for iværksættere at aktivere etablerede spillere
inden for området - eksempelvis indenfor udlejningsaktiviteter
Risikoaversion blandt investorer:
Manglende dokumentation for forretningsmodellernes
økonomiske bæredygtighed, gør det vanskeligt for iværksættere at rejse tiltrækkeligt risikovillig
kapital til at understøtte udvikling og vækst hos såvel offentlige som private aktører
Manglende organisering af området:
Den begrænsede organisering af de centrale aktører på
markedet, indebærer en barriere i forhold til at sikre en effektiv videndeling og koordinering af
markedsføringsindsats mv.
En virksomhed som Bringrs påpeger, at den er udfordret af befolkningens lave vidensniveau omkring
deleøkonomiske aktiviteter og virksomheder. Virksomheden, der faciliterer private leveringer af
mindre genstande rundt i Danmark, er ligeledes udfordret af, at det er svært at aktivere brugere,
fordi de ikke kender til lovligheden af deleøkonomiske aktiviteter, bl.a. i forbindelse med fragt.
Endvidere er virksomheden udfordret af eksisterende aktører i markedet, fragtvirksomheder, fordi
15
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0017.png
de oplever, at der ikke eksisterer transparens i lovgivningen i forhold til hvor meget man som
privatperson må fragte før der er tale om erhvervsaktiviteter.
Udvalg af interviewede virksomheders syn på barrierer
“Indtil videre har det ikke været en god forretning, fordi brugerbasen er for lille”.
Christian Arensbak, Ahandyhand
”Investorerne
påvirkes af, hvad der efterspørges i markedet. Så det er en kulturel og
uddannelsesmæssig ændring, der skal drive værket”
Daniel Nyvang Mariussen, Bringrs
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
bringrs
3.2. Lovgivning og regulering
En anden central udfordring knytter sig til lovgivning og regulering af området for deleøkonomiske
virksomheder og aktiviteter. Lovgivningen opleves af mange virksomheder som mangelfuld og
utidssvarende. Udfordringerne er særligt udbredte i relation til reguleringen af forholdet mellem
private aktiviteter og erhvervsvirksomheder
3
, ligesom flere iværksættere fremhæver, at skatte- og
afgiftssystemet ikke i tiltrækkelig grad understøtter udbredelsen af miljørigtige løsninger – herunder
løsninger baseret på deleøkonomi. Endelig finder flere virksomheder, at administrations- og
lovgivningsprocesser er uigennemskuelige og træge, hvilket, sammenholdt med en manglende
adgang til støtte og sparing, gør det vanskeligt for iværksættere at kunne navigere effektivt.
Konkrete barrierer og udfordringer:
Aktivitetsbegrænsninger:
Bagatelgrænser i forhold til deleøkonomiske aktiviteter samt
oplevelse af uigennemsigtighed ift. disse, herunder på mad- og samkørselsområdet, opleves som
centrale udfordringer i forbindelse med vækst i transaktioner og kapacitet blandt
deleøkonomiske virksomheder
Manglende lovgivning:
Aktiviteten mellem private aktører reguleres i meget lav grad, da der
ikke traditionelt er væsentlige finansielle og juridiske transaktioner mellem private aktører. Det
giver et relativt åbent rum for fortolkning af regler på området. Den høje grad af fleksibilitet kan
i visse tilfælde opfattes som udtryk for manglende lovgivning, hvilket kan udgøre en udfordring i
forhold til at skabe tryghed omkring konkrete aftalers lovlighed.
Varierende tolkninger af lovgivning:
Oplevelse af, at der er forskellige tolkninger af eksisterende
lovgivning, specielt ift. deleøkonomiske tjenesteydelser. Dette ses eksempelvis både ift. hvad der
betragtes som gråzoner inden for principper for fødevarehåndtering og uklarheder i tolkningen
af skattemæssige fradrag for eksempelvis deling af kørertjenester.
Manglende adgang til kompetent rådgivning:
Manglende adgang til kompetente offentlige
sagsbehandlere med særlig indsigt i lovgivning og regulering med relation til deleøkonomiske
aktiviteter, gør det vanskeligt at få klarhed over centrale problemstillinger eksempelvis i forhold
til jura, skat og patenter. Samtidig er det ofte uklart hvilke offentlige myndigheder man kan og
3
Afgørelsen af om en aktivitet kan karakteriseres som privat eller erhvervsmæssig baseres i dag på
helhedsvurdering, hvor der bl.a. tages hensyn til markedsføring, professionalisme mv. Den helt konkrete
afgrænsning er i lovmæssig forstand uklar og omfanget af juridiske domme er fortsat begrænset
16
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0018.png
bør henvende sig til med konkrete spørgsmål. Der synes ikke at være centraliserede
videnscentre for lovgivning omkring deleøkonomiske aktiviteter.
Lange sagsbehandlingstider:
Bureaukrati og generel uvidenhed omkring deleøkonomien blandt
offentlige sagsbehandlere, bevirker, at det ofte vil være unødigt dyrt og tidskrævende at få svar
på konkrete spørgsmål relateret til gældende lovgivning bl.a. på delebilsområdet. Flere
interviewpersoner fremhæver, at lange sagsbehandlingstider kan udgøre en konkret barriere for
vækst og skalering, idet flere virksomheders forretningsmodeller og videreudvikling af koncepter
oftest afhænger af en godkendelse fra myndighederne.
Utidssvarende indberetningsmuligheder:
Indberetningsmuligheder i forhold til skat- og
momsindbetalingsordninger er ikke tilstrækkeligt fleksible til at understøtte private aktørers
særlige behov.
For virksomheden GoMore er man i særlig grad udfordret af reguleringsmæssige forhold. GoMore
har siden dets opstart i 2005 faciliteret samkørsel vha. privat biludlejning gennem deres
internetbaserede markedsplads. Gennem deres hjemmeside kan udbydere og brugere kontakte
hinanden direkte, med henblik på at minimere de økonomiske omkostninger ved transporten og
samtidig bidrage til at reducere trængslen i trafikken. Med en voksende brugerbase på nu over
100.000 “mobilister”, udgør GoMore en af de mest konsoliderede deleøkonomiske virksomheder i
Danmark.
På trods af øget fokus på området hos Justitsministeriet, oplever GoMore, at de udfordres af
reguleringen for biludlejning. Uklarheder i forhold til bagatelgrænsen, der bestemmer hvor meget
man som privatperson må udleje sin bil for, udfordrer virksomhedens aktiviteter og mulighed for at
vækste.
Udvalg af interviewede virksomheders syn på barrierer
”Der skal åbnes op for den lovgivningsmæssige ’black box’ og etableres kanaler,
hvorigennem man kan få kontakt til embedsværket, få information og påvirke
beslutningsprocesserne”
Matias Møl Dalsgaard, GoMore
“Det vil kræve nye moms- og skatteordninger, samt øge behovet for nye smarte
indberetnings- og betalingsmodeller”
Jens Johansen, Jepti
“Der er ikke gennemsigtighed ift. hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt, og der er
ingen der aner hvem man skal spørge […]. Indsæt en jurist med speciale i det her et sted i
det offentlige, og få en projektleder for det hele”
Kasper Honoré, LejDet
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
17
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0019.png
3.3. Værdier og mentalitet
En tredje kategori af udfordringer for deleøkonomiske virksomheder og aktiviteter, relaterer sig til
værdier og mentalitet, med betydning for tilvalg og prioritering af deleøkonomien. Mange
virksomheder oplever en manglende åbenhed overfor nye ideer og koncepter blandt brugere,
rådgivere, samarbejdspartnere og investorer. Hertil kommer, at manglen på en klar national strategi
for deleøkonomien ses som en udfordring i forhold til en realisering af det fulde potentiale, der er
forbundet med en mere aktiv anvendelse af deleøkonomiens forretningsmodeller.
Konkrete barrierer og udfordringer:
Manglende samfundsmæssigt engagement:
Mange danskeres forbrugsvalg er fortsat
hovedsageligt bestemt at rationelle overvejelser vedr. pris og kvalitet, mens de mere
samfundsmæssige aspekter af forbrugsvalget eksempelvis i forhold til miljømæssige
konsekvenser kun tillægges begrænset værdi. Valget af deleøkonomiske modeller vil derfor også
i vid udstrækning skulle forklares med udgangspunkt i det faktum, at modellerne giver brugere
adgang til bedre og billigere forbrugsmuligheder. Et større fokus på de mere samfunds- og
miljømæssige aspekter af forbrug i samfundet vil imidlertid yderligere kunne underbygge de
deleøkonomiske modellers attraktivitet.
Fokus på traditionel vækst i det politiske system:
Oplevelse af, at det offentlige besidder et for
stift blik rettet mod vækstiværksættere frem for iværksættere med større samfundsmæssigt
engagement, især blandt væksthuse og offentlige fonde.
Generel skepsis omkring nye forretningsmodeller:
I relation til administration og uddeling af
offentlige midler til deleøkonomiske virksomheder, bl.a. gennem Grøn Omstillingsfond, er der en
oplevelse af modvilje og skeptiske mindsets ift. forretningsmodeller og aktiviteter hos
deleøkonomiske virksomheder, bl.a. ift. deleøkonomiske fragtvirksomheder.
Modvilje blandt etablerede interessenter:
Modvilje mod deleøkonomiske aktiviteter fra
etablerede interessenter – herunder lønmodtagerorganisationer, jobcentre og fagforeninger –
udfordrer kapaciteten blandt deleøkonomiske virksomheder samt deres anerkendelse i
markedet, herunder ift. fragt og transportaktiviteter
Hos den amerikanske virksomhed Couchsurfing – en internetportal, der faciliterer kontakt mellem
rejsende og lokale, og som muliggør, at man under sine rejser kan sove hos privatpersoner – er med
til at nedbryde den traditionelle forståelse for aktivitet på markedet for hotelophold. Med over 9
millioner aktivt brugere på sitet på globalt plan bidrager Couchsurfing til at ændre forståelsen af logi
gennem nye sociale rejseformer.
Ud over de direkte positive privatøkonomiske konsekvenser ved at bo gratis på sine rejser, bidrager
aktiviteterne samtidig til at fremme den sociale interaktion, kulturelle forståelse og gensidige
respekt blandt brugerne, hvilket ofte spænder over varierende kulturelle og religiøse skel.
18
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0020.png
Udvalg af interviewede virksomheders syn på barrierer
”Den største udfordring for os har været at få folk til at tænke på en helt ny måde og
ændre vaner. I stedet for at få en kjole skulle de starte med at give en”.
Stine Skytte, Resecond
“Der findes forkerte incitamentstrukturer i Danmark. Hvorfor er det så billigt at
forurene, og så dyrt at købe økologisk? Økonomien burde få nogle kærlige røvspark”
Trine Krebs, Del Jorden
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
3.4. Øvrige strukturelle udfordringer
Ud over de konkrete udfordringer deleøkonomiske virksomheder oplever i relation til deres
aktiviteter, findes der også en række mere strukturelle udfordringer, som har indflydelse på
mulighederne for at opstarte og vækste forretningsmodeller med relation til deleøkonomien. De
strukturelle udfordringer omfatter blandt andet det generelle udbud af produkter, der er gearet til
deling (eksempelvis i form af kvalitet og driftssikkerhed), samt befolkningstæthed jvf. behovet for at
skabe kritisk masse.
19
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0021.png
4. Instrumenter til fremme af deleøkonomien
Interviews med virksomheder og centrale aktører med relation til deleøkonomien indikerer, at
deleøkonomien potentielt set vil kunne fremmes gennem en bred vifte af initiativer og politiske
håndtag. De konkrete handlemuligheder falder indenfor tre overordnede grupper: 1)
Kommunikation, 2) Lovgivning og regulering og 3) Ledelse og visioner:
4.1. Kommunikation
En central udfordring i forhold til udbredelse af deleøkonomiske virksomheder knytter sig til
manglen på viden om deleøkonomi i befolkningen såvel som blandt iværksættere. En strategisk
indsats rettet mod at oplyse borgere, virksomheder og investorer om deleøkonomi, kunne på kort til
mellemlang sigt udbrede viden om deleøkonomisk aktivitet, samt deltagelsen på de deleøkonomiske
platforme. Det knytter sig hovedsageligt til deleøkonomiske oplysningskampagner rettet mod
borgere, men også oplysning om lovligheden af aktiviteterne, hvilket er centralt i forbindelse med
udbredelse af brugerbasen. Samtidig er organisering af de centrale aktører på markedet relevant i
relation til mere effektiv markedsføring af deleøkonomien, samt i forbindelse med tiltrækning af
investorer – herunder både private (angel) investorer, venture fonde og mere institutionelle
investorer.
Konkrete handlemuligheder:
Oplysningskampagner rettet mod borgere om deleøkonomiske aktiviteter:
Oplysning om
deleøkonomiske aktiviteter og virksomheder gennem reklamekampagner, tv- og radioindslag,
konferencer mv., kunne øge vidensniveauet blandt potentielle brugere om de økonomiske og
praktiske fordele ved at deltage i deleøkonomiske aktiviteter
Oplysningsarbejde rettet mod borgere om forretningsmodellernes lovlighed:
Indsats rettet
mod at oplyse om deleøkonomiske forretningsmodellers lovlighed, kunne få flere brugere til at
deltage på de deleøkonomiske platforme, herunder i forbindelse med crowdsourcing og
udlejning af biler, samt potentielt tiltrække flere investorer til feltet
Brugerstudier:
En mere aktiv videndeling omkring brugeradfærd og præferencer vil kunne
medvirke til at skabe en større forståelse for brugerpræferencer og markedspotentiale, hvilket
vil kunne stimulere lysten til at etablere nye virksomheder inden for feltet.
Organisering af de centrale aktører på markedet:
En større organisering af de centrale aktører
på markedet, f.eks. gennem en paraplyorganisation som eksempelvis European Sharing
20
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0022.png
Economy Coalition
4
, eller gennem afholdelse af konferencer og workshops, kunne øge
videndelingen blandt deleøkonomiske virksomheder, samt sikre en mere effektiv koordinering af
markedsføringsindsatser
Offentlig blåstempling af deleøkonomiske aktiviteter:
En offentlig blåstempling af
deleøkonomiske aktiviteter, evt. gennem mærkningsordninger eller ”Tænk deleøkonomisk”-
klistermærker, kunne øge kendskabet blandt borgere til deleøkonomi
Udvalg af interviewede virksomheders perspektiv på løsninger
”Vi har behov for at fortælle den gode historie og aktivere folk, evt. gennem tv
programmer og med hjælp fra kendisser, der bruger vores koncept.”
Stine Skytte, Resecond
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
4.2. Lovgivning og regulering
En anden gruppe af barrierer for udbredelsen af deleøkonomiske virksomheder i Danmark knytter
sig til lovgivningen og reguleringen af aktiviteterne, som i mange tilfælde bliver beskrevet som
utidssvarende og mangelfulde. En strategisk indsats rettet mod lovgivnings- og reguleringsområdet,
kunne på kort sigt bidrage til at udbrede deleøkonomiske aktiviteter og forretningsmodeller. Det
drejer sig hovedsageligt om at klargøre tolkninger af regler på området, samt skabe øget
gennemsigtighed i forbindelse med konsekvenserne af gældende lovgivning for deleøkonomiske
aktiviteter. Ligeledes kunne en lempelse af bagatelgrænser for diverse aktiviteter, samt en mere
effektiv rådgivning og sagsbehandling blandt offentlige aktører, sikre større transparens og
fleksibilitet for deleøkonomiske virksomheder.
Konkrete handlemuligheder:
Lempelse af aktivitetsbegrænsninger:
Lempelse af bagatelgrænser samt større transparens om
disse, herunder i relation til mad- og biludlejningsområdet, kunne øge brugerbasen og
transaktionerne på deleøkonomiske platforme
5
.
Ny lovgivning for deleøkonomisk aktivitet:
Udarbejdelse af konkret lovgivning for særlige
aktiviteter med relation til deleøkonomien eksempelvis i forhold til crowdsourcing vil kunne
reducere usikkerheden i forhold til at engagere sig i deleøkonomien både som bruger og som
virksomhed.
Klargørelse af tolkninger for gældende lovgivning:
Klargørelse af tolkninger for gældende
lovgivning og regler for deleøkonomiske aktiviteter, herunder i relation til deleøkonomiske
tjenesteydelser, kunne skabe større transparens i forbindelse med lovligheden af aktiviteterne,
bl.a. i relation til aktivering af ledige.
Adgang til kompetent rådgivning:
Sagsbehandlere med særlige kompetencer for
deleøkonomiske aktiviteter, kunne gennem oplysning og rådgivning skabe større klarhed og
transparens for reglerne på området, herunder i relation til skat og patentspørgsmål.
4
5
http://www.euro-freelancers.eu/european-sharing-economy-coalition/
Under interviewene blev en grænse på 20,000 kr. nævnt som en mulighed
21
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0023.png
Mere effektiv sagsbehandling:
Hurtigere sagsbehandlingstid blandt offentligt ansatte, samt nye
indberetningsmuligheder til skat og moms, kunne øge fleksibiliteten for deleøkonomiske
virksomheder i relation til deres konkrete behov.
Større hensyn til deleøkonomiske virksomheder ved uddeling af offentlige midler:
Øget hensyn
til deleøkonomiske virksomheder ved uddeling af offentlige midler kunne lette adgangen til
kapital for deleøkonomiske virksomheder.
Udvalg af interviewede virksomheders perspektiv på løsninger
”Vi undgår normalt offentlige rundbordsdiskussioner, konferencer og møder. De kan
være ok at afholde, men leder sjældent til resultater. Vi vil hellere bruge kræfterne og
tiden på at udvikle produkter til vores brugere. Når det er sagt, kan det være meget
interessant at indgå i en direkte dialog med Erhvervsstyrelsen og andre offentlige
aktører om løsning af konkrete reguleringsmæssige issues samt at få en viden om hvem
man kan kontakte i den offentlige sektor for at få løst konkrete problemstillinger.”
Matias Møl Dalsgaard, GoMore
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
4.3. Ledelse og visioner
Deleøkonomiens udbredelse kan også stimuleres gennem politisk lederskab, hvor de grundlæggende
værdier som ligger til grund for deleøkonomien fremmes gennem klare politiske visioner
understøttet af en konkret handling. En mere offensiv anvendelse af offentlige aktiver, øget fokus på
deleøkonomien i uddannelsessystemet samt en grundlæggende ændring af incitamentstrukturer i
samfundet eksempelvis gennem skatte og afgiftssystemet er her alle blandt de konkrete
instrumenter, som eventuelt kunne bringes i spil.
Konkrete handlemuligheder:
Skattefradragsordninger ved deltagelse i deleøkonomiske aktiviteter:
Udbredelse af
deleøkonomiske aktiviteter og transaktioner kunne stimuleres gennem nye skatte-
fradragsordninger for borgere, bl.a. i relation til deleøkonomiske transport- og
udlejningsaktiviteter
Skattefradragsordninger for investeringer på deleøkonomiske platforme:
Udbredelse af
skattefradragsordninger på investeringer og afkast, som det kendes fra bl.a. England, kunne
tiltrække flere angel-investors til deleøkonomiske platforme
Krav til nye produkter:
Implementering af obligatoriske krav for konkrete varer med henblik på
at forlænge produkternes levetid og holdbarhed for derigennem at gøre det mere attraktivt at
dele og genbruge produkterne
Tilskynde til etablering af lokale eller regionale ”deleklynger”:
Støtte op om dannelse af
geografiske klynger til fremme af en mere effektiv deling af viden og oplevelser (sharing cities)
Offensiv anvendelse af offentlige bygninger og maskiner:
Udvise offentligt lederskab ved
proaktivt at åbne op for en mere aktiv anvendelse af offentlige bygninger, rum og maskiner med
henblik på at fremme udvikling af nye modeller, og samtidig understrege samfundets
anerkendelse af modellernes lovlighed.
22
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0024.png
Tilskudsordninger til iværksættere:
Tilskudsordninger til iværksættere, f.eks. gennem SU-
lignende overførsler eller lån, kunne øge incitamenterne til at starte egen virksomhed, herunder
af deleøkonomisk karakter
Større fokus på deleøkonomien i uddannelsessystemet:
Større fokus på deleøkonomiske
aktiviteter i uddannelsessystemet, herunder i forbindelse med undervisningsmateriale og faglige
konkurrencer, kunne øge det generelle vidensniveau blandt borgere om deleøkonomien samt de
økonomiske og sociale potentialer
Nye incitamentstrukturer i samfundet til at fremme miljørigtige løsninger:
Nye økonomiske
incitamentstrukturer i relation til forurening, trængsel og affald, kunne ændre borgeres adfærd i
forbindelse med transportaktiviteter og udsmidning af mad. En hårdere beskatning af
miljøbelastende adfærd vil eksempelvis alt andet lige gøre udbredelse af deleøkonomiske
forretningsmodeller mere attraktive (under forudsætning af at de deleøkonomiske modeller er
mindre miljøbelastende end traditionelle forretningsmodeller)
En national strategi for deleøkonomien:
Udvikling af en mere klar langsigtet strategi for
udbredelse af deleøkonomien i Danmark med henblik på at skabe større klarhed omkring den
politiske holdning, og dermed øget sikkerhed i forbindelse med opstart og brug af platforme.
Udvalg af interviewede virksomheders perspektiv på løsninger
”Der findes forkerte incitamentstrukturer i Danmark. Hvorfor er det så billigt at forurene,
og så dyrt at købe økologisk? Økonomien burde få nogle kærlige røvspark”
Trine Krebs, Del Jorden
”Noget der ville gøre en forskel hos os er hvis man lavede en deleøkonomisk
paraplyorganisation, der kunne samle alle, ligesom thesharingeconomy i England”
Peter Erkmann, Meet2Talk
Kilde: Dalberg Research, Interview, juni/juli 2014
En offentlig involvering i deleøkonomien ses tydeligt i eksemplet Seoul. I 2012 erklærede
lokalregeringen i Seoul, Sydkorea, byen for at være en “Sharing City”. Strategien, der indebærer over
20 konkrete politikker og programmer rettet mod at understøtte infrastrukturen og muliggøre
udbredelse af deleøkonomiske platforme, blev iværksat for at løse nogle af de økonomiske, sociale
og miljømæssige udfordringer byen står over for, samtidig med at skabe nye forretningsmuligheder,
genskabe tillidsbaserede borgerrelationer og minimere spild af ressourcer. Ved at understøtte
udviklingen af infrastruktur for deleøkonomiske virksomheder og NGO’er, fremme
borgerdeltagelsen i deleøkonomiske aktiviteter samt prioritere bestemte offentlige programmer
med fokus på transport, velfærd, kultur og miljø, har lokalregeringen påtaget sig en aktiv rolle i
forbindelse med udviklingen af Seoul som Sharing City.
5. Vurdering af effekt og potentiale samt perspektiver for fremtiden
I vurderingen af deleøkonomiens konsekvenser og potentialer, skal man gøre sig klart, at
deleøkonomien er en del af en række større tendenser. I identifikationen af barrierer for udbredelse
af deleøkonomiske forretningsmodeller, er det centralt at skelne mellem barrierer for udbredelse af
23
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
konkrete forretningsmodeller, og barrierer for udbredelse af de underliggende principper, der ligger
til grund for deleøkonomien. Perspektiverne for en udbredelse af de underliggende principper, vil i
sagens natur være langt større end perspektiverne relateret til en mere snæver udbredelse af
konkrete forretningsmodeller med fokus på deleøkonomi.
Denne rapport har til formål at identificere konkrete barrierer, som står i vejen for en udbredelse af
deleøkonomiske forretningsmodeller, og konkrete værktøjer som vil kunne bringes i spil med henblik
at nedbringe disse. Vurderingen af værdien i relation til at nedbringe de enkelte barrierer indgår kun
indirekte, i form af en overordnet vurdering af deleøkonomiens potentiale i relation til økonomisk
vækst, ressourceudnyttelse og miljø.
5.1. Samfundsøkonomiske perspektiver
En øget udbredelse af deleøkonomiske forretningsmodeller vil både have betydning for omfanget af
økonomisk aktivitet, som for fordelingen af økonomisk aktivitet mellem forskellige aktører i
samfundet.
Umiddelbart synes de største samfundsmæssige konsekvenser at være relateret til en omfordeling
af eksisterende aktivitet. Mere konkret vil en udbredelse af deleøkonomien medføre en omfordeling
af ressourcer mellem individer og sektorer. Omfanget af den konkrete omfordeling vil variere
betydeligt fra sektor til sektor, men vil i første omfang fortrinsvis være relateret til bolig og transport
området.
Opgørelsen af nettoeffekten eksempelvis målt i forhold til det samlede antal job i Danmark er mere
uklar. En højere udnyttelsesgrad af aktiver vil på den ene side mindske behovet for produktion af
nye varer, men vil på den anden side samtidig skabe et øget økonomisk råderum til andre former for
forbrug. Tilsvarende vil en introduktion og anvendelse af forretningsmodeller baseret på
deleøkonomi kunne øge beskæftigelsen blandt private og nystartede virksomheder, men samtidig
kunne medføre en reduktion i antallet af job i de etablerede virksomheder, der før stod for
leverancen af de produkter eller servicetilbud. Den samlede effekt er derfor noget uklar, og vil være
tæt knyttet til, hvorvidt det øgede handlerum modellerne skaber udnyttes i praksis blandt såvel
borgere som virksomheder.
Overordnet set vurderes markedspotentialet vurderet i form af omsætningen i virksomheder, der
opererer inden for deleøkonomien at udgøre 2-3 mia. kr. på sigt.
5.2. Iværksætter perspektiver
Den centrale aktivitet i virksomheder, hvis forretningsmodel er baseret på transaktioner mellem
privatpersoner er udvikling af dataplatform og løbende analyse af data med henblik på at skabe
match mellem udbydere og efterspørgere af varer og tjenesteydelser. Eftersom
matchningsprocessen er baseret på anvendelse af avancerede matchnings algoritmer er modellerne
kendetegnet ved en meget lav arbejdskraftsintensitet, hvis man ser bort fra den indledende
udviklingsfase. Antallet af nye jobs, der kan knyttes til opstart og drift af nye P2P baserede
virksomheder er derfor begrænset – også selvom modellerne skulle vise sig at være meget
succesfulde. Omsætningspotentialet er markant større, men vil højst sandsynligt blive koncentreret
24
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
omkring meget få virksomheder eftersom driften af modellerne er forbundet med meget betydelige
skalafordele. Konkret synes iværksætterpotentialet indtil nu at være størst inden for områder med
relation til bolig, transport og finansiering. Erfaringerne fra USA indikerer imidlertid, at der også
synes at være et potentiale inden for en række andre områder som eksempelvis værktøj,
køkkenudstyr, sportsudstyr mv., om end dette potentiale vil være koncentreret omkring de større
byområder.
5.3. Miljømæssige perspektiver
De miljømæssige implikationer af en øget udbredelse af deleøkonomien er noget uklare.
En højere udnyttelsesgrad af eksisterende aktiver vil umiddelbart medføre et reduceret behov for
produktion af nye varer, hvilket vil være forbundet med en klar positiv miljøeffekt. Hertil kommer at
en højere udnyttelsesgrad også vil bidrage til at sikre, at forældede produkter udskiftes hurtigere.
Eftersom nye modeller af produkter - eksempelvis biler - typisk vil være miljørigtige end ældre
modeller af de samme produkter, må den miljømæssige effekt af en hurtigere omsætningshastighed
også formodes at være positiv.
Men en lettere (og billigere) adgang til produkter og tjenesteydelser samt øgede muligheder for at
udleje ubrugte aktiver vil imidlertid øge det økonomiske råderum til indkøb af flere varer- og
tjenesteydelser, hvilket vil være forbundet med en negativ miljøeffekt. Den samlede miljøeffekt vil
derfor afhænge af, hvordan borgere anvender det øgede økonomiske handlerum som følger af en
udbredelse af deleøkonomien. I det omfang det øgede økonomiske råderum enten anvendes til øget
fritid eller meget miljørigtigt forbrug vil miljøeffekten være positiv. Omvendt vil miljøeffekten ikke
nødvendigvis være positiv såfremt det øgede råderum blot omsættes i øget forbrug af varer og
tjenesteydelser som udgør en belastning for miljøet.
5.4. Øvrige perspektiver
En mere offensiv anvendelse af de grundlæggende principper i deleøkonomien som et middel til at
løsning af mere specifikke samfundsmæssige udfordringer synes også at være forbundet med et
betydeligt potentiale. Erfaringerne fra flere amerikanske byer viser eksempelvis at principperne
omkring deling kan være et effektivt værktøj til at håndtere trængselsproblemer på vejene, Men
principperne vil også kunne bringes i spil inden for uddannelsessektoren, ligesom en lang række
andre serviceopgaver som traditionelt set er blevet løftet af den offentlige sektor også potentielt set
ville kunne håndteres gennem facilitering af et samarbejde borgere imellem
25
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0027.png
6. Kilder og reference
6.1. Litteratur og præsentationer
Bøger:
“What’s mine is yours”, Rachel Botsman
“The Mesh”, Lisa Gansky
Præsentationer:
“The New Sharing Economy”, Presentation by Latitude,
“Purpose with profit”, Presentation by Rachels Botsman, March 2012
“The Sharing Economy: Strenghts, Weaknesses, Opportunities and Threats”, presentation by
Marco Torregrossa, Euro Freelancers and European Sharing Economy Coalition
“Circular economy innovation & New Business Model Initiative”, Young Global Leaders
Sharing Economy Working Group, position paper 2013
Websites:
Collaborative Consumption: http://www.collaborativeconsumption.com
European Sharing Economy Coalition: http://www.euro-freelancers.eu/european-sharing-
economy-coalition/
6.2. Interviews
Virksomhedsinterviews
Virksomhed
Ahandyhand
Bringrs
Jepti
LejDet
Dinnersurfer
GoMore
Booomerang
Meet2Talk
Resecond
Del Jorden
Navn
Kristian Arensbak
Daniel Nyvang Mariussen
Jens Johansen
Kasper Honoré
Kasper Krægpøth
Matias Møl Dalsgaard
Michael Eis
Peter Erkmann
Stine Skytte
Trine Krebs
26
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
Ekspertinterviews
Organisation
Freemium
InnovationLab
Den sociale kapitalfond
Sociologisk institut
UniverseFonden
NextNordic
Dansk Erhverv
Forbrugerrådet Tænk
Navn
Peter Froberg
Louise Jacobsen
Lars Jannick Johansen
Peter Gundelach
Peter Hesseldahl
Axel Olesen
Sigurd Schou Madsen
Jakob Steenstrup
27
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0029.png
7. Appendiks: Samlet oversigt over barrierer for P2P i Danmark
Viden og
usikkerhed
Begrænset viden om modellerne blandt brugere:
Mange virksomheder oplever
at vidensniveauet omkring de konkrete fordele (økonomiske, sociale og
miljømæssige), som kan være forbundet med anvendelse af forretningsmodeller
baseret på deleøkonomien, er relativt begrænset blandt brugere. Den
manglende viden er selvforstærkende eftersom udbredelse af peer-to-peer
modeller i høj grad sker igennem netværk.
Manglende gennemsigtighed i forhold til gældende lovgivning:
Oplevelse af, at
der blandt mange brugere ikke er et tiltrækkelig vidensniveau i forhold til
modellernes lovlighed. Den manglende gennemsigtighed får nogle brugere til
helt eller delvist at afstå fra at anvende modellerne, til trods for de finder dem
attraktive.
Usikkerhed blandt samarbejdspartnere:
Usikkerhed omkring modellernes
lovlighed og langsigtede potentiale, kan gøre det vanskeligt for iværksættere at
aktivere etablerede spillere inden for området - eksempelvis indenfor
udlejningsaktiviteter
Risikoaversion blandt investorer:
Manglende dokumentation for
forretningsmodellernes økonomiske bæredygtighed, gør det vanskeligt for
iværksættere at rejse tiltrækkelig risikovillig kapital til at understøtte udvikling og
vækst hos såvel offentlige som private aktører
Manglende organisering af området:
Den begrænsede organisering af de
centrale aktører på markedet, indebærer en barriere i forhold til at sikre en
effektiv videndeling og koordinering af markedsføringsindsats mv.
Aktivitetsbegrænsninger:
Bagatelgrænser i forhold til deleøkonomiske
aktiviteter samt oplevelse af uigennemsigtighed ift. disse, herunder på mad- og
samkørselsområdet, opleves som centrale udfordringer i forbindelse med vækst i
transaktioner og kapacitet blandt deleøkonomiske virksomheder
Manglende lovgivning:
På trods af stigende regulatorisk opmærksomhed rettet
mod alternative finansieringsmuligheder for private aktiviteter, findes der stadig
ingen crowdfunding lov, samtidigt med at aktie-crowdfunding er gjort ulovligt jf.
notat fra 2013 .
Varierende tolkninger af lovgivning:
Oplevelse af, at der er forskellige tolkninger
af eksisterende lovgivning, specielt ift. deleøkonomiske tjenesteydelser. Dette
ses eksempelvis både ift. hvad der betragtes som gråzoner inden for principper
for fødevarehåndtering og uklarheder i tolkningen af skattemæssige fradrag for
eksempelvis deling af køretjenester.
Manglende adgang til kompetent rådgivning:
Manglende adgang til
kompetente offentlige sagsbehandlere med særlig indsigt i lovgivning og
regulering med relation til deleøkonomiske aktiviteter, gør det vanskeligt at få
klarhed over centrale problemstillinger eksempelvis i forhold til jura, skat og
patenter. Samtidig er det ofte uklart hvilke offentlige myndigheder man kan og
Lovgivning
og
regulering
28
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 348: EU-note om deleøkonomi og udbud af onlinetjeneste- og serviceydelser
1657752_0030.png
bør henvende sig til med konkrete spørgsmål. Der synes ikke at være
centraliserede videnscentre for lovgivning omkring deleøkonomiske aktiviteter.
Lange sagsbehandlingstider:
Bureaukrati og generel uvidenhed omkring
deleøkonomien blandt offentlige sagsbehandlere, bevirker, at det ofte vil være
unødigt dyrt og tidskrævende at få svar på konkrete spørgsmål relateret til
gældende lovgivning bl.a. på delebilsområdet. Flere interviewpersoner
fremhæver, at lange sagsbehandlingstider kan udgøre en konkret barriere for
vækst og? skalering, idet flere virksomheders forretningsmodeller og
videreudvikling af koncepter oftest afhænger af en godkendelse fra
myndighederne.
Utidssvarende indberetningsmuligheder:
Indberetningsmuligheder i forhold til
skat- og momsindbetalingsordninger er ikke tilstrækkeligt fleksible til at
understøtte private aktørers særlige behov.
Manglende samfundsmæssigt engagement:
Mange danskeres forbrugsvalg er
fortsat hovedsageligt bestemt af rationelle overvejelser vedr. pris og kvalitet,
mens de mere samfundsmæssige aspekter af forbrugsvalget eksempelvis i
forhold til miljømæssige konsekvenser kun tillægges begrænset værdi. Skønt
deleøkonomien netop lægger op til at gøre en række ydelser og services billigere,
står traditionelle opfattelser og økonomisk aktivitet blandt de danske
forbrugere, kombineret med et manglende engagement, i vejen for en fuld
realisering af det deleøkonomiske potentiale.
Fokus på traditionel vækst i det politiske system:
Oplevelsen af, at det offentlige
besidder et for stift blik rettet mod vækstiværksættere frem for iværksættere
med større samfundsmæssigt engagement, især blandt væksthuse og offentlige
fonde.
Generel skepsis omkring nye forretningsmodeller:
I relation til administration og
uddeling af offentlige midler til deleøkonomiske virksomheder, bl.a. gennem
Grøn Omstillingsfond, er der en oplevelse af modvilje og skeptiske mindsets ift.
forretningsmodeller og aktiviteter hos deleøkonomiske virksomheder, bl.a. ift.
deleøkonomiske fragtvirksomheder.
Modvilje blandt etablerede interessenter:
Modvilje mod deleøkonomiske
aktiviteter fra etablerede interessenter – herunder lønmodtagerorganisationer,
jobcentre og fagforeninger – udfordrer kapaciteten blandt deleøkonomiske
virksomheder samt deres anerkendelse i markedet, herunder ift. fragt og
transportaktiviteter
Værdier og
mentalitet
29