GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT
29. juni 2016
16/05179-1
ksa-dep
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter,
der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finan-
sielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finan-
sielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020.
1. Resumé
Kommissionen har den 15. juni 2016 fremlagt forslag til forordning om
oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjeneste-
ydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser,
for perioden 2017-2020.
Forslaget har til formål at fastlægge det retlige grundlag for fortsat at
kunne yde økonomisk støtte til de to almennyttige organisationer: Finance
Watch og Better Finance, der har gjort en stor indsats ved deltagelse i
Unionens udformning af politik i forhold til finansielle tjenesteydelser,
som repræsenterer forbrugerne og andre slutbrugere.
Regeringen støtter overordet forslaget, der vil styrke inddragelsen af for-
brugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens
politikudformning.
2. Baggrund
Kommissionen har den 15. juni 2016 fremlagt forslag til forordning om
oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjeneste-
ydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydel-
ser, for perioden 2017-2020. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel
169, stk. 2, litra b, i Traktaten om den Europæiske Union (TEUF) og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.
Forordningen skal fastlægge den økonomiske ramme for at kunne yde
støtte til aktiviteter, der inddrager forbrugere og slutbrugere i udformnin-
gen af politikker på det finansielle område. Herved sikres det, at forbruge-
re og slutbrugere også inddrages i politikformuleringen.