Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 34
Offentligt
1562299_0001.png
Notat forud for Innovationsfondens
foretræde for Erhvervs-, Vækst
og Eksportudvalget,
5. november 2015.
2. november 2015
[email protected]
Dir: 61905060
Innovationsfonden som bindeled mellem forskning og erhvervsliv
Innovationsfonden har til formål at investere i viden og teknologi, der styrker forskning og innovative
løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal særligt understøtte løsninger på
konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder – herun-
der små og mellemstore virksomheder. Formålet er desuden at understøtte samarbejder om forsk-
ning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder.
Fonden har i sit første leveår reduceret 14 tidligere ordninger til tre enkle indgange for ansøgerne.
Samtidig er forskelligartede krav ændret til ensrettede kriterier for alle ordninger. På tværs af fondens
ordninger, der dækker over talentudvikling over et fleksibelt program for iværksættere og små og
mellemstore virksomheder til de helt store forsknings- og innovationsprojekter, er opdelingen af silo-
er ændret til fokus på den samlede værdikæde fra forskning over udvikling til implementering.
Innovationsfondens formål og nye virke giver fonden en naturlig rolle som bindeled mellem forskning
og erhvervsliv, hvilket øger behovet for en tæt kobling mellem det nuværende forsknings- og innova-
tionssystem og erhvervsfremmesystemet.
Da Innovationsfonden også har pligt til at sikre en regional tilstedeværelse og lige muligheder for at
søge og modtage bevillinger i hele landet, er det afgørende, at fonden samarbejder tæt og i så vidt
muligt omfang med det regionale og lokale erhvervsfremmesystem.
Innovationsfonden har siden 2014 samarbejdet med alle regioner og væksthuse om især to ordninger
- InnoBooster målrettet forskere, iværksættere og smv’er samt Iværksætterpiloten målrettet unge
nyuddannede iværksættere. Samtidig har fondens ledelse undersøgt ordningerne inden for begge
systemer for at kortlægge snitflader mellem disse og udarbejde en fremtidig model for fondens regio-
nale tilstedeværelse og samarbejde med erhvervsfremmesystemet.
For at sikre de mest optimale vilkår for ansøgerne til det danske forsknings-, innovations- og erhvervs-
fremmesystem er det afgørende, at systemerne arbejder tæt sammen, koordinerer ordninger og ren-
ser ud i evt. overlap, indgange og usammenhængende information. Fonden har indtil videre haft posi-
tiv dialog med samtlige regioner og væksthuse om dette og er i gang med at identificere muligheden
for mere aktiv regional tilstedeværelse inden for fondens nuværende økonomiske rammer.
Udover det eksisterende samarbejde om InnoBooster og Iværksætterpiloten, ønsker Innovationsfon-
den at sikre sin regionale tilstedeværelse gennem et første pilotprojekt med Region Midt. Regionen
har sikret en sammenhængende infrastruktur for erhvervsfremmesystemet, så brugerne oplever én
indgang og ensrettet kommunikation. Desuden har systemet fælles dialogplatforme og kommunikati-
onskanaler samt system for fælles uddannelse af alle konsulenter, der er i kontakt med brugerne. Her
INNOVATIONSFONDEN
/
ØSTERGADE 26 A, 4. SAL
/
1100 KØBENHAVN K
T: +45 6190 5000
/
W: INNOVATIONSFONDEN.DK
/
E: [email protected]
CVR. NR.: 29 03 56 95
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Notat fra Innovationsfonden til brug ved foretræde for udvalget den 5. november 2015
1562299_0002.png
ser Innovationsfonden en klar fordel i at kunne koble sig på dette system og vil fra december allokere
ressourcer fra fonden til pilotprojektets opstart.
Efter en periode håber fonden at kunne bruge erfaringerne fra pilotprojektet til at lave lignende afta-
ler med de øvrige regioner.
Innovationsfonden vil gerne opfordre til, at der løbende sikres en opdatering af og koordinering mel-
lem det offentlige forsknings- innovations- og erhvervsfremmesystem for konstant at sikre mest mulig
effekt og forenkling til gavn for brugere og borgere.
Med venlig hilsen
Jens Maaløe, formand for Innovationsfonden og
Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden
2