ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Notat om låneudviklingen i landdistrikterne, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 339
Offentligt

NOTAT

Låneudviklingen i landdistrikterne

På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og Real-

kreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet blev det aftalt, at organi-

sationerne fremsender en status vedrørende situationen i landdistrikterne.

Organisationerne har på den baggrund udarbejdet dette notat.

Udviklingen i antal handler og priser i landdistrikterne

Overordnet set er landdistrikterne fortsat ramt af en række strukturelle ud-

fordringer af ikke-finansiel karakter. Disse skyldes blandt andet mangel på

arbejdspladser og den generelle affolkning af landdistrikterne, hvor især

unge mennesker flytter væk.

Det medfører, at især mindre byer uden skole, købmand og lignende kan

have det svært. Denne udvikling forstærkes af de prioriteringer, som må

foretages i kommunerne, hvor det ofte ses at være de mindre byer, som

rammes på infrastrukturen.

Den generelle positive udvikling, har dog også haft en afsmittende effekt

på landdistrikterne. I 2015 er antallet af handler steget i 94 kommuner i

forhold til 2014, og kun 3 kommuner oplevede et fald. Ser man på forde-

lingen på landsdele, er der ligeledes fremgang i antallet af handler i samtlige

landsdele (se figur 1). Der blev solgt over 36.000 parcelhuse i 2015 mod

30.000 året før, hvilket er en stigning på 20 pct. De senere års stigende

tendens er således fortsat i 2015 i alle landsdele, jf. figur 1. Det skal be-

mærkes, at der ikke findes tal for 1. kvt. 2016 endnu.

15. juni 2016

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Notat om låneudviklingen i landdistrikterne, fra erhvervs- og vækstministeren

Side 2

Journalnr. 422/09

Dok. nr. 555125-v1

Kilde: Boligmarkedsstatistikken

I 2015 steg priserne med 6,4 pct. Priserne er steget i alle landsdele. Set i

forhold til første halvdel af 2015 er der sket en prismæssig opbremsning på

boligmarkedet i anden halvdel af året. I figur 2 er de årlige ændringer i pri-

serne fordelt på landsdele.

De seneste tal fra Boligsidens markedsindeks viser, at priserne på parcel-

og rækkehuse er steget 3,2 pct. fra december 2015 til maj 2016. Der er tale

om de af ejendomsmæglerne indberettede priser og handler, som kommer

kort tid efter underskrivelse af skødet. Tal fra Boligsiden viser prisfrem-

gang, men handler for 2. kvartal er ikke tinglyst endnu, og derfor kan man

endnu ikke finde data for kvartalet hos hverken Danmarks Statistik eller

Boligstatistikken. I Danmarks Statisk ejendomssalg er priserne offentlig-

gjort med priser indtil marts 2016, hvor der for 1. kvartal 2016 er tale om,

at priserne er steget 1,0 pct. i forhold til 4. kvartal.

Det seneste år fra april 2015 til april 2016 steg priserne kun 3,3 pct. i Ho-

mes opgørelse, hvorfor de seneste tal tyder på pæn fremgang. Der er dog

usikkerhed om de seneste tal, og vi må afvente næste udgivelse af Bolig-

markedsstatikken for at kunne sige noget mere konkret om priserne og

handelsaktiviteten for 1. kvartal 2016 fordelt på landsdele og kommuner.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Notat om låneudviklingen i landdistrikterne, fra erhvervs- og vækstministeren

Side 3

Journalnr. 422/09

Dok. nr. 555125-v1

Kilde: Boligmarkedsstatistikken

Note: Prisudviklingen er beregnet fra 4. kvartal-4. kvartal i de pågældende

år.

Sammenfattende kan det konstateres, at det går fremad både med handels-

aktiviteten og priserne i landdistrikterne.

Det skal dog i den forbindelse nævnes, at realkreditinstitutterne netop i

landdistrikterne fortsat oplever tab på deres udlån, som er betydeligt større

end i bykommunerne.

Den finansielle sektor involverer sig fortsat i en række projekter rettet mod

landdistrikterne. Nykredit har således sammen med Statens Byggeforsk-

ningsinstitut gennemført et større projekt i 2014 – ”Boligmarkedet uden

for de store byer” – rettet mod udvikling af landets yderområder og om,

hvordan man skaber investeringssikkerhed i områder med stor affolkning,

mange tomme boliger og overflødige bygninger.

Projektet resulterede i en rapport, som generelt kan give kommuner, kre-

ditinstitutter og investorer et realistisk billede af situationen og et kvalifice-

ret grundlag for at vurdere mulighederne for at skabe liv og udvikling i

landdistrikterne.

Rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriets udvalg vedrørende belåning

af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne, som blev udgivet i

oktober 2015, indeholdt en række anbefalinger, hvoraf tre var direkte rettet

mod den finansielle sektor:

•

Præcisering eller omformulering af 6 måneders-reglen.

Justering af rådighedsbeløbet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Notat om låneudviklingen i landdistrikterne, fra erhvervs- og vækstministeren

•

Øget anvendelse af reduceret belåning, kortere løbetid og højere

priser for at imødekomme (flere) låneansøgninger i landdistrikter-

ne.

Side 4

Ad 6 måneders-reglen

Værdiansættelsesbekendtgørelserne på realkreditområdet har været i høring

og forventes ændret pr. 1. juli 2016, således at henvisningen til 6 måneders-

reglen udgår, mens princippet om værdiansættelse til markedsværdi fast-

holdes.

Det er organisationernes opfattelse, at det grundlæggende princip stadig er,

at ejendommen skal vurderes og belånes ud fra markedsværdien. Det er

afgørende, at der ikke rykkes på troværdigheden omkring værdiansættelsen.

Ad rådighedsbeløbet

Bilag 7 til regnskabsindberetningsvejledningen har været i høring og for-

ventes ændret pr. 1. juli 2016. I bilaget præciseres det, at pengeinstitutter

ved indberetning af kunders bonitet kan vurdere, at kunder har normal

bonitet, selvom Finanstilsynets minimumsgrænser for rådighedsbeløb ikke

er opfyldt, hvis nogle forudsætninger er opfyldt, herunder at kunden igen-

nem flere år har vist en evne til at klare sig med et lavere rådighedsbeløb.

Vi forventer, at Finanstilsynet i forbindelse med den nye indberetningsvej-

ledning præciserer, at denne ikke skal fortolkes som vejledning til udarbej-

delse af kreditpolitikker.

Ad reduceret belåning m.v.

Rapportens anbefaling af, at institutterne i højere grad end i dag benytter

sig af lavere belåningsgrader end 80 pct. m.v., blev gentaget på den offent-

lige landdistriktshøring, som Folketingets Udvalget for Landdistrikter og

Øer afholdt den 24. februar 2016.

Realkreditinstitutterne vil, hvis det hænger sammen med låntagers økono-

mi og ejendommens værdi, fortsat have øje for de muligheder, som lavere

belåningsgrad eller kortere løbetid kan give i kombination med anden fi-

nansiering.

Følgende to initiativer er blevet nævnt offentligt:

•

Hvis der ikke er baggrund for en fuld belåning (80 pct.), vil real-

kreditinstituttet overveje muligheden for at tilbyde en lavere belå-

ningsgrad – fx 50 eller 60 pct. – i stedet for at give afslag.

I tilfælde af, at en ejendom, der ønskes solgt, er belånt med fx 90-

95 pct., vil realkreditinstituttet overveje at tilbyde køber at overtage

de eksisterende lån i stedet for at kræve ny belåning. Dette vil give

sælger en mulighed for at komme videre og køber en attraktiv fi-

nansiering.

Journalnr. 422/09

Dok. nr. 555125-v1

•

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Notat om låneudviklingen i landdistrikterne, fra erhvervs- og vækstministeren

Nye produkter i pengeinstitutterne

For pengeinstitutter, som er lokalt funderet, er det væsentligt, at der sker

en udvikling i de områder, hvor instituttet er til stede, idet det er lokalom-

rådet, som danner basis for pengeinstituttets fortsatte drift og udvikling.

I forlængelse af de seneste års debat om lånemulighederne i landdistrikter-

ne har flere pengeinstitutter taget initiativ til at udvikle produkter, som ret-

ter sig særskilt mod finansiering af boliger i disse områder, hvor belå-

ningsmulighederne kan være mindre på grund af ejendomsvurderingerne

og ejendommenes omsættelighed.

Enkelte pengeinstitutter har i juni 2016 introduceret konkrete produkter,

der retter sig mod boligkøbere uden for de større byer (annuitetslån med

en løbetid på op til 20 år inden for 60 pct. af boligens værdi). Det er for-

håbningen at disse lånetyper kan bidrage til at styrke bosætningen i de på-

gældende områder. Det er forhåbningen, at disse lånetyper kan være med

til at styrke bosætningen og modvirke fraflytningen i de pågældende områ-

der.

Fortsat høj udlånsbalance i landdistrikterne

Såvel realkreditinstitutterne som pengeinstitutterne har fortsat et betydeligt

udlån til såvel ejerboliger som erhverv i landdistrikterne, og der bevilges

som hidtil lån til kreditværdige kunder uanset bopæl. Dette understreges

blandt andet af den undersøgelse, som Danmarks Statistik i 2015 gennem-

førte på vegne af Erhvervs- og Vækstministeriet blandt ca. 4.000 SMV’er.

Det kunne her konstateres, at omkring 500 af de godt 4.000 virksomheder,

som deltog i undersøgelsen, ansøgte om lån i 2014. Heraf har 379 virk-

somheder fuldt ud opnået det ansøgte lån, og 148 virksomheder har helt

eller delvist fået afslag. Uafhængigt af deres geografiske placering fik ca. en

tredjedel af virksomhederne helt eller delvist afslag på den ansøgte finan-

siering.

Støtte til lokalområder

Afslutningsvist bør det nævnes, at den finansielle sektor fortsat yder støtte

til mange lokale formål eksempelvist håndboldklubber, motionsløb, cykel-

løb og medborgerhuse med videre. Denne støtte vedrører ikke ejendoms-

finansieringsinitiativer direkte, men understreger at mange pengeinstitutter

fortsat er lokalt forankret.

Side 5

Journalnr. 422/09

Dok. nr. 555125-v1