Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 337
Offentligt
1653524_0001.png
1
Fremsat den [dato] af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven
(Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån og præcisering
vedrørende iværksætterselskaber)
§1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.
262 af 16. marts 2016 og § 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 50, stk. 1,
ændres »stiftelse« til: »etablering«.
2.
I
§ 58, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved etablering af et kapitalselskab, skal der senest samtidig med registreringen af selskabet
foretages registrering, jf. § 9, af selskabets ejere, som opfylder kravene i § 55, stk. 1.«
3.
§ 210, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.«
4.
I
§ 210
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
For at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand, jf. stk. 1, skal følgende betingelser
være opfyldt:
1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2,
og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af
selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige
begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået
eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets
første årsrapport.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
§ 210, stk. 2,
der bliver
stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Hvis et kapitalselskab yder økonomisk bistand i form af selvfinansiering, skal betingelserne
i §§ 206-209 være opfyldt.«
6.
I
§ 212
ændres »Uanset § 210« til: »Uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt«.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0002.png
2
7.
I
§ 225, stk. 1,
indsættes som nyt nummer:
»3) kapitalselskabet ikke har foretaget nogen form for registrering af ejere, som krævet i henhold til
loven eller bestemmelser udstedt i henhold til loven,«.
Nr. 3 - 5 bliver herefter nr. 4 - 6.
8.
I
§ 357 a, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »indskydes«: »eller forhøjes«, og efter »kontanter«: »,
herunder ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse)«.
§2
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 35 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 206, stk. 2,«: »§ 210,«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Loven har virkning for beslutninger om ydelse af økonomisk bistand, der træffes den 1.
januar 2017 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Økonomisk bistand, der er ydet forud for den 1. januar 2017, og som var ulovlig efter de
dagældende regler, kan lovliggøres ved, at selskabet senest på den førstkommende
generalforsamling efter den 31. december 2016 træffer beslutning om at opretholde lånet som et
lovligt lån ved opfyldelse af betingelserne i § 1, nr. 4. Selskabet skal senest på tidspunktet for fristen
for indsendelse af den første årsrapport, der indsendes efter den 31. december 2016, overfor
Erhvervsstyrelsen kunne dokumentere, at den økonomiske bistand opfylder betingelserne i § 1, nr.
4. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen, uanset 1. og 2. pkt., påbyde et selskab at lovliggøre et
forhold om økonomisk bistand ydet forud for den 1. januar 2017 straks og inden for en rimelig frist
at dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2
Stk. 2.
Loven kan ved en kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0003.png
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Registrering af ejere som forudsætning for registrering af nye selskaber og tilhørende
mulighed for tvangsopløsning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring vedrørende iværksætterselskaber
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Tilpasning af årsregnskabsloven
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er regeringens mål at sikre gode rammevilkår for etablering og drift af selskaber i Danmark via
en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, hvorfor der med lovforslaget foreslås, at
virksomhederne får øget fleksibilitet til at kunne optage kapitalejerlån samtidig med at registrering
af ejeroplysninger skal sikre større gennemsigtighed omkring ejerskabet af danske selskaber og
modvirke økonomisk kriminalitet, herunder skatteunddragelse.
Lovforslaget omfatter ændringer af de gældende bestemmelser i selskabsloven om registrering af
ejeroplysninger, ændring af bestemmelserne om lån til kapitalejere m.fl., og endelig ændring af en
bestemmelse om iværksætterselskaber. Herudover omfatter lovforslaget en følgeændring til
årsregnskabsloven som følge af forslaget vedrørende kapitalejerlån.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0004.png
4
Ændringer vedrørende registrering af ejeroplysninger
Der har siden juni 2015 været pligt for danske kapitalselskaber til at registrere og offentliggøre
oplysninger om ejere, som besidder 5 pct. eller mere af selskabets ejerandele eller
stemmerettigheder. Disse regler er indført for at sikre åbenhed om ejerskab af danske selskaber og
modvirke økonomisk kriminalitet, herunder skatteunddragelse.
Det har dog vist sig, at en del nye selskaber ikke får registreret deres ejere, ligesom en del selskaber
endnu ikke har fået registreret de lovpligtige oplysninger i Det Offentlige Ejerregister, som
administreres af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har på den baggrund gennemført en målrettet
indsats, som har betydet, at en stor del af de manglende ejerregistreringer nu er på plads, men en del
registreringer mangler fortsat.
Med henblik på at sikre registrering af kapitalselskabers ejere fremadrettet, foreslås det med
lovforslaget at gøre det til en forudsætning for registrering i Erhvervsstyrelsens it-system af
nyetablerede kapitalselskaber, at der samtidig foretages lovpligtig registrering af selskabets ejere.
Der er allerede i dag krav om registrering af ejere, som besidder 5 pct. eller mere af et
kapitalselskabs ejerandele eller stemmerettigheder, så lovforslaget vil ikke medføre en ny pligt som
sådan, men det vil fremrykke tidspunktet for, hvornår registreringen af selskabets ejere skal
foretages. Der foreslås ikke ændringer i forhold til den løbende registrering af udskiftninger i et
selskabs ejerkreds.
Med henblik på at kunne håndhæve kravet om ejerregistrering på en hensigtsmæssig måde, foreslås
det samtidig med de ændrede krav til registrering, at der indføres mulighed for oversendelse til
tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der ikke foretages nogen form for ejerregistrering.
Det foreslås derfor at præcisere kravet, så det bliver en forudsætning for registrering af nye
selskaber, at man registrerer selskabets ejere. Samtidig foreslås det, at der indføres mulighed for at
Erhvervsstyrelsen kan oversende til tvangsopløsning ved skifteretten i de tilfælde, hvor et selskab
slet ikke har registreret ejeroplysninger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et selskab aktivt går ind
og sletter sine ejere efter registrering.
Den foreslåede mulighed for tvangsopløsning vil følge de gældende regler om tvangsopløsning i
selskabslovens § 225, stk. 1, som i dag vedrører bl.a. manglende indsendelse af årsrapport eller
manglende registrering af ledelse, hjemsted eller revisor. Forud for en eventuel tvangsopløsning vil
Erhvervsstyrelsen sende rykkerbreve ud til de pågældende selskaber og give dem mulighed for at
foretage registreringen inden en given frist.
Ændringer vedrørende kapitalejerlån
Det er regeringens mål at sikre gode rammevilkår for etablering og drift af selskaber i Danmark via
en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, der ikke pålægger erhvervslivet unødvendige regler
og byrder. EU-reglerne på det selskabsretlige område indeholder ikke begrænsninger for så vidt
angår ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. Danmark er et af de eneste EU-lande,
der har forbud mod denne type lån. I dag må et kapitalselskab ikke yde lån til blandt andre
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0005.png
5
selskabets kapitalejere og ledelse, kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab
m.fl. De danske regler på området er således strengere end i sammenlignelige lande som
eksempelvis Tyskland, Holland og Norge.
Det danske forbud har eksisteret siden 1982 og har været begrundet dels i hensynet til at beskytte
selskabets kapital og dermed reducere risikoen for, at selskabets kreditorer m.fl. lider økonomisk
tab dels i hensynet til at reducere anvendelse af kapitalejerlån som et skattefrit alternativ til
skattepligtigt udbytte og løn. Med en ændring af beskatningen af kapitalejerlån i 2012 er
mulighederne for, at hovedaktionærer og hovedanpartshavere – som alternativ til skattepligtig løn
eller udbytte – kan optage skattefrie lån i selskabet, begrænset. Det betyder, at kapitalejere og
ledelsesmedlemmer med bestemmende indflydelse bliver beskattet af lånebeløbet, hvis de låner
penge af selskabet. Beløbet beskattes som udbytte eller løn.
Formålet med lovforslaget er at skabe øget fleksibilitet for danske selskaber, set i forhold til en lang
række sammenlignelige EU-lande, ved at tillade selskaber at yde sådanne lån til deres ejere eller
ledelsesmedlemmer under visse betingelser. Regeringen ønsker således ikke at begrænse danske
selskabers muligheder for at disponere over selskabets frie reserver ved at opretholde det gældende
forbud mod kapitalejerlån. Det er således regeringens opfattelse, at hensynet til selskabets kreditorer
med flere kan varetages på betryggende vis med en mindre indgribende regulering. Ved at
lovliggøre kapitalejerlån afkriminaliseres danske virksomheder, der ønsker at yde lån til selskabets
ejere eller til en direktør, hvis selskabet opfylder de foreslåede betingelser, der skal sikre, at
hensynet til selskabet og dets kreditorer er varetaget på behørig vis. De foreslåede betingelser skal
således sikre, at lån alene ydes, når dette er forsvarligt henset til selskabets økonomiske situation.
Såvel virksomhedens eventuelle revisor som Erhvervsstyrelsen vil påse, at betingelserne for lovligt
at kunne yde lånet er opfyldt. Med de foreslåede ændringer vil de danske regler på området ligge på
linje med reglerne i en række sammenlignelige lande, hvor kapitalejerlån er lovlige under nærmere
betingelser.
Ændring vedrørende iværksætterselskaber
Det fremgår af skattelyaftalen indgået mellem S, DF, V, EL, R, SF og K i december 2014, at
Erhvervs- og Vækstministeriet gennemfører en analyse af brugen af iværksætterselskaber, herunder
om de anvendes som tilsigtet. Erhvervs- og Vækstministeriet udgav derfor en statusrapport om
”Erfaringerne med iværksætterselskaber” af 25. maj 2016. Rapporten er udarbejdet på grundlag af
data indhentet fra Erhvervsstyrelsens it-system vedrørende regnskabsåret 2014. Rapporten kommer
ind på en række centrale forhold vedr. anvendelsen af iværksætterselskaber, herunder i hvilken grad
selskabsformen anvendes, selskabernes økonomi og selskabernes regelefterlevelse.
Rapporten konkluderer, at iværksætterselskaber generelt set fungerer efter hensigten, da selskaberne
etableres med en opstartskapital på gennemsnitligt ca. 2.680 kr., anvendes i en række brancher og
en stor del af iværksætterselskaberne formår at skabe et forsvarligt økonomisk grundlag, der
muliggør omregistrering til almindeligt anpartsselskab. Data fra rapporten indikerer ikke, at
selskaberne i særlig grad anvendes ved økonomisk uansvarlig virksomhedsdrift. Rapporten
indeholder ikke data vedr. selskabernes afholdelse af skatter og afgifter, så der kan ikke drages
nogen konklusion i forhold til efterlevelse af reglerne på dette område. En af konklusionerne fra
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0006.png
6
rapporten er, at nogle af de pligter, der påhviler iværksætterselskaber skal tydeliggøres. Der foreslås
derfor en
præcisering af reglerne om iværksætterselskaber. Ændringen vedrørende
iværksætterselskaber er alene en præcisering og vil ikke medføre materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at iværksætterselskaber også kan foretage kapitalforhøjelse i
form af såkaldt fondsforhøjelse, hvor selskabet overfører en del af selskabets reserver til
selskabskapitalen. Dette har givet anledning til tvivl, da loven kun nævner mulighed for indskud af
kontanter. En fondsforhøjelse er dog også at betragte som en kontantforhøjelse, hvorfor denne
mulighed foreslås præciseret direkte i loven.
Lovforslaget indeholder endvidere en følgeændring af årsregnskabsloven, så beløb, der fremover
lovligt udlånes til kapitalejere m.fl., regnskabsmæssigt ikke længere opføres som en fri reserve, men
derimod som en bunden reserve. Ændringen har til formål at sikre, at det fremgår klart af
regnskabet, at de frie midler, som selskabet kan udlodde som udbytte, er reduceret med et beløb
svarende til beløb, der er udlånt til kapitalejere m.fl.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Registrering af ejere som forudsætning for registrering af nye selskaber og tilhørende mulighed
for tvangsopløsning
2.1.1. Gældende ret
Danske kapitalselskaber har siden den 1. juni 2015 haft pligt til at registrere og offentliggøre ejere,
som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet i Det Offentlige
Ejerregister. Reglerne dækker aktieselskaber, anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber,
partnerselskaber og europæiske aktieselskaber (SE). Registeret indeholder oplysninger om såkaldte
formelle eller legale ejere af danske kapitalselskaber og skal sikre større gennemsigtighed omkring
ejerskabet af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet. Virksomhederne er forpligtet
til at registrere ejere henholdsvis ved et selskabs opståen (i form af f.eks. stiftelse, fusion,
omdannelse e.l.) og ved løbende ændringer.
Når et selskab stiftes, fremgår det af selskabslovens § 40, stk. 1, at selskabet skal registreres senest
2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Det er derudover et krav, at der hurtigst muligt
efter et selskabs stiftelse skal oprettes en ejerfortegnelse, som skal indeholde nærmere angivne
oplysninger om samtlige kapitalejere, jf. selskabslovens § 50, stk. 1. Tilsvarende gælder, når et
selskab opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning,
grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark eller omdannelse til et kapitalselskab.
I forhold til løbende ændringer i ejerkredsen i et kapitalselskab skal en ejer give meddelelse til
selskabet, hvis den pågældende besidder ejerandele, som udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen
eller stemmerettighederne, jf. selskabslovens § 55, stk. 1. Desuden skal selskabet underrettes, hvis
ejerbesiddelsen passerer en række nærmere angive størrelsesgrænser i op- eller nedadgående
retning. Meddelelsen skal gives til selskabet senest 2 uger efter en af de omhandlede grænser
passeres, jf. selskabslovens § 56, stk. 1.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0007.png
7
Selskabet er forpligtet til at foretage registrering af ejere med 5 pct. eller mere af stemmerne eller
kapitalen i Det Offentlige Ejerregister hurtigst muligt efter, at selskabet har modtaget meddelelse
herom, jf. selskabslovens § 58, stk. 1. Der skal desuden i henhold til Erhvervsstyrelsens
ejerregistreringsbekendtgørelse (nr. 557 af 1. juni 2016) foretages en registrering, hvis ingen
personer besidder 5 pct. eller mere af ejerandelene eller stemmerne i kapitalselskabet.
I henhold til selskabslovens § 225, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen i dag anmode skifteretten om, at
opløse selskabet, hvis der konstateres et eller flere objektivt konstaterbare forhold, som selskabet
ikke overholder. Det gælder f.eks. manglende indsendelse af årsrapport i henhold til
årsregnskabsloven, manglende ledelse eller hjemsted, som foreskrevet i selskabsloven eller i
selskabets vedtægter, eller hvis selskabet ikke har anmeldt en revisor, på trods af at selskabet i
henhold til årsregnskabsloven er underlagt revisionspligt, eller generalforsamlingen i øvrigt har
besluttet, at selskabets årsregnskab m.v. skal revideres.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for berigtigelse af det konkrete forhold. Sker berigtigelse
ikke rettidigt, vil selskabet blive oversendt til tvangsopløsning.
I henhold til selskabslovens § 232 kan et selskab, som er oversendt til tvangsopløsning hos
skifteretten, genoptages inden for 3 måneder efter oversendelsen, hvis en række nærmere
betingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at selskabet ikke inden for de sidste 5 år må have
været under tvangsopløsning. Desuden er det et krav, at det forhold, som oprindeligt førte til
oversendelsen til tvangsopløsning er berigtiget, og at selskabet vælger ledelse og eventuel revisor
samt indsender erklæring om, at selskabskapitalen er til stede.
Der er ved lov nr. 739 af 1. juni 2015 indført hjemmel til, at virksomhederne omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, kan omfattes af tilsvarende regler om registrering af ejere,
som gælder for kapitalselskaber. Ved bekendtgørelse nr. 557 af 1. juni 2016 om registrering og
offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen, er der fastsat regler, hvorefter visse
kommanditselskaber skal registrere ejere, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne i selskabet. Registreringspligten gælder for kommanditselskaber, som er
registreringspligtige i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (lovbekendtgørelse
nr. 1295 af 15. november 2013 med senere ændringer). Reglerne træder i kraft den 1. juli 2016, og
der er fastsat en overgangsordning, så registrering af ejere i kommanditselskaber skal være foretaget
i Erhvervsstyrelsens it-system senest den 1. oktober 2016.
2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det formodes, at der på tidspunktet for etablering af et nyt kapitalselskab er kendskab til selskabets
ejere, bl.a. fordi stifterne af selskabet ofte også vil være ejerne, eller fordi ejere skal foretage
beslutningen om etablering af selskabet. Som udgangspunkt er selskabets ejere på
etableringstidspunktet selskabet bekendt, og registreringen af selskabets ejere burde derfor kunne
foretages hurtigst muligt. Erhvervsstyrelsen må dog konstatere, at en del selskaber ikke foretager
registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system af selskabets ejere samtidig med registreringen af selve
selskabet, hvorfor der foreslås en præcisering af reglerne.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0008.png
8
Da der fortsat er en del kapitalselskaber, der ikke har registreret deres ejere – herunder mange nye
selskaber – er det overvejet, om det burde være en forudsætning for registrering af et nyetableret
selskab, at der samtidig med registreringen af selskabet foretages registrering af selskabets ejere. På
samme måde som oplysninger om bl.a. ledelse og kapitalforhold i dag skal være på plads, for at et
selskab kan registreres, vil et krav om registrering af ejere sikre større efterlevelse af de
eksisterende regler.
Kendskabet til selskabets ejere forudsættes at gøre sig gældende ved normale stiftelsesprocedurer,
men også ved oprettelse af nye selskaber i forbindelse med national eller grænseoverskridende
fusion eller spaltning, omdannelse til kapitalselskab eller ved grænseoverskridende flytning af et
selskab til Danmark, dvs. alle situationer, hvor der opstår et nyt selskab, som skal tildeles et CVR-
nummer. Det foreslås derfor, at det præciseres i loven, at der i alle de forskellige
etableringssituationer skal foretages registrering af selskabets ejere som en del af registreringen af
selskabets etablering.
Ved løbende ændringer i et eksisterende selskabs ejerkreds er selskabet
ikke
nødvendigvis bekendt
med ejerne, da overdragelse af ejerandele som udgangspunkt ikke skal godkendes af selskabet.
Selskabet bliver derfor først bekendt med et ændret ejerskab, når ejeren foretager den lovpligtige
meddelelse overfor selskabet. Det anses på den baggrund ikke for nødvendigt at skærpe pligten til
løbende registrering af ejere, da den gældende løsning, hvorefter et selskab skal registrere ejere
hurtigst muligt efter at selskabet bliver bekendt med ændringer i ejerkredsen, fortsat vurderes at
være hensigtsmæssig.
Der foreslås indført mulighed for tvangsopløsning for manglende registrering af ejere, da det har
vist sig, at de eksisterende sanktionsmuligheder ikke understøtter en effektiv sanktionering. I dag er
sanktionsmulighederne alene anmeldelse til politiet med henblik på bødestraf eller administrativ
udstedelse af tvangsbøder. Begge dele er dog uforholdsmæssigt ressourcekrævende og besværlige at
benytte, når der er tale om manglende registreringer i større antal, som tilfældet er med de
manglende ejerregistreringer.
Muligheden for tvangsopløsning forventes ikke at skulle bruges ofte, da nye selskaber fremover
ikke vil kunne registreres, uden at selskabet samtidig registrerer deres ejere. Det vurderes dog, at det
er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for at sanktionere manglende registrering af ejere med
tvangsopløsning. Det er en fortsættelse af det gældende princip i selskabsloven, hvorefter
manglende overholdelse af registreringspligtige forhold vil kunne sanktioneres med
tvangsopløsning. Hvis der således er tale om et forhold, som er påkrævet for at kunne opnå
registrering, skal manglende opfyldelse heraf senere også kunne medføre, at registreringen ikke kan
opretholdes (tvangsopløsning). Den foreslåede sanktion skal kunne håndtere situationer, hvor
selskaber sletter den foretagne registrering af ejere umiddelbart efter registreringen af selskabets
stiftelse, men også de situationer, hvor eksisterende selskaber ikke har foretaget den påkrævede
registrering. Muligheden for tvangsopløsning skal således kunne benyttes på såvel nye selskaber
som på selskaber, som på et givent tidspunkt ikke opfylder kravet om ejerregistrering.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0009.png
9
Muligheden for tvangsopløsning vil alene kunne benyttes, hvis der ikke er foretaget nogen form for
ejerregistrering. Hvis der således er foretaget registrering af blot én ejer, som besidder mindst 5 pct.
af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller hvis det er registreret, at ingen personer ejer mindst
5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, vil selskabet ikke kunne oversendes til
tvangsopløsning. Grunden til denne begrænsning i muligheden for at oversende til tvangsopløsning
er, at et selskab ellers ville kunne risikere at blive sendt til tvangsopløsning, uanset at alle ejere, på
nær en enkelt, er registreret i Det Offentlige Ejerregister.
Forud for en eventuel oversendelse til tvangsopløsning vil Erhvervsstyrelsen sende et rykkerbrev til
det pågældende selskab. Dette er samme fremgangsmåde som anvendes i dag forud for
oversendelse til tvangsopløsning ved f.eks. manglende registrering af ledelse.
Inden der iværksættes eventuel tvangsopløsning af de selskaber, som før lovforslaget ikke har
foretaget deres ejerregistreringer, vil Erhvervsstyrelsen gøre en ekstra indsats for at få selskaberne
til at registrere deres ejere. Det kan bl.a. være ved at sende informationsbreve ud direkte til de nye
selskaber, som siden Erhvervsstyrelsen sidst orienterede om pligten til registrering, har registreret
selskaber uden samtidig registrering af ejere.
Der foreslås ikke med dette lovforslag ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
hvor kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til loven, fra 1. juli 2016 er
forpligtede til at overholde reglerne om registrering af ejere, der besidder 5 pct. eller mere af
selskabets ejerandele eller stemmerettigheder, på tilsvarende vis som kapitalselskaber Den
foreslåede ændring af selskabslovens § 58, stk. 1, vil dog også kunne finde anvendelse for
virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, da der i loven er hjemmel
til at sætte bl.a. denne bestemmelse i kraft for virksomheder omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås præciseret, at der ved alle former for etablering af et kapitalselskab, skal foretages
samtidig registrering af personer, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne i selskabet. Det foreslås således, at registreringen af selskabets ejere gøres til
en forudsætning for at kunne registrere selve kapitalselskabet.
Der foreslås ikke ændringer i forhold til registrering af løbende udskiftninger i ejerkredsen i
eksisterende selskaber.
Det præciseres i selskabslovens § 50, stk. 1, at kravet om at føre en ejerfortegnelse hurtigst muligt
efter selskabets stiftelse også gælder i øvrige etableringssituationer. Det vil sige også ved selskaber,
som opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, ved omdannelse
til kapitalselskab eller ved grænseoverskridende flytning af et selskab til Danmark. Der er således
som hidtil pligt til at oprette og føre ejerfortegnelser, uanset hvordan et selskab er opstået. Dette har
dog ikke hidtil fremgået klart af selskabsloven, hvorfor der reelt set er tale om kodificering af
gældende ret.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0010.png
10
Det foreslås endvidere præciseret i selskabslovens § 58, stk. 1, at selskabet ud over at foretage
registrering efter at have modtaget meddelelse fra kapitalejerne efter lovens § 55, stk. 1, fremover
har pligt til at foretage registrering af personer, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne ved registrering af etablering af et kapitalselskab. Registreringen skal ske
senest samtidig med registreringen af etableringen af et nyt selskab. Det betyder at fristen reelt er
sammenfaldende med den generelle anmeldelsesfrist i selskabsloven, som ved registrering af
stiftelse, national og grænseoverskridende fusion eller spaltning, grænseoverskridende flytning af
hjemsted til Danmark og omdannelse til et kapitalselskab er 2 uger.
Det foreslås endvidere, at der i selskabslovens § 225, stk. 1, indføres mulighed for at sende et
kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget nogen form
for registrering af ejere. Bestemmelsen følger de gældende regler om oversendelse til
tvangsopløsning, hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, ligesom der er mulighed for
genoptagelse under en række nærmere angive betingelser magen til dem, som gælder i dag.
2.2. Ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl.
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler må et kapitalselskab ikke yde lån til blandt andre selskabets kapitalejere og
ledelsesmedlemmer, kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl. Lån til
visse danske og visse udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af det gældende forbud,
ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig dispositioner, ikke er omfattet af
låneforbuddet. Sådanne sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været
kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige
parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må
foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet,
inden for branchen, og om vilkårene, herunder betalingsbetingelser, kreditvurdering,
sikkerhedsstillelse, for transaktionen svarer til de vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis
gennemføres med overfor tredjemand. Undtagelsen vil f.eks. finde anvendelse, hvor en aktionær i et
stormagasin, som øvrige kunder – og på de samme betingelser – tilbydes et kundekreditkort.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
EU-reglerne på det selskabsretlige område indeholder ikke begrænsninger for så vidt angår ydelse
af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl., og Danmark er et af de eneste EU-lande, der fortsat
har forbud mod denne type lån. De danske regler på området er således strengere end i
sammenlignelige lande.
Det eksisterende forbud i selskabsloven mod kapitalejerlån stammer fra en ændring af
aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven i 1982. Ved selskabsloven fra 2009 (lov nr. 470 af 12.
juni 2009) blev forbuddet videreført. Det primære formål bag de eksisterende regler har været at
beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån m.v.,
som kan påføre selskabet, og dermed også dets kreditorer, et tab. Et sekundært formål har været, at
kapitalejerne eller ledelsesmedlemmer ikke skulle kunne få midler ud af selskabet uden at betale
skat heraf. Det har således været anført, at hvis kapitalejerlån blev tilladt, ville der være en risiko
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0011.png
11
for, at kapitalejerne eller ledelsen i stedet for skattepligtigt udbytte eller skattepligtig løn trak midler
ud af selskabet som skattefri lån uden at tilbagebetale lånet.
I 2012 blev ligningsloven ændret, idet der i § 16 E blev indsat hjemmel til at beskatte lån m.v. til
kapitalejere m.fl. med bestemmende indflydelse, som defineret i ligningslovens § 2, som løn eller
udbytte. Derimod omfatter ligningslovens § 16 E f.eks. ikke lån m.v. til ledelsesmedlemmer eller
kapitalejere, der ikke har bestemmende indflydelse. Beskatning efter ligningslovens § 16 E sker
uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt. Baggrunden for lovforslaget var
blandt andet, at skattefrie lån i vid udstrækning blev anvendt som alternativ til skattepligtigt udbytte
eller løn, idet der ofte ikke foreligger en tilbagebetalingshensigt.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at danske selskaber på dette område bør ligestilles
med selskaberne i en række sammenlignelige EU-lande, hvor kapitalejerlån er tilladt, idet dette kan
ske på en måde, hvor hensynet til selskabets kreditorer m.fl. er varetaget på forsvarlig vis, og idet
kapitalejerlån med ændringen af ligningsloven fra 2012 nu beskattes som udbytte eller løn, hvis der
er tale om lån til kapitalejere med bestemmende indflydelse m.fl. Hermed sikres det, at de
kapitalejere, der reelt på grund af en bestemmende indflydelse, har mulighed for at disponere over
selskabets midler, beskattes af lånebeløbet allerede på udbetalingstidspunktet, idet beløbet
skatteretligt kvalificeres som udbytte eller evt. løn. Ved at lovliggøre kapitalejerlån afkriminaliseres
danske virksomheder, der ønsker at yde lån til selskabets ejere eller til en direktør, hvis selskabet
opfylder de foreslåede betingelser, der skal sikre, at hensynet til selskabet og dets kreditorer er
varetaget på behørig vis. Se nærmere nedenfor i afsnit 2.2.3.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne
yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.
Med de foreslåede betingelser vurderes det, at hensynet til selskabets kreditorer m.fl. er behørigt
varetaget. Betingelserne for at yde økonomisk bistand, herunder at yde lån til kapitalejere og
ledelsesmedlemmer m.fl., er, at den samlede bistand kan rummes inden for de frie reserver, dvs. at
der er tale om midler, som selskabet lovligt kunne udlodde som ordinært udbytte. Kapitalejerlån kan
således ifølge lovforslaget kun ydes af midler, som kreditorerne under alle omstændigheder kunne
risikere ikke forbliver i selskabet. Herudover er det en betingelse, at den økonomiske bistand ydes
på sædvanlige markedsvilkår. Endelig er det en betingelse, for at selskabet lovligt kan yde den
pågældende økonomiske bistand efter § 210, at generalforsamlingen har truffet beslutning om at
yde den pågældende bistand, eller at selskabets centrale ledelsesorgan har truffet beslutning herom
efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Det centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at
betingelserne for den økonomiske bistand er opfyldt og for, at selskabet til enhver tid har et
forsvarligt kapitalberedskab, jf. selskabslovens §§ 116 og 118.
Hvis virksomheden ikke har fravalgt revision, vil revisor i forbindelse med revisionen af
virksomhedens årsrapport skulle kontrollere, at betingelserne for lovligt at kunne yde et lån er
overholdt, og er dette ikke tilfældet skal revisor oplyse dette i sin påtegning. Erhvervsstyrelsen vil
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0012.png
12
som led i sin regnskabskontrol dels følge op på regnskaber, hvor revisor har taget forbehold for
lovligheden af et lån, dels kontrollere lovligheden af lån i virksomheder, som har fravalgt revision.
Ligesom det er tilfældet i dag, vil Erhvervsstyrelsens kontrolindsats primært fokusere på de største
lån..
Som følge af forslaget om, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser fremover vil
kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud, foreslås en
ændring i årsregnskabsloven. Det foreslås, at et selskab, der udnytter den nye mulighed, i selskabets
årsrapport skal optage en bunden reserve under egenkapitalen, som svarer til det samlede udlån m.v.
Forslaget ændrer ikke på de skattemæssige regler jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.2., dvs. at der fortsat
vil ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset at
udlånet, sikkerhedsstillelsen m.v. selskabsretligt lovliggøres under visse betingelser.
2.3. Ændring vedrørende iværksætterselskaber
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan selskabskapitalen i et iværksætterselskab alene indskydes i kontanter,
herunder overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelser).
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Bestemmelsen for iværksætterselskaber, om at selskabskapital alene kan indskydes i kontanter, har
givet anledning til tvivl, da loven i den gældende affattelse alene nævner mulighed for indskud af
kontanter. En fondsforhøjelse er dog også at betragte som en kontantforhøjelse, fordi der er tale om
en overførsel af et selskabs reserver til selskabskapitalen, og det foreslås derfor, at der foretages en
præcisering af loven.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere i selve bestemmelsen, at iværksætterselskaber også kan foretage
kapitalforhøjelse i form af såkaldt fondsforhøjelse, hvor selskabet overfører en del af selskabets
reserver til selskabskapitalen.
Ændringen er alene en præcisering og vil ikke medføre materielle ændringer i retstilstanden.
2.4. Tilpasning af årsregnskabsloven
2.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i årsregnskabsloven skal et selskabs udlån til en kapitalejer eller et
ledelsesmedlem oplyses på en bestemt post i balancen,
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere
og ledelse,
jf. bilag 2 til årsregnskabsloven, uanset om udlånet er lovligt eller ulovligt. Der er ikke
andre særlige krav til den regnskabsmæssige behandling af sådanne udlån.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med den foreslåede ændring af selskabslovens regler om kapitalejerlån, vil sådanne lån kunne ydes
lovligt, hvis selskabet sørger for at opfylde nogle enkelte betingelser. En af betingelserne er, at lånet
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0013.png
13
skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Selskabets frie reserver er i årsregnskabsloven
defineret som beløb, der er i selskabets seneste godkendte årsregnskabs er opført som overført
overskud samt øvrige reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af
overført underskud. Hvis et selskab vælger at yde et kapitalejerlån efter de foreslåede regler, er der
således rådet over de frie reserver og disse skal derfor reduceres tilsvarende for at undgå, at
selskabet råder over det samme beløb til f.eks. udlodning af udbytte.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer, at et selskab, der udlåner et beløb til en kapitalejer eller et
ledelsesmedlem m.fl., skal foretage en regnskabsmæssig omklassifikation af det udlånte beløb.
Omklassifikationen indebærer, at selskabets frie reserver reduceres med et beløb svarende til det
udlånte beløb, og at det udlånte beløb opføres på den regnskabsmæssige
Reserve for udlån og
sikkerhedsstillelse
under egenkapitalen, jf. bilag 2 til årsregnskabsloven. Ved en sådan
omklassifikation vil regnskabsbrugerne kunne se, at selskabets frie midler er reduceret.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovændringen vil betyde, at der vil skulle gennemføres nogle systemtilpasninger i
Erhvervsstyrelsens eksisterende it-system. Tilpasningen skønnes at medføre merudgifter på i alt 3,5
mio. kr. fordelt i 2017-2022. Merudgiften håndteres inden for Erhvervs- og Vækstministeriets egen
ramme.
Erhvervsstyrelsen påser i forbindelse med regnskabskontrollen efter årsregnskabslovens § 159, om
et kapitalselskab har ydet et ulovligt lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer. Hvis
Erhvervsstyrelsen konstaterer et ulovligt lån, giver Erhvervsstyrelsen selskabets ledelse et påbud om
at inddrive lånet inkl. den lovpligtige rente, som hjemlet i årsregnskabslovens § 215.
Med den foreslåede ændring vil Erhvervsstyrelsen fortsat udøve kontrol med ulovlige
kapitalejerlån. Erhvervsstyrelsens kontrolressourcer til kontrol med ulovlige kapitalejerlån vil med
de foreslåede regler blive anvendt til at kontrollere, om betingelserne for lovligt at kunne yde
økonomisk bistand til kapitalejere og ledelsesmedlemmer er opfyldt. Erhvervsstyrelsens kontrol vil
primært fokusere på selskaber, der har fravalgt revision. Da der i disse selskaber ikke er en revisor,
der påser, at betingelserne for at yde lån er overholdt, vil Erhvervsstyrelsen kunne kræve
dokumentation for, at betingelserne for at yde lånet lovligt, er opfyldt. Kontrollen kan f.eks. ske,
hvor der fremgår et udlån til kapitalejere eller ledelse af balancen, men ikke samtidig den krævede
bundne reserve, eller hvor der er indikationer på, at lånet, da det blev ydet, oversteg selskabets frie
reserver. Herudover vil Erhvervsstyrelsens kontrol tillige omfatte selskaber, hvis årsregnskab m.v.,
er revideret, hvis revisor i sin påtegning har oplyst, at betingelserne for at yde lånet lovligt, ikke er
opfyldt.
Den foreslåede ændring medfører, at lån, som reelt set er uproblematiske, vil blive lovliggjort,
hvorfor Erhvervsstyrelsen i stor udstrækning kan fokusere på de udlån, som kan påføre selskabet og
dets kreditorer tab.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0014.png
14
Erhvervsstyrelsen vil fortsat i medfør af forvaltningslovens § 28 kunne videregive oplysninger til
SKAT om virksomheder, der har ydet kapitalejerlån brug for udførelsen af SKATs kontrol.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det foreslåede krav om registrering af ejere som betingelse for registrering af et selskabs etablering
forventes ikke at medføre øgede administrative konsekvenser for selskaberne, da oplysningerne
allerede skal registreres i dag. Der er alene tale om fremrykning af registreringstidspunktet.
Der er ikke tale om administrative byrder forbundet med tvangsopløsning som skal kvantificeres, da
der alene er tale om konsekvenser ved manglende overholdelse af lovgivningen.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3-6, og § 2, nr. 1, er der tale om, at danske
selskaber – som selskaber i langt de fleste øvrige EU-lande – får mulighed for at yde lån m.v. til
ejere og ledelsesmedlemmer m.fl., men at udnyttelse af muligheden vil være betinget af opfyldelsen
af enkelte dokumentationskrav.
Forslaget om at ændre selskabslovens § 210 og årsregnskabslovens § 35 a forventes at medføre
mindre, administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at de selskaber, der ønsker at
yde lån efter de foreslåede regler vil skulle dokumentere, at selskabet som krævet i henhold til
lovforslaget har truffet en lovlig beslutning om at yde kapitalejerlån.
De administrative konsekvenser af lovforslaget vil kun være aktuelle for selskaber, der konkret
beslutter at yde et kapitalejerlån efter de foreslåede regler. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering har anslået, de administrative konsekvenser til at udgøre mindre end 4 mio. kr. årligt og
omkostningerne vil derfor ikke blive kvantificeret nærmere.
Lovforslaget indebærer, at virksomhederne får mulighed for at yde lån, som efter gældende regler er
ulovlige. Der er således tale om, at lovforslaget tilbyder virksomhederne en øget fleksibilitet på linje
med reglerne i en række andre EU-lande. Det må antages, at virksomhederne vil se positivt på den
nye mulighed, uanset de krav, der er forbundet med at udnytte muligheden.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Der er tale om ændringer på områder, der ikke er reguleret i EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. juli til den 17. august 2016 været sendt i høring hos
følgende organisationer og myndigheder m.v.: […]
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0015.png
15
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Lovændringen medfører behov
for
systemtilpasninger
i
Erhvervsstyrelsens it-system,
som skønnes, at medføre
merudgifter på i alt 3,5 mio. kr.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Det
er
vurderingen,
at
for erhvervslivet
lovforslaget ikke medfører
væsentlige
administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative
for borgerne
konsekvenser Ingen
Ingen
Det
er
vurderingen,
at
lovforslaget ikke medfører
væsentlige
administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Der er tale om ændringer på områder, der ikke er reguleret i EU-
retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det præciseres med den foreslåede bestemmelse, at kravet om at føre en ejerfortegnelse ikke kun
gælder ved stiftelse, men også i øvrige etableringssituationer.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at også ved selskaber, som opstår som led i en
national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, ved grænseoverskridende flytning af et
selskab til Danmark eller ved omdannelse til kapitalselskab, er der pligt til at føre en
ejerfortegnelse. Dette anses efter Erhvervsstyrelsens praksis for at have været hensigten med den
gældende bestemmelse, hvorfor den foreslåede ændring alene er udtryk for kodificering af
gældende praksis.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0016.png
16
Til nr. 2
Det præciseres, at pligten til at foretage registrering af selskabets ejere, som opfylder kravene i § 55,
stk. 1, også skal opfyldes ved registrering af etablering af et kapitalselskab i Erhvervsstyrelsens it-
system. Registreringen skal ske senest samtidig med registreringen af selve selskabet. På den måde
gælder den generelle frist for anmeldelse af selskabsoplysninger, jf. lovens § 9. Erhvervsstyrelsens
registreringssystem vil blive indrettet således, at det ikke er muligt at registrere selskabet uden
samtidig at foretage ejerregistrering.
Ved etablering af et selskab gælder i henhold til den med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede
ændring i lovens § 50, stk. 1, at der kan være tale om et selskab, som opstår ved almindelig stiftelse,
men også selskaber som opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller
spaltning, ved grænseoverskridende flytning af et kapitalselskabs hjemsted til Danmark eller ved
omdannelse til kapitalselskab, dvs. alle situationer, hvor der opstår et nyt selskab, som skal tildeles
et CVR-nummer. Det foreslås derfor at det præciseres i loven, at uanset på hvilken måde et selskab
opstår, skal der fremover foretages registrering af ejere, som besidder 5 pct. eller mere af selskabets
ejerandele eller stemmerettigheder senest samtidig med registreringen af selskabet.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet ikke kan oprettes kapitalselskaber i
Danmark, som ikke samtidig har registreret deres ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Oplysningerne om ejere, som besidder 5 pct. eller mere af selskabets ejerandele eller
stemmerettigheder, skal offentliggøres i Det Offentlige Ejerregister.
På tidspunktet for etablering af et nyt kapitalselskab, må det formodes, at der er kendskab til
selskabets ejere, bl.a. fordi stifterne af selskabet ofte også vil være ejerne eller fordi ejerne skal
foretage beslutningen om etablering af selskabet ved f.eks. fusion, spaltning e.l. Som udgangspunkt
er selskabets ejere således på etableringstidspunktet selskabet bekendt, og registreringen af ejere
gøres derfor til en nødvendig forudsætning for registrering af selskabet.
Hvis der konkret skulle være tilfælde, hvor anmeldelse til registrering af et nyt selskab ikke kan
afvente eventuel afklaring af ejerskab, vil der kunne foretages delvis registrering via
Erhvervsstyrelsens it-system uden samtidig registrering af ejere. I det tilfælde vil den konkrete sag
blive udtaget til manuel sagsbehandling og selskabet vil få en frist – på normalt 4 uger – til at få
afklaret og registreret ejerforholdene.
Da den foreslåede ændring af selskabslovens § 58, stk. 1, i henhold til lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder § 15 f også kan finde anvendelse for virksomheder omfattet af
loven, vil Erhvervsstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse foretage ændringer i den ovenfor nævnte
ejerregistreringsbekendtgørelse, som medfører, at kommanditselskaber, som er registreringspligtige
i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fremover også skal registrere ejere i
overensstemmelse med bestemmelsen i selskabslovens § 58, stk. 1. På den måde vil den foreslåede
ændring af selskabslovens § 58, stk. 1, hvorefter der fremover skal foretages registrering af ejere
ved etablering af et selskab, også gælde for disse kommanditselskaber. Det vil medføre, at
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0017.png
17
kommanditselskaber fremover skal foretage registrering af ejere, når der foretages registrering af
selskabet i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 1, 1. pkt. må et kapitalselskab ikke
direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån til eller stille sikkerhed for kapitalejere eller
ledelsesmedlemmer i selskabet. Tilsvarende forbud gælder ifølge § 210, stk. 1, 2. pkt., i forhold til
kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end
moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Endelig gælder forbuddet ifølge §
210, stk. 1, 3. pkt., personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved
ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den
pågældende særlig nær.
Ifølge forslaget til nyaffattelse af
stk. 1, 1. pkt.
kan et kapitalselskab lovligt direkte eller indirekte
stille midler til rådighed, yde lån til eller stille sikkerhed for den personkreds, der er nævnt i stk. 1,
hvis selskabet opfylder betingelserne i det foreslåede nyaffattede stk. 2.
De hidtil gældende bemærkninger til § 210, stk. 1, 1. pkt., erstattes af ovenstående bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den foreslåede nyaffattelse af
stk. 2
kan et kapitalselskab yde økonomisk bistand som omtalt i
stk. 1, hvis en række betingelser er opfyldt.
For det første skal den samlede økonomiske bistand kunne rummes inden for selskabets frie
reserver. Det er ikke alene det beløb, der udbetales til låntager, der skal kunne rummes inden for
selskabets frie reserver, men derimod et beløb svarende til den samlede økonomiske effekt for
selskabet ved at yde lånet. Det betyder f.eks., at hvis selskabet, som konsekvens af lånet m.v., skal
indeholde beløb til afregning af udbytte- eller A-skat, så skal ikke kun lånebeløbet, men også det
indeholdelsespligtige beløb til afregning af skatten, kunne rummes inden for selskabets frie
reserver. De frie reserver er de beløb, et selskab kan udlodde som ordinært udbytte. Det er også
dette samlede beløb (lån og skattebetaling), låntager skal være kreditværdig for, og som skal
renteberegnes og betales tilbage til selskabet.
For en definition af frie reserver henvises til den gældende selskabslov § 180, stk. 2, hvorefter
selskabets frie reserver består af beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som
overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af
overført underskud. Den økonomiske bistand kan således ikke overstige de frie reserver i henhold
til det seneste årsregnskab, reduceret med efterfølgende udbetalinger af udbytte m.v. Der skal
således tages hensyn til eventuel reduktion af de frie reserver efter balancedagen for det seneste
årsregnskab, mens der ikke kan tages højde for eventuelle stigninger i de frie reserver.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0018.png
18
Et fald i de frie reserver efter långivningen medfører ikke, at det pågældende mellemværende af den
grund skal afvikles. Dette svarer til, hvad der gælder ved udbyttebetaling. Et fald i de frie reserver
kan imidlertid betyde, at der påhviler ledelsen en handlepligt. Dette følger af ledelsens almindelige
forpligtelse til at sikre, at et selskab har det fornødne kapitalberedskab, jf. § 115, nr. 5, § 118, stk. 2,
og § 119 i selskabsloven.
For det andet skal den økonomiske bistand ydes på sædvanlige markedsvilkår. Dvs. at vilkårene for
den økonomiske bistand, herunder rentefod, sikkerhedsstillelse og kreditvurdering, skal svare til de
vilkår, selskabet ville tilbyde en uafhængig tredjemand. Det er ledelsens ansvar at sikre, at en
konkret aftale om økonomisk bistand opfylder betingelsen om at være foretaget på sædvanlige
markedsvilkår. Der henvises i denne forbindelse til selskabslovens § 127, hvorefter et selskabs
ledelse ikke må medvirke til dispositioner, som er åbenbart egnede til at skaffe visse kapitalejere
eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejere eller kapitalselskabets bekostning.
For det tredje skal beslutningen om at yde den økonomiske bistand træffes af generalforsamlingen
eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Da
hovedparten af danske selskaber er eneejede, vil betingelsen om generalforsamlingsbeslutning i
praksis være nem at opfylde for langt de fleste selskaber. Generalforsamlingen kan endvidere give
en stående bemyndigelse til bestyrelsen eller, hvor der kun er en direktion, til direktionen, så der
ikke er behov for at træffe ny generalforsamlingsbeslutning hver gang ledelsen måtte ønske at yde
et lån til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem. Bemyndigelsen kan indeholde både beløbsmæssige
og tidsmæssige begrænsninger. Hvis generalforsamlingen træffer beslutning om at yde økonomisk
bistand, så må den økonomiske bistand ikke udgøre et større beløb end foreslået eller tiltrådt af
selskabets centrale ledelsesorgan.
For det fjerde kan beslutningen om at yde økonomisk bistand – eller bemyndigelsen til at yde sådan
bistand – først træffes, henholdsvis gives, når selskabet har aflagt sin første årsrapport. Denne
betingelse hænger sammen med, at den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for de frie
reserver, og at definitionen af frie reserver ifølge selskabslovens § 180, stk. 2, tager udgangspunkt i
beløb, som stammer fra selskabets seneste godkendte årsrapport. Tilstedeværelsen af frie reserver,
som kan anvendes til udbytte, og ifølge nærværende forslag til at yde økonomisk bistand til
kapitalejere m.fl., forudsætter således, at selskabet har aflagt mindst en årsrapport.
Manglende overholdelse af betingelserne kan – hvis der er tale om et forsætligt eller uagtsomt
forhold – føre til erstatningsansvar eller eventuelt strafansvar for ledelsen, jf. kapitel 23 og 24 i
selskabsloven.
Muligheden i det foreslåede nye stk. 1, for lovligt at yde økonomisk bistand til kapitalejere m.fl. ved
opfyldelse af de i stk. 2 foreslåede betingelser, kan ikke anvendes, hvis der er tale om
selvfinansiering, jf. selskabslovens § 206, stk. 1. Hvis der er tale om lån m.v. til selvfinansiering,
skal betingelserne i selskabslovens §§ 206-209 opfyldes for, at dispositionen er lovlig.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0019.png
19
Til nr. 5
Ifølge den hidtil gældende selskabslov § 210, stk. 2, kan et kapitalselskab, uanset forbuddet i den
hidtil gældende bestemmelse i stk. 1, yde den økonomiske bistand, hvis der er tale om
selvfinansiering, jf. reglerne i selskabslovens §§ 206-209.
Ifølge den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen, skal dispositioner, der er selvfinansiering,
fortsat opfylde betingelserne i selskabslovens §§ 206-209. Dette følger af, at der i §§ 206-209 er
fastsat særlige betingelser for netop lovlig selvfinansiering.
På grund af den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, bliver den hidtil gældende stk. 2, med forslaget til
stk. 3.
Til nr. 6
Ifølge den gældende selskabslov § 212, kan et kapitalselskab, uanset forbuddet i den gældende
bestemmelse i § 210, stk. 1, yde den økonomiske bistand, hvis det sker som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition.
Den foreslåede ændring indebærer, at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand til
personkredsen, der er nævnt i § 210, stk. 1, uanset om betingelserne i den foreslåede nyaffattelse af
stk. 2, er opfyldt, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indføres mulighed for at sende et kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det
konstateres, at selskabet ikke har foretaget nogen form for registrering af ejere.
Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens § 225 om oversendelse til
tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, ligesom der er
mulighed for genoptagelse af selskabet under en række nærmere angive betingelser magen til dem,
som gælder i dag. Den foreslåede bestemmelse gælder også for eksisterende selskaber, som ikke har
foretaget nogen form for ejerregistrering.
Den foreslåede præcisering af kravene til ejerregistrering vil formentlig betyde, at kun få nye
virksomheder vil blive oversendt til tvangsopløsning, da virksomhederne vil være nødt til at
registrere deres ejere allerede ved registreringen af et nyetableret selskab. Eksisterende selskaber,
der i dag ikke har registreret ejere, vil dog også kunne blive oversendt til tvangsopløsning ved
skifteretten.
Muligheden for tvangsopløsning kan benyttes ved både eksisterende og nye selskaber og kan bl.a.
bruges til at sikre registreringen af ejerne i de selskaber, som i dag mangler at foretage den
lovpligtige registrering.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0020.png
20
Et selskab kan alene sendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er foretaget nogen form for
ejeregistrering. Det vil sige, at et selskab ikke kan sendes til tvangsopløsning for manglende
ejeregistrering, hvis der er registreret en eller flere ejere med mindst 5 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne eller hvis det er registreret, at ingen personer ejer 5 pct. eller mere af
ejerandelene eller stemmerettighederne. Er der eksempelvis registreret bare én ejer, vil selskabet
således ikke kunne sendes til tvangsopløsning.
Hvis der er foretaget registrering af en eller flere ejere i et kapitalselskab, men det f.eks. ved en
regnskabskontrol konstateres, at der mangler at blive foretaget registrering af nogle af selskabets
ejere, vil der ikke kunne gribes ind over for forholdet med tvangsopløsning. I den situation kan de
eksisterende sanktionsmuligheder benyttes, hvilket er anmeldelse til politiet med henblik på
bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøde.
I sager, hvor en virksomhed påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på samme
måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab til
tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage den manglende
ejerregistrering, inden sagen oversendes til skifteretten. Selskabet har også, ligesom i dag, mulighed
for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring bliver bestemmelsens nr. 3-5 rykket, så de fremover
er nr. 4-6.
Til nr. 8
Bestemmelsen for iværksætterselskaber, om at selskabskapital alene kan indskydes i kontanter, har
siden indførelsen af reglerne om iværksætterselskaber, ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 givet
anledning til tvivl, da lovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., i den gældende affattelse alene nævner
mulighed for indskud af kontanter.
Den første ændring som foreslås er, at det præciseres i stk. 2, 2. pkt., om selskabskapital, at
bestemmelsen ikke kun vedrører indskud af selskabskapital, men også forhøjelse af selskabskapital.
Den anden ændring som foreslås er, at det ligeledes i stk. 2, 2. pkt., præciseres, at en
fondsforhøjelse også er at betragte som en kontantforhøjelse, fordi der er tale om en overførsel af et
selskabs reserver til selskabskapitalen. Der kan fortsat ikke foretages forhøjelse af selskabskapitalen
i iværksætterselskaber ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 35 a, skal kapitalselskaber, der yder lån,
sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand til kapitalejere og ledelse m.v. i henhold til
selskabslovens § 206, stk. 2, (lovlig selvfinansiering) eller § 214, stk. 1, (medarbejderlån) medtage
en særlig reserve hertil under egenkapitalen. Et beløb svarende til den samlede økonomiske bistand,
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0021.png
21
der er ydet i henhold til disse bestemmelser, skal således omklassificeres fra posten
Overført
overskud
eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til
posten
Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse,
jf. bilag 2 til årsregnskabsloven.
Som følge af forslaget om indførelse af muligheden for lovligt at yde økonomisk bistand til ledelse
og kapitalejere m.fl., når visse betingelser er opfyldt, i lovforslagets § 1, nr. 3-6, foreslås kravet om
en særlig reserve i årsregnskabslovens § 35 a, udvidet til også at omfatte økonomisk bistand ydet i
henhold til selskabslovens § 210.
Den foreslåede ændring betyder, at hvor der ydes økonomisk bistand i henhold til selskabslovens §
210, som foreslået ændret i lovforslagets § 1, nr. 3-5, skal selskabet foretage en ompostering af et
beløb svarende til den ydede bistand. Herved sikres det, at det beløb, der ydes efter selskabslovens §
210, ikke fortsat fremgår som en fri reserve i selskabets årsrapport, og at selskabet derfor ikke kan
råde over beløbet igen f.eks. i forbindelse med udbytteudlodning.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Ifølge det foreslåede
stk. 2,
har loven virkning for beslutninger om at yde økonomisk bistand, der
træffes den 1. januar 2017 eller senere. For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af
årsregnskabslovens § 35 a, medfører det, at en virksomhed, der har ydet et lovligt kapitalejerlån skal
omklassificere et beløb svarende til den økonomiske bistand (lånet) fra posten
Overført overskud
eller en anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten
Reserve for udlån
og sikkerhedsstillelse,
i årsregnskaber, der vedrører regnskabsår, der afsluttes den 1. januar 2017
eller senere.
Det skal understreges, at lovens betingelser skal være opfyldt, inden der foretages en udbetaling til
kapitalejeren. I modsat fald vil der være tale om et ulovligt lån, som skal tilbagebetales straks. Her
kan fejlene ikke berigtiges, men der kan dog bevilges et nyt, lovligt lån, som kan anvendes til at
indfri det ulovlige lån.
Det foreslås dog i
stk. 3,
at indføre overgangsregler for de selskaber, som allerede forud for lovens
ikrafttrædelse har ydet økonomisk bistand. Der er således tale om en overgangsregel, som skal
muliggøre, at et ulovligt kapitalejerlån kan videreføres som et lovligt kapitalejerlån, hvis
betingelserne i lovforslagets § 1, nr. 4, opfyldes.
Overgangsreglen finder alene anvendelse på lån ydet før 1. januar 2017, og kan ikke anvendes på
lån som ydes senere.
Ifølge bestemmelsens stk. 3,
1. pkt.,
skal et selskab senest på den førstkommende generalforsamling
efter 31. december 2016 træffe beslutning om at opretholde kapitalejerlånet som et lovligt lån ved
opfyldelse af betingelserne i lovforslagets § 1, nr. 4. Overgangsbestemmelsen indebærer, at
selskaber, der har ydet ulovlige kapitalejerlån under de hidtil gældende regler, kan vente med træffe
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0022.png
22
generalforsamlingsbeslutning om lovligt at yde (opretholde) kapitalejerlånet til selskabets
førstkommende ordinære generalforsamling efter den 31. december 2016. Det betyder således, at
selskabet ikke behøver at afholde en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at træffe
beslutning om at yde (opretholde) kapitalejerlånet på lovlig vis.
Ifølge bestemmelsens stk. 3,
2. pkt.
skal selskabet senest på tidspunktet for fristen for indsendelse af
den første årsrapport, der indsendes efter den 31. december 2016, overfor Erhvervsstyrelsen kunne
dokumentere, at den økonomiske bistand opfylder betingelserne i lovforslagets § 1, nr. 4. Det vil
sige, at selskabet skal kunne dokumentere, at der er truffet en generalforsamlingsbeslutning om at
yde (opretholde) det ydede lån, at lånet på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse kan
rummes inden for selskabets frie reserver, og at lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår.
Beregningen af de frie reserver sker efter reglerne for ordinært udbytte, dvs. de frie reserver i
henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med faktiske og foreslåede udbyttebetalinger efter
balancedagen. Muligheden for at lovliggøre forholdet forudsætter naturligvis, at selskabet på
tidspunktet for generalforsamlingens beslutning har tilstrækkeligt frie reserver til at kunne rumme
kapitalejerlånet, og at der kan opnås den nødvendige tilslutning på generalforsamlingen til at
opretholde kapitalejerlånet. Det må også være en forudsætning for lovliggørelse, at dette er
forsvarligt for selskabet.
Er forudsætningerne for at lovliggøre den økonomiske bistand ikke til stede, eller godkender
generalforsamlingen ikke dispositionen, skal det ulovlige forhold hurtigst muligt bringes til ophør,
jf. reglerne herom i selskabslovens § 215.
Endelig er det en forudsætning, at fristen for indsendelse af selskabets årsrapport er overholdt.
Ifølge bestemmelsens stk. 3,
3. pkt.
foreslås en undtagelsesbestemmelse til 1. og 2. pkt. Formålet
med bestemmelsen er at sikre, at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde kan pålægge et selskab at
lovliggøre et ulovligt kapitalejerlån straks. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor selskabet
har et ulovligt kapitalejerlån, og hvor der er indikationer på, at det vil være økonomisk groft
uforsvarligt at selskabet får mulighed for at opretholde det ulovlige kapitalejerlån i en periode helt
frem til indsendelsesfristen for den næste årsrapport. Et eksempel på dette kan være, hvor lånet
overstiger de frie reserver. Denne mulighed for Erhvervsstyrelsen er naturligvis kun relevant i
situationer, hvor Erhvervsstyrelsen efter den 1. januar 2017, men inden fristen for indsendelse af
selskabets næste årsrapport, bliver opmærksom på forholdet. Erhvervsstyrelsen kan i disse tilfælde
pålægge et selskab at lovliggøre forholdet straks og at dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen
inden for en rimelig frist. Hvis selskabet ikke inden for den meddelte frist indsender fyldestgørende
dokumentation for lovliggørelse, kan Erhvervsstyrelsen påbyde selskabet at bringe det ulovlige
forhold til ophør inden for en rimelig frist i medfør af reglerne herom i selskabslovens § 215.
Ved en rimelig frist forstås som udgangspunkt den tidsfrist, som Erhvervsstyrelsen i praksis
administrerer efter i kontrolsager om ulovlige kapitalejerlån, hvor selskabets ledelse får påbud om
straks at inddrive det ulovlige lån inkl. lovpligtige renter og om at dokumentere dette over for
Erhvervsstyrelsen inden for 6 uger. Det vil således være udgangspunktet, at Erhvervsstyrelsen også
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0023.png
23
vil give selskabets ledelse en frist på 6 uger i tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen pålægger ledelsen at
indsende dokumentation for, at et ulovligt kapitalejerlån er lovliggjort.
Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån foretages med udgangspunkt i selskabernes
årsrapport. Et kapitalejerlån skal således, uanset om det er lovligt eller ulovligt, fremgå af balancen i
selskabets årsregnskab under posten
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.
Derudover skal et selskab, der har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen, give en række
oplysninger herom i regnskabet. Hvis regnskabet er revideret skal revisor i henhold til
erklæringsbekendtgørelsen afgive en supplerende oplysning, hvis revisor har en begrundet
formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger
eller undladelser, der berører virksomheden, herunder skal der altid oplyses om overtrædelse af den
for selskabet gældende selskabsretlige regulering.
Hvis revisor har givet en sådan supplerende oplysning i et regnskab, der indsendes efter 31.
december 2016, fordi et ulovligt kapitalejerlån ikke er lovliggjort, eller fordi der er ydet et nyt lån
efter 1. januar 2017, der ikke opfylder de fastsatte betingelser, vil Erhvervsstyrelsen påbyde
selskabets ledelse at inddrive det ulovlige lån med tillæg af lovpligtige renter i medfør af
selskabslovens § 215. Revisor vil i øvrigt også i henhold til
§ 7
i bekendtgørelse nr. 736 af 17. juni
2016 om godkendte revisorers erklæringer skulle give supplerende oplysninger om kapitalejerlån i
et regnskab, hvis der i det pågældende regnskabsår har været et ulovligt kapitalejerlån, uanset at det
ulovlige forhold på tidspunktet for regnskabsårets udløb er ophørt, herunder ved lovliggørelse efter
de foreslåede regler.
Er selskabets regnskab derimod ikke revideret, og fremgår der et
tilgodehavende hos
virksomhedsdeltagere og ledelse
af regnskabet, vil Erhvervsstyrelsen anmode selskabets ledelse om
at indsende dokumentation for, at der er tale om et lovligt kapitalejerlån. Hvis selskabet ikke kan
dokumentere, at lånet er lovligt, vil Erhvervsstyrelsen påbyde selskabets ledelse at inddrive det
ulovlige lån med tillæg af lovpligtige renter i medfør af selskabslovens § 215.
Erhvervsstyrelsen kan også politianmelde selskabets ledelse for overtrædelse af selskabsloven og
evt. straffeloven, ligesom Erhvervsstyrelsen i medfør af årsregnskabslovens § 135, stk. 7, kan
beslutte, at selskabet ikke kan benytte muligheden i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 3. pkt., for at
fravælge revision i indeværende regnskabsår samt for de tre følgende regnskabsår. Disse reaktioner
er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens nuværende praksis ved behandlingen af sager om
ulovlige kapitalejerlån.
Dette gælder uanset, om lånet er tilbagebetalt, herunder erstattet af et lovligt lån. Selskaber som har
et etableret et ulovligt lån før 1. januar 2017 og som lovliggør dette i henhold til denne
overgangsbestemmelse, vil dog ikke blive anmeldt til politiet.
Hvis et selskabsretligt ulovligt kapitalejerlån er omfattet af LL § 16 E, anses lånet skattemæssigt for
løn eller udbytte. En ændring af vilkårene for det selskabsretlige lån vil derfor ikke have
skattemæssige konsekvenser, da det ved anvendelsen af skattelovgivningen vil blive lagt til grund,
at der ikke er tale om en fordring henholdsvis gæld.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0024.png
24
Hvis vilkårene for et selskabsretligt ulovligt kapitalejerlån - der ikke er omfattet af LL § 16 E, og
som derfor anerkendes skatteretligt - ændres væsentligt, vil det skattemæssigt betragtes som en
indfrielse/afståelse af kapitalejerlånet og etablering af et nyt kapitalejerlån, der kan være omfattet af
LL § 16 E og dermed skattepligtigt.
Til § 4
Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Lovens gyldighedsområde
omfatter ikke Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det er hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder med henblik på at opnå deres tilslutning
til, at de foreslåede ændringer efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland.
Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da det færøske selvstyre har overtaget de omhandlede
sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0025.png
25
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089
af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov
nr. 262 af 16. marts 2016 og § 2 i lov nr. 631 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 50.
Det centrale ledelsesorgan skal hurtigst
muligt efter selskabets stiftelse oprette en
fortegnelse over samtlige kapitalejere.
Stk. 2. – 3.
---
§ 58.
Selskabet skal, hurtigst muligt efter at
selskabet har modtaget meddelelse efter § 55,
stk. 1, registrere oplysningerne i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. – 3.
---
§ 210.
Et kapitalselskab må ikke direkte eller
indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i
selskabet, jf. dog §§ 211-214. Tilsvarende
gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i
selskabets moderselskab og i andre
virksomheder end moderselskaber, der har
bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt.
gælder også personer, der er knyttet til en
person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved
ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje, eller som på anden måde står
den pågældende særlig nær.
1.
I
§ 50, stk. 1,
ændres »stiftelse« til:
»etablering«.
2.
I
§ 58, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved etablering af et kapitalselskab, skal der
senest samtidig med registreringen af selskabet
foretages registrering, jf. § 9, af selskabets ejere,
som opfylder kravene i § 55, stk. 1.«
3.
§ 210, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte
stille midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i
selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.«
4.
I
§ 210
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
For at et kapitalselskab kan yde
økonomisk bistand, jf. stk. 1, skal følgende
betingelser være opfyldt:
1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0026.png
26
inden for selskabets frie reserver, jf. § 180,
stk. 2, og skal ydes på sædvanlige
markedsvilkår.
2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand
skal enten træffes af generalforsamlingen
eller af selskabets centrale ledelsesorgan
efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
Generalforsamlingens bemyndigelse kan
indeholde økonomiske og tidsmæssige
begrænsninger. Den økonomiske bistand må
ikke udgøre et større beløb, end der er
foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale
ledelsesorgan.
3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand
kan først træffes efter aflæggelsen af
selskabets første årsrapport.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2.
Et kapitalselskab kan dog uanset stk. 1
yde den i stk. 1 nævnte økonomiske bistand,
hvis der er tale om selvfinansiering, jf. reglerne
i §§ 206-209.
5.
§ 210, stk. 2,
der bliver stk. 3, affattes
således:
»Stk.
3.
Hvis et kapitalselskab yder
økonomisk bistand i form af selvfinansiering,
skal betingelserne i §§ 206-209 være opfyldt.«
§ 212.
Uanset § 210 kan et kapitalselskab
6.
I
§ 212
ændres »Uanset § 210« til: »Uanset at
som led i en sædvanlig forretningsmæssig
betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt«.
disposition direkte eller indirekte stille midler til
rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for
personkredsen, der er nævnt i § 210.
§ 225.
Erhvervsstyrelsen kan anmode
skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om
fornødent efter § 226, hvis
1) Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget
kapitalselskabets godkendte årsrapport i
behørig stand efter årsregnskabsloven,
2) kapitalselskabet ikke har den ledelse eller det
hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i
selskabets vedtægter,
3) kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor,
selv om det er omfattet af revisionspligt
efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning,
4) kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor,
selv om generalforsamlingen i øvrigt har
besluttet, at selskabets årsregnskab m.v. skal
revideres, eller
7.
I
§ 225, stk. 1,
indsættes som nyt nummer:
»3) kapitalselskabet ikke har foretaget nogen
form for registrering af ejere, som krævet i
henhold til loven eller bestemmelser udstedt
i henhold til loven,«.
Nummer 3 - 5 bliver herefter nummer 4 - 6.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0027.png
27
5) selskabets ledelse ikke har reageret på
fordringer på indkaldt selskabskapital, der
har vist sig ikke at kunne opfyldes.
Stk. 2.
---
§ 357 a. ---
Stk. 2.
Et iværksætterselskab skal have en
kapital på mindst 1 kr. Selskabskapitalen kan
alene indskydes i kontanter.
Stk. 3.
---
8.
I
§ 357 a, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter
»indskydes«: »eller forhøjes«, og efter
»kontanter«: », herunder ved overførsel af
selskabets reserver til selskabskapital
(fondsforhøjelse)«.
§2
§ 35 a.
Aktie- og anpartsselskaber samt
partnerselskaber, der yder lån,
sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk
bistand i henhold til § 206, stk. 2, og § 214, stk.
1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb
svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den
økonomiske bistand fra posten ”Overført
overskud” eller anden post under egenkapitalen,
der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve
for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve
kan ikke elimineres med virksomhedens
underskud eller formindskes på anden måde.
Reserven skal dog formindskes eller opløses, i
det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den
økonomiske bistand nedbringes eller bringes til
ophør.
Stk. 2.
---
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1580 af 10. december 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 35 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 206, stk.
2,«: »§ 210,«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Stk. 2.
Loven har virkning for beslutninger
om ydelse af økonomisk bistand, der træffes den
1. januar 2017 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Økonomisk bistand, der er ydet forud
for den 1. januar 2017, og som var ulovlig efter
de dagældende regler, kan lovliggøres ved, at
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, fra erhvervs- og vækstministeren
1653524_0028.png
28
selskabet senest på den førstkommende
generalforsamling efter den 31. december 2016
træffer beslutning om at opretholde lånet som et
lovligt lån ved opfyldelse af betingelserne i § 1,
nr. 4. Selskabet skal senest på tidspunktet for
fristen for indsendelse af den første årsrapport,
der indsendes efter den 31. december 2016,
overfor Erhvervsstyrelsen kunne dokumentere,
at den økonomiske bistand opfylder
betingelserne i § 1, nr. 4. I særlige tilfælde kan
Erhvervsstyrelsen, uanset 1. og 2. pkt., påbyde
et selskab at lovliggøre et forhold om
økonomisk bistand ydet forud for den 1. januar
2017 straks og inden for en rimelig frist at
dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2
Stk. 2.
Loven kan ved en kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.