ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 335: Grund- og nærhedsnotat om om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 335
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. juli 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde

mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgiv-

ning om forbrugerbeskyttelse, KOM (2016) 283

Nyt notat.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 25. maj 2016 fremsat forslag til revision af

forordningen om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar

for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslaget er en del

af Europa-Kommissionens samlede strategi for det digitale indre marked.

Forslaget har til formål at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af for-

brugerlovgivningen ved at udvikle moderne og effektive håndhævelsesmeka-

nismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervsdrivendes

grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbrugerlovgiv-

ning.

Forslaget udbygger principperne i den eksisterende forordning om forbru-

gerbeskyttelsessamarbejde på områder, hvor Kommissionen har identifice-

ret et behov for en styrkelse for at imødegå et stigende antal overtrædelser i

det indre marked, særligt ved online handel. Forslaget udvider håndhævel-

sesmyndighedernes minimumsbeføjelser ved bl.a. at give mulighed for test-

køb, lukning af hjemmesider og udstedelse af administrative bøder ved er-

hvervsdrivendes overtrædelser af EU’s forbrugerlovgivning, der har græn-

seoverskridende karakter.

Derudover udvider forslaget de eksisterende instrumenter ved at foreslå en

ny procedure for håndtering af udbredte overtrædelser med en EU-

dimension, der vedrører mindst ¾ af medlemsstaterne, som tilsammen teg-

ner sig for mindst ¾ af EU’s befolkning. Det foreslås, at Europa-

Kommissionen får beslutningskompetencen til at iværksætte, koordinere og

afslutte en fælles foranstaltning, der skal bringe overtrædelsen til ophør.

Det er som udgangspunkt obligatorisk for berørte medlemslande at deltage i

proceduren.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 335: Grund- og nærhedsnotat om om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, fra erhvervs- og vækstministeren

2/13

Det er en dansk prioritet at styrke forordningen om forbrugerbeskyttelse.

For det første er det vigtigt, at forbrugerne er trygge, når de køber varer el-

ler serviceydelser i andre EU-lande, hvis det digitale indre marked skal

fungere. For det andet er det helt centralt for virksomhederne, at der er lige

konkurrencevilkår på det indre marked. Det sker kun ved, at alle lande

håndhæver de fælles EU-regler ensartet, så de samme regler håndhæves

over for såvel danske som over for andre landes virksomheder.

Det kommende forslag ventes at medføre en mere ensartet håndhævelse af

de centrale forbrugerbeskyttende regler og dermed skærpe sikkerheden for

forbrugerne, når de køber varer eller serviceydelser i andre EU-lande. Det

kan medvirke til at styrke konkurrencen og kan medføre et øget udbud af va-

rer og tjenester på det europæiske marked.

Det kommende forslag vil ikke føre til nye reguleringsmæssige byrder for er-

hvervslivet, men såfremt forslaget fører til øget konkurrence og samhandel

over grænserne, kan de afledte konsekvenser være, at priserne falder, og sal-

get øges. En styrkelse af håndhævelsen og samarbejdet mellem myndigheder-

ne vil sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for erhvervslivet på det eu-

ropæiske marked.

Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog 27. oktober 2004 forordning

2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for

håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, herefter forordningen

om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet. Forordningen trådte i kraft 29. de-

cember 2005.

Den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet etablerer

et formelt og bindende samarbejde mellem de europæiske håndhævelses-

myndigheder med henblik på at styrke håndhævelsen af forbrugerregulerin-

gen.

Som følge af forordningen har hver medlemsstat udpeget én eller flere myn-

digheder, der varetager forpligtelserne i forordningen og et kontaktpunkt,

der sikrer behørig koordination mellem de udpegede myndigheder. I Dan-

mark er Forbrugerombudsmanden udnævnt til at fungere som central hånd-

hævelsesmyndighed, national forbindelses- og koordinationsmyndighed

samt medlem i den komité, der er nedsat til fastlæggelse af samarbejdet.

De myndigheder, der er udnævnt til at varetage forpligtelserne i forordnin-

gen, skal yde bistand til andre medlemsstaters myndigheder, hvilket bl.a.

omfatter udveksling af oplysninger, håndhævelsessanktioner og iværksæt-

telse af markedsundersøgelser, der har til formål at afdække problemer med

lovgivningen på et afgrænset område og skabe opmærksomhed om proble-

merne.

3/13

Bestemmelserne om gensidig bistand omfatter overtrædelser af EU-

lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser. Forordningen finder spe-

cifikt anvendelse på overtrædelser af 20 EU-retsakter, som beskytter forbru-

gernes kollektive interesser. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med 14 af

disse retsakter. Lægemiddelstyrelsen, Finanstilsynet, Trafikstyrelsen og

Kulturstyrelsen fører tilsyn med de resterende seks retsakter, der specifikt

vedrører deres område.

I praksis indebærer forordningen, at hvis et firma fra et andet EU-land - fx

Frankrig - overtræder en af retsakterne i Danmark, kan den relevante danske

myndighed bede den tilsvarende myndighed i Frankrig om at bringe over-

trædelsen til ophør. Omvendt skal den danske myndighed bringe overtræ-

delsen til ophør, hvis et dansk firma krænker lovgivningen i Frankrig.

I henhold til den nuværende forordnings artikel 21a skal Europa-

Kommissionen vurdere, hvor virkningsfulde og operationelle forordningens

håndhævelsesmekanismer er. I 2012 afsluttede Europa-Kommissionen der-

for en ekstern evaluering af, hvordan forordningen fungerer. Evalueringen

blev efterfulgt af en offentlig høring i 2013-2014. I 2015 blev der afsluttet

en konsekvensanalyse, der vurderede behovet for et forslag til en revision af

forordningen ved at udvide dens anvendelsesområde og styrke dens effekti-

vitet.

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev lanceret den 6.

maj 2015 i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for Eu-

ropa” (KOM (2015) 192). Det fremgår af strategien, at Europa-

Kommissionen vil foreslå en revision af forordningen om forbrugerbeskyt-

telsessamarbejdet.

Kommissionen har ved KOM (2016) 283 af 25. maj 2016 fremsendt forslag

om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse

af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslaget er oversendt til Rådet den

30. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj, som

har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-handel.

Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsninger til rime-

lige priser, imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbe-

handling samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig han-

delspraksis,

Formål og indhold

Den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde har styrket

håndhævelsen af forbrugerlovgivningen i hele EU. Overtrædelser af EU’s cen-

trale forbrugerregler forekommer ifølge Kommissionen fortsat hyppigt, særligt

med forbrugernes stigende onlinehandel.

4/13

For at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af forbrugerlovgivningen er

formålet med forslaget at udvikle moderne og effektive håndhævelsesmeka-

nismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervsdrivendes

grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbrugerlovgivning.

Europa-Kommissionen foreslår derfor, at den gældende forordning om forbru-

gerbeskyttelsessamarbejde moderniseres ved at øge harmoniseringsgraden for

at kunne håndtere og begrænse ovennævnte grænseoverskridende overtrædel-

ser.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Forordningen skal anvendes ved erhvervsdrivendes grænseoverskridende

overtrædelser af EU’s forbrugerregler. Det nuværende anvendelsesområde

udvides til også at omfatte forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83/EU), ser-

vicedirektivets art. 20 (2006/123/EF), forordning om jernbanepassageres

rettigheder og forpligtelser (1371/2007), forordning om handicappede og

bevægelseshæmmede personers rettigheder (1107/2006), når de rejser med

fly, forordning om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesska-

bet, artikel 22-24 (1008/2008), direktiv om forbrugerkreditaftaler i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse, artikel 10,11,13-18, 21-23, kapitel 10

(2014/17/EU) og direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse

med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti

med basale funktioner, artikel 4-18 og artikel 20, stk. 2 (2014/92/EU).

Forældelsesfrister

Håndhævelsesmyndighederne kan pålægge de erhvervsdrivende, der laver

grænseoverskridende overtrædelser af EU’s forbrugerlovgivning, sanktioner

op til 5 år efter overtrædelsen er ophørt. Fristen forlænges automatisk, når

håndhævelsesmyndigheden påbegynder en undersøgelse, håndhævelsesakti-

viteter eller at sagen verserer ved en domstol. Den nuværende forældelses-

frist for sådanne strafferetlige sager er 2 år.

Håndhævelsesmyndighedernes beføjelser

Forordningsforslaget fastlægger håndhævelsesmyndighedernes minimums-

beføjelser, der skal bruges for at samarbejde og håndhæve EU’s forbruger-

lovgivning. Forslaget indeholder præciseringer af allerede eksisterende mi-

nimumsbeføjelser, bl.a. i forhold til muligheden for at udføre nødvendige

kontrolundersøgelser på stedet, herunder muligheden for adgang til er-

hvervsdrivendes lokaler, grunde eller transportmidler eller at anmode andre

myndigheder om at gøre dette for at undersøge eller beslaglægge informati-

on og data.

Derudover foreslår Europa-Kommissionen, at forordningen udvider hånd-

hævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser til at omfatte:

5/13



Brug af testkøb for at identificere overtrædelser.

Mulighed for køb af varer og serviceydelser under skjult identitet.

Foretage foreløbige foranstaltninger til forebyggelse af alvorlig og

uoprettelig skade for forbrugere. Det kan fx være suspension af

hjemmesider, domæner eller lignende digital hjemmeside, service el-

ler konto.

Start af undersøgelser om overtrædelser og offentliggørelse af in-

formation herom.

Opnå tilsagn fra den ansvarlige erhvervsdrivende om at bringe over-

trædelsen til ophør og kompensere forbrugeren, herunder økonomisk

kompensation samt mulighed for at opsige kontrakten.

Mulighed for at nedlægge et websted, et domæne eller en tilsvarende

digital lokalitet ved at anmode tredjepart eller en anden offentlig

myndighed om at gennemføre sådanne foranstaltninger.

Mulighed for at pålægge de erhvervsdrivende sanktioner, herunder

bøder og tvangsbøder.

Mulighed for at kræve tilbagebetaling af den gevinst, som den er-

hvervsdrivende har opnået ved overtrædelserne. Kommissionen fo-

reslår også et krav om, at denne gevinst betales til statskassen eller

en modtager, der er udpeget af håndhævelsesmyndigheden.

Offentliggørelse af alle endelige afgørelser og foreløbige foranstalt-

ninger, herunder navnet på den erhvervsdrivende, der er ansvarlig

for en grænseoverskridende overtrædelse af EU's’ forbrugerregler.

Mekanisme for gensidig bistand

Det foreslås i forordningen, at der etableres mere forpligtende rammer for

samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne. Mekanismen for gensi-

dig bistand består af to instrumenter:

1. Anmodninger om oplysninger, der sikrer udveksling af oplysninger

og bevismateriale mellem håndhævelsesmyndigheder på tværs af

grænser. Håndhævelsesmyndighederne er forpligtede til at give svar

på anmodningerne om oplysninger. Kommissionen foreslår faste

tidsfrister for besvarelse, der fastsættes af Kommissionen ved en

gennemførelsesretsakt.

2. Anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, hvor en håndhæ-

velsesmyndighed i et land kan anmode en håndhævelsesmyndighed i

et andet land om at træffe de nødvendige håndhævelsesforanstalt-

ninger. Kommissionen foreslår faste tidsfrister for besvarelse om

hvilke håndhævelsesforanstaltninger, der gennemføres. Tidsfristerne

fastsættes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.

Europa-Kommissionens rolle i mekanismen for gensidig bistand styrkes, da

det foreslås, at Kommissionen skal overvåge, at håndhævelsesmyndigheder-

ne overholder procedurer og frister for behandling af anmodninger om gen-

sidig bistand.

6/13

Koordineret overvågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesmekanisme ved

udbredte overtrædelser

Følgende tre instrumenter til håndtering af udbredte overtrædelser foreslås:

1. Koordinerede foranstaltninger af overtrædelser, der ikke har en EU-

dimension. Hvis en håndhævelsesmyndighed nærer begrundet mis-

tanke til en erhvervsdrivendes udbredte overtrædelse af EU’s for-

brugerlovgivning i mere end to medlemslande ud over håndhævel-

sesmyndighedens eget land, kan håndhævelsesmyndigheden under-

rette andre håndhævelsesmyndigheder, der er berørt af overtrædel-

sen. En håndhævelsesmyndighed udpeges til at koordinere foran-

staltningen.

Europa-Kommissionen kan kun påtage sig en koordinerende rolle,

når det er nødvendigt pga. overtrædelsens omfang, eller når overtræ-

delsen med stor sandsynlighed vil skade forbrugernes kollektive in-

teresser i alvorlig grad.

For at sikre overensstemmelse med EU’s forbrugerlovgivning, kan

håndhævelsesmyndigheder bemyndige en myndighed til at træffe

håndhævelsesforanstaltninger på vegne af forbrugerne i andre med-

lemsstater, der er berørt af overtrædelsen. Den udpegede myndighed

skal handle på vegne af forbrugerne i hver medlemsstat, som om de

var deres egne forbrugere.

2. Fælles foranstaltninger mod udbredte overtrædelser med en EU-

dimension, som er et nyt instrument til at håndtere og bringe udbred-

te overtrædelser til ophør. Europa-Kommissionen foreslår, at der

indføres en tærskel for, hvornår der er tale om en udbredt overtræ-

delse med en EU-dimension. I forordningen er denne tærskel fore-

slået fastsat til, at både ¾ af medlemslandene og ¾ af EU’s befolk-

ning skal være berørt af overtrædelsen.

Europa-Kommissionen skal undersøge om tærskelværdierne for EU-

dimensionen er opfyldt og vil herefter skulle træffe afgørelse om

iværksættelse, koordinering og afslutning af en fælles foranstaltning.

I medlemslande, der er berørt af overtrædelsen, skal håndhævelses-

myndighederne i de pågældende lande deltage i den fælles foran-

staltning. Europa-Kommissionen foreslår, at de berørte håndhævel-

sesmyndigheder skal udarbejde en fælles holdning, der meddeles den

ansvarlige erhvervsdrivende. Den ansvarlige erhvervsdrivende skal

have mulighed for at blive hørt.

De berørte håndhævelsesmyndigheder skal udpege en koordinerende

håndhævelsesmyndighed, der kan træffe de rette håndhævelsesforan-

staltninger, så overtrædelsen ophører.

7/13

3. Markedsundersøgelser. Hvis markedstendenser, forbrugerklager el-

ler andre forhold viser, at der finder udbredte overtrædelser sted, kan

håndhævelsesmyndighederne beslutte at gennemføre koordinerede

markedsundersøgelser. Markedsundersøgelserne kan koordineres af

Europa-Kommissionen.

Overvågningsmekanisme

Europa-Kommissionen foreslår en ny overvågningsmekanisme, der skal er-

statte det nuværende varslingssystem. Overvågningsmekanismen består af

en varslingsmekanisme, hvor en håndhævelsesmyndighed underretter Euro-

pa-Kommissionen og andre håndhævelsesmyndigheder om en mulig over-

trædelse af EU’s forbrugerlovgivning. Håndhævelsesmyndigheden kan bede

Kommissionen eller andre håndhævelsesmyndigheder om at undersøge lig-

nende overtrædelser i andre medlemsstater eller undersøge, om der allerede

er truffet håndhævelsesforanstaltninger i andre medlemslande.

Det foreslås, at Europa-Kommissionen opretter en elektronisk database, der

lagrer og behandler oplysninger om anmodninger om gensidig bistand. Via

databasen vil håndhævelsesmyndighederne kunne udveksle andre oplysnin-

ger, der er relevante for håndhævelsesmyndighedernes opdagelse af over-

trædelser eller formodede overtrædelser.

Tavshedspligt og andre ordninger

Forslaget medfører, at bevismateriale og resultater af undersøgelser, der er

opnået ved hjælp af minimumsbeføjelser, kan anvendes på tværs af grænser.

Oplysningerne må kun anvendes til at sikre overholdelsen af EU’s forbru-

gerlovgivning. Alle oplysninger, der gives til håndhævelsesmyndighederne,

Europa-Kommissionen mv. og lagres i databasen, er fortrolige og omfattet

af tavshedspligt, hvis oplysningerne vil være til skade for beskyttelse af per-

sonoplysninger, forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejen-

domsrettigheder, kommende retssager eller inspektioner og undersøgelser.

Derudover foreslås det, at den nuværende to-årige rapporteringsforpligtelse

erstattes med to-årige nationale håndhævelsesplaner, der skal sikre priorite-

ringen af aktiviteter inden for forbrugerbeskyttelsessamarbejdet. Håndhæ-

velsesplanerne foreslås overvåget af Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en udta-

lelse om forslaget.

8/13

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. For at sikre en sammenhængende håndhævelse af forbrugerlovgiv-

ningen i hele EU og håndtering af overtrædelser af EU’s forbrugerlovgiv-

ning, der spænder over flere medlemsstater, deler regeringen Kommissions

holdning om, at det er nødvendigt at fastsætte harmoniserede regler for at

koordinere offentlige håndhævelsesaktiviteter.

Gældende dansk ret

De nuværende regler for forbrugerbeskyttelsessamarbejde er fastsat i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober

2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for hånd-

hævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.

De konkrete håndhævelsesbeføjelser er skrevet ind i den danske markedsfø-

ringslovs § 22a om kontrolundersøgelser på stedet. Bestemmelsen blev ind-

ført i markedsføringsloven i 2006 med det formål at efterleve Danmarks

forpligtelser i henhold til den gældende forordning og hjemler gennemførel-

se af de kontrolundersøgelser, der er nævnt i den nuværende forordnings ar-

tikel 4, stk. 6, litra c. Efter artikel 4, stk. 6, litra c, kan en kompetent myn-

dighed gennemføre nødvendige kontrolundersøgelser på stedet, såfremt det

med rimelighed kan formodes, at der foreligger en overtrædelse inden for

Fællesskabet.

Efter markedsføringslovens § 22a har Forbrugerombudsmanden således ad-

gang til at foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af konkrete

klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i

medfør af forordningen, og som vedrører overtrædelser af de direktiver, for

hvilke Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent myndighed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil erstatte den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelses-

samarbejde. Forslaget vil muligvis have lovgivningsmæssige konsekvenser i

forhold til markedsføringsloven. De endelige konsekvenser vil afhænge af

indholdet i den endelige forordning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde forventes ikke at have væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser. Der kan dog muligvis opstå en mindre

forøgelse af ressourceforbruget hos håndhævelsesmyndighederne, hvis forord-

ningen medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje

9/13

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Indholdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde kan øge konkur-

rencen og medvirke til at skabe et øget udbud af varer og tjenester på det euro-

pæiske marked og derved skabe mere velfungerende markeder. Øget konkur-

rence og handel på tværs af grænserne vil have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. Det kommende forslag kan desuden være med til at skabe øget

tillid hos forbrugerne, da forbrugerne sikres bedre beskyttelse, når de handler

på tværs af grænser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke føre til nye reguleringsmæssige byrder for erhvervslivet,

men såfremt forslaget fører til øget konkurrence og samhandel over grænserne,

kan de afledte konsekvenser være, at priserne falder, og salget øges. Det

kommende forslag forventes at styrke håndhævelsen og samarbejdet mellem

myndighederne, hvilket vil sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for

erhvervslivet på det europæiske marked.

Såfremt de foreslåede regler om foranstaltninger vedr. suspension eller ned-

læggelse af et websted eller domæne vedtages, må det forventes, at digitale

tjenesteudbydere påregnes udgifter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Indholdet i forslaget forventes at give bedre beskyttelse af forbrugernes ret-

tigheder og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Kon-

kurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. 2016 med frist for

høringssvar den 8. juni 2016.

DI, Dansk Erhverv, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har af-

givet høringssvar.

Generelle bemærkninger

DI, DE og Forbrugerombudsmanden støtter generelt forslaget, da forslaget vil

sikre lige konkurrence, gode rammevilkår og et velfungerende indre mar-

ked, når fælles EU-regler håndhæves ens. Det har særligt været en prioritet

for DE og Forbrugerombudsmanden at styrke forordningen.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at forholdene er meget forskellige i de 28

EU-lande, men generelt ser man forslaget som en forbedring, især fordi de

nationale myndigheder får flere beføjelser, ligesom det er positivt, at samar-

bejdsprocedurerne mellem myndighederne bliver styrket.

Forbrugerrådet Tænk mener dog, at der er brug for mere gennemsigtighed

med hensyn til, hvordan der skal samarbejdes med de nationale forbrugeror-

ganisationer, også med hensyn til at oplyse, hvordan man samarbejder - og

10/13

om hvad - med de andre myndigheder. Forbrugerrådet Tænk bemærker des-

uden, at mange forbrugerorganisationer har førstehåndskendskab med hen-

syn til, hvad der sker på markedet, så det er vigtigt, at de selv kan indgive

oplysninger til myndigheder - og blive orienteret om, hvad der videre sker i

sagen.

Forældelsesfrist

Hverken DI eller DE kan se behovet for så væsentlig en udvidelse af foræl-

delsesfristen til de foreslåede 5 år i forslaget. DI og DE mener ikke, at denne

udvidelse vil tjene noget særligt formål for forbrugerne, men det vil tilføje

en væsentlig risiko for virksomheder at kunne holdes ansvarlige for hand-

linger, der har fundet sted mange år tilbage.

Forbrugerombudsmanden kan på den anden side i udgangspunktet støtte

muligheden for at retsforfølge overtrædelser i op til 5 år, efter at de er op-

hørt.

Håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser

DI lægger vægt på, at især de foreslåede nye minimumskompetencer til de

nationale myndigheder anvendes ensartet i alle lande, særligt hvad angår

ensartet praksis for, hvornår nationale myndigheder lukker websites, anlæg-

ger erstatningssøgsmål på vegne af forbrugerne, giver bøder eller tvangsbø-

der, offentliggør identiteten på erhvervsdrivende mv. DI mener, at det er

vigtigt, at landene er nogenlunde ensartede i deres syn på forholdet mellem

grovheden af overtrædelser af EU-forbrugerretten og de anvendte retsmid-

ler.

DI bemærker ligeledes, at nogle af de foreslåede minimumsbeføjelser er

meget vidtgående, særligt muligheden for håndhævelsesmyndigheden at

kræve tilbagebetaling af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelserne.

DI mener, at denne sanktion forekommer uproportional sammenholdt med

muligheden for samtidig at kunne kræve erstatning og give bøde.

Fsva. håndhævelsesmyndighedernes adgang til at foretage kontrolundersø-

gelser mener DE, at der lægges op til en udvidelse af de beføjelser, som

Forbrugerombudsmanden har efter §22a. Samtidig finder DE, at det er

uklart om forslaget indeholder adgang for Forbrugerombudsmanden til at

foretage elektronisk spejling, som det kendes fra konkurrenceretten. DE kan

ikke støtte dette. Endvidere kan DE ikke støtte en udvidelse af håndhævel-

sesmyndighedernes muligheder for at udstede administrative bøder, der går

videre end, hvad er hjemlet efter markedsføringsloven i dag. DE støtter, at

alle landes håndhævelsesmyndigheder får mulighed for at foretage offent-

liggørelser af afgørelser, midlertidige tiltag eller påbud, såfremt offentliggø-

relserne sker ensartet i hele EU.

Forbrugerombudsmanden hilser flere af minimumsbeføjelserne velkommen,

særligt myndighedernes mulighed for at stille krav om kompensation og til-

bagebetaling til forbrugerne, offentliggørelse af navnene på de erhvervsdri-

11/13

vende, der er ansvarlige for overtrædelserne samt øget adgang for Kommis-

sionen til at kontrollere, at myndighederne i de respektive medlemsstater

overholder forordningens procedurer og frister. Derudover kan Forbruger-

ombudsmanden som udgangspunkt støtte muligheden for at stille krav om

konfiskation og profitinddragelse, sanktionspålæggelse i form af bøder,

tvangsbøder for manglende efterlevelse, krav om lukning af hjemmesider,

samt mulighed for at foretage testkøb og mystery-shopping som efterforsk-

ningsværktøjer.

Udbredte grænseoverskridende overtrædelser med en EU-dimension

DE kan ikke støtte, at Kommissionen ad egen drift skal kunne beslutte

håndhævelsesaktiviteter i medlemsstaterne ved udbredte grænseoverskri-

dende overtrædelser med en EU-dimension.

Forbrugerombudsmanden er ligeledes betænkelig ved Kommissionens ad-

gang til iværksættelse af fælles håndhævelsesforanstaltninger.

Nationale håndhævelsesplaner og prioriteringer

Både DE og DI hilser de nationale håndhævelsesplaner velkomne. DI me-

ner, at håndhævelsesplanerne bør være offentligt tilgængelige og kunne tje-

ne som middel til at sikre ens anvendelse af håndhævelsesbeføjelser på

tværs af de nationale myndigheder. DE kan støtte, at Kommissionen skal

overvåge håndhævelsesplanerne, men understreger, at Kommissionen ikke

bør have kompetence til at pålægge de nationale myndigheder at forfølge en

særlig håndhævelsesstrategi.

Forbrugerombudsmanden er på den anden side betænkelig ved forslaget om

nationale håndhævelsesplaner og Kommissionens adgang til at overvåge

disse. Hertil kommer betænkelighed ved den tiltænkte rolle i håndhævelses-

samarbejdet for såkaldte ”udpegede organer”, herunder forbruger og er-

hvervsorganisationer, bl.a. vedr. varsling. Forbrugerombudsmanden bemær-

ker, at forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde er baseret på et

fortrolighedsprincip, som Forbrugerombudsmanden finder tvivlsomt, om

private organisationer mv. vil kunne leve op, bl.a. i forbindelse med udveks-

ling af oplysninger.

Gennemførelsesretsakter

Derudover er både DI og DE generelt forbeholdne over for forslagets mange

henvisninger til, at Kommissionen fastsætter nærmere regler via gennemfø-

relsesretsakter, da gennemførelsesretsakter ikke bør benyttes til at træffe af-

gørende politiske beslutninger.

Forbrugerombudsmandens rolle

Endeligt lægger både DI og DE vægt på, at Forbrugerombudsmanden be-

holder sin ret til at forhandle med virksomhederne med henblik på at løse de

problemer, der måtte opstå, smidigt og effektivt.

12/13

Forbrugerombudsmanden bemærker, at det må forventes, at sagsmængden

vil vokse betragteligt, og at sagsproceduren i de enkelte sager vil være mere

omfattende end hidtil. I den forbindelse bemærker Forbrugerombudsman-

den, at det følger af forslaget, at medlemsstaterne bl.a. skal sikre, at de

kompetente myndigheder har de ressourcer, der er nødvendige for anvendel-

sen af forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør væ-

re fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder

samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det digi-

tale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at

købe på tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser.

Det styrker rammerne for samspillet mellem forbrugere og virksomheder og

er med til at skabe velfungerende markeder, vækst og høj forbrugervelfærd.

Det har længe været en dansk prioritet at styrke forordningen om forbruger-

beskyttelse. For det første er det vigtigt, at forbrugerne er trygge, når de kø-

ber varer eller serviceydelser i andre EU-lande, hvis det digitale indre mar-

ked skal fungere. For det andet er det helt centralt for virksomhederne, at

der er lige konkurrencevilkår på det indre marked. Det sker kun ved, at alle

lande håndhæver de fælles EU-regler ensartet, så de samme regler håndhæ-

ves over for såvel danske som over for andre landes virksomheder.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget. Det gælder særligt

forslagets elementer om fastlæggelse af tidsfrister for håndhævelsesmyndig-

hedernes besvarelse på henvendelser fra andre håndhævelsesmyndigheder,

formaliseringen af det koordinerende samarbejde mellem håndhævelses-

myndigheder samt håndhævelsesmyndighedernes mulighed for at offentlig-

gøre afgørelser truffet mod erhvervsdrivende, der har foretaget grænseover-

skridende overtrædelser af forbrugerlovgivningen.

Der er dog også elementer i forslaget, som giver betænkeligheder. Regerin-

gen er i udgangspunktet skeptisk over for Kommissionens styrkede rolle ved

udbredte grænseoverskridende overtrædelser med en EU-dimension. Desu-

den skal det i forhandlingerne afklares og sikres, at der ikke tillægges uden-

landske myndigheder beføjelse til at udøve myndighed på dansk territorium,

så der ikke afgives suverænitet.

Endvidere skal forordningsforslagets bestemmelser om de kompetente myn-

digheders minimumsbeføjelser afklares. Det skal bl.a. sikres, at danske

13/13

domstole fortsat er enekompetente til at træffe afgørelse om foranstaltninger

– som eksempelvis lukning af hjemmesider – i overensstemmelse med

grundlovens bestemmelser om censurforbud. I forlængelse heraf er regerin-

gen skeptisk over for at pålægge internetmellemmænd nye forpligtelser, da

det kan medføre øgede erhvervsøkonomiske byrder og hæmme innovation

og vækst i den digitale økonomi.

Vedrørende spørgsmålet om sanktioner bør der under forhandlingerne – i

det omfang bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, litra m, vedrører administrative

sanktioner – arbejdes for, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt, at med-

lemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative sanktio-

ner for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til

deres nationale ret.

Endelig vil regeringen arbejde for, at Kommissionen, i medfør af forordnin-

gen, kun skal anvende gennemførelsesretsakter til at fastsætte regler af ren

teknisk karakter.

Regeringen arbejder for, at ovenstående tvivlsspørgsmål vedrørende forord-

ningsforslaget bliver afklaret. En nærmere stillingtagen til forslaget må af-

vente denne afklaring.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.