ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Online platforme og det digitale indre marked - Muligheder og udfordringer for Europa?, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 334
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. juli 2016

Kommissionens meddelelse ”Online platforme og det digitale indre

marked - Muligheder og udfordringer for Europa” (KOM(2016) 288)

Resume

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 meddelelsen ”Online platfor-

me og det digitale indre marked - Muligheder og udfordringer for Euro-

pa” (KOM(2016) 288). Meddelelsen følger op på Kommissionens medde-

lelse ”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra 2015 (KOM

(2015) 192).

Nærværende meddelelse er samtidig en opfølgning på Kommissionens

omfattende analyse af hvilken rolle, platforme spiller i den digitale øko-

nomi. Formålet med meddelelsen er dels at skitsere de vigtigste emner,

som blev fremhævet i analysen, og dels at fremlægge Kommissionens

holdning til både de innovationsmuligheder og de reguleringsmæssige

udfordringer, som onlineplatforme medfører, og at fastlægge Kommissio-

nens tilgang til at støtte deres videre udvikling i EU.

Regeringen støtter Kommissionens tilgang om at udvise tilbageholdenhed

med at regulere online platforme som én samlet sektor. Regeringen støtter

endvidere, at fokus rettes mod at etablere gode rammevilkår for alle virk-

somheder i den digitale økonomi frem for at have snævert fokus på online

platforme.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 meddelelsen

”Online platfor-

me og det digitale indre marked - Muligheder og udfordringer for Euro-

pa”

(KOM(2016) 288). Meddelelsen følger op på Kommissionens

”En

strategi for et digitalt indre marked i EU”

fra 2015 (KOM (2015) 192).

Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens omfattende analyse af

den rolle, som platforme spiller i den digitale økonomi. I forbindelse med

analysen gennemførte Kommissionen en offentlig høring, som den danske

regering leverede høringssvar til den 16. november 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Online platforme og det digitale indre marked - Muligheder og udfordringer for Europa?, fra erhvervs- og vækstministeren

2/12

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er dels at skitsere de vigtigste emner, som

blev identificeret i analysen, og dels at fremlægge Kommissionens hold-

ning til både de innovationsmuligheder og de reguleringsmæssige udfor-

dringer, som onlineplatforme medfører, og at fastlægge Kommissionens

tilgang til at støtte deres videre udvikling i EU.

Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at platformsøkonomien giver

væsentlige muligheder for EU's nyetablerede virksomheder såvel som for

veletablerede markedsaktører til at udvikle nye forretningsmodeller, varer

og tjenesteydelser. Onlineplatforme understøtter digital værdiskabelse og

er dermed med til at skabe økonomisk vækst i det digitale indre marked.

For at bevare, udvikle og fremme etableringen af nye onlineplatforme i

Europa finder Kommissionen, at det er afgørende, at der skabes det rigti-

ge miljø og de rigtige rammebetingelser. Dette indebærer først og frem-

mest, at der skabes et velfungerende digitalt indre marked, og at der ned-

brydes hindringer for virksomhedernes indtræden og hurtige skalering på

det europæiske marked, så de ikke flytter væk.

Kommissionen grupperer i meddelelsen sin tilgang til de identificerede

innovationsmuligheder og reguleringsmæssige udfordringer med ud-

gangspunkt i fire principper:

a) Lige vilkår for sammenlignelige digitale tjenester

b) Ansvarlig adfærd for at beskytte grundlæggende værdier

c) Fair forhold, øget tillid og gennemsigtighed

d) Åbne og ikke-diskriminerende markeder i en datadrevet økonomi

a. Lige vilkår for sammenlignelige digitale tjenester

Konkurrence fra forretningsmodeller baseret på onlineplatforme giver ifølge

Kommissionen traditionelle markedsaktører incitament til at innovere og

forbedre sig. Mange onlineplatforme har udfordret konventionelle forret-

ningsmodeller og tilbyder tjenester, som brugerne i stigende grad ser som

substitutter for tjenester, der tilbydes via traditionelle distributionsformer.

For eksempel udbydere af "over the top" internetbaserede kommunikations-

tjenester (fx Skype, Facebook Messenger og WhatsApp), der i stigende grad

konkurrerer med traditionelle telekommunikationstjenester, men som ikke

er underlagt samme regler som de traditionelle telekommunikationstjene-

ster.

Kommissionens overordnede princip på det digitale indre marked er derfor,

at sammenlignelige digitale tjenester skal være underlagt de samme eller

3/12

tilsvarende regler under behørig hensyntagen til mulighederne for at reduce-

re omfanget af den eksisterende lovgivning.

I forbindelse med revisionen af EU's regler for telekommunikation, der

planlægges igangsat i 2016, vil Kommissionen både se på muligheden for at

deregulere nogle regler, mens man for et mere begrænset sæt af reglerne,

hvor det vurderes nødvendigt, vil omfatte alle relevante og sammenlignelige

tjenester, også når de leveres af "over the top"-aktører.

I forbindelse med revisionen af e-databeskyttelsesdirektivet, der forventes

igangsat i 2016, vil Kommissionen overveje at forenkle og tilpasse direkti-

vets anvendelsesområde og den mulige anvendelse af nogle af direktivets

bestemmelser,

også

forbindelse

med

"over

the

top"-

kommunikationstjenester.

b. Ansvarlig adfærd for at beskytte grundlæggende værdier

Kommissionen tilkendegiver, at platforme i stigende grad indtager en cen-

tral rolle med hensyn til adgang til oplysninger og indhold. Denne rolle

medfører ifølge Kommissionen nødvendigvis et større ansvar.

Kommissionen anerkender, at den nuværende ansvarsordning for internet-

mellemmænd, som fastsat i e-handelsdirektivet, har skabt et teknologineu-

tralt regelsæt, der har gjort det nemt for platforme at opskalere. Internetmel-

lemmand formidler en tjeneste via internettet, der vedrører information

eller indhold, som ikke stammer fra tjenesteudbyderen selv, et eksempel

er DBA.dk eller internetudbydere. Kommissionen vil opretholde den eksi-

sterende ordning om internetmellemmænds ansvar i e-handelsdirektivet.

Men samtidig har Kommissionens vurdering af online platformes rolle i den

digitale økonomi identificeret en række udfordringer, som Kommissionen

vil tage hånd om ved gennemføre en sektorspecifik, problemdrevet tilgang

til lovgivning.

Kommissionen foreslår i sit forslag til et ajourført direktiv om audiovisuelle

medietjenester fremsat den 25. maj 2016, at videodelingsplatforme indfører

foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og til at

beskytte alle borgere mod tilskyndelser til had.

Kommissionen vil også søge at opnå en mere retfærdig fordeling af den

værdi, der skabes ved online distribution af ophavsretsbeskyttet indhold

gennem onlineplatforme i den næste ophavsretspakke, som planlægges of-

fentliggjort i efteråret 2016.

4/12

Kommissionen vil yderligere i løbet af 2016 opfordre til selvregulerende

tiltag på EU-plan fra onlineplatforme. Et eksempel er den aftale Facebook,

Twitter, YouTube og Microsoft indgik i slutningen af maj om et nyt ad-

færdskodeks, som skal bekæmpe udbredelsen af ulovlige, hadefulde ytringer

på internettet.

Supplerende vil Kommissionen i andet halvår af 2016 undersøge behovet

for vejledning om konsekvenserne for online platformes juridiske ansvar,

når der indføres frivillige foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold

på internettet.

Kommissionen vil endvidere vurdere behovet for formelle notice-and-action

procedurer for fjernelse af ulovligt indhold.

c. Fair forhold, øget tillid og gennemsigtighed

Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at tillid til online platforme er en

forudsætning for succes, ligesom forbrugeres og andre brugeres legitime

interesser skal respekteres. Kommissionen har især fokus på brugernes be-

kymringer vedrørende indsamling af data og måden, hvorpå brugerne identi-

ficerer sig for at få adgang til online platforme og –tjenester.

Endvidere ønsker Kommissionen at øge gennemsigtigheden om, hvordan

online platforme filtrerer og tilpasser oplysninger, der præsenteres for bru-

gerne.

I forhold til forbrugerne fremlægger Kommissionen et forslag til revision af

forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde for at fremme en mere

effektiv håndhævelse af EU's forbrugerlovgivning i sager, der går på tværs

af grænserne.

Kommissionen fremlægger også en revideret vejledning vedrørende direkti-

vet om urimelig handelspraksis sammen med nærværende meddelelse.

Desuden vil Kommissionen vurdere behovet for yderligere ajourføring af

forbrugerbeskyttelsen som en del af det lovgivningsmæssige fitnesstjek af

EU's forbruger- og markedsføringslovgivning i 2017.

For at tilskynde online platforme til at anerkende andre former for e-ID vil

Kommissionen i løbet af 2017 fremme foranstaltninger for e-ID, så løsnin-

ger kan fungere på tværs af landegrænser.

Endvidere vil Kommissionen opfordre erhvervslivet til at håndtere falske og

misvisende online anmeldelser via frivillige tiltag.

5/12

For at håndtere en række udfordringer med online platformes handels- og

aftalepraksis i forhold til erhvervskunder, vil Kommissionen endvidere

foretage en målrettet dataindsamling om problemets omfang, herunder om

muligheden for at anvende (frivillige) tvistbilæggelsesordninger. På

baggrund af analysen vil Kommissionen i foråret 2017 vurdere behovet

for yderlige EU-initiativer.

d. Åbne og ikke-diskriminerende markeder i en datadrevet økonomi

Kommissionen ønsker at forbedre brugernes mulighed for at skifte platfor-

me og henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013.

Kommissionen finder blandt andet, at et platformssystem, hvor man åbent

kan flytte og dele data, kan give vigtige fordele i form af besparelser ved

leverandørskift og effektivitetsgevinster.

Som en del af initiativet om "frie datastrømme", der er planlagt til slutnin-

gen af 2016, vil Kommissionen derfor overveje mulighederne for løsninger,

herunder tekniske standarder, der kan gøre det lettere at skifte leverandør og

overføre data mellem forskellige onlineplatforme og cloudcomputingtjene-

ster.

Kommissionen vil supplerende undersøge de potentielle hindringer for et

indre EU-marked for data, der kan opstå på grund af retlig usikkerhed med

hensyn til ejendomsret og anvendelsen af – eller adgang til – data.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. For så

vidt angår e-handelsloven følger det af meddelelsen, at bestemmelserne

6/12

om internetmellemmænds ansvar i det bagvedliggende e-handelsdirektiv

ikke påtænkes ændret.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete

lovgivningsforslag, der beskrives i meddelelsen vil imidlertid kunne få

sådanne konsekvenser. Det er på det foreliggende grundlag dog ikke mu-

ligt at vurdere sådanne konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige

konsekvenser for Danmark.

Høring

Kommissionens meddelelse er sendt til høring i Specialudvalget for konkur-

renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 26. maj 2016 med frist for

bidrag den 8. juni 2016.

Der er modtaget høringsvar fra TDC, Danske Medier, Dansk Industri

(DI), Dansk Erhverv samt LO og FTF.

TDC mener overordnet, at Kommissionens meddelelse har en balanceret

tilgang til de spørgsmål, som følger af den store betydning online plat-

forme og ’over the top’ tjenester har fået.

I forhold til spørgsmålet om lige vilkår for sammenlignelige digitale tje-

nester (’level playing field) er TDC enig i, at det vil være uhensigtsmæs-

sigt at pålægge online platforme særskilte regulatoriske byrder. Når plat-

forme udbyder ’over the top’ tjenester og funktionaliteter, der er sammen-

lignelige med eksisterende elektroniske kommunikations tjenester, er det

ifølge TDC afgørende, at denne mulighed udnyttes for at afløfte særskilte

regler for de eksisterende tjenester.

TDC noterer sig, at horisontale regler med hensyn til forbrugerbeskyttelse

og datasikkerhed ifølge meddelelsen vil være tilstrækkelige for online

platforme. En sådan deregulering af sektorspecifikke regler og brug af

horisontale bør ifølge TDC også gælde for teletjenester, der substitueres

helt eller delvist af tjenester, der udbydes over online platforme, og bør

være udgangspunktet både i den igangværende revision af teledirektiver-

ne og ikke mindst i den kommende revision af ePrivacy Direktivet.

7/12

I forhold til online platformes rolle og ansvar som ’mellemmænd’ mener

TDC, at de online platformes rolle, i kraft af at være leverandører af sø-

gemaskiner og sociale medier, reelt er større end internetudbydernes, men

at spørgsmålene har eller kan få betydning for internettjenesteudbydere.

TDC hilser det velkomment, når meddelelsen fastholder, at e-

handelsdirektivet fortsat og uændret skal være gældende med hensyn til

fastlæggelse af ansvar i forbindelse med ’transport’ af indhold. Ligeledes

er det positivt, at meddelelsen vægter brancheaftaler og selvregulerende

tiltag højt frem for regler. Når det i meddelelsen fremgår at ”Kommissio-

nen vil i løbet af andet halvår af 2016 undersøge behovet for vejledning

om onlineplatformes ansvar, når der indføres frivillige, tillidsskabende

foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet”, mener

TDC imidlertid, at det fra dansk side bør understreges at der, uanset at der

tale om grænseoverskridende tjenester, fortsat skal være plads til nationa-

le og velfungerende løsninger.

Mht. indgreb over for ’krænkende indhold’ påpeger TDC, at der bør skel-

nes mellem håndtering af åbenbart ulovligt materiale (børneporno), hvor

de relevante mekanismer i dansk sammenhæng er etablerede i samarbejde

med myndigheder, og så ’krænkende materiale’. Med hensyn til sidst-

nævnte mener TDC, at der som udgangspunkt ikke bør opstilles forvent-

ninger om, at internetudbydere på egen hånd skal vurdere indhold og gri-

be ind. Derimod bør indgreb baseres på dialog med offentlige myndighe-

der.

Danske Medier er enige i, at ’online platforme’ er gavnlige for udviklin-

gen af både den danske og europæiske økonomi, men mener at Kommis-

sions udlægning af begrebet dækker så bredt, at det kan være svært og

uhensigtsmæssigt at generalisere over alle typer digitale platforme på én

gang. Danske Medier bakker derfor op om Kommissionen principielle

udmelding om, at ”alle fremtidige foranstaltninger om regulering, der

stilles forslag om på EU-plan, alene omhandler klart afgrænsede proble-

mer vedrørende en bestemt type onlineplatforme eller en bestemt type

onlineplatformsaktivitet i overensstemmelse med principperne om bedre

regulering”.

Danske Medier finder det positivt at Kommissionens fremhæver selvregu-

lering som en måde at opnå den rette balance mellem sikkerhed, fleksibi-

litet, effektivitet og muligheden til at udvikle fremtidssikrede løsninger.

Danske Medier tilslutter sig desuden, at det er hensigtsmæssigt med ens-

artede regler på tværs af EU med henblik på at skabe tryghed og optimalt

forståelse af reglerne blandt både forbrugere og virksomheder, men anfø-

8/12

rer at dette forudsætter en ensartet fortolkning og håndhævelse af reglerne

på området.

I forhold til Kommissionens fokus på at skabe lige vilkår mellem nye og

traditionelle services anerkender Danske Medier, at der kan være god

grund til at underlægge ”over the top” services samme krav til eksempel-

vis sikker kommunikation. Imidlertid må regulering af digitale tjenester

aldrig kun tjene det formål at skabe en unødig begrænsning af nye tjene-

ster med henblik på at beskytte gamle tjenesters forretningsmodeller.

For så vidt angår ønsket om mere transparens i onlineplatformes ind-

holdspolitik, pointerer Danske Medier, at dette ikke må bruges som

grundlag for at pålægge alle typer indholdsudbydere yderligere unødige

krav til at definere og dokumentere retningslinjer for deres indhold, lige-

som der i alle kommercielle udbud er konkurrenceelementer, som må

beskyttes ved fortrolighed.

For så vidt angår spørgsmålet om at pålægge online platforme et større

ansvar for at modvirke udbredelsen af terrorisme, børnesexmisbrug og

tilskyndelser til had, mener Danske Medier, at man ikke bør pålægge on-

line platforme et urimeligt krav om at sikre, at dets brugere ikke misbru-

ger de pågældende tjenester til at udbrede synspunkter eller indhold, der

allerede er forbudt.

I forhold til differentiering af indhold er det Danske Mediers holdning, at

man bør afholde sig fra at forbyde eller begrænse enhver form for tekno-

logi blot for at forebygge, at de potentielt kan misbruges, og udelukkende

forbyde et misbrug heraf. Det påpeges eksempelvis, at e-butikker med

tusindvis af varer har behov for at kunne differentiere i, hvad de viser en

bruger på baggrund af deres adfærd, og at denne form for differentiering

er en central konkurrenceparameter mellem virksomheder.

Endelig finder Danske Medier, at Kommissionens overvejelse om at op-

stille krav til hvordan virksomheder skal indrette deres login funktioner er

unødvendigt og et urimeligt indgreb i retten til at drive selvstændig virk-

somhed, og at eventuelle krav om, at virksomheder skal anerkende f.eks.

nationale ID-kort eller bank-kort kan medføre store risici for misbrug.

DI støtter overordnet Kommissionens tilgang til online platforme og fin-

der det positivt, at Kommissionen ønsker at undgå en fragmenteret ad-

gang til online platforme i EU28. DI understreger hertil databeskyttelses-

forordningen, net- og informationsdirektivet, samt e-handelsdirektivet

som vigtige retsakter. DI finder det positivt, at Kommissionen lægger

vægt på ensartet implementering og håndhævelse af eksisterende EU-

retsakter som disse og understreger at disse forretningsmodeller ikke ud-

9/12

gør én sektor eller ét marked, ligesom at offline platforme heller ikke gør

det.

Derudover bemærker DI, at alle typer af online platforme er underlagt den

samme generelle europæiske erhvervsregulering, der er med til at sikre at

virksomheder kan konkurrere på lige vilkår i EU og gælder for online

platforme såvel som for andre forretningsmodeller. Det er derfor DI’s

holdning, at eventuel fremtidig lovgivning vedrørende online platforme

bør begrænses til klart identificerbare problemer med specifikke forret-

ningsaktiviteter, dette i forlængelse af principperne for bedre regulering.

DI anfører, at den eksisterende konkurrencelovgivning skal håndhæves

effektivt for at sikre mod eventuelle tilfælde af online platformes misbrug

af en dominerende markedsposition. Her er det positivt, at Kommissionen

generelt ønsker at sikre ensartede vilkår for sammenlignelige online ser-

vices, samt undersøge muligheden for at reducere eksisterende lovgiv-

ning. Det er ikke mindst relevant for den europæiske regulering af elek-

troniske kommunikation og netværk. DI er ligeledes positive overfor, at

Kommissionen ikke ønsker at genåbne e-handelsdirektivet i forhold til

adgangen til ulovligt indhold på nettet.

Det er DI’s grundlæggende holdning, at samfundsmæssige udfordringer

relateret til den digitale økonomi bør adresseres med bedre håndhævelse

af eksisterende lovgivning. Dermed bør ny sektorspecifik regulering kun

etableres, hvor mangler i eksisterende lovgivning klart kan identificeres.

DI påpeger i den forbindelse at regulering der er målrettet specifikke on-

line forretningsmodeller kan risikere at begrænse nye og innovative for-

retningsmodeller.

Dansk Erhverv støtter generelt Kommissionens ønske om at skabe mere

klarhed om online platformes rolle i det digitale indre marked og er enig i,

at online platforme kan bidrage til at udvikle økonomien, om end udvik-

lingen også giver anledning til flere reguleringsmæssige og politiske ud-

fordringer. Dansk Erhverv mener, at udviklingen af online platforme bør

rummes inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Skulle

der være behov for tilpasninger, bør dette ske med et fokus på ikke at

skabe unødige administrative byrder og om muligt lette byrderne. Samti-

dig skal reglerne være harmoniserede, så der ikke skabes barrierer for det

digitale indre marked og fordi en aktuel udfordring for platformes skale-

ring netop er regelfragmentering og uens håndhævelse.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens ambition om lige vilkår for sam-

menlignelige digitale ydelser, men finder det samtidig afgørende at der

skelnes mellem kommunikationstjenester og kommerciel kommunikation

(reklamer).

10/12

I forhold til Kommissionens forslag om at simplificere og tilpasse e-

Privacy direktivet, mener Dansk Erhverv at der efter revisionen af den

nye Databeskyttelsesforordning ikke længere er behov for direktivet, og

at det derfor bør afskaffes.

I forhold til online platformes ansvar finder Dansk Erhverv det positivt, at

Kommissionen signalerer en hensigt om at tage hånd om problemet med

manglende ansvarlighed for fordeling af indtægter for brug af ophavsret-

ligt beskyttet indhold igennem sektorspecifik lovgivning. Kommissionen

uddyber imidlertid ikke

hvordan,

og Dansk Erhverv ser gerne, at Kom-

missionen tydeligere signalerer, at den vil sikre rammerne for en retfærdig

fordeling af indtægterne. Det påpeges desuden, at problemstillingen ikke

kun handler om ansvarlighed, men også om at sikre fair konkurrencefor-

hold.

Dansk Erhverv støtter gennemsigtighed, også i forhold til hvordan online

platforme præsenterer deres søgeresultater. Endvidere støtter Dansk Er-

hverv Kommissionens forslag om en revideret håndhævelsesforordning

på forbrugerbeskyttelsesområdet, samt udviklingen mod interoperabilitet

af e-identifikation på tværs af Europa. I forhold til sidstnævnte, finder

Dansk Erhverv imidlertid at det er afgørende, at virksomheder ikke på-

lægges at anerkende andre landes e-identifikation, før interoperabiliteten

de facto er etableret.

Fra et virksomhed-til-virksomheds perspektiv påpeger Dansk Erhverv, at

deres medlemmer ofte er meget afhængige af online platforme, og at der

er fare for, at platformene indfører praksisser, der i effekt konstituerer

misbrug af deres dominerende stilling. Det sker eksempelvis når online

platforme for salg af hotelværelser inkluderer pris-paritets-klausuler i de-

res kontrakter med hotellerne, der forhindrer hotellerne i at sælge deres

overnatninger billigere, end det der reklameres med på bookingportaler-

nes hjemmeside. Dansk Erhverv finder det stærkt utilfredsstillende, at

Kommissionen ikke har adresseret udfordringerne forbundet med sådanne

sager, og opfordrer på det kraftigste den danske regering til at opfordre

Kommissionen til at få sat en stopper for disse pris-paritets-klausuler.

Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen nu vil se nærmere på

problematikkerne på området og vil levere resultaterne af undersøgelserne

i foråret 2017. Dansk Erhverv mener hertil, at der ikke er behov for ny

lovgivning på området, men at det naturligvis er afgørende at den eksiste-

rende lovgivning overholdes, og at Kommissionen engagerer sig, hvor der

er en tydelig grænseoverskridende praksis.

Dansk Erhverv støtter, at der i højere grad etableres frie datastrømme og

at der sikres en høj grad af portabilitet, men understreger at spørgsmålet

11/12

er komplekst. Dansk Erhverv mener, at det i udgangspunktet er fair at

forbrugere og virksomheder kan tage egne data med til en anden udbyder,

men imidlertid er det ikke altid indlysende hvordan det skal ske i praksis.

Dansk Erhverv finder at det centrale må være, at det sker i maskinlæsbart

format. Eventuelle tekniske standarder for overførelsen af sådanne data

bør desuden være industridrevne. Dansk Erhverv støtter ligeledes at der

foretages videre undersøgelser om barrierer i det indre marked for data,

men mener at der primært er behov for juridisk klarhed fremfor ny regule-

ring.

LO og FTF støtter, at man understøtter det reelle vækstpotentiale som der

kan være i platformsøkonomien, men finder det samtidig afgørende, at

der findes løsninger på de udfordringer, som platformsøkonomien skaber.

Det gælder fx arbejdsmarkedsregulering, skat, uddannelses- autorisations-

og sikkerhedskrav m.v. Da nogle af disse forhold behandles i Kommissi-

onens meddelelse om deleøkonomi, henviser LO og FTF til det hørings-

svar, som de vil afgive til meddelelsen om deleøkonomi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om andre landes

holdninger til meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør kendetegnes ved

åbenhed overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være

fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt

på at undgå protektionistiske tiltag. Regeringen støtter intentionerne om,

at sikre en bedre integration af det digitale indre marked ved at fjerne de

uberettigede barrierer, der forhindrer forbrugerne i at købe på tværs af

grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser.

Regeringen støtter Kommissionens tilgang om at udvise tilbageholdenhed

med at regulere online platforme som én samlet sektor. Regeringen støtter

endvidere, at fokus rettes mod at etablere gode rammevilkår for alle virk-

somheder i den digitale økonomi frem for at have snævert fokus på online

platforme.

Regeringen støtter desuden, at identificerede udfordringer adresseres mål-

rettet, og at der fokuseres på at håndhæve eksisterende regler bedre, lige-

som der bør ses på mulighederne for alternativer til regulering.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at nye forslag er baseret på grun-

dige konsekvensanalyser, herunder overvejelser om, hvordan forslag skal

12/12

fungere i praksis, særligt når eksisterende regler søges udvidet til digitale

tjenester og nye forretningsmodeller. Regeringen finder det desuden væ-

sentligt, at unødige byrder og omkostninger undgås gennem anvendelse af

principperne for bedre regulering.

Regeringen finder det vigtigt, at regulering af online platforme på ophavs-

rettens område skal være balanceret i forhold til de relevante aktøres inte-

resser, herunder rettighedshavere, online platforme og forbrugere.

Regeringen finder det relevant at se på muligheden for nye lovgivnings-

mæssige initiativer ift. håndhævelse af ophavsrettigheder, herunder ved at

se på behovet for at iværksætte formelle notice-and-action procedurer.

Lovgivningsmæssige initiativer skal dog suppleres med andre tiltag så-

som offentlig dialog, nem adgang til lovligt kreativt indhold og frivillige

aftaler mellem rettighedshavre og internettets mellemmænd om håndhæ-

velse. Regeringen lægger vægt på, at eventuel ny regulering skal være

fleksibel, afbalanceret og proportional for at undgå, at kravene opstiller

unødige barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi.

Regeringen kan i den forbindelse støtte, at der udarbejdes vejledning om,

hvordan indførelsen af frivillige foranstaltninger til fjernelse af ulovligt

indhold kan sættes i værk i overensstemmelse med e-handelsdirektivets

bestemmelser om internetmellemmænds ansvar.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.