ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 333: Grund- og nærhedsnotat om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 333
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. juli 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegå-

else af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på

grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre

marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv

2009/22/EF, COM (2016) 289

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-

degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på

grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Med forslaget

ønsker Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked gennem

lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU. Forslaget er en

del af Kommissionens e-handelspakke, der har til hensigt at sætte skub i

den europæiske e-handel.

Forslaget indeholder et forbud mod adgangsbegrænsning af f.eks. hjem-

mesider og applikationer på baggrund af kundens nationalitet, bopæl el-

ler hjemsted, samt forbud mod automatisk omdirigering uden kundens

samtykke.

Endvidere foreskriver forslaget, at kunder uanset deres nationalitet, bo-

pæl eller hjemsted vil få ret til at handle på samme vilkår som lokale

kunder i følgende situationer:

1) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende til den

medlemsstat, hvor kunden er bosat,

2) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funk-

tion ikke er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsret-

ligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,

3) Salg af tjenesteydelser, der fysisk leveres i den medlemsstat, hvor

sælger er aktiv, men hvor kunden ikke er statsborger, har bopæl

eller hjemsted.

Ensartet håndhævelse og bistand til forbrugere er ligeledes nøgleelemen-

ter i forslaget. Forslaget lægger blandt andet op til, at håndhævelsesme-

kanismerne i forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamar-

bejde og i forbudsdirektivet 2009/22/EF ændres, således at de også gæl-

der for dette forslag, når kunden er en forbruger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 333: Grund- og nærhedsnotat om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning, til erhvervs- og vækstministeren

2/21

Forslaget vurderes at kunne få økonomiske konsekvenser såfremt andelen

af danske forbrugeres e-handel i udlandet stiger. Det er på nuværende

tidspunkt vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser for konkurrence-

evnen, men faktorer såsom et højere omkostningsniveau og afgiftstryk i

Danmark end i mange andre EU-lande kan spille ind. Forslaget kan med-

føre statsfinansielle konsekvenser i form af et reduceret dansk afgiftsprove-

nu.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-

hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det

er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for

virksomhederne, eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder eller

medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I forlængelse heraf er

regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis kan medføre øgede

omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomheder, bl.a. med den

foreslåede salgspligt. Regeringen lægger vægt på, at der opsættes værn

som forhindrer forretningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af

medlemsstaternes forskellige afgifter og momssatser.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2016) 289 af 25. maj 2016 frem-

sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imøde-

gåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grund-

lag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og

om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Et velfungerende indre marked, herunder det digitale, ligger højt på

Kommissionens politiske dagsorden. Kommissionen erklærede i strategi-

en for det digitale indre marked fra maj 2015, at visionen er at skabe et

digitalt indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit

kan bevæge sig på tværs af grænser, og hvor borgere og erhvervsdrivende

kan udøve online aktivitet uanset nationalitet eller bopæl.

Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,

som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-

handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-

ger til rimelige priser, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne

samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig handels-

praksis.

3/21

Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre

marked gennem lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU.

Med forslaget ønsker Kommissionen at forhindre geoblokering og andre

former for forskelsbehandling på baggrund af kundernes nationalitet, bo-

pæl eller hjemsted således, at forbrugere og erhvervsdrivende, der ønsker

at købe varer og tjenesteydelser i et andet EU-land, ikke forskelsbehand-

les med hensyn til blandt andet priser, salgs- eller betalingsvilkår.

Forslaget tilsigter ligeledes at skabe mere gennemsigtighed for europæi-

ske forbrugere og erhvervsdrivende, der handler online samt lige konkur-

rencevilkår og øget forbrugertillid gennem en mere ensartet håndhævelse

af eksisterende regler.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Følgende situationer er omfattet af forslaget:

a) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor

kunden har bopæl eller hjemsted,

b) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i samme medlemsstat som den, hvor kunden har

bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden med-

lemsstat,

c) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i en medlemsstat, hvor kunden opholder sig midler-

tidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende med-

lemsstat,

De former for erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i di-

rektiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirekti-

vet) er ikke omfattet af forslaget. Det drejer sig blandt andet om finansiel-

le tjenesteydelser, visse tjenesteydelser indenfor transportsområdet, au-

diovisuelle tjenester m.v.

Ydermere foreskriver servicedirektivets artikel. 20, stk. 2, at der kan være

objektive forhold, såsom forskellige markedsvilkår eller nationale særreg-

ler, der kan legitimere, at erhvervsdrivende anvender forskellige vilkår

for visse forbrugere i visse lande. Hvis bestemmelserne i forslaget strider

mod bestemmelserne i servicedirektivets artikel 20, stk. 2, har bestem-

melserne i forslaget forrang.

Endvidere berører forslaget ikke de regler, der finder anvendelse på be-

skatningsområdet.

4/21

Efter forslaget berører forordningen ikke EU-lovgivningen om civilt

samarbejde. En erhvervsdrivendes overholdelse af forordningen skal ikke

fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den med-

lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 593/2008

(Rom I-forordningen) og artikel 17, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr.

1215/2012 (Bruxelles I-forordningen).

Forslaget indebærer således, at efterlevelse af forordningen ikke i sig selv

udgør et sådant forhold, som efter Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1,

litra b, medfører, at en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger

skal være underlagt lovgivningen i forbrugerens opholdsland, og som ef-

ter Bruxelles I-forordningens artikel 17, stk. 1, litra c, medfører, at sidst-

nævnte forordnings regler om retternes kompetence i sager om forbruger-

aftaler skal finde anvendelse.

Hvorvidt en erhvervsdrivendes hjemmeside må anses for at rette sin virk-

somhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige op-

holdssted eller sin bopæl, skal således – som hidtil – foretages ud fra en

samlet vurdering af hjemmesiden.

Adgang til onlinegrænseflader

Ifølge forslaget må erhvervsdrivende ikke ved hjælp af blandt andet tek-

niske foranstaltninger, såsom IP-adresser og betalingsmidler blokere eller

begrænse adgangen til deres onlinegrænseflade

på baggrund af kundens

nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Det vil ifølge forslaget fortsat være muligt at have f.eks. forskellige

hjemmesider, der er tilpasset bestemte markeder i forhold til sprog, vare-

sortiment m.v., men det vil omvendt ikke være tilladt at omdirigere kun-

der på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted til de lokale hjem-

mesider, uden kundens samtykke. Endvidere er det et krav, at alle udga-

ver af onlinegrænsefladen er let tilgængelige for kunden til enhver tid.

Forbuddene gælder dog ikke, hvis adgangsbegrænsningen eller omdiri-

geringen er nødvendig for at sikre, at erhvervsdrivende overholder et ret-

ligt krav i EU-retten eller i national lovgivning. F.eks. kan der være love,

der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i vis-

se medlemsstater, blandt andet forbud mod visning af bestemte former for

indhold. I disse særlige tilfælde skal den erhvervsdrivende klart begrunde

adgangsbegrænsningen. Begrundelsen skal være formuleret på det sprog,

der anvendes på den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig forsøgte

at få adgang til.

Definition: et websted eller applikationer, der drives af eller på vegne af virksomheden, og som skal give

kunder mulighed for at se varer eller tjenesteydelser med henblik på salg

5/21

Adgang til varer og tjenester

Som det fremgår af forslagets artikel 4 må erhvervsdrivende i en række

bestemte situationer ikke anvende forskellige generelle betingelser for

adgang

til deres varer eller tjenesteydelser eller afstå fra at sælge på bag-

grund af kundens bopæl, nationalitet eller hjemsted.

I følgende situationer vil kunder uanset deres nationalitet, bopæl eller

hjemsted få ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder:

Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende eller på

vegne af den erhvervsdrivende over grænsen til den medlemsstat,

hvor kunden er bosat. I disse tilfælde skal kunden kunne købe va-

rer på samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser,

som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor

den erhvervsdrivende er etableret. Det vil betyde, at en uden-

landsk kunde selv vil skulle arrangere transport eller afhente varen

i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som

den erhvervsdrivende leverer til.

Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloud-

tjenester, datalagring, webhosting og firewalls, med mindre tjene-

steydelsens vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed

for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede

frembringelser. Fx er elektroniske musik- og bogtjenester ikke

omfattet af forslagets artikel 4, men kan blive omfattet som følge

af evalueringen, der er beskrevet i forslagets artikel 9.

Salg af tjenesteydelser, såsom hotelophold, biludlejning og billet-

ter til musikfestivaler eller forlystelsesparker, der fysisk leveres i

den medlemsstat, hvor sælger opererer, men hvor kunden ikke er

statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted.

Det vil fortsat være muligt for erhvervsdrivende at rette deres virksomhed

mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper i form af

målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser.

Litra b vedrørende elektronisk leverede tjenesteydelser gælder ikke for

erhvervsdrivende, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelser-

ne i momssystemdirektivets særordning for små erhvervsdrivende

(2006/112/EF). I Danmark betyder det, at personer og virksomheder, som

ikke skal momsregistreres, vil være undtaget fra bestemmelsen i litra b.

Det er fx tilfældet når en virksomheds momspligtige leverancer samlet

ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Særordningen i momssystemdirektivet

anvendes forskelligt i EU-landene, hvorfor litra b vil have en forskellig

udstrækning i EU-landene.

Forslaget definerer termen ’generelle betingelser for adgang’ ”som

alle de vilkår, betingelser og andre op-

lysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en virksomhed ud-

byder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af

virksomheden, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem virksomheden og kunden

”.

6/21

Situationer, hvor erhvervsdrivende, som følge af et specifikt lovkrav eller

forbud i lov mod at sælge visse varer eller tjenesteydelser til bestemte

kunder eller markeder, er undtaget fra forbuddet.

Hvad angår salg af bøger forhindrer bestemmelserne ikke erhvervsdri-

vende i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder,

hvis de er forpligtet hertil i henhold til national lovgivning, der er i over-

ensstemmelse med EU-retten. National lovgivning kan derfor fortsat

kræve, at erhvervsdrivende overholder visse regler om prisfastsættelse for

bøger.

Betalingsmidler

Forordningen indeholder et forbud mod forskelsbehandling relateret til

betaling. Konkret må erhvervsdrivende ikke anvende forskellige betingel-

ser for betaling på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Forbuddet gælder, når betalinger foretages via en række elektroniske

transaktioner (pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret be-

talingsinstrument af samme varemærke), når der kan kræves stærk kun-

deautentifikation af betaleren, så man er sikker på, hvem kunden er, og

når betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.

Aftaler om passivt salg

Kommissionen foreslår, at aftaler med erhvervsdrivende, der indeholder

begrænsninger for passivt salg, dvs. besvarelse af uopfordrede henvendel-

ser fra individuelle kunder, automatisk er ugyldige. Formålet er at forhin-

dre, at forslagets bestemmelser omgås ved hjælp af kontraktlige midler.

Håndhævelse, bistand til forbrugere og ændringer i forbrugerbeskyttel-

seslovgivning

For at understøtte effektiv overholdelse og håndhævelse af indholdet af

forordningen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne udpeger myn-

digheder, der varetager håndhævelsen af forordningen. Medlemsstaterne

skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Forslaget lægger op til, at håndhævelsesmekanismerne i forordning

2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde og i forbudsdirektivet

2009/22/EF ændres, således at de også finder anvendelse på denne for-

ordning i de tilfælde, hvor kunden er en forbruger.

Endvidere skal medlemsstaterne udpege et eller flere kontaktpunkter, der

er ansvarlige for at yde praktisk bistand til forbrugere i tilfælde af tvister

mellem forbrugere og erhvervsdrivende om anvendelsen af forordningen.

Revisionsklausul

Kommissionen skal senest to år efter forordningens ikrafttrædelse, og

herefter hvert femte år præsentere en evaluering, herunder forslag om

ændringer i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

7/21

I forbindelse med evalueringen skal det vurderes, om forbuddet mod for-

skelsbehandling i artikel 4, stk. 1, litra b, også bør gælde for elektronisk

leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og

mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyt-

tede frembringelser, forudsat at erhvervsdrivende har de nødvendige ret-

tigheder i de relevante områder. Kommissionen vil således blandt andet

se på, om fx elektroniske musik- og bogtjenester skal være omfattet af

forbuddet i artikel 4, stk. 1.

Afsluttende bestemmelser

Forslaget har virkning senest seks måneder efter forslaget er trådt i kraft.

Kravene for elektronisk leverede tjenesteydelser har virkning fra 1. juli

2018.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF art. 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en ud-

talelse om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende geo-

blokering og andre former for forskelsbehandling har grænseoverskriden-

de dimensioner, idet problemstillingen oftest opstår, når en kunde fra en

medlemsstat henvender sig til en erhvervsdrivende i en anden medlems-

stat. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterende reg-

ler, herunder national gennemførelse af gældende EU-ret på området, ik-

ke hidtil har kunnet adressere problemet fuldt ud.

Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på

unionsniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af

grænser, hvorfor det er væsentligt med en fælles europæisk tilgang, som

understøtter vækstpotentialet uden at skabe unødige byrder.

8/21

Gældende dansk ret

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Loven om tjenesteydelser i det indre marked blev vedtaget i maj 2009 som

en gennemførelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).

Loven fastsætter blandt andet forbud mod at forskelsbehandle tjeneste-

modtagere på baggrund af nationalitet, opholdssted eller hjemsted, med

mindre det kan begrundes i objektive kriterier, herunder faktiske merom-

kostninger grundet geografisk afstand, forskellige markedsvilkår eller na-

tionale særregler.

E-handelsloven

Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-

nester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (e-handelsdirektivet)

er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven i april 2002.

Reglerne indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende er forpligtet til at give

nogle generelle oplysninger om den erhvervsdrivende, pris, tekniske oplys-

ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og give en ordrebekræftelse. Der-

udover indeholder reglerne forbud mod skjult reklame. Reglerne supplerer

de regler, der allerede gælder efter dansk ret, f.eks. i markedsføringsloven

og forbrugeraftaleloven.

E-handelslovens materielle regler (fx oplysningsforpligtelserne) gælder bå-

de nationalt og ved grænseoverskridende markedsføring. De materielle be-

stemmelser absorberes ofte af anden lovgivning (fx markedsføringsloven).

Overtrædelser af de materielle bestemmelser er således typisk også i strid

med god markedsføringsskik.

E-handelslovens bestemmelser gælder både i forholdet mellem erhvervsdri-

vende og mellem erhvervsdrivende og forbrugere. En række bestemmelser

kan dog fraviges ved aftale i forholdet mellem erhvervsdrivende.

Efter e-handelsloven gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip,

dvs. at det er lovgivningen i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, der

regulerer forholdet mellem parterne. Deraf følger endvidere et krav om gen-

sidig anerkendelse. Det betyder, at de danske myndigheder skal respektere,

at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, alene er undergi-

vet lovgivningen i etableringslandet for så vidt angår retsområder omfattet

af direktivets anvendelsesområde.

Forbrugerbeskyttelsessamarbejde

Forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet trådte i

kraft i 2005. Det overordnede formål er at etablere et formelt og bindende

samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder med henblik

på at styrke håndhævelsen af forbrugerreguleringen i EU. Som følge af for-

ordningen har hver medlemsstat udpeget en eller flere myndigheder, der va-

retager forpligtelserne i forordningen og et kontaktpunkt, der sikrer behørig

9/21

koordination mellem de udpegede myndigheder. I Danmark er det Forbru-

gerombudsmanden.

Forbudsloven

Loven om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (forbudsloven)

blev vedtaget i december 2000, som en gennemførelse af reglerne i direktiv

98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser.

Det overordnede formål med reglerne er at koordinere medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser for at sikre et velfungerende indre

marked gennem en mere effektiv beskyttelse af forbrugernes kollektive in-

teresser. Forbudsloven har ikke længere nogen større praktisk betydning i

Danmark, da det europæiske myndighedssamarbejde vedrørende forbruger-

beskyttelse nu i større grad varetages under forordningen om forbrugerbe-

skyttelse (forbrugerbeskyttelsessamarbejdet).

Gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis

Forordning 330/2010/EU og bekendtgørelse nr. 739 af 23. juni 2010 om

gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis har

til formål at identificere typer af vertikale aftaler mellem erhvervsdrivende,

der generelt er fritaget fra det konkurrenceretlige forbud mod konkurrence-

begrænsende aftaler.

Gruppefritagelsen gælder kun for aftaler mellem erhvervsdrivende og kun

for aftaler om køb og salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem ik-

ke-konkurrenter (vertikale aftaler). Samordnet praksis er også omfattet, og

hermed menes koordinering af adfærd uden at indgå en egentlig aftale.

Gruppefritagelsen identificerer også typer af vertikale aftaler, der indeholder

alvorlige konkurrencebegrænsninger, og som derfor er ulovlige. Det kan fx

være vertikale aftaler, der indeholder bindende videresalgspriser eller visse

former for områdebeskyttelse.

Der skelnes mellem aktivt salg og passivt salg. Ved aktivt salg forstås aktiv

henvendelse til individuelle kunder, og ved passivt salg forstås besvarelse af

uopfordrede henvendelser fra individuelle kunder. Som udgangspunkt kan

begrænsninger i en erhvervsdrivendes aktive salg være lovlige, hvorimod

begrænsninger i en erhvervsdrivendes passive salg som udgangspunkt vil

være ulovlige.

En erhvervsdrivendes salg via internettet betragtes generelt som en form for

passivt salg. Hindringer i adgangen til at sælge via internettet vil derfor som

udgangspunkt udgøre en alvorlig konkurrencebegrænsning i strid med for-

buddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Lov om Bruxelles I-forordningen og kontraktskonventionsloven

Danmark er tilknyttet Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

10/21

handelsretlige område på mellemstatsligt grundlag i medfør af en paral-

lelaftale, og forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af

20. december 2006 med senere ændringer.

Rom I-forordningen erstatter konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der

skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom-konventionen), som er

gennemført i dansk ret ved kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 139 af 17. februar 2014.

Da retsgrundlaget for Rom I forordningen er EF-traktatens artikel 61, litra

c, jf. artikel 65, finder forordningen ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel

1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og

indre anliggender).

Tvister om hvilket lands retsregler, der skal finde anvendelse ved afgørel-

sen af retskonflikter vedrørende kontraktlige forpligtelser, skal derfor i

Danmark løses efter Rom-konventionen.

Det følger af Rom-konventionens artikel 5, stk. 2, at parternes lovvalg ik-

ke kan medføre, at en forbruger berøves den beskyttelse, der tilkommer

ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin

bopæl, såfremt der i dette land forud for aftalens indgåelse er fremsat sær-

ligt tilbud over for ham eller er foretaget reklamering, og han der har fo-

retaget de handlinger, der fra hans side er nødvendige for aftalens indgå-

else. Det samme gælder, hvis den anden part har modtaget forbrugerens

bestilling i dette land.

Rom-konventionens bestemmelse om forbrugeraftaler svarer til, men er

ikke enslydende med Rom I forordningen, og indeholder ikke en henvis-

ning til at den erhvervsdrivende ”retter sin virksomhed mod den med-

lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bo-

pæl”, som anført i forslagets artikel 1, stk. 5.

Momsregler

Momsområdet er harmoniseret, og den danske momslov er en implemente-

ring af det fælles EU-Momssystemdirektiv. Leveringsstedet er som ud-

gangspunkt bestemmende for til hvilken medlemsstat, der skal afregnes

moms.

Det betyder, at f.eks. en tysk erhvervsdrivende, der sælger til en dansk for-

bruger, efter gældende regler skal betale moms i Danmark, da det er her va-

ren leveres, og her forbruget finder sted, hvis den erhvervsdrivende afsætter

varer for et beløb, der overstiger den danske fjernsalgsgrænse. Dog skal der

betales tysk moms, hvis varen afhentes af den danske forbruger i Tyskland,

eller hvis den danske forbruger selv står for at arrangere transporten f.eks.

via en selvstændig fragtfører. Leveringsstedet betragtes i denne situation for

at være i Tyskland.

11/21

Det forsøges i videst muligt omfang at begrænse en forretningsmodel, hvor

den erhvervsdrivende

indirekte

står for transporten af varen til forbrugeren.

Der er fx begrænsninger for, i hvilket omfang den erhvervsdrivende må re-

klamere for transportfirmer, der tilbyder at transportere varen.

Prisfastsættelse på bøger

Det danske bogmarked er fuldt liberaliseret. På baggrund af politisk afta-

le af 23. oktober 2009 blev den sidste rest af fastprisdispensationen fra

Konkurrenceloven fjernet, således at de danske bogpriser blev helt fri

med virkning fra 1. januar 2011.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Da forordningen

medfører ændringer af en række gældende direktiver, kan det dog tilsvaren-

de blive nødvendigt at ændre de danske regler i medfør heraf.

Forbrugerbeskyttelsessamarbejde – forordning (EF) 2006/2004

Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-

delsesområdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet ændres.

Denne ændring er en del af Kommissionens foreslåede revision af forord-

ningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.

Forbudsloven

Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-

delsesområdet i forbudsloven ændres.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at skabe en øget legitimitet i forhold til brug af forret-

ningsmodellen, hvor der anvendes en selvstændig fragtfører i forbindelse

med grænseoverskridende levering af varer.

Når forbrugeren anvender en selvstændig fragtfører, vil leveringsstedet væ-

re i den medlemsstat, hvor varen afhentes. Det betyder, at moms skal afreg-

nes jf. ovenstående efter momssatserne i den medlemsstat. Det kan give et

øget incitament for handel fra medlemsstaterne med lavere momssatser og

derved resultere i et mindre provenu til den danske statskasse samt andre

medlemsstater med et relativt højt afgiftstryk, som grænser op til medlems-

stater med lavere afgiftstryk. Der kan desuden opstå en mindre administra-

tiv udgift hos håndhævelsesmyndigheden, hvis forordningen medfører en

øget sagsmængde. Det samme gælder for den myndighed, der udpeges som

kontaktpunkt.

12/21

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På den ene side forventes kravene om mere gennemsigtighed, herunder

bedre muligheder for at sammenligne priser og sortiment på tværs af

markeder, og lige adgang til varer og tjenesteydelser i bestemte situatio-

ner at kunne skabe mere konkurrence på det europæiske marked til gavn

for forbrugere og erhvervsdrivende i både Danmark og i EU.

Dertil er det vurderingen, at bedre håndhævelse af eksisterende regler

gennem blandt andet styrket myndighedssamarbejde kan skabe øget ef-

terspørgsel, da forbrugere i højere grad kan føle sig trygge ved, at deres

rettigheder kan håndhæves, når de f.eks. handler online i andre EU-lande.

På den anden side kan forslaget medføre negative konsekvenser for Dan-

marks e-handelsbalance såfremt andelen af danske forbrugeres e-handel i

udlandet stiger. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere for-

slagets konsekvenser for konkurrenceevnen, men faktorer såsom et højere

omkostningsniveau og udfordringerne med et højere afgiftstryk i Dan-

mark end i mange andre EU-lande kan spille ind.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den foreløbige vurdering, at forslagets forbud mod blokering og be-

grænsning af hjemmesider samt automatisk omdirigering vil medføre

administrative omstillingsomkostninger for de omfattede erhvervsdriven-

de (dvs. erhvervsdrivende, som har mindst to lokale hjemmesider, som er

tilpasset de forskellige markeder). Omstillingsomkostningerne vil bestå i,

at erhvervsdrivende skal bruge tid på at udvikle og implementere den

tekniske løsning, som gør det muligt for kunden at samtykke ved omdiri-

gering til lokal hjemmeside. Endvidere vurderes det, at der vil være min-

dre løbende administrative byrder som følge af blandt andet løbende op-

datering af den tekniske løsning.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de administrative

omstillingsomkostninger og de løbende administrative byrder forbundet

med forslaget, da det er vanskeligt at fastslå antallet af danske erhvervs-

drivende, som vil skulle tilpasse sig kravet. Det vurderes dog, at forbud-

det ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser, da det forven-

tes at påvirke en relativ lille andel af danske erhvervsdrivende, hvoraf

størstedelen vil være store virksomheder.

Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre øvrige efterlevelseskon-

sekvenser i form af direkte udgifter til virksomhedernes håndtering af

henvendelser fra udenlandske kunder, herunder etablering af fysiske af-

hentningssteder. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre ud-

gifterne forbundet hermed, da det vil afhænge af, hvor mange kunder fra

andre EU-lande, som ønsker at købe varer hos danske erhvervsdrivende

og som ikke allerede kan tilgå disse i dag.

13/21

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkur-

renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. med frist for hø-

ringssvar den 8. juni. Der er modtaget svar fra Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og LO.

Generelle bemærkninger

Danmarks Rejsebureau Forening

støtter forordningens tilsigtede for-

mål om at fjerne diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl

for både forbrugere og virksomheder.

Dansk Industri (DI)

støtter et velfungerende digitalt indre marked, men

påpeger, at salgstvang, som foreslået i nærværende forslag, derimod risi-

kerer at få særligt mindre og mellemstore virksomheder til helt at fravæl-

ge online handel.

stiller spørgsmålstegn ved, om proportionalitetsprin-

cippet er opfyldt i forhold til den foreslåede salgspligt, ligesom

uenig med Kommissionens vurdering af, at det vil ”øge retssikkerheden”

for de erhvervsdrivende og ”ikke pålægge de erhvervsdrivende nogen

uforholdsmæssige omkostninger”.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens ønske om at gøre det lettere for

både virksomheder og forbrugere at handle på tværs af de enkelte med-

lemsstater velkommen.

Dansk Erhverv

ser dog en række problemer i

forhold til selve forslaget, som forstærkes af, at forslaget behandler han-

del med varer, tjenesteydelser og digitalt indhold ens, selvom det er me-

get forskellige måder at handle på.

Dansk Erhverv

bemærker, at man i titlen på forordningen ikke længere

benytter ordet ”uberettiget”, men blot skriver ”geoblokering”.

Dansk Er-

hverv

påpeger, at det således fremstår som om, at alle former for geoblo-

kering er ulovlige og skal bekæmpes.

Dansk Erhverv

påpeger, at e-handelsbutikker, ligesom fysiske butikker

skal have lov til at vokse og udvikle sig i deres eget tempo.

Dansk Er-

hverv

frygter, at især de små og mellemstore virksomheder vil blive ramt

hårdt af det fremsatte forslag, da de ikke har ressourcerne til at yde kun-

deservice og reklamationsbehandling på tværs af grænserne, og ikke nød-

vendigvis har de juridiske kompetencer, der skal til for at sikre, at de hele

tiden har styr på, hvornår der er tale om et aktivt og et passivt salg.

Dansk Erhverv

mener Kommissionen bør arbejde på at fjerne de barrie-

rer, der i dag gør, at virksomhederne afholder sig fra at tilbyde deres varer

på tværs af grænserne.

Dansk Erhverv

gør opmærksom på den seneste Eurobarometerundersø-

gelse, hvor forbrugerne tilkendegiver, at de ved køb på udenlandske

hjemmesider er mest bekymret for, at det er besværligt med eventuelle

reklamationer. Ifølge

Dansk Erhverv

vil problemstillingen kun blive for-

stærket med forslaget.

14/21

Dansk Erhverv

frygter, at forslaget kan åbne op for en omgåelse af

momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms ved

at henvise forbrugerne til en transportør.

Dansk Erhverv

mener, at det

vil være konkurrenceforvridende for de danske virksomheder.

Forbrugerrådet Tænk

er overordnet set tilfredse med Kommissionens

initiativ om at få gjort op med geografisk blokering og andre former for

forskelsbehandling af forbrugere i EU.

bemærker, at e-handel er kommet for at blive og ser gode muligheder

for vækst for danske e-handelsvirksomheder både nu og fremover.

dog bekymret for forslagets tanker om, at forbrugerne i EU skal have

bedre mulighed for at købe, hvor det billigst.

mener, det er en for for-

simplet tilgang at mene, at priser og vilkår skal være ens, bare fordi hand-

len foregår på nettet og påpeger, at lønninger, moms og omkostningsni-

veau er forskellige i EU.

frygter, at forslaget vil stille lande med lave-

re lønomkostninger langt bedre og uundgåeligt føre til pres på danske

lønninger, eller at e-handelen rykker til lande med lav moms og lavere

lønomkostninger.

frygter, at forslaget vil skabe unfair konkurrence til skade for danske

arbejdspladser, da det kun er de allerstørste netbutikker, der har kræfterne

til at håndtere de mange forskellige nationale regler, som netbutikker skal

forholde sig til, når de sælger over grænserne. Ifølge

kan salgspligten

ende med at få mange af de små og mellemstore netbutikker til at opgive

e-handel. Forslaget kan ifølge

åbne op for en ny type forretningsmo-

del, der organiserer transporten af varer fra de billigste lande med den bil-

ligste moms rundt i EU.

frygter, at forslaget kan føre til en omgåelse

af momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms

ved at henvise forbrugerne til en transportør.

Formål og anvendelsesområde

Danmarks Rejsebureau Forening

finder det bekymrende, at Kommis-

sionen ikke finder behov for, at transportsektoren skal være omfattet af

forordningen.

Danmarks Rejsebureau Forening

nævner, Kommissio-

nens egne undersøgelser viser, at forbrugere ofte udsættes for geo-

blocking ved køb af flybilletter.

Danmarks Rejsebureau Forening

me-

ner derfor, at transportører bør inkluderes i forslaget for at sikre forbru-

gerne mod diskrimination og skabe lige konkurrencevilkår for udbyderne.

Transportøren vil modsat rejsebureauet således ikke være omfattet af for-

slaget til forordning om geoblokering.

Danmarks Rejsebureau For-

ening

mener derfor, at der vil blive skabt en utilfredsstillende konkurren-

cemæssig situation, da to konkurrerende udbydere vil blive underlagt for-

skellige regelsæt.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener ligeledes, at

det bliver problematisk, da forordningen ikke omfatter køb med videre-

salg for øje.

15/21

Danmarks Rejsebureau Forening

nævner, at luftfartsselskaber samt

andre udbydere af turistmæssige ydelser ofte benytter sig af såkaldte

”agentportaler”. Agentportaler er kort beskrevet rejsebureauernes adgang

til informationer om kampagner, priser, regler og lignende hos de respek-

tive udbydere. Tillades geo-blocking fortsat for disse portaler, vil konkur-

rencesituationen forværres. Særligt i relation til transportører vil dette væ-

re problematisk, da transportører ikke vil være underlagt bestemmelserne

i forordningen hverken i forhold til rejsebureauet, eller i forhold til slut-

kunden.

Danmarks Rejsebureau Forening

vil derfor på det kraftigste opfodre

til, at transportører inkluderes under forordningen. Alternativt kan udby-

dere under pakkerejsedirektivet undtages forordningens bestemmelser på

linje med transportører.

er grundlæggende enig i, at diskrimination på baggrund af kunders na-

tionalitet, bopæl eller hjemsted bør bekæmpes. Ifølge

er spørgsmålet

imidlertid, hvornår der foreligger en sådan diskrimination.

påpeger, at

servicedirektivets art. 20, stk. 2, indeholder en nuancering af dette

spørgsmål, som er værd fortsat at holde for øje, nemlig at det ikke udgør

ulovlig diskrimination, når forskellige adgangsbetingelser til en service er

saglige og ”direkte begrundet i objektive kriterier”.

støtter ønsket om

at gøre det mere klart, hvornår noget er lovligt eller forbudt efter service-

direktivets art. 20, stk. 2.

kan derfor som udgangspunkt støtte den fo-

reslåede art. 1, stk. 6, som giver forrang til forordningen frem for service-

direktivet. Endvidere støtter

DI,

at de former for virksomhed, der er und-

taget fra servicedirektivet i henhold til servicedirektivets art. 2, stk. 2, og-

så foreslås undtaget fra forordningens anvendelsesområde, jf. art. 1, stk.

I forhold til lovvalg og værneting (tvistløsning), jf. art. 1, stk. 5, mener

DI,

at en salgspligt kan medføre, at spørgsmålet om lovvalg og værneting

pludselig bliver relevant for sælgere, der ikke tidligere ønskede at sælge

uden for deres eget geografiske område eller kun solgte til enkelte uden-

landske markeder, men som nu vil blive tvunget til at sælge til hele EU.

Det kan i følge

f.eks. blive relevant om sælgers hjemmeside er på

dansk, engelsk eller tysk, idet sproget på hjemmesiden kan have betyd-

ning for, om markedsføringen må anses for rettet mod udenlandske for-

brugere.

mener, at en salgspligt kan øge sælgerens risiko forbundet

med tvister ganske betydeligt, som normalt vil blive indregnet i den gene-

relle produktpris, og derfor vil gå ud over kunderne på de markeder, sæl-

geren aktivt markedsfører sig.

Omkring lovvalg og værneting bemærker

Dansk Erhverv,

at det altid vil

være op til en domstol at vurdere, om de mener, at aftalen ud fra en sam-

let betragtning har nærmere tilknytning til forbrugerens hjemland, og at

det derfor alligevel vil være forbrugerens hjemlands regler, der finder an-

vendelse.

16/21

Definitioner

bemærker, at de foreslåede definitioner og begreber bør sammenhol-

des og, medmindre der er god grund til andet, ensrettes med den tilsva-

rende begrebsanvendelse i lignende EU-retsakter.

Adgang til onlinegrænseflader

støtter generelt den foreslåede øgede transparens.

påpeger dog, at

det er uklart, hvad der nærmere ligger i, at forbuddene ikke gælder, hvor

adgangsbegrænsningen eller omdirigeringen kræves ved lov.

vil gerne

vide, hvorvidt det medfører, at erhvervsdrivende potentielt kan straffes,

hvis den erhvervsdrivende har installeret adgangsbegrænsning eller omdi-

rigering, og hvis den ikke har det, afhængig af hvad der måtte gælde af

nationale særregler i alle medlemsstater.

fremhæver, at såfremt det er

tilfældet, vil den foreslåede bestemmelse medføre væsentlige administra-

tive byrder.

Dansk Erhverv

ikke ønsker en salgspligt, mener de heller ikke, at det

giver mening, at forbrugerne skal sikres adgang til hjemmesider, hvor de

ikke har adgang til at benytte sig af de tilbud, der er på hjemmesiden.

Dansk Erhverv

supplerer med, at det skal bemærkes, at virksomhederne

blandt andet benytter sig af geoblokering eller rerouting for at sikre sig, at

forbrugerne kommer hen på hjemmesider, hvor produkterne passer til

forbrugerens hjemland.

Hvis det prioriteres at sikre den specifikke form for gennemsigtighed –

hvor forbrugere kan se varer til priser de ikke har adgang til at købe – bør

der ifølge

Dansk Erhverv

skelnes mellem blokering af hjemmesider og

omdirigering (rerouting). Det er

Dansk Erhvervs

indtryk at blokering

sjældent benyttes andre steder en der, hvor der faktisk er et lovkrav om

det (som eksempelvis på alkohol, spil og tobak).

Dansk Erhverv

mener

derfor, at et forbud hverken vil være nogen særlig hjælp for forbrugerne

eller nogen væsentligt ulempe for virksomhederne. I forhold til omdirige-

ring er det

Dansk Erhvervs

holdning, at de erhvervsdrivende fortsat bør

kunne benytte sig af omdirigering således, at forbrugerne henvises til

hjemmesider, hvor de også kan gennemføre et køb. Såfremt det foreslåe-

de forbud mod omdirigering fastholdes, skal det sikres, at både samtyk-

keordningen i bestemmelsens stk. 2 og oplysningskravet i bestemmelsens

stk. 4 kan efterleves med mindst mulige administrative og økonomiske

omkostninger for de erhvervsdrivende.

Forbrugerrådet Tænk

gør opmærksom på, at forbrugerne i lang tid har

været ramt af forskellige blokeringer, som forhindrer dem i at købe varer

i webshops på tværs af landegrænser på grund af deres nationalitet eller

bopæl samt oplever prisdiskrimination, der betyder, at en dansk forbruger

kan ende med at skulle betale mere for samme produkt end f.eks. en tysk

forbruger.

Forbrugerrådet Tænk

er således positiv stemt overfor, at

Kommissionen vil forhindre en kunstig opsplitning af markederne og

styrke forbrugernes rettigheder.

17/21

Adgang til varer og tjenesteydelser

i) Salg af varer uden levering

er imod art. 4, stk. 1, litra a, som de mener potentielt pålægger virk-

somhederne en salgspligt af varer til markeder, som virksomheden ikke

ønsker at være aktiv på. Det gælder ikke mindst, når vi taler små- og mel-

lemstore virksomheder, som tvinges til at sælge til kunder i andre lande,

hvor virksomheden ikke har en chance for at overskue konsekvenserne,

og hvor virksomhedens organisation ikke er gearet til udfordringen.

gør opmærksom på en lang række problemer ved den foreslåede

salgspligt for varer, som ifølge DI er helt utilstrækkelig belyst i Kommis-

sionens konsekvensanalyse:

1) Øgede omkostninger i forbindelse med reparation og omlevering

2) Muligheden for after-sales-service påvirkes negativt.

påpeger, at

det bliver i det hele taget mere almindeligt at leje/lease frem for at eje, og

der vil ofte være service forbundet hermed.

3)Mærkning og produktsikkerhed.

Mærkning har implikationer for både

branding, information og produktsikkerhed Det øger ifølge

risikoen

for, at kunden anvender produktet forkert, hvis sådan information ikke

findes på brugerlandets sprog. Det kan både medføre en øget sikkerheds-

risiko for forbrugeren og flere omkostninger til håndtering af kundeklager

samt et dårligere renommé for sælgeren.

4) Nationale standarder/krav.

Der findes mange nationale standar-

der/krav på produktområder, hvor man risikerer, at der bliver solgt varer,

der ikke kan bruges, eller som er ulovlige i kundens hjemland.

5) Konkurrenceret.

Opgør med princippet om, at virksomheder, der ikke

er dominerende, selv kan bestemme, hvem de ønsker at handle med.

6)Momsspørgsmål vil potentielt blive mere byrdefulde.

7)Kreditbetingelser.

Det vil ifølge

være væsentligt mere omkostnings-

fuldt at indkræve penge fra dårlige betalere i andre EU-lande end i ens

eget land. Det gælder særligt for danske virksomheder og andre danske

kreditorer, fordi Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af

småkravs- og betalingspåkravsforordningerne.

Dansk Erhverv

er imod indførelsen af en de facto salgspligt for virk-

somhederne.

Dansk Erhverv

understreger, at det ikke er pligten til at le-

vere inden for den erhvervsdrivendes normale leveringsområde, der vil

være byrdefuldt for især de små og mellemstore virksomheder, men der-

imod alle de efterfølgende forpligtelser, der gælder i medfør af anden

lovgivning.

Dansk Erhverv

nævner dertil usikkerheden om, hvad der er

aktivt salg og passivt salg.

Dansk Erhverv

bemærker, at EU-domstolen i

deres afgørelser har en vidtgående fortolkning af, hvornår der er foretaget

et aktivt salg. Endvidere mener

Dansk Erhverv,

at det er uklart, hvad der

præcis ligger i, at forbrugerne skal kunne købe på de samme betingelser,

som forbrugerne i den erhvervsdrivendes hjemland.

18/21

Dansk Erhverv

fremhæver, at bestemmelsen må ses i sammenhæng med

de gældende forbrugerregler ift. reklamation, fortrydelsesfrist og varens

overgang.

Dansk Erhverv

mener, at i situationer med passivt salg, hvor

det er forbrugeren, der suverænt vælger befragteren, bør fortrydelsesfri-

sten begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har le-

veret på den af forbrugeren angivne adresse, også selvom denne er hos en

befragter. Risikoen for varens hændelige undergang bør ligeledes overgå

til forbrugeren på det tidspunkt, hvor der er sket levering på den af for-

brugeren angivne adresse.

Såfremt salgspligten i artikel 4, stk. 1, litra a i det fremsatte forordnings-

forslag ikke fjernes, bør det ifølge

Dansk Erhverv

præciseres, at butik-

ken alene kan pålægges at betale for transporten til og fra det oprindelige

leveringssted i forbindelse med reklamationer. Da der er tale om et salg,

som den erhvervsdrivende er tvunget til at gennemføre via reglerne i den

foreslåede forordning, bør det ikke være den erhvervsdrivende, der bærer

forsendelsesomkostningerne, når forbrugeren efterfølgende får transpor-

teret varen videre til en medlemsstat, som den erhvervsdrivende ikke le-

verer til.

Forbrugerrådet Tænk

er tilfredse med hovedreglen om, at virksomhe-

der ikke må afvise forbrugere. Det er dog

Forbrugerrådet Tænks

over-

bevisning, at en decideret leveringspligt i stedet for en salgspligt vil være

en bedre løsning, da man dermed undgår et ekstra købsled for forbruge-

ren.

Forbrugerrådet Tænk

fremhæver, at den manglende leveringspligt kan

give anledning til bekymring og tvister i forhold til de 14 dages fortrydel-

sesret og risikoens overgang ved beskadigede produkter ved ankomst til

forbrugeren. Forbrugeren kan også risikere at skulle betale så meget for

de ekstra transportomkostninger, fra virksomhedens leveringssted til sin

bopæl, at den prismæssige fordel falder bort.

ii) Adgang til elektronisk leverede tjenesteydelser

kan støtte forslagets art. 4, stk. 1, litra b. om elektronisk leverede tje-

nesteydelser.

Dansk Erhverv

har med tilfredshed noteret, at forslaget ikke længere in-

deholder adgang til leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at

give adgang til og mulighed for brug af ophavsretlige beskyttede værker

eller andre beskyttede frembringelser, hvilket hovedsageligt vil sige mu-

sik.

Dansk Erhverv

advarer imod, at de ophavsretligt beskyttede værker

også skal være en del af forordningen.

Det er

Dansk Erhvervs

holdning, at hvis EU gennemtvinger, at forbru-

gerne skal have krav på adgang til musiktjenester i andre lande, kan det

danske marked derfor potentielt blive undermineret af lande med lavere

lønningsniveauer m.v. Endeligt mener

Dansk Erhverv,

at der er risiko

for, at streamingtjenester vil arbejde med én international version, hvor

forbrugerne ikke får samme lokalt tilpassede version.

19/21

Forbrugerrådet Tænk

er uforstående over for, at ikke-audiovisuelle, di-

gitale produkter som e-bøger, musik og computerspil ikke er omfattet af

forslaget, da der også på dette område er behov for et opgør med geogra-

fisk blokering, som hindrer forbrugerne i lovligt at tilgå et stort udbud på

tværs af EU-grænser.

Endvidere bemærker

Forbrugerrådet Tænk,

at streaming af film, serier

og liveudsendelser er ekskluderet fra forslaget.

Forbrugerrådet Tænk

forventer, at dette område bliver taget med i Kommissionens varslede ud-

spil senere på året, da geografisk blokering og diskrimination af forbruge-

re nærmere er reglen end undtagelsen i denne sektor.

iii) Tjenesteydelser modtaget i andre medlemsstater

støtter forslagets art. 4, stk. 1, litra c, vedr. salg af tjenesteydelser, som

leveres der, hvor sælger opererer, men hvor kunden omvendt ikke er

statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted. Det er

DI’s

opfattelse, at si-

tuationer, som denne formentlig allerede er i strid med servicedirektivets

art. 20, stk. 2, i dag.

I forhold til udbydere af tjenesteydelser er

Dansk Erhverv

af den opfat-

telse, at der kan være helt legitime grunde til, at nogle tjenester udbydes

til forskellige priser alt efter forbrugerens nationalitet også i de situatio-

ner, hvor tjenesteydelsen leveres i virksomhedens hjemland. Eksempelvis

nævner

Dansk Erhverv,

feriehusudlejere, hvor tyske lejere skal købe en

forsikring, der dækker i tilfælde af udlejerens konkurs.

Dansk Erhverv

mener, at forslaget kan føre til, at virksomheder bliver

tvunget til at medregne udgifterne for f.eks. nationale regler i de lande,

hvor en forsikring for eksempel ikke er obligatorisk.

Dansk Erhverv

mener, at det kan betyde højere priser for en stor del af forbrugerne, som

har ringe købekraft og føre til et ringere udbud, fordi der ikke vil være

forretning i at levere alt til alle, og visse ydelser derfor ikke vil blive ud-

budt.

Konsekvensen af det fremsatte forslag vil ifølge

Dansk Erhverv

være, at

man som serviceudbyder ikke længere kan målrette tilbud til andre lande.

Dansk Erhverv

skriver, at der ikke er forslag om en lovpligtig fælleseu-

ropæisk pris, men mener omvendt, at hvis det bliver lovpligtigt at sælge

til alle EU-borgere på alle platforme vil forbrugerne lede efter den billig-

ste pris, også selvom forbrugerne måske ikke er opmærksomme på, at det

ikke er et fuldstændig identisk produkt de får.

Såfremt det ikke er muligt at fjerne bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra

c, så opfordrer

Dansk Erhverv

til, at bestemmelsen ændres således, at

det fortsat vil være muligt i et begrænset antal uger at køre målrettede til-

bud i individuelle medlemsstater uden, at et sådan tilbud skal kunne ud-

nyttes af forbrugere i andre medlemsstater.

20/21

iv) Undtagelse hvor der gælder særlige nationale regler

skriver, at det ligesom i art. 3 er uklart i artikel 4, hvordan undtagelsen

fra bestemmelsen skal forstås.

mener, at det er uholdbart, hvis er-

hvervsdrivende både kan være underlagt strafansvar, hvis de sælger og

ikke sælger, afhængigt af eventuelle nationale særregler, og derfor tvin-

ges til at sætte sig ind i reglerne i alle EU/EØS-lande.

Betalingsmidler

Dansk Erhverv

er som udgangspunkt enig i, at der ikke bør kunne dis-

krimineres på baggrund af nationalitet eller bopæl i forbindelse med beta-

lingerne.

Aftaler om passivt salg

mener, at såfremt producenter og distributører pålægges en salgspligt,

som foreslået af Kommissionen, må det forventes i meget vidt omfang at

underminere de eksklusive distributionssystemer, som benyttes i dag. Det

vil ikke være særligt attraktivt at fungere som eksklusiv distributør, når

man i princippet skal konkurrere med både producenten selv samt alle

dennes øvrige eksklusive distributører på dit eget tildelte område. Det

samfundsøkonomiske rationale bag lovlige eksklusivaftaler undermineres

således.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen deler intentionen om at understøtte en bedre integration af det

digitale indre marked, herunder at gøre det lettere at e-handle på tværs af

grænserne i det indre marked. Derudover ser regeringen gerne, at Kom-

missionen ligeledes sigter efter at forbedre de generelle rammevilkår for

e-handel.

Regeringen er optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til

virksomhedernes forretningsmodeller på den ene side og hensynet til for-

brugernes mulighed for at træffe aktive og velinformerede valg, når de

handler online på den anden side.

I forlængelse heraf er regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis

kan medføre øgede omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomhe-

der. Regeringen er opmærksom på, at forslaget indeholder en række uklar-

heder i forhold til bestemmelserne vedrørende adgangen til varer og tjene-

steydelser, blandt andet vedrørende moms, omfanget af virksomhedens for-

pligtelser samt forbrugerrettigheder. Regeringen lægger vægt på at belyse

og afklare de praktiske konsekvenser heraf, særligt i forhold til den foreslå-

ede salgspligt.

21/21

Regeringen er desuden kritisk over for, at forslaget kan åbne yderligere

op for, at afgiftsprovenuet reduceres i medlemsstater med relativt højere

afgiftstryk. Regeringen lægger derfor vægt på, at der opsættes værn, som

forhindrer forretningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af

medlemsstaternes forskellige afgifter og momssatser.

Regeringen støtter, at udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis

vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt

beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, ikke er omfattet af

forslaget.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-

hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det

er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for

virksomhederne eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder.

Regeringen bakker op om forslagets initiativer, der skal skabe bedre og

mere ensartet håndhævelse af eksisterende regler, blandt andet ved at

styrke forbrugerbeskyttelsessamarbejdet i forbindelse med revision af det

eksisterende myndighedssamarbejde på forbrugerområdet (forordningen

om forbrugerbeskyttelsessamarbejde).

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.