ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 327
Offentligt

30. juni 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2016

1) Præsentation af revision af hvidvaskdirektivet

- Præsentation af Kommissionen og drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Justitsministeriet

2) Præsentation af det slovakiske formandskabsarbejdsprogram

- Præsentation af det slovakiske formandskab

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

3) Implementering af Bankunionen

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Det Europæiske Semester – vedtagelse af landeanbefalinger

- Vedtagelse

KOM(2016)321-348

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Rådsbeslutning /anbefalinger

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016

- Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Investeringsplanens tredje søjle

- Drøftelse

KOM(2014)903

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

8) Forberedelse af G20 finansminister mødet i Chengdu 23.-24. juli 2016

- Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2016

- Drøftelse

KOM(2016)374

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Status for Basel-komitéens arbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11) Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og kampen mod skatteunddragelse og

skatteundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning m.v.

- Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

12) Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017

- Tidlig forelæggelse

KOM(2016)431

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Revision af hvidvaskdirektivet

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Det ventes, at Kommissionen 5. juli 2016 vil fremsætte forslag om revision af 4. hvidvaskdirek-

tiv. På det kommende ECOFIN ventes alene en præsentation af forslaget og evt. en overordnet

drøftelse, men ikke forhandlinger. Forslaget skal efter præsentationen drøftes og forhandles på

teknisk niveau inden en senere vedtagelse i Rådet som grundlag for efterfølgende forhandlinger

med Europa-Parlamentet.

Forud for ECOFIN 8. december 2015 foreslog Frankrig en række initiativer til styrkelse af

det gældende regelsæt. Kommissionen har den 2. februar 2016 offentliggjort en handlingsplan for

det videre forløb ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Kommissionen har indtil

videre tilkendegivet, at det nye hvidvaskforslag vil afspejle tiltagene i handlingsplanen, samt op-

følgning på sagen om de såkaldte ”Panama-papers”. Opfølgningen inkluderer bl.a. Tysklands,

Storbritanniens, Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informationsudveksling

ang. ejerskab af selskaber mv., som alle EU-lande efterfølgende har tilsluttet sig.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med revisionen af hvidvaskreglerne, men en endelig

stillingtagen afventer det konkrete forslag.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at

implementere direktivet inden 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen om de

oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have

anvendelse fra 26. juni 2017. Tiltagene styrker bl.a. kravene til de berørte virk-

somheders kundekendskab, interne kontroller og registreringer af data mv. som

indsats mod hvidvask.

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering, som blev fulgt op af rådskonklusioner på ECOFIN 12. februar

2016. Et hovedelement i arbejdet er dels en hurtigere implementering af 4. hvid-

vaskdirektiv – inden udgangen af 2016, og dels et kommende forslag til revision af

hvidvaskdirektivet.

Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og ter-

rorfinansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes

fremsat i efteråret 2016 og træde i kraft den 1. januar 2017.

Det kommende nye forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes fremsat med

hjemmel i artikel 114 TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Forslaget om revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes på baggrund af Kommissio-

nens handlingsplan mv. at omfatte følgende stramninger, bl.a. som følge af sidste

års terrorangreb (forslagene uddybes i efterfølgende afsnit):

Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte transaktioner med virtuelle va-

lutaer.

Evt. specificering af konsekvenserne af at blive placeret på EU’s sortliste

over lande med særlige udfordringer indenfor hvidvask og terrorfinansie-

ring. Etableringen af en sådan EU-sortliste følger allerede af 4. hvidvaskdi-

rektiv.

Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og

betalingskonti.

Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU

– Financial Intelligence Units) i EU, og styrkelse af samarbejdet mellem

EU-landenes FIU’er.

Forslaget ventes desuden at afspejle ønskerne i et brev af 14. april 2016 fra Tysk-

land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”. Det ventes bl.a. at gælde forslag om automatisk ud-

veksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv., evt. i form af et

pilotprojekt. Alle EU-landene – inkl. Danmark – har tilsluttet sig indholdet i bre-

vet, bl.a. afspejlet i rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 25. maj.

1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.

Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i

Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj

grad kan bruges anonymt. Kommissionen ventes derfor at foreslå en stramning af

reglerne for disse kort.

Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at

også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved

navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under

hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at

uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-

tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kommissionens forslag kan tænkes at ville sænke beløbsgrænserne for, hvornår

der kræves legitimation ved salg af forudbetalte betalingskort, samt kræve legiti-

mation når sådanne kort skal aktiveres online. Forslagene skal dog tage højde for,

at forudbetalte betalingskort også har visse fordele, fx kan de mindske omfanget

og konsekvenserne af svindel ved online-handel (da der er grænser for hvor store

beløb der kan blive stjålet), ligesom anonyme betalingskort kan give finansielt

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

udsatte borgere adgang til ydelser, som de ellers ikke vil have adgang til, hvis de fx

ikke har adgang til betalingskonti o.l.

2. Transaktioner med virtuelle valutaer.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-

sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte

anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-

lere området.

Kommissionens forslag vil muligvis søge at bringe de platforme, hvor virtuelle

valutaer forhandles på, ind under hvidvaskningsdirektivet, således at de nationale

kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.

3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.

Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede

retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-

ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. Direktivet fastlægger dog ikke sær-

lig præcist, hvilke konsekvenser en opførelse på listen skal have for hvordan tilsy-

net med økonomiske aktører fra sådanne lande skal skærpes.

Det er på den baggrund muligt, at Kommissionen vil foreslå yderligere præcise-

ringer på dette område, evt. i det reviderede direktiv eller i anden sammenhæng.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger herom, men Kommissionen har i hand-

lingsplanen oplyst, at tiltagene vil være baserede på internationale standarder.

4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.

De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et

nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give

myndighederne en oversigt over alle de bank- og betalingskonti, en borger er in-

dehaver af. Flere EU-lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver

det heller ikke i dag.

Kommissionen ventes derfor at foreslå ændring af hvidvaskdirektivet mhp. at

stille et krav til de enkelte EU-lande om at de opretter et sådant register (eller lig-

nende elektronisk datasystem).

Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og

betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.

Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-

lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger

om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).

I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller den danske FIU (SØIK)

en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kriminalitet, herunder

bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner. Internationale standarder læg-

ger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en bred pallette af information.

Kommissionen vil derfor formentlig foreslå en yderligere harmonisering af regler-

ne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som minimum skal have adgang

til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få adgang til informationen.

Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-landes FIU’er at samarbejde.

Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre

deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra rapporterende en-

heder (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke foreligger mistænkelige

transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en mistænkelig

transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.

Automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-

ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv. I et brev af 14. april 2016 fra Tysk-

land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers” blev foreslået et pilotprojekt om automatisk udveksling

af ejerskabsoplysninger fra sådanne registre mellem de relevante myndigheder i

forskellige lande. Der var efterfølgende tilslutning fra alle EU-lande til indholdet i

brevet, bl.a. afspejlet i rådskonklusioner fra ECOFIN 25. maj. Det forventes på

den baggrund, at Kommissionen ligeledes vil inkludere et sådant tiltag i den ene

eller anden form i sit revisionsforslag til hvidvaskdirektivet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionen har endnu ikke fremlagt det konkrete ændringsforslag til 4. hvid-

vaskdirektiv, og Europa-Parlamentet har derfor heller ikke behandlet forslaget

endnu.

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes generelt, at formålet med revisionen af hvidvaskdirektivet bedst kan

adresseres på EU-plan, da hvidvask, herunder ift. terrorfinansiering og skatteund-

gåelse mv., er et grænseoverskridende fænomen. En nærmere vurdering af nær-

hedsprincippet må dog afvente det konkrete forslag.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Revisionen af hvidvaskdirektivet ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser i

Danmark, men en nærmere vurdering må afvente det konkrete forslag.

Området for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering involverer en række

forskellige myndigheder i Danmark, herunder SØIK, SKAT, Spillemyndigheden,

Erhvervsstyrelsen, PET og Finanstilsynet.

Danmark forventer at fremsætte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og terrorfinansiering, der implementerer 4. hvidvaskdirektiv, i ef-

teråret 2016.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at ændringsforslagene til 4. hvidvaskdirektiv kan indebære statsfi-

nansielle konsekvenser bl.a. som følge af øgede myndighedsopgaver mv. En nær-

mere vurdering må imidlertid afvente det konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Revisionen af hvidvaskdirektivet må forventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre hvidvask, herunder

ift. terrorfinansiering, skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid

afvente det konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Revisionen af hvidvaskdirektivet vurderes at kunne indebære erhvervsøkonomiske

konsekvenser bl.a. som følge af nye indberetningsforpligtelser for banker herun-

der særligt i forhold til forslaget om et register over bankkonti. En nærmere vur-

dering må imidlertid afvente det konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at støtte formålet med forslaget ift. bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering. Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene

skal tage hensyn til de udgifter de medfører.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt Kommissionens

ventede udspil.

Samtidig skal dog sikres en balance ift. andre vigtige hensyn, herunder grundlæg-

gende rettigheder såsom retten til privatlivets fred, samt mulighederne for innova-

tion og vækst mv. samt de udgifter og byrder tiltagene medfører. Idet implemen-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

teringen af 4. hvidvaskdirektiv endnu udestår i mange EU-lande, har man endnu

ikke kunnet vurdere effekten af reglerne heri.

En endelig stillingtagen afventer det konkrete forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der henvises til

tidligere orienterende forelæggelser for udvalget af handlingsplanen vedr. bekæm-

pelse af terrorfinansiering i forbindelse med ECOFIN 12. februar 2016 og 17. juni

2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af det slovakiske formandskabsar-

bejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovakiet varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab

ventes på ECOFIN 12. juli 2016 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. finan-

sielle sager, skattesager, ØMU og EU’s investeringsplan.

2. Baggrund

Slovakiet har EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab

ventes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 12. juli 2016. Præsentationen

ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

3. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab for ECOFIN ventes at prioritere en række økonomi-

ske, finansielle og skattemæssige sager, herunder sager i forlængelse af arbejdet

under de foregående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over

aktuelt verserende sager i ECOFIN. Det ventes også, at ECOFIN under slovakisk

formandskab vil drøfte konsekvenserne af den britiske folkeafstemning 23. juni

2016 om Storbritanniens medlemskab af EU.

Formandskabet ventes bl.a. at prioritere arbejdet med en styrkelse af

Den Økonomi-

ske og Monetære Union

(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015.

Formandskabet ventes også at prioritere det videre arbejde med

Den Europæiske

Investeringsplan,

herunder investeringsfonden (EFSI).

På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere

kapitalmarkeds-

unionen.

Der ventes i den forbindelse fokus på revisionen af

prospektreglerne (pro-

spektforordningen)

og forordningen om

pengemarkedsfonde,

som begge nu skal for-

handles med Europa-Parlamentet. Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-

det med

sekuritiseringsforslagene

bankstrukturreformen,

som ligeledes nu skal for-

handles med Europa-Parlamentet. Desuden ventes prioriteret revision af forord-

ningen om

europæiske venturekapitalfonde

(EuVECA), hvor Kommissionen ventes at

fremlægge forslag over sommeren.

Formandskabet ventes at prioritere arbejde med

styrkelse af bankunionen,

herunder

drøftelserne om

den fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

og arbejdet

med

risikoreduktion,

dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor.

Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med

bekæmpelse af terrorfi-

nansiering,

herunder forslaget om revision af hvidvaskdirektivet, som ventes frem-

sat 5. juli 2016.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteundgåelse

på

selskabsområdet, herunder de udeståender, der er tilbage efter enighed om anti-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

skatteundgåelsesdirektivet på ECOFIN 17. juni. Herudover ventes formandskabet

bl.a. at prioritere et kommende revideret forslag om

en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (CCCTB).

På momsområdet ventes formandskabet at lægge vægt på arbejdet

med

Kommissionens kommende forslag om moms og e-handel

samt

Kommissionens momshand-

lingsplan og kampen mod momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25. maj 2016.

Arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner (FTT) ventes også fortsat af de

10 deltagerlande undervejs i det slovakiske formandskab. Slovakiet deltager selv i

det forstærkede samarbejde om en FTT.

ECOFIN ventes også under slovakisk formandskab at drøfte

klimafinansiering.

Endeligt ventes formandskabet at prioritere aftalen om

EU’s budget for 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2016 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det slovakiske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det slovakiske formandskabs arbejdsprogram

og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete

sager i takt med at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det Europæiske Seme-

ster

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke koordinati-

on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-

ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.

Det Europæiske Semester 2017 ventes indledt under slovakisk

formandskab med Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2017 i november 2016 som basis for horisontale drøftelser af de

økonomiske udfordringer frem til det årlige økonomiske top-

møde på DER i foråret 2017.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2016 som led i ma-

kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte varslings-

rapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklin-

gen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i

landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare

for at opbygge ubalancer. Endvidere ventes Kommissionen at

offentligøre udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til eu-

roområdet som helhed i november 2016 som input til eurolan-

denes reform- og stabilitetsprogrammer i 2017.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) har i de senere år løbende haft

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det aktuelle om-

drejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015, udarbejdet

af Kommissionsformanden i samarbejde med formændene for

hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB, og under

inddragelse af formanden for Europaparlamentet.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten

op til styrkelser på basis af eksisterende instrumenter og trakta-

ter. Kommissionen offentliggjorde 21. oktober 2015 en pakke

med konkrete forslag vedr. første fase. Disse omfatter bl.a. for-

slag om nationale konkurrenceevneråd (nu kaldet produktivi-

tetsråd), som landene nåede til enighed om en anbefaling om på

ECOFIN 17. juni 2016.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-

ten op til mere vidtgående tiltag. Her sigtes bl.a. til et fælles

budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-

me. Kommissionen ventes i løbet af 2016 at gennemføre en

høring om de langsigtede forslag og at nedsætte en ekspert-

gruppe, der skal arbejde videre hermed.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

litets- og Vækstpagten

Seks EU-lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK

og Frankrig) har fortsat henstillinger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2015-2017.

ECOFIN ventes i december 2016, efter offentliggørelsen af

eurolandenes budgetplaner for 2017 og Kommissionens efter-

årsprognose med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-

landene i 2016-2018, at vurdere landenes foreløbige implemen-

tering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-

ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingel-

serne er opfyldt, eller om optrapning af proceduren, hvis lande-

nes indsats vurderes mangelfuld. Afslutninger af igangværende

henstillinger sker derimod typisk i 1. halvdel af året.

Der kan desuden blive tildelt nye henstillinger til lande, som

ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at overtræ-

de Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-

nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op

til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse

regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den

strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre

en vis tilpasning imod MTO.

En investeringsplan for

Europa

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2015 en forordning

om etablering af en europæisk investeringsfond EFSI, som skal

mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 på

grundlag af garantier fra EU-budgettet på 16 mia. euro og fra

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 5 mia. euro. Fon-

den er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fokus

på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for investe-

ringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Kommissionen

fremlagde 1. juni 2016 en status for EFSI, som nu har været

virksom i knap ét år, med den konklusion, at EFSI er på sporet

og indtil videre har skabt investeringer for 100 mia. euro.

Kommissionen anbefaler på den baggrund bl.a., at EFSI styrkes

og den nuværende investeringsperioden fra 2015 til 2018 for-

længes. Kommissionen ventes at fremsætte konkret forslag her-

om senere i år, som derefter vil skulle behandles af Rådet og

Europa-Parlamentet. Forhandlinger om forslaget vil muligvis

blive indledt under det slovakiske formandskab.

Kommissionen påbegyndte i den første del af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at

indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de

lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Landene

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

er juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af artikel

3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan

straffes med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har

implementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. ved at indføre

budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes

implementering i efteråret 2016, og sagen ventes derefter disku-

teret i ECOFIN.

Klimafinansiering

Det slovakiske formandskab vil sætte klimafinansiering på

ECOFIN’s dagsorden i løbet af efteråret mhp. at forberede

EU’s position og prioriteter vedrørende klimafinansiering forud

for klimakonferencen COP22, som afholdes i november 2016 i

Marrakech. Parisaftalen fra december 2015 bekræftede de ud-

viklede landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra

2020 fra en række forskellige kilder til udviklingslandenes re-

duktion af drivhusgasudledning og tilpasning til klimaforan-

dringer. Derudover viderefører aftalen målet om 100 mia. USD

i klimafinansiering frem til 2025.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2017

På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30. juni om

EU’s 2017-budget indledes der under slovakisk formandskab

forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der stiles

mod en aftale på Budget-ECOFIN 16. november.

Aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-

2020 fastlægger de overordnede udgiftslofter for EU’s budget. I

henhold til MFF-aftalen skal Kommissionen fremsætte et for-

slag til en midtvejsevaluering af aftalen senest ved udgangen af

2016. Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til

revision af MFF-aftalen i 3. kvartal af 2016.

Omfang og indhold af Kommissionens forslag er endnu uvist.

Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)

ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s

tægter

egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet. Højniveau-

gruppen har som formål at komme med forslag til forbedringer

af EU's nuværende indtægtssystem.

Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-

sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN inden ud-

gangen af 2016. Det er herefter op til Kommissionen at træffe

beslutning om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til æn-

dringer af det nuværende indtægtssystem.

Midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle

rammer for perioden

2014-2020

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Revision af finansfor-

ordningen

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til revision af finans-

forordningen, der indeholder de principper og regler, der styrer

gennemførelsen af Unionens budget. Kommissionen forventes

at fremsætte forslag i andet halvår af 2016.

Omfanget og indholdet af Kommissionens forslag er endnu

uvist.

Decharge for EU-

budgettet 2015

Revisionsretten ventes i december 2016 at præsentere sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2015.

Rapporten

danner

efterfølgende

grundlag

for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet, efter hen-

stilling fra Rådet, meddeler Kommissionen decharge for bud-

getgennemførelsen.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det styrkede banksa-

marbejde (bankunion)

Bankunionen består af det fælles tilsyn (Single Supervisory Me-

chanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme (Single Reso-

lution Mechanism – SRM), der i udgangspunktet gælder for

eurolandene med mulighed for deltagelse af ikke-eurolande.

SSM trådte i kraft i november 2014. SRM er trådt fuldt i kraft

fra 2016.

EU-landene drøfter aktuelt en styrkelse af bankunionen. Kom-

missionen har stillet forslag om en fælles indskydergaranti (Eu-

ropean Deposit Insurance Scheme – EDIS), jf. nedenfor, der

ifølge Kommissionen skal udgøre den tredje søjle i samarbejdet.

Kommissionen har i den sammenhæng foreslået, at der skal

arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere at reducere risici i

den finansielle sektor, fx revision af kapitalkravene jf. nedenfor.

EU-landene har derudover aftalt, at der senest i 2024 skal etab-

leres en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Reso-

lution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køre-

plan (”road-map”) for arbejdet med styrkelsen af bankunionen.

EU-landene ventes til efteråret at begynde teknisk arbejde angå-

ende udformningen af den permanente bagstopper for SRF.

Det slovakiske formandskab ventes at have som en høj prioritet

at arbejde videre med styrkelse af bankunionen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Fælles indskydergaranti-

ordning i bankunionen

(EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance

Scheme – EDIS) for landene i bankunionen, herunder en fælles

indskydergarantifond (Deposit Insurance Fund – DIF). EDIS-

forslaget er formelt en ændring af SRM-forordningen. EDIS

skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder

eventuelle deltagende ikke-eurolande. EDIS foreslås etableret i

tre faser i perioden 2017-2024 med stigende grad af fælles fi-

nansiering fra de deltagende lande.

EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og sta-

ter, som sås under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og

svage offentlige finanser påvirkede hinanden negativt.

Forhandlingerne i Rådet ventes fortsat (men næppe afsluttet)

under slovakisk formandskab. Det er på ECOFIN 17. juni 2016

besluttet, at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med

EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort yderli-

gere fremskridt med risikoreduktion. EU-landene ventes at be-

nytte en mellemstatslig aftale til etableringen af dele af EDIS-

forslaget, fx den fælles indskydergarantifond (DIF).

Revision af kapitalkravs- Bl.a. som led i færdiggørelsen af bankunionen og som følge af

reglerne (CRR/CRD IV) globale forpligtelser ventes under slovakisk formandskab drøf-

tet en revision af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter

(CRR/CRD IV). Indholdet forventes bl.a. at omfatte en reduk-

tion i antallet af eksisterende nationale valgmuligheder og dis-

kretioner i CRR/CRD IV for at sikre større harmonisering af

reglerne og deres anvendelse. Forslaget ventes også at imple-

mentere forskellige standarder fra Basel-komitéen og Financial

Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-

lovgivningen. Det gælder bl.a. gearingskrav (krav om kapital ift.

ikke-vægtede aktiver), krav om stabil finansiering (NSFR) samt

krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC og sammenhæng

med det lignende EU-krav MREL).

Kommissionen ventes at fremsætte et forslag ultimo 2016, og

det slovakiske formandskab i givet fald at indlede behandlingen.

Bankstruktur-

forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet

med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de

stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-

nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter

de største kreditinstitutter i EU.

Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-

institutters værdipapirhandel mv. uden sammenhæng til kunde-

aktivitet (såkaldt ”egenhandel”) skal afgrænset til separate han-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter

skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-

retning (som må tage imod indskud mv.) til en separat handels-

enhed afhængigt af tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-

handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under slovakisk

formandskab. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet har så

vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.

Kapitalmarkedsunionen

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæf-

tigelse i EU er der enighed om at etablere en såkaldt ”kapital-

markedsunion”, som skal omfatte alle 28 EU-lande. Formålet er

at styrke kapitalmarkederne i EU for at fremme investeringer

for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltræk-

ke flere investeringer til EU, og gøre det finansielle system mere

stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering end bankfi-

nansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række

delforslag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommen-

de år, hvoraf konkrete lovforslag skal behandles efter den ordi-

nære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gen-

nemførelsen af en række høringer.

Kommissionen har som en del af kapitalmarkedsunionen frem-

sat et forslag til at forbedre markedet for sekuritiseringer af høj

kvalitet samt et forslag til revision af det eksisterende prospekt-

direktiv. Der er redegjort for status for disse forslag nedenfor.

Kommissionen forventes desuden i løbet af sommeren 2016 at

fremsætte forslag om revision af forordningen om europæiske

venturekapitalfonde (EuVECA) og forordningen om europæi-

ske sociale iværksætterfonde (EuSEF).

Kommissionen ventes derudover senere i år at fremsætte for-

slag om minimumsharmonisering af insolvensretten, jf. ovenfor

om den fælles indskydergarantiordning.

ECOFIN forventes i 2. halvår 2016 at drøfte kapitalmarkeds-

unionen både overordnet og med afsæt i de konkrete initiativer.

Prospektforordningen

Kommissionen fremsatte 30. november 2015 forslag til en pro-

spektforordning, der skal afløse det gældende prospektdirektiv

fra 2003. Forslaget er en del af arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen og skal gøre det nemmere at rejse kapital på kapital-

markederne i Europa.

Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel

på et reguleret marked. Forslaget sigter på at gøre det mindre

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

byrdefyldt for bl.a. SMV’er at udstede værdipapirer, at udarbej-

de prospekter og undtage flere udstedelser af værdipapirer fra

prospektpligt, men samtidig bevare et højt informationsniveau

til investorerne.

Der blev opnået enighed i Rådet under det nederlandske for-

mandskab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt

under det slovakiske formandskab.

Sekuritiseringsforslagene Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-

ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-

sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et

sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-

ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et kreditinsti-

tut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret på en

pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mellemstore

virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse udlån spre-

des og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-

talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i

STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere

kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle

den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.

Rådet enedes om sagen under Luxembourgs formandskab i 2.

halvår 2015. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin

holdning, og forhandlingerne med Parlamentet påbegyndes

muligvis først under maltesisk formandskab i 1.halvår af 2017.

Regulering af penge-

markedsfonde

Forslaget blev fremsat i september 2013 som led i Kommissio-

nens arbejde med den såkaldte skyggebanksektor (dvs. kredit-

formidling uden for det almindelige banksystem). Forslaget har

til formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pen-

gemarkedsfonde og dermed adressere systemiske finansielle

risici, som sådanne fonde kan give anledning til. Pengemarkeds-

fonde tager imod investeringer af indskudslignende karakter

mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsin-

strumenter. Indskud i pengemarkedsfonde er modsat indestå-

ende i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen form

for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet vedrø-

rende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-

tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).

Der blev opnået enighed i Rådet under nederlandsk formand-

skab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt un-

der det slovakiske formandskab.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bekæmpelse af terrorfi- Rådet drøftede ultimo 2015 som følge af terrorangrebene i Paris

nansiering og revision af yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinan-

direktivet om hvidvask siering. Kommissionens fremlagde 2. februar 2016 en hand-

lingsplan for arbejdet med bekæmpelse af terrorfinansiering.

Der må forventes løbende status for arbejdet på ECOFIN.

Kommissionen annoncerede samtidig, at man vil fremsætte

revision af 4. hvidvaskdirektiv i juli 2016. Kommissionen har

indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle tiltagene i

handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”, og Tysklands, Storbritanniens,

Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informati-

onsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v. Forslaget ventes

drøftet i Rådet under slovakisk formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslag om en fælles

konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-

rate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande,

og betyder, at koncerner (eller grupper af selskaber)

kan vælge

opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-

regler. Indkomsten fordeles til beskatning mellem de berørte

lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af

selskabets indkomst, som henføres til det pågældende land, med

sine egne selskabsskattesatser. Det er således kun metoden til

beregning af skattepligtig indkomst (skattebasen), der er fælles.

Der har reelt ikke siden fremsættelsen af forslaget været frem-

skridt i forhandlingerne om CCCTB-forslaget.

Kommissionen har i sin handlingsplan om fair og effektiv sel-

skabsbeskatning fra juni 2015 lagt op til, at CCCTB-forslaget fra

2011 vil blive trukket tilbage. Kommissionen har tilkendegivet,

at planen nu vil være inden udgangen af 2016 at fremsætte et

nyt forslag til en fælles selskabsbase (Common Corporate Tax

base, CCTB), som i første omgang alene vil være koncentreret

om fastlæggelse af selskabsskattebasen, således at opgørelse af

en konsolideret skattebase på koncernniveau bliver et trin to.

På den baggrund forventes det, at der vil være en indledende

drøftelse heraf under det slovakiske formandskab i 2. halvår

2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Forslag om hybrid mis-

match i forhold til tred-

jelande

Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremlægge et

direktivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch i forhold til

tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et EU-land og

et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenheder eller fi-

nansielle instrumenter forskelligt. Forslaget vil være et supple-

ment til skatteundgåelsesdirektivet, der bl.a. indeholder regule-

ring af hybride mismatch mellem to EU-lande, men ikke i for-

hold til tredjelande.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Forslag om bedre proce-

durer til bilæggelse af

dobbeltbeskatningstvi-

ster

Kommissionen fremlagde i juni 2015 en handlingsplan for en

mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der bebudes heri bl.a.

tiltag, som kan bidrage til at forbedre procedurerne for tvistbi-

læggelse mellem EU-lande, der vedrører en dobbeltbeskatning.

I overvejelserne vil bl.a. indgå omfang og status for EU’s vold-

giftskonvention, i dag alene omhandler tvister om transfer pri-

cing spørgsmål. Kommissionen har tilkendegivet, at hensigten

er at fremlægge et forslag i løbet af sommeren 2016. Det er

uvist i hvilket omfang forslaget vil indebære lovgivningstiltag.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Revision af

rente/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder

regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,

der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret

selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kil-

debeskatning af renter og royalties fremover betinges af, at det

selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet

af beskatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår

desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab

og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende be-

tingelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct., således at flere tilfælde

vil være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes ind-

sættelsen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form

af en obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).

Nogle EU-lande ser behov for at undersøge muligheden for at

indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som

betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,

mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et

kriterium om reel minimumsbeskatning. Sagen ventes behandlet

i ECOFIN i 2. halvår 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en afgift på finansielle transaktioner,

FTT. Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskatning af

finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret

afgift på finansielle transaktioner blandt de EU-lande, der delta-

ger i det forstærkede samarbejde.

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde

pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i

de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i

det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lande,

men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.

Der er senest givet en status for sagen på ECOFIN 17. juni

2016. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive be-

handlet på ECOFIN i 2. halvår 2016.

Forslag om moms og e-

handel

Kommissionen forventes at fremsætte et direktivforslag om

moms og e-handel inden udgangen af 2016. Forslaget indgår i

strategien for det digitale indre marked samt i Kommissionens

momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april 2016.

Forslaget ventes overordnet set at indeholde initiativer vedrø-

rende grænseoverskridende handel med varer, herunder tiltag

der bidrager til, at det bliver administrativt lettere for virksom-

heder at handle på tværs af EU-landenes grænser.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Adfærdskodeks for er-

hvervs-beskatning.

Mellemstatslig aftale af

1. december 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som er i strid

med kodeksen (”rollback”), og at landene ikke indfører nye

ordninger i strid med kodeksen (”standstill”). Gruppen arbejder

også med anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsud-

veksling i sager om interne transaktioner mellem koncernfor-

bundne selskaber (såkaldt ”transfer pricing”), administrativ

praksis og forholdet til tredjelande. Der pågår en drøftelse om

adfærdskodeksgruppens mandat og arbejdsmetoder

ECOFIN ventes at behandle adfærdskodeksgruppens rapport

om gruppens arbejde under det slovakiske formandskab.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Statusrapport om be-

skatningsspørsmål be-

handlet i formandskabs-

perioden samt strukture-

ret dialog om skattepoli-

tikken under Konkur-

renceevnepagten (Euro-

pluspagten)

Ved afslutningen af det slovakiske formandskab, vil der blive

udarbejdet en rapport om de forskellige beskatningsspørgsmål,

der er arbejdet med i formandskabsperioden.

Samtidig vil det blive afgivet en rapport om den såkaldt struktu-

rerede dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkur-

renceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at

udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme for-

slag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

Det ventes, at ECOFIN vil vedtage rapporter herom til Det

Europæiske Råd i december.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til

og følge op på IMF- og G20-møder, særligt IMF’s årsmøde 7.-

9. oktober 2016 og G20-møderne for økonomi- og finansmini-

stre samt centralbankchefer 23.-24. juli og 6. oktober 2016.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-

spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-

serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-

tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN 12. juli 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af allerede

aftalte elementer vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer i bankunionen, som er beskrevet nedenfor og uddybet i bilag 1.

Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af

nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),

som gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om finansiering af bank-

kriser ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-

in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-

lande har nu eller ventes snart fuldt at have implementeret BRRD.

Alle EU-lande har desuden nu eller ventes snart fuldt at have implementeret di-

rektivet om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes –

DGS). Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for

national implementering var juli 2015.

Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –

SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-

spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er påbegyndt og skal forløbe over en overgangsperiode frem til

2024. Som følge af EU28-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at

opkræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklings-

fonde i 2015, og som følge af IGA’en overføre de modtagne bidrag til deres re-

spektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016. Det har de fleste lande

ifølge de foreliggende oplysninger nu gjort, men der udestår fortsat enkelte lande.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke

er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen vil tage

form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagende lande

til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjerne vil blive reduceret i

takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for etablering af brofinansie-

ringen 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har ca. halvdelen af lan-

dene etableret deres brofinansiering.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark

ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-

nen i forbindelse med ECOFIN 17. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 10. juni 2016

Overførsel af

Land

IGA BRRD-bidrag til Brofinansiering

SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Frist

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ultimo november 2015

31. januar 2016

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Underskrevet

Pågående

Ikke etableret

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

1. januar 2015

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.

Italien og Portugal har ikke overført de midler

til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi midlerne er brugt til

krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at den manglende

overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Der var frist for etablering af brofinansiering til SRF 1.

januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en dato for underskrivning. Ikke etableret: Lande, hvor der endnu ikke

forelægger informationer. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30.

november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en, så den kunne træde i kraft 1. januar

2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger.

Lande hvor BRRD og DGS er delvist gennemført

og snart ventes fuldt gennemført.

Forventes ifølge det oplyste gennemført 1. juli 2016.

Kilde: Kommissionen og SRB.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

2016

Opfølgning på det Det Europæiske Råd 28.-29. juni

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes som opfølgning på Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2016 at drøfte

EU’s investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI), og

EU’s eksterne migrationshåndtering. ECOFIN vil muligvis også følge op på DER fsva. status

for arbejdet med ØMU-rapporten, nationale produktivitetsråd og fælles eurolanderepræsentation

i Den Internationale Valutafond (IMF).

Der henvises desuden til samlenotat om øvrige emner på DER tilsendt Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN 17. juni 2016.

2. Baggrund

ECOFIN ventes at følge op på DER 28.-29. juni 2016 og drøfte EU’s investe-

ringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI), og

EU’s eksterne migrationshåndtering.

EU’s investeringsplan og den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI)

Kommissionen fremlagde 1. juni 2016 en meddelelse med en status for EU’s in-

vesteringsplan, herunder EFSI. Det er hensigten, at EFSI skal skabe nye private

investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015-18 via garantier på 21 mia. euro,

heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Kommissionen konkluderer i sin meddelelse, at EFSI er på

sporet og har skabt flere investeringer i Europa. Det fremgår, at projekter god-

kendt under EFSI på nuværende tidspunkt har skabt investeringer for 100 mia.

euro, hvor målet er 315 mia. euro.

Kommissionen fremsatte på den baggrund en række anbefalinger, bl.a. at:



EFSI styrkes og investeringsperioden 2015-18 forlænges.



Det investeringsrådgivende organ oprettet med EFSI (EIAH) skal styrkes

for at sikre mere målrettet vejledning lokalt vedr. investeringsprojekter.



Det bør undersøges, hvorvidt investeringsmodellen for EFSI kan udvides til

et nyt instrument for investeringer i tredjelande.



EU-landene bør etablere klare prioriteter, forberede konkrete

investeringsprojekter og tilstræbe større brug af finansielle instrumenter i

investeringsprojekter.

Forordningen om EFSI (vedtaget juni 2015) indebærer, at Rådet og Europa-

Parlamentet aktivt skal træffe en ny beslutning efter en uafhængig evaluering se-

nest i juli 2018 samt på forslag fra Kommissionen, hvis EFSI skal fortsætte efter

juni 2020. EFSI’s levetid fastlagt i forordningen er således længere end investe-

ringsperioden 2015-18, hvor EFSI har som mål at skabe 315 mia. euro i nye inve-

steringer. EIB skal midtvejsevaluere EFSI senest i januar 2017.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Ekstern migrationshåndtering

Kommissionen fremlagde 7. juni 2016 et nyt migrationsudspil, hvor det foreslås,

at EU indgår strategiske partnerskabsaftaler med udvalgte tredjelande mhp. at

standse den aktuelle migrationsstrøm mod EU og styrke tilbagesendelsen af asyl-

ansøgere. Konkret foreslår Kommissionen at støtte lande, som samarbejder med

EU om at forhindre irregulær migration og tilbagetagelse af irregulære migranter.

Omvendt vil der være negative konsekvenser for de lande, der ikke samarbejder.

Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag om, at der oprettes en

ekstern investeringsfond, som skal adressere de grundlæggende årsager til migrati-

on på længere sigt. Konkret foreslås iværksættelsen af en ekstern investeringsplan,

som skal understøtte private investeringer i de lande, som migranterne kommer

fra. I den forbindelse skal der etableres en fond for eksterne investeringer, som

skal tilbyde bl.a. risikodeling og investeringsgarantier, med det formål at under-

støtte udvalgte tredjelandes udvikling. Fondens aktiviteter vil, ifølge Kommissio-

nen, i begyndelsen være fokuseret i Afrika og EU’s nabolande.

Samlet set beløber Kommissionens forslag sig til 14,2 mia. euro frem til 2020,

hvoraf 6,2 mia. euro øremærkes den eksterne investeringsfond. Størstedelen af

finansieringen (10,6 mia. euro) finansieres via omprioritering af eksisterende EU-

midler, mens EU-landene og eksterne donorer anmodes om bilaterale bidrag for

3,6 mia. euro.

EIB-bidrag til håndtering af migrations- og flygtningekrisen

På DER 17.-18. marts 2016 blev EIB opfordret til at præsentere et specifikt initia-

tiv til EU’s håndtering af migrations- og flygtningekrisen. EIB har foreslået et

bidrag, som delvist kan gennemføres inden for EIB’s nuværende mandat og res-

sourcer, og som delvist kræver nye ressourcer og en udvidelse af EIB’s mandat.

Ifølge EIB indebærer deres foreslåede initiativ et ekstra finansieringsbehov på 730

mio. euro i tilskud og yderligere 200 mio. euro i form af garantier fra EU’s budget.

3. Formål og indhold

DER 28.-29. juni 2016 vedtog konklusioner om EFSI. DER fremhævede, at EU’s

investeringsplan og særligt EFSI allerede har leveret konkrete resultater og leverer

et stort bidrag til at skabe private investeringer. Det fremhæves, at Kommissionen

snart vil fremsætte forslag om EFSI’s fremtid, som bør behandles hurtigt af Rådet

og Europa-Parlamentet.

Fsva. migrations- og flygtningedagsorden lagde DER op til, at alle instrumenter og

finansieringskilder skal mobiliseres for at understøtte EU’s migrationstiltag. Her-

udover blev Rådet inviteret til at undersøge finansieringsmuligheder ift. EIB’s

foreslåede initiativ for at sikre hurtig implementering. Kommissionen blev invite-

ret til at præsentere et ambitiøst forslag vedr. en ekstern investeringsplan i sep-

tember 2016. Dette forslag skal behandles som en prioritet af Rådet og Europa-

Parlamentet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Konklusionerne fremhæver, at DER gjorde status for arbejdet med færdiggørelsen

af ØMU’en, herunder køreplanen for færdiggørelsen af bankunionen (som blev

vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016), og opfordrede til et videre arbejde. ECOFIN

17. juni 2016 vedtog et forslag fra Kommissionen til en EU-rådsanbefaling (”hen-

stilling”) om etablering af nationale produktivitetsråd. DER endosserede i sine

konklusioner anbefalingen.

Fsva. fælles eurolanderepræsentation i IMF besluttede ECOFIN 17. juni 2016 at

vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

De initiativer, som Kommissionen lægger op til i sin meddelelse om EFSI, vil

kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser via påvirkningen af EU’s

budget. Initiativerne vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-

mæssige konsekvenser, i det omfang de fremmer produktive og rentable investe-

ringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Konsekvenserne vil skulle

vurderes nærmere i forbindelse med konkrete forslag.

Kommissionens kommende forslag vedr. en ekstern investeringsfond påvirker

EU-budgettet og kan desuden medføre direkte statsfinansielle konsekvenser i

form af et dansk bilateralt bidrag. Kommissionen lægger op til at finansiere den

eksterne investeringsfond for i alt 6,2 mia. euro, hvoraf halvdelen finansieres via

omprioriteringer fra EU’s budget og Den Europæiske Udviklingsfond (EDF). De

resterende 3,1 mia. euro foreslås finansieret fra medlemslandene og eksterne do-

norer. Afhængigt af hvorvidt andre aktører bidrager til fonden, kan forslaget om

en ekstern investeringsfond medføre et dansk bilateralt bidrag på op til 444 mio.

kr. Et eventuelt danske bidrag vurderes at kunne opgøres som udviklingsbistand

og dermed finansieres inden for bistandsrammen i overensstemmelse med

OECD’s kriterier herfor.

EIB’s bidrag til håndtering af flygtningekrisen vil have statsfinansielle konsekven-

ser via påvirkningen af EU-budgettet, såfremt bidraget finansieres herfra. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. De satsfinansielle konsekvenser vil

afhænge af bidragets konkrete udformning og finansiering. Bidraget vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes ikke at have væ-

sentlige erhvervsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor del af EU-landene har udtrykt støtte til Kommissionens meddelelse vedr.

den eksterne migrationsindsats, herunder det kommende forslag om en ekstern

investeringsfond. En række lande har dog udtrykt bekymring fsva. den foreslåede

finansieringsmodel og Kommissionens opfordring til, at medlemslandene skal

bidrage til instrumentet uden om EU’s budget.

Flere lande vil formentlig være skeptiske over for forslag om styrkelse og forlæn-

gelse af EFSI allerede nu, da det endnu er for tidligt at tage stilling hertil, og først

bør ske senere på grundlag en af grundig evaluering. Andre lande vil formentlig

støtte sådanne forslag om en styrkelse og forlængelse.

EIB’s initiativ drøftes fortsat. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enig-

hed om, herunder hvad angår finansiering.

10. Regeringens generelle holdning

EU’s investeringsplan og EFSI

Regeringen støtter EU’s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i forord-

ningen herom. Det er dog regeringens vurdering, at en forlængelse af EFSI på

nuværende tidspunkt er præmatur. Der udestår således på nuværende tidspunkt en

grundig evaluering af, hvorvidt EFSI bidrager til at skabe nye investeringer og

vækst i EU. En grundig evaluering er ifølge EFSI-forordningen en betingelse for,

at Kommissionen kan stille forslag om forlængelse. Regeringen vurderer det hen-

sigtsmæssigt at afvente denne evaluering, inden der tages nærmere stilling til,

hvorvidt EFSI evt. skal fortsætte, og en beslutning herom haster ikke. Regeringen

lægger i forbindelse med eventuelle overvejelser om fortsættelse af EFSI afgøren-

de vægt på, at EU’s udgiftslofter respekteres.

Ekstern migrationshåndtering, herunder den eksterne investeringsfond

Regeringen finder, at Kommissionens udspil indeholder tiltag, der ses som et vig-

tigt supplement til EU’s øvrige indsats på migrations- og flygtningeområdet. Dette

gælder også det kommende forslag vedr. en ekstern investeringsfond. Det imøde-

kommes desuden, at Kommissionen lægger op til, at halvdelen af finansieringen af

den eksterne investeringsfond findes gennem omprioriteringer af eksisterende

EU-midler. Regeringen er dog skeptisk over for, at medlemsstaterne derudover

skal bidrage bilateralt og dermed uden om EU’s budget, der de facto er en omgå-

else af EU’s fastsatte udgiftslofter, da man pålægger medlemsstaterne at finansiere

EU-initiativer ud over budgettet. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at de

foreslåede initiativer finansieres med respekt for EU’s udgiftslofter.

EIB-bidrag vedr. migrations- og flygtningekrisen

Regeringen støtter på linje med DER-konklusionerne, at EIB leverer et bidrag til

håndtering af flygtningekrisen. Der lægges generelt vægt på, at bidraget i videst

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

mulige omfang gennemføres på grundlag af EIB’s nuværende mandat og finansie-

ringsmæssige ressourcer. Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU’s udgiftslof-

ter overholdes.

Fsva. regeringens holdning til nationale produktivitetsråd og fælles eurolandere-

præsentation i IMF henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 17. juni 2016. For rege-

ringens holdning til ØMU-rapporten henvises bl.a. til samlenotat ifm. ECOFIN

14. juli 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forberedelsen af ovennævnte punkter til DER 28.-29. juni 2016 blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med forelæggelsen af ECO-

FIN 17. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

Investeringsplanens tredje søjle

KOM(2014)903

1. Resume

ECOFIN skal 12. juli drøfte rammebetingelserne for investeringer i EU og i EU-landene –

den såkaldte ”tredje søjle” i investeringsplanen. Drøftelsen ventes at fokusere på udvalgte temati-

ske områder, navnlig rammebetingelser for investeringer i infrastruktur og netværksindustrier

samt rammerne for behandling af insolvens.

Regeringen er generelt positiv overfor investeringsplanens tredje søjle og fokus på at fremme ram-

mebetingelserne for investeringer. Det er en dansk prioritet, at EU’s dagsorden om at fremme

investeringer først og fremmest fokuserer på at fremme private investeringer.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 26. november 2014 sit forslag til en investeringsplan.

Formålet med investeringsplanen er at fremme investeringerne i EU. Udover op-

rettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) og etableringen

af en pulje for troværdige investeringsprojekter, lægger planen også op til en ind-

sats for at forbedre rammebetingelserne for investeringer – den såkaldte

tredje søjle

i investeringsplanen.

På EU-niveau fokuserer investeringsplanens tredje søjle på at fjerne barrierer på

EU-plan for investeringer og at styrke det indre marked, herunder markedet for

varer og tjenesteydelser, etablering af en kapitalmarkedsunion, det digitale indre

marked samt etablering af en energiunion.

Under investeringsplanens tredje søjle lægges ligeledes op til, at arbejdet på natio-

nalt niveau skal fokusere på at identificere og adressere barrierer for investeringer i

de enkelte EU-lande. Kommissionen har identificeret en række tematiske områ-

der

, hvor EU-landene bør nedbringe barriere for investeringer. Der er tale om: 1)

offentlig administration og erhvervsklima; 2) arbejdsmarked og uddannelse; 3) den

finansielle sektor og beskatning; 4) forskning og udvikling; og 5) sektorspecifik

regulering.

Bilag 1

præsenterer de tematiske områder samt tilhørende politiske

indsatsområder.

ECOFIN skal 12. juli 2016 drøfte den tredje søjle i investeringsplanen. Drøftelsen

ventes at tage udgangspunkt i udvalgte konkrete tematiske områder.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte, hvordan rammebetingelserne for investeringer kan

forbedres, særligt i netværksindustrier og i infrastruktur, og hvordan behandling af

insolvens kan bidrage til at fremme investeringer.

Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. barrierer for investeringer i EU-landene.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

En velfungerende fysisk infrastruktur er afgørende for økonomien. Infrastruktur

forbinder forbrugere og producenter og skaber mere integrerede markeder, og

Kommissionen forventer, at øgede investeringer i infrastruktur vil kunne under-

støtte efterspørgslen på kort sigt og forbedre vækstpotentialet på mellemlang sigt.

På trods af behov for investeringer i infrastruktur i flere EU-lande og de ventede

positive effekter af sådanne investeringer, eksisterer der en række barriere for in-

vesteringerne på dette område. Der er bl.a. tale om komplicerede godkendelses-

procedurer og procedurer for offentlige indkøb ifm. offentlige investeringsprojek-

ter. Endvidere begrænses offentlige investeringer i infrastruktur af manglende eller

begrænsede finanspolitiske råderum i mange EU-lande. ECOFIN ventes at drøfte,

hvorvidt rammebetingelserne for investeringer i infrastruktur kan forbedres, og

hvorvidt der kan tiltrækkes private investeringer til at supplere offentlige investe-

ringer i infrastruktur, herunder gennem benyttelse af offentlig-private partnerska-

ber.

Netværksindustrier, der består af transport-, energi- og kommunikationsindustri-

erne, udgør en betydelig del af den samlede europæiske økonomi. Samtidig er

disse industrier blandt de mindst integrerede i EU, og en yderligere integration af

disse vil kunne have positive effekter på væksten i EU. Investeringer i netværksin-

dustrier er komplekse, da projekterne ofte er omfattende og har lang løbetid, alt

imens industrierne ofte er underlagt en hastig teknologisk udvikling. Pålidelig,

forudsigelig og effektiv regulering af disse industrier er derfor essentiel for at til-

trække investeringer. På ECOFIN ventes en drøftelse af, hvorvidt barrierer for

investeringer i netværksindustrier kan mindskes på nationalt niveau, og hvorledes

indsatsen skal prioriteres på EU-niveau, herunder ift. at styrke det indre marked.

Fortsat høje gældsniveauer i mange europæiske virksomheder forhindrer dem i at

foretage nye investeringer. Den fortsat høje gæld kan bl.a. tilskrives kombinatio-

nen af lav inflation og svag vækst i flere EU-lande, men også lange og komplice-

rede procedurer for behandling af insolvens. Bedre procedurer for behandling af

insolvens vil kunne bidrage til en hurtigere omstrukturering og afvikling af gæld

og dermed mindske virksomhedernes renteomkostninger og risiko for konkurs,

hvilket vil øge virksomhedernes investeringslyst. Effektive insolvensprocedurer vil

ligeledes bidrage til at sikre, at ikke-levedygtige virksomheder og investeringer

afvikles hurtigere og mere effektivt, og at samfundets ressourcer herefter kan allo-

keres til mere produktive virksomheder. Endvidere kan hurtigere og mere effekti-

ve procedurer for behandling af insolvens nedbringe andelen af misligholdte lån i

banksektoren, hvilket vil øge bankernes mulighed for og lyst til at stille finansie-

ring til rådighed for virksomhederne og dermed øge virksomhedernes investe-

ringsmuligheder. Mere effektive, forudsigelige og pålidelige rammer for behand-

ling af insolvens vil således kunne understøtte private investeringer. ECOFIN

ventes at drøfte potentielle tiltag til at forbedre rammerne for insolvens samt mu-

ligheder for en øget harmonisering på dette område, hvilket også skal ses i lyset af

arbejdet i retning af etablering af en kapitalmarkedsunion.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den konkrete sag. Europa-

Parlamentet har tidligere ytret støtte til det styrkede fokus i EU på fremme af in-

vesteringer. Parlamentet støtter generelt Kommissionens investeringsplan.

5. Nærhedsprincippet

Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at der i drøf-

telserne fokuseres på at adressere de relevante investeringsbarrierer på det rette

niveau, herunder på nationalt niveau, i de tilfælde hvor barriererne er landespeci-

fikke.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder bedre rammebetingelser

for investeringer, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang der kan mobiliseres investeringer, som bidrager til et højere og mere

stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.

Investeringsplanens tredje søjle vil kunne have positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang tiltag til at skabe bedre rammebetingelser for investeringer

bidrager til at fremme virksomhedernes adgang til finansiering og sikrer mere ef-

fektiv, forudsigelig og pålidelig regulering af virksomhederne.

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte investeringsplanens tredje søjles fokus på at

forbedre rammebetingelserne for investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter prioriteterne i investeringsplanens tredje søjle om at forbedre

rammebetingelserne for investeringer. Regeringens ser den tredje søjle som en af

de vigtigste dele af investeringsplanen og lægger vægt på, at øvrige tiltag i investe-

ringsplanen, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer, under-

støttes af tiltag til at forbedre rammebetingelserne for investeringer. Det er en

dansk prioritet, at indsatsen for at fremme investeringer først og fremmest foku-

serer på at fremme og mobilisere private investeringer.

Regeringen ser positivt på det øgede fokus på at forbedre rammebetingelserne for

investeringer i infrastruktur, herunder brug af offentlig-private partnerskaber. Re-

geringen støtter endvidere, at der fokuseres på at forbedre rammebetingelserne for

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

investeringer i netværksindustrier og ser drøftelsen heraf som et vigtigt bidrag til

det videre arbejde med at styrke det indre marked.

Regeringen støtter, at flere lande øger deres fokus på at forbedre rammerne for

insolvens, og at landene i fællesskab deler erfaringer og praksis på dette område

for at sikre effektiv, forudsigelig og pålidelig konkursbehandling. Procedurer for

behandling af insolvens afhænger dog af nationale juridiske præferencer og tradi-

tioner og evt. tiltag bør indrettes med respekt for den nationale kompetence på

området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Investeringsplanen, herunder dennes tredje søjle, blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN 27. januar 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bilag 1 – Kommissionens tematiske områder for fremme af investeringer

Overordnede tematiske områder

Politiske indsatsområder

- Reguleringsmæssige- og administrative byrder

- Offentlig administration

- Offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber

Offentlig administration og erhvervsklima

- Retssystem

- Rammer for insolvens

- Konkurrence og rammebetingelser

- Jobbeskyttelse og arbejdsmarkedskontrakter

Arbejdsmarked og uddannelse

- Løn og løndannelse

- Uddannelse, færdigheder og efteruddannelse

- Beskatning

Finansiel sektor og beskatning

- Adgang til finansiering

- Regulerede erhverv og detailhandel

Sektorspecifik regulering

- Konstruktion og telekommunikation

- Energi og transport

- Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv

Forskning, udvikling og innovation

- Finansiering af forskning, uddannelse og innovation

Kilde: Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. udfordringer for investeringer i EU-landene

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 10:

Status for Basel-komitéens arbejde

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

På ECOFIN 12. juli 2016 ventes Kommissionen at give en status vedr. den internationale

Basel-komités udarbejdelse af reguleringsstandarder på det finansielle område. Der er ikke lagt

op til konkrete beslutninger herom på det kommende ECOFIN.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. Basel-standarder og bankunionen forelagt Folketin-

gets Europaudvalg, især notaterne forud for ECOFIN 8. december 2015, 8. marts 2016 og

17. juni 2016.

2. Baggrund og formål

På ECOFIN 12. juli 2016 ventes en status for Basel-komitéens udarbejdelse af

reguleringsstandarder på det finansielle område på baggrund af den finansielle

krise. Standarderne er vejledende og har ikke direkte lovgivningsform, men stan-

darderne ventes omsat i lovgivning, herunder i EU. Basel-komitéens aktuelle ar-

bejde vedrører særligt resterende standarder under Basel III og nye standarder

under Basel IV:



Et gearingskrav (Basel III)



Krav om stabil finansiering (NSFR) (Basel III)



Et revideret kapitalgulv (Basel IV)



Revision af standardmetoden (Basel IV)



Revision af metoden for interne modeller (Basel IV)

Revisionen af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR), som blev vedtaget i 2013,

implementerer størstedelen af de såkaldte Basel III-standarder. Resterende Basel

III-standarder i form af et gearingskrav og NSFR forventes indført i EU med en

kommende revision af CRD IV/CRR, hvor Kommissionen ventes at fremsætte

forslag ultimo 2016. Forslaget forventes også at indeholde et krav om nedskriv-

ningsegnede passiver (TLAC), efter anbefaling fra Financial Stability Board (FSB

– finansielt forum for G20-lande). Herefter vil forslaget skulle forhandles mellem

Rådet og Europa-Parlamentet.

Basel-komitéen arbejder aktuelt på nye standarder, de såkaldte Basel IV-

standarder. Disse er endnu under udarbejdelse og ventes ikke at indgå i den

kommende revision af CRD IV/CRR, men ventes evt. først indført i EU senere.

Forslag herom vil skulle forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Formålet med dette arbejde er generelt at reducere udsving i kreditinstitutternes

risikobaserede kapitalkrav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af

forskelle i reelle risici. Formålet er i sammenhæng hermed at styrke tilliden til insti-

tutternes kapitalgrundlag. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke i sig selv at øge

kapitalkravet til institutterne væsentligt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Der er ikke lagt op til konkrete beslutninger på det kommende ECOFIN om gen-

nemførelse i EU af Basel-standarder. Det er generelt endnu uklart, i hvilken form

Kommissionen vil lægge op til, at standarderne gennemføres i EU.

Indhold og status for de ovenfor nævnte standarder er beskrevet nedenfor.

Det bemærkes, at gennemførelsen i EU af Basel-standarder indgår i en bredere

kontekst om styrkelse af bankunionen, som indebærer en fælles indskydergaranti

(EDIS), tiltag til yderligere reduktion af risiko for bankkriser, samt en fælles per-

manent offentlig bagstopper (”backstop”) for den fælles afviklingsfond (SRF).

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning

om aktionærer og kreditorers tilgodehavender (bail-in) og de sektorfinansierede

midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Gennemførelse af Basel-standarder i EU indgår som et risikoreduktionstiltag og

vil vedrøre EU-lovgivning og vil derfor omfatte alle EU-lande.

3. Formål og indhold

Et gearingskrav (Basel III)

I Basel III indgår et gearingskrav på 3 pct., og evt. højere for globale systemiske

banker (G-SIBs). Basel-komitéen lægger op til, at kravet skal gælde fra 2018. Et

gearingskrav er et minimumskrav til gearingsgraden, dvs. et kreditinstituts kapital-

grundlag set ift. dets samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, fx udlån.

Gearingskravet er et ikke-risikovægtet kapitalkrav, hvor alle eksponeringer tildeles

samme kapitalkrav, uanset risiko. Det er i modsætning til de nuværende risikoba-

serede kapitalkrav, hvor kapitalkravene afhænger af risikoen på fx udlån. Et gea-

ringskrav vil være et supplement til de nuværende risikobaserede kapitalkrav.

Formålet med et gearingskrav er generelt at sikre et minimum af egenkapital i kre-

ditinstitutter, uafhængigt af risikoen på eksponeringerne. Gearingskravet kan bi-

drage til at imødegå opbygningen af en for lav gearingsgrad og reducere risikoen

for, at kreditinstitutter får behov for at reducere deres eksponeringer markant i

løbet af kort tid med finansielle og realøkonomiske konsekvenser til følge. Det

skal ses i lyset af, at når kreditinstitutter har en lav gearingsgrad, så vil et givent tab

alt andet lige kunne medføre et større behov for institutterne for at reducere deres

eksponeringer og opnå samme gearingsgrad igen, sammenlignet med hvis institut-

tet i udgangspunktet havde en højere gearingsgrad.

Basel-komitéen har endnu ikke endeligt færdiggjort sin standard om gearingskra-

vet. Det ventes at ske i september 2016. Den europæiske bankmyndighed (EBA)

skal udarbejde en rapport og en anbefaling til Kommissionen om, hvorvidt og i

hvilken form et gearingskrav bør indføres i EU. Både rapporten fra EBA og Ba-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

sel-komitéens endelige standard forventes at danne basis for Kommissionens for-

slag om et gearingskrav. Rapporten ventes offentliggjort i juli 2016.

Krav om stabil finansiering (NSFR) (Basel III)

Basel III indeholder et krav om stabil finansiering (NSFR). NSFR skal sikre, at

institutternes udlån og andre aktiver i højere grad skal være stabilt finansieret, dvs.

være finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange løbetider. Kravet

om stabil finansiering skal konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid vil kunne

fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder det eksisterende udlån, mindst 1 år

ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.

Basel-komitéen lægger op til, at NSFR skal indføres fra 2018. EBA har lavet en

rapport i december 2015, som anbefaler, at EU indfører et NSFR-krav på linje

med standarden fra Basel-komitéen.

Et revideret kapitalgulv (Basel IV)

Basel-komitéen arbejder på at revidere det såkaldte kapitalgulv (”Basel I-gulvet”),

der gælder for kreditinstitutter, der opgør deres kapitalbehov (kapitalkrav) efter de

såkaldte interne modeller (IRB-metoden – Internal Rating-Based), hvilket i praksis

er de kreditinstitutter, som er udpeget som værende systemisk vigtige – SIFI’erne.

Brug af IRB-metoden betyder, at kreditinstitutter – inden for regulering og tilsyn

– bruger egne interne risikomodeller til at estimere de risikovægte, der indgår i

opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. De risikovægtede eksponeringer

er grundlaget i fastsættelsen af kapitalkravet til kreditinstitutterne. Under stan-

dardmetoden er risikovægte for de forskellige eksponeringsklasser regulerings-

mæssigt fastsatte og er ens for alle institutter. Standardmetoden anvendes primært

af de mindre kreditinstitutter.

Regler om kapitalgulve – alt efter udformningen – indebære en eller flere nedre

grænser for institutternes risikovægte beregnet ved interne modeller og dermed en

nedre grænse for kapitalkravet til institutterne (kapitalbehovet). Reglerne sætter

således en nedre grænse for, hvor lavt et kreditinstitut må vurdere risikoen på fx

sine udlån, og derfor også hvor lidt egenkapital instituttet må holde for at dække

denne risiko. Basel-komitéen har endnu ikke truffet beslutning om kapitalgulvets

konkrete konstruktion. Når de nedre grænser for institutternes risikovægte er hø-

jere end de risikovægte, som institutterne selv beregner, så siges de nedre grænser

at være bindende. De indebærer så et højere risikobaseret kapitalkrav sammenlig-

net med hvad det ville have været i fraværet af grænserne.

Formålet med et kapitalgulv er generelt det samme som med et gearingskrav, dvs.

sikre et minimumsniveau af kapital uafhængigt af risikoen på et instituts ekspone-

ringer. Kapitalgulve kan potentielt indsnævre forskelle i risikovægte og i kapital-

krav og imødegå, at der ikke kommer forretningsområder med uholdbart lave

risikovægte.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Basel-komitéen har foreløbigt skitseret niveauet for det reviderede kapitalgulv til

60-90 pct. af kapitalkravet opgjort efter den reviderede standardmetode, som Ba-

sel-komitéen aktuelt også arbejder på (se uddybning nedenfor).

Basel-komitéen forventes at komme med sit endelige forslag til revideret kapital-

gulv i slutningen af 2016.

Revision af standardmetoden (Basel IV)

Basel-komitéen arbejder aktuelt på en revision af standardmetoden til opgørelse af

et kreditinstituts kapitalbehov. Kapitalkravet opgjort under standardmetoden er et

risikobaseret kapitalkrav, dvs. kapitalkravet tager højde for risikoen på de forskel-

lige eksponeringstyper. Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige

eksponeringsklasser reguleringsmæssigt fastsatte og er ens for alle institutter.

Standardmetoden danner grundlag for beregning af kapitalgulvet, hvorved det

også vil få betydning for SIFI’erne, der anvender IRB-metoden, jf. ovenfor.

Arbejdet med at revidere standardmetoden er en del af Basel-komiteens arbejde

med at reducere udsving i institutternes kapitalprocenter, som ikke kan forklares

af forskelle i reelle risici, samt styrke tilliden til institutternes kapitalgrundlag ved at

forbedre konsistens og sammenlignelighed på tværs af institutterne.

De risikovægte som følger af den nuværende standardmetode baserer sig i nogle

tilfælde på eksterne kreditvurderinger, hvor det lægges til grund, at eksponeringer

med en lavere kreditvurdering indebærer større risiko og derfor en højere risiko-

vægt og modsat. Basel-komitéen lægger mht. den reviderede standardmetode op

til, at anvendelsen af eksterne kreditvurderinger begrænses. Dette sker for at styr-

ke institutternes egen overvågning og risikostyring. Basel-komitéen ønsker også

med forslaget at fjerne de nationale valgmuligheder i reguleringen for at øge sam-

menligneligheden i kapitalkravene på tværs af institutter. Disse valgmuligheder

giver mulighed for forskellige tilsynsbaserede vurderinger under standardmetoden.

Basel-komitéen forventes at komme med sit endelige forslag til revideret stan-

dardmetode i slutningen af 2016.

Revision af metoden for interne modeller (Basel IV)

Med Basel II-standarderne, som er gennemført i EU i 2007, kan kreditinstitutter –

inden for regulering og tilsyn – benytte interne modeller (IRB-metoden) til opgø-

relse af deres kapitalbehov.

Basel-komitéen arbejder på at revidere rammerne for brug af IRB-metoden. Revi-

sionen har to overordnede formål. Formålet med ændringerne er at øge sammen-

ligneligheden af opgørelsen af kapitalbehovet på tværs af institutter, og at mindske

forskellene i forskellige institutters beregninger.

Basel-komiteen lægger bl.a. op til, at anvendelsen af IRB-metoden begrænses på

nogle typer af eksponeringer (porteføljer). Det gælder særligt porteføljer, hvor der

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorfor Basel-komitéen vurderer, at det ikke

her er hensigtsmæssigt, at institutterne anvender IRB-metoden.

Basel-komitéen foreslår derudover at sætte nye minimumsværdier for de paramet-

re, som IRB-institutterne har tilladelse til selv at beregne. De vedrører særligt pa-

rametre for sandsynligheden for misligholdelse (dvs. sandsynligheden for at en

låntager ikke kan tilbagebetale sit lån til kreditinstitutter), kreditinstituttets tab gi-

vet misligholdelse og eksponeringens størrelse ved misligholdelse. Disse paramet-

re indgår i institutternes IRB-metoder og har i sidste ende betydning for, hvor

stort institutternes kapitalbehov opgøres til at være.

Basel-komitéen forventes at komme med sit endelige forslag til revision af meto-

den for interne modeller i slutningen af 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ved nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til gennemførelse af Basel-

standarder i EU, vil Europa-Parlamentet være medlovgiver. Europa-Parlamentets

nærmere holdning til de overfor beskrevne Basel-standarder kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gennemførelse af Basel-standarder i EU vil kunne have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Disse vil skulle vurderes nærmere, når der måtte bliver fremsat

konkrete forslag.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af Basel-standarder i EU ventes som udgangspunkt ikke at have

statsfinansielle konsekvenser Dette vil dog skulle vurderes nærmere, når der måtte

bliver fremsat konkrete forslag.

8. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan have samfunds- og erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkre-

te forslag måtte blive fremsat.

Generelt kan det have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter at

adressere risici, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den eksi-

sterende regulering. Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan dog også give

problemer for kreditinstitutter såsom dansk realkredit, givet dansk realkredits sær-

lige forretningsmodel med boliglån med lav risiko. Basel-standarderne er generelt

udformet med store internationale banker for øje og ikke særlige forretningsmo-

deller som dansk realkredit. Konsekvenserne for dansk realkredit af gennemførel-

sen af Basel-standarder i EU vil afhænge af, i hvilken form de gennemføres i EU.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Det bemærkes, at Basel-komitéen løbende har haft åbne høringer om sine overve-

jelser om kommende ændringer i standarderne.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at kunne tage en status for Basel-komitéens arbejde til efterret-

ning. Landene ventes generelt at støtte gennemførelsen af Basel-standarder i EU.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage status for Basel-komitéens arbejde til efterretning.

Regeringen finder det af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af globale

standarder i EU, herunder fra Basel-komitéen, tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit, da det ellers

kan få store negative konsekvenser for danske realkreditinstitutter og Danmark.

Det er en central prioritet for regeringen i EU-arbejdet med finansiel regulering.

Regeringen finder det centralt, at det risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-

raden i kapitalkravsreguleringen i EU, og at det dermed i udgangspunktet er de

risikobaserede krav, som stiller det højeste kapitalkrav til institutterne (binder in-

stitutterne). Dette er relevant ved indførelsen af ikke-risikobaserede kapitalkrav

som et gearingskrav og et revideret kapitalgulv. Dette vurderes generelt hensigts-

mæssigt, givet at der er en række fordele forbundet med risikobaserede kapital-

krav. Risikobaserede kapitalkrav, som er reguleret og under tilsyn, understøtter en

hensigtsmæssig fordeling af kapital i økonomien og tilskynder kreditinstitutterne

til hensigtsmæssig at tage og styre risiko. Regeringen lægger generelt vægt på, at

kapitalkrav bedst muligt afspejler eksponeringers risiko.

Der henvises også til regeringen holdning i samlenotater vedr. Basel-standarder og

bankunionen forelagt Folketingets Europaudvalg, især notaterne forud for ECO-

FIN 8. december 2015, 8. marts 2016 og 17. juni 2016.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater vedr. styrkelse af bankunionen, herunder gennemførelse af Basel-

standarder i EU, er forelagt Folketingets Europaudvalg bl.a. forud for ECOFIN 8.

december 2015, 8. marts 2016 og 17. juni 2016. Regeringen har udarbejdet grund-

og nærhedsnotat om forslaget til fælles indskydergaranti (EDIS), som er tilsendt

Folketingets Europaudvalg d. 13. januar 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 11:

Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og

kampen mod skatteunddragelse mv.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 12. juli at præsentere en meddelelse, der opsummerer den

hidtidige indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og skat-

teundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning mv. samt kommer med bud på yderligere tiltag.

Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-

krete forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har over de seneste år præsenteret en række forslag for at styrke

samarbejdet i EU om at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i form af

aggressiv skatteplanlægning mv. og øge gennemsigtigheden:



ECOFIN enedes 14. oktober 2014 om en ændring af direktivet om admini-

strativt samarbejde på skatteområdet (DAC2), der indebærer automatisk

udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder om fi-

nansielle konti og renteindtægter mv. Reglerne implementerer en OECD-

standard på området. I forlængelse heraf er også indgået aftaler om automa-

tisk informationsudveksling med Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San

Marino, og en lignende aftale ventes snarest med Monaco.



ECOFIN enedes 6. oktober 2015 om endnu en ændring i direktivet om

administrativt samarbejde (DAC3), der indebærer automatisk udveksling af

oplysninger om skatteafgørelser mellem myndighederne i EU-landene fra

2017. Reglerne var en reaktion på de såkaldte Lux-leaks. Kommissionen

forfølger i forlængelse af Lux-leaks også aktivt sager, hvor særlige skatteinci-

tamenter til udvalgte virksomheder kan udgøre ulovlig statsstøtte.



ECOFIN enedes 8. marts 2016 om yderligere en ændring i direktivet om

administrativt samarbejde (DAC4), der indebærer krav til store virksomhe-

der om at rapportere til myndighederne om deres aktiviteter og selskabs-

skattebetalinger opdelt på de lande, virksomheden er aktiv i (såkaldt ”land

for land”-rapportering), og at myndighederne skal udveksle denne informa-

tion. Reglerne implementerer ligeledes en OECD-standard på området.



I tillæg til allerede indførte krav om offentlighed om skattebetalinger for

finansielle institutioner, udvindingsindustrier mv., foreslog Kommissionen i

april 2016 offentlighed om de større virksomheders skattebetalinger opdelt

på de EU-lande, de er aktive i, samt på skattely (og aggregeret for resten af

verden). Forslaget forhandles aktuelt i konkurrenceevnerådet (COMPET)

som ændring af regnskabsdirektiverne.



ECOFIN enedes 25. maj 2016 om en ekstern strategi på skatteområdet,

herunder at igangsætte arbejdet med en fælles EU-sortliste over usamar-

bejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet. Kommissionen ventes snarest

at præsentere en foreløbig vurdering af alle tredjelande for adfærdskodeks-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren



gruppen mhp. hurtig identifikation af lande til yderligere dialog senere i år.

Kommissionen vil også drøfte en evt. international sortliste med OECD.

ECOFIN enedes 17. juni 2016 om ”skatteundgåelsesdirektivet” med en

række regler rettet mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning (bl.a.

udsprunget af OECD’s anbefalinger på området).

I lyset af især Panama-skandalen

finder Kommissionen og mange EU-lande, at

der bør gøres mere. Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen på ECO-

FIN, og ikke forhandlinger herom, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-

krete forslag.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse, der opsummerer den hidtidige

indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og

aggressiv skatteplanlægning, jf. ovenstående oversigt.

Det ventes også, at meddelelsen vil komme med forslag til yderligere skridt for at

følge op på de problemer, der bl.a. blev synliggjort i forbindelse med Panama-

skandalen og sikre mere fair, transparent og effektiv beskatning. Det ventes at

gælde:



Kommissionen opfordrer til hurtig enighed om den kommende revision af

hvidvaskdirektivet (se separat dagsordenspunkt). Det gælder også tiltag om

udveksling af information mellem myndighederne om ejerskab af selskaber

mv. som evt. vil blive understøttet af en yderligere revision af direktivet om

administrativt samarbejde på skatteområdet.



Kommissionen overvejer desuden aktuelt mulige tiltag, herunder gennem-

sigtighedskrav, rettet mod banker og andre mellemmænd, der er involveret i

skattely-transaktioner. Kommissionen vil igangsætte en høring herom i ef-

teråret. Der lægges op til tæt samarbejde med OECD og andre.



Kommissionen vil løbende overvåge behovet for yderligere (horisontale)

tiltag ift. beskyttelse af whistleblowers i tillæg til de beskyttelsesforanstalt-

ninger som allerede er påkrævet i en række specifikke retsakter (fx det gæl-

dende hvidvaskdirektiv), under respekt for nærhedsprincippet.



Kommissionen ventes (som tidligere annonceret) at præsentere et nyt for-

slag inden årets udgang vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB) i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan fra juni

2015 om en mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der henvises til sam-

lenotatet oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 8. december 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

3. april 2016 blev der offentliggjort endnu en af de såkaldte skattely-lækager (”Panama Papers”) med omkring i alt 11 mio.

dokumenter. Ifølge pressen har bl.a. bankerne været involveret i at hjælpe deres kunder med at lave skattelykonstruktioner

via Panama.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes generelt, at formålet med de oplistede tiltag bedst kan adresseres på

EU-plan, da skatteundgåelse mv. er et grænseoverskridende fænomen. En nærme-

re vurdering af nærhedsprincippet vil afhænge af de konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ingen konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. En nærmere vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser af

kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle statsfinansielle konsekvenser

af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Det ventes at de nævnte kommende tiltag vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre

skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid afvente det konkrete

forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv erhvervsøkono-

miske konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle erhvervsøkonomiske

konsekvenser af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande ventes overordnet at være positive over for nye tiltag til bekæm-

pelse af skatteunddragelse mv., men de nærmere holdninger til de enkelte elemen-

ter kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er støtter aktivt tiltagene mod skatteunddragelse mv. og vil generelt

være positivt indstillet overfor Kommissionens meddelelse og eventuelle nye til-

tag.

Man vil fra

dansk side tage nærmere stilling til konkrete nye forslag i takt med,

at de bliver fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. De hidtidige tiltag

mod skatteunddragelse mv. har været forelagt Folketingets Europaudvalg, herun-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

der forud for ECOFIN-møderne 14. oktober 2014, 6. oktober 2015, 8. marts

2016, 25. maj 2016 og 17. juni 2016.