ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 325
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

30. juni 2016

16/04892-1

Kommissionens meddelelser ”Europæiske standarder til det 21. år-

hundrede” (KOM(2016) 358) og ”Gennemførelse af Standardise-

ringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-2015” (KOM(2016) 212)

Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremsendte den 1. juni 2016 den såkaldte ”Standardise-

ringspakke”, der indeholder tre meddelelser om udviklingen af europæiske

standarder og det europæiske standardiseringssystem. Sammen med med-

delelsen om prioriterede it-standarder for det digitale indre marked fra

april 2016 (KOM(2016) 176) udgør pakken Kommissionens sammenhæn-

gende vision for et enkelt og effektivt standardiseringssystem.

Meddelelsen om

”Europæiske

standarder til det 21. århundrede”

(KOM(2016) 358) sætter rammen for en modernisering af det europæiske

standardiseringssystem og den måde standarder udvikles på i Europa. I

meddelelsen lanceres Det Fælles initiativ, som skal skabe et bedre sam-

arbejde mellem de forskellige aktører i det europæiske standardiserings-

system. Initiativet blev annonceret i Kommissionens strategi for det indre

marked fra oktober 2015 (KOM (2015) 550). Desuden foreslår Kommis-

sionen, at der iværksættes en årlig interinstitutionel dialog mellem Euro-

pa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemførslen af EU’s

standardiseringspolitik.

Den anden meddelelse om ”Gennemførelse af Standardiseringsforord-

ning 1025/2012 i perioden 2013-2015” KOM (2016) 212 er en rapporte-

ring, der er fastlagt i standardiseringsforordningen. Kommissionen har

ikke identificeret større problemer i forbindelse med gennemførelsen af

standardiseringsforordningen, men har identificeret områder, hvor der

kan ske forbedringer. Kommissionen vurderer derfor ikke, at der er behov

for at revidere forordningen, men at der kan tages initiativer af ikke-

juridisk karakter, for at forbedre det europæiske standardiseringssystem

yderligere, herunder det Fælles initiativ om standardisering.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

2/11

Den tredje meddelelse

”Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk

standardisering for 2017” KOM (2016) 357 beskrives i et særskilt grund-

og nærhedsnotat.

Meddelelserne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen fremsendte den 1. juni 2016 meddelelserne ”Europæiske

standarder til det 21. århundrede” KOM (2016) 358 og ”Gennemførelse af

Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-2015” KOM (2016)

212. Meddelelserne er en del af den såkaldte Standardiseringspakke, som

indgår i Kommissionens opfølgning på sin strategi for Det indre marked

”Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virk-

somhederne” (KOM (2015) 550).

I standardiseringspakken indgår endvidere

”Det årlige EU-arbejdsprogram

for europæisk standardisering for 2017” (KOM(2016) 357, som beskrives

i særskilt grund- og nærhedsnotat, samt et arbejdsdokument fra Kommis-

sionen om servicestandarder.

Meddelelserne bygger videre på standardiseringsforordningen fra 2012.

Formål og indhold

Europæiske standarder til det 21. århundrede

Meddelelsen sætter rammen for en modernisering af det europæiske stan-

dardiseringssystem og den måde standarder udvikles på i Europa. I med-

delelsen lanceres Det Fælles initiativ, som skal skabe et bedre samarbejde

mellem de forskellige aktører i det europæiske standardiseringssystem,

med det formål at understøtte Kommissionens prioriteter og bidrage til

jobs og vækst i EU.

Det Fælles initiativ om standardisering er et offentligt-privat partnerskab

mellem partnere i det europæiske standardiseringssystem, herunder euro-

pæiske og nationale standardiseringsorganisationer, branche- og industri-

organisationer, organisationer der repræsenterer SMV-, forbruger-, ar-

bejdstager- og miljøinteresser, EFTA, medlemsstater og Kommissionen.

Partnerskabet har udarbejdet en fælles vision for at modernisere, priorite-

re og strømline udarbejdelsen af europæiske standarder. Der skal skabes

et nyt momentum så industriens, forbrugernes og andre interessenters

behov afspejles effektivt i europæiske standarder. Det skal sikre, at Euro-

pa også fremover forbliver et globalt udviklingscenter for standardisering.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

3/11

Visionen skal realiseres gennem en række initiativer frem mod udgangen

af 2019.

Det fælles initiativ omfatter 15 initiativer fordelt på følgende tre områder:

1. Viden-spredning, uddannelse og forståelse af det europæiske stan-

dardiseringssystem

2. Koordinering, samarbejde, transparens og inklusion

3. Konkurrenceevne og den internationale dimension

Et velfungerende standardiseringssystem bidrager til at øge konkurrence-

evnen og nationale studier viser, at standarder har en positiv effekt på

økonomisk vækst og konkurrenceevne. Studier i Frankrig, Tyskland og

UK viser fx, at standarder bidrager til væksten i BNP med henholdsvis

0,8 pct. (Frankrig), 0,3 pct. (UK) og 0,9 pct. (Tyskland). Studierne angi-

ver også, at standarder bidrager til kvalitet i produkter og tjenesteydelser.

Standarder er også med til at åbne markeder både i EU og globalt og un-

derstøtter dermed europæisk eksport og handel. Europæiske standardise-

ringsorganisationer som CEN/CENELEC og ETSI samarbejder derfor

med ISO og IEC for at udarbejder standarder, der kan anvendes globalt.

Europæiske standarder er frivillige, markedsdrevne og besluttet gennem

europæiske standardiseringsorganisationer. De erstatter modstridende

nationale standarder i alle 28 medlemsstater og gør dermed livet lettere

for virksomhederne, særligt SMV’er. Standarderne opdateres jævnligt for

at omfatte og formidle ny viden og teknologi. Der findes pt. 20.000 stan-

darder på produktområdet og 35.000 standarder på det elektrotekniske

område.

Harmoniserede europæiske standarder er en særlig slags standarder, som

udvikles på opdrag af Kommissionen, gennem såkaldte mandater, for at

understøtte harmoniseret lovgivning. Virksomhederne kan vælge at bruge

en harmoniseret standard og kan derefter regne med, at deres produkter

overholder en given lovgivning. Det giver virksomhederne mulighed for

direkte at sælge deres produkter eller tjenesteydelser på hele det indre

marked med næsten 500 millioner forbrugere uden yderligere tilpasning.

Der findes pt. 4000 harmoniserede standarder på produktområdet og næ-

sten 500 harmoniserede standarder på det elektrotekniske område.

Forventede resultater af Det fælles initiativ for standardisering

Parterne bag det Fælles initiativ for standardisering vil gøre udviklingen

af standarder hurtigere. I 2009 var den gennemsnitlige udviklingstid for

en europæisk standard 60 måneder, i 2013 var den 36 måneder. Der skal

bruges nye metoder til at halvere produktionstiden frem mod 2020 med

respekt for inklusion og kvalitet i standarderne. Standarder til tiden hand-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

4/11

ler også om en tidlig inddragelse af forskningsresultater, og der skal ud-

vikles nye metoder til samarbejde bl.a. i forhold til forsknings- og udvik-

lingsprogrammer som Horizon 2020.

Viden-spredning, uddannelse og forståelse af det europæiske standardise-

ringssystem

Det fælles initiativ for standardisering skal sprede viden og uddannelse i,

hvordan man kan bruge standarder til at fremme konkurrenceevnen, her-

under også i europæisk og national offentlig regulering og offentligt ind-

køb.

Koordinering, samarbejde, transparens og inklusion

Initiativet skal også skabe et bedre overblik over, hvilke aktiviteter der er

sat i gang og føre til en bedre prioritering af indsatserne. Kommissionen

vil få lettere ved at følge med i de forslag til harmoniserede standarder,

der er udviklet i standardiseringsorganisationerne, men endnu ikke sat i

kraft af Kommissionen.

Konkurrenceevne og den internationale dimension

Initiativet sætter også fokus på at skabe sammenhæng mellem europæisk

og international standardisering og på at udbrede det globale kendskab til

den europæiske reguleringsmodel, hvor lovgivning understøttes af stan-

darder.

Initiativet refererer til Kommissionens meddelelse fra april 2016 om prio-

riterede standarder og understreger, at der i europæisk sammenhæng fore-

trækkes åbne og tværgående øko-systemer til udvikling af standarder,

frem for eksklusive (proprietære) eller rent nationale tilgange og standar-

der, der begrænser mulighederne for at systemer kan fungere sammen

(interoperabilitet).

Med initiativet sættes også fokus på udviklingen af servicestandarder, og

Kommissionen har i forbindelse med standardiseringspakken offentlig-

gjort et arbejdspapir med en første analyse af behovene for udvikling af

servicestandarder.

Endelig sættes der tre pilotprojekter i gang, som skal skabe klarhed over

brugen af standarder i byggesektoren, skabe øget kendskab til brug af

standarder i offentligt indkøb, samt forbedre mulighederne for at europæi-

ske SMV’er og repræsentanter for sociale og samfundsmæssige interesser

kan deltage i udviklingen af internationale standarder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

5/11

Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden

2013-2015

Rapporten evaluerer standardiseringsforordningens gennemførelse i peri-

oden 2013-15.

Standardiseringsforordningen indførte, at de europæiske og nationale

standardiseringsorganisationer skulle offentliggøre deres arbejdspro-

grammer på deres hjemmesider. Det er sket og har som forventet ført til

en større grad af transparens, selvom der fortsat er plads til forbedring.

Relevante interessenters muligheder for at deltage i standardisering er

blevet forbedret, men kan styrkes yderligere. Det kan stadig være svært

for SMV’er både at påvirke og anvende standarder. De såkaldte Annex III

organisationer, der repræsenterer forbruger-, arbejder-, SMV- og miljøin-

teresser, og som fik en styrket position med standardiseringsforordningen,

møder begrænsninger både på europæisk og internationalt niveau. Det er

især SMV-interesserne, som gør sig gældende, mens de andre tre grup-

pers involvering er mere begrænset. I perioden 2013-2014 har fire organi-

sationer modtaget europæisk finansiering med henblik på at repræsentere

disse interesser. De nationale standardiseringsorganisationer rapporterer

om øget deltagelse på nationalt niveau af de fire nævnte samfundsinteres-

ser i løbet af perioden.

Produktionstiden for europæiske standarder er blevet reduceret markant i

perioden, primært på grund af industriens behov. Nye tiltag, i forhold til

partnerskabsaftaler og operationelle tilskud på den ene side og tidlig in-

volvering af interessenterne på den anden side, vil formentlig yderligere

forkorte produktionstiden.

EU bidrager til europæisk standardisering med mellem 20 og 25 mio.

Euro om året. Tilskuddet til de europæiske standardiseringsorganisationer

ligger på 35-40 pct. af deres indkomst og 75-100 pct. af indkomsten for

de organisationer, der repræsenterer de samfundsmæssige interessenter

(Annex III organisationerne). Eksperter deltager endvidere i at udforme

europæiske standarder gennem arbejdet i de europæiske standardiserings-

organisationer for en estimeret værdi af 1000 mio. Euro hvert år (inklusi-

ve arbejdstimer, rejseomkostninger m.m.).

For så vidt angår de administrative byrder i forbindelse med den europæi-

ske finansiering vurderes den af Annex III organisationerne at være steget

på grund af forordningen, mens Kommissionen ikke mener, at dette un-

derstøttes af data. I forbindelse med den årlige bevilling til Annex III or-

ganisationer vurderes det dog som et problem, at der skabes unødig usik-

kerhed om finansieringen, idet finansieringen er etårig. Kommissionen vil

se på, hvordan man evt. kan reducere de administrative byrder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

6/11

IKT interessentplatformen, som blev indført med standardiseringsforord-

ningen, vurderes at have skabt øget transparens i forhold til it-

standardisering. Der er allerede blevet vedtaget en række tekniske speci-

fikationer til brug for offentligt indkøb.

Bidraget fra det europæiske standardiseringssystem til EU’s konkurrence-

evne er blevet bekræftet i tidligere studier og gennem nationale studier i

fx Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Der er dog på nuværende tids-

punkt ikke tilstrækkelige data til at beskrive effekten af forordningen.

Hver af de eksisterende europæiske standarder erstatter potentielt 33 for-

skellige nationale standarder og det europæiske standardiseringssystem

bidrager således væsentligt til et velfungerende indre marked.

Konklusion

Europæiske standarder til det 21. århundrede

Med Standardiseringspakken, meddelelsen i april 2016 om it-standarder

og det Fælles initiativ om standardisering, har Kommissionen udarbejdet

en sammenhængende vision for det europæiske standardiseringssystem,

der skal modernisere den måde standarder produceres på i Europa. Der

skal skabes et nyt momentum så industriens, forbrugernes og andre inte-

ressenters behov afspejles effektivt i europæiske standarder. Det skal sik-

re, at Europa også fremover forbliver et globalt udviklingscenter for stan-

dardisering.

Kommissionen vil nedsætte en styregruppe med Kommissionen som for-

mand, der skal følge indsatsernes fremdrift og identificere nye indsatser,

hvor det er relevant. Styregruppen er en uformel gruppe, som ikke har

indflydelse på Standardiseringsforordningen eller på Kommissionens

prærogativer. Indsatserne i det Fælles initiativ om standardisering skal

gennemføres frem til udgangen af 2019.

Kommissionen vil endvidere skabe mere sammenhæng mellem EU’s

standardiseringsinstrumenter, som

omfatter

Det

årlige EU-

arbejdsprogram for standardisering, IT køreplanen, Standardiseringskomi-

teen og IKT interessentplatformen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Det årlige EU-arbejdsprogram for

standardisering skal der hvert forår sikres en grundig dialog med Europa-

Parlamentet, Det europæisk økonomiske og sociale udvalg og Det euro-

pæiske Regionsudvalg om fremdriften i europæisk standardisering med

udgangspunkt i en årlig rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

7/11

Kommissionen vil endvidere, som efterspurgt af Rådet i rådskonklusio-

nerne fra marts 2015, udarbejde en analyse af de økonomiske effekter af

standardisering på EU plan, som supplement til eksisterende nationale

studier.

Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden

2013-2015

Standardiseringsforordningen har bidraget til øget transparens og inklusi-

on i det europæiske standardiseringssystem, forøget systemets effekt i

forhold til det indre marked og revideret reglerne for EU’s støtte til de

europæiske standardiseringsorganisationer og Annex III organisationerne.

Kommissionen har ikke identificeret større problemer i gennemførelsen af

standardiseringsforordningen, men der er blevet identificeret områder,

hvor der stadig kan gennemføres forbedringer. Kommissionen vurderer

derfor ikke, at der er behov for at revidere den gældende standardiserings-

forordning. Der skal rapporteres om forordningens gennemførelse til Rå-

det og Europa-Parlamentet igen om fem år. Kommissionen mener der-

imod, at der kan tages initiativer af ikke-juridisk karakter for at forbedre

det europæiske standardiseringssystem yderligere, herunder det Fælles

Initiativ om standardisering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det forventes, at de initiativer, der er angivet i meddelelserne,

samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser afledt af en

forbedret konkurrenceevne. Det er muligt, at arbejdsprogrammet følges op

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

8/11

af konkrete retsakter eller initiativer, der vil kunne medføre statsfinansielle

konsekvenser. Disse kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelserne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens meddelelse er sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 2. juni med frist for bidrag

den 16. juni 2016. I den forbindelse er følgende bemærkninger modtaget:

DI bakker op om Kommissionens prioritering af standardiseringsområdet.

Eksistensen af standarder øger konkurrenceevnen og har stor betydning for

global samhandel, så det er vigtigt at der etableres en platform, hvor der

målrettet arbejdes med at modernisere og prioritere den måde standardise-

ringsarbejdet i Europa fungerer på. Standarder har en afgørende rolle i for-

bindelse med eller i stedet for lovgivning og indgår som et væsentligt ele-

ment i eksisterende og kommende handelsaftaler.

DI understreger vigtigheden af, at alle relevante interessenter bidrager til at

udvikle rammerne for standardiseringsarbejdet, og at danske myndigheder

er engagerede i standardiseringsarbejdet både på nationalt, europæisk og

internationalt plan.

DI bakker op om Kommissionens ”Joint Initiative for Standardisation”, som

beskriver rammerne for en frivillig fælles fremadrettet indsats på tværs af

interessenter. DI finder det væsentligt at Danmark fortsætter sit engagement

i initiativet og gerne bidrager aktivt til at konkrete aktiviteter kan gennemfø-

res. DI har særlig interesse i indsatsen 6 ”Improve the exchange of infor-

mation and dialogue with industry through a Standards Market Relevance

Roundtable (SMARRT)”. Industrien bør, i lighed med Annex III organisati-

onerne, have mulighed for at være i direkte dialog med Kommissionen om

standardiseringspolitiske prioriteringer, i særdeleshed spørgsmål om mar-

kedsrelevans.

I det omfang standarder indgår i konkret lovgivning finder DI det vigtigt, at

også industrien har adgang til viden om Kommissionens planer for udvik-

ling af standarder og har mulighed for at kommentere på dem inden et

egentligt forslag til arbejdsprogram udarbejdes.

DI er enig i, at der kan ligge et stort potentiale i at udarbejde standarder in-

den for hhv. it og tjenesteydelser. Man skal dog sikre sig at, at standarderne

efterspørges og er baserede på markedets behov på en case by case basis og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

9/11

efter grundig høring hos relevante interessenter. Det skal analyseres om

fordelene ved at udvikle standarden er tilstrækkelig store til at berettige ud-

viklingsomkostningerne.

DI mener, at Kommissionen bør være særlig påpasselig med at implemente-

re en top-down tilgang til udviklingen af standarder, når det gælder tjeneste-

ydelser, da ydelserne i større udstrækning end varer afhænger af forhold, der

kan være svære at standardisere, som fx interaktion mellem mennesker,

kundernes oplevelser m.m. Standarder for tjenesteydelser kan dog være

brugbare, hvis de medvirker til at øge kvaliteten af produkterne og den leve-

rede service ved at være guidelines, som virksomhederne kan arbejde efter.

Hvis ovenstående principper bliver fulgt, er der interesse fra virksomheder-

ne til at bidrage til udviklingen af europæiske standarder for tjenesteydelser.

DI finder det positivt, at Kommissionen fremover vil monitorere udviklin-

gen af service standarder, for at undgå konflikter mellem forskellige stan-

darder.

I forhold til it-området, finder DI at det er afgørende, at der fra dansk side er

særligt fokus på udvikling og udbredelse af internationale standarder med

henblik på at styrke nye markeds- og eksportmuligheder for danske virk-

somheder. Traditionelt holder danske it-virksomheder en stærk førerpositi-

on, fx indenfor greentech, forvaltningsløsninger, sundhedsteknologi og sko-

le-it, som i langt højere grad kan sættes i spil i form af øget eksport af løs-

ninger til andre lande.

DI er ikke i tvivl om, at jo mere Danmark kan påvirke den internationale

standardiseringsdagsorden, des mere vil danske virksomheder og forbrugere

generelt opleve større sammenhæng og dermed tryghed, når de agerer på

tværs af landene i det digitale marked.

Givet standarders betydning for det indre marked, finder DI det naturligt, at

arbejdet omkring standardisering også indgår i den inter-institutionelle dia-

log mellem EU-institutionerne, ligesom DI finder det naturligt at afdække

de økonomiske konsekvenser af standardisering på europæisk niveau.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om andre landes

holdninger til meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Europæiske standarder til det 21. århundrede

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

10/11

Regeringen hilser Kommissionens meddelelser velkomne og støtter visio-

nen og indsatserne i det Fælles initiativ for standardisering.

Udviklingen af relevante standarder til tiden koordineret med udviklingen

af globale standarder kan sikre markedsadgang og øget eksport til såvel

EU’s øvrige medlemsstater, som globalt.

Regeringen imødekommer, at der arbejdes fokuseret med indsatserne un-

der de tre områder 1) Viden-spredning, uddannelse og forståelse af det

europæiske standardiseringssystem 2) Koordinering, samarbejde, transpa-

rens og inklusion 3) Konkurrenceevne og den internationale dimension.

Regeringen støtter endvidere, at der nedsættes en styregruppe, der skal

følge indsatsernes fremdrift og identificere nye indsatser, hvor det er rele-

vant. Der skal fra dansk side arbejdes for at fremme et velfungerende in-

dre marked gennem anvendelse af standarder i forbindelse med regulering

og offentlige indkøb, samt for at industrien får mulighed for at være i di-

rekte dialog med Kommissionen om standardiseringspolitiske prioriteringer,

i særdeleshed spørgsmål om markedsrelevans.

Regeringen ønsker endvidere, at der fra dansk side arbejdes aktivt for, at

indsatsen om byggevarer under det Fælles initiativ for standardisering om-

fatter en modernisering af rammerne og processerne omkring mandater for

nye standarder om byggevarer, herunder at der sikres gennemsigtighed i

processerne, brugbare og forståelige standarder og hurtigere og mindre

komplicerede beslutningsprocesser.

Danmark ønsker, at ovennævnte forhold indgår i det kommende arbejde

med præciseringen af standardiseringspagten, REFIT–platformen og det

opfølgende arbejde på Kommissionens fitnesscheck. Danmark vil deltage

aktivt i dette arbejde med henblik på at fremføre disse synspunkter. Herun-

der deltagelse i det konkrete pilotprojekt, der er foreslået i Kommissionens

meddelelse.

Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden

2013-2015

Regeringen er enig med Kommissionen i, at Standardiseringsforordnin-

gen har bidraget til øget transparens og inklusion i det europæiske stan-

dardiseringssystem, og at den har forøget systemets effekt i forhold til det

indre marked.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at der ikke er behov

for at revidere den gældende standardiseringsforordning, men at der kan

tages initiativer af ikke-juridisk karakter for at forbedre det europæiske

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Grundnotat om KOMs meddelelser om Europæiske standarder til det 21. århundrede, KOM (2016) 0358, fra erhvervs- og vækstministeren

11/11

standardiseringssystem yderligere, herunder det Fælles Initiativ om stan-

dardisering.

Regeringen noterer sig at Kommissionen skal rapportere om forordnin-

gens gennemførelse til Rådet og Europa-Parlamentet igen om fem år.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.