Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 323
Offentligt
1651264_0001.png
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0359
Offentligt
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.6.2016
COM(2016) 359 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Europa investerer igen
Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag
DA
DA
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0002.png
1. Indledning
Jobs, vækst og investeringer er blandt Juncker-Kommissionens 10 største prioriteter.
Investeringsplanen for Europa
blev fremlagt den 26. november 2014
1
og var startskuddet til
de koordinerede og målrettede tiltag for at stimulere finansieringen af investeringer, som
støttes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF)
(tilsammen EIB-Gruppen). Den indgår i den positive trekant bestående af strukturreformer,
ansvarlige finanspolitikker og investeringer og har tre formål: at sikre, at de knappe offentlige
midler går til at mobilisere private investeringer, som effektivt kan afhjælpe markedssvigt ved
at tiltrække privat kapital, at sikre, at investeringerne når ud i realøkonomien, og at forbedre
rammebetingelserne for investering på europæisk plan såvel som i de enkelte medlemsstater.
Det Europæiske Råd tilsluttede sig investeringsplanen og alle dens enkeltheder i december
2014, idet det opfordrede til en hurtig implementering
2
. EIB-Gruppen fulgte hurtigt op på Det
Europæiske Råds opfordring og påbegyndte allerede i januar 2015 investeringsaktiviteter som
led i planen. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog efterfølgende i al hast det nødvendige
lovgivningsforslag i juli 2015
3
. Det er nu på tide at gøre status over de fremskridt, der er gjort,
og kaste et blik ud i fremtiden.
I de 18 måneder, der er gået siden investeringsplanen blev præsenteret, er betingelserne
for at genoptage investeringer blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og
vækst er ved at vende tilbage.
Den Europæiske Union befinder sig nu i sit fjerde år med
moderat opsving og kunne registrere en vækst på 2 % af BNP i 2015
4
. Investeringsniveauet i
EU faldt betydeligt som følge af finanskrisen, men der er tidlige tegn på forbedringer til trods
for de globale og interne trusler for væksten. Den storstilede indsats, der blev indledt med
investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om den
makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke kan måles øjeblikkeligt.
Investeringerne ventes fortsat at stige gradvist i 2016 og 2017, selv om niveauet ligger under
historisk bæredygtige niveauer (se figur 1).
1
2
3
COM(2014) 903 final.
EUCO 237/14, findes på
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-237-2014-INIT/da/pdf
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2016 om Den Europæiske Fond
for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske
Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013
— Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).
Den europæiske økonomiske forårsprognose 2016 blev offentliggjort den 3. maj 2016 og findes på:
http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2016_spring_forecast_en.htm
4
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0003.png
Figur 1: Udvikling i investeringer i EU
Baseline / fremskrivninger
Historisk norm for reale faste
bruttoinvesteringer under antagelse af en
investeringskvote på 21-22%
3,054
3,031
2,887
2,673
2,730
2,522
2,413
2,539
2,525
2,643
2,566
2,670
2,723
2,775
2,656
2,683
2,858
2,612
Fremskrivninger
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Anm.: Reale faste bruttoinvesteringer, baseline ift. den historiske norm i EU, mia. EUR i 2013-priser.
Det positive momentum skal opretholdes, og vi skal fortsætte bestræbelserne på at
bringe investeringsniveauet tilbage til den langsigtede bæredygtige trend.
Mekanismerne
under investeringsplanen fungerer og skal styrkes for at fortsætte mobiliseringen af private
investeringer i sektorer, som er afgørende for Europas fremtid og stadig præges af
markedssvigt. Det omfatter bl.a. investeringer inden for energi, miljø- og klimaindsatsen
5
,
social og menneskelig kapital
6
og dertil knyttet infrastruktur, sundhed, forskning og
innovation, grænseoverskridende og bæredygtig transport samt den digitale omstilling. EU
råder over åbenlyse og unikke aktiver, som er afgørende for investeringer: det indre marked,
den bedst kvalificerede befolkning i verden, et højt niveau af social beskyttelse og
miljøbeskyttelse samt stabile, forudsigelige, effektive og gennemsigtige retssystemer. Der
findes ingen mirakelløsning til at sikre, at vi på bare få måneder kan udnytte det fulde
5
I overensstemmelse med EU's solide tilsagn, som blev gentaget på klimakonferencen i Paris i december
2015.
Den kommende "dagsorden for nye kvalifikationer for Europa" vil netop fokusere på det specifikke
spørgsmål om investering og forbedring af kvalifikationer og menneskelig kapital i en bredere kontekst:
Selv om der er bred enighed om, at kvalifikationer munder ud i FoU, innovation, beskæftigelse og
konkurrenceevne, er der også dokumentation for, at en betydelig andel af den europæiske arbejdsstyrke
(ca. 20 %) kun besidder lave grundlæggende færdigheder. Det gør det vanskeligt at beskæftige de
lavtkvalificerede arbejdstagere og skaber strukturel arbejdsløshed. Samtidig kan mange stillinger stadig
ikke besættes som følge af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det peger i retning af et strukturelt
investeringsgab, når det kommer til menneskelig kapital. At udstyre folk med bedre og mere relevante
kvalifikationer kræver tilstrækkelig finansiering, samtidig med at der gennemføres strukturreformer for at
forbedre effektiviteten af uddannelsessystemerne og lærlingeordningerne.
6
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0004.png
potentiale for investeringer i EU, men de positive resultater, der allerede er opnået inden for
en kort periode, skaber et solidt grundlag for kommende politiske initiativer vedrørende både
anvendelsen af EU-budgettet og de lovgivningsmæssige rammer.
2. En model for fremtiden
a. En hurtig og storstilet etablering
Investeringsplanen er allerede begyndt at give konkrete resultater takket være den hurtige
etablering af alle dens delkomponenter:
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI),
der implementeres og
medsponsoreres af EIB-Gruppen, er godt på vej til at opfylde sit mål om at mobilisere
mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden midten af
2018
7
.
Der har især været en stor markedsabsorption under vinduet for små og
mellemstore virksomheder (SMV-vinduet), hvor EFSI har givet langt bedre resultater
end ventet.
Kommissionen har offentliggjort retningslinjer til, hvordan
de Europæiske Struktur-
og Investeringsfonde
(ESI-fondene) kan kombineres med EFSI til støtte for
yderligere investering. En første række projekter er under udvikling og er et eksempel
på, hvordan midlerne kan kombineres i praksis. Det vil også understøtte
investeringsplanens mål om at øge brugen af finansielle instrumenter under ESI-
fondene.
Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH)
8
er et fælles initiativ
mellem Kommissionen og EIB, som leverer 360-graders teknisk bistand og
rådgivningstjenester, og det har allerede behandlet over 160 henvendelser. Det er en
lovende start, og der tages skridt til at bringe rådgivningstjenesterne endnu tættere på
de endelige modtagere og styrke de tjenester, EIAH leverer på bestemte områder med
udækkede behov (bl.a. grænseoverskridende projekter).
Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP)
9
er en onlineplatform, der
fungerer som samlingspunkt for europæiske projektpromotorer og investorer i og uden
for EU. Den er nu gået i luften og bidrager til at skabe større synlighed om og bedre
finansieringsmuligheder for investeringsprojekter i hele Europa.
7
8
9
Navnlig har overgangsbestemmelsen i forordning (EU) 2015/1017 bidraget til, at EFSI hurtigt har kunnet
levere resultater.
http://www.eib.org/eiah/
https://ec.europa.eu/priorities/european-investment-project-portal-eipp_en
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0005.png
Endelig har
Kommissionen allerede foreslået en række initiativer til at støtte
investeringer og lette finansieringen af økonomien,
f.eks. at sænke kapitalkravene
for forsikrings- og genforsikringsselskaber for så vidt angår infrastrukturinvesteringer,
eller vedtage retningslinjer for anvendelsen af statsstøttereglerne i forbindelse med
offentlig finansiering af infrastruktur og offentligprivate partnerskaber (OPP).
Endvidere omfatter
strategierne for energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det
indre marked og det digitale indre marked
10
samt pakken om den cirkulære
økonomi
alle specifikke foranstaltninger til at fjerne konkrete hindringer og skabe
endnu bedre rammebetingelser for investering, forudsat at de implementeres fuldt ud.
Kommissionen har desuden indledt en struktureret dialog med medlemsstaterne med
henblik på at fjerne de nationale hindringer for investering som led i
det europæiske
semester
11
inden for områder som insolvens, offentlige udbud, retssystemer og
effektiviteten af den offentlige forvaltning eller sektorspecifik regulering.
b. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer: en mere effektiv
anvendelse af de knappe offentlige midler
Konkrete og mærkbare resultater
EFSI
12
bidrager allerede til yderligere investeringer fra EIB-Gruppen på områder, der
er centrale for bæredygtig vækst i EU.
Omkring 250 transaktioner er blevet godkendt under
EFSI i 26 EU-medlemsstater
13
, og de ventes at mobilisere 100 mia. EUR i samlede
investeringer, hvilket svarer til omkring 32 % af det overordnede mål på 315 mia. EUR i nye
investeringer over tre år. Det er lykkedes at tiltrække en betydelig mængde yderligere
finansiering (85 % af alle mobiliserede investeringer) fra private og offentlige investorer.
Offentligheden har adgang til listen af projekter under begge EFSI-vinduer
14
. EFSI støtter
10
Se meddelelsen "Levering af dagsordenen for det indre marked om job, vækst og investeringer", som
også vedtages i dag.
De landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Kommissionen i maj for hver enkelt medlemsstat,
har særligt fokus på investeringer. Hvor det er relevant, henstilles der til at afhjælpe mangelen på
investering inden for navnlig infrastruktur og immaterielle aktiver, samt til at vedtage og gennemføre de
nødvendige strukturreformer til at forbedre investeringsmiljøet, som kan supplere tiltagene på EU-plan.
Se COM(2016) 321 final.
Selve kernen i EIB's forretningsmodel er, at den mobiliserer private midler til finansiering af projekter for
at få mest muligt ud af de knappe offentlige midler, og derfor danner EU-budgetgarantien på
16 mio. EUR og EIB's bidrag på 5 mio. EUR grundlaget for at tiltrække en betydelig mængde privat
kapital.
Oversigten findes på http://www.eib.org/efsi/index.htm. Disse projekter blev godkendt af EIB-Gruppen
og nøje gennemgået af EFSI's investeringskomité (eller Kommissionen forud for etableringen af
investeringskomitéen). Nogle af projekterne er endnu ikke blevet undertegnet. De endelige tal kan derfor
ændre sig.
Listen over godkendte projekter under vinduet for infrastruktur og innovation findes på
http://www.eib.org/efsi/efsi-projects/index.htm.
Listen over projekter under vinduet for SMV, for hvilke
11
12
13
14
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0006.png
projekter, der bidrager til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer
samt til at løse mange af vores mest presserende samfundsmæssige udfordringer.
Additionalitet er et grundlæggende element af EFSI-garantien, som skal styrkes i
forbindelse med udvælgelsen af projekter.
De EIB-projekter, der modtager budgetstøtte
gennem EFSI, er underlagt et princip om "additionalitet", dvs. at de skal være rettet mod et
markedssvigt eller en suboptimal investeringssituation og derfor – i princippet – ikke ville
have modtaget finansiering via EIB eller i samme omfang i den samme periode uden
EFSI-støtten
15
. EIB og investeringskomitéen
16
anvender derfor en række indikatorer og
vejledende principper, når de vurderer støttekriterierne. Risikoprofilen er et afgørende
element i vurderingen af additionaliteten af de projekter, der støttes af EFSI-garantien. Alle de
foranstaltninger, der indtil videre er godkendt af EIB, indebærer en risiko svarende til EIB's
såkaldte særlige aktiviteter
17
. EIB har således indtil videre udvidet sin portefølje af mere
risikobetonede/særlige aktiviteter fra en volumen på omkring 4 mia. EUR til over
20 mia. EUR om året. EIB-Gruppen er desuden i færd med at udvikle nye produkter, der
fokuserer på nye former for samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker,
investeringsplatforme og nye typer af modtagere for at dække finansieringsbehovet i en lang
række sektorer.
Den geografiske og sektormæssige dækning bør udvides.
Selv om EFSI ikke opererer med
kvoter, bør den nuværende sektormæssige og geografiske dækning (se figur 2) alligevel
udvides yderligere, efterhånden som implementeringen af EFSI skrider fremad.
Kombinationen af EFSI med andre EU-fonde samt oprettelsen af investeringsplatforme bør
virke befordrende for en reelt ligelig geografisk fordeling. Samtidig kan EIAH være et
effektivt middel til gradvist at mobilisere den ekspertise, der er behov for, og bidrage til
udviklingen af bedre projekter, navnlig for de regioner eller sektorer, hvor der er behov for en
større lokal tilstedeværelse eller mere teknisk kapacitet.
EFSI bistår Den Europæiske Investeringsfond (EIF) med at hjælpe et enestående antal
europæiske SMV'er med at få adgang til finansiering.
SMV-vinduet under EFSI har
der er indgået en kontrakt med formidlere, findes på
http://www.eif.org/what_we_do/efsi/index.htm.
Der
kan
hentes
flere
oplysninger
om de
enkelte
sektorer
eller
medlemsstater
på
http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-and-investment/investment-plan_da
15
Jf. artikel 5 i forordning (EU) 2015/1017. Resultattavlen med indikatorer for EFSI-gennemførelsen
indeholder en nærmere beskrivelse af de vejledende principper: Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/1558 af 22. juli 2015 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2015/1017 med udarbejdelse af en resultattavle med indikatorer for anvendelse af EU-garantien (EUT L
244 af 19.9.2015, s. 20).
EFSI's investeringskomité består af otte uafhængige eksperter med ansvar for at godkende anvendelsen af
EU-garantien under EFSI. Medlemmernes CV'er findes på
http://www.eib.org/efsi/governance/efsi-
investment-committee/index.htm
Særlige aktiviteter er aktiviteter, der efter EIB's egen interne rating vurderes til under investment grade,
dvs. der er behæftede med en større risiko end EIB's normale aktiviteter.
16
17
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0007.png
hurtigt fået luft under vingerne og har overgået forventningerne, hvilket bekræfter den store
efterspørgsel på markedet. På bare et år har EFSI støttet EIF-transaktioner, som forventes at
mobilisere investeringer for i alt 49 mia. EUR, hvilket allerede svarer til mere end 64 % af
målet på 75 mia. EUR over tre år
18
. Mere end 140 000 SMV'er og midcapselskaber i 26
medlemsstater ventes allerede i dag at få gavn af EFSI.
Figur 2: Nøgletal for EFSI pr. ultimo maj 2016
EFSI's sektormæssige dækning
(% af finansiering godkendt af EIB-Gruppen under EFSI)
Infrastruktur- og innovationsvinduet
Mindre
virksom-
heder
FUI 9%
10%
Miljø &
ressource-
effektivitet
12%
Transport
18%
Digital
sektor Social
8%
infrastruk-
tur
3%
SMV-vinduet
Social
infra-
struktur
9%
Digital
sektor
26%
Andre
8%
Energi
40%
FUI
57%
EFSI's geografiske dækning
antal projekter
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Projekter inden for infrastruktur og innovation godkendt af EIB
SMV-finansieringsaftaler godkendt af EIF
* Projekter inden for infrastruktur og innovation er også medtaget i de enkelte lande
Fremtidsperspektiv
EFSI's potentiale til at spille en endnu større rolle for bæredygtig finansiering skal
udnyttes fuldt ud.
Europa har brug for betydelige nye langsigtede og bæredygtige
investeringer for at øge sin produktivitet og lette omstillingen til en ressourceeffektiv
18
Ved på et tidligt tidspunkt at inddrage EFSI i SMV-garantiordningerne under Horisont 2020 InnovFin og
COSME og styrke EIB's mandat vedrørende risikovillig kapital.
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0008.png
lavemissionsøkonomi
19
. Det indebærer også støtte til markedet for grønne/bæredygtige
obligationer, som EIB er verdens største udsteder på. EFSI er – i kombination med andre EU-
fonde og som led i kapitalmarkedsunionen – med til at puste nyt liv i denne omstilling ved at
øge antallet og omfanget af bæredygtige projekter, som skal finansieres ud fra de ambitiøse
mål under klimaaftalen fra Paris
20
. Teknisk bistand kan også spille en vigtig rolle i disse
sektorer samt andre sektorer såsom digital infrastruktur.
Med udgangspunkt i SMV-vinduets store succes udvikles der nye finansielle
instrumenter til at støtte et bredere spektrum af innovative SMV'er og midcapselskaber,
bl.a. et egenkapitalprodukt, som vil forbedre adgangen til egenkapitalfinansiering for
innovative SMV'er og midcapselskaber i hurtig vækst. Kommissionen arbejder desuden
sammen med EIF om at etablere en fund of funds for paneuropæisk venturekapital, som vil
kombinere offentlig finansiering med større mængder privat kapital for at øge skalaeffekterne
ved og incitamenterne til at støtte de mest lovende nye virksomheder og således supplere
EIF's eksisterende foranstaltninger. Denne fund of funds vil operere på markedsvilkår og sigte
mod at nedbringe den fragmentering og de begrænsninger af markedet, som på nuværende
tidspunkt hindrer udviklingen af en aktivklasse for EU-venturekapital. I overensstemmelse
med EU's sociale dagsorden og dagsordenen for nye kvalifikationer vil andre nye
instrumenter sigte mod at støtte sociale foretagender og mikrofinansiering. Derudover vil der
blive arbejdet på at udvikle produkter, som kan støtte securitiseringstransaktioner med henblik
på mobilisering af yderligere finansiering til SMV'er, eller lette adgangen til finansiering for
innovative SMV'er og små midcapselskaber gennem garantier for usikrede lån.
Der bør ses nærmere på mulighederne for at anvende EFSI-modellen til at mobilisere
investeringer i udviklingslande.
I henhold til forordning (EU) 2015/1017 er EFSI-
investering begrænset til EU-medlemsstater og grænseoverskridende investeringer i
nabolande. Det kunne imidlertid være nyttigt med en særskilt men lignende ordning for EU's
eksterne samarbejdsprogrammer. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at anvende
en EFSI-lignende model til investering i tredjelande, dvs. en ordning, der giver internationale
finansielle institutter (IFI'er) mulighed for at afhjælpe specifikke flaskehalse for investeringer
på en måde, der også tiltrækker private aktører. Det kunne desuden give forskellige IFI'er
mulighed for at udvide deres aktiviteter i mere udfordrende investeringsmiljøer, f.eks. sårbare
lande eller postkonfliktlande samt migrationsrelaterede projekter. Der vil i forbindelse med
undersøgelsen blive taget hensyn til, hvordan de eksisterende EU-investeringsprogrammer
fungerer og supplerer hinanden (f.eks. EIB-investeringsfaciliteten for landene i Afrika,
Vestindien og Stillehavet, Kommissionens investeringsfaciliteter samt EIB's låne-
/garantiprogrammer).
19
Det omfatter incitamenter
finansmarkederne.
til
at
integrere
miljøeksternaliteter
i
beslutningsprocesserne
på
20
Nye instrumenter på forsøgsbasis såsom privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) og finansiering
af naturkapital (NCFF) kan hjælpe med at bane vejen fremad.
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0009.png
c. Sikring af komplementaritet på alle niveauer for at frigøre flere
investeringer
Komplementaritet
Komplementaritet mellem EFSI og andre EU-fonde er et centralt element i
Kommissionens overordnede arbejde for at sikre en bedre anvendelse af EU-fondene på
alle politikområder
21
.
Ved at kombinere EFSI-støtte med andre kilder til EU-finansiering
kan forskellige typer af risici ved et givet projekt blive dækket, og det kan således tiltrække
flere investorer. Medfinansiering af EFSI-projekter kan enten ske på projektniveau eller via en
investeringsplatform. Disse platforme kan hjælpe med at skaffe finansiering til mindre
projekter og samle midler fra forskellige kilder for at åbne mulighed for diversificerede
investeringer med et geografisk eller tematisk fokus. De kan også gøre mindre eller lokale
investeringsmuligheder finansielt mere attraktive for nye investorgrupper, f.eks.
pensionsfonde eller internationale institutionelle investorer
22
.
De første eksempler på
investeringsplatforme omfatter en fond, der blev oprettet i februar 2015 til at fremme
produktive investeringer i Frankrig. Fonden skal sammen med private partnere og franske
statsmidler støtte nyoprettede virksomheder med henblik på at finansiere deres overgang til
industrialiseringsfasen inden for nye teknologier eller nye sektorer. Hensigten er at fremme
udviklingen af nye industrielle muligheder, forbedre konkurrenceevnen og støtte udviklingen
af industriklynger, navnlig med hensyn til en økologisk eller energimæssig omlægning. Andre
EFSI-investeringsplatforme er under forberedelse.
Kombinationen af EU-fonde med EFSI-støtte
Kommissionen vil træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at EU-fondene og EFSI
nemt kan kombineres.
Sådanne kombinationer kan, navnlig når det gælder ESI-fondene,
særligt bidrage til at udvide EFSI's geografiske rækkevidde. Kommissionen har allerede
offentliggjort konkrete retningslinjer på området
23
og vil fortsætte arbejdet med at forenkle de
overordnede rammer for at give mulighed for sådanne kombinationer. Den er for eksempel
ved at forberede et forslag til ændring af forordningen om fælles bestemmelser vedrørende
kombinationen af ESI-fonde med EFSI-midler for at fremme anvendelsen af disse fonde på
EFSI-investeringsplatforme, kombinationen af ESI-fonde og EFSI i blandede instrumenter
21
I meddelelsen fra 2014 "En investeringsplan for Europa" blev medlemsstaterne opfordret til at øge brugen
af innovative finansielle instrumenter væsentligt på centrale investeringsområder såsom støtte til SMV'er,
energieffektivitet, informations- og kommunikationsteknologi, transport samt forskning og innovation.
Det ville overordnet set indebære en fordobling af brugen af finansielle instrumenter under ESI-fondene
for programmeringsperioden 2014-2020.
EFSI's styringsråd har vedtaget nogle regler for EFSI's transaktioner med investeringsplatforme og
nationale erhvervsfremmende banker, som findes på:
http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_steering_board_rules_applicable_to_operations_with_inve
stment_platforms_and_npbs_or_institutions_en.pdf
.
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/efsi_esif_compl_en.pdf
22
23
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0010.png
samt tilskynde til en mere udbredt anvendelse af finansielle instrumenter. Etableringen af
platforme for intelligent specialisering (f.eks. til industriel modernisering) vil bidrage endnu
mere hertil.
Foruden ESI-fondene er Kommissionen desuden, i samarbejde med EIB-Gruppen og EIAH, i
færd med at undersøge andre muligheder for at blande og kombinere de midler, der er til
rådighed under andre EU-programmer, med EFSI (f.eks. Connecting Europe-faciliteten
24
eller
Horisont 2020
25
) med henblik på at tiltrække flere investeringer. En sådan kombination og
blanding kunne navnlig føre til yderligere investeringer gennem investeringsplatforme
26
og
risikodelingsinstrumenter for SMV'er samt opførelsen af projekter med større EU-merværdi
27
.
Mobilisering af medfinansiering fra medlemsstaterne
I deres samarbejde med EIB-Gruppen spiller de nationale erhvervsfremmende banker
en afgørende rolle for implementeringen af planen
på grund af deres udvalg af supplerende
produkter, kendskab til lokale forhold og geografiske rækkevidde
28
. Ni medlemsstater
29
har
indtil videre givet tilsagn om at medfinansiere projekter under EFSI for i alt 42,5 mia. EUR,
hovedsageligt via deres nationale erhvervsfremmende banker.
EFSI er i færd med at udvikle flere samarbejdsmodeller med de nationale erhvervsfremmende
banker under SMV-vinduet på områder som egenkapitalinvestering og SMV-securitisering
24
Forordning (EU) nr. 1316/2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning
(EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010. Siden
begyndelsen af 2015 er fire projekter blevet godkendt gennem anvendelse af CEF-låneinstrumentet (eller
det forhenværende Project Bond Initiative (PBI)) Disse projekter har i alt tiltrukket 1,8 mia. EUR i ekstra
investeringer ud over de investeringer, der blev mobiliseret af EFSI.
Forordning (EU) nr. 1291/2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-
2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF.
F.eks. inden for energieffektivitet, intelligent mobilitet i byer og innovative teknologier vedrørende f.eks.
alternative brændstoffer og elektriske køretøjer, bredbånd samt smitsomme sygdomme.
F.eks. grænseoverskridende projekter om transeuropæiske net.
COM(2015) 361 final.
I februar 2015 tilkendegav Tyskland at ville bidrage med 8 mia. EUR til investeringsplanen gennem
KfW. I samme måned tegnede Spanien sig for et bidrag på 1,5 mia. EUR gennem Instituto de Crédito
Oficial. I marts 2015 gav Frankrig tilsagn om 8 mia. EUR gennem Caisse des Dépôts og Bpifrance, og
Italien stillede med et tilsvarende beløb - 8 mia. EUR - via Cassa Depositi e Prestiti. I april 2015 meddelte
Luxembourg, at landet vil bidrage med 80 mio. EUR gennem Société Nationale de Crédit et
d’Investissement, og Polen gav løfte om et bidrag på 8 mia. EUR via Bank Gospodarstwa Krajowego. I
juni 2015 tilkendegav Slovakiet at ville bidrage med 400 mio. EUR via sine nationale erhvervsfremmende
banker Slovensk�½ Ivestičn�½ Holding og Slovenská Záručná a Rozvojová Banka, og Bulgarien tegnede sig
for et bidrag på 100 mio. EUR gennem den bulgarske udviklingsbank. Den 16. juli 2015 meddelte Det
Forenede Kongerige, at det vil bidrage med 6 mia. GBP (ca. 8,5 mia. EUR) til de projekter, der modtager
støtte fra EFSI.
25
26
27
28
29
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0011.png
med henblik på i højere grad at inddrage de nationale erhvervsfremmende banker i
realiseringen af målene under EFSI.
Fremme af kapitaltilstrømninger til Europa
EFSI er en del af EU's åbne økonomi og er åben for medfinansiering fra tredjeparter
(både på projektniveau og via investeringsplatforme) på ikke-eksklusive betingelser, forudsat
at der er fuld respekt for EU's ledende principper og lovgivning. Kommissionen og EIB har
udarbejdet tekniske muligheder, som tilgodeser medinvestering fra statsejede
investeringsfonde. Folkerepublikken Kina var det første tredjeland, der tilkendegav et ønske
om at bidrage til investeringsplanen
30
og har til hensigt at gøre dette gennem en form for
medfinansiering. Kommissionen er åben for lignende muligheder for andre statslige
investorer.
3. At få investeringer ud i realøkonomien med en stabil pipeline af stærkere
projekter
a. Bedre og mere målrettet teknisk bistand for at generere investeringer
Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH/rådgivningstjenesten)
er et
fælles initiativ mellem Kommissionen og EIB og udgør et fælles kontaktpunkt for
rådgivningsstøtte (som er gratis for offentlige myndigheder). Det hjælper med udpegelsen,
forberedelsen og udviklingen af investeringsprojekter i alle sektorer og regioner i Europa.
Rådgivningstjenesten modtager et stigende antal henvendelser: ved udgangen af maj 2016
havde den modtaget over 160 henvendelser fra 26 medlemsstater, hvoraf omkring to
tredjedele var fra den private sektor. Rådgivningstjenesten kan nemt tilgås på nettet
31
og er
navnlig aktiv på prioriterede områder såsom energieffektivitet og SMV'er såvel som på nye
områder som intelligente byer, elektromobilitet og bredbånd. Dens opmærksomhed er særligt
rettet mod offentligprivate partnerskaber og grænseoverskridende projekter.
Figur 3: Henvendelser til EIAH pr. udgangen af maj
Henvendelser pr. land
30
31
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5723_en.htm
http://www.eib.org/eiah/
11
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0012.png
antal henvendelser
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Projektspecifikke henvendelser pr. sektor
Social
infrastruktur
8%
Digital sektor
12%
Andre
2%
Energi
19%
Mindre
virksomheder
10%
Transport
16%
FUI
15%
Miljø &
ressourceeffek-
tivitet
18%
For at udbrede rådgivningstjenestens ydelser på nationalt plan har EIB og Kommissionen
arbejdet tæt sammen med nationale erhvervsfremmende banker samt andre internationale
partnere såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken
med henblik på både at styrke tilstedeværelsen lokalt samt yde rådgivningsstøtte som
supplement til de områder, der i øjeblikket ikke dækkes af EIB. EIB er desuden i færd med at
udvikle et netværk af lokale kontorer uden for institutionerne, som skal formidle oplysninger
og levere mere skræddersyet teknisk bistand på lokalt plan samt bistå i gennemførelsen af
egnede EFSI-projekter.
EIB og Kommissionen vil også undersøge mulighederne for, at EIAH yder rådgivning til
medlemsstaterne med henblik på udviklingen af lokale ordninger for teknisk bistand til
mindre projekter, som muligvis kan støttes af ESI-fondene. Kommissionen vil sammen med
de interesserede medlemsstater se på, om EIAH-netværket kan styrkes gennem anvendelsen
af nogle af de midler, der tildeles gennem ESI-fondene.
12
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0013.png
Kommissionen vil desuden hjælpe med at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til
at oprette offentligprivate partnerskaber ved at fremme udvekslingen af god praksis mellem
lokale, regionale og nationale myndigheder og EU-institutioner.
Mere og bedre teknisk bistand.
Rådgivningstjenesten vil fremover spille en afgørende rolle
med hensyn til at sikre brugerne en mere direkte adgang ved at forenkle og sammenlægge de
underliggende bevillinger til teknisk bistand og lede dem i retning af den støtte, der bedst
dækker brugernes behov. Større synergi mellem de eksisterende programmer for teknisk
bistand på EU-niveau (f.eks. CEF, Horisont 2020, Jaspers osv.) vil kunne lette adgangen for
brugerne og i sidste instans føre til øget finansiel fleksibilitet, mere målrettet rådgivning og
dermed bedre støtte. Rådgivningstjenesten bør desuden strømlines yderligere med henblik på
at tilbyde mere specifik rådgivning og målrettede foranstaltninger, forbedre støtten og nå ud
til et større antal potentielle projektpromotorer, dér hvor behovet er størst. Der er også et stort
uudnyttet potentiale, når det gælder mobiliseringen af investeringer i digital infrastruktur,
f.eks. fiberbredbåndsnet
32
og større demonstrationsprojekter. Der kan gøres mere for at
fremme investeringer i andre innovative og bæredygtige løsninger, som bidrager til
udviklingen af intelligente byer, der formår at integrere IKT-infrastruktur med energi,
transport, vand og affald.
b. En ny portal for at gøre investeringsmulighederne i Europa mere synlige
Øget synlighed af investeringsmulighederne i Europa.
For at matche likviditeten på
finansmarkederne til investeringsprojekter i realøkonomien har Kommissionen udviklet en
Europæisk Portal for Investeringsprojekter (EIPP),
hvor projektpromotorer i EU har
mulighed for at synliggøre deres projekter over for investorer i hele verden
33
. Dette initiativ
skal løsne op for de klart identificerede strukturelle hindringer for investeringer i EU.
32
33
Navnlig bør den tekniske bistand til bredbånd bidrage hertil såvel som kombinationen af CEF-bredbånd,
Horisont 2020 og EFSI.
Projektportalen blev sat i luften den 1. juni og kan tilgås på
http://ec.europa.eu/eipp.
Ved at skabe et
fælles kontaktpunkt ønsker Kommissionen at imødekomme behovene blandt både projektpromotorerne
og internationale investorer. Det er dog udelukkende de potentielle investorer, der vurderer kvaliteten af
projekterne. Offentliggørelsen af et investeringsprojekt på projektportalen er hverken en forudsætning
eller en garanti for, at der kan modtages finansiel støtte fra EU eller EIB/EIF, og de projekter, der allerede
modtager EU- og/eller EIB-/EIF-støtte, kan stadig promovere sig på portalen, hvis der er behov for
yderligere finansiering.
13
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0014.png
Figur 4: Projekter på EIPP pr. udgangen af maj
Projekter pr. land
antal projekter
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Størst repræsenterede sektorer på EIPP
Digital
sektor
9%
FUI
6%
Miljø &
ressource-
effektivitet
6%
Mindre
virksom-
heder
5%
Social
infrastruk-
tur
16%
Energi
28%
Transport
30%
Dette initiativ understøtter den politiske dagsorden, man har tilsluttet sig i flere internationale
fora såsom IMF, G20 og OECD, som alle har understreget nødvendigheden af at skabe en
gennemsigtig fremadrettet projektpipeline til fordel for potentielle investorer. Fremover vil
projektportalen også skabe forbindelser til nationale og regionale pipelines med mindre
projekter.
Kommissionen vil nøje følge markedsreaktionen med henblik på gradvist at forbedre portalen
og sikre større sammenhæng med igangværende initiativer inden for rammerne af G20.
4. En styrkelse af rammebetingelserne for investering ved at fjerne hindringer for
investering og forbedre retssikkerheden
14
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0015.png
Foruden den nye tilgang til finansiering og leveringen af teknisk bistand er der taget
konkrete skridt til at fjerne de finansielle, administrative og reguleringsmæssige
hindringer for investering og yderligere uddybe det indre marked.
Bedre og mere
diversificerede kilder til finansiering er en nødvendighed, men det er ikke tilstrækkeligt.
Europa har brug for, at der skabes en reguleringsmæssig ramme, der er forudsigelig, mindsker
de administrative byrder og fremmer investering. Bestræbelserne på EU-niveau går hånd i
hånd med medlemsstaternes tilsagn om at fortsætte reformerne for at fjerne de administrative,
finansielle og sektorspecifikke hindringer på nationalt plan, både som led i det europæiske
semester og i et bredere perspektiv.
a. Fremskridt på EU-plan: gennemførelse af det indre marked og forenkling
af eksisterende sektorspecifikke regler
Mange af Kommissionens vigtigste initiativer understøtter disse mål.
Kommissionen har i
dag offentliggjort en meddelelse, hvori den gør rede for sit arbejde med hensyn til "Levering
af dagsordenen for det indre marked om job, vækst og investeringer"
34
. De tiltag, der
præsenteres i meddelelsen, er vigtige for, at målene under investeringsplanen for Europa
opfyldes med succes og giver resultater på længere sigt. Derudover sigter strategien for
energiunionen
35
mod at skabe stabile markedsbaserede regler, som vil støtte omstillingen til
en lavemissionsøkonomi, der skaber incitament til at investere i navnlig fleksibel og CO2-
fattig produktion og med forbrugernes interesser i centrum. De nødvendige
lovgivningsmæssige foranstaltninger til at gennemføre en stabil regelramme, der støtter en
sådan omstilling, vil blive fremlagt i løbet af året. Sideløbende hermed har Kommissionens
dagsorden for bedre regulering til formål at forenkle den retlige ramme og mindske
regelbyrden.
Et konkret eksempel på, hvordan kapitalmarkedsunionen bidrager til at fjerne
investeringshindringer, er de nye regler, som allerede er trådt i kraft
36
, vedrørende
nedsættelsen af kapitalkravene for forsikringsselskaber, der investerer i godkendte
infrastrukturprojekter, og for unoterede europæiske langsigtede investeringsfonde. Det
overvejes også, om der bør foretages yderligere ændringer af Solvens II for så vidt angår
forsikringsselskabernes investeringer i infrastrukturselskaber. Kommissionen vil undersøge,
om det vil være hensigtsmæssigt at foretage en lignende nedsættelse af kapitalkravene til
bankerne for så vidt angår deres engagementer relateret til infrastruktur, under hensyntagen til
drøftelserne om kapitalbehandlingen af bankernes engagementer i de relevante internationale
fora. Foruden initiativet om at etablere en fund of funds for paneuropæisk venturekapital vil
Kommissionen for at fremme venturekapitalinvestering i Europa også foreslå ændringer af
34
35
36
COM(2016) 361.
COM(2015) 80.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/467 af 30. september 2015 om ændring af delegerede
forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for en række
aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (EUT L 85 af 1.4.2016, s. 6).
15
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0016.png
lovgivningen vedrørende venturekapital. Den vil snart gå i gang med at se på udviklingen af
europæiske markeder for private pensionsprodukter, som kan blive en vigtig kapitalreserve til
finansiering af langfristede investeringer. For at fremme bæredygtige investeringer i
overensstemmelse med EU's solide tilsagn i forbindelse med klimaaftalen i Paris bør der på
grundlag af det igangværende arbejde på internationalt plan ses nærmere på tilrettelæggelsen
af den overordnede finanspolitiske ramme til støtte for grøn finansiering.
Disse initiativer øger bæredygtigheden af investeringerne, hvilket også er på linje med
behovet for i højere grad at dirigere private investeringer hen imod omstillingen til en
klimaresistent lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Kommissionen forbereder også initiativer på en række områder med direkte virkninger
for investeringsbeslutningerne i Europa:
For det første har Kommissionen for så vidt angår
statsstøtte
præciseret, at EFSI-finansiering
ikke udgør statsstøtte i traktatens betydning, og finansiering fra EIB-Gruppen under EFSI skal
ikke godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne. Projekter, der modtager støtte fra
EFSI, kan dog samtidig modtage finansiering fra medlemsstaterne. En sådan medfinansiering
udgør statsstøtte, som skal godkendes af Kommissionen, medmindre den ydes på
markedsvilkår eller falder ind under en gruppefritagelse. For at sikre at EFSI-støtten giver
hurtige resultater, har Kommissionen forpligtet sig til at prioritere vurderingen af
medlemsstaternes finansiering, således at den er afsluttet senest seks uger efter modtagelsen af
de fornødne oplysninger. Med henblik på at sikre investorerne større retssikkerhed for så vidt
angår finansieringen af infrastruktur har Kommissionen offentliggjort nogle praktiske
retningslinjer for, hvad der udgør statsstøtte, i form af en meddelelse om statsstøttebegrebet. I
meddelelsen redegøres der for, hvornår offentlig finansiering af infrastruktur i princippet ikke
er omfattet af statsstøttereglerne
37
.
For det andet konsulterer Eurostat aktivt medlemsstaterne, når det gælder de
offentlige
regnskaber,
for at sikre, at offentligprivate partnerskaber, både under EFSI og generelt,
klassificeres i overensstemmelse med de nationale regnskabsprincipper, der gælder for de
data, som anvendes til den finanspolitiske overvågning
38
, så OPP'erne kan struktureres på en
måde, der sikrer den bedste udnyttelse af offentlige midler. Eurostat har i samarbejde med
37
Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1, i TEUF findes på
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/modernisation/notice_of_aid_en.pdf
.
De finanspolitiske indikatorer (underskud og gæld), der anvendes som led i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud og stabilitets- og vækstpagten, er fast forankrede i traktaten og leveres
af Eurostat. De koncepter og definitioner, der anvendes, er baseret på det europæiske
nationalregnskabssystem (ENS 2010), som stemmer overens med de internationale regnskabsstandarder
og er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske
national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1). Det er i
de politiske beslutningstageres interesse og offentlighedens generelt, at disse indikatorer beregnes på
grundlag af de højeste kvalitetsstandarder, og at de kan sammenlignes medlemsstaterne imellem.
38
16
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0017.png
medlemsstaterne udviklet en statistisk metode til klassificeringen af sådanne projekter
39
.
Eurostat yder desuden efter anmodning, og eventuelt i samarbejdet med EIB, hvis det er
gavnligt, forudgående rådgivning til medlemsstaternes statistiske myndigheder med henblik
på at vurdere, om projekter varetaget af OPP'er skal klassificeres inden for eller uden for den
offentlige sektor (der er eksempler på begge). Denne rådgivning gøres offentligt tilgængelig,
så andre også kan få gavn af den
40
.
Fremover vil der blive gjort en større indsats for at samarbejde proaktivt med centrale
interessenter og offentlige projektpromotorer, samtidig med at Eurostat bevarer sin
uafhængighed. Navnlig vil den rådgivende kapacitet blive styrket med hensyn til
investeringer, der medfinansieres af EU-midler, herunder EFSI. Eurostat samarbejder også
med EIB's europæiske OPP-ekspertisecenter (EPEC) om at få afklaret visse aspekter
vedrørende offentlig regnskabsføring for så vidt angår registreringen af OPP'er, forklare
regnskabsreglerne og udveksle OPP'ernes erfaringer med medlemsstaterne. Til sommer vil
der blive offentliggjort retningslinjer, som specifikt henvender sig til interessenter, der
udarbejder OPP-kontrakter. Eurostat vil sammen med Kommissionens øvrige tjenestegrene
nøje følge, hvordan reglerne for opstilling af offentlige regnskaber påvirker oprettelsen af
OPP'er i forskellige sektorer. Hvor det er relevant, vil kontoret gennemgå sine retningslinjer,
under høring af medlemsstaterne, med henblik på bl.a. at tage hensyn til specificiteterne ved
visse kontraktforhold, f.eks. kontrakter om energiydelser med garanterede besparelser.
For det tredje blev der for så vidt angår
offentlige udbud,
som udgør et betydeligt marked i
EU og er kilde til potentielt store offentlige besparelser, vedtaget en ny EU-ramme
41
i 2014,
som skal gennemføres i national ret senest den 18. april 2016. Den nye ramme giver større
mulighed for forhandling, indeholder klarere regler for ændring af kontrakter i løbet af
kontraktgennemførelsen samt regler for grænseoverskridende projekter og vil gøre det lettere
at promovere projekter, navnlig dem, der modtager EU-midler. De nye regler vil både
nedbringe den tid, det tager at modtage EU-finansiering, samt mindske risikoen for afviste
betalinger. Kommissionen opfordrer desuden til en mere udbredt anvendelse af grønne
offentlige udbud for at bringe det offentlige forbrug på linje med målene for bæredygtig
udvikling
42
. Kommissionen har til hensigt inden oktober 2017 at oprette en frivillig
mekanisme til forudgående vurdering, som kan hjælpe de kontraherende myndigheder med at
få mest muligt ud af udbudsrammerne.
39
Manual on Government Deficit and Debt – Implementation of ESA 2010 – 2016-udgaven findes på
http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-16-001
Denne
rådgivning
findes
på:
statistics/methodology/advice-to-member-states
http://ec.europa.eu/eurostat/web/government-finance-
40
41
Direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud, direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og direktiv 2014/23/EU om
tildeling af koncessionskontrakter.
Der findes flere oplysninger om grønne offentlige udbud på
http://ec.europa.eu/environment/gpp/index_en.htm
.
42
17
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0018.png
For det fjerde, og mere generelt, kræver
udformningen og godkendelsen af
investeringsprojekter
ofte inddragelsen af adskillige af Kommissionens tjenestegrene, som
undersøger projekterne ud fra forskellige vinkler – f.eks. EU-finansiering, regler for opstilling
af nationalregnskaber, statsstøttekontrol, miljøtilladelser og offentlige udbud. Kommissionen
vil sørge for, at EU-reglerne og -procedurerne fremstår mindre komplekse ved at søge i højere
grad at ensrette fristerne for de forskellige procedurer. Den vil derfor oprette et centralt kontor
for større infrastrukturprojekter, som samler de relevante tjenester i Kommissionen i en enkelt
gruppe, der tager sig af investeringspolitik, og hvor de forskellige undersøgelser foregår
parallelt ud fra en fælles frist. Denne tilgang, som til en vis grad allerede følges på
energiområdet i forbindelse med projekter af fælles interesse, bør udvides til de større
investeringsplatforme,
der
indebærer
national
medfinansiering,
samt
større
infrastrukturprojekter, der skaber EU-merværdi i andre økonomiske sektorer såsom transport,
herunder dem, der modtager støtte via EFSI. Den igangværende kvalitetskontrol af
EU-lovgivningen og de nye mekanismer til samarbejde med medlemsstaterne vil også bidrage
til at opfylde målet om at reducere den alt for store administrative byrde og den tid, det tager
at indhente de nødvendige godkendelser og vurderinger. Tilsvarende vil Kommissionen
undersøge muligheden for at udforme en fælles EU-ramme for tilladelser, som skal gælde
direkte for større projekter med grænseoverskridende dimension eller større
investeringsplatforme, der indebærer national medfinansiering, og som skal erstatte de mange
forskellige tilladelsesprocedurer på EU- og nationalt plan.
b. Fremskridt på nationalt plan: fjernelse af hindringer for investeringer
som led i det europæiske semester
Medlemsstaterne kan også gøre mere for at forbedre rammebetingelserne for
investering på nationalt plan.
Meddelelsen af 18. maj 2016
43
giver et overblik over de
vigtigste målsætninger i de landespecifikke henstillinger for 2016. Hvor der er mulighed for
det, bør medlemsstaterne udnytte deres finanspolitiske råderum til at øge de offentlige
investeringer i områder, der fremmer vækst, bl.a. infrastruktur, sundhed, uddannelse og
forskning. Samtidig er der behov for yderligere tiltag for at fremme private investeringer, og
medlemsstaterne opfordres til at fremskynde vedtagelsen af strukturreformer og bekæmpe
investeringsflaskehalse, såsom lovgivningsmæssige og administrative hindringer såvel som
besværlige og langvarige godkendelsesprocedurer. Nogle medlemsstater skal tackle den
tilbageværende ineffektivitet inden for offentlige udbud, skattesystemer, retsvæsen og
insolvensregler. Fremskridt indebærer også at skabe en stabil pipeline af projekter og sikre
koordinering og planlægning på alle niveauer i den nationale forvaltning. I samme ånd vil
Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne kortlægge og fortsætte arbejdet med at
fjerne de ubegrundede nationale hindringer for kapitalens frie bevægelighed, som hindrer
indførelsen af en velfungerende kapitalmarkedsunion. Der vil blive offentliggjort en rapport
inden udgangen af 2016
44
.
43
44
COM(2016) 321 final.
COM(2015) 468 final.
18
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0019.png
Den 1. juli 2015 etablerede Kommissionen
Strukturreformtjenesten
for at yde teknisk støtte
til medlemsstaterne, herunder bistand til kapacitetsopbygning til vækstfremmende
administrative og strukturelle reformer. Strukturreformtjenesten samarbejder med en række
medlemsstater om konkrete projekter om teknisk bistand med henblik på at afdække og fjerne
investeringshindringer
45
.
En stærkere forbindelse mellem EU-midler og reformgennemførelsen.
For at
ESI-fondene i højere grad anvendes til støtte for afgørende økonomiske og sociale reformer i
programmeringsperioden 2014-2020 agter Kommissionen at styrke forbindelsen til de
centrale prioriteter i de landespecifikke henstillinger. Med henblik på at fremme anvendelsen
og effektiviteten af ESI-fondene er godkendelsen af ESI-midler underlagt en forudsætning om
gennemførelsen af en række reformer (forhåndsbetingelser). Ifølge lovgivningen vedrørende
ESI-fondene skal programmer, der medfinansieres af ESI-fondene, bidrage til gennemførelsen
af alle de relevante landespecifikke henstillinger. Kommissionen vil følge fremskridtene med
hensyn til opnåelsen af de vedtagne målsætninger inden 2017 og aflægge rapport herom.
5. Fremtidsudsigter: en styrket investeringsplan og EFSI 2.0
Efter kun at have været fuldt operationel i under et år leverer EFSI allerede mærkbare
resultater. Projektpromotorerne har benyttet sig af EIAH til at øge kvaliteten af deres
projekter, og investorerne har nu adgang til utallige investeringsmuligheder på EIPP.
Derudover har Kommissionen lanceret en række initiativer til at forbedre investeringsklimaet,
og den samarbejder med medlemsstaterne om at fjerne de lovgivningsmæssige og
administrative hindringer for investering.
Den innovative anvendelse af EU-midler giver også resultater som følge af EFSI's
fleksibilitet, fraværet af administrative byrder og den uafhængige udvælgelse af projekter på
basis af deres tekniske og økonomiske levedygtighed.
Ifølge forordning (EU) 2015/1017 skal Kommissionen senest i januar 2017 foretage en
evaluering af anvendelsen af EU-garantien og senest i juli 2018 forelægge en uafhængig
evaluering af, hvordan EFSI, EIAH og EIPP har fungeret. Som det fremgår af denne
meddelelse kan der dog allerede drages nogle vigtige indledende konklusioner.
Med afsæt heri opfordres Det Europæiske Råd til at tilslutte sig følgende prioriteter:
I lyset af de konkrete resultater vil en styrket EFSI fortsætte efter den indledende
treårsperiode
for at afhjælpe de resterende mangler og fejl på markedet og fortsætte
med at mobilisere privat finansiering af investeringer, med øget additionalitet, der er
afgørende for den fremtidige jobskabelse, vækst og konkurrenceevne i EU. Til dette
formål vil Kommissionen i løbet af efteråret fremsætte forslag til lovgivning om
45
Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om oprettelse af
støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr.
1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015) 701 final).
19
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
1651264_0020.png
forlængelse af varigheden af EFSI og i den forbindelse tage hensyn de begrænsede
budgetmidler.
I betragtning af dets succes vil
EFSI's SMV-vindue blive forstørret
hurtigt efter de
nugældende regler til fordel for SMV'er og midcapselskaber i alle medlemsstater.
Kommissionen vil arbejde sammen med EFSI's styringsråd for at udnytte alle de
eksisterende muligheder under EFSI-forordningen til at styrke SMV-vinduet
46
.
Kommissionen vil undersøge muligheden for at anvende en EFSI-lignende model for
investeringer i
udviklingslande.
Kombinationen af EFSI-støtte og ESI-fonde
vil blive forenklet yderligere, og
lovgivningsmæssige og andre hindringer for sådanne kombinationer vil blive fjernet.
Der vil især i forbindelse med den kommende midtvejsgennemgang af FFR
47
blive set
på, om der skal foretages ændringer af de gældende forordninger. Kommissionen og
EIB arbejder på en liste over flagskibsprojekter med konkrete eksempler på sådanne
kombinationer, som skal være færdig inden udgangen af 2016.
Rådgivningstjenesten vil blive styrket med henblik på at nå ud til et bredere og
mere målrettet publikum og støtte udviklingen af rådgivning på lokalt plan
samt
øge samarbejdet med de nationale erhvervsfremmende banker. Kommissionen vil se
nærmere på synergierne mellem eksisterende EU-bevillinger til teknisk bistand med
henblik på at gøre leveringen af teknisk bistand mere fleksibel og gøre det muligt
hurtigt at imødekomme markedets behov.
Der vil blive tilskyndet yderligere til etablering af
investeringsplatforme
med et
stærkt engagement fra Kommissionen, EIB-Gruppen, nationale erhvervsfremmende
banker og andre relevante aktører.
EFSI vil fortsætte med at bidrage til udviklingen af markedet for
bæredygtige/grønne
projekter
ved at tilskynde til udvikling af et grønt obligationsmarked i Europa og en
bedre koordination af den aktuelle indsats.
Kommissionen vil fortsat levere på sine
prioriteringer for det indre marked.
Sammen med Eurostat vil Kommissionen skabe større klarhed om, og om nødvendigt
46
Det omfatter f.eks. at flytte op til 500 mio. EUR af EU-garantien fra vinduet for infrastruktur og
innovation til SMV-vinduet samt at bruge EFSI-garantien til at supplere lånegarantiinstrumenterne
InnovFin og COSME såvel som EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI). Det vil
øge den samlede størrelse af budgetbevillingerne til disse instrumenter og sætte EIF i stand til at
finansiere en væsentlig større mængde foranstaltninger.
Dette kunne bl.a. bestå i at skabe incitament for medlemsstaterne til at lægge midler fra ESI-fondene oven
i andre finansielle EU-instrumenter, således at der anvendes færre tilskud i tilfælde, hvor finansielle
instrumenter giver mere merværdi, og muligheden for at blande tilskud og finansielle instrumenter, der
om nødvendigt kan kombineres med EFSI-støtte, hvorved der skabes en forbindelse mellem den
finansielle støtte til et givet projekt og projektets afstemning med EU's politiske målsætninger, og
anvendelsen af forhåndsbetingelser styrkes.
47
20
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Kommissionens status for Junckers investeringsplan
foretage ændringer
partnerskaber.
af,
de
regnskabsmæssige
aspekter
ved
offentligprivate
Medlemsstaterne bør også fastsætte klare prioriteter og tilrettelægge konkrete
investeringsprojekter med hjælp fra rådgivningstjenesten — navnlig for
grænseoverskridende projekter — og strukturere deres projekter på en optimal måde
for at sikre en øget anvendelse af finansielle instrumenter. Inden for rammerne af
det
europæiske semester
bør medlemsstaterne implementere de landespecifikke
henstillinger for at fjerne nationale hindringer for investeringer.
Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og de relevante rådssammensætninger vil
regelmæssigt gøre status over initiativerne, hvilket også via samarbejdet med Det Europæiske
og Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vil skabe det nødvendige politiske
engagement til at sikre, at der fortsat skabes resultater. Kommissionen og EIB vil også fortsat
holde kontakt med centrale interessenter på nationalt og regionalt plan for at organisere
specifikke opfølgende arrangementer med henblik på at drøfte og udvikle særlige løsninger,
der imødekommer behovene på lokalt og regionalt plan.
Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til at tilslutte sig alle de initiativer til
implementering af investeringsplanen for Europa, der er opridset i denne meddelelse. Den
opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at følge op på alle planens
lovgivningsmæssige aspekter.
21