Redegørelse om inspektion i Nordea Bank Danmark A/S (hvidvaskområdet)
Side 1 af 4
HJEM / TILSYN / VURDERINGER AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER
VURDERING AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER 2016 /
/
OPRETTET: 17. JUN. 2016
OPDATERET: 17. JUN. 2016
Redegørelse om inspektion i Nordea
Bank Danmark A/S
(hvidvaskområdet)
Finanstilsynet gennemførte i juni 2015 en undersøgelse af, om
Nordea Bank Danmark A/S overholder gældende regler på
hvidvaskområdet.
Risikovurdering
Banken er det næststørste pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer af bankforretninger,
kapitalforvaltning, investering mv. Banken har et betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og
institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer/arrangementer. Et større
antal kunder er endvidere bosiddende i eller har hjemsted i udlandet, ligesom et større antal fysiske
kunder er distancekunder.
Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt. En
væsentlig del af kundernes transaktioner gennemføres via internet eller via kontanthåndtering i
forbindelse med kontoindbetalinger, valutaveksling og pengeoverførsel.
Banken har betydelige aktiviteter inden for værdipapirhandel, herunder engroshandel og private
banking, og banken har et omfattende antal grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser.
De pågældende områder betragtes af Financial Action Task Force (FATF) som områder forbundet
med høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det er på baggrund heraf Finanstilsynets vurdering, at bankens iboende risiko for at blive misbrugt til
hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle
virksomheder i Danmark.
https://finanstilsynet.dk/da/Tilsyn/Vurderinger%20af%20finansielle%20virksomhede... 18-06-2016