ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 314: Finanstilsynets statusrapport vedrørende undersøgelsen af Panama-papers samt Finanstilsynet inspektionsredegørelse om Nordea Bank Danmark A/S, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 314
Offentligt

Finanstilsynet

19. juni 2016

GOVN

J.nr. 51-0655

/lbu

Status over danske bankers involvering i skat-

teunddragelsessagen ”Panama-papers”

Opsummering

Det er endnu for tidligt at afslutte Finanstilsynets undersøgelse af danske

bankers involvering i ”Panama-papers”, blandt andet fordi det materiale,

Finanstilsynet modtog fra de otte adspurgte banker, i nogen grad indeholdt

oplysninger af meget overordnet karakter. Finanstilsynet har derfor udbedt

sig supplerende materiale fra hovedparten af de adspurgte banker. Finans-

tilsynets perspektiv på Panama-papers sagen har været, hvorvidt bankerne

overholder hvidvaskreglerne og kravene til en sund og effektiv risikostyring. I

forbindelse med sidstnævnte har fokus været på de mulige omdømme- og

operationelle risici, der kan være tale om. Finanstilsynet er i øjeblikket ved at

gennemgå de modtagne uddybende forklaringer. I nærværende statusrap-

port gives der et overblik over undersøgelsen samt en foreløbig skitse over

bankernes rolle.

Baggrund

Den 3. april 2016 blev der i medier verden over bragt nyheden om, at 11,5

mio. dokumenter var blevet lækket fra det panamanske advokatfirma Mos-

sack Fonseca. Det fremgik af pressedækningen, at dokumenterne indeholdt

oplysninger om, at personer og virksomheder havde oprettet fonde og sel-

skaber med assistance fra Mossack Fonseca bl.a. med det formål at skjule

formuer for de lokale skattemyndigheder.

Efter det i pressen oplyste, indeholdt en mindre del af dokumenterne oplys-

ninger om danske personers involvering i skatteunddragelse. Derudover

fremgik det, at flere danske banker skulle have spillet en aktiv rolle, blandt

andet ved at formidle kontakten mellem bankkunder og advokatfirmaet Mos-

sack Fonseca, som varetog etableringen og administrationen af de nævnte

konstruktioner.

På baggrund af de fremkomne oplysninger blev der i Folketingets skatteud-

valg holdt en offentlig høring den 13. april 2016, hvor tre banker (Danske

Bank, Nordea Bank Danmark og Jyske Bank) redegjorde for deres mulige

involvering i sagen. Derudover redegjorde en række skatteeksperter samt

C:\Users\lbu\Desktop\Statusrapport - Panama ENDELIG 160616.docx

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 314: Finanstilsynets statusrapport vedrørende undersøgelsen af Panama-papers samt Finanstilsynet inspektionsredegørelse om Nordea Bank Danmark A/S, fra erhvervs- og vækstministeren

2/9

Finanstilsynet for, hvorledes de betragtede den slags medvirken, ligesom de

redegjorde for eventuelle indgrebsmuligheder.

Umiddelbart efter nyheden om de lækkede dokumenter blev offentliggjort,

tog Finanstilsynet en række skridt:



Finanstilsynet har drøftet sagen med tilsynsmyndighederne i en

række andre europæiske lande (tættest dialog med det norske og

svenske finanstilsyn).

Finanstilsynet kontaktede den europæiske banktilsynsmyndighed

(EBA) og bad om, at sagen blev behandlet på møde i Board of Su-

pervisors.

Finanstilsynet har holdt flere møder med SKAT vedrørende samar-

bejde og udveksling af oplysninger til brug for SKAT’s efterforskning

af konkrete sager vedrørende skatteunddragelse og medvirken her-

til.

Den 13. april 2016 sendte Finanstilsynet brev til otte udvalgte banker

med anmodning om en redegørelse for deres mulige involvering i

sagen (jf. nedenfor).



Efterfølgende har Finanstilsynet anmodet hovedparten af de udvalgte ban-

ker om yderligere materiale, da de modtagne svar ikke var tilstrækkeligt

konkrete.

Juridiske aspekter

Hvis danske banker har været involveret i deres kunders skatteunddragelse,

kan dette være i strid med hvidvaskloven og lov om finansiel virksomheds

krav om, at en finansiel virksomhed skal have en effektiv form for virksom-

hedsstyring. Det indgår ikke i nærværende statusrapport, hvorvidt bankers

involvering samtidig er et brud på skattelovningen, da det ligger uden for

Finanstilsynets kompetence at vurdere dette.

Hvidvaskloven

Ved ”hvidvask” efter hvidvasklovens definition forstås, at en fysisk eller juri-

disk person uberettiget modtager eller skaffer sig selv eller andre del i et

økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Tilsva-

rende anses det også for ”hvidvask”, hvis man efterfølgende medvirker til at

sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse ved uberettiget

at skjule, opbevare, transportere mv. dette. Forsøg på samme er også om-

fattet af definitionen.

Med strafbare lovovertrædelser sigtes der både til overtrædelser omfattet af

straffeloven og speciallovgivningen. Det afgørende i denne sammenhæng

er, at der skal være tale om et identificerbart økonomisk udbytte.

3/9

Det følger derudover af hvidvaskloven, at bankerne skal leve op til en række

forpligtelser, som har til formål at sikre, at foranstaltningerne til forebyggelse

og forhindring af hvidvask er effektive. Forpligtelserne går kort beskrevet ud

på, at der skal udarbejdes tilstrækkelige interne regler om kundelegitimation,

opmærksomheds-, undersøgelses-, og noteringspligt. Dette skal til sammen

sikre, at bankerne har det fornødne kendskab til deres kunder til at kunne

reagere, hvis disse ønsker at foretage transaktioner, som indebærer hvid-

vask eller forsøg på samme.

Transaktioner, der gennemføres som led i kundeforholdet, skal være i over-

ensstemmelse med bankens viden om kundens forretnings- og risikoprofil,

herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Bankerne er således forplig-

tede til løbende at overvåge den enkelte kundes forhold for at kunne få den-

ne indsigt.

Hvis banken får mistanke om, at den pågældende kundes transaktion eller

henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask, skal forholdet under-

søges nærmere. Hvis ikke banken er i stand til at afkræfte mistanken til ful-

de, skal banken underrette Statsadvokaturen for Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK). Det er således ikke tilstrækkeligt, at der blot er tale om

en svækket mistanke efter bankens nærmere undersøgelse af forholdet.

Hvidvasklovens krav om underretning om mistænkelige transaktioner til

SØIK tager ikke højde for, hvilken bagvedliggende type kriminalitet der er

tale om.

Underretningspligten gælder dog kun for strafbare forhold, hvis overtrædel-

sen har en strafferamme på et år eller derover. I praksis har dette ikke stor

betydning, da de fleste typer kriminalitet, som giver udbytte, der kan hvidva-

skes, vil have en strafferamme med et maksimum på over et år. Dette krav

om et års strafferamme vil ikke indgå i forslaget til ny hvidvasklov, som snart

fremsættes, da det ikke er hensigtsmæssigt for bankerne og deres medar-

bejdere at arbejde ud fra.

Der er alene tale om en pligtmæssig underretning og ikke en politianmeldel-

se.

Det er bankernes bestyrelser, der har det overordnede ansvar for, at den

enkelte bank overholder reglerne på hvidvaskområdet. Det er bestyrelsens

pligt at sikre, at der er udarbejdet en risikostyringspolitik på hvidvaskområdet

i banken. Bestyrelsen skal herudover på baggrund af en konkret risikovurde-

ring for banken sikre, at bankens daglige ledelse har gennemført tilstrække-

lige foranstaltninger til at imødegå de identificerede risici på hvidvaskområ-

det. Endelig skal bestyrelsen på baggrund af bankens aktuelle risiko på

hvidvaskområdet vurdere, i hvilket omfang der er behov for både periodisk

og ad hoc rapportering fra bankens ledelse eller den ansvarlige for hvid-

4/9

vaskområdet, og løbende føre tilsyn med tilstrækkeligheden af ledelsens

håndtering af området.

Hvis bestyrelsen og direktionen ikke lever op til dette ansvar, kan der om

nødvendigt blive tale om at foretage en fornyet egnetheds- og hæderlig-

hedsvurdering efter reglerne herom i lov om finansiel virksomhed. Der er

dog ikke praksis for, at overtrædelser af hvidvaskloven alene har medført, at

Finanstilsynet har fundet anledning til sådanne revurderinger af de enkelte

ledelsesmedlemmer.

Som eksempel på en situation, hvor en kunde hvidvasker et ulovligt udbytte

opnået ved skatteunddragelse, kan nævnes: En kunde i et pengeinstitut

foretager en kontant indbetaling af midler, som stammer fra en skattepligtig

indtægt, der ikke er svaret skat af. Herefter vil kunden kunne foretage eller

få foranlediget foretaget en elektronisk overførsel til udlandet, ofte ved brug

af selskaber uden reel aktivitet etableret i et ”skattely-land”, eller midlerne

maskeres som udbytte fra lovlige forretninger. Herefter vil kunden kunne få

midlerne tilbageført som betaling for (fiktive) lån eller betaling af (fiktive)

fakturaer fra det udenlandske selskab, som kunden kontrollerer.

Et andet eksempel kunne være, at en virksomhedsejer i forbindelse med

salget af sin virksomhed ønsker at holde gevinsten ved salget uden for skat-

tevæsenets sfære. Derfor overføres midlerne til et selskab og kanaliseres

efterfølgende tilbage til virksomhedsejeren på samme vis som beskrevet

ovenfor. I disse tilfælde er banken forpligtet til at reagere på en mistanke

om, at der kan være tale om ulovlige transaktioner, jf. ovennævnte beskri-

velse af forpligtelserne efter hvidvaskloven.

Lov om finansiel virksomhed

Det følger af lov om finansiel virksomheds § 71, at en finansiel virksomhed

skal have en effektiv virksomhedsstyring. Dette indbefatter et krav om, at

banker skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og

rapportere om de risici, som banken er eller kan blive udsat for.

Bekendtgørelsen om ledelse og styring af pengeinstitutter (herefter ledel-

sesbekendtgørelsen) indeholder en række krav til bankernes indretning og

organisation til sikring af, at den samlede risikostyring af den pågældende

bank håndteres effektivt. Bankers omdømmerisiko og strategiske risici er

ikke selvstændigt behandlet i ledelsesbekendtgørelsen, dog fremgår det af

ledelsesbekendtgørelsens bilag 3 om operationelle risici, at i det omfang,

det er relevant, skal omdømme- og strategiske risici behandles efter de

samme principper som operationelle risici.

De omdømmemæssige og strategiske risici i relation til bekæmpelse af

hvidvask er et område, der gennem de seneste år til stadighed både natio-

nalt og internationalt er under øget bevågenhed fra både myndigheder og

5/9

presse. Der ses således i disse år en markant udvikling i retning af, at ban-

kerne afsætter flere ressourcer til at sikre overholdelse af de forpligtelser,

som de er underlagt i hvidvaskloven, blandt andet fordi det har store ima-

gemæssige – og dermed forretningsmæssige – konsekvenser for bankerne,

hvis det bliver offentligt kendt, at en bank ikke har styr på denne del af sin

forretning.

Ovenstående indebærer i korte træk, at en banks ledelse skal vurdere de

risici, der måtte være i relation til bankens omdømme og strategi i forbindel-

se med bankens deltagelse i særlige konstruktioner eller kundeforhold med

særlige kundesegmenter, som i dette tilfælde har til hensigt at opnå skatte-

unddragelse. Tilsvarende skal ledelsen sikre, at bankens samlede forret-

ningsmodel er blevet vurderet i forhold til etablering af kundeforhold, som

indebærer en risiko for, at banken medvirker eller ligefrem deltager i skatte-

unddragelse. Et dårligt omdømme i forhold til overholdelse af gældende ret

kan medføre, at banken mister kunder, idet disse ikke ønsker at have en

bankforbindelse med et plettet ry. Derudover kan manglende overholdelse

af lovgivningen medføre tilsynsmæssige reaktioner fra Finanstilsynet, hvilket

kan vise sig at være kurspåvirkende, hvis der er tale om store og væsentlige

overtrædelser, som påkalder sig offentlighedens opmærksomhed. Der er

således en række risici forbundet med at medvirke til kunders skatteunddra-

gelse, som banken skal håndtere i forhold til sin risikostyring.

Finanstilsynets anmodning om redegørelse

Finanstilsynet sendte midt i april 2016 en anmodning om redegørelse til otte

udvalgte banker. De pågældende banker var udvalgt ud fra en samlet vurde-

ring af deres forretningsmodel. Redegørelsen skulle indeholde en besvarel-

se af følgende:

1. Hvorledes banken og dens datterselskaber har sikret, at de ikke del-

tager i eller medvirker til, at deres kunder foretager transaktioner,

der har til formål at unddrage kundens økonomiske midler fra skatte-

eller afgiftsbetaling. Der tænkes her bl.a. på en mulig overtrædelse

af hvidvaskreglerne.

2. I hvilket omfang banken og dens datterselskaber har kendskab til

kunders udenlandske selskabskonstruktioner, som etableres med

det primære sigte at undgå skatte- eller afgiftsbetaling. Dette kunne

være – men er ikke begrænset til – oplysninger om etablering af

udenlandske trusts, hvor den indskudte kapital fortsat kan indgå i

stifterens formuesfære. Endvidere kunne det være oplysninger mod-

taget i forbindelse med serviceydelser ydet i forhold til kunders

udenlandske selskabs- eller kontoforhold.

6/9

3. Hvorvidt etableringen af eller alene den fortsatte brug af sådanne

selskabskonstruktioner er sket på bankens eller dens datterselska-

bers foranledning.

4. Hvordan mulige omdømme- og operationelle risici er blevet vurderet

af bankens ledelse i relation til bankens eller dens datterselskabers

deltagelse i ovenstående konstruktioner og kundeforhold.

5. Hvorvidt bankens samlede forretningsmodel er blevet vurderet i for-

hold til etablering af kundeforhold, hvor ovennævnte risiko for med-

virken til skatte- eller afgiftsunddragelse kunne opstå.

6. Hvilke væsentlige ændringer banken eller dens datterselskaber måt-

te have foretaget siden 1. januar 2006 i de forhold, som er beskrevet

i punkt 1.-5. ovenfor.

Som det fremgår af ovenstående, sigtede Finanstilsynet i sin anmodning

bredere end blot efter oplysninger, som alene hidrører fra kundeforhold

etableret i Panama eller andre specifikke geografiske områder, eller som

involverer konkrete rådgivere. Dette havde til hensigt at sikre, at bankernes

samlede mulige involvering i skatteunddragelsessager blev kortlagt.

Indgår en bank i en international koncern, er det finanstilsynet i det land,

hvor moderselskabet er beliggende, der har det primære ansvar for det

samlede tilsyn med bankkoncernen. For sådanne koncernstrukturer fører

tilsynet i hvert enkelt land, hvor banken er beliggende, tilsyn med inden-

landsk aktivitet, mens det samlede overblik over koncernen henhører under

moderbankens tilsynsmyndighed. De berørte tilsynsmyndigheder deltager

for sådanne banker i såkaldte ”kollegier”, hvor emner af relevans for alle

gennemgås.

Bankerne fik en frist på 14 dage til at fremsende redegørelsen.

Alle otte banker har fremsendt en redegørelse inden for fristen. Men denne

var for en del bankers vedkommende ikke fyldestgørende i forhold til at op-

lyse om, hvorledes og i hvilket omfang bankerne har været involveret i så-

danne sager. På den baggrund har Finanstilsynet valgt at stille en række

supplerende spørgsmål til de fleste af bankerne, og Finanstilsynet har ikke

færdiggjort gennemgangen heraf. Det er dog på baggrund af de indkomne

svar muligt at give en overordnet status over bankernes involvering.

Foreløbig status

I forhold til Finanstilsynets drøftelser med tilsynsmyndigheder i andre euro-

pæiske lande har der siden sagens begyndelse været et tæt samarbejde,

som inkluderer gensidig udveksling af oplysninger af relevans for de øvrige

tilsynsmyndigheder. Dette tætte samarbejde fortsætter, så længe der fortsat

7/9

kommer nye oplysninger frem om forskellige bankers involvering i skatte-

unddragelse.

EBA’s Board of Supervisors har på sit møde i april 2016 drøftet Panama-

papers sagen.

Finanstilsynet fortsætter samarbejdet med SKAT og drøfter løbende sagens

udvikling, samt hvordan de to myndigheder i fællesskab kan bidrage til sa-

gens oplysning.

I forhold til de indkomne svar fra de adspurgte banker tegner der sig først og

fremmest et billede af, at grunden til, at Finanstilsynet ikke har modtaget de

ønskede oplysninger inden for den oprindelige frist, er, at bankerne ikke selv

har haft det fornødne overblik over, hvori deres forpligtelser har bestået i

forhold til at handle, når de får nys om kunders mulige skatteunddragelse.

Det er således Finanstilsynets vurdering, at en del af bankerne først i forbin-

delse med Finanstilsynets henvendelse har fundet anledning til at undersø-

ge, hvorvidt der blandt deres kunder kunne være nogen, hvis udenlandske

selskabskonstruktioner påkaldte sig særlig opmærksomhed i relation til risi-

ko for hvidvask. Denne vurdering bygger på, at flere af de oprindelige svar

er meget kortfattede og uden vedhæftet dokumentation. Derudover ser det

ud til, for så vidt angår den første del af den tiårige periode, som anmodnin-

gen vedrører, at bankerne havde kunder, som ikke betalte den lovpligtige

skat. Denne formodning bygger på, at visse af bankerne i deres svar giver

udtryk for, at de undervejs i den tiårige periode har strammet op for procedu-

rerne om at undgå at blive inddraget i skatteunddragelse.

Dog ser det samtidig ud til, baseret på de oplysninger Finanstilsynet forelø-

big har modtaget, at det kun er få danske banker, som har haft sådanne

kunder – primært private banking kunder – som ikke har betalt den skat, de

skulle. Derudover tyder meget på, at hovedparten af de pågældende kunde-

forhold vedrører kunder, der ikke er skattepligtige til Danmark, og hvor kun-

deforholdet er forankret i bankens internationale datterselskab/filial. Det er

ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvorvidt kontakten til

den internationale enhed er sket på foranledning af kunden selv eller via

rådgivning fra en dansk medarbejder i pågældende bank. På det foreliggen-

de grundlag ser danske bankers involvering i ”Panama-papers” eller andre

tilsvarende konstellationer vedrørende skatteunddragelse samlet set dog ud

til at være begrænset i omfang.

Bankernes engagementer med kunder, hvor bankerne ikke kan afvise at

have været involveret i skatteunddragelse er øjensynligt svundet ind i takt

med, at der over perioden generelt er sket en ændring i samfundsopfattel-

sen af, hvorvidt skatteunddragelse er en acceptabel adfærd. Valget ser dog

ikke ud til at være foretaget ud fra en afvejning af mulige omdømme- og

8/9

operationelle risici, idet beslutningen om at have sådanne kundetyper ikke

forekommer at være taget på et så oplyst grundlag.

Det står på nuværende tidspunkt klart, at bankerne ikke har et fuldt overblik

over, hvor mange kunder der har brugt banken til at kanalisere midler videre

i skatteunddragelsesøjemed, og som i dag fortsat er kunder i bankerne.

I relation til hvidvasklovgivningen tegner der sig et overordnet billede af dan-

ske banker, der ikke har været opmærksomme på, at også skatteunddragel-

se er omfattet af hvidvaskdefinitionen. Det er endnu for tidligt at konkludere

noget herom, men der kunne muligvis være tale om, at bankerne har været

for tilbageholdende med at sikre sig, at de havde de fornødne oplysninger

om, hvorfra navnlig deres private banking kunders midler hidrørte, ligesom

deres overvågning ikke har været i stand til at udskille sådanne mistænkeli-

ge transaktioner. Hvis ikke denne viden har været til stede, vil det være van-

skeligt for bankerne at etablere de fornødne foranstaltninger til forebyggelse

og hindring af hvidvask.

Derudover efterlader de foreløbige svar, Finanstilsynet har modtaget, det

indtryk, at ledelseslagene i bankerne ikke til fulde er sig deres ansvar be-

vidst i forhold til at sikre, at hvidvasklovens regler overholdes.

De modtagne svar tyder på, at der i flere af de adspurgte banker hersker en

kultur, hvor der ikke er tilstrækkelig fokus på vigtigheden af hvidvaskreglerne

og deres forrang frem for øget indtjening. Det er de enkelte direktioner og

bestyrelsers ansvar at sikre, at der i den pågældende bank er en sund kul-

tur, hvor bankernes samfundsansvar for, at det finansielle system ikke mis-

bruges til hvidvask, er fremherskende. Efter Finanstilsynets opfattelse bør

det indgå i enhver banks løbende evaluering af, om der er de rette kompe-

tencer til stede i banken, hvorvidt ledelsen lever op til dette ansvar.

Visse af bankerne henviser til, at skatteunddragelse tydeligere bliver inddra-

get som bagvedliggende kriminalitet med 4. hvidvaskdirektiv, men allerede i

dag er skatteunddragelse omfattet af definitionen af hvidvask, idet loven ikke

forholder sig til, hvilken type kriminalitet det pågældende udbytte stammer

fra. Der fremgår da også af nogle af svarene, at bankerne har underrettet

SØIK om mistænkelige transaktioner, som tyder på at være skatteunddra-

gelse, så bankerne har i disse sager heller ikke selv anset skatteforhold for

undtaget fra hvidvasklovens sfære.

Den videre proces

Finanstilsynet vil henover sommeren nærmere vurdere de indkomne svar. I

den anledning vil Finanstilsynet overveje behovet for at iværksætte målret-

tede inspektioner i banker, hvor tilsynet vurderer, at der kan være en risiko

for, at banken er eller har været involveret i skatteunddragelse. Samtidig

hermed vil Finanstilsynet udbygge den dialog, tilsynet allerede i dag har

9/9

med SKAT, således at myndighedssamarbejdet på dette område styrkes

yderligere.

Mulige nye tiltag

Finanstilsynet overvejer nøje, om hele sagen om ”Panama-papers” giver

anledning til, at der bør ske ændringer i regelgrundlaget for finansielle virk-

somheder, eller om der på anden vis bør etableres andre tiltag, som kan

medvirke til at sikre retstilstanden på dette område.

Bankerne spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at

det finansielle system ikke misbruges til ulovlige formål som hvidvask. Det

fremføres ofte, at det er en administrativ tung opgave for bankerne at løfte,

men i og med at ulovlige udbytter kan sløres langt mere effektivt og langt

nemmere kan sendes over grænserne, når først de er kommet ind i det fi-

nansielle system, er det afgørende, at bankerne udgør et robust og handle-

kraftigt værn mod denne form for kriminalitet.

Finanstilsynet foreslår derfor, at der overvejes følgende tiltag:



I dag er Finanstilsynet forhindret i at indvie SKAT i konkrete oplys-

ninger, som tilsynet måtte være i besiddelse af, på grund af den

særlige tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed. Der foreslås

gennemført en lovændring, således at Finanstilsynet på eget initiativ

kan give sådanne oplysninger til SKAT, når dette sker til brug for

SKAT’s efterfølgende efterforskning af konkrete skatteunddragel-

sessager. En tilsvarende videregivelsesmulighed foreslås tillagt

SKAT, så de kan videreformidle oplysninger til Finanstilsynet i sam-

me omfang.

Det foreslås, at Finanstilsynet foretager en analyse af, hvorvidt de

nuværende bestemmelser om egnethed og hæderlighed i lov om fi-

nansiel virksomheder bør skærpes, således at der i højere grad end

i dag kan ske revurdering af det enkelte bestyrelses- eller direkti-

onsmedlem og om nødvendigt træffe afgørelse om den pågældende

persons afsættelse fra posten. Det ville sikre en større tilskyndelse

til, at de hvidvaskansvarlige i bankerne har et tilstrækkeligt mandat

til at udføre deres opgaver.

Det nuværende hvidvasktilsyn i Finanstilsynet foreslås tilført yderli-

gere nye ressourcer, således at Finanstilsynet i højere grad end i

dag kan foretage tilsynsbesøg samt på anden vis medvirke til at ud-

brede kendskabet til de konkrete forpligtelser, der følger af hvidvask-

loven.

