Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. juni 2016
Som opfølgning på samrådet den 21. januar 2016 om de høje huslejer på
københavnske handelsstrøg, jf. ERU alm. del – samrådsspørgsmål M-P,
har jeg den 12. februar og den 6. april 2016 afholdt møder med henholds-
vis Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Erhverv om problemstillin-
gen.
På møderne har der været en drøftelse af problemets reelle omfang, samt
drøftelse og vurdering af behov for en eventuel justering af erhvervsleje-
loven med henblik på at skabe gennemsigtighed om lejerabatter m.v.
Begge organisationer har givet udtryk for, at de generelt er tilfredse med
erhvervslejelovgivningen, men at der kan være behov for en præcisering
af loven, så der ikke er tvivl om, at alle relevante forhold skal indgå i be-
dømmelsen af markedslejeniveauet.
Jeg har derfor besluttet at foreslå en ændring af erhvervslejeloven, hvor
det blandt andet præciseres, hvilke oplysninger der skal fremgå i forbin-
delse med vurderingen af markedslejen i erhvervslejemål, når der anven-
des sammenlignelige erhvervslejemål.
Jeg har planlagt at fremsætte lovforslag herom til oktober, så de foreslåe-
de ændringer kan træde i kraft 1. januar 2017. Lovforslaget forventes
sendt i ekstern høring før sommerferien.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen