Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1560704_0001.png
Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
BORGMESTEREN
Politisk Service
Stengade 59
3000 Helsingør
Tlf. 49282012
[email protected]
www.helsingor.dk
Dato 22.10.2015
Kære Troels
Tak for sidst, det var rigtig hyggeligt. Jeg vender snart tilbage med noget i
forhold til turisme og Hamlet i Helsingør som lovet, men indtil da har jeg lidt
inspiration i forhold til dit arbejde med revision af planloven.
Jeg har siden jeg blev borgmester i Helsingør Kommune stødt på en række
udfordringer i den eksisterende lovgivning, og jeg har derfor løbende bedt mine
embedsfolk om at notere de ønsker til ændringer i planloven, vi som kommune
har.
1. ”Sommerhusreglerne”
Sommerhusreglerne indebærer, at kommunen skal udstede en bøde til brugerne
af sommerhuset, såfremt huset benyttes som fast bopæl uden for sæsonen, dvs.
at man lovligt kan bo i sit sommerhus mellem den 1. april og frem til den 1.
oktober. Reglerne er fra planloven § 51a jf. CPR-loven § 6ff. Vi er fuldt ud
bekendt med og indstillet på at håndhæve, at sommerhusområderne er
forbeholdt sommerhusbeboelse samt de personer, som efter loven har en
personlig ret til helårsbeboelse.
Men hvis håndhævelsen skal give mening, skal reglerne imidlertid tilrettes, så
håndhævelse og bøder ikke bortfalder hver gang, vi når til 1. april. Det udhuler
myndighedshåndhævelsen, og giver meget administration (manuel nulstilling af
krav i kommunernes økonomisystemer, orienteringsskrivelser med kreditnotaer
til borgerne mv.). Stort set alle, der overtræder reglerne ved, at bøden bortfalder
den 1. april, eftersom det nu igen bliver lovligt at bo i sommerhuset.
Vi har igennem mange år kun oplevet, at én bøde er blevet betalt. Vi bruger
mange timer – op mod et årsværk – samlet i kommunen på at håndhæve
denne regel.
Naturstyrelsen peger på, at vi ved gentagne overtrædelser, dvs. i flere vintre,
kan indlede en egentlig straffesag, fordi borgerne af sig selv har foretaget sig
noget ulovligt ved at opholde sig ulovligt i sommerhuset i vinterhalvåret. Det er
en mulighed, som vi vist ikke har gjort brug af før, og som vi heller ikke
vurderer overholder proportionalitetsprincippet. For det betyder i praksis, at vi
skal anmelde forholdet til politiet/anklagemyndigheden, som herefter skal føre
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Brev om planloven og naturbeskyttelsesloven
en straffesag ved domstolene, hvis de overhovedet vurderer, at det reelt er en
sag. Det er ikke nogen hurtig eller smidig fremgangsmåde, og den er
ressourcekrævende for de involverede myndigheder, navnlig hvis antallet af
sager er højt.
Vi foreslår i stedet, at bøderne følger processerne omkring de eksisterende
folkeregisterbøder og ikke er undtaget via særlovgivning.
2. Stationsnærhed
Det er ikke rimeligt, at Lokalbanerne Lille Nord og Gillelejebanen ikke afkaster
stationsnærhed i bymæssig bebyggelse. I forbindelse med Planstrategi 2013
sagde Naturstyrelsen ja til stationsnærhed omkring Mørdrup, Kvistgård og
Sommariva stationer. Ministeren trak dog tilsagnet tilbage i forbindelse med den
endelige vedtagelse.
3. Detailhandel
Helsingør er en by med over 40.000 indbyggere – det giver mulighed for, at vi
kan etablere udvalgsvarebutikker over 2.000 kvm i bymidten af Helsingør. Der
har vi imidlertid ikke plads på grund af den bevaringsværdige bykerne. Af netop
denne årsag blev aflastningscenteret på Prøvestenen etableret. Det vil derfor
være naturligt, at store udvalgsvarebutikker kan etableres her.
Problemet: To forskellige paragraffer i planloven modsiger hinanden og ender
med at hindre udbygning.
Gældende lovgivning udlægger ikke Prøvestenscentret i Helsingør Kommune som
et område, hvor der kan planlægges store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m².
Helsingør Kommune har - bl.a. gennem den fysiske planlægning - siden
1970’erne arbejdet aktivt på netop at sikre, at bykernens gamle huse og unikke
samlede bevaringsstatus er ramme for byliv og et varieret butiksudbud.
Kommunen har som en integreret del af denne indsats naturligvis brugt
aflastningscentret på Prøvestenen til at sikre den funktionsdeling, der er
nødvendigt for at kunne sikre attraktive, velbevarede bykerner.
Prøvestenscentret har således gennem årene opfyldt sin primære funktion i
forhold til en arkitektonisk og funktionsmæssig
aflastning
af bykernen.
Helsingør Kommune ønsker dog at henlede opmærksomheden på, at
landsplandirektivet om detailhandel skal ses i sammenhæng med en anden del af
den gældende lovgivning, nemlig Planlovens § 5q, stk. 2., hvoraf det fremgår, at:
”… For bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og for
aflastningsområderne i hovedstadsområdet og Århus, jf. § 5 m, stk. 4 og 5, og
aflastningsområderne i Odense, Aalborg og Esbjerg kan kommunalbestyrelsen, i
forbindelse med at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for
kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at
revidere kommuneplanen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst
tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m² bruttoetageareal i hver by, i
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Brev om planloven og naturbeskyttelsesloven
1560704_0003.png
hovedstadsområdet dog i hvert område, der er udpeget i et landsplandirektiv, jf.
§ 5 m, stk. 4.”
Helsingør Kommune er med sine mere end 40.000 indbyggere omfattet af
bestemmelserne i denne paragraf og har endda et ”aflastningsområde i
hovedstadsområdet”. Men som det fremgår af ovenstående, er Helsingør
Kommune – som den eneste kommune i landet – i den situation, at vi samtidig
1)
er over 40.000 indbyggere,
2) har et aflastningscenter med god plads (restramme på 9.000 m²)
3) har et aflastningscenter vi ikke må bruge til store udvalgsvarebutikker jfr.
landsplandirektivet gældende for hovedstadsområdet og
4) har en unik bykerne uden fysisk mulighed for etablering af
udvalgsvarebutikker over 2.000 m² uden at foretage ødelæggende indgreb
på arkitektur, bebyggelsesstruktur og bymiljø.
Helsingør Kommune har fuld forståelse for de anførte intentioner om liv i
bymidterne og et decentralt butiksnet og deler dem i vid udstrækning. Men vi kan
samtidig konstatere, at kommunen bliver svækket i mulighederne for faktisk at
opfylde disse intentioner, fordi det ovenfor beskrevne uheldige sammenfald af
enkeltregler i den gældende lovgivning ikke i praksis muliggør udnyttelse af den
detailhandelsstruktur, der netop er tilvejebragt, for at understøtte planlovens
intentioner.
Dette vil kunne imødekommes ved, at der sker en tilretning af reglerne, så vi
som kommune kan følge planloven og ikke bliver stoppet af landsplansdirektivet.
4. Transportkorridor
Transportkorridoren nord for Kongevejen giver ikke mening i forhold til en
fremtidig HH-forbindelse. Den bør ophæves alene af den grund, at en evt. bro
ikke vil kunne gå i land i Sverige med den pågældende linjeføring, da Helsingborg
har udbygget i linjeføring på svensk side.
5. Høringsperiode
Høringsperioden på 8 uger i forhold til lokalplaner er meget lang i forhold til et
moderne samfund, som fungerer digitalt. En afkortning til 4 uger virker langt
mere rimelig.
6. Område udlagt til erhverv, der udvikler sig til ”natur”
Hvis en kommune i en lokalplan udlægger et område til erhverv (eller for den
sags skyld til boliger) og ikke med det samme får bebygget arealerne, kan der
ske det, – nogle gange i løbet af kort tid – at arealet ifølge Naturstyrelsen
udvikler ny natur, der i realiteten gør arealet ubrugeligt for en eventuel ejer.
Arealerne kan således indenfor kort tid være omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3, hvis ikke kommunen med jævne mellemrum pløjer jorden og derved sikrer,
at arealet ikke bliver til natur. Det er spild af ressourcer og sagsbehandling i både
kommunen og i fx Naturstyrelsen.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Brev om planloven og naturbeskyttelsesloven
1560704_0004.png
Som på landbrugsområdet burde der i planloven og/eller naturbeskyttelsesloven
være mulighed for, at man, når man vedtog en lokalplan, kunne give et antal års
"frihed" efter planens vedtagelse, hvor den eventuelle natur, der måtte udvikles
på arealerne ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Der kunne f.eks. være
tale om 15 år, lige som i landbruget. En sådan regel havde gjort, at vi som
kommune var sluppet for en række sager, som er blevet til ”natur”, og at ejerne
kunne have udnyttet deres ejendom, som de havde en berettiget forventning om.
7. Skilte i det åbne land - Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skilte i det åbne land er klar. Teksten i
lovens § 21 er:
’I det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte,
lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.’
Der er få typer af skilte som er undtaget, f.eks. valgplakater og trafikkampagner
godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed. Loven giver overhovedet ikke
mulighed for dispensation, eller mulighed for at kommunen som myndighed kan
skønne, hvor meget eller hvor lidt et skilt rent æstetisk skæmmer landskabet.
Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis lovgivningen overlod lidt indflydelse til
kommunens skøn som myndighed, da vi oplever en række eksempler på ”pæne”
virksomhedsskilte, som ikke skæmmer landsskabet, og som vi i kommunerne
sagtens kan håndtere at skønne over.
Jeg håber, at vores forslag kan inspirere dig i dit arbejde med revisionen af loven,
og jeg vil meget gerne uddybe forslagene, såfremt det kunne have interesse.
Med venlig hilsen
Benedikte Kiær
Borgmester