Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 307
Offentligt
1644907_0001.png
Projektkonkurrencer medfører milliontab
for både offentlige myndigheder og deltagere
Ny analyse dokumenterer stort spild af tid og penge
Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening
1
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0002.png
Dette dokument er et resumé af analysen ” Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer - en
analyse af fire afholdte konkurrencer”.
Baggrunden for analysen er, at kravene i projektkonkurrencerne har antaget et omfang, hvor
rådgivervirksomhederne reelt leverer egentlige kontraktydelser (fx beregninger, visualiseringer og
redegørelser). Samtidig er det oplevelsen, at det omfattende konkurrence- og projektmateriale ikke
skaber en tilsvarende værdi, hverken for bygherrerne eller for rådgiverne. Analysens formål er at vise
ressourceforbruget for både bygherrer og rådgivere og dermed danne grundlag for at udvikle en vej
mod bedre anvendelse af ressourcerne, til gavn for både rådgivere, bygherrer og det øvrige samfund.
Analysen dokumenterer ressourceforbruget i forbindelse med fire projektkonkurrencer om offentlige
byggeprojekter: Panum, Gødstrup, Diakonissestiftelsen og Dansk Talent Akademi (DTA). Projekterne er
udvalgt for at sikre en repræsentativ dækning i forhold til størrelse, type og geografi.
Det er første gang, at der er udarbejdet en sådan analyse og dermed også første gang, at der foreligger
klar dokumentation på området.
Analysen bygger på et udførligt datasæt, der baserer sig på en kombination af kvalitativ og kvantitativ
metode. Herunder er der gennemført 34 interviews med konkurrencernes nøglepersoner. De indkomne
svar m.m. er derefter kontrolleret ved opfølgende interviews med 39 underrådgivere. Som supplement
til interviewene er der indhentet en lang række data via spørgeskemaer. Data herfra er igen valideret
ved et dobbelttjek af de indleverede tal.
Analysen er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening med støtte fra
Dreyers Fond.
Den fulde analyse kan hentes via hjemmesiderne hos henholdsvis Danske Arkitektvirksomheder og
Akademisk Arkitektforening:
www.danskeark.dk
www.arkitektforeningen.dk
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0003.png
Behov for en ny kurs
De erfaringer, som danske arkitekter har gjort sig gennem mange år peger på, at der med overvejende
sandsynlighed er spildt – og stadig spildes – enorme ressourcer ved offentlige projektkonkurrencer. Der
har blot manglet dokumentation for formodningerne. Den findes nu.
Med analysen ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer” kan det klart dokumenteres, at der
spildes mange tusinde embedsmandstimer på at beskrive, indhente og behandle informationer, der
aldrig bliver brugt til noget. Og det er kun den halve sandhed. For på den anden side befinder sig
snesevis af rådgiverhold, der bruger endnu flere timer på at udvikle, beregne, tegne og dokumentere de
samme informationer, som heller ikke bliver brugt til noget.
Resultatet er nedslående, idet der ingen vindere findes. Embedsmændene (og deres eksterne
konsulenter) spilder deres tid – og i sidste ende er det så de danske skatteydere, der står med en stor
og unødvendig millionregning. Rådgiverne investerer mange tusinde timer og millionbeløb i dårligt
fungerende konkurrencer, der reelt kan bringe dem på randen af konkurs med deraf yderligere risiko for
afledte milliontab for de danske lønmodtagere og skatteydere.
Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening er tilhængere af projektkonkurrencer.
Konkurrenceformen kan blandt andet være med til at skærpe ambitioner og generere de store ideer,
der danner grundlag for byggeri af høj kvalitet og værdi. Som denne analyse dokumenterer, er der
imidlertid store udfordringer med den måde, offentlige bygherrer håndterer konkurrencerne på. Vi
lægger derfor op til en dialog med bygherresiden om at skabe bedre konkurrencer.
Vi vil anbefale, at vi sammen får skabt et nyt og bedre grundlag for, hvordan vi i fremtiden skal afvikle
projektkonkurrencer i forbindelse med offentlige byggerier. Vi har en række meget konkrete ideer at
byde ind med. Ideer, der vil skabe klarere regler, enklere sagsgange, højere kvalitet samtidig med, at vi
sparer mange millioner kroner for både de offentlige myndigheder og de involverede
rådgivervirksomheder.
……………………………………………
Lene Espersen, direktør
Danske Arkitektvirksomheder
……………………………………………
Jesper Pagh, direktør
Akademisk Arkitektforening
1. juni 2016
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0004.png
Det skulle være så godt – og så er det faktisk skidt
Formålet med konkurrencer i forbindelse med offentlige byggerier er godt. Dygtige rådgivere byder ind
med deres løsningsforslag, og bygherren kan vælge det bedste.
Bygherrerne synes imidlertid at have glemt hovedformålet med projektkonkurrencen – nemlig
skitseringen af en løsning. I dag afvikles projektkonkurrencer som om, der er tale om indkøb af færdige
produkter, fx biler, bleer eller kontormøbler. Og det er blandt andet her, at det går galt. For indkøb af
biler og bleer kan ikke sammenlignes med byggeriet af en skole, et museum, et sygehus eller...
Byggeri er en proces, hvor det færdige produkt udvikles efterfølgende i et tæt samarbejde mellem
rådgivere, brugere og bygherrer. Dette forhold er en afgørende pointe i forhold til udviklingen af nye
rammer for konkurrencerne.
Krav til detailbeskrivelser er løbet løbsk – hovedidéen er afgørende
En af analysens vigtigste konklusioner er, at der stilles stadigt større krav til detaljeringsniveauet i
konkurrencematerialet. Disse detailbeskrivelser kræver enorme ressourcer både at levere for rådgivere
og behandle for bygherrer. Dette til trods for, at de mange data aldrig bliver brugt i selve byggeriet.
Rapporten dokumenterer klart, at det altid er byggeriets hovedidé, der er det afgørende element, når
der skal kåres en vinder. Det viser sig således, at det endelige byggeri altid ændres markant i processen
fra konkurrenceafslutning til det første spadestik tages – dette sker særligt via den efterfølgende
brugerinddragelse, fordi man i dialogen selvfølgelig udvikler den endelige detailløsning.
Når der stilles krav om udførlige detaljer, fx omfanget af fejelister, dørhåndtag, stikkontakter og meget
mere i konkurrencefasen, skaber disse informationer en falsk tryghed. For når byggeriet går i gang, er
der som sagt ændret så meget, at alle disse tal, 3D modeller etc. er uanvendelige og værdiløse.
Konkurrencer er dyre og koster alle parter mange millioner af kroner
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0005.png
På tværs af de fire analyserede konkurrencer dokumenterer rapporten, at de offentlige myndigheder har
brugt ca. 17.000 timer på at udarbejde konkurrencemateriale og behandle de indkomne forslag. Omsat
til kroner og ører viser analysen, at på bare et enkelt projekt har de offentlige myndigheder brugt ca. 11
mio. kroner – og det er udelukkende til selve konkurrencen. De deltagende rådgiverhold (typisk et team
af arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører) har samlet set – for alle fire konkurrencer - brugt mere
end 78.500 timer med et samlet tab på ca. 47 mio. kroner, alene i forhold til nulpunktsomsætning (se
figur 1).
Deltagervederlagene dækker kun 20% af udgifterne
Analysen dokumenterer, at vederlagene for deltagelsen kun dækker ca. 20% af udgifterne til deltagelse.
Yderligere er det ofte således, at vederlaget for deltagelse i konkurrencen modregnes i vinderens
kontrakthonorar. Dette er urimeligt, idet alle konkurrencedeltagere, inklusiv vinderen, har leveret et
reelt stykke arbejde i konkurrencen, og vinderen leverer et tilsvarende reelt stykke arbejde i
kontraktfasen. Vinderen straffes altså dobbelt for sin indsats – til trods for at der reelt begyndes forfra,
hvilket rapporten også klart dokumenterer. Selv vinderne af konkurrencerne oplever således tab på
deres deltagelse.
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0006.png
Anbefalinger
Som beskrevet indledningsvis har Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening mange
ideer til, hvordan fremtidens projektkonkurrencer bør sammensættes. Ideer der vil forvandle den
eksisterende ”lose/lose” situation til en ”win/win” situation.
Helt grundlæggende er der behov for nogle klare rammer for, hvordan konkurrencerne skal afvikles. Det
vil give højere kvalitet og medføre markante besparelser for såvel offentlige myndigheder som de
deltagende virksomheder. I forlængelse heraf vil de offentlige myndigheder langt bedre kunne
sammenligne konkurrenceforløb og dermed uddrage de bedste erfaringer.
Tre af de helt afgørende elementer er; et klart og entydigt fokus på hovedideen, en klart defineret
maksimumgrænse for niveauet af detailspecifikationer samt langt bedre muligheder for dialog mellem
bygherre og de deltagende rådgiverhold. I det videre arbejde vil vi anbefale, at der sættes fokus på
følgende:
Kort og præcist konkurrencemateriale:
Fokus på hovedideen
Opgavens overordnede løsning
Undgå krav om detailbeskrivelser
Brugerinvolvering og detaljering skal foregå i kontraktfasen:
Undgå at stille krav i konkurrencen, som den efterfølgende brugerdialog alligevel vil ændre på
Overensstemmelse mellem konkurrencevederlag og ressourceforbrug
Bygherre skal sikre at deltagerne ikke overopfylder i konkurrencen, fx ved at opstille
maksimumkrav
Overensstemmelse mellem bygherrers ambitioner og budget
Grundig planlægning af den samlede proces
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0007.png
Oversigt over de fire projekter i analysen
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0008.png
Projekt 1 – DNV-Gødstrup
DNV-Gødstrup, supersygehuset nær Herning, er det største byggeri i analysen. Da analysen
dokumenterer en klar sammenhæng mellem byggeriernes størrelse og tabet af tid og penge, er det
også her, at tabene for de involverede parter er størst. Det samlede tab for de deltagende virksomheder
beløber sig således til knap 25 mio. kroner.
Dette står i slående kontrast til intentionerne eksemplificeret ved nedenstående udtalelse fra bygherrens
rådgiver. ”
Udgangspunktet, når man fastsætter vederlaget, er at det skal svare nogenlunde til den
kostpris, der er forbundet med deltagelse
”.
Selv vinderne af konkurrencen tabte millioner af kroner
Analysen dokumenterer med al tydelighed, at det er en særdeles dyr fornøjelse at deltage i en
projektkonkurrence. Alle deltagere har store tab. Men det mest skræmmende er næsten, at selv
vinderne taber millioner af kroner. Ikke mindst fordi de fik fratrukket konkurrencevederlaget i 1. rate af
betalingen i henhold til kontrakten. De led dermed et dobbelttab.
Kravene til detailbeskrivelser i konkurrencematerialet var alt for store
Analysen af Gødstrup-projektet har dokumenteret, at der blev stillet krav om tusindvis af detaljer, der
aldrig er blevet brugt og aldrig vil kunne bruges i det færdige byggeri.
Hovedideen var det afgørende
Analysen dokumenterer, at det var selve hovedideen, der var afgørende for udvælgelsen af vinderen.
De offentlige myndigheders udgifter i overblik
Internt forbrug
(Embedsmandstimer)
5.000 timer =
1,46 mio. DKK
Eksternt forbrug
(Eksterne konsulenter)
5.000 timer =
5,7 mio. DKK
3,7 mio. DKK
10,86 mio. DKK
Vederlag
Samlet udgift
Deltagernes økonomiske tab på fase 1
Gennemsnitlig udgift pr. hold
4.972.761 DKK
Vederlag pr. hold
700.000 DKK
Samlet tab for fem hold
21.363.805 DKK
Deltagernes økonomiske tab på fase 2
Gennemsnitlig udgift pr. hold
1.796.856 DKK
Konkurrencefakta
Konkurrenceperiode: 2010 - 2011
Prækvalificerede deltagere: fem rådgiverhold
Antal faser: Fase 1: fem deltagere. Fase 2: to deltagere
Konkurrencevederlag: 700.000 DKK eksklusiv moms til hvert rådgiverhold i fase 1 og 200.000 DKK i
forhandlingsfasen (fase 2). For den endelige vinders vedkommende blev vederlaget (700.000+200.000
DKK) betragtet som et a conto-honorar på første rate i den forventede totalrådgivning.
Vederlag samlet
200.000 DKK (0 kr. til vinder)
Samlet tab for to hold
3.393.712 DKK
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0009.png
Projekt 2 – Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård
Analysens andet projekt dækker over et byggeri af en noget anden størrelse end supersygehuset i
Gødstrup. Ressourceforbruget er derfor også – i eksakte tal – mindre end i Gødstrup projektet. Relativt
set er der imidlertid også her tale om et meget stort ressourceforbrug, hvor der spildes mange timer og
skattekroner.
Det samlede tidsforbrug på konkurrencen runder således 10.000 timer. Det svarer i store tal til, at fem
personer arbejder fuld tid et helt år og så lægger nogle hundrede timers overarbejde oven i. Og det vel
at mærke før, der er skrevet kontrakt med en rådgiver. Igen viser kravene om stort detaljeringsniveau
sig som en alvorlig ulempe. Bygherren – de offentlige myndigheder – har brugt meget store ressourcer
på at udarbejde et overvældende detaljeret konkurrencemateriale. Og alene den del af processen gav
store udfordringer.
Alle deltagere tabte penge på at medvirke
Igen dokumenterer analysen, at det er en meget dårlig forretning at deltage i projektkonkurrencer. Og
igen viser analysen, at alle deltagere taber penge – også vinderne. Som en deltager siger: ”
Man løber
en meget stor risiko for at gå ind i det her projekt og starter med nul kroner, derfra er det bare tab. På
den måde udhuler afleveringskravene, det du overhovedet kan tjene
”.
Kravene til detailbeskrivelser løb løbsk
Analysen dokumenterer blandt andet, at bygherrens krav til detailbeskrivelser medførte en yderst
problematisk og tidskrævende proces alene i arbejdet med at udforme konkurrencematerialet. Dertil
kom arbejdet med at levere og behandle de enorme mængder data, som aldrig blev brugt
efterfølgende.
Konkurrenceformen blev ændret undervejs
Undervejs i konkurrencen ændrede bygherre konkurrenceform og indførte en fase 2. Dette medførte
yderligere tab for de deltagende hold, ligesom bygherren fik tilsvarende øgede udgifter til eksterne
konsulenter – og stort ekstra timeforbrug hos egne medarbejdere.
De offentlige myndigheders udgifter
Internt forbrug
(Embedsmandstimer)
600 timer =
420.000 DKK
Eksternt forbrug
(Eksterne konsulenter)
905 timer =
953.000 DKK
1.200.000 DKK
2.573.000 DKK
Vederlag
Samlet udgift
Deltagernes økonomiske tab
Gennemsnitlig udgift pr. hold
881.342 DKK
Konkurrencefakta
Konkurrenceperiode: 2013 - 2014.
Prækvalificerede deltagere: 5 rådgiverhold. Fase 2: 2 rådgiverhold
Tofaset konkurrence: Indbudt projektkonkurrence efterfulgt af udbud efter forhandling.
Konkurrencevederlag: Fase 1: 200.000 DKK eksklusiv moms. Fase 2: 100.000 eksklusiv moms (samlet
1.200.000 DKK)
Gennemsnitligt vederlag pr. hold
240.000 DKK
Samlet tab for fem hold
3.206.710 DKK
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0010.png
Projekt 3 – Panum
Det tredje projekt omhandler etableringen af nye forskningsfaciliteter – udbygningen af Panum
komplekset i København. Størrelsesmæssigt befinder vi os mellem Gødstrup og Diakonissestiftelsen.
Ikke desto mindre er lighedstrækkene mellem de tre projekter slående.
Det samlede tidsforbrug i konkurrencen blev på mere end 31.000 timer. Det hold, der brugte mest tid,
fik i vederlag, hvad der svarer til en timeløn på 94 kroner, hvilket er 191 kroner mindre i timen end den
timeløn, der regnes med til offentligt ansatte akademikere. Læg dertil, at en virksomhed skal regne med
yderligere 50 % omkostninger oven i lønnen.
Alt for store krav til detaljer og data
Igen var der i dette projekt enorme krav til detaljeringsgraden i de indsendte konkurrenceforslag. Som
eksempel nævner en deltager kravet om udarbejdelse af en såkaldt Bygnings Informations Modellering
(BIM) model. Som skærende kontrast til dette krav udtaler en fagdommer fra dommerkomiteen: ”
Man
kigger på det, men det har sjældent en afgørende betydning i bedømmelsen”
.
Store økonomiske tab til alle deltagere
Som i de øvrige konkurrencer i analysen, tabte alle deltagere også her millioner af kroner på at deltage.
Det var ligeledes gældende i denne konkurrence, at vederlaget for deltagelse blev fratrukket vinderens
samlede honorar. Reelt betyder det, at vinderen af et sådan projekt leverer mange tusinde timers
arbejde uden at få betaling for det. Også i denne konkurrence var der dermed tale om et dobbelttab for
vinderen.
Hovedideen var afgørende
Som citatet ovenfor illustrerer, er det ikke detailbeskrivelserne, der var afgørende. Det var byggeriets
hovedidé, vinderen blev valgt ud fra. Yderligere viste dette projekt med stor tydelighed, at
brugerinddragelsen efter konkurrenceafslutning betød ændring af utallige detaljer i projektet.
De offentlige myndigheders udgifter
Internt forbrug
(Embedsmandstimer)
2.175 timer =
620.000 DKK
Eksternt forbrug
(Eksterne konsulenter)
2.175 timer =
2.500.000 DKK
3.350.000 DKK
6.470.000 DKK
Vederlag
Samlet udgift
Deltagernes økonomiske tab
Gennemsnitlig udgift pr. hold
2.554.026 DKK
Konkurrencefakta
Konkurrenceperiode: juni 2010 til november 2010
Prækvalificerede deltagere: 7 rådgiverhold
Antal faser: 1 fase
Konkurrencevederlag: 500.000 DKK eksklusiv moms til hvert rådgiverhold i fase 1 og herudover et
ekstra vederlag til hvert hold på 50.000 DKK for udførelse af model. Vederlaget blev fratrukket
honoraret for tjenesteydelsen hos vinderen.
Gennemsnitligt vederlag pr. hold
478.571 DKK
Samlet tab for syv hold
14.528.185 DKK
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644907_0011.png
Projekt 4 – Dansk Talentakademi
Det fjerde og sidste projekt i analysen er også det klart mindste. Projektet handlede om Dansk Talent
Akademis (DTA) nye campus i Holstebro. Alligevel var det samlede timeforbrug på mere end 6.600
timer. Og igen er det de samme tendenser, der viser sig som i de øvrige analyserede projekter.
For omfangsrige krav til data og detaljer
Projektet var delt op i to faser, men alligevel valgte bygherre at stille massive krav til detailbeskrivelser
også i den indledende fase 1, eksempelvis kravet om både at levere tegninger i storskala og skala 1:50.
Kravene medførte massive ekstra udgifter for både bygherre og deltagere – vel at mærke til
udarbejdelse af detailbeskrivelser, der ikke fandt anvendelse i bedømmelsen.
For store ambitioner i forhold til budgettet
Analysen dokumenterer en tendens, der også ses i andre offentlige projektkonkurrencer. Der er ganske
enkelt for store ambitioner i forhold til de penge, der efterfølgende kan bygges for. Deltagerne oplever
på den vis at stå i et afgørende dilemma. Skal de aflevere et forslag ud fra retningslinjerne i
konkurrencematerialet – vel vidende, at der ikke er økonomi til at realisere disse. Eller skal de aflevere
et økonomisk realistisk forslag og dermed risikere at tabe på ikke at opfylde formalia.
Alle deltagere tabte penge
Ikke overraskende viste analysen også her, at alle deltagere – også vinderne – tabte penge på at
deltage i konkurrencen. Til sammenligning med en almindelig opgave for de deltagende virksomheder
var der en underbetaling på 80%.
De offentlige myndigheders udgifter
Internt forbrug
(Embedsmandstimer)
315 timer =
75.600 DKK
Eksternt forbrug
(Eksterne konsulenter)
750 timer =
536.000 DKK
850.000 DKK
1.461.600 DKK
Vederlag
Samlet udgift
Deltagernes økonomiske tab
Gennemsnitlig udgift pr. hold
626.503 DKK
Konkurrencefakta
Konkurrenceperiode: Februar 2015 - august 2015
Prækvalificerede deltagere: 5 rådgiverhold. To-faset konkurrence: Indbudt projektkonkurrence
efterfulgt af udbud efter forhandling.
Konkurrencevederlag: Fase 1: Hvert af de 5 hold har modtaget 125.000 DKK eksklusiv moms. Fase 2: De
3 hold, der gik videre, har derudover modtaget 75.000 DKK eksklusiv moms.
Gennemsnitligt vederlag
170.000 DKK
Samlet tab for fem hold
2.282.515 DKK
11