Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 307
Offentligt
1644906_0001.png
2016
Transaktionsomkostninger
ved projektkonkurrencer
EN ANALYSE AF FIRE AFHOLDTE KONKURRENCER
UDARBEJDET AF: DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
– MED STØTTE FRA DREYERS FOND (MAJ 2016)
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Indhold
1. Resumé ............................................................................................................................................ 3
2. Hovedkonklusioner ........................................................................................................................ 4
3. Indledning ....................................................................................................................................... 6
3.1 Formål ........................................................................................................................................ 6
3.2 Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 6
3.3 Dataindsamling .......................................................................................................................... 7
4. Analyse af de fire projektkonkurrencer .................................................................................... 10
4.1 DNV-Gødstrup......................................................................................................................... 11
Bygherres transaktionsomkostninger ......................................................................................... 11
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation ........................... 12
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 og fase 2 ................................................ 13
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen ............................................. 15
4.2 Diakonissestiftelsen ................................................................................................................. 20
Bygherres transaktionsomkostninger ......................................................................................... 20
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation ........................... 23
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 og fase 2 ................................................ 24
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen ............................................. 27
4.3 Panum ...................................................................................................................................... 31
.................................................................................................................................................... 31
Bygherres transaktionsomkostninger ......................................................................................... 31
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation ........................... 32
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 ................................................................ 33
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen ............................................. 35
.................................................................................................................................................... 35
4.4 Dansk Talentakademi............................................................................................................... 39
Bygherres transaktionsomkostninger ......................................................................................... 39
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation ........................... 42
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 og fase 2 ................................................ 43
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen ............................................ 46
5. Opsummering på de fire projektkonkurrencer ........................................................................ 50
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
1
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
5.1 Rådgiverholdenes økonomiske tab .......................................................................................... 50
5.2 Fokuspunkter............................................................................................................................ 52
6. Bilag............................................................................................................................................... 57
Bilag 1: Afgrænsning ..................................................................................................................... 57
Bilag 2: Udvælgelse af cases ......................................................................................................... 59
Bilag 3: Dataindsamling på de enkelte konkurrencer .................................................................... 59
Bilag 4: Bygherres skema til udfyldning ....................................................................................... 64
Bilag 5: Forslagsstillers skema til udfyldning ............................................................................... 65
Bilag 6: Spørgeskema til forslagsstiller ......................................................................................... 66
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
1.
Resumé
Denne analyse koncentrerer sig om transaktionsomkostningerne ved fire afholdte
projektkonkurrencer, der vedrører:
Det Nye hospital i Vest (DNV-Gødstrup)
Udvidelsen af Panum Instituttet (Panum)
Dansk Talent Akademis nye campus (DTA)
Diakonissestiftens Sundhedshus og Atriumgård (Diakonisse)
På tværs af de fire projektkonkurrencer har rådgiverholdene oplevet et samlet tab ved deltagelse
på 24,7 mio. DKK i kostpriser (med udgifter til f.eks. materialer inkluderet), mens
konkurrencevederlaget ud fra en gennemsnitlig betragtning kun har dækket 32 % af
rådgiverholdenes samlede konkurrenceudgifter i kostpriser.
Undersøgelsen viser, at det vigtigste i både bedømmelsen og det efterfølgende byggeri er
hovedgrebet - ikke detaljerings- og dokumentationskrav. Faktisk forholder det sig ofte sådan, at
krav til dokumentation og detaljering alligevel ændrer sig med den efterfølgende
brugerinddragelse; de ender derfor i flere tilfælde med at være værdiløse og genere et enormt
stort ressourcespild. Et større fokus på hovedgrebet som helhed ville være mere værdiskabende
for alle parter. Det er selvfølgelig nødvendigt at tage hensyn til økonomi, men dette kan gøres på
meget simplere måder, end det er udgangspunktet i de fire undersøgte projektkonkurrencer.
For at nedbringe graden af dokumentation i konkurrencematerialet er der imidlertid behov for en
højere grad af dialog, og det er netop her den reelle værdiskabelse ligger. Det burde derfor også
være udgangspunktet, at projektkonkurrencen skal fungere som en måde for bygherre at
udvælge, hvilket projekt de vil arbejde videre med. Bygherre burde derfor i højere grad lede efter
et rådgiverhold, de kan gå i dialog med – og udvikle det fremtidige byggeri sammen med, idet der
altid vil forekomme ændringer i en byggeproces.
Undersøgelsen tegner således et billede af nogle høje dokumentations- og detaljeringskrav, der
påvirker ressourceanvendelsen og udfordrer værdiskabelsen i de fire projektkonkurrencer.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0005.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
2. Hovedkonklusioner
På de undersøgte konkurrencer dækker konkurrencevederlaget ikke tilnærmelsesvis
rådgiverholdenes konkurrenceudgifter, hvilket medfører store økonomiske tab:
Figur 1: Rådgiverholdenes samlede økonomiske tab i konkurrenceudgifter (hhv. kostpriser,
nulpunktsomsætning og salgspriser) sammenlagt på de fire konkurrencer.
DKK
80.000.000
70.000.000
60.000.000
50.000.000
40.000.000
30.000.000
20.000.000
10.000.000
0
Kostpriser
Nulpunktsomsætning
Salgspriser
Konkurrenceudgifter
Konkurrencevederlag
Tab
Noter: Anslået faktor til beregning af nulpunktsomsætning: 1,7 og til beregning af salgspriser: 2,3.
Konkurrenceudgifter = lønudgifter + andre udgifter til fx materiale og rejser.
•
Sammenlagt på de fire konkurrencer har rådgiverholdene tabt 24,7 mio. DKK blot i
konkurrenceudgifter i kostpriser. Heraf findes det største tab på konkurrencerne om de
større byggerier;
DNV-Gødstrup: 13.983.500 DKK og Panum: 7.459.137 DKK.
På tværs af de fire konkurrencer har vederlaget gennemsnitligt dækket 32 % af
rådgiverholdenes samlede konkurrenceudgifter i kostpriser, 20 % i forhold til
nulpunktomsætningen og kun 15 % af salgspriserne.
91 % af forslagsstillerne oplever et økonomisk ressourcespild i forbindelse med deres
deltagelse på de fire konkurrencer.
•
•
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0006.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
På de undersøgte konkurrencer er der for bygherrerne også et stort ressourceforbrug:
•
Bygherrernes transaktionsomkostninger på de fire projektkonkurrencer:
Projektkonkurrencer Timer
DNV-Gødstrup
Panum
Diakonisse
DTA
I alt
10.000
4.350
1605
1065
17.020 timer
Lønudgifter
(timer
svarer til lønudgifter*)
Konkurrencevederlag
3,7 mio. DKK
3,35 mio. DKK
1,2 mio. DKK
850.000 DKK
9,1 mio. DKK
7,16 mio. DKK
3,1 mio. DKK
1,37 mio. DKK
612.000 DKK
12,2 mio. DKK
•
Undersøgelsen viser, at udarbejdelse af konkurrenceprogrammet er en af bygherrers største
omkostningsdrivere. På samme måde medfører et omfangsrigt konkurrenceprogram også høje
omkostninger for rådgiverholdene.
Bygherre med bygherrerådgiver stiller for høje krav til dokumentation og detaljering, der
øger transaktionsomkostningerne ved de undersøgte konkurrencer:
•
71 % af forslagsstillerne vurderer, at de opstillede krav i projektkonkurrencerne var for
detaljerede.
•
På de undersøgte konkurrencer er der en klar tendens til, at afleveringsomfanget med mange
krav til dokumentation medfører et højt timeforbrug og udgiftsniveau for de involverede
parter.
* timepriser er fastsat til kr. 285,- for ansatte, kr. 1.200,- for eksterne konsulenter og kr. 2.000,- for eksterne advokater
Stort potentiale for at reducere transaktionsomkostningerne for de fire cases:
•
Bygherre bør reducere afleveringskravene og øge sit fokus på hovedgrebet. Af
interviewene fremgår det, at bygherrerådgiver i den sammenhæng har en stor del af
ansvaret, især i forhold til de mindre erfarne bygherrer.
•
Der identificeres et behov for en øvre grænse for aflevering, hvor man hos bygherre
opstiller nogle normer for, hvad der maksimalt må afleveres.
En øget dialog og forståelse ville medføre færre omkostninger, hvor man i høj grad ville
undgå ressourcespild, tvetydige krav og misforståelser blandt de involverede parter.
•
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0007.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
3. Indledning
3.1 Formål
Der er på tværs af branchen bred enighed om, at krav til detaljering og dokumentation i
projektkonkurrencer er steget markant indenfor de seneste år. Der er en tendens til, at
afleveringsomfanget i projektkonkurrencer nærmer sig egentlige projekteringsbeskrivelser.
Mange rådgiverhold oplever et stort ressourceforbrug ved deltagelse i projektkonkurrencer, men
der synes at mangle veldokumenteret data til at understøtte dette. Derfor er det formålet med
denne analyse at afdække det ressourceforbrug, der er forbundet med deltagelse i
projektkonkurrencer for rådgiverholdene samt at adressere bygherres ressourceforbrug.
Endvidere vil vi belyse problematikkerne og potentialet for at nedbringe ressourceanvendelsen.
3.2 Begrebsafklaring
Bygherres transaktionsomkostninger:
Bygherres ressourcer anvendt til forberedelse og
gennemførelse af konkurrencen, dvs. den indledende fase, prækvalifikation, selve
projektkonkurrencen og evt. udbud efter forhandling. Dette regnes ud fra interne og eksterne
ressourcer opgjort i timer og lønudgifter + konkurrencevederlag.
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger:
Rådgiverholdenes ressourcer anvendt til
ansøgning og udarbejdelse af forslag, dvs. prækvalifikation, selve projektkonkurrencen og evt.
udbud efter forhandling. Dette regnes ud fra hoved- og underrådgiveres ressourcer opgjort i
timer og lønudgifter i kostpriser + andre udgifter*.
Rådgiverholdenes konkurrenceudgifter:
lønudgifter + andre udgifter
*Andre udgifter: Rådgiverholdnes udgifter til fx tryk, materialer og rejser.
Kostpriser:
Lønudgifter inkl. sociale omkostninger.
Nulpunktsomsætning:
dækker over, hvor meget rådgiverholdene som minimum skal modtage
i konkurrencevederlag for at få dækket deres faste udgifter og gå i nul. Nulpunktsomsætningen
er beregnet ud fra en anslået faktor på 1,7 – baseret på input fra branchen.
Salgspriser:
dækker over, hvor meget rådgiverholdene skal modtage i konkurrencevederlag for
at få en fortjeneste. Denne er beregnet ud fra en anslået faktor på 2,3 – baseret på input fra
branchen.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0008.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
3.3 Dataindsamling
Undersøgelsen bygger på forskellige datakilder. Der er dels foretaget en kvantitativ
dataindsamling, der har kortlagt de fire konkurrencers transaktionsomkostninger og dels en
kvalitativ dataindsamling, der har belyst de problemstillinger, der vedrører emnet om
transaktionsomkostningerne.
Analysens datagrundlag er baseret på interviews og spørgeskemaer, som dels har været rettet
mod en repræsentant fra hvert rådgiverhold (forslagsstiller) i form af hovedrådgiver eller anden
hovedansvarlig, og dels har været rettet mod bygherresiden, herunder en bygherrerepræsentant,
bygherre- eller konkurrencerådgiver og fagdommer.
Der er i alt foretaget 34 interviews med konkurrencernes nøglepersoner. For at validere de
indkomne kvantitative data, har vi endvidere været i kontakt med i alt 39 underrådgivere.
I forbindelse med interviewene har respondenterne fået tilsendt et skema til udfyldning, hvor de
bliver bedt om at kortlægge ressourceforbruget i konkrete tal ud fra en række kvantificerbare
ensartede variabler. For at sikre ensartede og sammenlignelige kvantitative data på tværs af de
fire cases har dataindsamlingen altså været baseret på et klart afgrænset skema til udfyldning.
Interviewene har således taget udgangspunkt i det tilsendte skema til udfyldning og er gennemført
som semistrukturerede, så vi samtidig har haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål og
undervejs indfange nye og relevante emner.
Respondenterne har fået tilsendt særskilte skemaer, som de skulle udfylde inden interviewet, til
henholdsvis bygherre og rådgiverholdene. Her har hver bygherrerepræsentant skulle redegøre for
sit ressourceforbrug fordelt på interne og eksterne ressourcer
1
, mens forslagsstilleren skulle
redegøre for det respektive holds ressourceforbrug, herunder hovedrådgivers og underrådgiveres
anvendte ressourcer
2
. Forslagsstilleren er også blevet bedt om at besvare et spørgeskema, hvor
respondenterne har kunnet vælge mellem flere prædefinerede svarmuligheder
3
.
Udgangspunktet for de anvendte spørgeguides hviler på en række hypoteser omkring
transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer. De udvalgte cases bruges dermed dels til
1
2
Se bilag 4 for bygherres skema til udfyldning.
Se bilag 5 for forslagsstillers skema til udfyldning.
3
Se bilag 6 for spørgeskema til forslagsstiller.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0009.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
eksemplificering af vores hypoteser og dels til at observere nye tendenser omkring
transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer.
Metodiske forbehold
Til de indberettede data og dermed de oplysninger, transaktionsomkostningerne måles ud fra,
knytter der sig det metodiske forbehold, at nogle af respondenterne ikke har registreret deres
ressourceanvendelse i forbindelse med konkurrencen.
På rådgiverholdenes side er en stor del af de oplyste tal dog baseret på registrerede udtræk fra
regnskabet, hvilket fremgår af oversigten over fordelingen af registrerede og estimerede tal på de
fire cases.
4
Bygherrerne på vores cases benytter sig dog ikke af tidsregistreringer, hvorfor tidsforbruget er
anslået. Det samme gør sig gældende for bygherres interne udgifter, mens bygherrerne på to af
casene har haft registrerede tal på de eksterne udgifter.
5
Foruden en til tider manglende registrering knytter der sig også den udfordring, at respondenterne
benytter sig af forskellige registreringspraksisser. Vi har så vidt, det har været muligt, tilstræbt
ensartede data, men vi tager metodiske forbehold for, at der kan være en variation i
respondenternes egne vurderinger. Interviewene og den ensartede skabelon for indhentning af
data har i høj grad bidraget til at opfange sådanne variationer.
Endelig kan tidsperspektivet skabe en udfordring, da den ældste undersøgte konkurrence strækker
sig tilbage til år 2010 og dermed kan være vanskeligere at huske for respondenterne.
Tidshorisonten har dog været helt central for at belyse ressourceforbrugets efterfølgende værdi i
byggeriets senere faser.
For at imødekomme disse usikkerheder har vi foretaget nedenstående verificering af dataene.
Datavalidering
De indkomne kvantitative data fra udfyldningsskemaerne er efterfølgende blevet valideret. På
bygherresiden er dette sket ved, at bygherre efter interviewet har fået tilsendt en oversigt over
egne indberettede data og i den sammenhæng er blevet bedt om at kontrollere angivelserne.
4
5
Se bilag 3
Se bilag 3
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Bygherre har på denne baggrund haft mulighed for at revurdere sine oplysninger, hvilket har
medført nogle justeringer for to bygherrer.
Hos rådgiverholdene har hovedrådgiver i nogle tilfælde enten kun kunne estimere eller slet ikke
oplyse omkring deres underrådgiveres ressourceforbrug, hvorfor dette er blevet valideret ved
kontakt til samtlige underrådgivere, som er blevet bedt om at kortlægge deres anvendte
ressourcer.
Foruden de 34 interviews har der altså været kontakt til yderligere 39 underrådgivere for at
kortlægge og validere forbruget. En omfattende validering, der for flere deltagerhold har medført
væsentlige justeringer af ressourceanvendelsen. Det kvantitative datagrundlag er således
resultatet af en grundig proces, der vurderes til at højne undersøgelsens validitetsgrad.
For at give et så dækkende billede som muligt medtager vi både økonomiske og tidsmæssige
ressourcer i definitionen af transaktionsomkostninger. Dette muliggør også en estimering af
lønudgifter i tilfælde af, at en virksomhed kun har haft registrerede timeantal eller omvendt,
hvilket dermed styrker validiteten.
Beregningsmetode
Vi har valgt at indsamle vores kvantitative data med udgangspunkt i rådgiverholdenes kostpriser.
Dette er gjort ud fra en betragtning om, at mange på tværs af branchen tager udgangspunkt i, at
konkurrencevederlaget primært skal dække de kostpriser, der er forbundet med deltagelse i
projektkonkurrencer. Endvidere har det ved at indsamle tal for transaktionsomkostningerne i
kostpriser været muligt i højere grad at sammenligne forskellige rådgiverhold. Differencen med
faste omkostninger og fortjeneste inkluderet ville således have været større. Derfor har vi for at
adressere nulpunktsomsætning og salgspriser valgt at sætte en gennemsnitlig faktor på 1,7 for
beregning af nulpunktsomsætning og 2,3 for beregning af salgspriser. For at beregne
nulpunktsomsætningen har vi ganget lønudgifter i kostpriser med 1,7 og plusset med de givne
materialeudgifter. For at beregne salgspriserne har vi ganget lønudgift i kostpriser med 2,3 og
tillagt materialeomkostninger.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0011.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
4. Analyse af de fire projektkonkurrencer
Følgende afsnit af analysen vil beskrive de fire forskellige projektkonkurrencer om henholdsvis
DNV-Gødstrup, Diakonissestiftelsen, Panum og DTA.
I den første del af hver caseanalyse afdækker vi de transaktionsomkostninger, der har været
forbundet med deltagelse – både for bygherre og rådgiverhold.
I den efterfølgende del af hvert caseafsnit vil vi se nærmere på de problematikker og udfordringer,
der har været forbundet med deltagelsen i de respektive konkurrencer for de involverede
rådgiverhold.
Prækvalifikation: for at vurdere rådgiverholdenes transaktionsomkostninger som helhed har vi
valgt også at inkludere ressourcer brugt på prækvalifikation. Når vi i analysen kigger nærmere på
tabet ved deltagelse for rådgiverholdene og konkurrencevederlagets dækning af udgifterne, ser vi
dog kun på fase 1 og en evt. fase 2.
•
•
•
•
•
•
Rådgiverhold: de hold der har deltaget i projektkonkurrencen
(arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører samlet for hvert
hold).
Kostpriser: lønudgifter med sociale omkostninger. Hvis ikke
andet er angivet, er tallene benævnt i kostpriser
Konkurrenceudgifter: lønudgifter med andre udgifter
inkluderet – f.eks. materiale – og rejseudgifter
Nulpunktsomsætning: kostprisen ganget med en faktor 1,7 +
andre udgifter*
Salgspriser: kostprisen ganget med en faktor 2,3 + andre
udgifter*
Udbud efter forhandling: benævnt fase 2 på tværs af de fire
projektkonkurrencer
Vigtige betegnelser for dette afsnit
*Se afsnit 2.3 under beregningsmetode for en uddybende forklaring
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0012.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
4.1 DNV-Gødstrup
Konkurrencefakta
DNV-Gødstrup: det nye hospital i vest – etape 1
Konkurrenceperiode:
2010 - 2011
Prækvalificerede deltagere:
5 rådgiverhold
Antal faser:
Fase 1; 5 deltagere. Fase 2; 2 vindere
Konkurrencevederlag:
700.000 eksklusiv moms til hvert
rådgiverhold i fase 1 og 200.000 DKK i det nye udbud efter
forhandling (fase 2). For den endelige vinders vedkommende blev
vederlaget betragtet som et aconto-honorar på første rate i den
forventede totalrådgivning.
Byggeriet:
projekteringsfasen af denne etape (etape 1) af Gødstrup er
nu færdig, og man er i gang med at bygge.
Størrelse:
Det
fuldt
udbyggede
hospital
blev
i
konkurrenceprogrammet påregnet til at skulle være på 134.000 m2,
med mulighed for yderligere udbygning op til 150.000 m2 med en
anlægsøkonomi på 4,135 mia. og med en første etape der skulle være
på 78.000 m2.
Bygherres transaktionsomkostninger
Bygherrers ressourceforbrug ligger i alt på 10.000 timer med en samlet udgift på 10,86 mio. DKK.
Nedenfor kan ses, hvordan de er fordelt på interne og eksterne timer og udgifter.
Timeforbrug:
Ca. 5000 timer
udgifter
Ca. 1,46 mio. DKK
Timeforbrug:
Ca. 5000 timer
udgifter
Ca. 5,7 mio. DKK
Vederlag
3,7 mio. DKK
Internt
ressourceforbrug
Eksternt ressourceforbrug
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
11
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0013.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Med udgangspunkt i Region Midtjyllands lønstatistik
6
om gennemsnitslønnen i regionen for
akademikere 4.kvartal 2014, er den interne timeløn fastsat til 292 DKK/timen med sociale
omkostninger inkluderet. Region Midtjylland har internt brugt ca. 5000 timer på
projektkonkurrencen og udgiften internt bliver således 1,46 mio. DKK. Det eksterne
ressourceforbrug udgør ligeledes omtrent 5000 timer med en estimeret udgift svarende til 5,7
mio. DKK – beregnet ud fra en gennemsnitlig timeløn til advokater på 2000 DKK og til konsulenter
på 1200 DKK. Ved et tættere indblik i de eksterne udgifter kan det identificeres, at vederlaget
udgør 35 % af de totale eksterne udgifter, der uden vederlaget ligger på 5,7 mio. DKK. Disse
udgifter er gået til bl.a. bygherrerådgiver, til den juridiske levering, konkurrencesekretær og
programrådgiver.
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation
De 5 prækvalificerede forslagsstillere har samlet set brugt 36.901 timer på projektkonkurrencen
svarende til konkurrenceudgifter på 18.128.768 DKK i kostpriser.
Timeforbrug:
1025 timer
(svarende til)
Prækvalifikation
Fase 1
Fase 2
Timeforbrug:
30.900 timer
(svarende til)
Timeforbrug:
4.976 timer
(svarende til)
Lønudgifter
445.068 DKK
Konkurrence-
udgifter
15.483.311 DKK
(hvoraf lønudgifter
udgør 89 % og andre
udgifter 11 %)
Konkurrence-
udgifter
2.200.389 DKK
(hvoraf lønudgifter
udgør 89 % og andre
udgifter 11 %)
6
https://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/hr-afdelingen/lon-og-
personaleforhold/statistikker/lonstatistikker/lonstatistik-4-kvartal-2013---4-kvartal-2014-med-bilag.pdf
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
12
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0014.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 og fase 2
I det følgende afsnit vil vi kun kigge på det ressourceforbrug, der har været forbundet med fase 1
og fase 2 og skitsere både udgiftssiden og timeforbruget.
Figur 1: De enkelte rådgiverholds timeforbrug fordelt på fase 1 og 2.
hold 5
hold 4
hold 3
hold 2
hold 1
0
2000
4000
6000
Timer
8000
10000
12000
Fase 1
Fase 2
Note: Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt
For fase 1 har hver forslagsstiller gennemsnitligt brugt 6180 timer, mens der gennemsnitligt er
brugt 2.488 timer pr. hold i fase 2. Imidlertid har der har været en stor variation i det antal timer,
hver hold har lagt i konkurrencen – både for fase 1 og fase 2.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
13
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0015.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Figur 2: De enkelte rådgiverholds økonomiske tab i konkurrenceudgifter (kostpriser) - fase 1.
DKK
4.500.000
4.000.000
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hold 4
Hold 5
Konkurrenceudgifter
Vederlag
Tab
Noter: Konkurrenceudgifter i kostpriser = lønudgifter + andre udgifter.
Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
Vi kigger i første omgang på fase 1, da det ved at sidestille vederlag med konkurrenceudgifter ellers ikke
ville have været muligt at bibelholde konkurrencevinderens anonymitet.
Af figuren kan det identificeres, at hvert af de individuelle hold har haft et meget stort
ressourcespild på projektkonkurrencens 1. fase. Det hold, der har brugt færrest udgifter på
projektkonkurrencens fase 1, har således haft et samlet tab på 1.569.000 DKK. Det hold, der har
haft det største tab, er kommet ud med et underskud på 3.446.324 DKK. Set i forhold til rene
lønudgifter i kostpriser ligger tabet pr. hold gennemsnitligt på 1.980.141 DKK, mens det hold der
har haft færrest udgifter ligger på et tab på 1.380.000 DKK. Ligegyldig hvordan man ser på
ressourceforbruget, har der altså været et signifikant tab i fase 1 for alle de rådgiverhold, der har
været involveret i projektkonkurrencen.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
14
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0016.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Det reelle tab
Fase 1:
På tabellen nedenfor ses det gennemsnitlige tab i forhold til samlede konkurrenceudgifter for fase
1 i henholdsvis kostpriser, salgspriser og nulpunktsomsætning. Baggrunden er at vise
rådgiverholdenes reelle tab.
Konkurrenceudgifter
Gennemsnitlig udgift pr. hold
Vederlag
Tab pr. hold,
gennemsnit
Kostpriser
3.096.662 DKK
700.000 DKK
700.000 DKK
700.000 DKK
2.396.622 DKK
4.272.761 DKK
5.880.845 DKK
Nulpunktsomsætning 4.972.761 DKK
Salgspriser
6.580.845 DKK
Det reelle tab i forhold til kostpriserne ligger på næsten 2,4 mio. DKK. I den forbindelse udtaler
bygherrerådgiver:
”Udgangspunktet, når man fastsætter vederlaget, er at det skal svare
nogenlunde til den kostpris, der er forbundet med deltagelse”.
Vederlaget har kun dækket 23 % af konkurrenceomkostningerne i kostpriser.
I forhold til salgspriser er rådgiverholdene blevet underbetalt med 89 %
Udbud efter forhandling – her benævnt fase 2
For den endelige vinders vedkommende blev vederlaget i fase 2 betragtet som et aconto-honorar
på første rate i den forventede totalrådgivning, og vinderen har derfor slet ikke modtaget
vederlaget som en del af deres deltagelse i projektkonkurrencen. Det gennemsnitlige vederlag i
Konkurrenceudgifter
Gennemsnitlig udgift pr. hold
Gennemsnitligt
vederlag
Gennemsnitligt tab pr. hold
Kostpriser
Salgspriser
1.100.195 DKK
2.393.994 DKK
100.000 DKK
100.000 DKK
100.000 DKK
1.000.195 DKK
1.696.856 DKK
2.293.994 DKK
Nulpunktsomsætning 1.796.856 DKK
tabellen er derfor sat til 100.000
7
.
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen
7
Grunden til at, vi viser det som et gennemsnitligt tal, er ligeledes for at kunne bibeholde vinderens anonymitet.
Deltagelse i fase 2 har ført til et yderligere tab på 1.000.195 DKK (konkurrenceudgifter i
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
15
kostpriser).
Fase 2: vederlaget har kun dækket 9 % af konkurrenceudgifterne i kostpriser
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0017.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Store økonomiske tab
Afleveringsomfanget og de opstillede konkurrencebetingelser:
I det følgende vil problemstillinger blive uddybet nærmere.
Afleveringsomfanget
Det står klart fra de gennemførte interviews med de forskellige rådgiverhold, at krav til detaljering
og dokumentation har øget ressourceforbruget betragteligt. Således svarer 100 % af de
•
•
Dialog
•
•
Øget dialog i fase 2 har haft en signifikant værdi
Mangel på dialog og forståelse på tværs af branchen er en udfordring. Øget tillid, dialog
og forståelse ville have haft potentialet til at nedbringe krav til detaljering og
dokumentation og dermed have nedbagt rådgiverholdenes ressourceforbrug.
•
Afleveringsomfanget med høje krav til dokumentation og detaljering har øget
rådgiverholdenes transaktionsomkostninger
En øvre grænse for detaljeringsgraden af afleveringsforslagene ville potentielt kunne
nedbringe ressourceforbrugt for rådgiverholdene
•
•
•
Ud fra en gennemsnitsbetragtning har vinderen haft et tab på 3.396.817 DKK i
konkurrenceudgifter i kostpriser ved deltagelse i projektkonkurrencen (F1+F2)
Vederlaget har ikke tilnærmelsesvis dækket kostpriserne, og vinderen har ikke modtaget
et vederlag for fase 2 som en del af projektkonkurrencen.
De 5 rådgiverhold har samlet set haft et tab på 13.983.500 DKK (konkurrenceudgifter i
kostpriser) på deltagelse i projektkonkurrencen
Værdien af afleveringskravene i det efterfølgende byggeri
•
•
Den høje dokumentationsgrad har ikke nødvendigvis haft en efterfølgende værdi.
Flere af de opstillede krav i konkurrencematerialet til f.eks. bæredygtighed og
installationsløsninger har ikke givet mening at adressere allerede i konkurrencefasen.
Hovedgrebet er forholdsvis intakt og var også vigtigst i bedømmelsen, hvilket
understøtter et større fokus på hovedgrebet som værdiskabende
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
16
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
interviewede rådgiverhold, at de fandt de opstillede krav i projektkonkurrencens fase 1 for
detaljerede. En deltager beretter:
”Afleveringsomfanget og dokumentationsgraden har været
enormt stor. Der var rigtig mange ting, man skulle gøre rede for og dokumentere – til en grad hvor
man syntes, at det ikke var rimeligt”. En anden deltager udtrykker videre: ”Detaljeringsgraden var
urimelig høj, og man blev nødt til at tegne meget detaljeret for at være i stand til at beregne
brutto/nettofaktoren, mens en anden deltager udtrykker: ”For at lave en animationsvideo var det
nødvendigt med en meget høj detaljeringsgrad.
Der er altså bred enighed om, at
detaljeringsgraden var for høj. En af grundene kunne skyldes en mangel på tillid og forståelse. En
konkurrencedeltager udtaler således:
”Man er kriminel til det modsatte er bevist […]
udgangspunktet burde være, at man kan stole på dem, man har prækvalificeret til at løse
opgaven”.
Maximum/minimum krav
Som dokumenteret under afsnittet timeforbrug ovenfor kan det udledes, at der har været en
signifikant difference i timeforbrug mellem de forskellige hold. Det tyder altså på, at nogle hold
har lagt flere ressourcer i konkurrencen end andre. Et hold har således brugt omtrent 170.000 DKK
på kravet om lave en animationsvideo af helhedsplan, mens et andet hold har brugt omkring
350.000 DKK på animationsvideoen. Dette vidner altså om, at nogle hold har lavet den mere
detaljeret end andre; da det må være udgangspunktet i projektkonkurrencer at leve op til kravet
om ligebehandling ville det derfor give mening, at man fra bygherres side sætter nogen helt basale
minimums- og maksimumskrav.
Ambitioner i forhold til bygherres budget
Fra de udførte interview har 80 % af respondenterne givet udtryk for, at ambitionsniveauet,
målsætningerne og visionerne var for høje i forhold til bygherres budget for projektkonkurrencen.
En deltager udtaler, at det største problem med projektkonkurrencen om DNV-Gødstrup var, at
”der var mange ambitioner, men ikke budget til det”, mens en anden beretter at ”det budget, der
blev sat, var ikke tilstrækkeligt til at bygge et hospital af den kaliber”. Dette identificerer, at der
har ligget en fejl hos både bygherre, bygherrerådgiver og rådgiverholdene; rådgiverholdene burde
således sikre, at deres projekt kan holdes indenfor budgettet, mens bygherre burde sikre sig, at
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
17
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
det budget, de sætter, også er realistisk i forhold til de krav og ambitioner, de stiller til byggeriet. I
denne proces burde bygherrerådgiver imidlertid også tage et ansvar for at vejlede bygherre bedre.
Overgangen til fase 2
De to rådgiverhold, der gik videre til udbud efter forhandling, blev bedt om at ændre nogle ting i
forhold til deres oprindelige forslag fra fase 1. Her skulle det ene hold kigge ekstra på det udtryk,
de havde givet bygningen, mens det andet hold skulle kigge ekstra på bygningens funktionalitet.
En af deltagerne udtaler således:
”Vi måtte tegne husets udtryk op igen og aflevere et helt nyt
gennemtegnet projekt i fase 2”. Med andre ord har der altså været et stort ressourcespild for de to
vinderhold, idet deres udarbejdede projekter fra fase 1 skulle laves delvis om. Herudover har de
tre rådgiverhold, der ikke gik videre til det efterfølgende udbud efter forhandling, samlet brugt
9.362.132 DKK i samlede konkurrenceudgifter i kostpriser, der reelt set har været spildt arbejde.
Værdien af fase 2 med dialog
Både for bygherre og rådgiverholdene er der en overordnet konsensus om, at dialogen i fase 2
skaber en øget værdi. Bygherre udtaler således:
”Det vigtigste er at komme i dialog med
rådgiverholdene” og pointerer videre ”Jeg har ikke behov for flere faser, men jeg har behov for at
få udvalgt, hvem jeg skulle gå i dialog med.
Et rådgiverhold beretter endvidere, at
”Hvis man
kunne gå i dialog om detailindretningen, så ville bygherre få den bedste løsning”. Med andre ord
ligger værdiskabelsen altså ikke i den høje dokumentation i fase 1, men nærmere i den
efterfølgende dialog, der bliver muliggjort i fase 2 eller i kontraktfasen. Man bør lempe kravene i
fase 1 og gå i nærmere dialog i fase 2.
Bedømmelsen
Fagdommer beretter, at de fleste projekter faldt på deres funktionalitet. Endvidere giver han
udtryk for, at vægtningen og brugen af animationsvideoen var usammenhængende og ikke blev
lagt ind i den officielle bedømmelse. Herudover var bæredygtighed noget, der skulle med i
bedømmelsen, men som alligevel ikke endte med at fylde væsentligt meget. Det var altså
helhedsgrebet og den helt basale funktionalitet, der var afgørende for bedømmelsen.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
18
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Nytteværdien af afleveringsmaterialet i projekteringen og det efterfølgende byggeri
Fra interview med den nuværende bygherrerådgiver og bygherre fremgår det, at hovedgrebet ikke
er blevet ændret meget fra det oprindelige konkurrenceforslag. Kvaliteten og æstetikken har dog
måttet ændres for at kunne holde budgettet. Herunder har det været nødvendigt at sætte
ambitionsniveauet for materialekvaliteten ned for at få funktionaliteten til at fungere, og
endvidere har der været justeringer på antal kvadratmeter. Der har altså efterfølgende været
ændringer og budgettet har skredet, hvilket har gjort det nødvendigt at skære ned på nogle af de
oprindelige punkter og ideer fra vinderprojektet. En af vinderne pointerer da også ”Man færdiggør
sit projekt sammen med brugerne og ofte risikerer man at skulle lave rigtig meget om”. Endvidere
udtaler bygherre, at ”Dokumentationen har været voldsom, og den har ikke nødvendigvis haft en
tilsvarende værdi”.
Der sker således altid en tilpasning, og man færdiggør alligevel sit projekt i
samarbejde med brugerne og bygherre. Værdien bliver derfor ikke nødvendigvis større af at stille
stramme krav til dokumentation og detaljering i konkurrencefasen. Bygherre udtaler i denne
forbindelse: ”Bygherrerådgiver
har ikke vejledt godt nok, idet bygherrerådgiver har vejledt på et
meget højt niveau i forhold til de dokumentationskrav, som er nødvendige”. Dette har betydet et
stort ressourceforbrug for både rådgiverholdene og for bygherre.
Bygherrer udtaler endvidere: ”Der
har været informationer, der har været irrelevante i
konkurrencefasen, og som sidenhen har vist sig ikke at være brugbare. Der blev således fremsat
mange gode og fine ideer omkring f.eks. bæredygtighed, som der alligevel ikke var nogen, der
vidste, om der i sidste ende alligevel vil være råd til”.
Herudover er det irrelevant at bede om
detaljerede informationer omkring konstruktionsløsning og installationsløsninger, idet der i
konkurrencefasen alligevel ikke er nogen, der ved hvordan projektet ender med at blive. ”Man har
en drøm og nogen ideer, men de ændrer sig alligevel i projekteringen, så hvorfor overhovedet bede
om alle de informationer til at starte med?”, spørger bygherre.
Ovenstående identificerer altså, at flere af dokumentationskravene ikke nødvendigvis har haft en
værdi i den efterfølgende proces. Endvidere har krav til bæredygtighed og installationsløsninger
ikke skabt tilsvarende værdi efterfølgende under projekteringen.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
19
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0021.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Hovedgreb
Fra de afholdte interview med de 5 rådgiverhold tegner der sig en klar tendens af et ønske om et
større fokus på hovedgrebet. En forslagsstiller udtaler således:
”Det vigtigste i en
projektkonkurrence burde være den konceptuelle løsning”, mens en anden beretter ”Man burde i
højere grad fokusere på den gode idé”. Ud fra en betragtning om, at hovedgrebet har været den
vigtigste faktor i både bedømmelsen og byggeriet, fordi flere af de detaljerede
dokumentationskrav alligevel ændrer sig under projektering, understøttes således et fokus på
hovedgrebet i projektkonkurrencer.
4.2 Diakonissestiftelsen
Konkurrencefakta:
Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård
på Frederiksberg.
Konkurrenceperiode:
2013 - 2014.
Prækvalificerede deltagere:
5 rådgiverhold. Fase 2;
2 rådgiverhold
Bygherre
Tofaset konkurrence:
Indbudt projektkonkurrence
efterfulgt af udbud efter forhandling.
Konkurrencevederlag:
Fase 1: 200.000 DKK
eksklusiv moms. Fase 2: 100.000 eksklusiv moms.
Byggeriets størrelse:
8000 m
2
.
Bygherres transaktionsomkostninger
Bygherres interne ressourcer omfatter tidsforbrug og lønninger til medarbejdere i
Diakonissestiftelsen. De eksterne ressourcer omfatter rådgiverholdenes konkurrencevederlag,
ligesom timeforbrug og honorar til bygherrerådgivning, fagdommere og konsulenter også indgår.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
20
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0022.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Internt ressourceforbrug
Eksternt ressourceforbrug
Timeforbrug:
600 timer
(Svarende til)
Timeforbrug:
905 timer
(Svarende til)
Konkurrence-
vederlag:
1.200.000 DKK
Lønudgifter:
420.000 DKK
Lønudgifter:
953.000 DKK
Ud fra fordelingen af bygherres udgifter tydeliggøres det, at det eksterne ressourceforbrug har det
langt største ressourcetræk og er over 5 gange så store som de interne udgifter, jf. ovenstående.
Af bygherres totale udgifter på 2.573.000 DKK udgør de interne udgifter 16 % og de eksterne 84 %.
Nedenfor vises en mere detaljeret fordeling af bygherres eksterne udgifter.
Figur 3: Procentvis fordeling af bygherres eksterne udgifter.
Konkurrencevederlag: Rådgiverhold
Løn: Bygherrerådgivning
Løn: Fagdommere
Løn: Konsulenter
30%
56%
9%
5%
Figuren viser, at konkurrencevederlaget (56 %) udgør den største andel af de eksterne udgifter.
Herefter
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
kommer
lønninger
til
konsulenter
(30
%),
som
primært
omfatter
konkurrenceprogramskrivningsfasen.
21
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Ifølge
bygherre
har
konkurrenceprogramskrivningsfasen
inklusiv
forarbejdet
med
brugerinddragelse, workshops osv. netop været den mest tidskrævende.
Dette understreges også af konkurrencesekretæren: ”Altså vi havde en bygherre, som havde hyret
en bygherrerådgiver med underrådgivere, og samtidig ville man som bygherre gerne være med
som skribent på at lave materialet”. Der var for mange kokke med i forbindelse med
konkurrencematerialet, hvilket gav nogle udfordringer og diskussioner.
Bygherres deltagelse i programskrivningsfasen skyldes, at der var behov for fagspecifik viden: ” […]
vi lavede konkurrenceprogrammet i meget tæt samarbejde, og der var rigtig mange ting, som var
for svære at beskrive for konsulenterne. Derfor var jeg hovedpennefører på
konkurrenceprogrammet”, udtaler bygherre.
I relation hertil kan man antage, at et omfangsrigt konkurrenceprogram afstedkommer en mere
krævende proces for rådgiverholdene og dermed øger deres ressourceforbrug. Dette vil blive
nærmere belyst i det følgende.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
22
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0024.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation
Sammenlagt har de 5 hold i alt brugt 9220 timer på deres konkurrencedeltagelse svarende til
3.204.059 DKK i lønudgifter i kostpriser.
Ud fra antallet af holdenes samlede tidsanvendelse udgør prækvalifikation 2 %, første fase 77 % og
anden fase 21 %.
Prækvalifikation
Timeforbrug:
180 timer
(Svarende til)
Fase 1
Fase 2
Timeforbrug:
7084 timer
(Svarende til)
Timeforbrug:
1956 timer
(Svarende til)
Lønudgifter
65.994 DKK
Lønudgifter
2.543.466 DKK
Lønudgifter
594.599 DKK
Dertil kommer holdenes andre udgifter, som i alt omfatter 272.000 DKK.
Sammenregnet med lønudgifter udgør holdenes samlede konkurrenceudgifter i alt 3.476.039 DKK.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
23
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0025.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 og fase 2
I projektkonkurrencens fase 1 deltog 5 rådgiverhold, mens der i fase 2 blev udpeget to vindere,
som blev inviteret til en dialogproces med henblik på at viderebearbejde deltagerens forslag.
De omkostninger, der for rådgiverholdene var forbundet med ovennævnte to faser, vil blive
kortlagt i det følgende.
Figur 4: De enkelte rådgiverholds timeforbrug fordelt på fase 1 og 2.
Hold 5
Hold 4
Hold 3
Hold 2
Hold 1
0
500
1000
1500
2000
Timer
2500
3000
3500
4000
F1
F2
N
ote: Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
Figuren viser, at konkurrencen er karakteriseret ved, at der anvendes mest tid i fase 1, hvor
rådgiverholdene i alt har brugt 7084 timer svarende til et gennemsnitligt timeforbrug på 1417
timer pr. hold.
Ved en sammenligning af de fem hold tydeliggøres det, at de enkelte holds tidsanvendelse varierer
betydeligt i fase 1. Med det laveste timeforbrug på 435 timer afviger hold 5 altså væsentligt fra det
gennemsnitlige timeforbrug.
I fase 2 har de delte vindere i alt brugt 1956 timer fordelt med hhv. 1200 timer hos hold 1 og 756
timer hos hold 2. På konkurrencens to faser identificeres der således en væsentlig stor variation i
de enkelte holds timeforbrug.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
24
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0026.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Figur 5: De enkelte rådgiverholds økonomiske tab i konkurrenceudgifter (kostpriser).
DKK
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hold 4
Hold 5
Konkurrenceudgifter
Vederlag
Tab
Noter: Konkurrenceudgifter = lønudgifter + andre udgifter.
Hold 1 og 2 deltog i begge faser og fik derfor et større konkurrencevederlag.
Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
Sidestiller man rådgiverholdenes konkurrenceudgifter med konkurrencevederlaget, illustrerer
ovenstående figur en skævvridning mellem ressourcetræk og vederlag. Med undtagelse af hold 5
står de enkelte holds samlede indsats på ingen måde mål med de tildelte konkurrencevederlag.
Den store forskel på omfanget af de enkelte holds ressourcer bliver igen tydeliggjort, idet holdet
med det største underskud ligger på 971.148 DKK med en konkurrencevederlagsdækning på 24 %,
mens hold 5 har det mindste underskud på 18.868 DKK med en konkurrencevederlagsdækning på
91 %. Til sammenligning ligger det gennemsnitlige tab på
442.013 DKK med en gennemsnitlig
konkurrencevederlagsdækning på 35 %.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
25
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0027.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Det reelle tab
For at belyse virksomhedernes reelle udgifter inddrages salgspriser og nulpunktsomsætning
nedenfor.
Tabel 1. Holdenes gennemsnitlige tab i hhv. kostpriser, nulpunktsomsætning og salgspriser
.
Konkurrenceudgifter
Gennemsnitlig udgift
Gennemsnitligt
konkurrencevederlag
Kostpriser
682.013 DKK
240.000 DKK
240.000 DKK
240.000 DKK
442.013 DKK
881.342 DKK
1.257.910 DKK
Gennemsnitligt tab
Nulpunktsomsætning
1.121.342 DKK
Salgspriser
1.497.910 DKK
Note: Anslået faktor til beregning af nulpunktsomsætning: 1,7 og af salgspriser: 2,3.
Her fremgår det, at det reelle tab er større, end hvis man blot tager udgangspunkt i kostpriser. Ud
fra en procentberegning kan man udlede, at konkurrencevederlaget dækker 21 % af
rådgiverholdenes gennemsnitlige nulpunktsomsætning og 16 % af deres salgspriser.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
26
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0028.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen
Høje detaljerings- og dokumentationskrav:
§
Høje krav til detaljen og dokumentation medfører store omkostninger for
rådgiverholdene.
80 % af forslagsstillerne vurderer, at de opstillede krav i projektkonkurrencen var
for detaljerede.
En anbefaling er, at man standardiserer kravene til indbudte konkurrencer.
§
§
En uhensigtsmæssig konkurrenceform:
§
Fase 2 var oprindeligt ikke tiltænkt og blev tilføjet undervejs i konkurrencen,
hvilket øgede omkostningsniveauet.
En unødvendig ressourceanvendelse:
§
Der bruges mange ressourcer på uvæsentlige afleveringskrav, som ikke skaber
den tilsvarende værdi.
100 % af forslagsstillerne har i høj eller meget høj grad oplevet et økonomisk
ressourcespild ved deres deltagelse i konkurrencen.
Det økonomiske ressourcespild overstiger den potentielle faglige værdi ved
konkurrencedeltagelsen.
§
§
Ovenstående problemstillinger bliver mere udførligt beskrevet i det følgende.
Høje detaljerings- og dokumentationskrav
Konkurrencens høje transaktionsomkostninger skyldes ifølge flere involverede parter blandt andet
for store krav til dokumentation og detaljering. Konkurrencen sammenlignes med en decideret
rådgivning i forbindelse med en egentlig projektering: ”Det, som vi skulle aflevere, kunne jo mere
minde om et dispositionsforslag end et konkurrence-skitseforlag”, erfarer en hovedrådgiver.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
27
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
80 % af forslagsstillerne er meget enige i, at de opstillede krav i projektkonkurrencen var for
detaljerede.
”Konkurrencen kunne være blevet optimeret, hvis der havde været færre krav til
detaljerne, og man havde fokuseret på hovedgrebet” uddybes det. En anden hovedrådgiver mener
som udgangspunkt, at det var et godt konkurrenceprogram, men medgiver:”[…]det
grundlæggende problem i denne her konkurrence var omfanget af dokumentation, der væsentligt
overstiger, hvad bygherren har behov for til at kunne træffe en kvalificeret beslutning om, hvad der
er det bedste for dem. Der kan man sige, at mængden af materiale her, det var ’full-blown’ med
alt, hvad der overhovedet findes”.
En af konkurrencens tabere stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der efter den ressourcekrævende
konkurrencefase overhovedet ville have været en fortjeneste ved at vinde opgaven. Hertil tilføjer
han: ”[…] man løber en meget stor risiko for at gå ind i det her projekt og starter med nul kroner,
derfra er det bare tab. På den måde udhuler afleveringskravene, det du overhovedet kan tjene”.
Ifølge bygherre har intentionen dog været at begrænse ressourceforbruget og vægte de gode
løsninger.
Dette
medgives
af
konkurrencerådgiveren:
”Ved
udformning
af
selve
konkurrenceprogrammet er det altid vigtigt at skabe et kreativt rum for de deltagende hold […].
Ligeledes er det vigtigt at afveje, om krav til opgavens løsning, afleveringsomfang og honorar
afspejler hinanden, så det var vi meget opmærksomme på.”
I
forlængelse heraf vurderes det, at man i forsøget på at reducere ressourceforbruget generelt
bør ensrette kravene til indbudte konkurrencer og diskutere afleveringskravenes
detaljeringsniveau fx omfanget af plancher, måleenhedernes størrelse og beskrivelseshæftets
omfang. ”Her
kunne foreningerne sagtens byde ind med nogle forhåndsdefinerede retningslinjer
som standard for eksempelvis et lille hus og et stort hus og en helhedsplan”,
tilføjer
konkurrencerådgiveren.
På spørgsmålet om, hvordan en optimal projektkonkurrence ville se ud, svarer en hovedrådgiver
ud fra et generelt syn på projektkonkurrencer:
[…] det, som der bør rettes fokus mod, er, at de
bydendes udgifter til arkitektkonkurrencer i dag ikke står mål med konkurrences vederlag og
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
28
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
mulige honorarbærende potentiale. Dette skyldes bl.a. de stigende afleveringskrav, som væsentligt
overstiger, hvad bygherren behøver for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvad der er det
bedste projekt. Spørgsmålet er derfor, om vi ikke, som tidligere, kunne blive bedre til at træffe
beslutninger på et væsentligt mindre omfangsrigt grundlag?
En uhensigtsmæssig konkurrenceform
I forbindelse med konkurrenceformen vurderer konkurrencens delte vindere, at valget af en
tofaset konkurrence fra start kunne have reduceret ressourceforbruget. Paletten er bred i forhold
til alle de ting, man skal omkring, og alle de spørgsmål, man skal besvare for at komme med et
komplet forslag […] i og med at vi troede, at det var en enfaset konkurrence, så er det klart, at man
også brændte alt krudtet af i fase 1i forhold til, at man virkelig skulle besvare det hele i første
omgang, og der kunne man altså have slækket på kravene i fase 1”.
En anden hovedrådgiver stiller ligeledes spørgsmålstegn ved bygherres valg af konkurrenceform.
”[…] vi skulle aflevere noget nyt materiale, som er samme dokumentation som tidligere. Der er jo
lavet nye plancher osv. Det havde været mere hensigtsmæssigt at lave en tofaset konkurrence fra
start, hvor man satte afleveringskravene væsentligt ned.
En unødvendig ressourceanvendelse
Interviewundersøgelsen viser en frustration over de høje omkostninger og uoverensstemmelsen
mellem ressourceforbruget og honoreringen blandt forslagsstillerne.
Derudover er 60 % af de adspurgte hovedrådgivere meget enige i, at ambitionsniveauet,
målsætningerne og visionerne i projektkonkurrencen var for høje i forhold til bygherrens budget
for byggeriet.
En hovedrådgiver spørger: ”Har de råd til at indfri deres ambitioner? Nej, det har de gudhjælpemig
ikke. Når man laver et meget ambitiøst program, der hverken står mål med den økonomi, der er til
rådgiver eller overhovedet til at bygge for, så er det jo problematisk”.
Samtidig hersker der dog en vis anerkendelse af, at deltagelsen i Diakonissestiftelsens konkurrence
kan anskues som en faglig investering. Bevæggrunden for at deltage er dermed ikke udelukkende
udsigten til at vinde opgaven, men kan også findes i den erfaring, som holdene opnår ved at
deltage i konkurrencen. En motivation, der dog forbliver sekundær, idet økonomien har den
altafgørende faktor. ”Der
har været en faglig værdi ved at samarbejde med andre rådgivere i
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
29
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
projektkonkurrencen, men der er jo grænser for, hvor længe man kan holde sig oven vande, når det
kun er faglig værdi og ikke økonomisk værdi”.
Fælles for forslagsstillerne er her en oplevelse af, at der i høj grad spildes ressourcer. Således
vurderer 100 % af de adspurgte, at de i høj eller meget høj grad har oplevet et økonomisk
ressourcespild ved deltagelse i projektkonkurrencen.
”Ja, vi skulle aflevere noget, der ikke gav
værdi. Ja, vi har generelt skulle aflevere ting, der var unødvendige. Jo længere man går ned i
afleveringsformat, desto mere krævende. Under 1:200 bliver det for detaljeret. Vi skulle tegne helt
ned i rumfordeling og detaljer, hvilket ikke er nødvendigt. Bygherrerådgiver burde have vidst
bedre”.
Med tanke på, at der kun udpeges en vinder, hvilket vil sige, at fire af Diakonissestiftelsens
konkurrenceforslag ryger direkte i papirkurven, er det mange ressourcer, der går tabte. Dertil
kommer det, at konkurrencevinderen ofte skal ændre en stor del af sit vinderforslag. I den
forbindelse udtaler vinderen af Diakonissestiftelsens konkurrence: ”
[…] min erfaring er, at vi
igennem projekteringen kommer til at ændre på store dele af forslaget, nogle gange kan vi nøjes
med mindre tilpasninger, andre gange er det også grundlæggende disponering og forhold som
ændres – så vi forventer også, at dette forslag kommer til at ændre sig”.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
30
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0032.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
4.3 Panum
Konkurrencefakta
Panum:
etableringen af nye forskningsfaciliteter – udbygningen af
Panum komplekset på Nørrebro i København
Konkurrenceperiode:
juni 2010 til november 2010
Prækvalificerede deltagere:
7 rådgiverhold
Antal faser:
1 fase
Konkurrencevederlag:
500.000 DKK eksklusiv moms til hvert
rådgiverhold
i fase 1 og herudover et ekstra vederlag til hvert hold på
50.000 DKK for udførelse af model. Vederlaget blev fratrukket
honoraret for tjenesteydelsen hos vinderen ved indgåelse af en
rådgivningskontrakt.
Byggeriet:
Udbygningen skulle gennemføres indenfor en samlet
budgetramme på 1.078 mio. kr. Det nye Panumtårn på 75 meter blev
i konkurrenceprogrammet sat til at stå færdig i slutningen af 2014,
men pga. uforudsete udgifter vil Panumtårnet stå færdigt ved
udgangen af sensommeren 2016
Bygherres transaktionsomkostninger
Beregning og validering af data:
Det har været svært at fremskaffe valide data omkring bygherres ressourceforbrug på Panum.
Vi har været i kontakt med bygherre og bygherrerådgiver af flere omgange, men de har ikke
haft mulighed for at bidrage tilstrækkeligt med data. Derfor har vi valgt at kalkulere bygherres
ressourceforbrug på projektkonkurrencen på baggrund af de tal, vi har indsamlet fra DNV-
Gødstrup, og sat DNV-Gødstrups estimater overfor størrelsen af byggeriet på Panum. Disse
estimater er blevet sendt til bygherre, der som tilbagemelding har givet udtryk for at vores
estimater ligger lidt i underkanten af det egentlige ressourceforbrug.
Det interne forbrug er kalkuleret ud fra en gennemsnitlig akademikerløn i regioner sat til 285
DKK/timen. Det eksterne ressourceforbrug er estimeret ud fra en gennemsnitlig timesats på
2000 DKK til advokater og 1200 DKK til andre konsulenter. Heraf er timeforbruget til
henholdsvis advokater og konsulenter beregnet ud fra det estimerede timeforbrug på Gødstrup,
Ressourceforbrug
hvorfor det endelige estimat på eksterne udgifter (uden vederlag) er kalkuleret til 2,5 mio.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
DKK
31
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0033.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Bygherres ressourceforbrug ligger estimeret til 4.350 timer i alt med en udgift på i alt 6,12 mio.
DKK. Nedenfor kan ses, hvordan de er fordelt på interne og eksterne timer og udgifter.
Vederlaget udgør 3,35 mio. DKK, og uden vederlag ligger de eksterne udgifter på ca. 2,5 mio. DKK.
Vederlaget til de 6 rådgiverhold udgør dermed 57 % af de samlede eksterne omkostninger.
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation
Der er samlet set blevet brugt 26.919 timer på projektkonkurrencen med en samlet udgift i
kostpriser på 11.110.231 DKK for de 7 rådgiverhold.
Timeforbrug:
818 timer
(Svarende til)
Internt
ressourceforbrug
Timeforbrug:
Ca. 2175 timer
(Svarende til)
Eksternt ressourceforbrug
Timeforbrug:
Ca. 2175 timer
(Svarende til)
Vederlag
3,35 mio. DKK
Lønudgifter
Ca. 620.000 DKK
Lønudgifter
Ca. 2,5 mio. DKK
Prækvalifikation
Fase 1
Timeforbrug:
26.101 timer
(Svarende til)
Lønudgifter
301.095 DKK
Konkurrence-
udgifter
10.809.136 DKK
(heraf ca. 88 % til
lønudgifter og ca. 12 %
til andre udgifter)
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
32
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0034.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1
Figur 6: De enkelte rådgiverholds timeforbrug i selve projektkonkurrencen (fase 1).
Hold 7
Hold 6
Hold 5
Hold 4
Hold 3
Hold 2
Hold 1
0
1.000
2.000
3.000
Timer
4.000
5.000
6.000
Note: Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
Gennemsnitligt har hvert hold brugt 3.729 timer på projektkonkurrencen, men der er imidlertid en
stor variation i det antal timer, hvert hold har lagt i konkurrencen.
Figur 7: De enkelte rådgiverholds økonomiske tab i konkurrenceudgifter (kostpriser).
DKK
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hold 4
Hold 5
Hold 6
Hold 7
Konkurrenceudgifter
Vederlag
Tab
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
33
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0035.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Noter: Konkurrenceudgifter (kostpriser) = lønudgifter + andre udgifter.
Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
For at anonymisere vinderen er vederlaget i figuren sat til 550.000 DKK for alle 7 hold (vinderen fik
modregnet sit vederlag i rådgivningskontrakten). Her kan det identificeres, at alle hold har haft et
betydeligt tab set i forhold til vederlaget på de 550.000 DKK. Det hold, der har haft det mindste
underskud, er kommet ud af konkurrencen med et tab på 501.494 DKK mens det hold, der har haft
de største udgifter, har haft et tab på 1.497.550 DKK. Vederlaget har altså ikke tilnærmelsesvis
dækket de omkostninger, de forskellige hold har haft ved deltagelse.
Det reelle tab
Tabel 2: Holdenes gennemsnitlige tab i hhv. kostpriser, nulpunktsomsætning og salgspriser.
Samlede udgifter
Gennemsnitlig udgift pr. hold
Vederlag
Tab pr. hold, gennemsnit
Kostpriser
Salgspriser
1.544.162 DKK
3.419.624 DKK
478.571 DKK
478.571 DKK
478.571 DKK
1.065.591 DKK
2.075.455 DKK
2.941.053 DKK
Nulpunktsomsætning 2.554.026 DKK
Tabellen skitserer det gennemsnitlige tab pr. hold i samlede kostpriser, salgspriser og
nulpunktomsætning med materialeomkostninger inkluderet. Det samlede gennemsnitlige
vederlag
er på 478.571 DKK, idet vinderen reelt ikke har fået del i vederlaget på de 500.000 DKK. Vederlaget
blev fratrukket honoraret for tjenesteydelsen hos vinderen ved indgåelse af en
rådgivningskontrakt.
Vederlaget dækker kun 22 % af forslagsstillernes gennemsnitlige nulpunktsomsætning, mens det
dækker 31 % af kostpriserne, og 19 % af salgspriserne
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
34
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0036.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen
Det økonomiske tab:
•
•
Et samlet gennemsnitligt tab på i alt 7.459.137 mio. DKK for de 7
rådgiverhold ved deltagelse i projektkonkurrencen
Et konkurrencevederlag, som ikke tilnærmelsesvis har dækket
kostpriserne og manglende vederlag til vinderen som en del af deres
arbejde i projektkonkurrencen.
Store rådgiverhold giver ikke nødvendigvis en øget værdi, men kræver i
stedet
ekstra ressourcer på møder og koordinering
•
Kravene til aflevering:
•
•
•
•
En høj teknisk dokumentationsgrad har bidraget til et højt
ressourceforbrug hos rådgiverholdene
67 % er meget enige i, at de opstillede krav i projektkonkurrencen var for
detaljerede
En øvre grænse for detaljeringsgraden ville have været ønskværdig for at
sikre en højere grad af ligebehandling
For at begrænse dokumentationsgraden er en øget dialog og tillid
essentiel
Den efterfølgende værdi af afleveringskravene:
1
2
Hovedvægten af projekterne blev vurderet på baggrund af hovedgrebet og
originaliteten i bedømmelsen
Ændringer i det efterfølgende byggeri har betydet, at de opstillede krav til
detaljering og dokumentation ikke nødvendigvis har haft en efterfølgende
værdi
Det havde givet mere mening og værdi at fokusere på hovedgrebet i
konkurrencefasen
Nedenfor vil problemstillinger blive beskrevet mere dybdegående.
Bygherres forventning til store rådgiverhold vs. den egentlige værdi
Gennemsnitligt har rådgiverholdene på Panum haft en størrelse på 5-6 rådgivervirksomheder pr.
hold. Dette betyder, at rådgiverholdene skal bruge mange ressourcer på koordinering og møder
med de andre parter indenfor deres rådgiverhold, hvilket igen øger transaktionsomkostningerne
3
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
35
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
ved deltagelse. En forslagsstiller udtaler: ”Det
er fint at samarbejde med ingeniører og
landskabsarkitekter, men med andre arkitekter giver det ikke øget værdi. Bygherre mener, at det
er godt at være store, så det er vi så for at kunne blive prækvalificeret”.
En anden forslagsstiller
udtaler: ”Man går altid sammen med andre og danner store hold, idet det ser godt ud på papiret,
og man er bange for at bygherre vil se det som et problem, hvis man er et lille hold”.
Variationen i rådgiverholdenes timeforbrug
Som vist ovenfor under timeforbrug og tab pr. hold er der en betydelig forskel i de ressourcer og
timer, hvert rådgiverhold har lagt i projektkonkurrencen. Dette vidner om, at der ikke er stillet
nogle klare nok retningslinjer op i konkurrencematerialet, således at kravet om ligebehandling
bliver opfyldt på en tilfredsstillende måde. Endvidere ligger der her en betydelig mulighed for at
mindske transaktionsomkostningerne. Hvis hvert hold kun havde brugt 2.592 timer, som det hold
med det laveste timeforbrug - mod et gennemsnit på 3.729 timer - ville der være blevet sparet
425.238 DKK pr. hold i rene lønudgifter.
Afleveringsomfanget
Fra de udførte interviews står det klart, at den tekniske detaljeringsgrad var meget høj. Herudover
er udarbejdelsen af BIM model hyppigt nænt blandt forslagsstillerne som noget, der har været
ressourcekrævende. En deltager udtaler:
”BIM giver god mening i projekteringsfasen, men giver
sjældent mening i en projektkonkurrence, idet modellen er meget nøjagtig og ikke tåler
ændringer”.
Endvidere er 4 af de 6 interviewede meget enige i, at de opstillede krav i
projektkonkurrencen var for detaljerede.
Værdien af dokumentationskrav i bedømmelsen af konkurrenceforslagene
Konkurrencesekretæren på projektkonkurrencen, som også var med inde over bedømmelsen,
udtaler: ”Hovedvægten af projekterne blev vurderet på baggrund af hovedgrebet og originaliteten
[..]”.
En fagdommer udtaler endvidere om detaljeret målstok af laboratorieindretninger:
”Man
kigger på det, men det har sjældent en afgørende betydning i bedømmelsen”.
En fagdommer
fortæller videre, at man i bedømmelsesprocessen først fokuserede på hovedideen og derefter
kiggede på bygningens indretning for til sidst at kigge på projekterne mere detaljeret. Dette
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
36
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
betyder, at hovedparten af de deltagne hold blev valgt fra på helt elementære funktionelle
forhold. ”Det var således kun, da der var 2-3 rådgiverhold tilbage i bedømmelsen, at man begyndte
at kigge på krav til dokumentation og detaljering. BIM blev f.eks. først brugt på et tidspunkt, hvor
der var 2-3 projekter tilbage til overvejelser omkring arealer og økonomi”
udtaler fagdommer.
Dette betyder altså, at aflevering af den digitale bygningsmodel og krav til detaljering og
dokumentation langt hen ad vejen har været overflødig for de resterende 4-5 rådgiverhold.
Værdien af afleveringsmaterialet i projekteringen og det efterfølgende byggeri
En række faktorer har i det efterfølgende byggeri ændret sig fra det oprindelige
konkurrenceforslag. Således udtaler vinderen:
”Vi valgte at skrotte den konkurrencebetingede
BIM- model, vi afleverede i projektkonkurrencen, for igen at tegne projektet op på ny i 3D efter vi
havde vundet konkurrencen”. Vinderen af projektkonkurrencen udtaler endvidere:
”
Efterfølgende i
projekteringen har vi måtte fravige en række af visionerne omkring bygningens organisatoriske
ønsker, som konkurrenceprogrammet havde specificeret som sin målsætning […] Den bærende idé
og megen tid i konkurrenceforløbet var gået med at udvikle, generiske og åbne planløsninger, som
sidenhen endte med at tabe pusten i den efterfølgende dialog med brugere”.
Den efterfølgende
brugerproces har dermed ændret nogle faktorer fra det oprindelige projekt, og det betyder
samtidig, at projektet er blevet mere komplekst end først kalkuleret. Derudover giver vinderen
udtryk for, at den indledende økonomi og den oprindelige tidsplan ikke hang sammen i forhold til
det ambitionsniveau og de målsætninger, der blev sat af bygherre i konkurrenceprogrammet.
”Man sidder med en ønskeseddel og en økonomi, der ikke hænger sammen totaløkonomisk, en
klassisk situation hvor vi først kan tage en åben og ærlig snak - efter vi har vundet konkurrencen”.
Dette medførte, at da der skulle indleveres økonomi og identificeres, hvad hver item skulle koste
som del af den påkrævet dokumentation for anlægsøkonomi, så satte vinderholdet landskab til
næsten 0 kr. for at det hele kunne hænge sammen. ”Det
var i forhold til den knappe økonomi
nødvendigt at træffe nogle svære valg omkring design af facaderne, således at forstå at
energikoncept og facade udtryk ikke var i overensstemmelse med hinanden. I
konkurrenceprogrammet ender man med at sidde og tegne noget, blot for at gøre sig 'lækker' i
konkurrencefasen men samtidig tilpas strategisk diffus til, at man ikke bliver taget til indtægt for
mere end der efterfølgende er råd til […]”, udtaler vinderen.. Dette identificerer, hvordan krav fra
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
37
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
konkurrenceprogrammet til f.eks. kalkulationer og overholdelse af den økonomiske ramme
alligevel ikke holdt. Samtidig har krav til facadeudsnit i 1:50, eksempler på indretning 1:100 og
bygningstegninger i 1:200 delvist været forgæves, da disse faktorer alligevel har ændret sig med
brugerinvolvering. Fra dette perspektiv ville det give mere mening at fokusere på hovedgrebet for
efterfølgende gå i dialog med bygherre at tage en mere åben og fælles drøftelse om prioriteringer,
der matcher den opstillede økonomi.
Manglende dialog og tillid
Bygherrerådgiver udtaler at ”Hvis man kunne stole på at rådgiverholdene kunne holde sig indenfor
økonomien – eller man i forløbet havde mulighed for sammen - rådgiver og bygherre - at få
verificeret sammenhængen mellem forslaget og den økonomiske ramme, så havde man heller ikke
i samme grad brug for at få det dokumenteret.
Endvidere udtaler konkurrencesekretær at
”Arkitekter
og ingeniører er opdraget forskelligt og tænker indimellem forskelligt, når vi snakker
konkurrenceforslag, og siger videre at ”Det handler om øget samarbejde og øget dialog i forhold til
rådgiver, bygherrerådgiver og bygherre”.
Bygherrerådgiver udtaler endvidere ”I
de store teknisk
komplicerede opgaver er der behov for at blive betrygget i, at der er sammenhæng mellem forslag
og det program, der ligger til grund for det. Har man dialog i forløbet vil mange forhold kunne
afklares, ellers mener jeg man er nødt til at bede om yderligere dokumentation”. Øget dialog og
tillid mellem de forskellige parter er derfor helt centralt og udgør en væsentlig måde, hvorpå man
kan nedbringe krav til dokumentation.
Potentialet for i højere grad at fokusere på hovedgreb
Hovedgrebet på det nuværende byggeri står intakt – dog med tre ændringer. Endvidere har
hovedgrebet været en af de vigtigste faktorer (hvis ikke den vigtigste) for bedømmelsen. Dette
stemmer godt overens med det faktum, at hovedparten af de interviewede giver udtryk for et
ønske om i højere grad at fokusere på hovedgrebet. En deltager udtaler således ”Man
burde
fokusere på hovedgreb fremfor hovedprojektering i konkurrencedelen”.
Bygherrerådgiver udtaler
imidlertid at ” Man bliver nødt til at have en form for overordnet dokumentation for, at hvis man
går videre med en vinder, så har man også en rimelig chance for at få et byggeri ud af det, som
ligner det man valgte […] Man kan ikke altid bare nøjes med et hovedgreb.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
38
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0040.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Idet flere af de opstillede krav til dokumentation i konkurrenceprogrammet har været spildte i
forhold til bedømmelsen og det efterfølgende byggeri, hvor hovedgrebet har haft en højere grad
af betydning, ville det have givet mening i højere grad at fokusere på hovedgrebet i
projektkonkurrencen – dog må dette udbygges med nogle tanker til den økonomiske realisering af
byggeriet.
4.4 Dansk Talentakademi
Konkurrencefakta
DTA’s nye campus i Holstebro
Konkurrenceperiode:
Februar 2015 - august 2015
Prækvalificerede deltagere:
5 rådgiverhold.
Bygherre
Tofaset konkurrence:
Indbudt projektkonkurrence
efterfulgt af udbud efter forhandling.
Konkurrencevederlag:
Fase 1: Hver af de 5 hold har
modtaget 125.000 DKK eksklusiv moms.
Fase 2: De tre hold, der gik videre, har derudover
modtaget 75.000 DKK eksklusiv moms.
Byggeriets størrelse:
1820 m
2
.
Bygherres transaktionsomkostninger
Bygherres transaktionsomkostninger er inddelt i interne og eksterne ressourcer. De interne
omfatter lønninger til medarbejdere i Holstebro Kommune og deres timeanvendelse. De eksterne
ressourcer udgør løn til bygherrerådgivning, fagdommere og andre eksterne samt deres
timeforbrug. Hertil indregnes rådgiverholdenes konkurrencevederlag.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
39
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0041.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Internt ressourceforbrug
Sammenlægges de interne og eksterne udgifter udgør bygherres konkurrenceudgifter i alt
1.461.600 DKK. Oversigten viser, at fordelingen af bygherres eksterne og interne omkostninger er
meget forskellig og opdelt med en klar overvægt på de eksterne udgifter. Nedenfor er bygherres
eksterne udgifter derfor uddybet og fordelt på de enkelte udgiftsposter.
Figur 8. Procentvis fordeling af bygherres eksterne udgifter.
Løn: Bygherrerådgivning
Løn: Fagdommere
Løn: Andre eksterne
Konkurrencevederlag: Rådgiverhold
Eksternt ressourceforbrug
Timeforbrug:
315 timer
(Svarende til)
Lønudgifter:
75.600 DKK
Timeforbrug:
750 timer
(Svarende til)
Lønudgifter:
536.000 DKK
Konkurrence
vederlag:
850.000 DKK
31%
61%
5%
3%
Af figuren fremgår det, at hovedparten af bygherres omkostninger genereres af de tildelte
konkurrencevederlag med 61 %.
Bygherrerådgivning repræsenterer den næststørste omkostningsdriver, hvor udarbejdelse af
konkurrenceprogrammet ifølge bygherre og konkurrencerådgiveren har fyldt mest, ligesom møder
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
40
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
(inklusiv forberedelse inden og efterfølgende referater) og rejsetid også har været
ressourcekrævende.
Adspurgt om man kunne have reduceret bygherres ressourceforbrug, angiver bygherre:
”Konkurrencen har været super god, men den kunne jo være lavet til den halve pris, hvis det bare
var en almindelig skole, vi skulle have bygget, med knap så meget presse og knap så ekstravagant
et konkurrenceprogram. Det her er jo luksusudgaven, som har givet os en fantastisk flot bog
(
konkurrenceprogrammet)
. Den tofasede konkurrence var rigtig fin, selvom jeg var lidt negativ, da jeg
ikke havde prøvet den før, men den tofasede konkurrence gjorde, at vi havde en bedre proces, og vi
fik et meget bedre arbejde ud af den.
Hertil udtrykker bygherre altså tilfredshed med
konkurrencen og fremhæver værdien ved den tofasede konkurrenceform
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
41
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0043.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Rådgiverholdenes samlede transaktionsomkostninger med prækvalifikation
Samlet set har de 5 hold i alt brugt 5.549 timer på deres deltagelse i konkurrenceforløbet, hvilket
svarer til 1.805.262 DKK i lønudgifter (kostpriser).
Af holdenes samlede tidsforbrug udgør prækvalifikation 4 %, fase 1 udgør 76 % og fase 2 udgør 20
%. På de enkelte faser fordeler omkostningerne sig således:
Prækvalifikation
Timeforbrug:
197 timer
(Svarende til)
Fase 1
Fase 2
Timeforbrug:
4.222 timer
(Svarende til)
Timeforbrug:
1130 timer
(Svarende til)
Lønudgifter
70.299 DKK
Lønudgifter
1.338.040 DKK
Lønudgifter
396.923 DKK
Hertil kommer andre udgifter, der i alt omfatter 183.075 DKK. Indregnet i det samlede billede
løber holdenes konkurrenceudgifter dermed op på i alt 1.988.337 DKK.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
42
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0044.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Rådgiverholdenes transaktionsomkostninger i fase 1 og fase 2
Den tofasede projektkonkurrence om opførelsen af DTA omfattede selve projektkonkurrencen
(fase 1), hvor fem hold blev udvalgt til at deltage. Efter bedømmelsen af fase 1 udvalgte
dommerkomiteen herefter tre ligestillede vindere, der blev inviteret til en forhandling (fase 2).
Relateret til disse to faser vil rådgiverholdenes transaktionsomkostninger blive belyst i det
følgende.
Figur 9: De enkelte rådgiverholds timeforbrug fordelt på fase 1 og 2.
Hold 5
Hold 4
Hold 3
Hold 2
Hold 1
0
200
400
600
800
1.000
Timer
1.200
1.400
1.600
1.800
F1
F2
Noter:
Hold 2 og 3 deltog ikke i fase 2.
Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
Sammenlignes de fem hold indbyrdes er der en variation i anvendte timer, jf. figur 8. Fordelingen
af timeforbruget på de enkelte hold tydeliggør, at ressourceforbruget varierer rådgiverholdene
imellem. Med det højeste timeforbrug på 1546 timer har hold 1 brugt lidt over dobbelt så mange
timer som hold 3, der har det laveste timeforbrug på 756 timer. Et forhold, der skal ses i lyset af, at
hold 1 i modsætning til hold 3 har deltaget i forhandlingsfasen, hvor rådgiverholdenes
tidsanvendelse gennemsnitligt er steget med 44 %.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
43
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0045.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Af figuren fremgår det ligeledes, at holdenes ressourcetræk er koncentreret omkring fase 1, hvor
de fem konkurrerende hold i alt har brugt 4.222 timer, hvilket svarer til et gennemsnitligt
timeforbrug på 844 timer pr. hold. Ligestilles det med fase 2, hvor de tre delte vindere tilsammen
har brugt 1130 timer med et gennemsnit på 377 timer pr. hold, er det gennemsnitlige timeforbrug
altså mere end dobbelt så stort i fase 1.
Figur 10: De enkelte rådgiverholds økonomiske tab i konkurrenceudgifter (kostpriser).
DKK
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Konkurrenceudgifter
Vederlag
Tab
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hold 4
Hold 5
Noter: Konkurrenceudgifter = lønudgifter + andre udgifter.
Hold 2 og 3 deltog kun i fase 1 og fik derfor tildelt et mindre konkurrencevederlag.
Af hensyn til bevarelsen af anonymitet er holdene nummeret vilkårligt.
Sammenholdes det tildelte konkurrencevederlag med de enkelte holds konkurrenceudgifter er det
tydeligt, at alle rådgiverhold har højere udgifter knyttet til konkurrenceforløbet end
konkurrencevederlagets størrelse, jf. figur 10.
Holdet med det største underskud på 361.034 DKK får dækket 36 % af sine konkurrenceudgifter,
mens holdet med det mindste underskud på 106.650 DKK får dækket 54 %.
Vendes blikket udelukkende mod lønudgifterne i kostpriser har forslagsstillerne et gennemsnitligt
tab på 176.993 DKK pr. hold. Det vil sige, at vederlaget ikke engang dækker rådgiverholdenes rene
lønudgifter i kostpriser.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
44
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0046.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Det reelle tab
Et mere reelt billede af holdenes samlede, gennemsnitlige tab tegnes i nedenstående tabel ud fra
samlede kostpriser, salgspriser og nulpunktomsætning med andre udgifter indregnet
.
Tabel 3. Holdenes gennemsnitlige tab i hhv. kostpriser, nulpunktsomsætning og salgspriser.
Konkurrenceudgifter
(lønudgifter + andre udgifter)
Gennemsnitlig
udgift
383.608 DKK
626.503 DKK
834.699 DKK
Gennemsnitligt
konkurrencevederlag
170.000 DKK
170.000 DKK
170.000 DKK
Gennemsnitligt tab
Kostpriser
Nulpunktsomsætning
Salgspriser
213.608 DKK
456.503 DKK
664.699 DKK
Note: Anslået faktor til beregning af nulpunktsomsætning: 1,7 og af salgspriser: 2,3.
Af tabellen fremgår det, at nulpunktsomsætningen pr. hold gennemsnitligt ligger på 626.503 DKK
med et gennemsnitligt underskud på 456.503 DKK. De tildelte konkurrencevederlag dækker
således 27 % af rådgiverholdenes break-even udgifter. Det kan dermed identificeres, at holdene
ikke får dækket deres faste omkostninger ved konkurrencedeltagelsen, men derimod ender med
et stort minus.
Skulle der have været en eventuel fortjeneste, kan man se udgifterne i forhold til salgspriser, hvor
det samlede gennemsnitlige tab yderligere løber op på 664.699 DKK, hvilket svarer til en
underbetaling på 80 %, hvis dette havde været en almindelig opgave for virksomhederne.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
45
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0047.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Problemstillinger vedrørende ressourceforbruget i konkurrencen
Omfangsrige krav:
§
§
Uvæsentlige krav påvirker rådgiverholdenes transaktionsomkostninger.
Der efterspørges en større tiltro til, at fagdommerne har kompetencerne til at kunne
vurdere forslagenes realiserbarhed.
Et stort ressourcetræk i fase 1:
§
§
For at reducere omkostningselementerne bør ressourcetrækket flyttes fra fase 1 til fase
2, hvor deltagerantallet er mindre.
Afleveringskravene bør være mindre specifikke i fase 1, hvor man i højere grad bør
fokusere på hovedgrebet.
Et højt ambitionsniveau blandt de involverede parter:
§
§
Bygherre bør bestemme en øvre grænse for aflevering og dermed sikre ligebehandling
blandt rådgiverholdene.
60 % af forslagsstillerne vurderer, at ambitionsniveauet, målsætningerne og visionerne
var for høje i forhold til bygherrens budget for byggeriet.
En manglende værdiskabelse:
§
§
80 % af forslagsstillerne har i høj eller meget høj grad oplevet et økonomisk
ressourcespild ved deres deltagelse i konkurrencen.
En stor del af de afleveringskrav, som rådgiverholdene har brugt ressourcer på at
opfylde, anses som unødvendige og tilfører ikke den tilsvarende værdi i bedømmelsen.
Omfangsrige krav
Omfanget af dokumentations- og afleveringskrav nævnes af nogle forslagsstillere som et problem.
”Jeg synes det er for omfattende krav, når vi både skal tegne i storskala og i snit 1:50. Det er for
meget i forhold til konkurrencevederlaget” pointerer en hovedrådgiver.
En anden forslagsstiller fremhæver kalkulationsarket, og at fagdommernes spidskompetencer i
den sammenhæng synes at blive undervurderet: ”Man
skulle have ventet med
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
46
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
kalkulationsskemaet til fase 2 og have tiltro til, at der sidder nogle fagfolk i dommerpanelet med
en god fornemmelse for forslagenes realiserbarhed”.
En oplevelse er desuden, at man som rådgiverhold leverede, hvad der svarer til deciderede
kontraktydelser. ”Det var som om, at vi var ved at lave et projektforslag, selvom vi var ved at lave
en idekonkurrence, så det var det, der forpestede det. Nogle gange skal man turde gå med den
gode ide” udtrykker en hovedrådgiver.
En af fagdommerne pointerer, at det netop var den gode ide og det rigtige koncept, der var det
afgørende, mens eksempelvis beskrivelser af installationer, valg af sanitet og luftsystemer osv. var
overflødige. Nogle af kravene til aflevering bliver således angivet som ressourcekrævende og i
nogle tilfælde direkte unødvendige. Hertil udtaler konkurrencerådgiven: ”Generelt set synes jeg vi
alle sammen skal arbejde på at få skåret ned på krav til afleveringen - ned til det allermest
nødvendige”.
Et stort ressourcetræk i fase 1
Af interviewundersøgelsen fremgår der en bred enighed om, at afleveringskravene trækker for
mange ressourcer i fase 1. Dette medgives af konkurrencerådgiver: ”Det
kunne være
hensigtsmæssigt, hvis man kunne få flyttet nogle af ressourcerne fra fase 1 over til fase 2 og
dermed reducere omkostningerne ” og tilsvarende fra den ene fagdommer: ”Det er hovedgrebet,
der er det vigtigste i fase 1. Dette kan så blive dokumenteret i fase 2, hvor man siger; ok kan den
her idé så lade sig gøre”.”
Der bliver således udtrykt ønske om at formindske kravene i fase 1 og udskyde dem til fase 2, hvor
man har indsnævret deltagerantallet og dermed ville reducere ressourceforbruget betragteligt. I
den forbindelse påpeger konkurrencerådgiveren, at det er en svær balancegang, eftersom
bygherre gerne ville sikre, at økonomien kunne holde: ”Problemet var jo, at vi havde en kommune,
der var bekymret for økonomien, men det er rigtigt, det ville være godt, hvis man kunne få nogle
aftalte regler blandt bygherre om, at man udskød nogle ting til fase 2”.
Et højt ambitionsniveau hos de involverede parter
Endvidere påpeges det i analysen, at der er en manglende proportion mellem ambitioner og
byggeriets størrelse. Det store ressourcetræk kan derfor skyldes et for højt ambitionsniveau, idet
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
47
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
størsteparten af hovedrådgiverne oplever, at bygherres ambitioner har været for høje i forhold til
budgettet for byggeriet.
60 % af forslagsstillerne er således meget enige i, at ambitionsniveauet, målsætningerne og
visionerne var for høje i forhold til bygherrens budget for byggeriet. ”Det
her projekt havde den
udfordring, som mange projekter har, at ambitionerne i konkurrenceprogrammet er højere end
budgettet […], hvilket gør at vi ikke kan opfylde alle deres ønsker. Det er utilfredsstillende for både
arkitekterne og bygherre. Bygherrerådgivere burde rådgive bygherre bedre i forhold til
konkurrencemateriale og konkurrence- og afleveringsniveauet og være mere kritiske i forhold til
budget” udtaler en forslagsstiller.
En øget dialog i fase 1 fremhæves af flere som en måde at skabe klarhed over bygherres ønsker og
prioriteringer. ”Vi
havde ikke meget dialog i fase 1, så derfor kunne vi ikke spørge dem; hvad er
vigtigst for jer?”.
En skærpet dialog, hvor man kunne drøfte prioriteringerne i konkurrencens
første fase, ville derfor have reduceret antallet af tvetydige krav, lige såvel som rådgiverholdenes
mulighed for at indfri bygherres ambitioner og specifikke ønsker ville øges.
Imidlertid kan der i tråd med bygherres ambitioner ligeledes identificeres et højt ambitionsniveau
hos de konkurrerende hold, idet der hos flere parter synes konsensus om, at forslagsstillerne selv
har været med til at sætte barren højt ved at levere mere, end hvad bygherre har efterspurgt.
Et
eksempel på dette er ifølge en fagdommer, at salgsmaterialet tog overhånd: ”Der
går jo
konkurrence i at lave fantastisk flotte visualiseringer, som er meget dyre, og meget af det er jo
lavet i forsøget på at overbevise dommerne om, at deres forslag er bedst”.
Ifølge fagdommeren findes løsningen hos bygherren, der i stedet bør indføre minimums- og
maksimumskrav. Herved ville man kunne sikre en ligevægt i rådgiverholdenes indsats, og deres
omkostningsniveau ville blive reduceret.
Den manglende værdiskabelse
Et centralt aspekt i interviewundersøgelsen er desuden, at et altovervejende flertal af
respondenterne mener, at det store ressourceforbrug ikke tilfører den tilsvarende værdi. Fra en
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
48
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
økonomisk synsvinkel er der tale om et decideret spild af ressourcer for langt størstedelen af
rådgiverholdene.
80 % af forslagsstillerne har således i høj eller meget høj grad oplevet et økonomisk ressourcespild
ved deres deltagelse i konkurrencen.
Det fremhæves, at der ikke blot er tale om et stort forbrug af ressourcer, men også en manglende
nytteværdi af disse. Som en af fagdommerne understøtter: ”Vi
gennemgår og læser alt
afleveringsmateriale, fordi det skylder vi både forslagsstiller og bygherre, men det gør vores proces
dyrere og mere besværlig. (…) Der var helt afgjort tale om ressourcespild eftersom meget af det
dokumentation og materiale, som forslagsstiller afleverede, var fuldstændig overflødigt. Nogle
gange kan for meget information endda også forstyrre prioriteringen i bedømmelsen”.
Det vil sige, at en betydelig del af de krav, som rådgiverholdene har brugt ressourcer på at
efterleve, ikke tilfører en værdi i bedømmelsen og er unødvendige. Ligesom oplevelsen hos
fagdommeren her er, at afleveringsmaterialets store omfang yderligere kan virke støjende for
dommerkomiteen og dermed medføre et kvalitetstab i bedømmelsen.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
49
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0051.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
5. Opsummering på de fire projektkonkurrencer
Dette afsnit opsummerer de tendenser og hovedpunkter, som markerer sig i analyserne af de fire
projektkonkurrencer. Først skabes der et overblik over hovedresultaterne af den kvantitative
dataindsamling. Det vil sige de centrale forhold, der gør sig gældende i forbindelse med målingen
af transaktionsomkostningernes omfang i konkrete tal.
Dernæst belyses indsigterne fra den kvalitative dataindsamling, der indeholder en gennemgang af
konkurrencernes væsentligste udfordringer relateret til emnet om ressourceanvendelse.
5.1 Rådgiverholdenes økonomiske tab
Set i forhold til konkurrenceudgifter og konkurrencevederlag viser analyserne med tydelighed, at
der har været et markant ressourcetab på tværs af de fire forskellige projektkonkurrencer.
Tabel 4: Vederlagets procentvise dækning af holdenes konkurrenceudgifter
De fire cases
DTA
Diakonisse
Panum
DNV-Gødstrup
Kostpriser
44 %
35 %
31 %
18 %
Nulpunktsomsætning
27 %
21 %
19 %
13 %
Salgspriser
20 %
16 %
14 %
10 %
Note: Anslået faktor til beregning af nulpunktsomsætning: 1,7 og til beregning af salgspriser 2,3.
Tabellen viser, hvor stor en del af rådgiverholdenes konkurrenceudgifter, der er blevet dækket af
vederlaget i procenter – set i forhold til konkurrenceudgifter i kostpriser, nulpunktsomsætning og
salgspriser.
Gennemgående for de fire projektkonkurrencer er, at vederlaget dækker under 50 % af
konkurrenceudgifterne i kostpriser. Endvidere er der en klar tendens til, at størrelsen på
projektkonkurrencen og vederlagets dækning hænger sammen; på den mindste af de fire
projektkonkurrencer, DTA, har vederlaget således dækket 44 % af konkurrenceudgifterne i
kostpriser, mens det på den største af konkurrencerne DNV-Gødstrup kun har dækket 18 % af
konkurrenceudgifterne i kostpriser.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
50
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0052.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Ud fra en gennemsnitlig betragtning på tværs af de undersøgte konkurrencer har vederlaget kun
dækket 32 % af de samlede konkurrenceudgifter i kostpriser, 20 % af de samlede udgifter i forhold
til nulpunktsomsætningen og kun 15 % af salgspriserne.
Figur 11: Rådgiverholdenes samlede økonomiske tab i konkurrenceudgifter (hhv. kostpriser,
nulpunktsomsætning og salgspriser sammenlagt på de fire konkurrencer).
DKK
80.000.000
70.000.000
60.000.000
50.000.000
40.000.000
30.000.000
20.000.000
10.000.000
0
Kostpriser
Nulpunktsomsætning
Salgspriser
Konkurrenceudgifter
Konkurrencevederlag
Tab
Noter:
Anslået faktor til beregning af nulpunktsomsætning: 1,7 og til beregning af salgspriser: 2,3.
Konkurrenceudgifter = lønudgifter + andre udgifter til fx materiale og rejser.
Figuren viser, at rådgiverholdene sammenlagt på de fire konkurrencer kommer ud med et samlet
underskud på 24,7 mio. DKK blot i konkurrenceudgifter i kostpriser. Set ud fra
nulpunktsomsætning løber tabet yderligere op på 45,9 mio. DKK og i salgspriser 64 mio. DKK, jf.
figur 11.
På de enkelte konkurrencer findes det langt største, samlede tab hos rådgiverholdene på DNV-
Gødstrup (13.983.500 DKK i konkurrenceudgifter i kostpriser) og Panum (7.459.137 DKK i
konkurrenceudgifter i kostpriser), der også er de største byggerier. På DTA, som det mindste
byggeri, ligger tabet for de 5 deltagerhold imidlertid kun på 1.068.040 DKK, mens tabet for de 5
rådgiverhold på Diakonisse udgør
2.210.065 DKK i konkurrenceudgifter i kostpriser.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
51
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0053.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Et overblik over holdenes gennemsnitlige tab på de enkelte konkurrencer fremgår af tabel 5.
Tabel 5: Det gennemsnitlige tab pr. hold på de fire konkurrencer i hhv. kostpriser,
nulpunktsomsætning og salspriser.
DNV-Gødstrup
Panum
Diakonisse
DTA
Kostpriser
2.796.740 DKK
1.065.591 DKK
442.013 DKK
213.608 DKK
Nulpunktsomsætning
4.951.503 DKK
1.680.659 DKK
881.342 DKK
456.503 DKK
Salgspriser
6.798.443 DKK
2.207.861 DKK
1.257.910 DKK
664.699 DKK
Note: Anslået faktor til beregning af nulpunktsomsætning: 1,7 og til beregning af salgspriser 2,3.
Tabellen tydeliggør det markant større tab i de store projektkonkurrencer end i de to mindre
projektkonkurrencer. Imidlertid viser tabellen, at der for alle parter har været et signifikant tab i
forhold til opgavens størrelse.
Dette stemmer overens med det faktum, at 91 % af de interviewede forslagsstillere på tværs af de
fire
projektkonkurrencer
har
oplevet
et
økonomisk
ressourcespild
ved
deres
konkurrencedeltagelse.
5.2 Fokuspunkter
De problemstillinger, vi har udledt af interviewundersøgelsen, er søgt opdelt i emner, der
betragtes som væsentlige faktorer i forbindelse med konkurrencernes transaktionsomkostninger.
Disse har været centrale problemområder på tværs af de fire cases og kan anbefales at danne
grundlag for fremtidige indsatser med henblik på en reduktion af ressourceforbruget i forbindelse
med projektkonkurrencer.
Afleveringsomfanget
Der en klar tendens til, at afleveringsomfanget med høje krav til dokumentation og detaljering
udgør en problematik, der bidrager til et højt timeforbrug og udgiftsniveau - både for bygherre og
rådgiverhold.
På tværs af de fire projektkonkurrencer giver 71 % af de adspurgte forslagsstillere udtryk for, at
detaljeringsgraden har været for høj. Potentialet for at sænke
omkostningerne ved projektkonkurrencerne er hermed især
knyttet til bygherres tilgang til konkurrenceprocessen.
Høje krav til dokumentation
og detaljering bidrager til et
højt ressourceforbrug
Derudover udtaler flere af respondenterne, at man selv i små konkurrencer skal aflevere, hvad der
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
52
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0054.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
svarer til et fuldt dispositionsforslag - altså en kontraktydelse. I flere af konkurrencerne bliver det
således pointeret, at man allerede i konkurrencefasen bliver bedt om informationer, der reelt set
tilhører projekteringen. Ulempen er at forslagsstillere skal træffe nogle beslutninger om projektet
uden at have haft den nødvendige dialog med bygherre og brugerne. Det betyder som hoveregel
at konkurrenceforslagenes detaljerede løsningsforslag skal ændres alligevel. Derved opnår
bygherre ikke den ønskede budgetsikkerhed.
Maksimum og minimus krav i afleveringsmaterialet
På tværs af de fire projektkonkurrencer fremgår det, at rådgiverholdenes ressourceforbrug
varierer. Dette illustrerer, at der mangler en mere specifik øvre grænse for detaljeringsgraden.
Det er derfor vurderingen, at en øvre grænse for afleveringsmaterialet kan fremhæves som en
Der bør sættes nogle normer
for, hvad der maksimalt må
afleveres
måde, hvorpå bygherre kan sikre en fuldkommen
ligebehandling.
Der bør derfor også bestemmes nogle normer for, hvad der
maksimalt må afleveres, hvilket ville reducere konkurrencedeltagernes ressourceforbrug.
Dokumentations- og detaljeringskravenes manglende værdi i bedømmelsen
Der er på tværs af de fire projektkonkurrencer bred enighed blandt fagdommerne om, at
hovedgrebet har været den vigtigste faktor for udvælgelse af vinderprojekterne. Endvidere
eksemplificeres det, at krav til dokumentation er noget, man enten vurderer som en formalitet, da
man nu alligevel har bedt om den, eller som man kun bedømmer, når der er 2-3 projekter tilbage i
bedømmelsen.
For hovedparten af de prækvalificerede rådgiverhold har mange af de opstillede krav til
dokumentation og detaljering altså været spildte, idet de
fleste deltagerhold bliver valgt fra i bedømmelsen på helt
basale ting som det arkitektoniske udtryk og
funktionalitet. Hovedgrebet udgør altså det vigtigste
aspekt i bedømmelsen.
Hovedgrebet er vigtigst i
bedømmelsen – og ikke krav til
detaljering og dokumentation
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
53
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0055.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Dokumentations- og detaljeringskravenes manglende værdi i projekteringen og byggeriet
Et
Flere af afleveringskravene har ikke haft
en værdi for det efterfølgende byggeri
Af interviewene fremgår det, at et
projekt alligevel altid vil ændre sig med
den efterfølgende brugerinvolvering i
projekteringsfasen
centralt
perspektiv
er,
at
mange
af
dokumentationskravene ikke har haft en værdi i den
efterfølgende projektering og det efterfølgende
byggeri på to af casene. Med bl.a. brugerinddragelse
ændrer mange ting sig alligevel; på både Panum og
DNV-Gødstrup har det derfor været nødvendigt at
ændre flere aspekter omkring f.eks. størrelse, facader og etager for at tilpasse projektet til det
fastlagte budget for byggeriet.
Det betyder samtidig, at flere af afleveringskriterierne
i
konkurrencematerialet omkring f.eks.
installationsløsninger og bæredygtighed ikke har haft en værdi efterfølgende. Imidlertid står
hovedgrebet nogenlunde intakt på begge byggerier. Det er altså de mere detaljerede aspekter i
afleveringskravene, der ændrer sig efterfølgende. Konkurrencedeltagerne investerer altså mange,
unødvendige ressourcer på detaljer, som ikke er værdiskabende. I både bedømmelsen og den
efterfølgende proces ligger der altså et stort spild.
Øget dialog og forståelse
Undersøgelsen viser, at den største værdi bliver skabt i dialogen mellem rådgiverholdene,
bygherrerådgiver og bygherre. Et aspekt, der er begrænset i 1. fase af en projektkonkurrence og i
højere grad bliver muliggjort i en evt. fase 2 eller i den efterfølgende projektering.
Endvidere har størstedelen af forslagsstillerne oplevet, at ambitionsniveauet, målsætningerne og
visionerne var for høje i forhold til bygherres budget for projektkonkurrencen. Dette har betydet,
at økonomien fra start ikke har hængt
sammen. En åben dialog mellem bygherre og
rådgiverhold kunne have løst sådanne
problematikker fra start, ligesom en højere
grad af tillid og forståelse ville bidrage til en
reduktion af ressourceforbruget.
Den reelle værdi ligger i dialogen mellem
rådgiverholdene og bygherre.
Øget dialog og tillid ville sikre færre krav til
dokumentation og detaljering.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
54
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0056.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Større fokus på hovedgrebet
I de fire cases står det klart, at langt hovedparten af de interviewede udtrykker ønske om et større
fokus på hovedgrebet. For at reducere transaktionsomkostningerne er det generelt vurderingen,
at man i fase 1 burde fokusere mere på hovedgrebet og et begrænset sæt af afleveringskrav, mens
fase 2 – med en øget dialog - kan blive mere kravspecifik. Ved at skubbe de detaljerede krav til
fase 2 og fokusere på hovedgrebet i fase 1 vil en markant del af det store ressourceforbrug kunne
spares.
Imidlertid er det på både DNV-Gødstrup og Panum bevist, at mange ting (især i forhold til
Større fokus på hovedgrebet og mindre
fokus på krav til dokumentation og
detaljering
økonomi) har ændret sig efterfølgende, hvilket
betyder at de mange krav i konkurrencematerialet
ikke nødvendigvis har haft en efterfølgende værdi.
På baggrund af dette må det vurderes, at et større fokus på hovedgrebet giver mening både i fase
1 og en evt. fase 2.
Potentiale for reduktion af transaktionsomkostningerne:
Vederlaget burde i langt højere grad dække de omkostninger, der er forbundet med
deltagelse i projektkonkurrencer. Imidlertid kan det ikke være løsningen, at bygherre skal
bruge samfundets penge på at betale et vederlag på endnu flere mio. DKK til
rådgiverholdene. I stedet må det være udgangspunktet at sænke kravene til detaljering og
dokumentation, der som påvist alligevel ikke har en efterfølgende værdi. Et større fokus på
hovedgrebet i projektkonkurrencer kunne her være løsningen.
Man bliver på tværs af branchen nødt til samlet at definere, hvad projektkonkurrencens
formål skal være. Skal projektkonkurrencen have til formål, at bygherre skal kunne udvælge
et projekt, de vil arbejde videre med? Eller skal man i stedet fokusere på dokumentation og
detaljering i konkurrencefasen? Her er det vores konklusion, at mange af de krav, der er til
dokumentation, alligevel ændrer sig efterfølgende. Det er derfor nødvendigt, at man på
tværs af branchen accepterer, at et byggeri er en proces med løbende forandringer.
Endvidere kan det ikke være rimeligt, at man beder om konkurrenceforslag, der på mange
måder ligner egentlige kontraktbeskrivelser. Man burde i højere grad skelne mellem
projektkonkurrencer og den egentlige tilbudsafgivelse.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
55
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
En øget dialog og forståelse ville skabe et fundament for en sænkelse af afleveringskravene.
Her ligger der samtidig et ansvar hos bygherrerådgiver for at vejlede bygherrer om de krav,
der er absolut nødvendige for at tage en beslutning omkring det givne vinderprojekt.
Der burde både sættes en nedre – og øvre grænse for detaljeringen af afleveringsforslagene.
I en konkurrence kan man ikke lægge ansvaret over på de deltagende rådgiverhold i forhold
til de fastsatte nedre retningslinjer for krav til detaljering. I stedet burde man fra bygherres
side påtage sig ansvaret for at sikre ligebehandling ved også at sætte en øvre grænse for,
hvor meget forslagsstillerne må indlevere.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
56
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
6. Bilag
Analysen er udarbejdet af cand.merc. Tine Heimann og cand.mag. Sara Haugaard
Bilag 1: Afgrænsning
Analysen er afgrænset til følgende:
Analysen afgrænser sig til primært at se på det ressourceforbrug og de problemstillinger, der
ligger hos rådgiverholdene.
Rådgiverholdenes ressourceforbrug er indsamlet på baggrund af tal fra de respektive
ingeniører og arkitekter indenfor hvert hold. Analysen afgrænser sig således fra at se på de
ressourcer, som evt. konsulenter har brugt i forbindelse med projektkonkurrencerne.
På bygherres side har vi som udgangspunkt afgrænset os til at tale med en
bygherrerepræsentant, en fagdommer, en bygherrerådgiver og i nogle tilfælde
konkurrencesekretær. Vi har således afgrænset os fra at tale med andre parter såsom f.eks.
fonde og brugere.
Da kun en bygherre har kunnet oplyse om andre udgifter og disse har været minimale, har vi
tilstræbt ensartede data, og derfor fokuserer vi udelukkede på udgifter til medarbejderløn og
konkurrencevederlag hos bygherre.
Udbud efter forhandling bliver for simpelhedens skyld omtalt som fase 2 på tværs af de fire
projektkonkurrencer.
Vi afgrænser os til kun at se på ressourceforbruget i prækvalifikation for de rådgiverhold, der
efterfølgende deltog i projektkonkurrencerne.
Andre relevante afgrænsninger vil blive beskrevet i analysen, hvor det er mere relevant
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
57
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
58
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0060.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Bilag 2: Udvælgelse af cases
Analysen koncentrerer sig om fire afholdte konkurrencer, herunder udvidelsen af Panum (Panum),
Det nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup), Dansk Talent Akademis nye campus i Holstebro (DTA) og
Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård på Frederiksberg (Diakonisse)
8
.
Ved udvælgelsen af de fire cases er der lagt vægt på at sikre en vis repræsentativitet og spredning i
forhold til byggeriernes størrelse og type. Størrelsen varierer med to mindre byggerier og to større
byggerier, mens casene repræsenterer konkurrenceafholdelse omkring byggeri af henholdsvis et
hospital, et sundhedshus, et campusbyggeri og en laboratorieudvidelse.
På de fire cases er der desuden en variation i tidspunktet for afholdelse af konkurrencerne.
Således strækker de fire afholdte konkurrencer sig over tidsrammen 2010 - 2015. Foruden to
nyere konkurrencer har hensigten været at undersøge to ældre konkurrencer, der er langt i
byggeriets forløb og dermed kan belyse vinderforslagenes værdi i de efterfølgende faser. Vi har
derfor valgt projektkonkurrencerne om DNV-Gødstrup (2011) og Panum (2010), fordi de
eksemplificerer næsten færdige byggesager og derfor muliggør en kortlægning af
transaktionsomkostningernes efterfølgende nytteværdi, hvilket ses som et centralt aspekt for
undersøgelsens genstandsfelt.
Bilag 3: Dataindsamling på de enkelte konkurrencer
3.1 DNV-Gødstrup
Interviews: Der er blevet afholdt interviews med 4 hovedrådgivere og en underrådgiver, idet det
for et af holdene ikke har været muligt at få et interview med hovedrådgiver. Vi har endvidere
udført et interview med en bygherrerepræsentant, et interview med bygherrerådgiveren under
konkurrenceforløbet og et interview med den nuværende bygherrerådgiver. Herudover har vi
interviewet en fagdommer samt været i kontakt med konkurrencens sekretær.
8
DTA og Diakonisse er også blevet undersøgt i forbindelse med debatoplægget ”Kvalitet ved udbudsprocesser” (2016),
der er udarbejdet af Realdania og Bygherreforeningen i samarbejde med Arkitektforeningen. Debatoplægget kan hentes
her:
http://www.bygherreforeningen.dk/vaerktojer/publikationer/1590-debatoplaeg-kvalitet-i-udbudsprocesserne
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
59
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0061.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Datavalidering:
Som det fremgår af nedenstående tabel 6 bygger langt størstedelen af det
indsamlede data på registrerede tal fra de forskellige hold – dvs. deciderede udtræk fra de
relevante virksomheders økonomisystemer. Hvor det ikke har været muligt at få registrerede tal
på et holds ressourceforbrug, har vi kontaktet underrådgivere/andre rådgivere, der har bidraget til
vores dataindsamling omkring deres givne ressourceforbrug. Således har vi udover de
gennemførte interviews fået oplysninger fra yderligere 8 rådgivere for at validere de tal, vi havde
fået estimater på.
Andre betragtninger:
På baggrund af de data, vi har indsamlet, dækker andre udgifter næsten
udelukkende materiale og rejseudgifter.
Tabel 6: Rådgiverholdenes procentvise fordeling af registrerede og estimerede tal.
Registrerede tal
Estimerede tal
Timer
75 %
25 %
Lønudgifter
72 %
28 %
Andre udgifter
70 %
30 %
Note: Eksklusiv PQ, som gennemgående på alle cases ikke bliver registreret.
Bygherre: på bygherres side har vi ikke haft mulighed for at indhente registrerede tal. Vi har her
fået estimerede tal fra bygherre på det timeforbrug, der har været internt i bygherres
organisation, og herudover har vi fra bygherre fået estimerede tal for de eksternes timeforbrug.
3.2 Diakonissestiftelsen
Rådgiverholdene:
Kortlægningen af rådgiverholdenes transaktionsomkostninger hviler på et
datagrundlag, der er baseret på interviews med 5 hovedrådgivere og efterfølgende kontakt til 4
underrådgivere, der har bidraget med yderligere oplysninger omkring ressourceforbruget.
Ud fra fordelingen af registrerede og estimerede tal fremgår det, at størstedelen af
rådgiverholdenes oplyste timeforbrug er baseret på registrerede tal, jf. tabel 7.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
60
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0062.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Tabel 7: Rådgiverholdenes procentvise fordeling af registrerede og estimerede tal.
Registrerede tal
Estimerede tal
Timer
64 %
36 %
Lønudgifter
45 %
55 %
Andre udgifter
20 %
80 %
Note: Eksklusiv PQ, som gennemgående på alle cases ikke bliver registreret.
Bygherre: På bygherresiden er der foretaget 3 interviews med henholdsvis bygherrerepræsentant,
konkurrencerådgiver og fagdommer. Her er lønninger til ekstern rådgivning (bygherrerådgivning,
fagdommere og konsulenter) registrerede tal, mens eksternt og internt timeforbrug samt interne
lønninger er baseret på bygherrerepræsentantens estimater.
De indkomne kvantitative data fra bygherrerepræsentanten er efterfølgende blevet valideret.
Således har bygherre efter interviewet fået tilsendt en oversigt over egne indberettede data og er i
den sammenhæng blevet bedt om at kontrollere angivelserne. Dette har medført nogle få
justeringer.
3.3 Panum
Rådgiverholdene:
Interviews:
Vi har som udgangspunkt afholdt interviews med hovedrådgivere fra hvert rådgiverhold. Idet, der
var flere internationale rådgiverhold, har det i nogle tilfælde ikke været muligt at få et interview
med hovedrådgiveren, og her har vi i stedet afholdt interview med relevante underrådgivere.
Således har vi afholdt interview med 4 hovedrådgivere og 2 underrådgivere. For et af
rådgiverholdene har det ikke været muligt at afholde et interview, men vi har været i kontakt med
dem omkring den kvantitative del af vores opgave.
Kvantitativ validering:
Som det fremgår af tabel 8 bygger størstedelen af de indsamlede data på registrerede tal fra de
forskellige hold – dvs. der hvor tallene bygger på deciderede udtræk fra de relevante
virksomheders økonomisystemer. I nogle tilfælde har det været muligt at få indsamlet tallene fra
et helt holds ressourceforbrug ved udelukkende at kontakte hovedrådgiver, som der enten har
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
61
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0063.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
haft registrerede tal for hele rådgiverholdet eller efterfølgende selv har kontaktet underrådgiverne
for at få eksakte tal. I andre tilfælde har hovedrådgiver kun kunne estimere ressourceforbruget for
hele holdet, og her har vi kontaktet underrådgiverne for at få så præcise tal som muligt. I andre
tilfælde har hovedrådgiveren været udenlandsk, og her har vi enten fået registrerede eller
estimerede tal på hovedrådgivers ressourceforbrug af underrådgivere. Således har vi været i
kontakt med 5 hovedrådgivere og 21 underrådgivere, som alle har bidraget med kvantitativt data
for deres ressourceforbrug.
Det har ikke været muligt at få tal indsamlet for 3 af de deltagene underrådgivere: En
underrådgiver er efterfølgende ophørt med virksomhed, og herudover har det ikke været muligt at
indsamle tal fra 2 udenlandske underrådgivere. Det reelle ressourceforbrug vist under vores
caseafsnit om Panum ville derfor have været større såfremt vi havde haft tallene for de nævne 3
underrådgivere.
Tabel 8: Rådgiverholdenes procentvise fordeling af registrerede og estimerede tal.
Registrerede tal
Estimerede tal
Timer
59 %
41 %
Konkurrenceudgifter
59 %
41 %
Note: Eksklusiv PQ, som gennemgående på alle cases ikke bliver registreret.
Konkurrenceudgifter:
når vi referer til konkurrenceudgifter med andre udgifter på Panum,
hentyder vi til materialeudgifter, idet det ikke har været muligt at indsamle tilstrækkelige data om
f.eks. rejseudgifter, udlæg etc.
Bygherre:
På bygherres side har vi gennemført interview med konkurrencesekretær, bygherrerådgiver og
fagdommer. Det har ikke været muligt at lave et interview med bygherre eller få konkrete tal på
bygherres ressourceforbrug.
9
9
For uddybende information, se afsnit 4.3 ”Panum: Bygherres Transaktionsomkostninger”.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
62
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0064.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
3.4 Dansk Talentakademi
Rådgiverholdene: På DTA er 5 hovedrådgivere blevet interviewet, mens der efterfølgende er taget
kontakt til 6 underrådgivere for at verificere tallene.
Tabel 9. Rådgiverholdenes procentvise fordeling af registrerede og estimerede tal.
Registrerede tal
Estimerede tal
Timer
56 %
44 %
Lønudgifter
18 %
82 %
Andre udgifter
53 %
47 %
Note: Eksklusiv PQ, som gennemgående på alle cases ikke bliver registreret.
Af tabel 9 fremgår det, at størstedelen af oplyst timeforbrug og andre udgifter er baseret på
registrerede tal.
Bygherre:
På bygherresiden er der afholdt 3 interviews med henholdsvis bygherrerepræsentant,
konkurrencerådgiver og fagdommer. Lønninger til ekstern rådgivning (bygherrerådgivning,
fagdommere og andre eksterne) er baseret på registrerede tal, mens eksternt og internt
timeforbrug samt interne lønninger er baseret på bygherrerepræsentantens estimater.
Bygherrerepræsentanten har efterfølgende fået tilsendt en oversigt over egne indberettede data
og er i den sammenhæng blevet bedt om at kontrollere sine oplysninger. Dette har ikke medført
justeringer.
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
63
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0065.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Bilag 4: Bygherres skema til udfyldning
5. Hvor mange lønudgifter har I haft til følgende aktører?
-
bygherrerådgivere
-
konsulenter/ andre eksterne
-
fagdommere
6. Andre relevante udgifter i forbindelse med ressourceforbrug i
projektkonkurrencen?
4. Hvor mange lønudgifter har I internt hos XXX i alt brugt på hele
konkurrenceforløbet (fra den indledende fase med prækvalifikation frem til
offentliggørelse af den endelige vinder)?
1. Hvor mange timer har I internt hos XXX i alt brugt på hele konkurrenceforløbet
(fra den indledende fase med prækvalifikation frem til offentliggørelse af den
endelige vinder)?
2. Hvor mange timer har følgende parter brugt?
-
bygherrerådgivere
-
konsulenter/advokater/andre eksterne
-
fagdommere
3. Antal timer brugt på andre relevante opgaver i forbindelse med ressourceforbrug
i projektkonkurrencen?
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
64
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0066.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Bilag 5: Forslagsstillers skema til udfyldning
Spørgsmål:
1. Hvor mange timer har I brugt i alt
(totalrådgiver med underrådgivere) på
projektkonkurrencen i henholdsvis PQ, fase 1 og
evt. fase 2?
2. Hvor mange lønudgifter (kostpriser) har I, som
totalrådgiver med underrådgivere, i alt brugt på
projektkonkurrencen i henholdsvis PQ, fase 1 og
evt. fase 2?
3. Hvor mange andre udgifter har I haft
(totalrådgiver med underrådgivere) ud over
lønomkostninger (fx til tryk, materialer,
transport osv. )
4. Hvilke 3 faktorer til aflevering har været mest
tidskrævende (timeantal eller procent af
totaltid)?
Oplys tal for hele holdet samlet
5. Har der været overensstemmelse mellem
jeres udgifter og det tildelte deltagerhonorar,
konkrete tal?
Svar:
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
65
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 307: Henvendelse af 10/6-16 fra Danske Arkitektvirksomheder om ny analyse af transaktionsomkostninger ifm. gennemførsel af projektkonkurrencer
1644906_0067.png
DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER OG AKADEMISK ARKITEKTFORENING
Bilag 6: Spørgeskema til forslagsstiller
I hvor høj grad har der været overensstemmelse mellem
jeres udgifter og det tildelte deltagerhonorar?
De opstillede krav i projektkonkurrencen var for
detaljerede?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Overhovedet ikke
Ved ikke
Meget enig
Enig
Ikke enig
Overhovedet ikke enig
Ved ikke
Meget enig
Enig
Ikke enig
Overhovedet ikke enig
Ved ikke
Meget enig
Enig
Ikke enig
Overhovedet ikke enig
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Mindre tilfreds
Slet ikke tilfreds
Ved ikke
Meget enig
Enig
Ikke enig
Overhovedet ikke enig
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Overhovedet ikke
Ved ikke
Ambitionsniveauet, målsætningerne og visionerne i
projektkonkurrencen var for høje i forhold til det tildelte
vederlag?
Ambitionsniveauet, målsætningerne og visionerne i
projektkonkurrencen var for høje i forhold til bygherrens
budget for byggeriet?
Hvor tilfreds var du med de opstillede krav i
projektkonkurrencen sammenlignet med kravene i andre
projektkonkurrencer?
Kravene i projektkonkurrencen begrænsede min
mulighed for at udfolde mine kreative kompetencer som
arkitekt?
I hvor høj grad har I oplevet et økonomisk ressourcespild
ved deltagelse i projektkonkurrencen?
Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer
66