København 6. juni 2016
PRESSEMEDDELELSE
Danske skatteydere mister millioner på projektkonkurrencer
Ny analyse dokumenterer, at de danske skatteydere mister millioner på projektkonkurrencer, hvor
meget af arbejdet er spildt, før byggeriet overhovedet kommer i gang.
Med rapporten ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer” kan det klart dokumenteres, at der
spildes mange tusinde timer på at beskrive, indhente og behandle informationer, der aldrig bliver brugt til
noget. Og det er kun toppen af isbjerget.
For på den ene side befinder sig snesevis af rådgiverhold, der bruger endnu flere timer på at udvikle,
beregne og dokumentere på de samme informationer, som ikke bliver brugt til noget. Og på den anden side
sidder der embedsmænd (og eksterne konsulenter), der bruger en masse ressourcer på håndteringen af
projektkonkurrencen – og i sidste ende er det de danske skatteydere, der står med en stor og unødvendig
millionregning.
Krav til uanvendelige detaljespecifikationer er løbet løbsk – hovedidéen er afgørende
I Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening har der i mange år været en formodning om
dette. Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, siger om resultatet:
”Det er jo ekstremt nedslående. Der findes ingen vindere her. Vores medlemmer – arkitektvirksomhederne –
investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal lave beregninger,
producere 3D modeller og andet materiale som ikke har noget med selve hovedideen at gøre - og som ofte
slet ikke tillægges vægt, når vinderen skal findes. Konkurrencekonceptet bruges simpelthen forkert.”
En af analysens vigtigste konklusioner er, at der stilles stadigt større krav til detaljeringsniveauet i
konkurrencematerialet. Disse detaljer kræver enorme ressourcer at levere og behandle. Dette til trods for,
at de mange data aldrig bliver brugt i selve byggeriet, og at dét – når man spørger bygherren – er byggeriets
hovedidé, der er afgørende, når der skal kåres en vinder.
Behov for nye krav til gennemførsel af konkurrencer
Parterne bag undersøgelsen understreger, at det dog ikke er selve projektkonkurrencen, der er noget galt
med. Den er nemlig god til at generere nye idéer og til at skabe det rigtige projekt for bygherren. Men der
er store udfordringer med måden offentlige bygherrer håndterer konkurrencer på. Jesper Pagh – direktør i
Akademisk Arkitektforening, uddyber:
”Mængden af informationer slører for dét, projektkonkurrencen faktisk skulle hjælpe bygherren med. Hvis
dørgreb og fodlister fylder hele udsynet, når ingen i bund med at se på det vigtigste – nemlig at finde ud af,
hvordan selve bygningen skal skrues sammen, så den kan fungere efter hensigten. Dørgreb og fodlister er
nok det sidste, bygherren skal være bekymret for.”
Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening vil anbefale, at vi får skabt et nyt og bedre
grundlag for, hvordan vi i fremtiden skal afvikle projektkonkurrencer i forbindelse med offentlige byggerier.