ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 303
Offentligt

8. juni 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse

Politisk enighed

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Styrkelse af bankunionen

Rådskonklusioner mm.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Prospektforordning

Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Generel indstilling

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

6) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

8) Omvendt betalingspligt for moms

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

9) Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

10) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner samt rapport om skatteem-

ner under Konkurrenceevnepagten

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

11) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Udkast til rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

12) Revisionsrettens rapport om implementering af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

13) Forberedelse af DER: Landeanbefalinger mv.

Godkendelse

KOM(2016) 321-348

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

14) Forberedelse af DER: Nationale konkurrenceevneråd

Vedtagelse

KOM(2015) 601

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

15) Forberedelse af DER: Fælles euroområde repræsentation i IMF

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

16) Forberedelse af DER: Øvrige emner

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 2:

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

1. Resume

ECOFIN ventes 17. juni 2016 at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket samarbej-

de om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i februar 2013

har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest drøftet status i

december 2015. I den forbindelse havde de deltagende lande fremsat en fælleserklæring om en

rammeaftale for FTT’en. Der foreligger imidlertid ikke noget nyt kompromisforslag, og der er

således ikke enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN d. 8. december 2015.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte d. 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om be-

skatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftel-

serne heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige

støtte til Kommissionens forslag (EU27-forslaget) eller andre former for finansiel

transaktionsafgift blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECO-

FIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog siden forladt samarbejdet) – herefter Kommissionen om at kunne indlede

et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en be-

myndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen, idet

ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldt. EU-

kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit forslag til FTT-direktiv for det for-

stærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer. Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyn-

digelsen og fremsatte i den forbindelse ligeledes en erklæring, hvori det bl.a. un-

derstregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-

deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 17. juni 2016 at have en ny drøftelse af sagen om det forstærkede

samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen d. 8. december 2015, hvor de delta-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

gende lande fremsatte en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT, jf.

nedenfor.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU27-forslag og forslaget som led i det

forstærkede samarbejde.



Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, vil ifølge

forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en

aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN senest drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10

deltagende lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Ramme-

aftalen lægger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og

derivater, idet der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammen-

hæng med offentlig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt

yderligere at analysere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsord-

ninger, og at negative konsekvenser skal mindskes. Erklæringen supplerer en tidli-

gere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende lande erklærede, at ville arbejde

for en afgift omfattende så mange aktiver (med så bred en skattebase) som muligt

og en lav skattesats.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt

frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-

ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere

givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender ønskedes

klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder hvilke beskatningsprincipper afgiften skal bygge på, af-

grænsningen af anvendelsesområdet (dvs. hvilke aktiver den skal omfatte) og

hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende skal op-

kræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra

afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau. Derudover diskuteres tekniske, juridiske og øko-

nomiske aspekter, herunder i relation til administrative og økonomiske konse-

kvenser af forslaget for EU-lande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, og der ventes ikke frem-

lagt et samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. Løsning af

udeståender inden udgangen af juni 2016 således som angivet i fælleserklæringen

fra december 2015 synes derfor ikke realistisk. Overordnet er det fortsat uklart,

om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og økono-

miske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

nansielle institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten. RJT vurderede

i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens

forslag, herunder udstedelsesprincippet.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF

artikel 113. Parlamentet udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det

forstærkede samarbejde om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred

skattebase, men lavere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobliga-

tioner end foreslået af Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etable-

ringsprincippet samt en styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstededsesprincip-

pet). Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner som beskattes,

når Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de be-

skatningsprincipper, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendel-

sesområde. Det drøftes i den forbindelse, hvordan og om en FTT kan udformes,

så den mindsker sin negative effekt på realøkonomien.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. december 2015. Der henvises i øvrigt til

grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde

oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

En køreplan for styrkelse af bankunionen

Formandskabet ventes på ECOFIN den 17. juni 2016 at søge at nå enighed blandt EU-

landene om en køreplan (”roadmap”), der fastlægger, hvilke elementer i styrkelsen af bankunio-

nen man skal blive enige om hvornår, herunder mht. Kommissionens forslag om en fælles ind-

skydergaranti (EDIS), tiltag til yderligere reduktion af risiko for bankkriser, samt en fælles

permanent offentlig bagstopper (”backstop”) for den fælles afviklingsfond (SRF). Et udkast til

køreplanen er endnu ikke fremlagt. Det vil muligvis først ske umiddelbart inden ECOFIN.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. bankunionen forelagt Folketingets Europaudvalg,

især notaterne forud for ECOFIN 8. december 2015, 8. marts 2016 og 25. maj 2016, herun-

der for så vidt angår EDIS, de mulige risikoreduktionstiltag og den fælles offentlige bagstopper.

Sagen er nedenfor beskrevet i et prioriteret uddrag.

2. Baggrund

EU-landene har etableret en bankunion i lyset af den finansielle krise og gældskri-

sen og samspillet mellem problemer i den finansielle sektor og svage statsfinanser.

Aktuelt deltager kun eurolandene i bankunionen, men ikke-eurolande har mulig-

hed for at deltage, hvis de ønsker det. To centrale elementer i bankunionen er

allerede etableret. Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (SSM) under Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den fælles afviklings-

mekanisme (SRM) blev fuldt funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Aktuelt drøftes en styrkelse (eller ”færdiggørelse”) af bankunionen. Kommissio-

nen har i den forbindelse fremsat forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS –

European Deposit Insurance Scheme), herunder en fælles indskydergarantifond

finansieret af den finansielle sektor (Deposit Insurance Fund – DIF). Kommissio-

nen har i sammenhæng hermed foreslået, at der skal arbejdes på flere konkrete

tiltag til yderligere at reducere risici i den finansielle sektor. EU-landene har der-

udover aftalt, at der senest i 2024 skal være etableret en permanent fælles offentlig

bagstopper (midlertidige offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single

Resolution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.

3. Indhold

Formandskabet vil på ECOFIN 17. juni 2016 fremlægge en køreplan (”road-

map”), som skal fastlægge, hvilke elementer i styrkelsen af bankunionen, man skal

blive enige om hvornår. Køreplanen ventes at tage form af rådskonklusioner.

Formandskabet ventes derudover at fremlægge en statusrapport til ECOFIN for

arbejdet med EDIS samt en statusrapport for styrkelsen af bankunionen.

Et udkast til køreplan er endnu ikke fremlagt og det nærmere indhold kendes der-

for endnu ikke. Et udkast til køreplanen ventes først fremlagt tæt på ECOFIN.

Drøftelsen på ECOFIN ventes ikke at handle om substansen i de forskellige til-

tag, men om proces og timingen af elementerne i køreplanen.

Køreplanen ventes at forholde sig til etableringen af EDIS, tiltag til yderligere

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

reduktion af risiko for bankkriser, samt den fælles bagstopper for SRF. Indhold og

status for disse elementer er beskrevet nedenfor.

Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, der drøfter EDIS-forslaget og risikoredukti-

onstiltag. Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i januar og har indtil videre pri-

mært drøftet proces og mulige videre veje frem for EDIS-forslaget og risikore-

duktionstiltag.

Forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) i bankunionen

EDIS-forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indsky-

dergarantirisici i bankunionen fra 2024. Forslaget etablerer gradvist en fælles ind-

skydergarantifond (DIF) fra 2017-24 i tre faser, en såkaldt genforsikringsfase fra

2017-19, en fælles forsikringsfase fra 2020-23 og en fuld forsikringsfase fra 2024. I

disse faser vil DIF gradvist dække mere af et tab som følge af aktivering af en

national indskydergaranti. De nationale indskydergarantifonde, hvor indskyderga-

rantien er aktiveret, vil modsat gradvist dække mindre af et tab. Fra 2024 vil der

være tale om en egentlig fælles indskydergaranti med en fuld deling af risici.

Arbejdsgruppen har indledt den egentlige artikelgennemgang af EDIS-forslaget.

Endnu udestår fortsat drøftelse og enighed om alle væsentlige emner af forslaget,

herunder hvorvidt der skal benyttes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering

af dele af EDIS.

EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten, hvilket betyder, at

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere, og at det skal vedtages med kvali-

ficeret flertal i ECOFIN. Artikel 114 vedrører harmonisering af EU-landenes lov-

givninger vedr. det indre marked. Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) har vurderet, at:



Traktatens artikel 114 er et passende hjemmelsgrundlag for EDIS, herunder

for den fælles indskydergarantifond (DIF).



Der kan benyttes en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA) for etablering af de dele af EDIS, som Rådet og Europa-Parlamentet be-

stemmer sig for ikke at regulere i EDIS-forordningen.

Det drøftes aktuelt, om EDIS-forslaget bør have hjemmel i artikel 114 eller om

dele af forslaget i givet fald skal etableres via en mellemstatslig aftale (IGA). Det

kunne fx være DIF. Det ville svare til løsningen for SRF, som også er etableret via

en mellemstatslig aftale. En mellemstatslig aftale vil skulle vedtages med enstem-

mighed af de deltagende lande.

Udestående spørgsmål er også, hvorvidt og hvordan EDIS skal etableres og af-

hænge af gennemførelsen af risikoreduktionstiltag.

Et udestående er derudover, om Kommissionen skal udarbejde en konsekvens-

analyse som basis for at diskutere EDIS-forslaget. Kommissionen har ikke frem-

lagt en sådan analyse, hvilket ellers er normal procedure i finansielle lovgivnings-

sager. Dog lavede Kommissionen ikke en konsekvensanalyse af forordningen om

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

fælles tilsyn (SSM) og forordningen om fælles afviklingsmekanisme (SRM) med

henvisning til behovet for hurtigt at kunne fremlægge forslagene. Kommissionen

har oplyst, at der i stedet vil blive lavet løbende analyser af udvalgte væsentlige

emner.

Det drøftes også, i hvilket omfang det skal være muligt at udelukke en national

indskydergarantifond fra dækning under EDIS, når denne ikke har levet op til sine

forpligtigelser. Kommissionen har her foreslået, at det kan ske, når fx en national

indskydergarantiordning ikke lever op til sin forpligtigelse i EDIS-forslaget til at

opbygge midler i sin nationale indskydergarantifond.

Alle EU-lande vil skulle vedtage EDIS-forslaget, men det vil kun omfatte bank-

unionslande, som aktuelt kun er eurolande.

Tiltag til reduktion af risiko for bankkriser

Der forelægger endnu ingen konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen om

risikoreduktionstiltag. Det forventes at fremgå af køreplanen, at Kommissionen

på en række områder vil fremsætte konkrete forslag inden udgangen af 2016.

De konkrete lovforslag om risikoreduktion forventes bl.a. at omfatte gennemfø-

relse af allerede vedtagne og kommende Basel-standarder i EU. EU-

implementeringen af Basel-standarder ventes at tage form af en revision af EU’s

kapitalkrav (CRD IV/CRR). Kravene kan få konsekvenser for danske kreditinsti-

tutter, herunder særligt dansk realkredit. For uddybning henvises til samlenotat

tilsendt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. marts 2016.

Senere forslag fra Kommissionen vil skulle forhandles og vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet efter normal EU lovgivningsprocedure. Flere af risikoreduk-

tionstiltagene ventes at vedrøre EU-lovgivning og dermed alle EU-lande, uanset

deltagelse i bankunionen eller ej.

De risikoreduktionstiltag, som det forventes vil fremgå af køreplanen, er beskrevet

nedenfor. Det bemærkes, at der endnu ikke er enighed blandt landene om, hvilke

tiltag der har relevans for og skal indgå i arbejdet med EDIS.



Harmonisering af valgmuligheder i EU’s kapitalkravsregler (CRD

IV/CRR).

Der eksisterer i dag forskellige valgmuligheder for tilsynet med

kreditinstitutter, som EU-landene og tilsynsmyndighederne gør forskellig

brug af. ECB vil gerne i sin egenskab af tilsynsmyndighed i bankunionen

harmonisere disse valgmuligheder yderligere for at lette og ensarte tilsynet

på tværs af bankunionen. ECB er begyndt at harmonisere nogle af disse

valgmuligheder, der i medfør af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR) er

under tilsynsmyndighedernes kontrol (dvs. nu under ECBs kontrol). Disse

muligheder vedrører nogle specifikke forhold, fx opgørelsen af kapital, li-

kviditet, store eksponeringer og risiko. Kommissionen ventes som led i en

revision af CRD IV/CRR at foreslå yderligere harmonisering af nogle de

valgmuligheder og diskretioner, som er givet til EU-landene (dvs. til den na-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

tionale lovgiver), for at styrke bankunionen og det indre marked. Det be-

mærkes, at det endnu er uafklaret, hvad dette vil indebære. Valgmuligheder

og diskretioner under EU-landenes kontrol vedrører også forhold vedr. fx

kapital, likviditet, store eksponeringer og risiko. En valgmulighed er fx om

indfasning af kapital- og likviditetskravene (CRD IV/CRR) skal ske hurtige-

re end minimumskravene, dvs. før end 2019.



Yderligere harmonisering af nationale indskydergarantier.

EDIS-

forslaget kan for at klargøre samspillet mellem EDIS og de deltagende lan-

des nationale indskydergarantiordninger ændres, så det indeholder en yderli-

gere harmonisering af de valgmuligheder og diskretioner, som EU-landene

har i direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGSD). Det er

endnu uafklaret hvilke og hvilken grad af harmonisering, der kan blive tale

om. EU-landene kan fx vælge at fastsætte højere dækningsniveauer for så-

kaldt midlertidige høje balancer, dvs. store indskud som midlertidigt er pla-

ceret i forbindelse med fx bolighandler. Landene kan også vælge, hvorvidt

kreditinstitutters bidrag til fonden skal afhænge af deres risiko for træk på

fonden (risikobaserede bidrag).

Sikring af tilstrækkeligt niveau af nedskrivningsegnede passiver.

Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremsætte forslag, som

implementerer det såkaldte TLAC-krav (Total Loss-Absorbing Capacity) i

EU. TLAC-kravet er aftalt globalt i Financial Stability Board (FSB) (finan-

sielt forum for G20-lande) og er et krav til omfang af nedskrivningsegnede

passiver i de største globalt systemiske vigtige banker (G-SIBs). Der er op-

rettet en arbejdsgruppe i Kommissionen under ekspertgruppen for bank,

betalinger og forsikring (EGBPI), som har til opdrag at foretage en nærmere

teknisk vurdering af implementeringen af TLAC i EU set ift. det lignende

EU-krav om nedskrivningsegnede passiver (MREL), herunder eksempelvis

om TLAC i europæisk sammenhæng bør finde anvendelse på nationale SI-

FI’er og ikke blot G-SIFI’er, som er udgangspunktet for TLAC. Nedskriv-

ningsegnede passiver er kapital, som kan nedskrives eller konverteres til

egentlig kernekapital, hvis et institut bliver nødlidende, og derved modregne

tab og bidrage til at genoprette instituttets kapitalgrundlag. Forslaget ventes

også at skabe samspil mellem TLAC-kravet og MREL, som er fastlagt i di-

rektivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD).

Kommissionen har i maj 2016 vedtaget en delegeret retsakt mht. den

nærmere udformning af MREL.

Anvendelse af bail-in i praksis i EU-landene.

Kommissionen vil overvå-

ge, at BRRD efterleves, herunder reglerne om bail-in, dvs. nedskrivning af

aktionærer og kreditorer i nødlidende kreditinstitutter. Der skal gennemfø-

res bail-in på mindst 8 pct. af et instituts passiver, før en afviklingsformue

kan bringes i anvendelse. Kommissionen vil også tilse efterlevelse af EU’s

statsstøtteregler, når offentlige midler (såsom brofinansiering i form af nati-



ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

onale kreditlinjer til landenes respektive afdelinger i SRF) anvendes til hånd-

tering af nødlidende institutter.



Yderligere konvergens af insolvenslovgivning i EU-landene.

Kommis-

sionen forventes i 2016 i regi af kapitalmarkedsunionen at fremsætte forslag

vedr. insolvenslovgivning med det primære formål at styrke rammerne og

de økonomiske udfald ved virksomheders restrukturering. Sigtet er ifølge

Kommissionen en hurtigere afklaring af den reelle værdi af bankernes udlån

til nødlidende virksomheder, så usikkerheder om bankernes aktiver

mindskes og risici i banksektoren mindskes. Forslaget vil ifølge

Kommissionen indebære fælles principper og bygge på bedste landepraksis

snarere end lovgivningsharmonisering.

Gennemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen.

Den kommende

revision af CRD IV/CRR vil kunne indebære færdiggørelse af EU’s imple-

mentering af de såkaldte Basel III-standarder. Færdiggørelsen omfatter et

gearingskrav (krav til et kreditinstituts kapitalgrundlag i forhold til dets ikke-

risikovægtede eksponeringer), samt krav om stabil finansiering (bedre over-

ensstemmelse mellem løbetider på kreditinstitutters udlån hhv. finansiering).

Risikoreduktionstiltag vil også på et senere tidspunkt kunne være forslag om

gennemførelse af de nye såkaldte Basel IV-standarder, herunder et revideret

kapitalgulv (dvs. nedre grænser under kreditinstitutters opgørelse af risiko

på deres eksponeringer og dermed nedre grænser for kapitalbehov). Tiltage-

ne vil endvidere kunne omfatte revision af standardmetoden (dvs. metoden

som særligt mindre institutter benytter til opgørelse af kapitalbehovet på

grundlag af reguleringsmæssigt fastsatte risikovægte) og revision af metoden

for interne modeller (dvs. institutternes egen metode som særligt de største

institutter (SIFI’er) – inden for regulering og tilsyn – benytter til opgørelse

af kapitalbehovet). Basel-komitéen arbejder fortsat på disse Basel IV-

standarder, og de ventes ikke at indgå i den kommende revision af CRD

IV/CRR.



Genovervejelse af den regulatoriske særbehandling af statsobligatio-

ner.

En EU højniveauarbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af den nuvæ-

rende særbehandling af bankers eksponeringer over for statsobligationer i

den finansielle regulering. Arbejdsgruppen ventes at fremlægge en rapport

senere i år, muligvis i juni. Basel-komitéen forventes senere i år at komme

med et konsultationspapir om den reguleringsmæssige behandling af

statseksponeringer. Hovedreglen i den eksisterende regulering er, at der ikke

stilles krav til kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligatio-

ner, uanset risiko. Det er modsat andre typer af eksponeringer, hvor der stil-

les krav om kapital afhængig af eksponeringernes risici. Samtidig er der ikke

grænser for, hvor store eksponeringer et institut må have mod en enkelt stat

(modsat andre eksponeringer, hvor reglen er, at en enkelt eksponering mak-

simalt må udgøre 25 pct. af kapitalgrundlaget). En ændring af denne særbe-



ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

handling i retning af mere risikobaserede kapitalkrav til eksponeringer mod

stater kan bidrage til at mindske koblingen mellem svage stater og svage

banker.



Betalingsstandsningsinstrument.

Kommissionen ventes også at foretage

yderligere analyse af brugen af betalingsstandsning (’moratorium’) og mulig

yderligere harmonisering heraf for at understøtte håndteringen af et

nødlidende kreditinstitut. Med ’moratorium’ menes en midlertidig

suspendering eller ændring af betalingsforpligtelser for et kreditinstittut

overfor dennes kreditorer. Dette bruges i kritiske situationer, hvor man vil

forhindre udstrømningen af passiver fra et kreditinstittut i store problemer.

Den permanente fælles offentlige bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF)

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal være etableret en permanent fælles

offentlig bagstopper for bankunionens fælles afviklingsfond (SRF). Bagstopperen

skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis bail-in og de sektorfinansie-

rede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral, så evt. brug tilbagebetales af de

deltagende landes institutter. Bagstopperen ventes baseret på eurolandenes fælles

lånemekanisme (ESM). Kun eurolande finansierer og kan trække på ESM. Ifølge

erklæring fra ECOFIN i december 2013 og december 2015 skal der sikres ligebe-

handling mellem eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bank-

unionen, herunder vedr. den fælles bagstopper.

Arbejdet med bagstopperen er endnu ikke påbegyndt. I december 2015 aftalte

ECOFIN, at man vil gøre status for etableringen af brofinansieringen til SRF og

overveje den videre vej fremad og timing af etableringen af bagstopperen, når den

mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) er ratificeret og SRF’en

er trådt fuldt i kraft, og når BRRD er gennemført i alle EU-lande. Disse betingel-

ser ventes snart opfyldt.

Andre mulige tiltag

Kommissionen ventes i 2018 at evaluere BRRD og bankunionens fælles afvik-

lingsmekanisme (SRM), herunder om der er behov for mulige traktatændringer, så

de beføjelser vedr. håndtering af nødlidende kreditinstitutter i bankunionen iht.

SRM-forordningen, som er tildelt SRM, Kommissionen og Rådet i stedet gives til

en uafhængig EU-institution. Tilsvarende aftalte ECOFIN i april 2013, at man vil

se positivt på forslag om traktatændringer vedr. bankunionens fælles tilsyn (SSM)

mhp. at sikre uafhængigheden mellem ECB’s tilsynsmæssige og pengepolitiske

opgaver. Det nærmere indhold og timing af eventuelle traktatændringer er ikke

aftalt, og må forventes at være vanskeligt og tidskrævende at blive enige om.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om køreplanen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Køreplanen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Tiltag i opfølgning på

køreplanen kan have konsekvenser for dansk ret. Disse vil skulle vurderes nærme-

re, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

7. Konsekvenser

Køreplanen har ingen statsfinansielle konsekvenser. Tiltag i opfølgning på køre-

planen kan have statsfinansielle konsekvenser. Disse vil skulle vurderes nærmere,

når konkrete forslag måtte blive fremsat.

Køreplanen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag i

opfølgning på køreplanen kan have statsfinansielle konsekvenser. Disse vil skulle

vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt støtte til, at der laves en køreplan for det videre arbejde med

bankunionen. Der ventes forskellige synspunkter blandt landene om risikodelings-

tiltag som EDIS og den fælles bagstopper og om risikoreduktionstiltag, og hvor-

dan de to ting skal spille sammen. Nogle lande ventes at lægge vægt på fremskridt

med risikodelingstiltag og mindre vægt på risikoreduktion. Andre lande ventes at

lægge vægt på gennemførelse af risikoreduktionstiltag før risikodeling.

Køreplanen skal sikre et kompromis mht. balancen mellem risikodeling og risiko-

reduktion. En aftale om en køreplan vil kunne give grundlag for at komme videre

med etableringen af både EDIS og bagstopperen og gennemførelse af risikore-

duktionstiltag. Det er endnu uklart, der vil kunne opnås enighed om en køreplan

på det kommende ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte at der aftales en køreplan for styrkelse af bankunionen, og

vil tage nærmere stilling hertil, når der måtte foreligge et udkast. Der lægges vægt

på, at køreplanen og dens enkelte tiltag, som vedrører alle EU-lande, også drøftes

blandt alle EU-lande, og at der generelt tages hensyn til landene uden for bank-

unionen.

Regeringen støtter tiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet i EU og er

således åben for at se på, om der er risici i den finansielle sektor, der ikke er adres-

seret i tilstrækkeligt omfang. Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag

til at implementere globale standarder i EU tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Hvad angår den fælles bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF), så kan re-

geringen acceptere en løsning baseret på ESM for eurolandene. Der lægges i den

forbindelse vægt på, at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der

sikrer ligebehandling i overensstemmelse med tidligere erklæringer fra ECOFIN.

Der henvises i øvrigt til regeringens holdninger i relation til styrkelsen af bankuni-

onen, herunder risikoreduktionstiltag, den fælles indskydergaranti, samt den fælles

bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF), i samlenotaterne vedr. ECOFIN

8. december 2015, 8. marts og senest 25. maj 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Køreplanen for styrkelse af bankunionen har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 4:

KOM(2015)583

1. Resume

Prospektforordning

Kommissionen har den 30. november 2015 stillet forslag om en forordning om offentlige prospek-

ter ved udbydelse af værdipapirer (prospektforordningen). Forordningen indeholder regler for

udarbejdelse, godkendelse og offentliggørelse af prospekter, når værdipapirer optages på en børs

(eller andre regulerede markeder) eller på anden måde udbydes til offentligheden, og skal afløse

prospektdirektivet fra 2003. Forslaget skal gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere

sig på kapitalmarkederne i EU og er et led i arbejdet med at udvikle kapitalmarkedsunionen.

Forslaget skal konkret gøre det mindre byrdefuldt at udarbejde prospekter for især små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er), udstedere, der hyppigt foretager udbud, og udstedere, der i

forvejen har deres værdipapirer optaget på en børs el. lign.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på det kommende

ECOFIN. Der forventes at være bred støtte til formandsskabets kompromisforslag. Regeringen

støtter det foreliggende kompromisforslag ud fra hensynet til at lempe byrderne ved udarbejdelse af

prospekter.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

Rådets kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 30. november 2015 et forslag til forordning (prospekt-

forordningen) om det prospekt (dvs. informations- og salgsmateriale), der skal

offentliggøres, når værdipapirer optages til handel på en børs (eller andre regule-

rede markeder)

eller på anden måde udbydes til offentligheden. Forslaget skal

erstatte det gældende prospektdirektiv, direktiv 2003/71/EF, som ændret ved

direktiv 2010/73/EF.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre det nemmere for virksomheder at

finansiere sig på kapitalmarkederne i EU. Forslaget er højt prioriteret af Kommis-

sionen som et tiltag i udviklingen af en kapitalmarkedsunion.

Forordningen skal simplificere reglerne for prospekter, så reglerne bliver mindre

byrdefulde for selskaber, der rejser kapital, men samtidig fortsat giver investorerne

relevant information i forbindelse med vurdering af investeringer i værdipapirer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Nasdaq København, som er en børs, er Danmarks eneste regulerede marked. Andre regulerede markeder kan fx være et

såkaldt SMV vækstmarked, der er en markedsplads for små og mellemstore virksomheder, der introduceres med MIFID II-

direktivet. Der er ikke aktuelt nogen SMV vækstmarkeder i Danmark.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Formål og indhold

Et prospekt er en værdipapirudsteders informations-/salgsmateriale, som skal

udarbejdes og offentliggøres, når værdipapirer optages til handel på en børs eller

på anden måde udbydes til offentligheden. En virksomhed, der fx ønsker at lade

sig

børsnotere,

fx på Nasdaq København, skal således udarbejde et prospekt med

informationer om virksomheden og de aktier, der skal optages, herunder stemme-

rettigheder, principper for udbyttebetalinger osv. (se bilag 1). Det samme gælder

for

andre former for offentlige udbud af værdipapirer

(uden om børser), når udbuddet er

over den grænse, der er sat som anvendelsesområde for reglerne, jf. nedenfor. Et

offentligt udbud af værdipapirer uden om en børs foregår ved at sælgeren først

annoncerer offentligt, at der vil blive foretaget et salg af værdipapirer, og dernæst

at salget, hvor alle interesserede købere kan byde på værdipapirerne, finder sted.

Formålet med prospektreglerne er overordnet at sikre, at potentielle investorer i

værdipapirerne har adgang til al relevant information, når de overvejer, om de skal

foretage en investering i de pågældende værdipapirer. Investoren skal således ved

hjælp af prospektet kunne træffe sine investeringsbeslutninger på et informeret

grundlag.

Den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet) skal godkende de

enkelte prospekter. Når et prospekt er godkendt i ét EU-land, kan det på grund af

de harmoniserede regler anvendes som prospekt for udstedelser i andre EU-lande.

Dette princip er uændret fra det eksisterende direktiv til den foreslåede forord-

ning.

Forslagets indhold

Formålet med forslaget er at forenkle reglerne for prospekter ved udstedelse af

værdipapirer, således at det bliver nemmere, og derfor billigere, for selskaberne at

opfylde prospektkravene, dog således at investorerne stadig er velinformerede om

de værdipapirer, de investerer i.

Der foreslås i den forbindelse en række lettelser til de gældende krav (uddybes i

efterfølgende afsnit):

1. Større mulighed for nationale undtagelser fra pligten til at udarbejde et

prospekt ved andre former for offentligt udbud af værdipapirer end opta-

gelse på børser. De enkelte EU-lande kan således med forslaget som noget

nyt undtage sådanne udbud helt op til 10 mio. euro (74,6 mio. kr.) fra pro-

spektpligten. Der gælder ingen mulighed for nationale undtagelser for pro-

spektkravet ved optagelse af værdipapirer på en børs, idet der i sådanne til-

fælde altid vil være krav om prospekt.

2. Målrettede lettelser af kravene til prospekter for små og mellemstore virk-

somheder, når de udsteder værdipapirer ved andre former for offentlige

udbud end optagelse på børser. De nærmere lettelser skal fastsættes af

Kommissionen gennem delegerede retsakter. Der gives ingen lettelser for

SMV’er for prospektkravet ved optagelse af værdipapirer på børs.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Lettelser af prospekt-kravene for virksomheder, der hyppigt udsteder vær-

dipapirer gennem optagelse på en børs, eller ved andre former for offent-

lige udbud. Sådanne udstedere kan således få godkendt hele eller dele af

deres prospekt én gang om året, og bruge dette som grundlag for flere ud-

bud og udstedelser samme år, hvilket kan lette byrderne i forhold til den

løbende udarbejdelse af prospekter.

Derudover foreslås følgende øvrige opdateringer af reglerne (uddybes i efterføl-

gende afsnit):

4. Nyt krav om lettilgængelige resumeer i prospekter for at øge investorernes

overblik over prospektet.

5. Mere prioriteret og målrettet information i prospekterne om relevante risi-

ci ved de konkrete udstedelser.

6. Etableringen af et centralt register med godkendte prospekter for alle EU-

landene

7. Ændringer i arbejdsdelingen mellem de kompetente tilsynsmyndigheder i

forskellige EU-lande om tilsynet med annonceringen af prospekter på

tværs af grænserne

8. Styrkede bestemmelser om nationale sanktioner ved overtrædelser af reg-

lerne

1. Tærsklen for prospektpligt ændres

Når det gælder andre

former for offentlige udbud af værdipapirer end optagelse på en børs

foreslås det, at tærsklen for, hvornår der er pligt til at udarbejde et prospekt, sæn-

kes fra 5 mio. euro (37,3 mio. kr.) til 500.000 euro (3,73 mio. kr.).

Dog gives der

samtidig som noget nyt en mulighed for de enkelte EU-lande til at undtage sådan-

ne udbud helt op til 10 mio. euro (74,6 mio. kr.) fra prospektpligten (se bilag 2).

Der gælder ingen mulighed for nationale undtagelser for prospektkravet ved

opta-

gelse af værdipapirer på en børs,

idet der i sådanne tilfælde altid vil være krav om pro-

spekt.

De enkelte EU-lande kan vælge at fastsætte nationale regler for prospekter for

udbud under disse tærskelværdier (dvs. udbud under den generelle tærskel på

500.000 euro eller udbud under den eventuelle nationale undtagelsestærskel på op

til 10 mio. euro), fx mindre omfattende krav om prospekter, hvis de ønsker det.

Der lægges således med undtagelsen op til større fleksibilitet i forhold til, hvilke

prospektregler, der skal gælde i de enkelte lande under de nævnte grænser.

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag, der foreslog at der var prospekt-

pligt for alle

grænseoverskridende

udbud over 500.000 euro, er der i kompromisfor-

slaget lagt op til, at undtagelsen på 10 mio. euro også må gælde udbud i flere lande

samtidigt. Det forudsætter dog, at de pågældende lande også selv har anvendt

undtagelsesmuligheden, og ikke har fastsat nationale regler for udbud under tærsk-

Tærskelen beregnes som den samlede nominelle værdi af værdipapirerne i udbuddet beregnet over en periode på 12 mdr.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

len. Det betyder, at hvis en virksomhed vil udbyde værdipapirer til investorer i

flere lande, kan det i sådanne tilfælde ske uden prospekt, hvis udbudsværdien er

under tærsklen for prospektpligt i alle landene. Dette imødekommer ønsket om at

tilgodese grænseoverskridende udbud i de lande, hvor dette kan ske uden at

komme i konflikt med nationale regler.

Danmark har i dag fastsat lettere nationale prospektkrav for offentlige udbud mel-

lem 1 mio. euro (7,46 mio. kr.) og 5 mio. euro (37,3 mio. kr.), og direktivbaserede

regler for offentlige udbud over 5 mio. euro, som er tærsklen i det gældende pro-

spektdirektiv.

2. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

Forslaget skal også gøre det nemmere og billigere for små og mellemstore virk-

somheder at udarbejde et prospekt, når de udsteder værdipapirer ved andre for-

mer for offentlige udbud end optagelse på børser. Små og mellemstore virksom-

heder gives ved sådanne udbud mulighed for at udarbejde et mindre byrdefuldt

prospekt, der alene indeholder oplysninger, der er væsentlige for små og mellem-

store virksomheder. De endelige krav skal fastsættes i delegerede retsakter vedta-

get af Kommissionen.

Lettelserne vil dog ikke gælde for SMV’er, når der er tale om udstedelse af værdi-

papirer i form af optagelse til handel på en børs. Der skal således i disse tilfælde

gælde samme regler for SMV’er som for store virksomheder ud fra hensynet til

tiltroen til børser mv. Lettelserne for SMV’er vil derfor alene gælde, når de udste-

der værdipapirer ved andre former for offentlige udbud end optagelse på børser.

Det er forventningen, at SMV’er med de foreslåede regler i større omfang selv vil

kunne udarbejde prospekterne ved sådanne udbud, dvs. uden brug af rådgivere,

hvilket forventes at medføre betragtelige besparelser for virksomhederne.

3. Lettere prospektkrav for gentagne udstedelser mv.

Forordningen søger derudover ad flere veje at lette prospektkravene for virksom-

heder, der hyppigt (dvs. flere gange om året) udsteder værdipapirer både gennem

optagelse af værdipapirerne på en børs, eller gennem andre former for offentligt

udbud. Konkret er sigtet, at sådanne virksomheder ikke skal lave et fuldt prospekt

ved hver udstedelse, men kan genbruge hele eller dele af et eksisterende prospekt.

Hyppige udstedere af værdipapirer (både obligationer og aktier) gives således mu-

lighed for at nøjes med én årlig godkendelse af dele af prospektet, som kan lægge

til grund for flere udstedelser over et år. Et prospekt består af et resumé, et regi-

streringsdokument, som beskriver udsteder, og en værdipapirnote, der beskriver

de værdipapirer, der udstedes. Alle tre dele indgår i det samlede prospekt og god-

kendes af tilsynsmyndigheden. Hyppige udstedere kan ifølge forslaget vælge årligt

at udarbejde ét universelt registreringsdokument, som godkendes af tilsynsmyn-

digheden som grundlag for flere udstedelser. Det årligt godkendte registrerings-

dokument kan således sammen med nye godkendte resuméer og værdipapirnoter

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

udgøre et nyt tredelt prospekt for nye optagelser på børs eller offentlige udbud

uden om en børs. Det forventes at medføre en kortere sagsbehandlingstid i for-

bindelse med godkendelse af det samlede prospekt, at registreringsdokumentet er

godkendt for et år ad gangen og ikke skal fornys og godkendes for hver enkelt

udstedelse i løbet af et år.

Hyppige udstedere af såkaldte ikke-kapitalandele (fx obligationer modsat fx aktier)

til optagelse på børs eller offentligt udbud uden om en børs, kan med forslaget

desuden vælge at udarbejde ét årligt basisprospekt, der indeholder information om

udsteder og de overordnede rammer for de pågældende udstedelser. Mere detalje-

rede oplysninger om de enkelte udstedelser kan den udstedende virksomhed her-

efter offentliggøre i ”endelige vilkår” for de enkelte værdipapirudstedelser, som

ikke skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Udarbejdelse og godkendelse af flere

separate prospekter for flere årlige udstedelser således kan erstattes med udarbej-

delse og godkendelse af ét årligt prospekt. Muligheden med et basisprospekt fin-

des allerede i de gældende regler, men udvides med forslaget til at gælde alle typer

udstedere af ikke-kapitalandele. Desuden indskrænkes kravene til det resume,

virksomheden skal give af basisprospektet i de enkelte værdipapirudstedelsers

endelige vilkår. Med forslaget ensrettes gyldighedsperioden for basisprospekter, så

alle basisprospekter kan være gyldige i 12 måneder. Med de gældende regler kan

basisprospekter for udstedelse af realkreditobligationer være gyldige, så længe der

foretages løbende udstedelser, og her kan der isoleret set siges at være tale om en

stramning af prospektbyrderne sammenlignet med tidligere. Det kan i princippet

have betydning for fx udstedere af realkreditobligationer i Danmark, om end disse

dog allerede i dag i praksis foretager årlige opdateringer af deres basisprospekt.

Selvom basisprospektets gyldighedsperiode således forkortes for nogle typer ud-

stedelser, er der samlet set tale om en lettelse af prospektkravene.

Udover ovenstående tiltag foreslås lettelser i prospektkravene for virksomheder,

hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på en børs eller et andet reguleret

marked. Disse kan således få adgang til at udarbejde mindre byrdefulde prospek-

ter, hvis de på ny skal offentligt udbyde nye værdipapirer uanset om det er til op-

tagelse til handel på en børs eller ved offentlige udbud uden om en børs. De ende-

lige krav til indholdet af prospekter i disse tilfælde skal fastsættes i delegerede rets-

akter vedtaget af Kommissionen. Prospektet skal tage højde for de informationer,

sådanne virksomheder allerede er forpligtet til at oplyse markedet om alene som

følge af, at virksomhedens værdipapirer er noteret på børsen. Det forventes, at

dette vil mindske udstederenes omkostninger i forbindelse med udstedelsen og

gøre prospektet mere målrettet og relevant for de potentielle investorer.

Formandskabets kompromis foreslår endvidere at øge mulighederne for, at udste-

dere, der allerede har værdipapirer optaget på en børs, kan få børsoptaget yderlige-

re værdipapirer i samme klasse helt uden udarbejdelse og godkendelse af et pro-

spekt. Formandskabet foreslår således at dette skal være muligt, hvis der optages

op til 20 pct. af antallet af de værdipapirer, der allerede er optaget til handel, sam-

menlignet med grænsen i det gældende direktiv på 10 pct. Denne undtagelse gæl-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

der kun for optagelse af yderligere værdipapirer til handel på en børs. Hvis udste-

der foretager en anden form for offentligt udbud af de pågældende aktier uden

om børser, skal der udarbejdes og godkendes et prospekt for det offentlige udbud

uanset omfanget af værdipapirer, der udbydes på ny.

4. Nye krav til resuméer i prospekter

Udover de ovennævnte lettelser i prospektkravene foreslås øvrige justeringer af

prospektreglerne sammenholdt med det gældende direktiv.

Én justering er, at resumeerne i prospekter skal gøres endnu mere tilgængelige og

sammenlignelige. Forslaget indebærer derfor, at de krævede resuméer i forbindelse

med prospekter får en øvre længdegrænse på seks A4-sider. I det aktuelt gældende

direktiv er grænsen for resuméets længde meget lempelig, hvilket har betydet, at

resuméer ofte er meget omfattende og dermed ikke tilstrækkeligt fokuserede og

prioriterede for investoren. Formålet med at begrænse længden af resuméer er at

sikre investorerne et hurtigt overblik over udstedelsen.

5. Specifikke krav til risikofaktorer

Erfaringer har vist, at en række prospekter har en meget omfangsrig liste over

mange forskellige mere eller mindre relevante risikofaktorer, hvilket i høj grad i

praksis får karakter af en ansvarsfralæggelse fremfor en liste med reelt relevant

information til investorer. Kommissionen og formandskabet foreslår, at det kun

er risikofaktorer, der er tilstrækkeligt specifikke for udstederen og de udbudte

værdipapirer, der skal nævnes i prospektet.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at udsteder skulle katego-

risere risikofaktorerne i tre kategorier i forhold til relativ væsentlighed baseret på

udsteders vurdering af sandsynlighed for at de indtræder og forventet omfang af

negativ effekt. I kompromisforslaget er dette ændret til, at udsteder ved den kon-

krete vurdering af de enkelte risici (snarere end gennem en opdeling i forskellige

kategorier), skal lægge vægt på sandsynligheden for, at risikoen indtræder, og den

kvalitative og kvantitative effekt det vil have på udsteder, at risikoen bliver udløst.

De foreslåede ændringer skal gøre det nemmere for investorer at danne sig et

overblik over relevante risikofaktorer, uden at det belaster udbyderne unødigt.

6. Central liste over godkendte prospekter

Til gavn for potentielle investorer foreslås det at samle og offentliggøre alle god-

kendte prospekter centralt via Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA). Kombineret med en online søgefunktion skal dette gøre det

nemmere for investorer at få et overblik over og kunne sammenligne alle prospek-

ter godkendt på tværs af EU-landene. De nationale tilsynsmyndigheder bliver føl-

gelig forpligtet til at fremsende alle godkendte prospekter til ESMA.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

7. Hjemlandskontrol

Forordningen viderefører den eksisterende hovedregel om, at det er tilsynsmyn-

digheden i det land, hvor udsteder har vedtægtsmæssigt hjemsted, der skal god-

kende prospektet (”hjemlandskontrol”). Forordningen viderefører også den alle-

rede eksisterende mulighed, at udstedere af ikke-kapitalandele (fx obligationer)

med en pålydende værdi på mere end 1.000 euro (7.460 kr.) kan vælge, at hjem-

landet for den pågældende udstedelse skal være det land, hvor papirerne skal op-

tages på en børs eller udbydes til offentligheden uden om en børs. I så fald er det

det pågældende lands myndighed, der skal godkende prospektet.

Mht. tilsynet med

annoncering

(dvs. markedsføringen af udstedelsen til de potentiel-

le investorer) af optagelse til handel på en børs eller offentligt udbud uden om en

børs på tværs af grænserne, er forslaget som følge af forhandlingerne blevet æn-

dret, således at det nu under alle omstændigheder er

værtslandet,

der er ansvarlig for

tilsynet. I de gældende regler er hjemlandet ansvarligt for at vurdere annoncerin-

gen. Det bliver således i stedet som udgangspunkt tilsynsmyndigheden i værtslan-

det, der skal vurdere, om der overensstemmelse mellem oplysningerne i prospek-

tet og i annonceringen. Det er dog præciseret, at hjemlandet skal inddrages i

værtslandets vurdering af, om der er denne overensstemmelse.

8. Sanktioner

Der stilles forslag om en mere harmoniseret tilgang til sanktioner i forbindelse

med overtrædelser af den foreslåede forordning, end det er tilfældet under pro-

spektdirektivet. De enkelte EU-lande pålægges således med forordningen at give

deres respektive myndigheder passende sanktionsbeføjelser ift. overtrædelse af

forordningens regler. Der anbefales således at anvende administrative sanktioner,

herunder bøder, der afhænger af virksomhedens eller personens økonomiske for-

måen, for bestemte overtrædelser af reglerne. De enkelte EU-lande kan dog vælge

alene at have strafferetlige sanktioner. Sådanne skal træde i kraft senest 12 måne-

der efter forordningens ikrafttræden.

Øvrige bemærkninger: Undtagelse fra prospektpligt for værdipapirer med høj stykpris

I den nuværende regulering gælder der en undtagelse fra prospektpligten for of-

fentlige udbud uden om børser, når der er tale om værdipapirer med en pålydende

værdi (stykpris) over 100.000 euro (746.000 kr.). Undtagelsen fra prospektkravet

for sådanne udbud skyldes, at detailinvestorer må antages ikke at ville købe værdi-

papirer med så høje stykpriser. Der er desuden lempeligere indholdskrav til pro-

spekter, når værdipapirer med en pålydende over 100.000 euro skal optages til

handel på en børs (i form af undtagelse fra kravet om et resumé i prospektet).

Den nuværende regulering er på begge punkter uændret i forordningen. Kommis-

sionens oprindelige forslag havde fjernet disse lempeligere prospektkrav, men

grundet bred modstand i EU-landene på basis af branchehenvendelser mv. er

forordningen på disse punkter i det seneste formandskabskompromis uændret ift.

det gældende direktiv.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Der har endnu ikke fundet en afstemning sted i ECON. Rapportøren har foreslået

134 ændringer, hvortil kommer 515 ændringsforslag fra medlemmerne.

Det forventes, at Europa-Parlamentet overordnet støtter lempelser af prospekt-

kravene for at lette byrderne for udbyderne i forbindelse med udstedelser. På nog-

le punkter ønsker Europa-Parlamentet endda mere vidtgående lempelser, end

Rådet ventes at nå til enighed om. Dette gælder f.eks. med hensyn til den nye regel

om mere målrettede oplysninger om risikofaktorer, hvor Europa-Parlamentet vil

fjerne begrænsningen i antallet af faktorer ud over at fjerne kravet om kategorise-

ring af risici ligesom Rådet.

Mht. annoncering for udstedelser forventes Parlamentet på linje med formand-

skabet at ændre forslaget, så værtslandet bliver ansvarlig for tilsynet hermed.

Endelig forventes Parlamentet at stemme for en udskydelse af implementerings-

datoen til 24-36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for at undgå de problemer,

man har haft i forbindelse med tidligere lovgivning, hvor delegerede retsakter mv.

ikke kunne nå at komme på plads tidsnok, således at det blev nødvendigt med et

ændringsdirektiv, der udskød implementeringsdatoen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at et harmoniseret prospekt er essentielt for at integrere

kapitalmarkederne i Europa. Det skyldes, at når et prospekt er godkendt i ét EU-

land (hjemlandet), kan det på baggrund af de harmoniserede regler anvendes di-

rekte til offentlige udbud af værdipapirer i andre EU-lande. Dette princip er uæn-

dret fra det eksisterende direktiv til den foreslåede forordning. På grund af mulig-

hederne for at anvende prospekterne på tværs af grænser, kan målene med forsla-

get derfor bedst gennemføres på europæisk plan. Ønsket om øget harmonisering

er også afspejlet i forordningsformen, der er direkte gældende, sammenlignet med

direktivformen, der først skal omsættes i national lovgivning og dermed indebærer

potentielle forskelle i implementeringen på tværs af lande.

Det er regeringens vurdering, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes væsentligt, at der sikres ens krav i forbindelse med ud-

stedelser af værdipapirer på europæisk plan. Herunder er det væsentligt, at der

fortsat er en høj grad af investorbeskyttelse.

Disse formål kan bedst opfyldes via EU-regulering, hvor der dog gennem den

nationale undtagelsesmulighed på op til 10 mio. euro er taget højde for, at de en-

kelte EU-lande er nærmest til, inden for visse rammer, at fastsætte de nærmere

prospektkrav.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Reglerne i prospektdirektivet er gennemført i dansk ret i lov om værdipapirhandel

mv. med tilhørende bekendtgørelse nr. 1257 af 6. november 2015 om prospekter

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

for værdipapirer, der optages til handel på en børs, og ved offentlige udbud uden

om børser af værdipapirer over 5 mio. euro. Det bemærkes, at lov om værdipapir-

handel mv. forventes afløst af lov om kapitalmarkeder fra 1. januar 2018. Reglerne

om prospekter vil skulle videreføres i lov om kapitalmarkeder med tilhørende

bekendtgørelse.

Hvis forslaget gennemføres, vil prospektdirektivet blive afløst af den foreslåede

forordning. Det betyder, at prospektreglerne i lov om værdipapirhandel mv. (til

den tid lov om kapitalmarkeder) samt den tilhørende bekendtgørelse skal ophæ-

ves. Visse forhold knyttet til forordningen vil dog fortsat skulle implementeres

nationalt, herunder udpegning af kompetent tilsynsmyndighed, brug af nationale

undtagelser, gennemførelse af sanktionsbestemmelser mv.

Efter vedtagelsen af den foreslåede forordning vil der først og fremmest skulle

tages stilling til, hvor Danmark skal lægge grænsen for ikrafttræden af forordnin-

gens prospektregler for offentlige udbud uden om en børs (ved optagelse på en

børs skal der som tidligere nævnt som udgangspunkt altid udarbejdes et prospekt).

Denne grænse skal være et sted mellem 500.000 euro og 10 mio. euro. I Danmark

er offentlige udbud uden om en børs aktuelt omfattet af prospektdirektivets krav

fra en udbudsværdi på 5 mio. og op.

Der vil desuden skulle tages stilling til, om der skal gælde særlig dansk prospekt-

lovgivning, evt. med lempede krav ift. forordningen, for udbud under den valgte

grænse for forordningens indtræden (mellem 500.000 euro og op til 10 mio. euro,

eller hvor den eventuelle danske undtagelsestærskel ønskes placeret). I dag har

Danmark nationale prospektregler, med lettere krav end i direktivet, for offentlige

udbud uden om en børs på en værdi mellem 1 mio. euro og 5 mio. euro.

Efter vedtagelsen af den foreslåede forordning vil Finanstilsynet skulle udpeges

som kompetent myndighed på området samt gives alle relevante beføjelser i for-

hold til forordningen. Dette vil blive gennemført i lov om kapitalmarkeder. End-

videre skal overtrædelse af forordningen kunne straffes. Det vil medføre regler

herom i lov om kapitalmarkeder.

Forordningen giver mulighed for at fastsætte strafferetlige regler ved sanktioner.

Det skal sikres, at lov om kapitalmarkeder omfatter alle de overtrædelser, der opli-

stes i forordningsforslaget.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der forventes ikke at være statsfinansielle konsekvenser ved forslaget.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Reglerne forventes at gøre det nemmere at rejse kapital for selskaber i EU. Samti-

dig skal reglerne sikre, at investorer har tilstrækkelig og relevant information, når

de skal vurdere, om de ønsker at investere i en udsteders værdipapirer.

Der eksisterer allerede omfattende regulering på området i form af prospektdirek-

tivet, der er gennemført i de enkelte EU-lande. Forslaget har til formål at mindske

byrderne i forbindelse med udarbejdelse af prospekter uden at investorerne mister

relevant information. Særligt skal det være nemmere for SMV’er, hyppige udstede-

re og virksomheder, der allerede har værdipapirer noterer på en børs eller andre

regulerede markeder, at finansiere sig på kapitalmarkederne, hvilket i dag vurderes

at være for byrdefuldt pga. bl.a. de gældende prospektregler. Der forventes på den

baggrund positive samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Reglerne forventes af Kommissionen at mindske omkostningerne i forbindelse

med udstedelse af værdipapirer til optagelse på en børs og offentlige udbud af

værdipapirer uden om en børs. Det skyldes, at kravene til visse prospekter lempes,

hvilket gør det mindre byrdefuldt at udarbejde disse. Det er endvidere sigtet, at

mindre udstedere i højere grad kan udarbejde prospekter uden brug af rådgivere.

Det vurderes, at forslaget vil reducere de administrative byrder for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes at være en fordel for investorerne, at forslaget stiler mod at forenkle

prospektkravene, da det vil gøre informationen i prospekter lettere tilgængelige.

De endelige krav til indholdet af prospekter skal fastsættes i delegerede retsakter.

Det vurderes, at informationsniveauet alt andet lige som udgangspunkt vil blive

mindre for så vidt angår små prospekter, som følge af, at anvendelsesområdet

bliver ændret, så udgangspunktet for hvornår der kræves et EU-prospekt, kan

hæves fra 5 mio. euro til 10 mio. euro. i de enkelte EU-lande. Forordningen giver

dog mulighed for at fastsætte en lavere grænse nationalt, såfremt dette vurderes

hensigtsmæssigt ligesom det må forventes, at investorerne ad anden vej vil søge

den nødvendige information.

8. Høring

Forordningsforslaget var i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger den 11. december 2015. For en gennemgang af

høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 26. januar 2016.

Nasdaq er efterfølgende kommet med et høringssvar på forslaget. Nasdaq gør

opmærksom på, at prospektet skal kommunikere relevant information til investo-

rerne, og at der skal være samme regler i alle EU-lande, hvorfor de er imod at man

nationalt kan vælge hvornår forordningens prospektregler indtræder (mellem

500.000 euro og 10 mio. euro), og imod at man kan have nationale prospektregler

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

under denne grænse for forordningens indtræden. Endvidere mener Nasdaq, at

engelsk skal være accepteret sprog i alle EU-landene. I forordningen er der lagt op

til at ved udbud kun rettet mod investorer fra virksomhedens hjemland, skal pro-

spektet være på et sprog godkendt af den nationale kompetente myndighed, i

Danmark Finanstilsynet. I Danmark accepteres prospekter på engelsk. Ved udbud

rettet mod et andet land end hjemlandet (værtsland) vil prospektet også kunne

være på engelsk, og kun resuméet kan kræves oversat til et sprog godkendt af den

nationale kompetente myndighed i værtslandet, og som ikke nødvendigvis inklu-

derer engelsk.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred støtte til formandsskabets kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget, som vil indebære administrative lettelser for

udbyderne og vil lette virksomhedernes mulighed for at finansiere sig på kapital-

markedet, ikke mindst for SMV’er. Det vil bidrage positivt til vækst og beskæfti-

gelse.

Regeringen støtter, at kravet til indholdet af prospekter bliver mindre omfattende

og mere præcist bliver relateret til den virksomhed, der foretager udbuddet, f.eks.

med hensyn til beskrivelse af risici. Det vil lette investorernes vurdering af virk-

somheden.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at der sker en begrænsning i omfanget af

resuméet til 6 A4-sider, hvilket vil betyde meget for investorernes overblik over

prospektets indhold.

Regeringen finder det positivt at forordningen fastholder de gældende regler angå-

ende undtagelse for prospektpligt når der offentligt udbydes (uden om børser)

værdipapirer med en pålydende værdi (stykpris) over 100.000 euro. Regeringen er

også tilfreds med at forordningen fastholder de gældende regler angående lempeli-

gere indholdskrav til prospekter når værdipapirer med en pålydende værdi over

100.000 euro skal optages til handel på en børs.

Regeringen kan også støtte, at de enkelte EU-lande har mulighed for at undtage

udbud under 10 mio. euro fra prospektkravene. Det vil være en lettelse af pro-

spektkravene for virksomhederne, som samtidig er afpasset præferencerne i de

enkelte lande. Anvendelse af prospektforordningens regler kan således i de enkelte

lande variere mellem 500.000 euro og 10 mio. euro. Regeringen havde i den for-

bindelse foretrukket, at den nye nedre grænse på 500.000 euro, blev hævet. Idet de

fleste EU-lande skønnes slet ikke at ville fastlægge nationale prospektregler el.

tilsvarende krav under forordningens nedre grænse på 500.000 euro, vil en højere

nedre grænse trække i retning af et mere begrænset anvendelsesområde for rent

nationale regler (dvs. intervallet mellem de 500.000 euro og de 10 mio. euro) end

med en lavere nedre grænse, hvilket igen vil trække i retning af lettere prospekt-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

byrder samlet set. Man vil derfor i de videre forhandlinger med EU-Parlamentet

arbejde for at den nedre grænse på 500.000 hæves.

Regeringen støtter stærkt, at de enkelte EU-lande frit kan vælge mellem admini-

strative og strafferetlige sanktioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 26. januar 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 1: Et prospekts indhold

Et prospekt består af et resumé, et registreringsdokument, som beskriver udste-

der, og en værdipapirnote, der beskriver de værdipapirer, der udbydes.

Registreringsdokumentet bør bl.a. indeholde information om:

- Udstederens type, fx i hvilken branche udstederen opererer i

- Udstederens finansielle position, fx dens aktiver og passiver, profit/tab

samt fremtidsudsigter

- Grunden til udstedelsen, og udstedelsens konsekvenser for udstederen

Værdipapirnoten bør bl.a. indeholde information om:

- Typen af værdipapirer, fx aktier eller obligationer

- De rettigheder der følger med, fx hvilke stemmerettigheder

- Oplysninger om udbuddet, herunder mængde, pris og udbudsperiode.

- Så vidt det er muligt information om investor-målgruppen.

For resuméet gælder det at det:

- Skal gengive de vigtigste informationer fra værdipapirnoten og registre-

ringsdokumentet, således at investorer hurtigt kan danne sig et overblik

over de vigtigste aspekter ved udstedelsen.

- Skal være skrevet i et lettilgængeligt sprog.

- Højst må fylde 6 A4-sider. Dette er et nyt krav ift. det eksisterende direk-

tiv.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 2. Tærskler for prospektpligt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 3: Udbydere fra tredjelande

Virksomheder fra tredjelande, der ønsker at offentligt udbyde værdipapirer i et

eller flere EU-lande eller få optaget værdipapirer på et reguleret marked i et eller

flere EU-lande, vil også være omfattet af forordningen. Prospektet vil blive vurde-

ret mhp. godkendelse af tilsynsmyndigheden i det EU-land hvor udbuddet til of-

fentligheden eller optagelsen på et reguleret marked først finder sted.

Sådanne tredjelands-virksomhederne vil skulle udpege en repræsentant i det EU-

land hvor udbuddet til offentligheden eller optagelsen på et reguleret marked først

finder sted, der skal agere som kontakt for alle anliggender, der har med prospekt-

forordningen at gøre. Det anbefales også at de nationale kompetente myndigheder

udvikler samarbejdsaftaler med tredjelande for at fremme informationsudvekslin-

gen. ESMA vil stå for at fremme en fælles tilgang til sådanne samarbejdsaftaler.

En national kompetent myndighed kan godkende et prospekt der er udarbejdet af

en tredjelands-virksomhed på basis af virksomhedens nationale prospekt-

lovgivning, hvis myndigheden vurderer at informations-kravene i tredjelandets

prospektlovgivning er ækvivalente med forordningens. For at sikre en lige anven-

delse af reglerne i EU-landene kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter

der fastsætter de generelle ækvivalens-krav til tredjelands-lovgivning.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 5:

Forordning om pengemarkedsforeninger

KOM(2013)615

1. Resume

Kommissionen fremsatte i september 2013 forslag til forordning om pengemarkedsforeninger.

Forslaget er et led i EU’s arbejde med at regulere den såkaldte skyggebanksektor, dvs. den kre-

ditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksystem. Penge-

markedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

En pengemarkedsforening er en type investeringsforening, der investerer i likvide kortfristede,

rentebærende værdipapirer eller indskud i kreditinstitutter. Pengemarkedsforeninger er i nogle

lande en vigtig kilde til kortvarig finansiering for den offentlige sektor, finansielle institutioner og

virksomheder. Desuden er pengemarkedsforeninger et alternativ til bankindskud for investorer,

som ønsker at placere overskydende likviditet i en kortere periode med begrænset risiko.

Danmark har i øjeblikket ingen pengemarkedsforeninger, men foreningerne investerer deres mid-

ler på tværs af EU, herunder i Danmark, ligesom danske investorer må antages at investere i

pengemarkedsforeninger i andre EU-lande. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurde-

res umiddelbart aktuelt at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog kan

denne mængde have været stigende de senere år.

Forslaget har til hensigt at sikre integriteten og stabiliteten af det indre marked ved at gøre pen-

gemarkedsforeningerne mere modstandsdygtige over for finansielle kriser. Samtidig sigter forslaget

på at sikre pengemarkedsforeningers rolle som finansieringskilde for økonomien, bl.a. ved at

skærpe produkt- og likviditetsreglerne for pengemarkedsforeninger.

Der har været generel modstand mod visse dele af Kommissionens forslag blandt en række EU-

lande, herunder de lande, hvor den største del af pengemarkedsforeningerne er hjemmehørende.

Især har der været uenighed om forslaget vedr. en obligatorisk kontantbuffer på 3 pct. af akti-

verne for nogle typer af pengemarkedsforeninger. Derfor har drøftelserne af forslaget været sat i

bero siden udgangen af 2014. Formandsskabets seneste kompromisforslag fra maj 2016 inde-

holder en række elementer, der indebærer ændringer og tilføjelser til Kommissionens forslag. Bl.a.

er kontantbufferen udgået og erstattet af andre krav. Der er generelt bred opbakning til kom-

promisforslaget blandt EU-landene, og der udestår alene drøftelser på et enkelt mindre område.

Sagen er sat på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men der ventes ikke en substansdrøf-

telse. Det er muligt at punktet med kort varsel udskydes til et senere ECOFIN eller at der

opnås enighed på teknisk niveau uden ministerdrøftelse.

Sagens indhold er beskrevet nedenfor i prioriteret form. Der henvises til bilag 1 for yderligere ud-

dybning af baggrund og indhold samt til grund- og nærhedsnotat om sagen af 8. januar 2014. Sagen

blev forelagt Folketingets Europaudvalg 20. maj 2016 forud for ECOFIN 25. maj. Der er

alene sket mindre ændringer af kompromisteksten, hvorfor dette notat i det store hele svarer til

det tidligere notat.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i september 2013 et forslag til en forordning om pen-

gemarkedsforeninger.

Pengemarkedsforeninger er en type investeringsforening, der investerer deres

midler i let omsættelige (likvide), kortfristede og rentebærende værdipapirer, fx

kortfristede statsobligationer, samlet betegnet pengemarkedsinstrumenter, eller

indskud i kreditinstitutter.

Pengemarkedsforeninger er i dag reguleret efter enten UCITS-direktivet (vedr.

kollektive investeringer i værdipapirer) og FAIF-direktivet (vedr. forvaltere af al-

ternative investeringsfonde). Dette vil de fortsat være, når forslaget er vedtaget,

men suppleret af forordningen om pengemarkedsforeninger.

Pengemarkedsforeninger anvendes hovedsageligt af selskaber, der ønsker at inve-

stere deres overskydende likviditet med en kort tidshorisont, f.eks. indtil en større

udgift, fx løn til medarbejderne, forfalder til betaling.

Investorer modtager et

værdipapir i form af et investeringsbevis for deres placering af midler i en for-

ening. Da investeringen i en pengemarkedsforening er relativt værdistabil, forren-

tes løbende, og investorerne har umiddelbar adgang til at indløse den (dvs. inve-

steringen har en høj likviditet), benyttes investeringer i pengemarkedsforeninger

ofte som et alternativ til fx bankindskud.

De europæiske pengemarkedsforeninger har hovedsageligt hjemsted i nogle få

EU-lande. Således udgør Frankrig, Irland og Luxembourg over 95 pct. af marke-

det. Der er i øjeblikket ingen danske pengemarkedsforeninger.

Forslaget er fremsat i lyset af diskussionen om regulering af den såkaldte skygge-

banksektor, som ved siden af den almindelige banksektor yder kreditformidling

uden at være underlagt samme krav til fx kapital, likviditet og investorbeskyttelse.

Pengemarkedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

Den finansielle krise understregede en række svagheder ved pengemarkedsfor-

eningerne, der indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne op-

fylde deres forpligtelser over for investorerne. Grundet fald i værdien på penge-

markedsforeningernes investeringer kunne de i perioder ikke øjeblikkeligt og fuldt

ud tilbagebetale alle de investorer, der ønskede at indløse deres andele.

Det var med til at forværre adgangen til kortvarig finansiering i EU og førte i nog-

le tilfælde til såkaldte ”investorstormløb”, hvor mange investorer forsøgte at ind-

løse deres andele i foreningerne samtidigt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles efter den almindelige lovgiv-

Det er typisk ikke almindelige detailinvestorer, som investerer i pengemarkedsforeninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

ningsprocedure, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fælle-

skab. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har som formål at gøre pengemarkedsforeningerne mere robuste i peri-

oder med finansiel usikkerhed, hvilket ifølge Kommissionen vil være til fordel for

foreningernes investorer og det indre marked for kortsigtet finansiering i EU.

Foreningerne gøres bl.a. mere robuste ved harmonisering og skærpelse af pro-

dukt- og likviditetskravene til pengemarkedsforeninger.

Det seneste kompromisforslag fra det hollandske formandsskab (herefter ’kom-

promisforslaget’) fra maj 2016 indeholder en række ændringer i forhold til Kom-

missionens forslag, men sigter grundlæggende på at opnå det samme formål gen-

nem anvendelse af andre tiltag.

Typer af pengemarkedsforeninger

Forslaget sondrer dels mellem foreninger struktureret som pengemarkedsforenin-

ger med kort løbetid og dels standardpengemarkedsforeninger. Forskellen ligger i

kravene til sammensætningen af foreningernes portefølje og løbetiden på de in-

strumenter, foreningerne kan investere i (deres aktiver).

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en nærmere bestemt kort løbetid. Standardpengemarkedsforeninger kan in-

vestere i instrumenter med en længere løbetid end pengemarkedsforeninger med

kort løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende værdipapirer, som

f.eks. kortfristede virksomhedsobligationer eller F-1 realkreditobligationer.

Herudover sondres der mellem typer af pengemarkedsforeninger ud fra, hvordan

foreningernes såkaldte nettoaktivværdi (NAV) opgøres, dvs. værdien af forenin-

gens aktiver fratrukket passiver værdiansat i henhold til en af tre modeller beskre-

vet nedenfor.

En pengemarkedsforenings NAV kan som udgangspunkt enten være konstrueret

som konstant eller variabel. En forening med

konstant NAV

(’Konstant NAV

pengemarkedsforeninger’) er den mest solide og stabile pengemarkedsforening.

Denne type forening investerer så sikkert, at investorerne i udgangspunktet altid

skal kunne indløse deres andel af foreningen til den værdi, de har investeret, uan-

set hvordan værdien af foreningens portefølje ser ud. Dvs. indløsning kan som

udgangspunkt mindst ske til den værdi (der ses her bort fra et evt. afkast), beviset

lyder på. Med andre ord vil en investering på 100 kr. i udgangspunktet (som mi-

nimum) resultere i udbetaling af 100 kr. ved indløsning. Hvis midlerne overstiger

den konstante NAV, dvs. der er et positivt afkast, hvilket typisk vil være tilfældet,

vil midlerne enten blive udloddet til investorerne, eller investorerne vil blive til-

skrevet en forholdsmæssig andel af denne stigning i form af flere andele. Det vil

typisk i perioder med stor uro på finansmarkederne dog ikke være muligt for for-

eningen at efterleve dette princip.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Investeringer i en pengemarkedsforening med

variabel NAV

(’Variabelt NAV

pengemarkedsforeninger’) er en smule mere risikable end i en forening med kon-

stant NAV, da værdien af foreningen og dermed investeringsandele stiger og fal-

der i takt med værdien af dens portefølje. Det betyder, at investorer i sådan en

type forening, afhængig af indløsningstidspunktet, kan risikere at værdien af deres

andel er mindre værd end det oprindelige indskud. Det afhænger således af værdi-

en på indløsningstidspunktet, hvilken værdi andelen har for investorerne. Denne

type forening svarer til investeringsforeninger, bortset fra, at den kun investerer i

korte, rentebærende værdipapirer, eller indskud.

Kompromisforslaget indfører en ny type NAV pengemarkedsforening, der ligger i

spændet mellem foreninger med henholdsvis konstant og variabel NAV. Den nye

foreningstype kaldes Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger. Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger vil kunne tilbyde stort set samme likviditet ved

indløsning som en Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt

at tilbyde indløsning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe

denne værdi forbliver inden for en begrænset afvigelse fra markedsværdien af por-

teføljen. Er dette ikke tilfældet, vil indløsning skulle ske til markedsværdi, som det

er tilfældet for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger.

Kompromisforslaget opererer således hvad angår NAV med tre typer af penge-

markedsforeninger: Konstant NAV, Lav Volatilitet NAV og Variabel NAV. Krav

til disse pengemarkedsforeningstyper er beskrevet nedenfor.

Krav til pengemarkedsforeninger

Kommissionens forslag indeholder krav om, at Konstant NAV pengemarkedsfor-

eninger skal opretholde en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver. Bufferen

skal kunne bruges til at dække indløsningskrav fra investorerne til enhver tid og

bidrage til at sikre, at investorerne kan indløse deres andele til værdien ved indbe-

taling. Kontantbufferen ville endvidere indebære, at en pengemarkedsforening

ikke vil kunne investere midlerne i andre aktiver, som potentielt kunne give et

højere afkast.

Bufferkravet var en af de centrale knaster, som var med til at forsinke forhandlin-

gerne af forslaget. Kompromisteksten indeholder ikke dette krav, bl.a. fordi det

blev vurderet uforeneligt med foreningernes forretningsmodel. I stedet er der

indført en række andre foranstaltninger, som skal begrænse risikotagning og

spredning af risikoen til det øvrige finansielle system.

Konstant NAV pengemarkedsforeninger begrænses ifølge kompromisforslaget til

kun at kunne investere i instrumenter, der er udstedt af eller garanteret af f.eks. en

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

stat eller centralbank, fx kortfristede statsobligationer, eller i kontanter, og dermed

i stor udstrækning være sikret mod kursfald mv.

Kompromisforslaget indebærer, at der for de nye Lav Volatilitet NAV pengemar-

kedsforeninger stilles krav til likviditet og løbetid af aktiverne, som er strengere

end dem som stilles for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger. Det skyldes, at

Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger for at kunne leve op til målet om at

holde værdien af investeringsandelene stabil, vil skulle investere, så der er minima-

le risici for, at foreningens aktiver taber i værdi.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget fastholder i vidt omfang Kommissionens forslag i forhold til

rammerne for hvilke aktiver, en pengemarkedsforening må investere i.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget inden for

fastlagte rammer pengemarkedsforeninger at investere i andre pengemarkedsfor-

eninger. Til gengæld stilles krav mhp. at begrænse koncentrationen af investerin-

gerne, således at konsekvenserne mindskes, hvis en enkelt forening, der er blevet

investeret i, kommer i problemer.

I lighed med Kommissionens forslag foreskriver kompromisforslaget, at en pen-

gemarkedsforening inden for fastlagte rammer skal sprede sine investeringer, dvs.

have en diversificeret portefølje, samt investere i aktiver med helt kort løbetid (fx

stilles der krav om en vis mængde aktiver med løbetid op til en uge).

Kompromisforslaget indeholder i modsætning til Kommissionens forslag mulig-

hed for, at pengemarkedsforeninger kan investere op til 10 pct. af deres aktiver

(mod 5 pct. som foreslået af Kommissionen) i særligt dækkede obligationer, sær-

ligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer, der er

udstedt af kreditinstitutter i EU fra

samme

udsteder.

Grænsen på de 10 pct. er lavere end i UCITS-direktivet, der giver EU-landene

mulighed for at tillade, at op til 25 pct. af en kollektiv investeringsforenings aktiver

kan placeres i sådanne obligationer (en mulighed som benyttes i Danmark).

Summen af sådanne investeringer på tværs af

forskellige

udstedere må ikke oversti-

ge 40 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver. I UCITS-direktivet kan

hvert EU-land tillade, at summen af sådanne investeringer må være op til 80 pct.

af foreningens aktiver.

I kompromisforslaget gives der desuden mulighed for, at pengemarkedsforeninger

kan investere op til 20 pct. af deres aktiver i særligt dækkede obligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer (fra sam-

Dog drøftes muligheden for at lægge op til en undtagelse for pengemarkedsforeninger, der er udelukkende rettet mod

detailinvestorer udenfor EU, idet disse udgør et stort markedssegment for visse lande og fortsættelsen af forrentingsmodel-

len ikke vil være til skade for investorbeskyttelse eller skabe uens markedsvilkår indenfor EU.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

me udsteder), der i henhold til Kommissionens delegerede retsakt om likviditets-

dækningskrav

(LCR) for kreditinstitutter, vurderes at være at være af den højeste

kvalitet (hvilket er tilfældet for langt hovedparten af danske realkreditobligatio-

ner).

Summen af sådanne investeringer (på tværs af forskellige udsteder) må ikke

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Det bemærkes, at denne del af forslaget fortsat drøftes.

Tabel 1 nedenfor opsummerer de særlige krav, der ifølge kompromisforslaget vil

gælde for de forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af net-

toaktivværdi (NAV) samt foreningens investeringshorisont.

Kreditvurderinger

Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. (eksterne) kreditvurderinger af penge-

markedsforeninger. Kommissionen lægger i sit forslag op til et forbud mod, at en

forvalter eller forening må anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurde-

ring af foreningen selv, ligesom der er forbud mod at pengemarkedsforeninger

finansierer en sådan kreditvurdering. Dette har til formål at begrænse afhængighe-

den af eksterne kreditvurderinger, især i krisesituationer hvor en nedgradering i sig

selv vil kunne bidrage til at starte et såkaldt investorstormløb.

I kompromisforslaget ændres dette forbud, således at det er muligt for pengemar-

kedsforeningerne at anmode om eller betale for en kreditvurdering fra et kredit-

vurderingsbureau mod at oplyse om dette forhold. Baggrunden herfor er, at flere

lande, herunder Danmark, har været bekymret for mindre investorer, som kan

have fordel af at støtte sig til en vurdering fra et kreditvurderingsbureau af de

pengemarkedsforeninger, man overvejer at investere i.

Forslaget fastlægger derudover bestemmelser vedr. pengemarkedsforeningers (in-

terne) kreditvurdering af de aktiver, de investerer i. Kommissionens forslag stiller

således konkrete krav til pengemarkedsforeningers interne vurdering af kreditkva-

liteten af pengemarkedsinstrumenter og proceduren herfor. Dette har bl.a. til for-

mål at sikre mere ensartet vurdering af kreditkvaliteten af foreningens potentielle

investeringer på tværs af EU.

Kompromisforslaget afviger herfra, idet der ikke stilles sådanne konkrete krav til

den interne vurdering, men i stedet foreskrives hvilke principper, pengemarkeds-

foreningernes procedure for vurdering af aktiver og udstedere skal overholde.

Den skal bl.a. baseres på principper for kvantificering af kreditkvalitet under hen-

Dvs. op til 10 pct. ekstra ift. 10 pct. grænsen for investeringer i realkreditobligationer (RO) der ikke er af høj kvalitet. En

pengemarkedsforening kan derfor eksempelvis investere 10 pct. af dets aktiver i høj-kvalitets RO og 10 pct. i ikke-høj

kvalitets RO fra den samme udsteder, eller 5 pct. i ikke-høj kvalitets RO og 15 pct. i høj-kvalitets RO, men ikke 5 pct. i

ikke-høj kvalitets RO og 20 pct. i høj-kvalitets RO fra den samme udsteder, da den samlede beholdning af RO fra denne

udsteder derved vil overstige grænsen på de 20 pct. Samme princip gælder for de kumulerede grænser.

For nærmere herom henvises til notat fra til Folketingets Europaudvalg af 29. oktober 2014:

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/euu/bilag/76/1417548.pdf

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

syn til instrumentets udsteder og selve instrumentets karakteristika og årlige inter-

ne rapporteringer og revurderinger.

Denne del af kompromisforslaget drøftes ligeledes fortsat, idet der fra flere landes

side ønskes en højere grad af hensyntagen til særligt de mindre foreninger, herun-

der idet de ikke nødvendigvis har ressourcer til at kreditvurdere alle udstedere og

instrumenter selv.

Ekstern støtte til pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger er typisk forbundne med en ”sponsor”, fx et kreditinsti-

tut, der historisk set ofte har valgt at forpligte sig til at stille garanti for, at investo-

rer i en given foreningen kunne indløse deres andele til værdien ved indbetaling, i

tilfælde af at markedsværdien lå under denne.

Kommissionens forslag indeholder regler om begrænsning af sådan ekstern støtte

for at fjerne usikkerheden om, hvorvidt en pengemarkedsforening har adgang til

støtte fra sin sponsor og minimere risikoen for, at en forenings problemer spreder

sig til andre dele af det finansielle system via det kreditinstitut, der har ageret

sponsor. Kommissionen lægger således op til, at det ikke er muligt at modtage

støtte i andet end helt ekstraordinære tilfælde. Dette krav er skærpet i kompromis-

forslaget, hvor ekstern støtte helt forbydes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog den

29. april 2015 ændringsforslag til Kommissionens forslag på baggrund af udkast fra

Økonomi- og Valutaudvalget (ECON). Europa-Parlamentet har dog ikke afsluttet

sin førstebehandling af forslaget, men sendt forslaget tilbage til ECON med henblik

på at indlede forhandlingerne med Rådet.

Europa-Parlamentet foreslår flere andre nye typer af pengemarkedsforeninger.

Udover Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger, som Europa-Parlamentet

også foreslår som ny type af pengemarkedsforening, drejer det sig om en type af

Konstant NAV pengemarkedsforening, der primært investerer i offentlig gæld, og

en anden type af Konstant NAV pengemarkedsforening, som kun velgørende

organisationer, non-profit organisationer, offentlige myndigheder og offentlige

fonde må tegne andele i.

Europa-Parlamentet foreslår detaljerede regler for interne vurderingsprocedurer

med henblik på at fastlægge de ugentlige likviditetstærskler samt kreditvurdering af

de instrumenter, som foreningerne kan investere i, herunder krav om reevaluering

hver sjette måned. Der lægges desuden op til, at en pengemarkedsforening kan

anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurdering af foreningen selv, eller

finansiere en sådan, såfremt det sker i henhold til forordning 2013/426/EU om

kreditvurderingsinstitutter (CRA III).

CRA III sigter på at mindske mekanisk afhængighed hos finansielle virksomheder såsom pengemarkedsforeninger af

eksterne kreditvurderinger fra kreditvurderingsbureauer og fremme virksomhedernes egne interne kreditvurderinger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

I forhold til diversificeringsreglerne lægger Europa-Parlamentet alene op til min-

dre justeringer af Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da formålet er at øge det indre markeds robusthed og øge gennemsigtigheden af

pengemarkedsforeningers produkter på tværs af EU-landene samt sikre forenin-

gernes rolle som finansieringsværktøj på nationalt og europæisk plan.

Det er regeringens vurdering, at det ikke er muligt at opnå dette alene gennem

national regulering, eftersom nationale tiltag alene ville dække en mindre del af

markedet.

Ovenstående vurdering understøttes af, at der med forslaget sikres ensrettede

produktregler for pengemarkedsforeningerne, således at investeringsprodukter,

der markedsføres på tværs af EU som enten standardpengemarkedsforeninger

eller pengemarkedsforeninger med kort løbetid, har samme produktprofil.

6. Gældende dansk ret

Pengemarkedsforeninger eller forvaltere af pengemarkedsforeninger er i gældende

dansk ret reguleret enten ved lov om investeringsforeninger m.v. (LIF) eller ved lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven). Denne lovgivning

er baseret på indholdet i UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Forslaget er fremsat som forordning, som vil have direkte virkning i dansk ret uden

lovgivningsmæssig gennemførelse.

Forordningen vil udgøre et supplement til produktreglerne (altså regler for hvilke

produkter, foreningerne må investere i) i LIF. FAIF-loven indeholder ikke produkt-

regler, men udelukkende regler for hvilke pligter, der påhviler forvalteren. Forord-

ningen vil således være et supplement til disse regler, fordi forvaltere vil blive forplig-

tet til at skulle sikre overholdelse af bl.a. forordningens produktregler, når en alterna-

tiv investeringsforening godkendes som en pengemarkedsforening.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning og er

umiddelbart gældende i dansk ret.

Forslaget vil dog føre til enkelte mindre tilpasninger af LIF samt bekendtgørelse

om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsfor-

eninger. Disse ændringer består i at fjerne bestemmelser, som vedrører elementer,

der fremover vil være reguleret ved en separat forordning, og kan således ikke

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

være reguleret ved nationale bestemmelser, som f.eks. krav til portefølje og diver-

sifikation af investeringerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser, og forslaget medfører

ingen nævneværdige nye tilsynsopgaver i Danmark.

Forslaget kan forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

EU-landene, da det vil bidrage til et mere gennemsigtigt og stabilt investeringsmil-

jø i EU, hvilket vil bidrage til at øge den finansielle stabilitet, således at virkninger-

ne af en potentiel krise begrænses.

For Danmark vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget umid-

delbart at være begrænsede. Danmark har således i øjeblikket ingen pengemar-

kedsforeninger.

Forslaget kan dog have positive konsekvenser for danske investorer, som investe-

rer i udenlandske pengemarkedsforeninger. Endvidere kan diversificeringsreglerne

potentielt have positiv effekt på efterspørgslen efter danske realkreditobligationer

og korte statspapirer, da pengemarkedsforeningerne i medfør heraf kan have be-

hov for at øge graden af diversificering i deres porteføljer. Dette kan bidrage til en

øget efterspørgsel efter instrumenter, som vurderes at være særligt sikre.

Fravigelse som i kompromisforslaget fra den generelle begrænsning på investering

i instrumenter fra samme udsteder fsva. særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer vil yderligere kunne bidrage

hertil. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurderes umiddelbart aktuelt

at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog synes der at

være en stigning i udenlandske ejerandele over de senere år.

Forslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

reglerne i vid udstrækning er et supplement til de gældende regler for pengemar-

kedsforeninger. Endvidere bemærkes det, at der i øjeblikket ikke er nogen penge-

markedsforeninger i Danmark.

8. Høringer

Forordningsforslaget var i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist til den 26. september 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises

til grund- og nærhedsnotat af 8. januar 2014.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har tidligere været generel modstand mod visse elementer i Kommissionens

forslag blandt en række EU-lande, herunder de lande, hvor størstedelen af pen-

gemarkedsforeningerne er hjemmehørende. Det gælder særligt behandlingen af

pengemarkedsforeninger med en konstant NAV (herunder især Kommissionens

forslag om en kontantbuffer på mindst 3 pct. af foreningens aktiver), hvorfor

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

drøftelserne af forslaget har været i bero i en længere periode (siden udgangen af

2014) frem til det nuværende hollandske formandskab.

Formandskabet bad om opbakning til sit seneste kompromisforslag fra 25. maj

2016. Da tre lande havde mindre indvendinger på et enkelt område, er forhandlin-

gerne genoptaget. Der udestår dog alene at finde konkrete løsninger på dette enkelte

udstående. Forhandlingerne ventes ikke at medføre grundlæggende ændringer i for-

hold til det foreliggende kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor, at forslaget sigter mod at begrænse den systemiske

risiko, pengemarkedsforeninger kan medføre. Regeringen vurderer, at forslaget vil

bidrage til at gøre pengemarkedsforeninger mere robuste og dermed begrænse

virkningerne af uro på finansmarkederne og de heraf afledte virkninger for det

finansielle system generelt.

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres et fælles regelsæt

vedr. pengemarkedsforeninger. Dette vil øge gennemsigtigheden for de investorer,

der benytter disse foreninger til opsparing og styrke pengemarkedets rolle som

finansieringskilde for den offentlige sektor, finansielle institutioner og virksomhe-

der i EU.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag til forordning om

pengemarkedsforeninger, der generelt vurderes at forbedre Kommissionens for-

slag. Det er positivt, at kompromisforslaget begrænser den systemiske risiko, som

forholdet mellem pengemarkedsforeningerne og andre europæiske finansielle in-

stitutioner (såkaldte sponsorer) kan medføre ved helt at forbyde ekstern støtte fra

disse. Dette kan være med til at sikre, at problemer i pengemarkedsforeninger ikke

spredes til resten af det finansielle system og således yderligere begrænse virknin-

gerne af en potentiel ny krise.

Regeringen finder det desuden positivt, at kompromisforslaget indeholder en und-

tagelse fra kravene til diversificering for særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer, således at pengemarkedsfor-

eninger kan placere 10 pct. af foreningens aktiver i sådanne obligationer og 20 pct.

hvis disse er af særdeles høj kvalitet, som det er tilfældet for langt størstedelen af

danske realkreditobligationer, udstedt af samme udsteder, mod 5 pct. i forslaget

fra Kommissionen. Regeringen vil arbejde for, at denne positive behandling af

realkreditobligationer fastholdes.

Regeringen støtter, at kravet om, at en pengemarkedsforening eller en forvalter af en

pengemarkedsforening ikke må anmode om eller betale for en kreditvurdering af

pengemarkedsforeningen fra et kreditvurderingsbureau, er udgået i kompromisfor-

slaget, da dette ville skabe en utilsigtet ulighed mellem investorerne. Mindre, profes-

sionelle investorer og detailinvestorer vil ikke have ressourcerne til egenhændigt at

foretage kreditvurdering af de enkelte foreninger, hvorfor deres investeringsbeslut-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

ning vil blive truffet på et ringere grundlag end for investorer med de fornødne res-

sourcer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kompromisforslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2016.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag er tidligere sendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 8. januar 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 1: Uddybende baggrund og indhold

Baggrund

I dag er pengemarkedsforeninger reguleret enten igennem direktiv 2009/65/EF

om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektive investeringer i værdipapirer (UCITS-direktivet, som vedrører ca. 80 pct.

af reguleringen af pengemarkedsforeningerne), eller direktiv 2011/61/EU om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet, som vedrører de re-

sterende ca. 20 pct. af reguleringen). Disse direktiver udgør i dag de retlige ram-

mer for oprettelse, forvaltning og markedsføring af pengemarkedsforeninger i

EU.

De to direktiver indebærer dog, som den øvrige regulering af skyggebanksektoren,

en anden og på nogle områder mere lempelig regulering end den europæiske regu-

lering af banksektoren og vurderes derfor af Kommissionen ikke på tilstrækkelig

vis at adressere de risici, som pengemarkedsforeningerne reelt udgør for det finan-

sielle system. Forordningen om pengemarkedsforeninger er således et supplement

til henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet, der også fortsat vil gælde for

pengemarkedsforeningerne.

Reguleringen af skyggebanksektoren er – ligesom reguleringen af almindelige kre-

ditinstitutter – skærpet siden krisen. Det er fx sket med UCITS- og FAIF-

direktivet og med forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipa-

pir-finansieringstransaktioner (SFT). Kommissionen offentliggjorde samtidig med

forordningsforslaget en meddelelse om håndtering af nye kilder til risici i den fi-

nansielle sektor.

Heraf fremgår, at der på grund af skyggebanksektorens størrelse

og tætte forbindelser til de almindelige kreditinstitutter ifølge Kommissionen er

behov for at introducere klare regler, som kan skabe gennemsigtighed og øget

stabilitet. Pengemarkedsforeninger fremhæves her som et eksempel på en skygge-

bankenhed.

Den finansielle krise viste en række svagheder ved pengemarkedsforeningerne, der

indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne opfylde deres likvi-

ditetsforpligtelser over for investorerne. Dette bidrog til at øge de systemiske risici

og var dermed med til at forværre krisen.

Den systemiske effekt skyldtes ikke mindst, at mange pengemarkedsforeninger

har en tæt relation til andre europæiske finansielle virksomheder, fx kreditinstitut-

ter, der blandt andet fungerer som såkaldte sponsorer ved at være forpligtede til at

yde økonomisk støtte til eller garantere udbetalinger fra foreningerne, hvis de

kommer i økonomiske udfordringer.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Skyggebanker – Hvordan tackles nye kilder til risici i den

finansielle sektor (KOM (2013) 614) offentliggjort 4. september 2013.

Det bemærkes, at den systemiske effekt i et vist omfang allerede vil være adresseret, hvis kapitalkravet forbundet med en

banks forpligtigelse over en pengemarkedsforening afspejler risikoen for banken ved sin forpligtigelse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Typer af pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en kort løbetid. Der gælder krav om, at pengemarkedsforeningers investe-

ringsportefølje skal have en gennemsnitlig renteløbetid på højst 60 dage og en

gennemsnitlig restlevetid på højest 120 dage.

Den gennemsnitlige renteløbetid på tværs af alle aktiver er udtryk for, hvor lang

en periode renten på aktiverne i gennemsnit er lagt fast. Den gennemsnitlige ren-

teløbetid siger noget om følsomheden af værdien af en pengemarkedsforenings

aktiver over for ændringer i renten. Højere renteløbetid indebærer større følsom-

hed over for ændringer i renteniveauet, fordi en ændring i renten i så fald giver

anledning til en større påvirkning af værdien af aktiverne. Den gennemsnitlige

restlevetid siger noget om, hvor langt ude i fremtiden renter og afdrag på et aktiv i

gennemsnit tilbagebetales til långiver. Jo længere ude i fremtiden rente og afdrag

tilbagebetales, jo længere er den gennemsnitlige restlevetid, og jo større er kreditri-

sikoen for pengemarkedsforeningen alt andet lige.

Standardpengemarkedsforeninger kan investere i instrumenter med en længere

løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende papirer. Kravene til

porteføljens gennemsnitlige renteløbetid og restlevetid for en standardpengemar-

kedsforening er henholdsvis højest 6 og 12 måneder.

Med kompromisforslaget er der indført en ny type forening ved navn Lav Volatili-

tet NAV pengemarkedsforeninger, som vil kunne tilbyde samme likviditet som en

Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt at tilbyde indløs-

ning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi

forbliver indenfor en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen (afvi-

ger den med mere end 0,2 pct. skal indløsning ske til markedsværdi, som det er

tilfældet for pengemarkedsforeninger med variabelt NAV).

Dette kan illustreres med et eksempel. En investor køber en investeringsandel i en

pengemarkedsforening for 100 kr. Foreningen investerer disse 100 kr. i en porte-

følje af aktiver. Så længe porteføljens markedsværdi ligger mellem 99,8 kr. og 100

kr., vil investoren ved indløsning få udbetalt 100 kr. Falder værdien af porteføljen

til under 99,8 kr., vil investoren ved indløsning kun få udbetalt markedsværdien.

Såfremt markedsværdien er mellem 100 og 100,2 kr., vil investor ligeledes få udbe-

talt 100 kr. Ved en værdi over 100,2 kr. vil investor få udbetalt markedsværdien.

Der indføres et forbud imod, at en standard pengemarkedsforening må være kon-

strueret som andet end en Variabel NAV pengemarkedsforening.

Krav til pengemarkedsforeninger

En pengemarkedsforening skal iht. forslaget søge om og opnå tilladelse til at agere

som pengemarkedsforening for at anvende denne betegnelse. Forslaget til forord-

ning indebærer visse skærpelser i forhold til UCITS- og FAIF-direktivet, navnligt

krav til øget likviditet af investeringsporteføljen (dvs. de aktiver, som pengemar-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

kedsforeningerne investerer i). Dette er tilfældet såvel i Kommissionens forslag

som i kompromisforslaget.

Kommissionens forslag om en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver, som

foreningen forvalter, er udgået i kompromisforslaget. I stedet er der i kompromis-

forslaget indført en række andre foranstaltninger. Der er bl.a. indført en ny type

forening (Lav Volatilitet NAV), generelt strengere krav til porteføljesammensæt-

ningen for alle typer pengemarkedsforeninger samt tiltag til at modvirke investor-

stormløb.

Værdiansættelse og indløsning

Udgangspunktet i Kommissionens forslag for værdiansættelse af pengemarkeds-

foreningers aktiver og indløsning af andele er, at dette er baseret på markedsvær-

dien af aktiverne. Dette fastholdes i kompromisforslaget fsva. Variabel NAV pen-

gemarkedsforeninger. Derimod skal såvel Konstant NAV og Lav Volatilitet NAV

pengemarkedsforeninger efter kompromisforslaget værdiansætte deres aktiver

efter den såkaldte ’amortisererede metode’. Denne metode indebærer, at aktiverne

værdiansættes efter en beregning af værdien ved erhvervelsen fratrukket fradrag

og afdrag. Dermed udlignes udsving i aktivernes og passivernes værdi over tid, da

aktiverne under den amortiserede metode vil svare til værdien af passiverne. Me-

toden må dog kun anvendes af en Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforening,

såfremt værdiansættelsen ikke afviger mere end 0,1 pct. fra markedsværdien.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget er tilpasses forslaget til forordning om simple, gennemsigtige

og standardiserede sekuritiseringer (STS sekuritiseringer), således at pengemar-

kedsforeninger kan investere i denne type af sekuritiseringer, inden for de ram-

mer, som fastlægges i kompromisforslaget. Der pågår fortsat drøftelser herom,

bl.a. under hensyntagen til, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet om STS-

forslaget endnu ikke er påbegyndt. Der blev opnået enighed i Rådet på forslaget i

december 2015.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget pengemar-

kedsforeninger at investere i andre pengemarkedsforeninger. Konkret stilles krav

om, at investeringer i den samme pengemarkedsforening, og summen af investe-

ringer i pengemarkedsforeninger generelt, ikke overstiger henholdsvis 5 pct. og 30

pct. af den enkelte pengemarkedsforenings aktiver.

En pengemarkedsforening må som udgangspunkt højst placere 5 pct. af forenin-

gens aktiver i f.eks. pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder, eller op til 10

pct. af sine indskud hos det samme kreditinstitut. Variabel NAV pengemarkeds-

foreninger må dog investere op til 10 pct. af aktiverne i pengemarkedsinstrumen-

ter fra samme udsteder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Såfremt Variabel NAV pengemarkedsforeninger investerer mere end 5 pct. (og

maks. 10 pct.) i instrumenter fra én udsteder, må summen af alle investeringer, der

hver især udgør mellem 5 pct. og 10 pct., ikke overstige 40 pct. af pengemarkeds-

foreningens samlede aktiver.

Den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) kan under visse betingel-

ser tillade, at en pengemarkedsforenings investeringer i pengemarkedsinstrumen-

ter udstedt eller garanteret af f.eks. en statslig myndighed eller centralbank udgør

op til 100 pct. af foreningens aktiver. Kompromisforslaget fastholder på dette

punkt generelt Kommissionens forslag.

Porteføljebestemmelser

Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag fsva. regler

for porteføljer. Det foreskriver fx, at alle pengemarkedsforeninger (både stan-

dardpengemarkedsforeninger og pengemarkedsforeninger med kort løbetid) skal

konstruere deres porteføljer således, at mindst 10 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med løbetid på op til en dag, og mindst 20 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med en løbetid på op til en uge.

Kompromisforslaget supplerer det oprindelige forslag med en forpligtelse for

foreningerne til at reagere med henblik på at bringe porteføljen indenfor tærskler-

ne igen, såfremt nogen af tærsklerne overskrides.

Kompromisforslaget indfører et særligt krav til Konstant NAV og Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger, hvorefter mindst 30 pct. af foreningens aktiver

skal bestå af aktiver med løbetid på op til en uge. Såfremt denne tærskel ikke

overholdes, vil forvalteren skulle underrette bestyrelsen, som skal

overveje

at benyt-

te et af følgende tiltag for at håndtere problemet:



Gebyr på indløsning på op til 2 pct.,

Indløsningsbegrænsning på maksimalt 10 pct. af pengemarkedsforeningens

aktier eller andele i en periode på op til 15 dage,

Suspension af indløsning i op til 15 dage.

Såfremt andelen af aktiver med løbetid på op til en uge falder til under 10 pct. af

foreningens aktiver,

skal

bestyrelsen indføre et vist gebyr på indløsning eller en

suspension af indløsning på op til 15 dage.

Derudover foreskriver kompromisforslaget, at en Lav Volatilitet NAV eller Kon-

stant NAV pengemarkedsforening automatisk ophører med at være en af disse

typer af foreninger, hvis den i en periode på 90 dage har suspenderet indløsning i

mere end 15 dage. Dvs. at foreningen vil miste retten til at betegne sig som sådan-

ne typer pengemarkedsforeninger, hvilket må antages at tilskynde investorer, som

lægger vægt herpå, til at flytte deres investeringer i foreningen væk til andre for-

eninger, der fortsat opfylder kravet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

’Kend-din-kunde’-politik

Kommissionens forslag indeholder en række krav til, hvilke informationer for-

eningerne skal have om deres investorer med henblik på at kunne forudse deres

behov og adfærd. Foreningerne skal bl.a. kunne identificere mønstre i visse inve-

storers kontantbehov, forskelligheder i deres kompleksitet og risikoaversion, samt

indbyrdes relationer investorerne imellem. Foreningerne skal for så vidt også sik-

re, at foreningen som følge af investorers behov ikke havner i en situation, hvor

der skal ske meget store indløsninger, der som konkvens kunne medføre, at for-

eningens beholdning af instrumenter bliver illikvid. Kompromisforslaget fasthold-

er i vidt omfang disse krav.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Tabel 1

Særlige krav til forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af nettoaktivværdi (NAV) samt investeringshorisont (derudover gælder generelle krav, som er ens på tværs af

pengemarkedsforeningstyper)

Nettoaktivværdi (NAV)

Investeringshorisont

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Kommissionen foreslår en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede

aktiver. Dette krav er udgået i kompromisforslaget.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage. Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct. op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse obligationer, indskud i

kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 20 pct.

op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse

obligationer, indskud i kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må

fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Krav til diversificering

Max 10 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-

instrumenter fra samme udsteder og max 10 pct. af foreningens

aktiver må investers i indskud hos samme kreditinstitut.

Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede

obligationer af høj kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i

særligt dækkede obligationer af høj kvalitet fra én udsteder, må

summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Værdiansættelse:

Aktiverne værdiansættes til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan kun indløse deres andele til markedsværdien af

porteføljen.

Der gælder stort set de samme regler som for en

pengemarkedsforening med variabel NAV og kort løbetid, bortset

fra at den gennemsnitlig renteløbetid max være 6 måneder og den

gennemsnitlig restløbetid max må være 12 måneder.

Konstant NAV

Lav-volatilitet NAV (ny ift. Kommissionens forslag)

Variabel NAV

Kort-løbetid forening

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct.

Krav til diversificering:

op til en uge.

Må gerne investere i andre pengemarkedsforeninger. Investeringer i den samme forening, og

summen af investeringer i pengemarkedsforeninger generelt må ikke overstige hhv. 5 pct. og

Investerbare aktiver:

30 pct. af foreningens aktiver.

Kompromisforslaget præciserer, at foreningerne kun må

investere i instrumenter der er udstedt af eller garanteret af et

Max 5 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-instrumenter fra samme

EU-land, eller i kontanter. Dette er en indskrænkning

udsteder og max 10 pct. af foreningens aktiver må investers i indskud hos samme

sammenlignet med Kommissionens forslag.

kreditinstitut. Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede obligationer af høj

kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Krav til diversificering:

Max 30 pct. af aktiverne må investeres i samme udstedelse.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i særligt dækkede obligationer

af høj kvalitet fra én udsteder, må summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

Værdiansættelse:

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Aktiverne værdiansættes ifølge kompromisforslaget ved den

Værdiansættelse:

såkaldte ’amortiserede metode’.

Aktiverne værdiansættes til den såkaldte ’amortiserede metode’– så længe værdiansættelsen

Indløsning:

ved denne metode alene afviger med mindre end 0,1 pct. fra markedsværdien. Hvis den

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling. afviger med mere sker værdiansættelse til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi forbli-

ver inden for en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen. Ved en afvigelse på

over 0,2 pct. sker indløsning til markedsværdien af porteføljen.

Standard forening

Ikke mulig

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Implementering af bankunionen

Der ventes på ECOFIN 17. juni 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af allerede

aftalte elementer vedr. bankunionen, herunder status for deltagende landes etablering af brofinan-

siering til den fælles afviklingsfond (SRF), overførsel af bidrag til SRF og for national imple-

mentering af EU28-direktiverne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og

om nationale indskydergarantiordninger (DGSD).

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den

fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig 1. januar 2016.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer i bankunionen. Status er beskrevet nedenfor.

Etableringen bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF)

er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement – IGA).

IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres respektive

kreditinstitutters bidrag til de nationale afdelinger i SRF, som opbygges og gradvist

fusioneres i løbet af overgangsperioden fra 2016-23. IGA’en trådte i kraft 1. janu-

ar 2016 efter ratifikation i de deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagen-

de landes stemmer i Rådet.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er nu påbegyndt. Som følge af EU28-reglerne i BRRD (se neden-

for) skulle alle EU-lande påbegynde at opkræve bidrag hos deres respektive kredit-

institutter til deres nationale afviklingsfonde i 2015, og som følge af IGA’en skulle

landene i bankunionen overføre de modtagne bidrag til den nationale afdeling af

SRF pr. 31. januar 2016. Det har de fleste lande ifølge de foreliggende oplysninger

nu gjort, men der udestår fortsat enkelte lande.

SRM bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD), som

gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om finansiering af bankkriser

ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”).

Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-landene

har nu implementeret BRRD, idet enkelte lande dog fortsat mangler nogle ele-

menter i implementeringen af BRRD.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden 2016-2024.

Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af

tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen

vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagen-

de lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etablering

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

af brofinansieringen 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har kun et

mindre antal lande endnu etableret deres brofinansiering.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), mens den fulde implemen-

tering fortsat udestår i enkelte lande. Fristen var primo juli 2015.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark

ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med ECOFIN 25. maj 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 2

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 11. maj 2016

Overførsel af

Land

IGA BRRD-bidrag til Brofinansiering

SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ultimo november

2015

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Underskrevet

Pågående

Ikke etableret

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

DGS

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft. Brofinansiering: Der var frist for etablering af

brofinansiering til SRF 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en dato for underskrivning. Ikke etableret:

Lande, hvor der endnu ikke forelægger informationer. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30. november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en,

så den kunne træde i kraft 1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger.

Lande hvor

BRRD og DGS er delvist gennemført. Etablering af brofinansiering, BRRD og DGS er aktuelt genstand for

lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.

Kilde: Kommissionen og SRB.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 7:

Bekæmpelse af terrorfinansiering

KOM(2016)50

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2016 en handlingsplan for det videre forløb ift. bekæm-

pelse af terrorfinansiering, og ECOFIN vedtog rådskonklusioner herom 12. februar 2016.

Konklusionerne lægger op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i hand-

lingsplanen for Rådet – første gang i juni 2016. Der ventes derfor en status for implementering

af planen på ECOFIN 17. juni 2016. Der er endnu ikke fremlagt konkrete lovgivningsforslag

fra Kommissionen. Det ventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag om revision af 4. hvid-

vaskdirektiv 5. juli 2016. Kommissionen har indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle

tiltagene i handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de såkaldte ”Panama-

papers”, og Tysklands, Storbritanniens, Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om

informationsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med initiativerne i Kommissionens handlingsplan.

2. Baggrund

Efter terrorangrebet i Paris i januar 2015 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en

fælleserklæring om bl.a. hurtigere national implementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Som følge af de efterfølgende terrorangreb i Paris i november 2015 offentliggjor-

de Kommissionen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til be-

kæmpelse af terrorfinansiering. På ECOFIN 12. februar 2016 blev der vedtaget

rådskonklusioner om handlingsplanen. Konklusionerne lægger bl.a. op til, at

Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i handlingsplanen for

Rådet – første gang i juni 2016.

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget den 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til

at implementere direktivet inden den 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen

om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have

anvendelse fra den 26. juni 2017. Et af initiativerne i Kommissionens handlings-

plan om bekæmpelse af terrorfinansiering var hurtigere implementering af 4.

hvidvaskdirektiv – inden udgangen af 2016.

Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og ter-

rorfinansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes

fremsat i oktober 2016 og træde i kraft den 1. januar 2017.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 sigter overordnet efter at gøre

det sværere for terrororganisationer og deres bagmænd at rejse og flytte midler,

samt at gøre det lettere at identificere og opspore terrorister vha. data om finan-

sielle aktiviteter. Handlingsplanen lægger udover en hurtigere implementering af 4.

hvidvaskdirektiv bl.a. også op til en yderligere målrettet styrkelse af hvidvaskdirek-

tivet og andre retsakter, samt en række tiltag der ikke kræver lovgivning. Kommis-

sionen har endnu ikke fremlagt konkrete forslag.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

For en nærmere gennemgang af indholdet af Kommissionens handlingsplan hen-

vises til tidligere samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 12. februar 2016.

Det ventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag om revision af 4. hvidvaskdi-

rektiv 5. juli 2016. Kommissionen har indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil

afspejle tiltagene i handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”, og brevet af 14. april 2016 fra Tyskland, Storbritanni-

en, Frankrig, Italien og Spanien, som vil gå foran med at udveksle oplysningerne

om reelle ejere af selskaber mv. De fem lande vil igangsætte et pilotprojekt hur-

tigst muligt, som indebærer automatisk udveksling af oplysninger om reelle ejere

af selskaber mv. I erklæringen efterlyses der også udvikling af sammenkoblede

registre, som kan lette grænseoverskridende søgninger. Yderligere erklærer de fem

lande, at de vil samarbejde med OECD om at etablere en global standard på om-

rådet. Alle EU-landene har tilsluttet sig indholdet af brevet, hvilket bl.a. er afspej-

let i rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 25. maj 2016, beskrevet i samleno-

tatet om skatteundgåelsesdirektivet mv.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN den 12. februar 2016 for en nærmere gennemgang af gældende dansk ret på

området.

7. Økonomiske konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle-, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslagene i handlingsplanen samt initiativerne indeholdt i brevet

fra Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Spanien kan medføre statsfinan-

sielle konsekvenser. Det konkrete omfang vil afhænge af forslagenes nærmere

udformning og vil skulle vurderes nærmere i forbindelse med fremlæggelse og

behandling af de enkelte forslag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de konkrete forslag i givet fald kan have samfunds- og erhvervs-

mæssige konsekvenser bl.a. i form af nye indberetningsforpligtelser for banker

mv. samt udgifter til udvikling af IT-systemer. Det vil afhænge af forslagenes

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

nærmere udformning og vil skulle vurderes nærmere i takt med, at forslagene spe-

cificeres.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

Der har generelt været støtte til handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansie-

ring, og opbakning fra landene til hurtigt at se på nye tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering og hvidvask. Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene

skal være afbalancerede og proportionale.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt Kommissionens

forslag til indsats i bekæmpelsen af terrorfinansiering. Dog er det vigtigt at sikre

en balance mellem en effektiv bekæmpelse af terrorfinansiering og andre hensyn,

herunder innovation og vækst og grundlæggende rettigheder såsom retten til pri-

vatlivets fred. Samtidig skal man være opmærksom på, at de fleste lande inklusiv

Danmark endnu ikke har implementeret 4. hvidvaskdirektiv, og man har derfor

ikke haft mulighed for at vurdere effekten af de nye regler endnu.

Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt

med, at de bliver fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. februar

2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 14:

1. Resume

Nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd

Kommissionen fremlagde 21. oktober 2015 som opfølgning på ØMU-rapporten et forslag til en

EU-rådsanbefaling (”henstilling”) om etablering af nationale konkurrenceevneråd. Det neder-

landske formandskab har arbejdet på et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på ECO-

FIN 17. juni 2016. Der forhandles fortsat om anbefalingen.

Formandskabets forslag lægger op til, at eurolandene skal etablere nationale produktivitets- og

konkurrenceevneråd, men opfordrer også ikke-eurolandene til at oprette lignende råd. Rådene

skal analysere produktivitets- og konkurrenceevneudviklingen og relaterede politikudfordringer og

derigennem bidrage til gennemførelsen af strukturelle reformer på nationalt niveau, der kan

fremme produktivitet og konkurrenceevne. Rådene vil ikke være en formel del af EU-

koordineringen af den økonomiske politik, men skal spille en rolle i forhold til input til national

økonomisk politik. Rådene skal være funktionelt uafhængige af offentlige myndigheder, herunder

være i stand til at gennemføre uafhængige økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet.

Formandskabets forslag indeholder (i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag) ingen

reference til, at rådene skal bidrage med relevant information ift. løndannelsesprocessen. Det er

intentionen i både Kommissionens og formandskabets forslag, at rådene skal respektere national

praksis og nationale institutioners rolle i den nationale løndannelsesproces, men dette understreges

eksplicit i formandskabets forslag.

Danmark støtter generelt etableringen af nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd, da

rådene potentielt kan bidrage til at fremme gennemførelsen af strukturreformer i EU og dermed

generelt forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse. Tiltaget vedrører således udfordringer og

politikker, som er en generel dansk prioritet at få øget fokus på i EU-samarbejdet og i de andre

EU-lande.

2. Baggrund

Som opfølgning på ØMU-rapporten

fra 22. juni 2015 fremlagde Kommissionen

21. oktober 2015 en række kortsigtede forslag, herunder forslag til en rådsanbefa-

ling om etablering af nationale konkurrenceevneråd. Disse skal overvåge konkur-

renceevneudviklingen og foreslå politiktiltag mhp. at styrke konkurrenceevnen.

Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at eurolandene etablerede natio-

nale konkurrenceevneråd, men opfordrede også ikke-eurolandene til at oprette

lignende råd.

Kommissionens ØMU-pakke, herunder konkurrenceevnerådsforslaget, blev ind-

ledningsvist drøftet på ECOFIN 10. november 2015. Det Europæiske Råd (DER)

17.-18. december 2015 bad Rådet om at arbejde videre med Kommissionens for-

slag og afrapportere på DER d. 28.-29. juni 2016.

Rapporten om videreudvikling af ØMU’en blev udarbejdet af formændene for Kommissionen, Det Europæiske Råd,

eurogruppen, ECB og Europa-Parlamentet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 292, artikel 121 stk. 2 og artikel 136. I

henhold til TEUF artikel 136, er der kun de EU-lande, der har euroen som valuta,

der stemmer om forslaget.

3. Formål og indhold

Det nederlandske formandskab har på baggrund af de foreløbige drøftelser på

teknisk niveau arbejdet på et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på ECO-

FIN 17. juni. Der forhandles fortsat om anbefalingen.

I formandskabets forslag lægges der op til, at navnet på rådene ændres fra nationa-

le konkurrenceevneråd til nationale

produktivitets-

og konkurrenceevneråd. Ændrin-

gen af navnet skal reflektere, at rådene skal have et bredere fokus på produktivitet,

snarere end blot konkurrenceevne.

I formandskabets forslag lægges der op til, at rådene skal analysere produktivitets-

og konkurrenceevneudviklingen og relaterede politikudfordringer, og hvor pas-

sende, vurdere effekterne af politiktiltag. Rådene skal derigennem bidrage til at

styrke ejerskabet til og gennemførelsen af reformer på nationalt niveau, og dermed

bidrage til vedvarende økonomisk vækst.

Analyserne skal både forholde sig til, hvad der driver produktivitets- og konkur-

renceevneudvikling på lang sigt (bl.a. innovation og evnen til at tiltrække investe-

ringer, virksomheder og humankapital), og til hvilke faktorer, der på kort sigt kan

påvirke prisen på og kvaliteten af varer og tjenester relativt til globale konkurren-

ter.

I formandskabet forslag skal rådene ikke komme med politikanbefalinger og råd-

give om implementeringen af landeanbefalinger under det europæiske semester.

Formandskabets forslag indeholder (i modsætning til Kommissionens oprindelige

forslag) ingen reference til, at rådene skal bidrage med relevant information ift.

løndannelsesprocessen. Det er intentionen i begge forslag, at rådene skal respekte-

re national praksis og nationale institutioners rolle i den nationale løndannelses-

proces, men dette understreges eksplicit i formandskabets forslag.

Der lægges op til, at hvert land skal etablere ét produktivitets- og konkurrenceev-

neråd. Rådenes analyser skal som hovedregel være offentligt tilgængelige og de

skal udgive en årlig rapport. Landene skal have frihed til at indrette rådene efter

nationale præferencer, herunder evt. ved at udpege eksisterende institutioner som

produktivitets- og konkurrenceevneråd. Der lægges vægt på, at rådene skal være

forankret i national lovgivning el. lign. og være funktionelt uafhængige af offentli-

ge myndigheder. Rådene skal være objektive og neutrale. De skal have kapacitet til

at kommunikere deres resultater offentligt, ligesom de skal have passende adgang

til informationer til at udføre deres mandat. Udnævnelse af medlemmer skal fore-

gå på baggrund af erfaringer og kompetencer. Rådene skal være i stand til at udfø-

re økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet. Det vil være muligt for råde-

ne at konsultere relevante interessenter (fx nationale aktører eller grupper af aktø-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

rer, inkl. arbejdsmarkedets parter) og at basere sig på andre institutioners analyser,

såfremt disse er af samme høje kvalitet.

Det foreslås, at de enkelte landes nationale råd skal mødes mhp. på at udveksle

synspunkter og erfaringer. I det oprindelige forslag var der lagt op til, at Kommis-

sionen skulle have en koordinerende rolle ift. rådene, herunder sikre at rådene

også inkluderede et euroområde- og EU perspektiv i deres arbejde. I formandska-

bets forslag er Kommissionens rolle begrænset til at facilitere meningsudvekslin-

gen mellem de nationale råd, ligesom det i dag er tilfældet for de uafhængige fi-

nanspolitiske institutioner. Rådene vil ikke være en formel del af EU-

koordineringen af den økonomiske politik, men der lægges op til, at Kommissio-

nen kan anvende rådenes analyser og indgå i en dialog med de nationale råd, bl.a. i

forbindelse med de løbende såkaldte ”fact-finding” missioner som led i det euro-

pæiske semester, som de ligeledes kan og gør med andre råd og eksperter allerede i

dag.

Formandskabets forslag lægger op til, at eurolandene skal etablere nationale råd,

men opfordrer også ikke-eurolandene til at oprette lignede råd.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelsen af forslaget til en rådsanbefaling har ikke i sig selv lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser, da der formelt ikke er tale om en juridisk bindende anbefaling.

Såfremt Danmark måtte vælge at følge op på anbefalingen og oprette et nationalt

produktivitets- og konkurrenceevneråd, kan der blive behov for tilpasning af

dansk lovgivning, fx ift. etablering af et råd og fastsættelse af rådets opgaver,

rammer mv.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af anbefalingen vil ikke i sig selv indebære statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark, da der er tale om en ikke juridisk bindende anbefaling.

En eventuel oprettelse af et dansk nationalt produktivitets- og konkurrenceevne-

råd kan potentielt medføre en statsfinansiel omkostning til finansiering af det na-

tionale råd, afhængig af den konkrete løsning.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd, der leverer uafhængige analyser

af høj kvalitet, vurderes potentielt at kunne have positive samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang de bidrager til at fremme gen-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

nemførelsen af reformer, der styrker potentialet for vækst og beskæftigelse, i de

enkelte EU-lande.

8. Høring

Sagen er sendt i ekstern høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og socia-

le forhold og EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-

spørgsmål med frist 6. juni.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om det overordnede mål om at fremme gennemførelsen af

reformer, der styrker konkurrenceevne og produktivitet. Nogle EU-lande er posi-

tive over for forslaget, mens andre lande i udgangspunktet har udtrykt skepsis ift.

den konkrete merværdi af dette forslag. EU-landene ventes generelt at kunne støt-

te det nederlandske kompromisforslag på det kommende ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt etableringen af nationale produktivitets- og konkurren-

ceevneråd, da rådene potentielt kan bidrage til at fremme gennemførelsen af

strukturreformer i EU. Tiltaget vedrører udfordringer og politikker, som er en

generel dansk prioritet at få øget fokus på i EU-samarbejdet og i de andre EU-

lande. Danmark kan generelt støtte det nederlandske kompromisforslag, eller det

forslag, der kan opnås enighed om.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om etableringen af nationale konkurrenceevneråd har været forlagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 10. november 2015, i

forbindelse med drøftelsen af Kommissionens pakke med forslag til opfølgning

på ØMU-rapporten. ØMU-rapporten blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN 14. juli 2015 (skriftligt).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 16:

Øvrige emner vedr. Det Europæiske Råd 28.-29. juni

2016

1. Resume

ECOFIN ventes som forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2016 også at

drøfte øvrige emner, herunder et bidrag fra EIB til håndtering af flygtningekrisen, samt anbefa-

linger fra Kommissionen vedr. den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI).

2. Baggrund

ECOFIN ventes at drøfte øvrige emner vedr. DER d. 28.-29. juni 2016 udover

pakken med de landespecifikke anbefalinger. Der kan under disse øvrige emner

ventes at være en drøftelse af et bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) til håndtering af flygtningekrisen. Der vil muligvis også være en drøftelse af

EU’s investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer

(EFSI).

DER ventes desuden at gøre status for arbejdet med ØMU-rapporten. Der henvi-

ses i den forbindelse til de øvrige dagsordenspunkter om konkurrenceevneråd og

fælles eurolanderepræsentation i Den Internationale Valutafond (IMF).

3. Formål og indhold

EIB-bidrag til håndtering af flygtningekrisen

På DER 17.-18. marts 2016 blev EIB opfordret til at præsentere et specifikt initia-

tiv til EU’s håndtering af flygtningekrisen. DER opfordrede til, at EIB præsente-

rede sit initiativ på DER 28.-29. juni 2016.

Initiativet skal ifølge konklusionerne fra DER sikre målrettet og hurtig mobilise-

ring af yderligere finansiering til at understøtte vækst, infrastruktur og social sam-

menhørighed i EU's sydlige nabolande og Vestbalkan, hvilket skal bidrage til

håndtering af flygtningekrisen i disse lande. DER besluttede ikke en nærmere ud-

formning af initiativet, hvilket således endnu udestår.

EIB har siden DER arbejdet på at udmønte sit bidrag. EIB har fremlagt et forslag,

som blev drøftet på EIB guvernørmødet ifm. ECOFIN 25. maj 2016.

EIB foreslår overordnet et bidrag bestående af tre mulige søjler. En søjle (søjle 1)

vil kunne gennemføres inden for EIB’s nuværende mandat og ressourcer, men

kan dog ifølge Kommissionen indebære en nedprioritering af EIB’s indsats i EU’s

østlige naboskabslande. De øvrige søjler (søjle 2 og 3) forudsætter en udvidelse af

EIB’s mandat og ressourcer. Søjle 1 vil forventeligt kunne rettes mod både den

offentlige og den private sektor. Søjle 2 er primært rettet mod den offentlige sek-

tor, mens søjle 3 primært er rettet mod den private sektor. Søjle 2 og 3 vil ifølge

EIB indebære et yderligere finansieringsbehov for EIB. Omfanget heraf vil af-

hænge af bidragets udformning.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

EIB’s forslag lægger op til, at et yderligere finansieringsbehov for EIB dækkes af

EU-landene, enten fra EU-budgettet (dvs. nye penge udover dem som allerede er

allokeret til EIB’s finansielle instrumenter på EU-budgettet) eller via frivillige bi-

drag fra landene.

EIB’s forslag lægger til grund, at initiativet kan skabe yderligere EIB finansierings-

aktiviteter (EIB-lån mv.) på 6 mia. euro over de kommende fem år (2016-20). EIB

vurderer, at de 6 mia. euro i yderligere finansieringsaktivitet kan understøtte nye

investeringer i de sydlige nabolande og Vestbalkan på 15 mia. euro.

EIB vurderer, at søjle 2 og 3 indebærer behov for en udvidelse af EIB’s eksterne

lånemandat, dvs. EIB’s mandat til lave operationer uden for EU.

EIB’s bidrag drøftes fortsat, senest på EIB guvernørmødet ifm. ECOFIN d. 25.

maj 2016. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enighed om, og om

DER vil træffe nærmere beslutning om EIB’s bidrag på det kommende møde,

eller om der først vil kunne opnås enighed efterfølgende.

EU’s investeringsplan, herunder EFSI

Kommissionen har 1. juni 2016 fremlagt en meddelelse med en status for EU’s

investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EF-

SI). Det sker i lyset af, at EFSI nu har været operationel i knap ét år.

Det er hensigten, at EFSI skal skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i

perioden 2015-18 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-

budgettet samt 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EU-garantien på 16 mia. euro understøttes af en konkret hensættelse på 8 mia.

euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB kan betales i tilfælde af,

at EU-garantien til EIB aktiveres. Kompromiset mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om EFSI blev, at de 8 mia. euro til EU-garantifonden finansieres via

omprioritering af tilsammen 5 mia. euro fra EU-budgetprogrammerne Horizon

2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (2,8 mia. euro) (CEF) samt

ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia. euro).

Kommissionen konkluderer, at EFSI er på sporet og har skabt flere investeringer i

Europa. Det fremgår, at EFSI på nuværende tidspunkt har skabt investeringer for

100 mia. euro, hvor målet er 315 mia. euro. Ifølge Kommissionen har dette bidra-

get til at skabe øget vækst i Europa. Kommissionen konkluderer på baggrund

heraf, at der er brug for at udnytte momentum og styrke EFSI for at sikre fortsat

mobilisering af private investeringer.

Kommissionen fremsætter på den baggrund en række anbefalinger,

jf. boks 1.

Kommissionen lægger op til, at DER 28.-29. juni skal godkende anbefalingerne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Det anbefales særligt, at EFSI’s levetid forlænges ud over den oprindelige vedtag-

ne investeringsperiode frem til juni 2020. Kommissionen oplyser, at man vil frem-

sætte forslag herom til Rådet og Europa-Parlamentet senere i år.

Forordningen om EFSI indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal

træffe en ny beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kom-

missionen, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde

sted senest tre år efter, at EFSI er etableret, dvs. senest i juli 2018.

Boks 1

Kommissionens anbefalinger vedr. den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI)

1. EFSI skal styrkes og fortsætte efter den første investeringsperiode. I så fald vil Kommissionen fremsætte det

nødvendige lovforslag i efteråret 2016 under hensyntagen til de begrænsede ressourcer på EU’s budget.

2. De allerede afsatte midler til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal opskaleres hurtigt. Dette skal dog ske

inden for den nuværende forordning.

3. Kommissionen vil undersøge muligheden for at etablere en EFSI-lignende model for investeringer i tredjelande.

4. Simplificering af regler, således at det bliver nemmere at koble midler fra EFSI med midler fra EU’s

strukturfondsprogrammer. Dette skal særligt ske ifm. den kommende MFF-midtvejsevaluering.

5. Det investeringsrådgivende organ oprettet med EFSI (EIAH) skal styrkes for at sikre mere målrettet vejledning. Der

er allerede afsat 20 mio. euro årligt til det rådgivende organ.

6. Der vil blive tilskyndet yderligere til etablering af såkaldte investeringsplatforme.

7. EFSI skal fortsat bidrage til udviklingen af et marked for vedvarende og grønne projekter, sæligt ved at opfordre til

udviklingen af et grønt obligationsmarked.

8. Der vil fortsat være fokus på prioriteter under det indre marked, herunder vedr. offentlig-private partnerskaber

9. EU-landene opfordres til at etablere klare prioriteter, forberede konkrete investeringspojekter og opnå større brug af

finansielle instrumenter i investeringsprojekter.

Kilde: Kommissionen. De mest centrale anbefalinger er beskrevet.

Kommissionen lægger også op til, at det undersøges, hvorvidt investeringsmodel-

len for EFSI kan udvides til tredjelande.

Nogle af Kommissionens anbefalinger, fx forlængelse af EFSI’s levetid, styrkelse

af investeringsrådgivningsorganet (EIAH) og oprettelse af en EFSI-lignende mo-

del for tredjelande må forventes, hvis de gennemføres, at medføre behov for, at

der tilføres midler fra EU’s budget. Kommissionen anviser ikke et finansierings-

behov eller finansieringskilde.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

EIB’s bidrag til håndtering af flygtningekrisen vil have statsfinansielle konsekven-

ser via påvirkningen af EU-budgettet, såfremt bidraget finansieres herfra. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Det vil afhænge af bidragets konkrete

udformning og finansiering. Bidraget vil kunne have positive samfundsøkonomi-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

ske konsekvenser. Det vurderes ikke at have væsentlige erhvervsmæssige konse-

kvenser.

De initiativer som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse om investerings-

planen, herunder EFSI, vil kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser via

påvirkningen af EU’s budget. Initiativerne vil kunne have positive samfundsøko-

nomiske og erhvervsmæssige konsekvenser i det omfang, at de fremmer produkti-

ve og rentable investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Konse-

kvenserne vil skulle vurderes nærmere.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande lagde under forhandlingerne om EFSI stor vægt på, at EFSI i ud-

gangspunktet skulle være et midlertidigt initiativ (endelig levetid). Disse lande vil

derfor formentlig stille sig skeptisk over, at Kommissionen allerede nu lægger op

til, at EFSI’ levetid forlænges. Andre lande lagde under forhandlingerne vægt på,

at EFSI blev permanent og vil formentlig kunne støtte at EFSI’ levetid forlænges,

og at EFSI styrkes.

10. Regeringens generelle holdning

EIB-bidrag vedr. flygtningekrisen

Regeringen støtter på linje med DER-konklusionerne, at EIB leverer et bidrag til

håndtering af flygtningekrisen. Regeringen vil tage nærmere stilling hertil i takt

med, at det bliver konkretiseret. Der lægges generelt vægt på, at bidraget i videst

mulige omfang gennemføres på grundlag af EIB’s nuværende mandat og ressour-

cer. Denne mulighed bør afsøges grundigt. Såfremt EU-budgettet skal bidrage til

finansieringen af initiativet, bør det så vidt muligt ske via omprioriteringer fremfor

brug af EU-budgettets margin. Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU’s ud-

giftslofter respekteres.

Der lægges vægt på, at EIB bevarer sin høje kreditvurdering (AAA-rating).

EU’s investeringsplan, herunder EFSI

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens anbefalinger og vurderin-

ger vedr. EFSI. Regeringen er i udgangspunktet skeptisk overfor flere af anbefa-

lingerne, herunder forslaget om forlængelse af EFSI’s levetid.

Der er behov for at afklare og tydeliggøre konsekvenserne af anbefalingerne, her-

under konsekvenserne for EU’s budget. Regeringen lægger i den forbindelse afgø-

rende vægt på, at EU’s udgiftslofter respekteres.

Regeringen støtter, at det evalueres grundigt, hvorvidt EFSI bidrager til at skabe

nye investeringer og vækst i EU. Regeringen finder ikke, at dette endnu er til-

strækkeligt afdækket, særligt set i lyset af, at midtvejsevalueringen af EFSI først

forventes lanceret ultimo 2016. Det er for tidligt at tage stilling til, om EFSI skal

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

fortsætte efter 2020. Det bør der først tages stilling til senere i investeringsperio-

den, og det bør ske grundlag af en grundig evaluering. Det vurderes i højere grad

at svare til det aftalte mellem Rådet og Europa-Parlamentet i EFSI-forordningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.