31. maj 2016
Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (TTE-transport) den 7. juni
2016 (Til orientering)
Der afholdes rådsmøde (TTE-transport) den 7. juni 2016. Der henvises til
samlenotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. maj
2016. Sagen forelægges til orientering.
Dagsordenspunkt 1:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forslag til direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner for sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af Rådets direktiv
96/50/EC samt Rådets direktiv 91/672/EEC
Formandskabet lægger op til en generel indstilling af Rådets holdning til
Kommissionens direktivforslag. På rådsmødet forventes der at være bred
enighed om forslaget.
Forslaget omhandler medlemsstaternes gensidige anerkendelse af besætnin-
gen og førerens erhvervsmæssige kompetencer for sejlads på indre vandveje.
Danmark har ikke indre vandveje i EU-retlig forstand og er derfor ikke om-
fattet af de nuværende EU-regler for sejlads på indre vandveje. Danmark er
heller ikke omfattet af nærværende forslag, ligesom de nye regler ikke æn-
drer ved anerkendelsen af kvalifikationsbeviser udstedt efter den internatio-
nale konvention om søfarendes kvalifikationer (STCW), som vi uddanner
efter i Danmark.
Regeringen stiller sig derfor overordnet positivt over for en gensidig aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Danmark bliver ikke forpligtet
af direktivet, idet vi ikke har indre vandveje.
Sagen henhører under Erhvervs- og Vækstministeriet (Søfartsstyrelsen).