ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 294
Offentligt

TURISMEPOLITISK REDEGØRELSE

2016

1. SAMMENFATNING

Regeringen ønsker et stærkt dansk turismeerhverv, der bidrager til vækst og udvikling i

Danmark. Turismen i Danmark skaber ca. 111.500 arbejdspladser herhjemme.

Turismen er et internationalt væksterhverv, men samtidig et erhverv præget af hård

international konkurrence. Udviklingen i dansk turisme går aktuelt i den rigtige retning

med rekordhøje 49 mio. overnatninger i 2015, men dansk turisme har i de seneste år

haltet efter konkurrenterne og mistet markedsandele.

Den stærke internationale konkurrence peger på et fortsat behov for at udvikle dansk

turisme, så vækstpotentialet kan realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i

turismen.

Regeringen har derfor taget, og vil i den kommende tid tage, initiativer, der kan styrke

dansk turisme.

Regeringen vil på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum i sommeren 2016

fremlægge en national turismestrategi, der skal bidrage til at udvikle dansk turisme, så

vækstpotentialet kan realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i turismen.

Strategien skal samle aktørerne, være retningsgivende for den fælles indsats og angive

initiativer, der kan bidrage til flere turismeovernatninger, større turismeomsætning og et

bedre turismeprodukt til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark.

2. UDVIKLING OG KONKURRENCEEVNE I DANSK TURISME

2.1 Turismens økonomiske betydning i Danmark

Turismen er et vigtigt væksterhverv i Danmark, som i 2013 skabte en omsætning på 91,9

mia. kr. og 111.500 arbejdspladser.

Dansk turisme består af tre overordnede forretningsområder: Kyst- og naturturismen,

storbyturismen og møde- og erhvervsturismen. Når man bryder turismeforbruget ned på

disse forretningsområder, fremgår det, at 24 pct. blev brugt af storbyturister og 29 pct. i

forbindelse med erhvervs- og mødeturisme. 47 pct. og dermed næsten halvdelen af

turismeomsætningen kan tilskrives kyst- og naturturismen, som er det største forret-

ningsområde inden for dansk turisme.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 1 Turismeomsætningen i Danmark fordelt på forretningsområder, 2013

Kilde: Statusanalysen af turismens udvikling og konkurrenceevne, 2016.

40 pct. af det samlede turismeforbrug på 91,9 mia. kr. kan tilskrives de udenlandske

turister, som holder ferie i Danmark, mens 60 pct. skyldes danskerne selv.

De udenlandske turister spiller en væsentlig rolle for turismens værdiskabelse i Danmark.

Det skyldes, at udenlandske turister som udgangspunkt skaber et merforbrug i Danmark,

da turisterne alternativt ville have brugt deres penge i hjemlandet eller på en anden

udenlandsk feriedestination. Det samme er naturligvis tilfældet for de danskere, som

vælger at holde ferie i Danmark i stedet for i udlandet. Men for en væsentlig andel af de

danske turister vil der være tale om forbrug, som flyttes fra ét sted i Danmark til et andet

– fx fra et supermarked i hjembyen til ét i et sommerhusområde – og derfor ikke øger det

samlede forbrug i Danmark. De danske turisters forbrug spiller dog stadig en væsentlig

rolle lokalt og regionalt.

Når man opdeler de 111.500 turismeskabte arbejdspladser på forretningsområder, frem-

går det, at der i 2013 var 51.800 arbejdspladser i kyst- og naturturismen uden for de

største danske byer, mens der var 27.800 arbejdspladser i storbyturismen og 31.900

arbejdspladser i møde- og erhvervsturismen. Der er tale om arbejdspladser, som er

fordelt i hele Danmark.

2.2 Udviklingen i dansk turisme

Efter en årrække med tilbagegang er der igen vækst i dansk turisme. De nyeste tal viser,

at der i 2015 blev registreret ca. 49 mio. turismeovernatninger i Danmark. Det betyder, at

der fra 2013 til 2015 har været en vækst på 10 pct. i antallet af registrerede overnatnin-

ger, og at både 2014 og 2015 var rekordår for dansk turisme.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 2 Udvikling i alle registrerede overnatninger i Danmark 2008-2015

Kilde: Statusanalysen af turismens udvikling og konkurrenceevne, 2016, opdateret af VisitDenmark med endelige 2015-tal.

De seneste års fremgang i dansk turisme er primært drevet af en markant vækst i storby-

turismen på 53 pct. fra 2008 til 2014, samt en vækst på 9 pct. i erhvervs- og mødeturis-

men i samme periode. Antallet af overnatninger i kyst- og naturturismen har ligget stabilt

fra 2008 til 2014, men der ses en vækst på godt 3 pct. fra 2014 til 2015.

Når man opdeler overnatningstallene fra 2014 på forretningsområderne, fremgår det, at

kyst- og naturturismen med 74 pct. af alle de registrerede overnatninger også udgør det

største forretningsområde målt på overnatninger. 13 pct. af overnatninger kan tilskrives

storbyturismen og 13 pct. erhvervs- og mødeturismen.

Figur 3 Fordelingen af alle registrerede overnatninger på forretningsområde i

afrundede tal, 2014

Kilde: Statusanalysen af turismens udvikling og konkurrenceevne, 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Hvis man kigger på fordelingen af kommercielle overnatninger på regioner, så viser

tallene fra 2014, at målt på antal overnatninger er Region Syddanmark den største tu-

rismeregion med 14,5 mio. registrerede overnatninger. Herefter følger Region Hovedsta-

den med 11 mio., Region Midtjylland med 9,8 mio., Region Nordjylland med 7,2 mio. og

til sidst Region Sjælland med 4,3 mio. registrerede overnatninger.

Det hører dog med til det samlede billede, at turismeomsætningen fordeler sig anderle-

des i regionerne. Målt i omsætning er Region Hovedstaden den største turismeregion

med 42 pct. af den samlede omsætning på 91,2 mia. kr. Herefter følger Region Syd-

danmark med 20 pct., Region Midtjylland med 17 pct., Region Nordjylland med 11 pct.

og Region Sjælland med 10 pct.

Forskellene på regionernes placering i de to opgørelser skyldes, at omkring halvdelen af

turismeomsætningen skabes af turister, som ikke benytter sig af kommercielle overnat-

ningstilbud, som fx hoteller, lejede feriehuse, campingpladser mv. Det kan være endags-

turister eller turister, som overnatter i eget sommerhus eller hos familie og venner. I de

store byer vil der typisk være mange endagsturister, herunder erhvervsturister, som

skaber en betydelig omsætning. Derudover er der en tendens til, at sommerhusene

langs den jyske vestkyst udlejes mere, og dermed skaber flere kommercielle overnatnin-

ger – ikke mindst til de mange tyske turister – end sommerhusene i Region Hovedstaden

og på Sjælland, som i højere grad anvendes privat.

Dertil kommer, at døgnforbruget for erhvervsturister og storbyturister er væsentligt højere

end døgnforbruget for kyst- og naturturister, hvilket hænger sammen med, at en turist i

storbyen typisk benytter og efterspørger typer af oplevelser, som skaber større omsæt-

ning, men også kræver mere personale end de typiske turistoplevelser, som efterspør-

ges i kyst- og naturturismen, fx hotelovernatninger fremfor overnatninger i feriehus, kul-

turoplevelser fremfor naturoplevelser mv.

Figur 4 Alle registrerede overnatninger fordelt på regioner, 2014

Kilde: Statusanalysen af turismens udvikling og konkurrenceevne, 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Efterspørgselsvæksten i turismeovernatninger forventes at fortsætte. De udenlandske

overnatninger forventes at vokse med 1,5-3,5 pct. om året i de kommende år. Dansker-

nes egne overnatninger i Danmark ventes ligeledes at gå frem – dog med vækstrater,

der er en anelse lavere end de udenlandske. Samlet forventes der en gennemsnitlig årlig

efterspørgselsvækst i samlede danske og udenlandske overnatninger i Danmark på 2,6

pct. fra 2014 til 2025. Det svarer til en samlet vækst på knap 1/3 eller en vækst på 15,3

mio. overnatninger.

Hvis prognoserne for væksten i turismeefterspørgsel skal realiseres, skal der være plads

til mange nye turister. Samlet set er der kommet 37.000 flere sengepladser til siden 2008,

hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig kapacitetsvækst på 1,3 pct. Når man sammen-

holder dette med den forventede årlige vækst i efterspørgslen efter overnatninger i

Danmark på 2,6 pct., fremgår det, at der vil være behov for at øge kapacitetsvæksten

og/eller kapacitetsudnyttelsen, hvis Danmark skal imødekomme vækstforventningerne.

At der allerede i dag er begyndende kapacitetsudfordringer i dansk turisme i højsæsonen

bekræftes af turismeerhvervet, hvor blandt andet Feriehusudlejernes Brancheforening

har tilkendegivet, at der i sommeren 2016 ville kunne udlejes 3.000 flere moderne som-

merhuse, hvis de fandtes.

2.3 Dansk turismes konkurrenceevne

Når man sammenligner med de nordeuropæiske konkurrenter; Sverige, Norge, Finland,

Tyskland, Nederlandene, Storbritannien og Holland har Danmark en god markedspositi-

on målt i antallet af udenlandske turismeovernatninger. Det skyldes i høj grad, at Dan-

mark historisk set har evnet at tiltrække mange europæiske turister til landet – særligt fra

det tyske marked. De tyske turister er med 56 pct. af alle de udenlandske overnatninger

den største udenlandske turistgruppe i Danmark.

Men selvom dansk turisme igen er inde i en periode med vækst, så er den globale kon-

kurrence om turisterne hård, og væksttallene for europæiske overnatninger fra 2008 til

2014 viser, at vores konkurrentlande i gennemsnit har haft højere vækstrater i de senere

år. Det betyder, at selvom Danmark stadig har en stærk markedsposition, så har Dan-

mark over en årrække tabt vigtige markedsandele til konkurrenterne.

Figur 5 viser ti vigtige konkurrenceevneindikatorer fordelt på fire områder. Indikatorerne

tegner tilsammen et billede af dansk turismes konkurrenceevne ved at sammenligne

Danmarks performance med de syv nordeuropæiske konkurrentlande. I diagrammet er

det altid positivt at befinde sig ude mod periferien, fx viser diagrammet, at det europæi-

ske gennemsnitlige prisniveau for forbrugsvarer og serviceydelser er lavere end det

danske, da den blå streg ligger længere ude end den røde.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 5 Diagram over dansk turismes konkurrenceevne

Kilde: Statusanalysen af turismens udvikling og konkurrenceevne, 2016.

Når det gælder attraktive produkter og oplevelser, fremgår det, at selvom turisterne ge-

nerelt er godt tilfredse med deres ferieophold i Danmark, så opnår Danmark alligevel

lavere tilfredshedsscorer end konkurrenterne. Danmark er særligt udfordret i forhold til at

sikre en høj tilfredshed med overnatnings- og spisesteder samt med service og udvalg af

seværdigheder og museer, udvalg af shopping og indkøb og udvalg af kultur- og fritids-

aktiviteter.

I forhold til tilgængelighed er turisterne samlet set tilfredse med infrastrukturen til og i

Danmark, men Danmark ligger alligevel under gennemsnittet i Nordeuropa. Danmark har

dog god flytilgængelighed, hvilket særligt skyldes gode flyforbindelser til Københavns

Lufthavn.

Når det gælder forholdet mellem pris og kvalitet, fremgår det, at Danmark er et dyrt land

at holde ferie i, og at Danmark står over for en udfordring i forhold til at skabe værdi for

pengene. Der er således behov for at styrke turisterhvervets muligheder for at levere

tilstrækkelig kvalitet for pengene til turisterne. Det fremgår desuden, at Danmark generelt

har høje momssatser i forhold til det nordeuropæiske gennemsnit, mens elpriserne for

virksomheder i Danmark er lavere end gennemsnittet på trods af relativt høje elafgifter.

Forbrugerelpriserne, som blandt andet betales af turister i forbindelse med leje af som-

merhuse og ophold på campingpladser mv., er dog høje i Danmark sammenlignet med

vores konkurrenter. Danmark har desuden et højere lønniveau end konkurrenterne, men

også en bedre produktivitetsudvikling.

Diagrammet viser således samlet set, at selvom Danmark på visse områder klarer sig

godt, klarer Danmark sig flere steder dårligere end konkurrenterne i Nordeuropa. Det

indikerer, at der er behov for en samlet indsats for at styrke konkurrenceevnen i dansk

turisme, hvis Danmark skal have del i den internationale turismevækst.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

For en mere detaljeret gennemgang af turismens betydning i Danmark og dansk turis-

mes konkurrenceevne henvises til Det Nationale Turismeforums

Statusanalyse af turis-

mens udvikling og konkurrenceevne,

som blev offentliggjort marts 2016, og kan findes

på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.

3. VÆKSTINITIATIVER PÅ TURISMEOMRÅDET

Regeringen har iværksat en række vækstinitiativer til gavn for dansk turisme.

3.1 Initiativer i Vækst og udvikling i hele Danmark

Regeringen præsenterede den 23. november 2015 et samlet udspil for vækst og udvik-

ling i hele Danmark med over 120 initiativer, som blandt andet vil styrke udviklingsmulig-

hederne i dansk turisme.

Den 9. februar 2016 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti om vækst og udvikling i hele Danmark. En række af disse

initiativer vil øge mulighederne for vækst og udvikling i dansk turisme. Følgende initiati-

ver kan fremhæves.

Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer

For turister til en række danske øer er færgerne den primære transportvej, og færgerne

har derfor en central betydning for øernes udviklingsmuligheder. En nedsættelse af fær-

gepriserne vil understøtte væksten i øernes turisterhverv, og blandt andet derfor vil rege-

ringen etablere en tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring

til og fra visse småøer og ø-kommuner. Der er fremsat et lovforslag herom den 27. april

2016. Der afsættes 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. fra 2017 og frem.

Modellen indebærer blandt andet, at ordningen er målrettet de perioder, som grænser op

til skolernes sommerferie, de såkaldte ”skuldersæsoner”, hvor potentialet for øget turis-

me er størst.

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet

Adgang til internettet spiller en stadig større rolle for turisterne, der forventer at kunne

være på nettet, mens de er på ferie. Regeringen har indgået aftale om at afsætte 200

mio. kr. i perioden 2016 til 2019 til en forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje,

som foreslås rettet mod sammenhængende områder af boliger, virksomheder og/eller

sommerhuse med dårlig dækning.

Kommunerne og lokale sammenslutninger af borgere kan søge om tilskud fra puljen på

lige vilkår. Kommuner, teleselskaber og forbrugere kan på den måde finansiere udrulnin-

gen af bredbånd i deres område i fællesskab. Bredbåndspuljen er i første omgang en

forsøgsordning, som skal evalueres efter to år.

De endelige kriterier for tildeling af midler fra puljen fastsættes sammen med aftale- og

teleforligskredsen, så de første tilskud kan søges i 2016. Kriterierne forventes offentlig-

gjort, inden Folketinget går på sommerferie i 2016.

Lempet elafgift for forlystelser

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af ener-

giafgiften på el anvendt til proces. Elforbrug til forlystelser har imidlertid været opfattet

som husholdningslignende og har dermed ikke været omfattet af den lavere afgift. Det

vurderes ikke at være rimeligt, at elforbrug til forlystelser sidestilles med elforbrug i hus-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

holdningerne. Derfor ønskes forlystelser omfattet af godtgørelsen i elafgiften. Det vil

reducere forlystelsesparkernes omkostninger og styrke vilkårene for turisme.

Det skal sikres, at lempelsen er i overensstemmelse med EU-retten inden ikrafttrædel-

sen. Den lavere afgift på el for forlystelser forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017

og skønnes at indebære et mindre provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr.

årligt.

Modernisering af restaurationsloven

Restaurationslovens § 27 om alderskrav forhindrer i dag, at unge under 18 år må være

beskæftiget i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Det er derfor regeringens intention at

modernisere restaurationsloven, så unge fra 15 år må arbejde på fx familierestauranter

og cafeer. Ændringen forventes at lette arbejdstilrettelæggelsen i turismeerhvervet, der

benytter mange unge mennesker som arbejdskraft, særligt i højsæsonen. Desuden vil §

10 vedr. bevillingsperioder også blive præciseret, så bevillinger som udgangspunkt altid

er på otte år af hensyn til erhvervslivets byrder forbundet med hyppige ansøgningsrunder.

I regeringens udspil om vækst og udvikling i hele Danmark indgår en række yderligere

initiativer, som regeringen ønsker gennemført. Følgende initiativer kan fremhæves:

Liberalisering af planloven

Regeringen har lagt op til at gennemføre en liberalisering af planlovgivningen mv., som

har betydning for turismeerhvervet. Regeringen ønsker i den forbindelse en række æn-

dringer til gavn for dansk turisme:



at skabe bedre udviklingsmuligheder for turismen ved at give bedre udviklingsmulig-

heder i den nuværende kystnærhedszone, mens natur og miljø fortsat beskyttes af

fredninger mv.

at ændre reglerne om strandbeskyttelse, så virksomheder og det lokale fritids- og

foreningsliv inden for rimelige rammer kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg

ved kysterne.

at give mulighed for udlæg af nye kystnære sommerhusområder. Det vil være staten,

der skal afgøre, hvor der kan udlægges nye kystnære sommerhusområder på bag-

grund af ansøgning fra kommunerne. Kommunerne skal fortsat sikre og forbedre of-

fentlighedens adgang til kysterne.

at give mere fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret

ved, at sommerhuse i sommerhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26

uger i dag. Regeringen vil endvidere skabe enkle og gennemskuelige regler for pri-

vat boligudlejning til ferie- og fritidsformål ved at se på, hvordan reglerne i sommer-

husloven vedr. erhvervsmæssig udlejning kan moderniseres, uden at de kommer i

konflikt med sommerhusprotokollen.

at se på mulighederne for tilpasning af reglerne i campingreglementet til nye ferie-

ønsker.

at ændre i planloven, så det tillades, at ikke bare overflødiggjorte landbrugsbygnin-

ger, men også fx mejerier eller skoler kan tages i brug til anden anvendelse, herun-

der ferieboliger.

at indføre en ny styrket forsøgsordning, som giver tilladelse til, at yderligere bære-

dygtige turismeprojekter kan gennemføres.



Højere hastighedsgrænser for godkendte campingvogne

Regeringen har ligeledes taget initiativ til at gøre det lettere for blandt andet turister at

komme rundt i Danmark, idet Folketinget den 12. april 2016 har vedtaget det såkaldte

Tempo 100-lovforslag, der giver folk med campingvogne, trailere og andre påhængskø-

retøjer lov til at køre 100 km/t. på motorvejene og 80 km/t. på andre veje frem for 80 og

70 km/t.

Tempo 100-ordningen indføres efter tysk model, hvor campingvogne og trailere kan køre

op til 100 km/t. på motorvejene og op til 80 km/t. på andre veje, forudsat at de lever op til

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

en række tekniske betingelser, og er godkendt og registreret til Tempo 100-kørslen.

Ordningen træder i kraft den 1. juli 2016.

Skiltning i det åbne land

Regeringen har ligeledes taget initiativ til at igangsætte et serviceeftersyn af reglerne for

skiltning i det åbne land. Med bedre skiltning bliver det nemmere at finde vej til lokale

erhverv og turistattraktioner som overnatningsmål, spisesteder, naturområder, bade-

strande, golfbaner og lokale eller nationale seværdigheder. Dermed vil det blive lettere

for lokale erhverv og turistmål at tiltrække besøgende, og det vil understøtte muligheder-

ne for udvikling i landdistrikterne. Arbejdet er igangsat, og der forventes afrapporteret

sommeren 2016.

3.2 Opfølgning på aftale om vækstplan for dansk turisme

Der blev i juni 2014 indgået en bred politisk aftale om en vækstplan for dansk turisme.

Aftalen blev indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Med

aftalen var der enighed om at gennemføre en række konkrete initiativer for at skabe

vækst og beskæftigelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til Danmark. Herudover

indgik Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti aftale om, at der iværksættes en forsøgsordning til fremme af den fysi-

ske udvikling af kyst- og naturturismen. Regeringen har fulgt op på de aftalte initiativer.

Følgende initiativer kan fremhæves.

Bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats

Lov om dansk turisme blev vedtaget den 2. december 2014 og trådte i kraft den 1. januar

2015.

Efterfølgende er Det Nationale Turismeforum, Dansk Turismes Advisoryboard og de tre

udviklingsselskaber for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og Dansk

Erhvervs- og Mødeturisme etableret. Der er tillige i september 2015 stiftet to partnerska-

ber for Vestkystturisme og Østkystturisme. Begge sekretariatsbetjenes af Dansk Kyst- og

Naturturisme.

Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og koordinere den offentlige turisme-

fremmeindsats i Danmark. Til fremme af det formål skal der blandt andet udarbejdes en

national turismestrategi, som skal fastlægge de centrale prioriteter og mål for dansk

turisme, indsamle viden om turisme og udarbejde en større årlig analyse af turismens

udvikling. Dansk Turismes Advisoryboard har til formål at rådgive Det Nationale Turisme-

forum.

Det Nationale Turismeforum udgav den første statusanalyse af turismens udvikling og

konkurrenceevne i marts 2016. Arbejdet med den nationale strategi for dansk turisme er

igangsat og forventes præsenteret af regeringen i sommeren 2016.

De tre udviklingsselskaber for turisme har blandt andet til opgave at udvikle dansk turis-

me inden for henholdsvis kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt stor-

byturismen med udgangspunkt i den nationale strategi for dansk turisme.

Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) har i 2015 udarbejdet en udviklings-

strategi, der skal danne grundlag for konkrete initiativer til fremme af dansk erhvervstu-

risme frem mod 2020. Strategiens vision er, at Danmark konsoliderer sig blandt verdens

20 foretrukne destinationer for afviklingen af internationale kongresser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Dette vurderes at kræve ca. 20 pct. vækst i antallet af kongresser på landsplan over de

kommende år.

Dansk Storbyturisme, som er et samarbejde mellem København, Aarhus, Odense og

Aalborg, er forankret hos Wonderful Copenhagen. Dansk Storbyturisme har i 2015 udar-

bejdet en strategi, der sætter overordnet retning for den fælles udvikling af storbyturis-

men med udgangspunkt i fem overordnede indsatsområder: Tilgængelighed, internatio-

nalisering, digitalisering, kendskab og markedskendskab samt viden- og kompetenceud-

vikling.

Dansk Kyst- og Naturturisme har i 2015 udarbejdet en udviklingsstrategi, der har fokus

på at tiltrække flere turister fra nærmarkederne ved at udvikle 8-10 stærke destinationer

med signaturoplevelser, tiltrækning af investeringer til produktfornyelse, og at de to part-

nerskaber for Vestkystturisme og Østersøturisme samler værdikæderne og udvikler

destinationerne. På baggrund af strategien er der udarbejdet en handlingsplan.

Udvikling af kvalitetsstandard

Et løft i service- og kvalitetsniveauet i dansk turisme kan være med til at skabe fremtidig

vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet. Der er i et samarbejde mellem Dansk Stan-

dard og turismeerhvervet udviklet en standard for dansk kvalitetsturisme. Standarden

forventes at blive præsenteret i september 2016.

Digital booking-platform

Det arbejdes med at gøre det danske udbud af oplevelser inden for natur-, kultur- og

friluftsaktiviteter lettilgængeligt og attraktivt for turister. Bookingportalen oplevdanmark.dk

(Denmark Direct), der er forankret i VisitDenmark, er lanceret, og udviklingen af indhold

foregår fortsat, herunder også sprogversionering.

Internationale journalister og Danmark som rejsemål

Der har frem til udgangen af 2015 været gennemført et presseinitiativ med det formål at

tiltrække flere udenlandske journalister til Danmark, som kan være med til at formidle

historier og positiv omtale af Danmark som rejsemål i udenlandske medier. Der er med

støtte fra initiativet blevet gennemført 19 presseture med mere end 100 udenlandske

mediefolk i Danmark, som har ført til mere end 150 artikler og 5-10 radio/tv-indslag samt

omtale på sociale medier mv.

H.C. Andersen skal tiltrække flere udenlandske turister

Der er etableret et H.C. Andersen partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet,

København og Odense kommuner, som har undersøgt muligheden for et besøgscenter i

Langeliniepavillonen. Det har dog vist sig for dyrt at etablere besøgscenteret i Langeli-

niepavillonen. Der ses derfor på, om der evt. kan afsøges en alternativ løsning, som er

mindre omkostningskrævende.

Kulturoplevelser målrettes udenlandske turister

Gennem CulturePlus-projektet er der i 2014 til 2015 oprettet et nationalt samarbejde

mellem kultur- og turismeaktørerne i Danmark, der sammen skal producere viden om

kulturturisterne, samt udvikle det danske kulturturismeprodukt og gøre produktet mere

attraktivt og let tilgængeligt for udenlandske turister. I december 2015 blev der blandt

andet givet i alt 2,8 mio. kr. i støtte under initiativet til seks konkrete projekter, der vil give

nye, spændende oplevelser for kulturturister i hele Danmark. Projekterne har blandt

andet fokus på udvikling og markedsføring af vikingeattraktioner, maritim kulturarv og

design og arkitektur, kultur og kyst samt gastronomi og kultur. Projektet afsluttes i 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Danmark markedsføres ved internationale events i udlandet

For at styrke det internationale kendskab til Danmark og skabe interesse for danske

styrkepositioner opstilles i forbindelse med OL i Rio de Janeiro 2016 en 300 m

pavillon

på Ipanema-stranden. Pavillonen skal være afsæt for at promovere dansk erhvervsliv,

kultur, sport og turisme. VisitDenmark står sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet i

spidsen for projektet, der er støttet af en række private fonde og virksomheder.

Udvidelse af fleksboligordningen

Den 17. december 2015 vedtog Folketinget erhvervs- og vækstministerens lovforslag

L51 om ændring af planloven og boligreguleringsloven (udvidelse af fleksboligordningen).

Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2016. Udvidelsen giver fleksboligejere større

sikkerhed for boligens langsigtede anvendelsesmuligheder, og gør det dermed mere

attraktivt at erhverve en bolig på landet til fritidsformål.

Forsøgsordningen for kyst- og naturprojekter

Regeringen har i oktober 2015, på baggrund af projektansøgninger fra 36 kommuner,

givet forsøgstilladelse til ti projekter rundt om i Danmarks kystkommuner. Erhvervs- og

vækstministeren og miljø- og fødevareministeren præsenterede den 30. oktober 2015 ti

projekter, der får en forsøgstilladelse.

Projekterne er spredt geografisk i landet, og dækker over feriecentre i Søndervig, på

Nordals og på Møn, et besøgscenter ved Stevns Klint, nye strandaktiviteter på Norddjurs,

skabelsen af et nyt attraktivt badehotel i Løkken, en ny strandpark ved Blåvand, nye

strandaktiviteter og et nyt hotel i Gilleleje, safarihytter i Knuthenborg Safaripark og nye

faciliteter for havsport i forbindelse med et hotel i Svendborg.

Samlet set berører forsøgsprojekterne under 0,2 pct. af den danske kystlinje og indebæ-

rer investeringer på over 4 mia. kr., såfremt de realiseres. Det er nu op til investorer og

de involverede virksomheder mv. at få realiseret projekterne, herunder tilvejebringe den

nødvendige finansiering. Projekterne vil, når de gennemføres, bidrage lokalt til ny vækst

og arbejdspladser.

3.3 Andre initiativer

Regeringen har i tillæg til ovenstående taget følgende initiativer, der styrker dansk turis-

me.

Afskaffelse af PSO

Regeringen har i maj 2016 fremlagt forslag om afskaffelse af PSO-afgiften. De danske

virksomheders elregning lettes i gennemsnit med ca. 25 pct. ved en omlægning af PSO-

afgiften til finansloven. Omlægningen vil også gavne dansk turismes konkurrenceevne,

da el er den energiform, som har størst økonomisk betydning for blandt andet hoteller,

feriehuse, restauranter og attraktioner.

Tour de France

Det er besluttet at byde på et dansk værtskab for Tour de France i 2019 eller senere

under temaet, “The greatest cycling race in the world meets the best cycling city in the

world”. Et bud forventes overrakt i forsommeren 2016 og vil omfatte, at holdpræsentation,

prolog og to etaper afvikles i Danmark, den såkaldte ”Grand Départ”. De offentlige

aktører, der står bag et ønske om at få Tour de France til Danmark, er, udover staten,

København, Roskilde, Odense, Vejle og Sønderborg kommuner samt Region Hovedsta-

den, Region Sjælland og Region Syddanmark.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Turismepolitisk redegørelse 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Forskning og innovation i turismeerhvervet

Der er desuden med finansloven for 2016 afsat 10 mio. kr. i regi af Innovationsfonden

målrettet forskning- og innovation i turismeerhvervet inden for nye områder som digitali-

sering og mobil teknologier samt fødevarer og gastronomi. Midlerne er særligt målrettet

kystturisme og turisme i Danmarks landdistrikter og småøer.