ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Høring af forslag til lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 29
Offentligt

[Fremsat den d. xx. februar 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]

Forslag

til

Lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om

sikkerhed til søs og forskellige andre love

(Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet, styrket

sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland og større maritime anlægsprojekter, forsikring i forbindelse med

vragfjernelse og effektivisering af dykkerområdet m.v.)

§1

I lov om søfarendes ansættelsesforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014, som

ændret ved § 3 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, § 4 i lov nr. 724 af 25. juni 2014 og lov nr. 740 af 1.

juni 2015, foretages følgende ændringer:

I lovens

fodnote

indsættes efter »(EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50)«: », og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af

flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold

af 2006 (EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 1-4)«.

§ 10 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »hygiejne«: »og fornøden lægebehandling«.

§ 10 a, stk. 4, ophæves.

§ 42, stk. 1,

affattes således:

»Såfremt en skibsofficer, der har været uafbrudt beskæftiget i samme rederi i 12 eller 17 år, opsiges,

skal rederen ved officerens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders

løn.«

§ 42, stk. 2-4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Høring af forslag til lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 49, nr. 25

ændres »§ 61 og« til »§ 61,«, og i

§ 49, nr. 26

ændres »§ 73 a.« til: »§ 73 a og«.

§ 49

indsættes som nyt nr.:

»27) § 73 c.«

§ 73 a

affattes således:

»73

Rederen skal tegne en af Søfartsstyrelsen godkendt forsikring eller stille anden tilsvarende

finansiel sikkerhed, der dækker skibsførerens og de søfarendes krav over for rederiet og

arbejdsgiveren, hvis denne er en anden end rederiet, i tilfælde, hvor en søfarende bliver efterladt.

Stk. 2.

En søfarende anses som efterladt, såfremt rederen i strid med sine forpligtelser efter

ansættelseskontrakten, herunder den kollektive overenskomst, som måtte finde anvendelse, eller

nærværende lov

1) undlader at dække den søfarendes hjemsendelsesomkostninger,

2) har efterladt den søfarende uden det fornødne til underhold eller økonomisk støtte, eller

3) på anden måde ensidigt og uberettiget har afbrudt forbindelsen med den søfarende, herunder

hvis den søfarende ikke har modtaget løn i mindst 2 måneder.

Stk. 3.

Den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, skal dække

1) den søfarendes grundlæggende behov, indtil den søfarende er kommet hjem, herunder

forplejning, sikring af varme, elektricitet, kommunikation, hygiejne og nødvendig

lægebehandling m.v., hjemrejseomkostninger samt andre rimelige udgifter, som er en følge

af, at den søfarende er blevet efterladt, og

2) fire måneders udestående løn og andet vederlag m.v., som den søfarende er berettiget til som

følge af ansættelsesforholdet, i det omfang disse krav ikke er omfattet af dækningen fra

Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, herunder om

dækningsgrænser, mulighed for at gøre kravet gældende direkte over for stilleren af den finansielle

sikkerhed m.v. og om, at sikkerheden ikke skal omfatte krav, som er omfattet af offentlige sociale

sikringsordninger, der dækker de søfarende, og ordninger, der gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af

arbejdsgiverens insolvens.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministen kan træffe beslutning om, at den i § 10 a, stk. 3, nævnte pulje

udgør finansiel sikkerhed til dækning af udgifter, som er omfattet af stk. 3, nr.1.

Stk. 6.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udfærdigelse af certifikater eller anden

dokumentation for den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, og om opslag heraf på skibet.

Efter § 73 b indsættes:

§ 73 c.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fri hjemrejse med

underhold efter § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§ 11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og 30, § 48,

stk. 2, og § 49.

§ 73 d.

Søfartsstyrelsen kan efter aftale med Arbejdsskadestyrelsen fastsætte regler om

certificering eller anden dokumentation for beskyttelse af de søfarende efter arbejdsskadeloven og

om opslag heraf på skibet.

10.

§ 74, stk. 1

ændres »loven og de regler, der er udstedt i medfør af denne« til: »loven, de

regler, der er udstedt i medfør af loven, og aftalen, der er indgået mellem European Community

Shipowners’ Association (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (EFT) om

konventionen om søfarendes ansættelsesforhold af 2006«.

§2

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som ændret ved § 5 i

lov nr. 1384 af 23. december 2012, § 3 i lov nr. 618 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 724 af 25. juni

2014, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af

23. april 2009 om havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 57-100).«: »Ifølge

artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Loven indeholder

bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre

vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 1-

16.«

§ 17, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fører kontrol med navigationssystemer og afmærkning og

kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 20 a, stk. 1,

ændres »og 471« til: », § 471 og 500 a«.

overskriften

til kapitel 9 indsættes efter »tilbageholdelser«: »m.v.«.

§ 24

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for tilsynsarbejde, der

foretages i medfør af loven i forbindelse med udvinding og transport af råstoffer i Grønland.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 24, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

Efter

§ 27

indsættes:

»Kapitel 11 a

Sikkerhed ved anlægsprojekter m.v.

§ 27 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bygherrer for anlægsprojekter,

der foregår helt eller delvist til søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er forbundet med projektet,

bliver udført i overensstemmelse med loven og de regler, som er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætte

regler om, at selskaber, som har opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i Grønland, skal medvirke

til, at aktiviteter i forbindelse med udvindingen og transport af råstoffer, som er omfattet af denne

lov, bliver udført i overensstemmelse med loven og de regler, som er udstedt i medfør af loven.«

§3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 599 af

24. juni 2005, § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 249 af21. marts 2012, § 1 i lov nr. 1384

af 23. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 740 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 43, stk. 1,

ændres: »indbringes for landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende

skibs rederi er hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, regnet fra den dag, da afgørelsen er

meddelt vedkommende« til: »indbringes,

1) hvis skibets rederi er hjemmehørende i Danmark, for landsretten i den landsretskreds, hvor

rederiet er hjemmehørende, eller

2) hvis skibets rederi er hjemmehørende uden for Danmark, for Østre Landsret.

Afgørelsen skal indbringes for den pågældende landsret inden for en frist af 14 dage, regnet fra den

dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende«.

§ 167, stk. 2,

ophæves.

§ 168

affattes således:

»§

168.

Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk flag, og som har en bruttotonnage på 20

og derover, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti, der dækker ejerens ansvar i

medfør af dette kapitel, og et certifikat, hvis skibet har en bruttotonnage på 300 og derover, jf. §

170, for at gå i fart. Forsikringssummen kan begrænses til ansvarsgrænsen i § 175.

Stk. 2.

En forsikring for et skib med en bruttotonnage på 300 eller derover skal for at kunne

godkendes opfylde følgende krav:

1) Forsikringen må kun kunne ophøre

a) ved udløbet af den gyldighedsperiode, som fremgår af certifikatet, jf. § 169, eller

b) tidligst ved udløbet af 3 måneder fra det tidspunkt, hvor forsikreren har meddelt

Søfartsstyrelsen, at forsikringen vil ophøre.

2) Ethvert krav om erstatning for omkostninger skal kunne rettes direkte til forsikreren.

Forsikreren skal i disse tilfælde kunne påberåbe sig de samme indsigelser, som den

registrerede ejer ville kunne, hvis kravet var blevet rettet mod ejeren. Forsikreren må dog

ikke kunne påberåbe sig den registrerede ejers konkurs, likvidation eller ophør.

Stk. 3.

En forsikring for et skib med en bruttotonnage på 20 eller derover, men mindre end 300,

skal opfylde de krav, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra b, og nr. 2.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om forsikring og garanti, herunder om, hvilke

krav forsikringen og forsikreren skal opfylde, for at forsikringen kan godkendes.«

Efter § 170 indsættes i kapitel 8 a:

»§

170 a.

For skibe eller vrag gælder §§ 164 – 170 tilsvarende, når skibet eller vraget bugseres.

Stk. 2.

Ved bugsering af andre genstande end skibe og vrag, eller ved bugsering af skibe og vrag

mindre end de i §§ 164 – 170 fastsatte grænser, er den, der har bestilt bugseringen, ansvarlig for

omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning,

når genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes, strander, synker

eller driver til søs eller lignende på dansk territorium. Bestilleren skal tegne en forsikring eller stille

anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for omkostningerne. Bestilleren er

samtidig forpligtet til at sikre, at slæbet er sødygtigt.

Stk. 3.

Den, der bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand på dansk territorium vil kunne

gøres ansvarlig for omkostningerne efter stk. 1 og 2, hvis det efter forudgående undersøgelse er

fastslået, at den, der er ansvarlig i medfør af stk. 1 eller 2, ikke kan dække omkostningerne, jf. dog

stk. 5.

Stk. 4.

Den, der udfører bugseringen, skal tegne en godkendt forsikring eller stille anden

tilsvarende finansiel sikkerhed, der dækker ansvaret i medfør af stk. 3.

Stk. 5.

Ansvaret efter stk. 3 kan begrænses til det bugserende skibs ansvarsgrænse efter kapitel 9.«

§ 202, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »bidragspligt«: », herunder om forpligtelse til at indsende

en revisorerklæring om rigtigheden af de indberettede oplysninger«.

Efter

§ 500

indsættes i

afsnit 6:

»Kapitel 18 a.

Sikkerhed ved anlægsprojekter

§ 500 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bygherrer for anlægsprojekter,

der foregår helt eller delvist til søs, skal påse, at der for skibe, der medvirker i projektet, er tegnet

forsikring eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med §§ 153, 168, 186, 197, 198 og 403 a – 403

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan, efter forhandling med Grønlands Selvstyre, fastsætte

regler om, at selskaber, som har opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i Grønland, skal påse, at der

for skibe, der medvirker med udvindingen og den efterfølgende transport af råstoffer, er tegnet

forsikring eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med §§ 153, 168, 186, 197, 198 og 403 a – 403

c.«

§ 514, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 168, stk. 1 og 2,« til: »§ 168, stk. 1, § 170 a, stk. 2 og 4,«.

§ 515 b,

ændres »§§ 153, 186, 197, 198, 403 a, 403 b, 403 c og 471« til: »§ 153, § 170 a, stk. 2

og 4, §§ 186, 197, 198, 403 a-403 c, 471 og 500 a«.

§4

I lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. bekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2014,

foretages følgende ændring:

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere

klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne at

foretage syn af dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, som nævnt i stk. 1.« Stk. 2 bliver herefter

stk. 3.

§5

I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigsfart kan Søfartsstyrelsen i stedet for

udstedelse af certifikat efter stk. 1 fastsætte regler om besætningen for grupper af skibe.«

§ 6, stk. 2,

ændres i skemaet med titlen

Øvrige skibe

»Styrmand af 1. grad (STCW-regl. III/3

as Chief Mate)« til: »Styrmand af 1. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate)«.

§ 13, stk. 1,

ændres », jf. lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i

Danmark« til: » i henhold til lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark«.

Efter

§ 26

indsættes:

»Kapitel 9 a.

Sikkerhed ved anlægsprojekter mv.

§ 26 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bygherrer for anlægsprojekter,

der foregår helt eller delvist til søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er forbundet med projektet,

bliver udført i overensstemmelse med loven og de regler, som er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætte

regler om, at selskaber, som har opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i Grønland, skal medvirke

til, at aktiviteter i forbindelse med udvindingen og transport af råstoffer, som er omfattet af denne

lov, bliver udført i overensstemmelse med loven og de regler som er udstedt i medfør af loven.«

§6

Ikrafttræden

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

§ 1 træder i kraft den 1. januar 2017.

§7

Territorial gyldighed

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

§§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 3 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske

forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund

1.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af

ansættelsesforholdet

1.2. Styrket sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland og større maritime anlægsarbejder

1.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse

1.4. Effektivisering af dykkerområdet

1.5. Andre justeringer på søfartsområdet

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af

ansættelsesforholdet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Styrket sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland og større maritime anlægsarbejder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Effektivisering af dykkerområdet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Andre justeringer på søfartsområdet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund

Formålet med lovforslaget er at styrke efterladte søfarende økonomiske stilling og styrke sikkerheden til

søs i forbindelse med større maritime anlægsprojekter og projekter med råstofudvinding i Grønland.

Formålet er desuden at gennemføre lettelser og effektiviseringer for de maritime erhverv vedr. vragfjernelse,

og syn af dykkermateriel.

Lovforslaget gennemfører endvidere andre mindre justeringer på søfartsområdet.

1.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet

Lovforslaget gennemfører de seneste ændringer til konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC) fra

2014 i lov om søfarendes ansættelsesforhold.

FN's Internationale Arbejdsorganisation, ILO, har på den internationale arbejdskonference (ILC) i 2014 på

baggrund af et fælles forslag fra redernes og de søfarendes organisationer vedtaget ændringerne til

konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC).

Medmindre Danmark skal afvise ændringerne, skal ændringerne i konventionen om søfarendes

arbejdsforhold (MLC) være godkendt af Folketinget senest den 18. juli 2016 og i henhold til konventionen

være gennemført i dansk ret senest januar 2017.

Ændringerne består dels i en udvidelse af kravene om finansiel sikkerhed for efterladte søfarende til også

at omfatte situationer, hvor den søfarende i en periode på to måneder eller derover ikke har modtaget løn.

Den finansielle sikkerhed skal dække de personer, som omfattes af konventionen, dvs. såvel skibsførere som

de søfarende. Der skal udover de nuværende regler om sikkerhed for rederens forpligtelse til at sikre

hjemrejse med underhold nu også stilles sikkerhed for opfyldelsen af efterladte søfarendes øvrige

grundlæggende behov, indtil de er kommet hjem, samt for udestående krav på løn og andet vederlag, som

skibsføreren og de søfarende har i medfør af ansættelsesforholdet. Den finansielle sikkerhed skal mindst

dække fire måneders udestående krav på løn og andet udestående vederlag m.v., herunder løn under sygdom,

krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse

af arbejdsforholdet, pensionsbidrag samt feriegodtgørelse, dog også begrænset til 4 måneder. Sikringen af

skibsførerens og de søfarendes grundlæggende behov, hvis de bliver efterladt, omfatter midler, som kan sikre

den efterladte søfarendes hjemrejse og underhold, herunder mad, tøj, om fornødent overnatning,

drikkevandsforsyning, fornødent brændstof til at overleve om bord på skibet, nødvendig lægebehandling

samt andre rimelige omkostninger, indtil den efterladte søfarende kommer hjem. Der skal endvidere om

bord på skibene forefindes certifikater eller anden dokumentation fra garantistillerne. Der henvises til

ændringerne i "2.5 - Hjemsendelse" i konventionen.

Konventionsændringerne indebærer ingen udvidelse af rederiernes materielle forpligtelser over for de

søfarende, men alene en sikring af, at de allerede eksisterende forpligtelser opfyldes. Ændringerne indebærer

bl.a., at den danske stat som noget nyt skal sikre, at der etableres et finansielt sikkerhedssystem, der sikrer

betaling af udestående lønkrav m.v. for alle søfarende på danske skibe.

Desuden præciseres konventionens gældende krav om finansiel sikkerhed for søfarendes rettigheder i

forbindelse med arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme, og der fastsættes et nyt krav om, at der skal

foreligge dokumentation for den finansielle sikkerhed om bord på skibene. Der henvises til ændringerne i

"4.2 - Redernes ansvar" i konventionen. På samme måde, som de andre rettigheder, der er omtalt i MLC, vil

kravet om finansiel sikkerhed skulle indgå i MLC-certifikatet og vil også være genstand for kontrol, ikke kun

af flagstaten dvs. Danmark for så vidt angår dansk flagede skibe, men også i forbindelse med

havnestatskontrol over for skibe, som ikke fører dansk flag.

1.2. Styrket sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland og større maritime anlægsprojekter

Med lovforslaget forbedres sikkerheden på skibe, der anvendes ved større maritime anlægsprojekter i

danske farvande fx etablering af havvindmølleparker og brobyggeri, samt på skibe, der anvendes i

forbindelse med udvinding og transport af råstoffer i Grønland.

Sikkerheden forbedres ved, at bygherrerne får et medansvar for at sikre, at der sker en planlægning og

koordination af de foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til sikkerheden, sundheden og

forureningsforebyggelsen på de skibe, som medvirker ved større entreprenørarbejder til søs.

De nye regler skal supplere arbejdsmiljøloven og vil derfor kun gælde i det omfang, forholdet ikke allerede

er reguleret i arbejdsmiljøloven.

Endvidere indføres hjemmel til at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre

kan fastsætte regler, som pålægger de selskaber, som har opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i Grønland,

at medvirke til, at søsikkerhedslovgivningen bliver overholdt på de skibe, som anvendes i forbindelse

udvindingen og transport af råstoffer i Grønland.

1.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse

Bestemmelserne om bugseringsselskabers ansvar og forsikringspligt justeres for at forbedre selskabernes

forsikringsmuligheder. Reglerne justeres, så den, der foretager en bugsering, alene er ansvarlig for udgifter

til en eventuel vragfjernelse af det bugserede, såfremt den, der har bestilt bugseringen, ikke har tegnet den

lovpligtige vragfjernelsesforsikring og ikke selv er i stand til at dække omkostningerne.

1.4. Effektivisering af dykkerområdet

Lovforslaget indebærer, at synsvirksomheden på dykkerområdet effektiviseres ved, at erhvervs- og

vækstministeren får mulighed for at autorisere klassifikationsselskaber m.v. til at foretage lovpligtige syn af

dykkermateriel. Ordningen svarer til den gældende autorisationsordning for syn af skibe i henhold til lov om

sikkerhed til søs.

1.5. Andre justeringer på søfartsområdet

Lovforslaget indeholder en række andre mindre ændringer af søfartslovgivningen. Der er tale om følgende:

Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse

Reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse justeres, så reglerne svarer til de ændringer, der blev

gennemført i funktionærloven ved lov nr. 52 af 27. januar 2015. Efter lovforslaget vil skibsofficerer ikke –

som i gældende ret – være afskåret fra at opnå fratrædelsesgodtgørelse i situationer, hvor officeren ved

fratrædelsen oppebærer folkepension eller alderspension.

Justering vedr. virksomheders indberetning til Den Internationale Fond for Olieskadeerstatning (IOPC)

Der indføres pligt for de virksomheder, der efter gældende ret skal indsende en årlig olierapport til de

internationale olieskadeerstatningsfonde, IOPC, til at medsende en revisorerklæring om rigtigheden af

oplysningerne i olierapporten. Det drejer sig om de virksomheder, der på årsbasis modtager mere end

150.000 tons tung olie transporteret ad søvejen og derfor i henhold til søloven skal indsende en årlig

olierapport til IOPC. IOPC yder erstatning til ofre for skader forårsaget af olieforurening fra tankskibe.

Erstatningen finansieres ved, at oliemodtagere i alle IOPC-medlemsstaterne bidrager til fonden.

Olierapporterne, der sendes via Søfartsstyrelsen til IOPC, bruges til beregningen af virksomhedernes bidrag

til fonden. Da de danske myndigheder skal kontrollere, om oplysningerne er korrekte, indføres nu krav om

dokumentation for, at oplysningerne i olierapporterne er rigtige. Dette sker ved, at virksomhederne sammen

med olierapporten skal indsende en revisorerklæring.

Justering af regler om skibsregistrering

Det præciseres desuden, for hvilken landsret Skibsregistrators afgørelser i henhold til søloven skal

indbringes i tilfælde, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende uden for Danmark.

Der gennemføres desuden mindre tekniske justeringer af lov om skibes besætning og lov om sikkerhed til

søs.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet

2.1.1. Gældende ret

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere sømandsloven) gennemfører FN's Internationale

Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), der blev vedtaget på ILO’s

søfartskonference i 2006. Loven omfatter mange aspekter af søfarendes ansættelsesforhold, herunder

indgåelse af ansættelsesaftaler, ret til fri hjemrejse, hviletid m.m. Dele af konventionen er dog gennemført

ved anden lovgivning. Dette gælder bl.a. konventionens krav om erstatning ved arbejdsskader og

arbejdsbetingede sygdomme, der i Danmark er omfattet af arbejdsskadelovgivningen.

2.1.1.1. Sikring af den søfarendes grundlæggende behov

Søfartsstyrelsen kan yde tilskud bl.a. til underhold og hjemsendelse af personer, som er efterladt på danske

skibe som følge af rederiets misligholdelse af deres ansættelseskontrakt, jf. § 10 a, stk. 1, i lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v. Der er i henhold til § 10 a, stk. 3, afsat en særlig pulje på finansloven bl.a. til

dækning heraf. På finansloven for 2015 udgør puljen 1,2 mio. kr. Lægebehandling er ikke nævnt eksplicit

under de udgifter til underhold, der kan ydes tilskud til efter bestemmelsen i § 10 a, stk. 1. Det vurderes dog,

at lægeudgifter er omfattet af den gældende bestemmelse.

Rederen har efter lovens § 73 a, stk. 1, pligt til at stille finansiel sikkerhed for de hjemrejser med

underhold, som rederen skal betale, men ikke for de øvrige forpligtelser i forbindelse med sikring af de

søfarendes grundlæggende behov fx olie til opvarmning og mad om bord. Der er i loven hjemmel til, at

ministeren kan beslutte, at den afsatte pulje kan tjene som finansiel sikkerhed for rederens pligt til at betale

hjemrejse med underhold. Det er ved bekendtgørelse fastsat, at redernes pligt til at stille sikkerhed for

udgifterne til hjemrejse med underhold anses for opfyldt med afsættelsen af puljen på finansloven.

Udgifterne til søfarendes lægehjælp, lægemidler, visse tandlægebehandlinger, sygehusbehandling m.v.

dækkes af den særlige sygesikringsordning for søfarende m.v. inden for de rammer, som er fastsat ved

bekendtgørelse nr. 1331 af 5. december 2006. Rederens udgifter refunderes af staten, men arbejdsgiveren har

en udlægspligt. Ordningen omfatter også søfarende, som er blevet efterladt. Betaler arbejdsgiveren ikke, kan

den søfarende selv ansøge om refusion af udgifterne hos Søfartsstyrelsen.

Konventionsændringerne medfører ingen ændring af redernes materielle forpligtelser over for de

søfarende, men skal alene sikre, at der er et økonomisk grundlag for, at de kan opfyldes.

2.1.1.2. Sikring af søfarendes løn og andet vederlag m.v.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. indeholder ingen bestemmelser om sikkerhedsstillelse for

søfarendes udestående lønkrav m.v., men skibsføreren og andre søfarende har i medfør af søloven søpanteret

i skibet for deres krav på hyre og andet vederlag.

Lønmodtagernes Garantifond giver endvidere arbejdstagere finansiel sikkerhed for lønkrav i tilfælde af

rederens konkurs og visse andre former for insolvensbehandling. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

indeholder ingen særregler vedrørende søfartsforhold.

Lønmodtagernes Garantifond dækker de ansattes krav på løn og andet vederlag, erstatning og godtgørelse

for afbrydelse af arbejdsforholdet, som i tilfælde af konkurs ville være tillagt fortrinsret efter bestemmelserne

i konkursloven. Fonden dækker inden for en beløbsgrænse på 160.000 kr., ved rekonstruktionsbehandling

dog 80.000 kr. og begrænset til maksimalt 3 måneders løn.

Det er en forudsætning for fondens dækning, at der er en ansættelsesmæssig tilknytning til Danmark. Dæk-

ning fra fonden efter lovens almindelige regler forudsætter, at arbejdsgiveren har hjemsted her i landet, eller

har etableret en filial eller et andet fast driftssted her i landet, hvortil arbejdstageren er knyttet. Det er ikke

tilstrækkeligt, at den pågældende har udført arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver, eller at den

pågældende har arbejdet på et dansk skib. Det forhold, at en anden dansk virksomhed end arbejdsgiveren

hæfter for ubetalte lønkrav efter bestemmelser i loven om kædeansvar, indebærer heller ikke, at krav imod

den pågældende virksomhed bringes ind under fondens dækningsområde.

Loven om Lønmodtagernes Garantifond indeholder i § 1, stk. 2, en supplerende særregel vedr.

virksomheder, der virker i flere EU/EØS medlemsstater. Reglen gennemfører bestemmelser i direktiv

2002/74/ EF om fordelingen, når flere medlemsstaters garantiordninger er i spil. Fonden dækker også

lønmodtagers krav imod sådanne virksomheder, der er insolvente, såfremt lønmodtageren sædvanligvis

udførte sit arbejde i Danmark. Bestemmelsen indebærer imidlertid, at besætningsmedlemmer på skibe under

dansk flag, hvis lønkrav ellers ville være omfattet af den danske garantifond, vil blive henvist til at søge

dækning i et andet EU/EØS lands fond, såfremt den pågældende har gjort tjeneste på et skib, som

sædvanligvis sejler i én anden medlemsstats farvand. Tilsvarende vil arbejdstagere på skibe under et flag fra

et andet EU land også kunne gøre deres krav gældende over for den danske lønmodtagergarantiordning, hvis

skibet overvejende sejler mellem danske havne.

Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond opkræves sammen med bidraget til ATP. Det indebærer, at der

betales bidrag til Lønmodtagernes Garantifond for søfarende fra EU-lande samt lande, der er indgået aftaler

om social dækning med. Dansk ansatte søfarende fra andre tredjelande uden socialaftale er omfattet af

fondens dækning, uden at der betales bidrag fra disse

Det offentlige yder i enkelte tilfælde rederierne refusion af dele af de udgifter, som er omfattet af

konventionens krav om sikkerhedsstillelse for udestående krav, der følger af ansættelsesforholdet.

Sygedagpengereglerne for søfarende indebærer således, at arbejdsgivere, der har påtaget sig at yde løn under

sygdom ud over arbejdsgiverperioden, kan få refunderet et beløb svarende til det sygedagpengebeløb, som

den søfarende kunne have oppebåret, hvis den pågældende ikke modtog løn under sygdom.

2.1.1.3. Finansiel sikkerhed vedr. arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme

Den gældende konvention indeholder allerede bestemmelser om finansiel sikkerhed for opfyldelsen af

skibsførers og søfarendes krav i forbindelse med arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme.

Konventionsbestemmelserne om arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme er gennemført i dansk ret

ved den danske arbejdsskadeordning. Arbejdsskadeordningen er reguleret i arbejdsskadeloven og omfatter

alle, der arbejder om bord på danske skibe.

2.1.2. Ministeriets overvejelser

2.1.2.1. Finansiel sikkerhed for den søfarendes løn m.v.

Lovforslaget medfører ingen ændring af redernes materielle forpligtelser over for de søfarende, der

hidrører fra kontraktforholdet, men skal alene sikre, at der er et økonomisk grundlag for, at disse forpligtelser

kan opfyldes, når arbejdsgiveren ensidigt og uberettiget misligholder sine forpligtelser.

Lovforslaget indebærer, at det hidtidige lovkrav om, at der skal stilles finansiel sikkerhed for udgifter til

hjemsendelse med underhold udvides til at skulle dække andre af de søfarendes grundlæggende behov, indtil

de søfarende er kommet hjem. Erhvervs- og vækstministeren får dog mulighed for at fritage for

forsikringskravet i det omfang, puljen efter § 10 a anses for at være tilstrækkelig.

Sikring af den søfarendes grundlæggende behov, indtil den søfarende kommer hjem, omfatter forplejning,

nødvendig pleje og lægebehandling m.v., hjemrejseomkostninger samt alle udgifter, som den søfarende med

rimelighed har haft som følge af at være blevet efterladt. Det vil også i særlige tilfælde kunne omfatte

nødvendig beklædning. Det omfatter også sikring af varme, elektricitet og kommunikation, som skal sikre, at

den søfarende og skibsføreren har tålelige forhold om bord, mens fx sikring af bunkers til skibets

manøvrering og øvrig drift ikke er omfattet.

Derudover skal der stilles finansiel sikkerhed, som dækker fire måneders udestående løn og andet

udestående vederlag, som den søfarende er berettiget til som følge af ansættelsesforholdet, men kun i det

omfang disse lønkrav m.v. ikke er omfattet af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond. Der åbnes

endvidere mulighed for, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at sikkerheden ikke skal omfatte krav,

som er omfattet af offentlige sociale sikringsordninger, der dækker de søfarende. Det vil også kunne

fastsættes, at rederiernes garantistillelse ikke skal omfatte krav, som dækkes af

lønmodtagergarantiordningerne i de andre EU/EØS stater.

Lønmodtagernes Garantifond vurderes at dække langt de fleste situationer, der kan opstå, men der er også

tilfælde, som ikke dækkes under de nuværende danske regler, og hvor de søfarende nu får en yderligere

beskyttelse. Lønmodtagernes Garantifond omfatter krav på løn og andet vederlag, herunder løn under

sygdom, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller

afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Den ændrede konventions bestemmelser om

sikkerhedsstillelse for disse typer af krav går dog på flere punkter videre end den dækning, der kan opnås

under Lønmodtagernes Garantifond:

•

Fonden omfatter kun krav imod arbejdsgiveren, og kun såfremt den søfarende har en ansættelsesretlig

tilknytning til Danmark, dvs. ansættelsesforholdet skal være knyttet til en dansk arbejdsgiver eller til en

her i landet etableret filial af en udenlandsk arbejdsgiver – typisk med hvem ansættelsesaftalen er

indgået. Konventionen kræver, at skibsføreren og alle de søfarende skal være dækket, uanset hvem der er

arbejdsgiver, og uanset hvor denne er etableret.

•

Fonden omfatter ikke lønmodtagere, som er nærtstående til arbejdsgiveren, samt en virksomheds øverste

ledelse. Konventionen har ikke denne begrænsning.

•

Dækningen efter Lønmodtagernes Garantifond forudsætter, at arbejdsgiveren er underkastet

insolvensbehandling. Sidestillet hermed er virksomhedens endelige ophør, såfremt det godtgøres, at

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet. Den ændrede konvention indebærer derimod, at der

også skal ydes bistand under for insolvenssituationen, idet der skal ydes bistand til den søfarende, når det

godtgøres, at der ikke er sket betaling af løn ifølge kontrakten i to måneder.

•

Fondens dækning er begrænset til 160.000 kr., ved rekonstruktionsbehandling dog 80.000 kr. og højest 3

måneders løn. Den ændrede konvention indebærer, at sikkerhedsstillelsen skal dække 4 måneders løn

m.v.

•

Fonden omfatter kun krav, som er omfattet af konkurslovens lønprivilegium. Det indebærer bl.a., at

udbetalinger til fx udlæg for arbejdsgiveren eller rejseomkostninger ikke dækkes af fonden. Det

indebærer desuden, at løn- eller vederlagskravet skal være forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før

fristdagen og indtil konkursdekretets afsigelse, og at fonden ikke dækker erstatningskrav for afbrydelse

af arbejdsforholdet, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før fristdagen. Konventionen

indeholder ikke tilsvarende tidsmæssige begrænsninger.

•

Lønmodtagernes Garantifond omfatter kun nettolønnen og dækker således ikke den del af kravet, som

arbejdsgiveren skulle have indeholdt i dansk kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse.

Lønmodtageren godskrives dog ved skatteopgørelsen det beløb, som fonden har fradraget. Der gælder en

tilsvarende ordning i forbindelse med lønindeholdelse. Konventionen har ikke en sådan begrænsning.

•

Fonden omfatter ikke tilfælde, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører sit arbejde i en anden EU/EØS

medlemsstat. Dette gælder også for søfarende på danske skibe, fx hvis skibet, som den pågældende

arbejdede på, sejlede i fast cabotage i et andet EU/EØS land. I sådanne tilfælde vil det ikke være

Lønmodtagernes Garantifond, men garantiinstitutionen i det pågældende EU/EØS land, som vil skulle

bistå den søfarende. Konventionen fastsætter, at flagstaten også i sådanne tilfælde skal sikre, at det

finansielle sikkerhedssystem lever op til konventionens krav.

2.1.2.2. Finansiel sikkerhed vedr. arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme

De nye konventionskrav præciserer kravet om finansiel sikkerhed vedrørende arbejdsskader og

erhvervsbetingede sygdomme og indfører et nyt krav om certificering (dokumentation) for den finansielle

sikkerhed. Konventionen er udformet således, at de materielle bestemmelser inden for de enkelte områder

kan opfyldes gennem regulering, der medvirker til fuldt ud at opnå det generelle formål med de enkelte

bestemmelser (i ILO-retten kaldet ”substantiel ækvivalens”). I dansk ret gennemfører den danske

arbejdsskadeordning således de gældende konventionskrav om finansiel sikkerhed ved arbejdsskader og

erhvervsbetingede sygdomme. Arbejdsskadeordningen vil på samme vis dække de præciserede

konventionskrav på dette område. Det er derfor alene det nye krav om, at der skal foreligge et certifikat som

dokumentation for arbejdsskadeordningen på skibene, der skal gennemføres.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Finansiel sikkerhed for den søfarendes løn m.v.

Der er i lovforslaget lagt op til, at de nye krav om finansiel sikkerhed skal supplere de eksisterende

sikringsordninger. Derfor skal den finansielle sikkerhed dække fire måneders udestående løn og andet

vederlag, som den efterladte søfarende er berettiget til som følge af ansættelsesforholdet, men kun i det

omfang disse lønkrav mv. ikke er omfattet af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond.

Afgrænsningen af Lønmodtagernes Garantifonds dækning indebærer, at sikkerhedsstillelsen for de

rederier, der anvender søfarende med ansættelsesretlig tilknytning til Danmark, er mindre omfattende end

den sikkerhedsstillelse, der skal fremskaffes for rederier, der anvender søfarende uden ansættelsesretlig

tilknytning til Danmark (dvs. navnlig søfarende, hvis ansættelsesaftale ikke er indgået med danske

virksomheder eller udenlandske virksomheders filialer her i landet).

Ud over lønkrav er en række andre udgifter, som skal dækkes af den finansielle sikkerhed, allerede helt

eller delvist dækket af eksisterende danske sociale ordninger – fx udgifter til lægebehandling og anden

sygesikring, som dækker de søfarende - således at de selvstændigt, dvs. uafhængigt af om rederen indgiver

ansøgning, har ret til dækning fra ordningen. For at sikre mod en ”dobbeltdækning” giver lovforslaget en

adgang for Søfartsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om den finansielle sikkerheds dækningsomfang,

herunder at sikkerhedsstillelsen ikke skal omfatte ydelser, som er omfattet af offentlige sociale

sikringsordninger. Det er hensigten bl.a. at undtage krav, der i forvejen er dækket af den særlige

sygesikringsordning for søfarende, fra kravet om sikkerhedsstillelse. De nærmere vilkår herfor vil blive

fastsat efter høring af erhvervets parter. Det er også hensigten, at krav, der er dækket af retten til syge- eller

barselsdagpenge fra det offentlige, vil blive undtaget fra kravet om sikkerhedsstillelse. På tilsvarende måde

vil det også kunne fastsættes, at fx en privat forsikringsordning ikke skal omfatte de krav, som dækkes af

lønmodtagergarantiordningerne i de andre EU/EØS lande.

Den finansielle sikkerhed skal stilles ved en godkendt forsikring eller anden tilsvarende finansiel

sikkerhed. Den skal give den søfarende direkte adgang til kompensation, dvs. ansøgningen skal ikke

indsendes gennem rederiet eller godkendes heraf, men den søfarende skal naturligvis kunne dokumentere sit

krav. Lovforslaget giver Søfartsstyrelsen adgang til at fastsætte nærmere regler om den finansielle sikkerhed.

Konventionen stiller krav om, at der på skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, som ikke

udelukkende besejler havne i flagstaten, skal opslås et certifikat eller anden dokumentation udstedt af

leverandøren af den finansielle sikkerhed, som attesterer, at ordningen har et dækningsomfang, som lever op

til kravene i konventionen. Det sker for at give den søfarende oplysninger om, hvor den pågældende skal

henvende sig. På lignende måde, vil der også på danske skibe fx være oplysninger om Lønmodtagernes

Garantifond. For skibe med en bruttotonnage på 500 BT eller derover vil de nye krav om finansiel sikkerhed

endvidere indgå i skibets MLC-certificering, som foretages efter bestemmelsen i lovens § 74 b og regler,

som er udstedt i medfør denne bestemmelse.

Lovforslaget indebærer, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om det certifikat,

som leverandøren af den finansielle sikkerhed skal udstede. Bestemmelserne vedrørende certifikater vil blive

udformet således, at leverandøren af den finansielle sikkerhed skal indestå for at dække samtlige de krav, der

er omfattet af de nye bestemmelser og de regler udstedt i medfør heraf, dog ikke krav der fx er dækket af

Lønmodtagernes Garantifond. Det betyder, at forsikringen også skal omfatte eventuelle søfarende uden

ansættelsesretlig tilknytning til Danmark. Såfremt forsikringsselskabet eller leverandøren af den finansielle

sikkerhed over for rederen i det underliggende retsforhold betinger sig, at rederiet alene anvender søfarende,

som er omfattet af Lønmodtagernes Garantifonds dækning, vil det således blive selskabets risiko, såfremt

rederiet handler i strid hermed.

Bestemmelsen i lovens § 75 giver hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler, der

fraviger lovens almindelige bestemmelser for fiskeskibe. Fiskeskibe er ikke omfattet af konventionen om de

søfarendes arbejdsforhold, og det er hensigten, at fiskeskibe derfor ikke omfattes af de nye bestemmelser om

finansiel sikkerhed. Det er den samme ordning, der er anvendt i forbindelse med gennemførelsen af

konventionsreglerne fra 2006.

2.1.3.2. Finansiel sikkerhed vedr. arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme

Det nye konventionskrav om, at der skal foreligge et certifikat som dokumentation for

arbejdsskadeordningen på skibene, gennemføres ved indførelse af lovhjemmel til at fastsætte nærmere regler

om sådan certificering ved bekendtgørelse, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 73 d i lov om søfarendes

ansættelsesforhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

2.2. Øget sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland og større maritime anlægsarbejder

2.2.1. Gældende ret

Det følger af arbejdsmiljølovens § 37, at ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er

beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til

fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (L 172, FT 2000-2001),

at baggrunden for bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 37 er, at det forekommer rimeligt at stille krav til

bygherren på områder, hvor denne i kraft af sin position som økonomisk ansvarlig for hele byggeriet udøver

en meget væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet i planlægningen og under opførelsen af byggeriet

eller anlægsarbejdet. Det er således bygherren, der har den indflydelse, der skal til for at tage det reelle

initiativ til at sikre, at der udarbejdes en plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed, at der sker en

koordinering af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen, og at der træffes aftale med arbejdsgiverne om at

etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Det er forhold, som har væsentlig

betydning for sikkerheden og sundheden for de beskæftige på byggepladsen.

Arbejdsmiljølovens regler gælder dog ifølge arbejdsmiljølovens § 3, stk. 2, kun for søfart og fiskeri for så

vidt angår lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer, og for værftsarbejde om bord i skibe og

arbejde, der må ligestilles hermed. Erhvervs- og vækstministeren kan efter lov om sikkerhed til søs fastsætte

regler om skibes drift m.v., herunder om de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, hvorunder arbejde om

bord, som ikke er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal udføres.

Drift af specialfartøjer, der deltager i byggearbejder i forbindelse med entreprenørarbejder, fx i forbindelse

med uddybning, kabellægning m.v. anses som søfart og omfattes ikke af arbejdsmiljøloven. Ved bygning fx

af broer og havvindmølleparker vil en del af arbejdet blive udført af besætningen om bord på sådanne

specialfartøjer, som derfor ikke vil være omfattet bygherrens forpligtelser efter arbejdsmiljølovens § 37. Der

er derfor behov for at fastsætte selvstændige regler herom i lov om sikkerhed til søs.

Der foregår i øvrigt altid en koordination mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet forud for større

bygge- og anlægsarbejder, der delvis udføres til søs.

2.2.2. Ministeriets overvejelser

Det vurderes, at bygherrens pligt til at koordinere de involverede entreprenørers foranstaltninger til at sikre

arbejdsmiljøet bør udvides til også at omfatte arbejde, som udføres på skibe i forbindelse med større

anlægsarbejder til søs, og som ikke omfattes af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven.

Det er endvidere et fælles dansk og grønlandsk ønske om, at de rettighedsindehavere, som opnår

koncession efter den grønlandske råstoflovgivning, skal medvirke til at sikre, at kravene i

søfartslovgivningen og de internationale søfartskonventioner overholdes i forbindelse med sejlads og

arbejder til søs i forbindelse med etablering, drift og nedlukning af miner m.v. Det vurderes at kunne føre til

en væsentlig forøgelse af sikkerheden og miljøbeskyttelsen, såfremt koncessionsindehaverne pålægges et

medansvar for sikringen af at de skibe m.v. der benyttes i forbindelse med etableringen, driften og den

efterfølgende nedlukning af projekterne lever op til kravene i søsikkerhedslovgivningen. I enkelte projekter

er dette søgt opnået ved, at der af de grønlandske råstofmyndigheder er stillet krav om at rettighedshaveren

skal sørge for, at der etableres et overordnet sikkerhedsledelsessystem, der effektivt styrer sikkerhed,

sundhed og arbejdsvilkår i forbindelse med sejlads og arbejder til søs. Da der imidlertid er tale om forhold,

som falder inden for det sagsområde, som reguleres af lov om sikkerhed til søs, foreslås indsat en

hjemmelsbestemmelse til at fastsætte de nødvendige regler herom i loven.

Som opfølgning på drøftelser mellem Danmark og Grønland om udvinding af uran og for at muliggøre en

styrket kontrolindsats indføres endvidere en generel gebyrfinansiering af Søfartsstyrelsens merudgifter på

søfartsområdet, i forbindelse med råstofudvinding i Grønland. Ordningen skal dog ikke omfatte udgifter til

havnestatskontrol af udenlandske skibe på internationale rejser, idet sådan kontrol er omfattet af en gældende

ordning, hvorefter der alene opkræves betaling, såfremt der konstateres så alvorlige fejl, at skibet

tilbageholdes.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås ændringer i lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om skibes besætning, der har til formål at

fremme de ansattes sikkerhed og sundhed ved bygge- og anlægsvirksomhed, der udføres til søs. Det foreslås

således, at erhvervs- og vækstministeren får adgang til at fastsætte regler om, at bygherren skal medvirke til,

at bygge- og anlægsvirksomhed, der foregår helt eller delvist til søs, bliver udført sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bestemmelserne supplerer arbejdsmiljølovens regler om bygherrens

forpligtelser, således at bygherren også skal medvirke til at sikre arbejdsmiljøet i forbindelse med de

aktiviteter, som ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, men af lov om sikkerhed til søs. Erhvervs- og

vækstministeren vil desuden få adgang til at fastsætte regler om, at selskaber, som har opnået tilladelse til at

udvinde råstoffer i Grønland, skal medvirke til, at aktiviteter, der foregår til søs i forbindelse med etablering,

drift og nedlukning af de enkelte projekter, bliver udført fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Reglerne vil skulle fastsættes efter forhandling med Grønlands Selvstyre.

2.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse

2.3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev der indsat et nyt kapitel 8 a i søloven om ansvar for

vragfjernelse efter en søulykke og pligt til forsikring, der dækker vragfjernelse. Størstedelen af

bestemmelserne i kapitel 8 a gennemfører Nairobikonventionen af 23. maj 2007 om fjernelse af vrag

(vragfjernelseskonventionen) i dansk ret. Kapitel 8 a indeholder herudover også bestemmelser, hvorefter den,

der bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til skyld

er ansvarlig for omkostninger forbundet med vragfjernelse, hvis der sker forlis eller lignende på dansk

territorium i forbindelse med slæbet. Den, der bugserer skibet, vraget eller genstanden er forpligtet til at

tegne en forsikring, der dækker dette ansvar.

De dele af sølovens kapitel 8 a, der gennemfører vragfjernelseskonventionen i dansk ret, er sat i kraft

samtidig med vragfjernelseskonventionens ikrafttræden den 14. april 2015, mens bestemmelserne om ansvar

og forsikringspligt ved bugsering ikke er sat i kraft.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

Efter lovens vedtagelse har Søfartsstyrelsen modtaget henvendelser fra bugseringsbranchen, der finder

reglerne problematiske, da de er i strid med de principper, som anvendes internationalt ved bugsering, og

som bygger på knock-for-knock-princippet, hvorefter den, der har bestilt bugseringen og den, der bugserer,

hver især er ansvarlig for skader, der vedrører deres eget fartøj eller genstand. Forsikringsbranchen har

oplyst, at det på den baggrund vil være problematisk at indgå forsikringsaftaler, der dækker

bugseringsskibenes ansvar efter loven.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at den, der bestiller en bugsering uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til

skyld er ansvarlig for omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og

bjærgning, når genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes, strander, synker

eller driver til søs eller lignende på dansk territorium. Den, der bestiller en bugsering, er endvidere ansvarlig

for at tegne en forsikring eller stille anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for

omkostningerne.

Den, der udfører bugseringen, er subsidiært ansvarlig for omkostningerne til vragfjernelse m.v., dvs. at

ansvaret kun bliver pålagt den, der udfører bugseringen, hvis den, der har bestilt bugseringen ikke er i stand

til at betale omkostningerne for vragfjernelse m.v., hvilket normalt kun vil være tilfældet, hvor den, der har

bestilt bugseringen er insolvent samtidig med, at der i strid med loven ikke er tegnet en gyldig forsikring

eller stillet anden tilsvarende sikkerhed for omkostningerne ved vragfjernelse m.v. Den, der udfører

bugseringen, har pligt til at tegne en forsikring eller stille anden sikkerhed, som dækker den pågældendes

ansvar. Forslaget skal gøre det lettere at tegne forsikring i forbindelse med bugsering samtidig med, at det

fortsat sikres, at staten ikke for egen regning skal fjerne skibe eller andre genstande, der tabes under en

bugsering.

2.4. Effektivisering af dykkerområdet

2.4.1. Gældende ret

Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. fastsætter at dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, der

anvendes til dykkerarbejde eller til udlejning, skal synes. Synet foretages aktuelt af Søfartsstyrelsen mod

brugerbetaling.

2.4.2. Ministeriets overvejelser

Det vurderes, at Søfartsstyrelsen kan målrette og effektivisere sin synsvirksomhed ved at give private

virksomheder m.v., der har ekspertise på dykkerområdet, mulighed for at foretage de lovpligtige syn af

dykkermateriel. Derved kan de eksisterende kompetencer på dette specialområde anvendes mere optimalt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren på nærmere angivne

vilkår kan autorisere klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på

Søfartsstyrelsens vegne at foretage syn af dykkermateriel.

2.5. Andre justeringer på søfartsområdet

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse

Ifølge § 42 i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. har en skibsofficer, som har været ansat i et rederi

uafbrudt i 12, 15 eller 18 år, ret til at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse fra rederen svarende til

henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis rederen opsiger den pågældende.

Rederen er dog fritaget fra at betale fratrædelsesgodtgørelsen, hvis officeren vil modtage folkepension eller

alderspension, fordi der er indbetalt til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Rederen er ikke fritaget fra at betale fratrædelsesgodtgørelsen, hvis officeren vil modtage invalidepension,

efterløn eller andre sociale ydelser. Bestemmelsen i lovens § 42 som beskrevet ovenfor svarer til princippet i

den hidtidige affattelse af funktionærlovens § 2 a. Dermed har det været sikret, at søfarende har samme

retsstilling i henhold til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. som lønmodtagere havde efter den

hidtidige § 2 a i funktionærloven.

2.5.1.2. Justering vedr. virksomheders indberetning til Den Internationale Fond for Olieskadeerstatning

(IOPC)

Sølovens § 202, stk. 4, indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt

for den, som modtager olie i Danmark. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 35 af 15. januar 2014

om danske oliemodtageres oplysnings- og bidragspligt til den internationale fond for erstatning af skader ved

olieforurening, 1992 (1992-fondskonventionen) og protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen (den

supplerende fond). I medfør af bekendtgørelsen skal den, som modtager bidragspligtig olie, bl.a. hvert år

give oplysninger om det modtagne kvantum olie (olierapport) til Energistyrelsen. Olierapporterne sendes via

Søfartsstyrelsen til Den Internationale Fond for Olieskadeerstatning (IOPC), som yder erstatning til ofre for

skader forårsaget af olieforurening fra tankskibe. IOPC finansieres af bidrag fra oliemodtagere i alle IOPC-

medlemsstaterne. Bidraget fra den enkelte modtager af olie fastsættes forholdsmæssigt ud fra, hvor meget

olie den pågældende har modtaget.

2.5.1.3. Justering af regler om skibsregistrering:

Det følger af søloven, at Skibsregistrators afgørelser kan indbringes for landsretten i den landsretskreds,

hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende. Loven indeholder ikke bestemmelser om, hvor

Skibsregistrators afgørelser skal indbringes, hvis det pågældende skibs rederi er hjemmehørende uden for

Danmark.

2.5.2. Ministeriets overvejelser

2.5.2.1. Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse

Folketinget vedtog den 22. januar 2015 som en opfølgning på en dom fra EU-domstolen en ændring af

funktionærlovens § 2 a, hvorved der skete en betydelig forenkling af bestemmelsen, således at der også er ret

til fratrædelsesgodtgørelse for opsagte skibsofficerer, der modtager pension. Der henvises om ændringen af

funktionærlovens § 2 a til Folketingstidende A, lovforslag nr. L 84, 2014-15 (1. samling). Lovændringen

blev gennemført som følge af et kompromis mellem arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesministeriets

Implementeringsudvalg for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Såvel arbejdsgiver som

lønmodtagerorganisationer støttede lovforslaget, som blev vedtaget af et stort flertal af Folketingets partier.

2.5.2.2. Justering vedr. virksomheders indberetning til Den Internationale Fond for Olieskadeerstatning

(IOPC)

Sølovens § 202, stk. 4, giver allerede i dag erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler om

oplysnings- og bidragspligt for den, som modtager olie i Danmark. Det vurderes dog, at der er behov for at

præcisere, at ministeren i den forbindelse kan fastsættes regler om, at den, der indberetter oplysningerne har

pligt til at indsende en revisorerklæring om rigtigheden af oplysningerne.

2.5.2.3. Justering af regler om skibsregistrering

Med lov nr. 619 af 12. juni 2013 om ændring af søloven er det blevet muligt at registrere handelsskibe,

som tilhører personer, selskaber el.lign., som er omfattet af EU’s regler om etableringsret, arbejdskraftens

frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser i dansk register uden at rederiet foretager en egentlig

etablering i Danmark. Det vurderes derfor, at der er behov for at regulere, for hvilken ret, Skibsregistrators

afgørelser skal indbringes, i situationer, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende uden for

Danmark.

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.5.3.1. Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse

For fortsat at sikre søfarende den samme retsstilling, som lønmodtagere har efter funktionærlovens § 2 a,

foreslås § 42 i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. ændret som en konsekvens af ændringen af

funktionærlovens § 2 a. Udover at sikre overensstemmelse med EU-retten vil den foreslåede ændring gøre

forståelsen og anvendelsen af bestemmelsen i § 42 mere tilgængelig og enkel.

2.5.3.2. Justering vedr. virksomheders indberetning til Den Internationale Fond for Olieskadeerstatning

(IOPC)

Forslaget indebærer, at det præciseres i sølovens § 202, stk. 4, at der kan fastsættes regler om, at den, der

modtager olie og derfor skal indberette oplysninger herom, også skal have pligt til at indsende en

revisorerklæring om rigtigheden af de indberettede oplysninger.

2.5.3.3. Justering af regler om skibsregistrering

Det præcisere i søloven, at Skibsregistrators afgørelser i henhold til loven skal indbringes for Østre

Landsret i de situationer, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende uden for Danmark .

Desuden gennemføres andre mindre justeringer af lov om skibes besætning og lov om sikkerhed til søs.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Styrkelsen af sikkerheden i forbindelse med maritime anlægsprojekter i dansk farvand og råstofudvinding i

Grønland vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige. For så vidt angår kontrol forbundet med

bygherrernes medansvar i forbindelse med større maritime anlægsprojekter i Danmark, kan ændringerne i

beskedent omfang medføre nye opgaver for Søfartsstyrelsen og deraf følgende udgifter. For så vidt angår

kontrol i forbindelse med råstofudvinding i Grønland, vil staten have nye udgifter til de forventede

kontrolopgaver på søfartsområdet. Disse udgifter vil - så vidt muligt - blive finansieret af bygherrerne for de

maritime projekter og de virksomheder, der står for råstofudvinding i Grønland.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Gældende dansk ret lever i vidt omfang op til ændringerne i konventionen om søfarendes arbejdsforhold.

Konventionsændringerne forventes internationalt at medføre en styrkelse af det danske rederierhvervs

konkurrenceevne, idet udenlandske rederier vil skulle følge en standard, der i vidt omfang svarer til den, som

danske rederier allerede følger. Lovforslaget vil dog have løbende direkte økonomiske konsekvenser

(løbende øvrige efterlevelsesomkostninger) for rederierhvervet i form af betaling for den finansielle

sikkerhed på de få områder, hvor konventionen går videre end de gældende danske regler. Disse forventes

imidlertid ikke at blive væsentlige. Konventionsændringerne indebærer mindre administrative byrder for

rederierne, idet skibene skal opslå certifikater eller anden dokumentation for bl.a. den finansielle sikkerhed.

De pågældende skibe skal dog allerede i dag opslå et certifikat ombord, der dokumenterer, at skibet lever op

til konventionen. Forslaget går ikke videre end forpligtelserne i konventionen.

Forslaget om styrket sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland forventes desuden at have mindre løbende

direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af betaling af gebyrer for de selskaber, der

foretager råstofudvindingen. Det forventes i vidt omgang at være udenlandske selskaber. Forslaget om

styrket sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter i Danmark vil medføre meget begrænsede udgifter for

bygherrerne.

Det forventes endvidere, at forslaget vedr. forsikring i forbindelse med bugsering af skibe, vrag og

lignende i mindre omfang vil have positive løbende direkte økonomiske konsekvenser (løbende øvrige

efterlevelsesomkostninger) for bugseringsvirksomhederne, da ændringerne skaber mere fordelagtige

muligheder for at tegne forsikring.

Ændringen af virksomheders indberetning IOPC kan desuden have mindre løbende administrative

konsekvenser for de virksomheder, der importerer store mængder olie, idet de forpligtes til at indsende en

revisorerklæring. Det drejede sig i 2014 om seks større virksomheder. Der er dog alene tale om en

præcisering af den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af olie, og det

vurderes, at de pågældende virksomheder allerede i dag får revideret deres regnskaber. De administrative

byrder forbundet hermed vil derfor være marginale.

Ændringen vedrørende skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelser vil have mindre løbende øvrige

efterlevelseskonsekvenser for rederierne. Forslaget går ikke videre end de EU-retlige forpligtelser og de

ændringer, som blev gennemført i funktionærloven.

Muligheden for, at Erhvervs- og vækstministeren kan autorisere virksomheder m.v. til at foretage syn af

dykkermateriel vurderes desuden at kunne få mindre administrative konsekvenser for de virksomheder m.v.,

der autoriseres til at udføre syn. Det forventes at dreje sig om ca. 5-10 virksomheder. Virksomhederne m.v.

vil dog samtidig få mulighed for at påtage sig nye opgaver og dermed forbedre deres indtjeningsgrundlag.

Lovforslaget vil samlet set have øvrige efterlevelsesomkostninger på mindre end 10 mio. kr. og

administrative konsekvenser på mindre end 4 mio. kr. årligt.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har udtalt følgende:

"Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet" og vurderer, "at de samlede administrative

byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere".

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ændringen af bestemmelserne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelser sikrer overensstemmelse med

EU-retten. Efter lovforslaget vil skibsofficerer ikke - som i gældende ret - være afskåret fra at opnå

fratrædelsesgodtgørelse i situationer, hvor officeren ved fratrædelsen oppebærer folkepension eller

alderspension. Den foreslåede ændring svarer fuldt ud til den ændring i funktionærlovens regler om

fratrædelsesgodtgørelse, der blev vedtaget i 2015 som opfølgning på EU-Domstolens afgørelse i sag C-

499/08. Den foreslåede ændring vedr. skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse sikrer på samme vis, at

reglerne om fratrædelsesgodtgørelse for skibsofficerer er i overensstemmelse med EU-retten. Forslaget går

ikke videre end de EU-retlige forpligtelser.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden d. 26.oktober til d. 24. november 2015 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Advokatrådet, Assuranceforeningen SKULD, Bilfærgernes

Rederiforening, Brancheforeningen for Dykkermateriel, CO-SEA, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danske Maritime, Dansk

Navigatørforening, Dansk Industri, Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib Charterforening, Danske

Advokater, Dansk Sejlunion, Danmarks Fritidssejlerunion, Danske Havne, Danske Lodser, Danske

Regioner, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Energi- og Olieforum, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles

Forbund (3F), 3F Sømændene, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Finansrådet, Fiskeriets

Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Forbrugerrådet, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, Forsikring

& Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, HORESTA,

Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Garantifond,

Maskinmestrenes

Forening,

Offentligt

Ansattes

Organisationer,

Oil

Gas

Denmark,

Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af Mindre

Erhvervsfartøjer,

Skibsmæglerforeningen,

Småøernes

Færgeselskaber,

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søværnets Dykkerskole, Dansk

Navigatørforening og Træskibssammenslutningen.

9. Sammenfattende skema

Positive

udgifter

Økonomiske konsekvenser

stat, kommuner og regioner

konsekvenser/mindre Negative

konsekvenser/medudgifter

for Lovforslaget

vil

indebære Ingen

statslige udgifter i mindre

omfang. Disse udgifter vil - så

vidt

muligt

blive

gebyrfinansieret.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vil indebære mindre Ingen

erhvervslivet

løbende

(negative)

efterlevelsesomkostninger

for

rederierne og bygherrer for større

maritime anlægsprojekter.

Lovforslaget vil have mindre

løbende

(positive)

efterlevelseskonsekvenser

for

bugseringsselskaber.

Lovforslaget vil desuden have

økonomiske konsekvenser i form

af gebyrer for selskaber, der

foretager

råstofudvinding

Grønland.

Lovforslaget vil samlet set have

øvrige efterlevelsesomkostninger

på mindre end 10 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for Lovforslaget vil indebære mindre

erhvervslivet

løbende (negative) administrative

konsekvenser

for

virksomheder, der importerer

store mængder olie og mindre

løbende (positive) administrative

konsekvenser for rederierne.

Lovforslaget vil samlet set have

øvrige efterlevelsesomkostninger

på mindre end 10 mio. kr. og

administrative konsekvenser på

mindre end 4 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændring vedr. skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse

sikrer på samme vis som de ændringer, der er foretaget i

funktionærloven, at reglerne om fratrædelsesgodtgørelse for

skibsofficerer er i overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens eksisterende fodnote udvides med forslaget, så der henvises til EU-direktiv 2013/54/EU af 20.

november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om

søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 1-4), som delvist gennemføres med

lovforslaget.

De dele af direktivet, som ikke gennemføres med forslaget, er gennemført ved bekendtgørelse nr. 66 af 27.

januar 2015 og bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2015.

Til nr. 2

Søfartsstyrelsen kan efter § 10 a, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. - inden for rammerne

af en pulje, der er afsat på finansloven - yde tilskud bl.a. til dækning af en række udgifter til underhold om

bord og hjemrejse med underhold af personer, der er blevet efterladt på skibe som følge af rederiets

misligholdelse af ansættelseskontrakt. Den foreslåede ændring præciserer, at der herunder kan ydes tilskud til

lægebehandling, indtil hjemrejse finder sted, til personer, der som følge af rederens væsentlige

misligholdelse af deres ansættelseskontrakt er efterladt på et dansk skib eller på et udenlandsk skib i dansk

havn. Puljen, der er afsat på finansloven, tjener også til dækning af visse tilskud til pårørende til søfarende,

der er taget som gidsler af sørøvere, jf. lovens § 10, a, stk. 2, og udgør på finansloven for 2015 1,2 mio. kr.

Til nr. 3

Den gældende § 10 a, stk. 4, erstattes af de foreslåede § 73 a, stk. 5, og § 73 c i lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, hvortil der henvises. Bekendtgørelse nr. 943 af 8.

juli 2013 om finansiel sikkerhed for søfarendes hjemrejse opretholdes med hjemmel i den foreslåede § 73 a,

stk. 5.

Til nr. 4

Reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse justeres, så reglerne svarer til de ændringer, der blev

gennemført i funktionærlovens § 2 a ved lov nr. 52 af 27. januar 2015.

Efter lovforslaget vil skibsofficerer ikke længere være afskåret fra at opnå fratrædelsesgodtgørelse i

situationer, hvor officeren ved fratrædelsen oppebærer folkepension eller alderspension. Der sker ved en

ophævelse af de gældende § 42, stk. 2-4, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Ændringerne foreslås

som en opfølgning på EU-Domstolens afgørelse i sag C-499/08. Den foreslåede ændring vedr.

skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse sikrer således – på samme vis som ændringen af funktionærloven - at

reglerne om fratrædelsesgodtgørelse er i overensstemmelse med EU-retten.

Til nr. 5

Ændringen knytter sig til ændringen, der er foretaget med lovforslagets § 1, nr. 4, og indebærer en

forenklet opgørelse af fratrædelsesgodtgørelsen i § 42, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Denne ændring svarer fuldt ud til en tilsvarende ændring af funktionærlovens § 2 a ved lov nr. 52 af 27.

januar 2015 og sikrer, at de søfarende får den samme retsstilling, som lønmodtagere har efter

funktionærlovens § 2 a.

Til nr. 6

Ændringerne sikrer, at skibsføreren fortsat vil være omfattet af reglerne vedr. hjemrejse med underhold og

sikring af løn og andet vederlag, herunder den foreslåede nye § 73 c i lov om søfarendes ansættelsesforhold

m.v.

Til nr. 7

Ændringerne sikrer på samme vis som den foreslåede § 1, nr. 6, at skibsføreren fortsat vil være omfattet af

reglerne vedr. hjemrejse med underhold og sikring af løn og andet vederlag, herunder den foreslåede nye §

73 c i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Til nr. 8

Den foreslåede

§ 73 a, stk.

1, indebærer, at rederiet skal etablere en finansiel sikkerhed, som dækker de i §

73 a, stk. 3, nævnte krav. Sikkerhedsstillelsen bliver kun aktuel, hvis rederen i strid med

ansættelseskontrakten ikke overholder sine forpligtelser. I den typiske situation efterlades skibet i en havn

eller ligger for anker uden for havneområdet, og de søfarende har hverken proviant eller fx olie til at sikre

elektricitet om bord til lys, køleskab eller lignende. Dette vil ofte være i slutningen af en periode, hvor den

søfarende heller ikke har fået løn. De nærmere betingelser for at blive anset som efterladt fremgår af § 73 a,

stk. 2. og følger konventionen.

Sikkerhedsstillen kan have form af en forsikringsordning eller en garantiordning, men kan også være

medlemskab af en gensidig solidarisk ordning, som sikrer, at der er tilstrækkelige midler til rådighed, og som

hurtigt kan yde bistand til efterladte søfarende. Etableres den finansielle sikkerhed i andet regi end et

forsikringsselskab, skal den etableres således, at den er uafhængig af rederiet eller af arbejdsgiveren, hvis

denne er en anden, samt at driftskapital er beskyttet imod kreditorforfølgning i tilfælde af rederiets eller

arbejdsgiverens insolvens. Den finansielle sikkerhed vil også kunne være en kommunal

selvforsikringsordning.

Den finansielle sikkerhed skal dække situationer, hvor den søfarende er efterladt. Med den foreslåede

§ 73

a, stk. 2,

defineres begrebet ” efterladte søfarende”, ligesom det er tilfældet i konventionen, således at det

som noget nyt også omfatter tilfælde, hvor der ikke er betalt løn i to måneder. Derimod anses den søfarende

ikke som efterladt i situationer, hvor den søfarende har modtaget en reel løn, men hvor der er uenighed

imellem arbejdsgiveren og den ansatte om enkelte løndele eller tillæg, fx overtidsbetaling eller anden

supplerende godtgørelse, anciennitetsstigninger, overtidsbetalinger og lignende. I tilfælde, hvor den

søfarende har modtaget løn, vil en eventuel uoverensstemmelse imellem rederen og den søfarende om hvilke

supplerende ydelser, den søfarende har ret til, derved skulle afklaret inden for det fagretlige system og ved

domstolene.

Det følger af bestemmelsen i lovens § 49, nr. 26, at manglende betaling af løn m.v. til skibsføreren også

omfattes af den finansielle sikkerhed.

Såfremt den søfarende er efterladt, skal den finansielle sikkerhed dække samtlige de i den foreslåede § 73

a, stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte krav, jf. dog nedenfor om muligheden for at undtage krav, som er dækket af

andre ordninger, og om ministerens adgang til at bestemme, at den på finansloven afsatte pulje skal tjene

som sikkerhed for de i nr. 1 nævnte krav.

Den foreslåede

§ 73 a, stk. 3, nr. 1,

omfatter midler til dækning af den søfarendes grundlæggende behov,

herunder bl.a. mad, tøj om fornødent, overnatning, drikkevandsforsyning, og fornødent brændstof, så de

søfarende kan være om bord på skibet, nødvendig lægebehandling og andre rimelige omkostninger i

perioden fra de søfarende blev efterladt, og indtil de kommer hjem. Bestemmelsen omfatter dog ikke

dækning af brændstofudgifter, der fx er nødvendige for at manøvrere skibet. Bestemmelsen omfatter

endvidere midler til sikring af, at der kan ske hjemrejse med underhold. Hjemrejsen skal ske med passende

og hurtige transportmidler, normalt fly ved længere rejser, og midlerne skal være tilstrækkelige til at dække

mad og overnatning, transport af den søfarendes ejendele og andre rimelige omkostninger.

Udover løn (hyre) omfatter den foreslåede §

73 a, stk. 3, nr. 2,

andet vederlag, der ydes den søfarende som

følge af ansættelsesforholdet, herunder tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for særligt hårdt og byrdefuldt

arbejde eller lignende (funktionstillæg), ubetalte pensionsbidrag, erstatning for afbrydelse af

arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet, alderstillæg

samt feriegodtgørelse. De søfarendes løn under sygdom og barsel vil være omfattet af bestemmelsen. Der vil

ved udmøntningen af reglerne kunne tages hensyn til, at søfarende på danske skibe normalt har ret til

dagpenge i en bestemt periode efter arbejdsgiverperioden, og at sikkerheden ikke skal dække i det omfang,

hvor det offentlige giver et lønsubstitut dvs. dagpenge. Skulle forsikringsselskabet, uanset dette forhold, have

udbetalt løn udover arbejdsgiverperioden, indtræder det i rederiets ret til dagpengerefusion.

Den finansielle sikkerhed skal mindst dække fire måneders løn og andet vederlag og kun i det omfang, de

pågældende krav ikke er dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

For eksempel har en skibsofficer, som ikke er dækket af Lønmodtagernes Garantifond, fordi

ansættelsesforholdet savner dansk tilknytning, kun ret til betaling fra leverandøren af den finansielle

sikkerhed svarende til fire måneders hyre, selvom den pågældende har to måneders hyre til gode hos

arbejdsgiveren, og der gælder et opsigelsesvarsel på tre måneder. Derudover vil den finansielle garanti dog

også skulle dække den pågældendes eventuelle ret til godtgørelse efter lovens §§ 42-45, såfremt

ansættelsesforholdets varighed opfylder betingelserne i de nævnte lovbestemmelser.

Lønmodtagernes Garantifonds anmeldelsesfrist vil også gælde i sådanne situationer. Ordningen forudsætter

derfor, at den søfarende anmelder sine krav over for rederiet/arbejdsgiveren både til Lønmodtagerens

Garantifond og til leverandøren af den finansielle sikkerhed.

Fonden dækker alene, såfremt der er indledt konkurs- eller anden insolvensbehandling, eller hvis

virksomheden er endeligt ophørt, og det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet. De

søfarendes ret til bistand fra leverandøren af den finansielle sikkerhed kan imidlertid indtræde på et tidligere

tidspunkt, hvis det med den fornødne dokumentation godtgøres, at en søfarende må anses for at være

efterladt i lovens forstand, herunder hvis han eller hun ikke har modtaget løn eller andet vederlag i to

måneder. Dokumentationen for ansættelsesforholdet kan fx være den søfarendes ansættelseskontrakt. Den

søfarende vil derudover skulle godtgøre, at den pågældende er efterladt. Dette vil fx kunne ske ved

fremsendelse af oplysninger om forholdene om bord på skibet. I praksis volder det ikke tvivl, hvorvidt

søfarende må anses som efterladte, idet de typisk henvender sig til flagstatens myndigheder,

havnemyndigheder eller fagforeninger for at få bistand. Når udbyderen af den finansielle sikkerhed bliver

bekendt med krav, der ved en kommende konkurs m.v. ville kunne blive omfattet af fondens dækning, vil

leverandøren skulle sikre sig, at der samtidig indledes insolvensbehandling, såfremt den pågældende ønsker,

at begrænse sin udbetaling til den del, som fonden ikke dækker.

Søfartsstyrelsen vil efter den foreslåede

§ 73 a, stk. 4,

kunne fastsætte regler om den finansielle sikkerhed,

herunder om vilkårene i ordningen. Der vil endvidere, for at sikre at der er tilstrækkelige midler til rådighed,

kunne stilles krav til leverandørerne af ordningerne i det omfang, de ikke er godkendt som finansielle

virksomheder i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Forsikringspolicer og garantier fra leverandører af finansielle ydelser udstedes i praksis aldrig uden

beløbsgrænser, og det vil derfor også være nødvendigt at fastsætte regler om minimumsdækning. Den vil

blive fastsat således, at der er god sikkerhed for, at samtlige krav på løn og andet vederlag, som ikke er

omfattet af dækningen i Lønmodtagernes Garantifond eller tilsvarende dækning fra en anden garanti-

institution, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF, vil blive dækket

for alle søfarende.

Hvis rederiet er omfattet af en offentlig selvforsikringsordning (statslig, regional eller kommunal), kan

ansvaret dækkes ved en sådan selvforsikringsordning, og der er derfor ikke pligt til at tegne forsikring. Der er

heller ikke pligt for rederen eller arbejdsgiveren, hvis denne er en anden end rederen, til at tegne forsikring

efter bestemmelsen i stk. 3, nr. 2, for søfarende, som arbejder frivilligt, og som derfor ikke oppebærer løn

eller andet vederlag.

Som nævnt i punkt 2.1.2 er det hensigten, at den finansielle garanti ikke skal omfatte krav, der er dækket af

den særlige sygesikringsordning for søfarende samt syge og barselsløn, i det omfang de pågældende krav er

omfattet af retten til syge- og barselsdagpenge. De nærmere regler herom vil blive fastsat efter forhandling

med erhvervets parter i medfør af den foreslåede § 73 a, stk. 4. Der vil endvidere i medfør af denne

bestemmelse kunne fastsættes regler, som sidestiller dækningen i andre europæiske

lønmodtagergarantiordninger, som er oprettet inden for rammerne af direktiv 2008/94/EF, med

Lønmodtagernes Garantifonds dækning. Da Danmark efter konventionen er forpligtet til at sikre, at alle

søfarende på danske skibe er omfattet af ordninger, som lever op til konventionens krav, og at der foreligger

certifikater og anden dokumentation herfor, forudsætter en sådan sidestilling, at den pågældende

medlemsstat og/eller garantiinstitutionen tilvejebringer de fornødne oplysninger og dokumentation om

dækningsomfang og den bagved liggende sikkerhedsstillelse m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at

direktivet kun i begrænset omfang harmoniserer de enkelte institutioners dækningsomfang m.v.

Den finansielle sikkerhed må efter konventionen kun ophøre inden udløbet af den angivne

gyldighedsperiode, såfremt leverandøren af ordningen med mindst 30 dages varsel har underrettet flagstatens

myndigheder herom. Formålet med dette er at sikre en karensperiode, hvor den søfarende har mulighed for

at anmelde sit krav, og myndighederne har mulighed for at træffe beslutning om at tilbageholde skibet, når

forsikringen er udløbet, medmindre, der er tegnet en ny forsikring, som lever op til reglerne. Der vil i medfør

af den foreslåede § 73 a, stk. 4, ved bekendtgørelse blive fastsat regler herom.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter den foreslåede

§ 73 a, stk. 5,

træffe beslutning om, at puljen, som

er afsat på finansloven i medfør af lovens § 10 a, stk. 3, udgør sikkerhed til dækning af de i den foreslåede §

73 a, stk. 1, nr. 3, nævnte udgifter vedrørende efterladte søfarendes grundlæggende behov. Det foreslåede

stk. 5 svarer til den gældende § 10 a, stk. 4, i loven, idet de krav, som puljen kan tjene til sikkerhed for, dog

udvides til at omfatte andre fundamentale behov hos efterladt søfarende end hjemrejse med underhold.

Såfremt der indtræder hændelser, som indebærer, at den afsatte pulje ikke slår til, vil erhvervs- og

vækstministeren skulle forelægge et aktstykke for Folketingets Finansudvalg med henblik på at opnå

bevilling, der dækker de allerede indtrådte krav, ligesom der vil skulle træffes afgørelse om, hvorledes der

fremover skal etableres sikkerhed for kommende tilfælde.

Lovforslaget medfører ingen begrænsning i de søfarendes adgang til at anvende de øvrige eksisterende

retsmidler, som står til rådighed for at sikre deres krav, herunder sølovens bestemmelser om arrest og om

søpanteret for udestående hyrekrav. Har den søfarende imidlertid fået dækket sine krav via rederiets

forsikring, er der ikke længere et grundlag for at få en søpanteret.

Bekendtgørelse nr. 943 af 8. juli 2013 om finansiel sikkerhed for søfarendes hjemrejse opretholdes uændret

med hjemmel i den foreslåede § 73 a, stk. 5. Det sker på grundlag af puljen, der er afsat på finansloven for

2015. Såfremt puljen ændres, vil det blive overvejet, hvorvidt bekendtgørelsen evt. skal konsekvensændres

eller ophæves.

Flagstaterne skal efter konventionen kræve, at der på skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, som

ikke udelukkende besejler havne, som ligger på flagstatens område, skal medbringe et certifikat eller anden

dokumentation udstedt af leverandøren af den finansielle sikkerhed. Et eksemplar heraf skal opslås et sted

om bord, som er tilgængeligt for de søfarende. Den foreslåede

§ 73 a, stk. 6,

giver Søfartsstyrelsen adgang

til at fastsætte de nærmere regler herom.

Det vil endvidere for skibe med en bruttotonnage på 500 og derover, som sejler i udenrigsfart, som led i

skibets generelle MCL certificering skulle kontrolles, at der er etableret finansiel sikkerhed i

overensstemmelse med konventionens krav. For skibe, som allerede er certificerede efter den eksisterende

konvention, vil dette skulle ske ved første fornyelse af skibets certifikat efter de nye regler træder i kraft

internationalt. Der vil i medfør af den eksisterende bestemmelse i lovens § 74 b, stk.1, 2. pkt. blive fastsat

regler herom.

Til nr. 9

Med den foreslåede § 73 c videreføres hjemlen i den gældende § 73 a, stk. 2, til at fastsætte regler om fri

hjemrejse med underhold og de to bekendtgørelser. Den gældende § 73 a, stk. 2, i loven giver erhvervs- og

vækstministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om den fri hjemrejse med underhold, som de

søfarende har ret til i medfør af loven. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved to bekendtgørelser, der

gælder for henholdsvis søfarende og fiskere. Efter den gældende § 73 a, stk. 2, i loven kan der endvidere

fastsættes regler om finansiel sikkerhed. Sådanne regler fastsættes fremover efter den foreslåede § 73 a, stk.

Den foreslåede § 73 d vedrører certificering m.v. for finansiel sikkerhed for den søfarende i forbindelse

med arbejdsskader eller erhvervsbetingede sygdomme. Ændringen til konventionen indeholder som anført i

pkt.2.1.1.3 bestemmelser vedrørende finansiel sikkerhed for opfyldelsen af skibsførers og søfarendes krav i

forbindelse med arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme. Konventionens bestemmelser om

arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme opfyldes af den danske arbejdsskadelovgivning ved

substantiel ækvivalens, men der vil dog som noget nyt skulle foreligge et certifikat eller anden

dokumentation om arbejdsskadeordningens dækning, som skal opslås på skibene. Med den foreslåede § 73 d

gives der Søfartsstyrelsen adgang til at fastsætte nærmere regler herom efter aftale med

Arbejdsskadestyrelsen.

Til nr. 10

EU-direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og

håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 stiller bl.a. krav om, at MLC-aftalen

mellem de europæiske sociale parter på søfartsområdet skal være tilgængelig om bord, og at adgangen kan

være elektronisk. Ændringen blev på grund af direktivets implementeringsfrist gennemført ved

bekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 69 af 27. januar 2015 som en ændring af bekendtgørelse nr. 238 af 7.

marts 2013 om arbejdsgiverens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om

ansættelsesvilkårene.). For at sikre overskuelighed med kravene til, hvilke regler søfarende skal have adgang

til om bord, foreslås kravet tillige indsat i lovens § 74, stk. 1. Aftalen omfatter ikke fiskeskibe. Disse skibe

vil derfor i medfør af bestemmelsen i lovens § 75 blive undtaget fra kravet om at aftalen skal være

tilgængelig for besætningen på skibet.

Som det hidtil har været tilfældet, kan adgangen til såvel MLC-aftalen som til den øvrige regulering, som

er nævnt i § 74, stk. 1, være elektronisk.

Til § 2

Til nr. 1

Der indsættes en notehenvisning til passagerrettighedsforordningen, idet Søfartsstyrelsen i medfør af § 20 a

og bestemmelsen i sølovens § 515 b fører tilsyn med dele af forordningen.

Til nr. 2

Kontrollen med navigationssystemer og afmærkning blev ressortoverført fra forsvarsministeren til

erhvervs- og vækstministeren i forbindelse med regeringsskiftet den 3. oktober 2011. Ændringen er alene af

teknisk karakter. Det bemærkes, at det følger af lovens § 1, stk. 3, og bekendtgørelse nr.10434 af 26. august

1999, at de i medfør af loven fastsatte regler finder anvendelse for udenlandske skibe på dansk søterritorium

og i den eksklusive økonomiske zone i det omfang, det er foreneligt med international ret.

Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer, at Søfartsstyrelsen inden for rammerne af lov om sikkerhed til søs kan føre

kontrol med at de i den foreslåede § 27 a nævnte bygherrer og koncessionsindehavere lever op til de krav,

som fastsættes i medfør den nævnte bestemmelse.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 2, nr. 5. Ændringen indebærer, at

overskriften til søsikkerhedslovens kapitel 9 ændres til "Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med

afholdelse af syn og tilbageholdelser m.v."

Til nr. 5

Med bestemmelsen i § 2, nr. 5 får ministeren adgang til at fastsætte regler om betaling for tilsynsarbejde

som foretages i medfør af loven i forbindelse med udvinding og transport af råstoffer i Grønland.

En stor del af dette tilsynsarbejde er allerede i medfør af de gældende regler gebyrbelagt. Som noget nyt vil

tilsyn med koncessionsindehavernes medvirken til at sikre overholdelsen af søfartslovgivningen, jf

bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 7 samt styrelsens arbejde i forbindelse medfastlæggelse af de

sejladssikkerhedsmæssige krav til nye projekter, samt i forbindelse med tilsyn med udenlandske skibe, der

medvirker ved entreprenøropgaver i grønlandske farvande, blive gebyrbelagt inden for rammerne af lov om

sikkerhed til søs. Gebyrmodellen vil følge den eksisterende gebyrstruktur på Søfartsstyrelsens område, med

den modifikation, at timeprisen tillægges betaling for rejseomkostninger (rejsetid og transportudgifter m.v.).

Til nr. 6

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 2, nr. 5. Ændringen indebærer, at

henvisningen i søsikkerhedslovens § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres fra stk. 1-3 til stk. 1-4.

Til nr. 7

Den foreslåede § 27 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs giver erhvervs- og vækstministeren adgang til at

fastsætte regler om, at bygherren ved anlægsprojekter, der helt eller delvist foregår til søs, skal medvirke til,

at projektet gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De nye regler skal supplere

arbejdsmiljøloven og vil derfor kun gælde i det omfang, forholdet ikke allerede er reguleret i

arbejdsmiljøloven.

De nærmere regler herom vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det er hensigten, at ordningen udformes

med udgangspunkt i den, som gælder for anlægsarbejder, der er omfattet af arbejdsmiljølovens § 37. Dette

indebærer dels, at bygherren bl.a. skal sikre, at krav til fx. plan, tid ressourcer, arkitektur, materialevalg og

andre forhold af betydning for arbejdsmiljøet er forenelige med, at arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette vil fx ikke være tilfældet, hvis uforenelige arbejdsopgaver udføres

samtidig, eller hvis arbejdsopgaver udføres under vejrforhold, hvor det ikke vil være fuldt forsvarligt.

Reglerne vil endvidere indebære, at bygherren får et medansvar for at sikre, at forhold af betydning for

sikkerheden og sundheden om bord på de skibe, som deltager i anlægsarbejder til søs er i orden, herunder at

der sker den fornødne koordination af de deltagende entreprenørers indsats.

Med bygherre forstås i overensstemmelse med hvad, der gælder inden for arbejdsmiljølovgivningens

område, den, for hvis regning der udføres et bygge- eller anlægsarbejde.

Bestemmelsen knytter sig til den foreslåede § 500 a, stk. 1, i søloven, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 6,

nedenfor, og den foreslåede § 26 a, stk. 1, i lov om skibes besætning, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4,

nedenfor.

Den foreslåede § 27 a, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs giver erhvervs- og vækstministeren adgang til at

fastsætte regler om, at selskaber, der har opnået koncession til at udvinde råstoffer i Grønland, skal medvirke

til at de aktiviteter i tilknytning til råstofudvindingen, som er omfattet af lov om sikkerhed til søs, bliver

udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Sådanne regler skal fastsættes efter forhandling med

Grønlands Selvstyre. Bag bestemmelsen ligger et fælles dansk og grønlandsk ønske om, at de selskaber, som

opnår koncession efter den grønlandske råstoflovgivning, skal medvirke til at sikre, at kravene i

søfartslovgivningen og de internationale søfartskonventioner overholdes i forbindelse med sejlads og

arbejder til søs i forbindelse med etablering, drift og nedlukning af miner mv.

I enkelte projekter er det søgt opnået ved, at der af de grønlandske råstofmyndigheder er stillet krav om, at

rettighedshaveren skal sørge for, at der etableres et overordnet sikkerhedsledelsessystem, der effektivt styrer

sikkerhed, sundhed og arbejdsvilkår i forbindelse med sejlads og arbejder til søs. Da der imidlertid er tale om

forhold, som falder inden for sagsområder, som reguleres af lov om sikkerhed til søs, foreslås den nye

hjemmelsbestemmelse til at fastsætte de nødvendige regler herom.

Bestemmelsen knytter sig til den foreslåede § 500 a, stk. 2, i søloven, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 6,

nedenfor, og den foreslåede § 26 a, stk. 2, i lov om skibes besætning, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4,

nedenfor.

Til § 3

Til nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at Skibsregistrators afgørelser i henhold til loven skal indbringes for Østre

Landsret, når skibets rederi er hjemmehørende uden for Danmark.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at sølovens § 167, stk. 2, ophæves. Ændringen indebærer, at sølovens § 167, stk. 1,

ikke finder anvendelse på den bugserer, som er omfattet af sølovens § 166, stk. 6. Ophævelsen har ingen

praktisk betydning, idet sølovens § 166, stk. 6, ikke er sat i kraft.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i sølovens § 168, bortset fra dennes stk.

2 om forsikringspligt ved bugsering, som ikke er medtaget i forslaget. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til den gældende bestemmelse i L 40, Forslag til lov om ændring af søloven, lov om tillæg

til strandingsloven af 10. april 1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love samt om ophævelse

af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer, som fremsat af erhvervs- og vækstministeren den 24. oktober

2012.

Forslaget indeholder en ny fuldstændig affattelse af § 168 af lovtekniske grunde. Dermed fjernes en

usikkerhed med hensyn til stykkernes nummerering, som er resultatet af den delvise ikraftsættelse af

bestemmelsen ved vragfjernelseskonventionens ikrafttræden, som indebar at alle stykkerne, bortset fra stk. 2,

blev sat i kraft.

Til nr. 4

Det følger af forslaget til

§ 170 a, stk. 1,

at bestemmelserne i sølovens §§ 164 – 170 gælder tilsvarende for

skibe eller vrag under bugsering. Det betyder, at der for danskregistrerede skibe eller vrag på 20 BT eller

større vil skulle foreligge en forsikring, der dækker omkostningerne til lokalisering, afmærkning, fjernelse

eller bjærgning, hvis bugseringen resulterer i et forlis eller lignende, og det bugserede befinder sig på dansk

territorium. Tilsvarende gælder for udenlandsk registrerede skibe på 300 BT eller derover.

Det følger af

stk. 2,

at det ved bugsering af skibe og vrag, der ikke er omfattet bestemmelserne i §§ 164–

170, og af genstande i øvrigt, gælder, at den, der har bestilt bugseringen og således indgået en aftale med

den, der udfører bugseringen, uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til skyld er ansvarlig for

omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning, hvis

genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller driver til

søs eller lignende på dansk territorium. Bestilleren af bugseringen er endvidere ansvarlig for at tegne en

forsikring eller stille tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for omkostningerne, og i øvrigt

forpligtet til at sikre slæbets sødygtighed. Dette er i overensstemmelse med principperne i TOWCON

(International Ocean Towage Agreement). Hvis den, der bestiller bugseringen er omfattet af en offentlig

selvforsikringsordning (statslig, regional eller kommunal), kan ansvaret dækkes ved en sådan

selvforsikringsordning, og der er derfor ikke pligt til at tegne forsikring.

Stk. 3

supplerer stk. 2. Efter stk. 2 er udgangspunktet, at den der bestiller en bugsering er ansvarlig for at

tegne en forsikring eller stille tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker omkostningerne i forbindelse

med en vragfjernelse m.v., når der under bugseringen opstår en situation, hvor dette bliver aktuelt, mens stk.

3 indebærer, at den, der udfører bugseringen, uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til skyld kan

gøres ansvarlig for omkostningerne i medfør af stk. 1 og 2, såfremt det efter forudgående undersøgelse eller

en eventuel retssag er fastslået, at bestilleren af bugseringen ikke er i stand til at dække omkostningerne til

vragfjernelse m.v. En typisk situation kan være, at den, der har bestilt bugseringen ikke har tegnet en

forsikring og er insolvent og derfor ikke har mulighed for at dække omkostningerne ved vragfjernelse m.v.

For slæb af især mindre genstande af lav værdi er det ikke i dag i alle situationer kutyme, at der foreligger

forsikring til dækning af bjærgningsomkostninger m.v. Med bestemmelsen sikres det, at den der forestår

slæbet har et incitament til at informere den, der bestiller bugseringen, om den pågældendes ansvar og

forsikringspligt. Bestemmelsen medfører, at der er et subsidiært ansvar for den, som udfører bugseringen.

Skulle der være en force majeure situation, hvor der ikke er indgået en kontrakt om bugsering, og hvor

bugseringen finder sted for at afværge skade på store materielle værdier eller menneskeliv ved en pludseligt

opstået nødsituation, medfører det ikke objektivt ansvar eller pligt til at forsikre for vragfjernelse m.v. for

den, der bugserer.

Det følger af

stk. 4,

at den, der udfører bugseringen, skal tegne en forsikring eller stille anden tilsvarende

finansiel sikkerhed, der dækker ansvaret i medfør af stk. 3. Medlemskab af en solidarisk forsikringsordning,

en fond eller lignende vil opfylde kravet om forsikring, hvis der herved er sikret dækning om til skibets

ansvarsbegrænsningsbeløb efter reglerne i sølovens kapitel 9. Hvis den, der udfører bugseringen er omfattet

af en offentlig selvforsikringsordning (statslig, regional eller kommunal), kan ansvaret dækkes ved en sådan

selvforsikringsordning, og der er derfor ikke pligt til at tegne forsikring.

Stk. 5 indebærer, at det bugserende skib, uanset bestemmelsen i stk. 3, kan begrænse ansvaret for

omkostningerne i medfør af stk. 1 og 2 til det ansvarsbeløb, der i øvrigt gælder for skibet i medfør af kapitel

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 202, stk. 4, giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt for den, som modtager olie her i landet.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at det kan fastsættes, at modtagerne skal fremsende en

revisorerklæring om rigtigheden af de fremsendte oplysninger. Hermed vil myndighederne kunne sikres

dokumentation for, at oplysningerne i olierapporterne er rigtige. Muligheden for at fastsætte forpligtelser til

at fremsende en revisorerklæring findes også ved indberetning om modtagelse af HNS-stoffer i lovens § 223.

Til nr. 6

Det foreslåede

§ 500 a, stk. 1,

i søloven, indebærer, at erhvervs- og vækstministeren får adgang til at

fastsætte regler om, at bygherren har pligt til at medvirke til, at bygge- og anlægsvirksomhed, der foregår

helt eller delvist til søs, bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes

regler om, at bygherren skal påse, at der i nødvendigt omfang er tegnet forsikring eller stillet sikkerhed efter

sølovens bestemmelser herom. De nye regler skal supplere arbejdsmiljøloven og vil derfor kun gælde i det

omfang, forholdet ikke allerede er reguleret i arbejdsmiljøloven. Bestemmelsen knytter sig til den foreslåede

§ 27 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7, ovenfor, og den foreslåede § 26 a,

stk. 1, i lov om skibes besætning, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4, nedenfor.

Det foreslåede

§ 500 a, stk. 2,

i søloven indebærer, at erhvervs- og vækstministeren får adgang til at

fastsætte regler om, at selskaber, som har opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i Grønland, skal medvirke

til, at aktiviteter, som er omfattet af søloven og udføres i forbindelse med etableringen, driften og

nedlukningen af de enkelte projekter, bliver udført fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Reglerne vil skulle fastsættes efter forhandling med Grønlands Selvstyre. Bestemmelsen knytter sig til den

foreslåede § 27 a, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7, ovenfor, og den

foreslåede § 26 a, stk. 2, i lov om skibes besætning, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4, nedenfor.

Til nr. 7

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af, at ansvar og forsikringspligt ved bugsering, som

hidtil har været reguleret i §§ 166 og 168, nu foreslås fastsat i § 170 a. Forslaget indebærer, at den, der

bestiller en bugsering, og den, der udfører en bugsering, kan ifalde bødeansvar for ikke at have tegnet

forsikring eller stillet anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker omkostningerne for vragfjernelse

m.v. Strafansvaret kan også pålægges juridiske personer, jf. sølovens § 515.

Til nr. 8

Forslaget indebærer, at Søfartsstyrelsen som led i tilsynet efter lov om sikkerhed til søs også kan føre tilsyn

med overholdelsen af de foreslåede nye bestemmelser om henholdsvis forsikring i forbindelse med

vragfjernelse m.v. og sikkerhed ved maritime anlægsprojekter og projekter med råstofudvinding i Grønland.

Til § 4

Til nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at autorisere

klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne at foretage

syn af dykkermateriel. Der kan fastsættes vilkår i forbindelse med autoriseringen. Synene vil blive udført

mod brugerbetaling.

Til § 5

Til nr. 1

"Meddelelser fra Søfartsstyrelsen" udgives ikke længere. Meddelelserne, der blev givet heri, fastsættes nu

som regler i bekendtgørelser. Ændringen er derfor alene af teknisk karakter.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende lov i skemaet Øvrige skibe, at man som styrmand af 1. grad skal have en

konventionspåtegning efter reglement III/3 i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen). Denne henvisning er dog

fejlagtigt, idet STCW-konventionens reglement III/3 vedrører certificering og uddannelse for

maskinofficerer, men skemaet Øvrige skibe vedrører skibsførere og navigationsofficerer.

Med ændringen rettes der op på fejlen ved, at der henvises til det korrekte reglement. Det bemærkes, at

Søfartsstyrelsen ikke har fastsat besætningen på skibe i henhold til skemaet, hvorfor ændringen ikke

forventes at have nogle konsekvenser.

Til nr. 3

Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark fremgår nu af lovbekendtgørelse nr. 189 af 12.

februar 2010. Ændringen er alene af teknisk karakter.

Til nr. 4

Den foreslåede

§ 26 a, stk. 1,

i lov om skibes besætning indebærer, at erhvervs- og vækstministeren får

adgang til at fastsætte regler om, at bygherren har pligt til at medvirke til, at bygge- og anlægsvirksomhed,

der foregår helt eller delvist til søs, bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan

fastsættes regler om, at bygherren skal påse, at projektet bliver udført i overensstemmelse med lov om skibes

besætning og regler udstedt i medfør heraf. De nye regler skal supplere arbejdsmiljøloven og vil derfor kun

gælde i det omfang, forholdet ikke allerede er reguleret i arbejdsmiljøloven. Bestemmelsen knytter sig til den

foreslåede § 27 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7, ovenfor og den

foreslåede § 500 a, stk. 1, i søloven, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 6, ovenfor.

Det foreslåede

§ 26 a, stk. 2,

i lov om skibes besætning indebærer, at erhvervs- og vækstministeren får

adgang til at fastsætte regler om, at selskaber, som har opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i Grønland,

skal medvirke til, at aktiviteter, som er omfattet af lov om skibes besætning og udføres i forbindelse med

etableringen, driften og nedlukningen af de enkelte projekter, bliver udført fuldt sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt. Reglerne vil skulle fastsættes efter forhandling med Grønlands Selvstyre.

Bestemmelsen knytter sig til den foreslåede § 27 a, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, jf. bemærkningerne til §

2, nr. 7, ovenfor og den foreslåede § 500 a, stk. 2, i søloven, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 6, ovenfor.

Til § 6

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2016 med de undtagelser, der følger af stk. 2. Dvs. at

lovforslagets § 1, dvs. ændringerne i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., træder i kraft den 1. januar

2017, imens de øvrige dele af loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Til § 7

Lovforslagets gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft helt eller delvis for Grønland

ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft

for Grønland ad flere omgange.

Lovforslagets § 3, dvs. ændringerne i søloven, kan sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne ved kongelig

anordning med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft for Færøerne ad

flere omgange.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

søfarendes ansættelsesforhold m.v.,

lov om sikkerhed til søs og

forskellige andre love

(Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved

rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet,

styrket sikkerhed ved råstofudvinding i Grønland og

større maritime anlægsprojekter, forsikring i

forbindelse med vragfjernelse og effektivisering af

dykkerområdet m.v.)

§1

I lov om søfarendes ansættelsesforhold, jf.

lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014,

som ændret ved § 3 i lov nr. 251, § 4 i lov nr.

724 af 25. juni 2014 og lov nr. 740 af 1. juni

2015, foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009

om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem

European Community Shipowners' Associations (ECSA)

og European Transport Workers' Federation (ETF) om

konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og

om ændring af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L

124 af 20. maj 2009, side 30-50).

§ 10 a.

Med henblik på at øge beskyttelsen af

personer, der som følge af rederens væsentlige

misligholdelse af deres ansættelseskontrakt er

efterladt på et dansk skib eller på et udenlandsk

skib i dansk havn, kan Søfartsstyrelsen yde

tilskud til dækning af udgifter til

1) underhold om bord, herunder forplejning,

sikring af varme, elektricitet, kommunikation,

I lovens fodnote indsættes efter »(EU-

Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-

50)«: », og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november

2013 om visse af flagstatens ansvar for

overholdelse og håndhævelse af konventionen

om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EU-

Tidende 2013, nr. L 329, side 1-4)«.

§ 10 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»hygiejne«: »og fornøden lægebehandling«.

hygiejne m.v., indtil hjemrejse finder sted, og

2)...

(...)

Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

træffe beslutning om, at den i stk. 3 nævnte

pulje udgør finansiel sikkerhed til dækning af

hjemrejseudgifter m.v., der er omfattet af

reglerne i § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§

11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og 30, § 48, stk.

2, og § 49.

§ 42.

Opsiges en skibsofficer, der har haft

uafbrudt ansættelse i det pågældende rederi i

12, 15 eller 18 år, skal rederen ved officerens

fratrædelse betale et beløb svarende til

henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

skibsofficeren ved fratrædelsen vil oppebære

folkepension.

Stk. 3.

Hvis officeren ved fratrædelsen vil

oppebære en alderspension fra rederen, og hvis

officeren er indtrådt i den pågældende

pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder

fratrædelsesgodtgørelsen.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der

den 1. juli 1997 ved kollektiv overenskomst er

taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse

eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som

følge af alderspension fra rederen.

Stk. 5.

Stk. 1 gælder også, hvis skibsofficeren

afskediges uberettiget.

§ 49.

For skibsføreren finder følgende

bestemmelser tilsvarende anvendelse:

1) § 1, stk. 3,

(...)

25) § 61 og

26) § 73 a.

§ 49, nr. 25

ændres »§ 61 og« til »§ 61,«,

og i

§ 49, nr. 26

ændres »§ 73 a.« til: »§ 73 a

og«.

§ 49

indsættes som nyt nr.:

§ 10 a, stk. 4, ophæves.

§ 42, stk. 1,

affattes således:

»Såfremt en skibsofficer, der har været uafbrudt

beskæftiget i samme rederi i 12 eller 17 år,

opsiges, skal rederen ved officerens fratræden

udrede et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3

måneders løn.«

§ 42, stk. 2-4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

»27) § 73 c.«

§ 73 a.

Skibets reder har pligt til at stille

finansiel sikkerhed til dækning af

hjemrejseudgifter m.v., der er omfattet af

reglerne i § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§

11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og 30, § 48, stk.

2, og § 49.

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om fri hjemrejse med

underhold efter de bestemmelser, der er nævnt i

stk. 1, og om den finansielle sikkerhed.

§ 73 a

affattes således:

»73

Rederen skal tegne en af

Søfartsstyrelsen godkendt forsikring eller stille

anden tilsvarende finansiel sikkerhed, der

dækker skibsførerens og de søfarendes krav

over for rederiet og arbejdsgiveren, hvis denne

er en anden end rederiet, i tilfælde, hvor en

søfarende bliver efterladt.

Stk. 2.

En søfarende anses som efterladt,

såfremt rederen i strid med sine forpligtelser

efter ansættelseskontrakten, herunder den

kollektive overenskomst, som måtte finde

anvendelse, eller nærværende lov.

4) undlader at dække den søfarendes

hjemsendelsesomkostninger,

5) har efterladt den søfarende uden det

fornødne til underhold eller økonomisk

støtte, eller

6) på anden måde ensidigt og uberettiget

har afbrudt forbindelsen med den

søfarende, herunder hvis den søfarende

ikke har modtaget løn i mindst 2

måneder.

Stk. 3.

Den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1,

skal dække:

3) den søfarendes grundlæggende behov,

indtil den søfarende er kommet hjem,

herunder forplejning, sikring af varme,

elektricitet, kommunikation, hygiejne

og nødvendig lægebehandling m.v.,

hjemrejseomkostninger samt andre

rimelige udgifter, som er en følge af, at

den søfarende er blevet efterladt, og

4) fire måneders udestående løn og andet

vederlag mv., som den søfarende er

berettiget til som følge af

ansættelsesforholdet, i det omfang disse

krav ikke er omfattet af dækningen fra

Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om

den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, herunder

om dækningsgrænser, mulighed for at gøre

kravet gældende direkte over for stilleren af den

finansielle sikkerhed m.v. og om, at

sikkerheden ikke skal omfatte krav, som er

omfattet af offentlige sociale sikringsordninger,

der dækker de søfarende, og ordninger, der

gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af

arbejdsgiverens insolvens.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministen kan træffe

beslutning om, at den i § 10 a, stk. 3, nævnte

pulje udgør finansiel sikkerhed til dækning af

udgifter, som er omfattet af stk. 3, nr.1.

Stk. 6.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om

udfærdigelse af certifikater eller anden

dokumentation for den finansielle sikkerhed, jf.

stk. 1, og om opslag heraf på skibet.

§ 73 b.

Søfartsstyrelsen sikrer gratis

telemedicinsk rådgivning til handelsskibe.

Efter § 73 b indsættes:

§ 73 c.

Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte nærmere regler om fri hjemrejse med

underhold efter § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk.

3, §§ 11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og 30, §

48, stk. 2, og § 49.

§ 73 d.

Søfartsstyrelsen kan efter aftale med

Arbejdsskadestyrelsen fastsætte regler om

certificering eller anden dokumentation for

beskyttelse af de søfarende efter

arbejdsskadeloven og om opslag heraf på

skibet.

§ 74.

Skibsføreren skal sørge for, at et

eksemplar af loven og de regler, der er udstedt i

medfør af denne, findes om bord og er

tilgængeligt for mandskabet.

Stk. 2.

Er forhyring sket i henhold til

tarifaftale, skal han sørge for, at et eksemplar af

konventionen om søfarendes arbejdsforhold,

denne findes om bord tilgængelig for

mandskabet.

10.

§ 74, stk. 1,

ændres »loven og de regler,

der er udstedt i medfør af denne« til: »loven, de

regler, der er udstedt i medfør af loven, og

aftalen, der er indgået mellem European

Community Shipowners’ Association (ECSA)

og European Transport Workers’ Federation

(EFT) om konventionen om søfarendes

ansættelsesforhold af 2006«.

§2

I lov om sikkerhed til søs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1384 af 23.

december 2012, § 3 i lov nr. 618 af 12. juni

2013 og § 1 i lov nr. 724 af 25. juni 2014,

foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EU-Tidende

1989, L 183 s. 1 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

under arbejdet, Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EU-

Tidende 1989, L 393 s. 13 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes

brug af arbejdsudstyr under arbejdet, (andet særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som

ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EU-Tidende 1995,

L 335 s. 28, Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EU-Tidende

1989, L 393 s. 18 om minimumsforskrifter for sikkerhed

og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

personlige værnemidler under arbejdet, (tredje

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF), Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-

Tidende 1989, L 399 s. 18 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om personlige

værnemidler, som ændret ved Rådets direktiv nr.

93/68/EØF, EU-Tidende 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95

EØF, EU-Tidende 1993, 276 s. 11, Rådets direktiv nr.

90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i

forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan

medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos

arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr.

90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L 196 s. 1 om

beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under

arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer

(sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv

97/42/EF, EU-Tidende 1997, L 179 s. 4, Rådets direktiv

fodnoten

til lovens titel indsættes efter

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/16/EF af 23. april 2009 om

havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28.

maj 2009, side 57-100).«: »Ifølge artikel 288 i

EUF-traktaten gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Loven

indeholder bestemmelser vedrørende

anvendelsen her i landet af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1177/2010 af 24. november 2010 om

passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på

indre vandveje og om ændring af forordning

(EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L

334, side 1-16.«

nr. 91/383/EØF, EU-Tidende 1991, L 206 s. 19 om

supplering af foranstaltningerne til forbedring af

sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for

arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold

eller et vikaransættelsesforhold, Rådets direktiv nr.

91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17, om

transport af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv

95/29/EF, EU-Tidende 1995, L 148 s. 52, Rådets direktiv

nr. 92/58/EF, EU-Tidende 1992, L 245 s. 23 om

minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med

sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),

Rådets direktiv nr. 92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348

s. 1 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

sikkerheden og sundheden under arbejdet for

arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme

eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel

16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr.

93/103/EF, EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under

arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),

Rådets direktiv nr. 94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s.

15 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love

og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, Rådets

direktiv nr. 94/57/EF, EU-Tidende 1994, L 319 s. 20 om

fælles regler og standarder for organisationer, der udfører

inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes

aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved

Kommissionens direktiv 97/58/EF, EU-Tidende 1997, L

274 s. 8, Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EU-Tidende 1995,

L 157 s. 1 om håndhævelse over for skibe, der anløber

Fællesskabets havne og sejler i internationale farvande

under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale

standarder for skibes sikkerhed, for

forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om

bord, som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EU-

Tidende 1998, L 157 s. 1 og Kommissionens direktiv

98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133 s. 19, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19.

december 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF

om håndhævelse over for skibe, der anløber

Fællesskabets havne og sejler i farvande under

medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale

standarder for skibes sikkerhed, for

forureningsforebyggelse og for leve- og arbejdsvilkår om

bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L 19, side 17

ff), Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om

iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem

European Community Shipowners' Associations (ECSA)

og European Transport Workers' Federation (ETF) om

konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og

om ændring af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L

124 af 20. maj 2009, side 30-50), Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om

ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et

trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for

skibsfarten i Fællesskabet (EU-Tidende nr. L 131 af 28.

maj 2009, side 101-113), Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af

kravene til flagstater (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj

2009, side 132-135) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om

havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj

2009, side 57-100).

§ 17.

Økonomi- og erhvervsministeren er

øverste administrative myndighed i spørgsmål

vedrørende denne lov, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2,

§ 8 og § 21, stk. 3.

(...)

Stk. 4.

Forsvarsministeren fører kontrol med

navigationssystemer og afmærkning og kan

efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren fastsætte nærmere regler

herom, herunder om reglernes anvendelse på

udenlandske skibe.

§ 20 a.

Søfartsstyrelsen kan som led i

tilsynsvirksomheden efter denne lov tillige føre

tilsyn med overholdelsen af lov om røgfri

miljøer på danske skibe, lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v., lov om skibes

besætning, lov om skibsmåling, §§ 153 og 168,

§ 169, stk. 4, og §§ 170, 186, 197, 198, 403 a-

403 c, 440 og 471 i søloven og regler udstedt i

medfør heraf og EU-forordninger inden for

lovenes anvendelsesområde. Søfartsstyrelsen

kan påbyde, at forhold, der strider mod de

nævnte love eller regler, der er udstedt i medfør

heraf, bringes i orden straks eller inden en

nærmere angiven frist.

Stk. 2. § 16, stk. 2, § 17, stk. 7 og 8, §§ 19, 22

og 24 og de regler, der er udstedt i medfør

heraf, og § 25 finder tilsvarende anvendelse på

tilsynsvirksomheden efter stk. 1.

(...)

Kap. 9. Betaling og sikkerhedsstillelse i

forbindelse med afholdelse af syn og

tilbageholdelser

§ 24.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte regler om betaling for

Søfartsstyrelsens udførelse af syn af skibe, som

foretages i medfør af loven.

(...)

Stk. 3.

Konstateres der ved havnestatskontrol

§ 17, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fører

kontrol med navigationssystemer og

afmærkning og kan fastsætte nærmere regler

herom.«

§ 20 a, stk. 1,

ændres »og 471« til: », §

471 og 500 a«.

overskriften

til kapitel 9 indsættes efter

»tilbageholdelser«: »m.v.«.

af et udenlandsk skib fejl, som gør

tilbageholdelse af skibet berettiget, kan

Søfartsstyrelsen opkræve betaling for

kontrollen. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før

der er sket fuldstændig betaling eller stillet

sikkerhed herfor.

Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte regler om forrentning af beløb efter

stk. 1-3, der ikke betales til forfaldstid, og om

betaling af rykkergebyr.

§ 24

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler om betaling for tilsynsarbejde,

der foretages i medfør af loven i forbindelse

med udvinding og transport af råstoffer i

Grønland.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 24, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 27.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

oprette arbejdsmiljøråd, som har til formål at

fremme de ansattes sikkerhed og sundhed om

bord. Arbejdsmiljørådene sammensættes med et

ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere

om bord og arbejdsgivere for disse.

Skibstilsynsrådet fastsætter regler om

udvælgelse af medlemmer til

arbejdsmiljørådene.

Stk. 2.

Til varetagelse af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om

bord, opretter arbejdsmiljørådene en

arbejdsmiljøtjeneste under deres område.

Stk. 3.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

yde tilskud til Fiskeriets Arbejdsmiljøråds

arbejde med rådgivning, vejledning,

information, analyser, målinger og øvrige

forebyggelsesmæssige aktiviteter. Beløbets

størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og

arbejdsmiljøtjenesternes opbygning, opgaver,

funktioner og finansiering.

Efter

§ 27

indsættes:

»Kapitel 11 a

Sikkerhed ved anlægsprojekter m.v.

§ 27 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler om, at bygherrer for

anlægsprojekter, der foregår helt eller delvist til

søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er

forbundet med projektet, bliver udført i

overensstemmelse med loven og de regler, som

er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan

efter forhandling med Grønlands Selvstyre

fastsætte regler om, at selskaber, som har

opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i

Grønland, skal medvirke til, at aktiviteter i

forbindelse med udvindingen og transport af

råstoffer, som er omfattet af denne lov, bliver

udført i overensstemmelse med loven og de

regler, som er udstedt i medfør af loven.«

§3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17.

januar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

599 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 526 af 7. juni

2006, § 1 i lov nr. 249 af21. marts 2012, § 1 i

lov nr. 1384 af 23. december 2012 og senest

ved § 3 i lov nr. 740 af 1. juni 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 43.

Skibsregistrators afgørelser i henhold til

denne lov kan af enhver, der har en retlig

interesse heri, indbringes for landsretten i den

landsretskreds, hvor det pågældende skibs

rederi er hjemmehørende, inden for en frist af

14 dage, regnet fra den dag, da afgørelsen er

meddelt vedkommende. Landsretten kan dog,

når ansøgning indgives inden 6 måneder efter

dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler

for det, tillade, at skibsregistrators afgørelse

indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal

sag anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab

til søforhold skønnes at være af betydning, kan

retten tilkalde 2 søkyndige dommere, der

udtages blandt de i medfør af retsplejelovens §

92 beskikkede sagkyndige. De om kæremål i

borgerlige sager gældende regler finder i øvrigt

med de fornødne lempelser tilsvarende

anvendelse på indbringelsen for og

behandlingen ved landsretten.

Stk. 2...

§ 43, stk. 1,

ændres: »indbringes for

landsretten i den landsretskreds, hvor det

pågældende skibs rederi er hjemmehørende,

inden for en frist af 14 dage, regnet fra den dag,

da afgørelsen er meddelt vedkommende« til:

»indbringes,

3) hvis skibets rederi er hjemmehørende i

Danmark, for landsretten i den

landsretskreds, hvor rederiet er

hjemmehørende, eller

4) hvis skibets rederi er hjemmehørende

uden for Danmark, for Østre Landsret.

Afgørelsen skal indbringes for den pågældende

landsret inden for en frist af 14 dage, regnet fra

den dag, da afgørelsen er meddelt

vedkommende«.

§ 167.

Den registrerede ejer er ikke

ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at

den søulykke, der forårsagede vraget,

1) var resultat af en krigshandling,

fjendtligheder, borgerkrig, opstand eller et

naturfænomen af usædvanlig, uundgåelig og

uimodståelig karakter,

2) var helt og fuldstændigt forårsaget af en

handling eller undladelse af tredje part med

den hensigt at forårsage skade eller

3) var helt og fuldstændigt forårsaget af

forsømmelighed eller anden uretmæssig

handling af en regering eller anden

myndighed med ansvar for vedligeholdelse

af lanterner eller andre

§ 167, stk. 2,

ophæves.

navigationshjælpemidler under udøvelse af

denne funktion.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

den bugserer, som er omfattet af § 166, stk. 6.

§ 168.

Den registrerede ejer af et skib, som

fører dansk flag, og som har en bruttotonnage

på 20 og derover, skal have en godkendt

forsikring eller anden garanti, der dækker

ejerens ansvar i medfør af dette kapitel, og et

certifikat, hvis skibet har en bruttotonnage på

300 og derover, jf. § 170, for at gå i fart.

Forsikringssummen kan begrænses til

ansvarsgrænsen i § 175.

Stk. 2.

Den, der bugserer et skib, et vrag eller

en anden genstand på dansk territorium, er

uanset det bugseredes størrelse forpligtet til at

have det bugserede forsikret.

Stk. 3.

En forsikring for et skib med en

bruttotonnage på 300 eller derover skal for at

kunne godkendes opfylde følgende krav:

1) Forsikringen må kun kunne ophøre

a) ved udløbet af den gyldighedsperiode, som

fremgår af certifikatet, jf. § 169, eller

b) tidligst ved udløbet af 3 måneder fra det

tidspunkt, hvor forsikreren har meddelt

Søfartsstyrelsen, at forsikringen vil ophøre.

2) Ethvert krav om erstatning for omkostninger

skal kunne rettes direkte til forsikreren.

Forsikreren skal i disse tilfælde kunne påberåbe

sig de samme indsigelser, som den registrerede

ejer ville kunne, hvis kravet var blevet rettet

mod ejeren. Forsikreren må dog ikke kunne

§ 168

affattes således:

»§

168.

Den registrerede ejer af et skib, som

fører dansk flag, og som har en bruttotonnage

på 20 og derover, skal have en godkendt

forsikring eller anden garanti, der dækker

ejerens ansvar i medfør af dette kapitel, og et

certifikat, hvis skibet har en bruttotonnage på

300 og derover, jf. § 170, for at gå i fart.

Forsikringssummen kan begrænses til

ansvarsgrænsen i § 175.

Stk. 2.

En forsikring for et skib med en

bruttotonnage på 300 eller derover skal for at

kunne godkendes opfylde følgende krav:

3) Forsikringen må kun kunne ophøre

c) ved udløbet af den

gyldighedsperiode, som fremgår af

certifikatet, jf. § 169, eller

d) tidligst ved udløbet af 3 måneder fra

det tidspunkt, hvor forsikreren har

meddelt Søfartsstyrelsen, at

forsikringen vil ophøre.

4) Ethvert krav om erstatning for

omkostninger skal kunne rettes direkte

til forsikreren. Forsikreren skal i disse

tilfælde kunne påberåbe sig de samme

indsigelser, som den registrerede ejer

ville kunne, hvis kravet var blevet rettet

påberåbe sig den registrerede ejers konkurs,

likvidation eller ophør.

Stk. 4.

En forsikring for et skib med en

bruttotonnage på 20 eller derover, men mindre

end 300, og en forsikring efter stk. 2 skal

opfylde de krav, som er nævnt i stk. 3, nr. 1,

litra b, og nr. 2.

Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere

regler om forsikring og garanti, herunder om,

hvilke krav forsikringen og forsikreren skal

opfylde, for at forsikringen kan godkendes.

§ 170.

Et dansk skib, som har en

bruttotonnage på 300 eller derover, må ikke gå i

fart, medmindre det er i besiddelse af et

certifikat som nævnt i § 169.

Stk. 2.

Et dansk skib, som har en

bruttotonnage på 20 eller derover, men mindre

end 300, må ikke gå i fart, medmindre der er

tegnet forsikring i overensstemmelse med §

168. Tilsvarende krav om forsikring gælder i en

situation omfattet af § 166, stk. 6.

Stk. 3.

Ethvert skib uanset nationalitet, der har

en bruttotonnage på 300 eller derover, skal

være i besiddelse af et certifikat svarende til det

i § 169 nævnte certifikat for at anløbe eller

afsejle dansk havn eller en offshoreinstallation

på dansk søterritorium. Hvis skibets flagstat har

tilsluttet sig vragfjernelseskonventionen, skal

certifikatet være udstedt af flagstatens

myndighed. Hvis skibets flagstat ikke har

tilsluttet sig vragfjernelseskonventionen, skal

certifikatet være udstedt af myndigheden i en

stat, der har tilsluttet sig

vragfjernelseskonventionen.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen og andre myndigheder,

der af erhvervs- og vækstministeren er

bemyndiget dertil, kan nægte et skib adgang til

eller forbyde det at forlade dansk havn eller

offshoreinstallation eller andet laste- og

lossested i Danmark eller på dansk

søterritorium, hvis skibet ikke er i besiddelse af

det certifikat, som er nævnt i stk. 1 eller 3, eller

hvis skibet ikke er forsikret som bestemt i stk.

2.«

mod ejeren. Forsikreren må dog ikke

kunne påberåbe sig den registrerede

ejers konkurs, likvidation eller ophør.

Stk. 3.

En forsikring for et skib med en

bruttotonnage på 20 eller derover, men mindre

end 300, skal opfylde de krav, som er nævnt i

stk. 2, nr. 1, litra b, og nr. 2.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere

regler om forsikring og garanti, herunder om,

hvilke krav forsikringen og forsikreren skal

opfylde, for at forsikringen kan godkendes.«

Efter § 170 indsættes i kapitel 8 a:

»§

170 a.

For skibe eller vrag gælder §§ 164 –

170 tilsvarende, når skibet eller vraget

bugseres.

Stk. 2.

Ved bugsering af andre genstande end

skibe og vrag, eller ved bugsering af skibe og

vrag mindre end de i §§ 164 – 170 fastsatte

grænser, er den, der har bestilt bugseringen,

ansvarlig for omkostningerne forbundet med

det bugseredes lokalisering, afmærkning,

fjernelse og bjærgning, når genstanden, skibet

eller vraget i forbindelse med bugseringen

forliser, tabes, strander, synker eller driver til

søs eller lignende på dansk territorium.

Bestilleren skal tegne en forsikring eller stille

anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der

dækker ansvaret for omkostningerne.

Bestilleren er samtidig forpligtet til at sikre, at

slæbet er sødygtigt.

Stk. 3.

Den, der bugserer et skib, et vrag eller

en anden genstand på dansk territorium vil

kunne gøres ansvarlig for omkostningerne efter

stk. 1 og 2, hvis det efter forudgående

undersøgelse er fastslået, at den, der er

ansvarlig i medfør af stk. 1 eller 2, ikke kan

dække omkostningerne, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Den, der udfører bugseringen, skal

tegne en godkendt forsikring eller stille anden

tilsvarende finansiel sikkerhed, der dækker

ansvaret i medfør af stk. 3.

Stk. 5.

Ansvaret efter stk. 3 kan begrænses til

det bugserende skibs ansvarsgrænse efter

kapitel 9.«

§ 202.

Den, som i danske havne eller

olieterminaler i alt pr. år modtager mere end

150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge

destillater som bestemt i 1992-

fondskonventionens artikel 1, stk. 3, skal betale

bidrag til 1992-fonden og til den supplerende

fond. Afgørelse af, om det modtagne kvantum

overstiger 150.000 t olie, træffes i

overensstemmelse med 1992-

fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Den

nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen

transporteres til eller inden for Danmark.

Stk. 2.

Bidragspligten til 1992-fonden omfatter

tillige olie, som kommer til Danmark på anden

måde end nævnt i stk. 1, men som har været

transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har

tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra

er blevet videretransporteret til Danmark uden

omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat,

der har tilsluttet sig konventionen.

Stk. 3.

Bidragspligten til den supplerende fond

omfatter tillige olie, som kommer til Danmark

på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har

været transporteret ad søvejen til en stat, der

ikke har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, og

derfra er blevet videretransporteret til Danmark

uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden

stat, der har tilsluttet sig protokollen.

Stk. 4.

Den, som modtager olie her i landet, er

pligtig at give oplysninger om det modtagne

kvantum. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om oplysnings- og

bidragspligt. Såfremt virksomheden drives i

selskabsform, påhviler det medlemmerne af

direktionen eller dem, der må sidestilles

hermed, at påse, at oplysningspligten

overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse

af oplysningspligten kan økonomi- og

erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og

indberette de formodede importerede mængder.

§ 500.

(ubenyttet).

§ 202, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter

»bidragspligt«: », herunder om forpligtelse til

at indsende en revisorerklæring om rigtigheden

af de indberettede oplysninger«.

Efter

§ 500

indsættes i

afsnit 6:

»Kapitel 18 a.

Sikkerhed ved anlægsprojekter

§ 500 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler om, at bygherrer for

anlægsprojekter, der foregår helt eller delvist til

søs, skal påse, at der for skibe, der medvirker i

projektet, er tegnet forsikring eller stillet

sikkerhed i overensstemmelse med §§ 153, 168,

186, 197, 198 og 403 a-403c.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan,

efter forhandling med Grønlands Selvstyre,

fastsætte regler om, at selskaber, som har

opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i

Grønland, skal påse, at der for skibe, der

medvirker med udvindingen og den

efterfølgende transport af råstoffer, er tegnet

forsikring eller stillet sikkerhed i

overensstemmelse med §§ 153, 168, 186, 197,

198 og 403 a-403c.«

§ 515 b.

Søfartsstyrelsen kan i henhold til §

20 a i lov om sikkerhed til søs føre tilsyn med

overholdelsen af §§ 153, 186, 197, 198, 403 a,

403 b, 403 c og 471 i denne lov og de regler,

der udstedes i medfør af heraf.

§ 515 b,

ændres »§§ 153, 186, 197, 198,

403a, 403 b, 403 c og 471« til: »§ 153, § 170a,

stk. 2 og 4, §§ 186, 197, 198, 403a-403 c, 471

og 500a«.

§4

I lov om dykkerarbejde og dykkermateriel

m.v., jf. bekendtgørelse nr. 69 af 17. januar

2014, foretages følgende ændring:

§ 16.

Dykkermateriel, herunder

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

hjælpemateriel, der anvendes til dykkerarbejde

»Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan på

eller til udlejning, skal synes.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om nærmere angivne vilkår autorisere

klassifikationsselskaber, andre virksomheder

afholdelse af syn og dykkermaterielejerens

eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens

pligter i forbindelse hermed.

vegne at foretage syn af dykkermateriel,

herunder hjælpemateriel, som nævnt i stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§5

I lov om skibes besætning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 4.

Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe

med en bruttotonnage på 20 og derover samt

lastskibe med en bruttotonnage under 20 i

international fart skal være forsynet med et af

Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende

besætningsfastsættelsen.

Stk. 2.

For skibe med en bruttotonnage under

20 i indenrigs fart kan besætningen fastsættes

for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse

af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan

meddelelse om fastsættelsen gives ved

bekendtgørelse i Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

For skibe med en bruttotonnage under

20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen i stedet

for udstedelse af certifikat efter stk. 1 fastsætte

regler om besætningen for grupper af skibe.«

§ 6.

Skibsførere og navigations- og

maskinofficerer skal have dansk

sønæringsbevis.

Stk. 2.

Beviserne skal forefindes om bord i

original og have STCW-konventionspåtegning

enten i overensstemmelse med STCW-

konventionens reglement VII som anført i

skibets besætningsfastsættelse eller i

overensstemmelse med nedenstående skemaer:

Skibsførere og navigationsofficerer

Skibe med en bruttotonnage under 500 i

kystfart.

Brutto-

tonnage

Skibsfører

Styrmand

20-99

Duelighedsbe

Kystskipper vis i sejlads

(STCW-regl. (STCW-regl.

II/3 as

Master)

Watchkeepin

g Officer)

Bedstemand

(STCW-regl.

II/3 as

Watchkeepin

g Officer)

Styrmand af

4. grad

(STCW-regl.

II/3 as

Watchkeepin

g Officer)

100-199

200-499

Øvrige skibe

Brutto-

tonnage

Skibs-

fører

Over-

styrmand

Øvrige

styr-

mænd

20-2999

Styrmand

af 3. grad

eller

Styrmand vagthaven

Sætteskip

af 3. grad de

per

(STCW- styrmand

(STCW-

regl. II/2 (STCW-

regl. II/2

as Chief regl. II/1

as Master)

Mate)

Watchkee

ping

Officer)

Skibsfører

(STCW-

regl. II/2

Master)

Styrmand

af 1. grad

(STCW-

regl. III/3

as Chief

Mate)

§ 6, stk. 2,

ændres i skemaet med titlen

Øvrige skibe

»Styrmand af 1. grad (STCW-

regl. III/3 as Chief Mate)« til: »Styrmand af 1.

grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate)«.

3000 og

derover

§ 13.

De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §

9 og § 10 anførte krav om danske uddannelser

og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på

personer, der opfylder betingelserne i De

Europæiske Fællesskabers direktiver om

indførelse af generelle ordninger for gensidig

anerkendelse af eksamensbeviser for

erhvervskompetencegivende uddannelser, jf.

lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til

udøvelse af visse erhverv i Danmark.

Skibsførere i handels- og fiskeskibe skal dog

have dansk indfødsret.

§ 13, stk. 1,

ændres », jf. lov nr. 476 af 9.

juni 2004 om adgang til udøvelse af visse

erhverv i Danmark« til: » i henhold til lov om

adgang til udøvelse af visse erhverv i

Danmark«.

§ 26.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter

aftale med vedkommende minister beslutte, at

Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven udøves

af andre offentlige myndigheder. Erhvervs- og

vækstministeren kan på nærmere angivne vilkår

endvidere bemyndige virksomheder eller

enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne at

føre tilsyn med kvalitetssikring af uddannelser

og kurser.

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte regler om klageadgang, herunder om,

at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke

kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Efter

§ 26

indsættes:

»Kapitel 9 a.

Sikkerhed ved anlægsprojekter mv.

§ 26 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler om, at bygherrer for

anlægsprojekter, der foregår helt eller delvist til

søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er

forbundet med projektet, bliver udført i

overensstemmelse med loven og de regler, som

er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan

efter forhandling med Grønlands Selvstyre

fastsætte regler om, at selskaber, som har

opnået tilladelse til at udvinde råstoffer i

Grønland, skal medvirke til, at aktiviteter i

forbindelse med udvindingen og transport af

råstoffer, som er omfattet af denne lov, bliver

udført udfør i overensstemmelse med loven og

de regler som er udstedt i medfør af loven.«

§6

Ikrafttræden

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

§ 1 træder i kraft den 1. januar 2017.

§7

Territorial gyldighed

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

§§ 1-5 kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 3.

§ 3 kan helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske

forhold tilsiger.