ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 286
Offentligt

REDEGØRELSE OM ERHVERVS-

FREMME OG STØTTE 2016

1. SAMMENFATNING

I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et overblik over niveauet og

sammensætningen af dansk erhvervsfremme og støtte.

I 2016 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at udgøre ca. 25,8 mia. kr.

, jf.

figur 1. Heraf udgør udgifter via finansloven 6,4 mia. kr., mens skatteudgifter, der er

støtte via skattesystemet, skønnes at udgøre ca. 12,4 mia. kr.

Hertil kommer den ener-

gistøtte, der finansieres via PSO-systemet, der forventes at udgøre 7,0 mia. kr. i 2016.

EU-støtten til Danmark udgør ca. 11,2 mia. kr., mens de regionale og kommunale udgif-

ter til erhvervsfremme og støtte udgør 1,5 mia. kr. De samlede udgifter til erhvervsfrem-

me og støtte kan således opgøres til i størrelsesordenen 38,6 mia. kr.

Figur 1. Erhvervsfremme og støtte – statslig, EU, kommunal og regional

Mia. kr.

25,8

Via PSO-

systemet

Via finans-

loven

Via skatte-

systemet

11,2

1,5

Statslig

(2016)

(2014)

Kommuner og regioner

(2016)

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen, EU Budget 2014 Financial Report, Danmarks Statistik og

egne beregninger.

Den statslige erhvervsfremme og støtte i 2016 er ca. 1,2 mia. kr. lavere end i 2015

(målt

i 2016-priser). Det skyldes primært lavere skatteudgifter i form af omlægningen til Ny

Redaktionen af

Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016

er afsluttet den 20. maj 2016.

Det bemærkes, at skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd.

Alle statslige erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag, som er offentliggjort på

www.evm.dk.

Den statslige erhvervsfremme og støtte er opjusteret med 2,4 mia. kr. i 2015 ift. sidste års redegørelse, hvilket

fremgår af bilag 6, som er offentliggjort på www.evm.dk.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

grøn BoligJobordning i 2016 og 2017, der isoleret set reducerer skatteudgifterne med i

størrelsesordenen 1 mia. kr. Derimod er omfanget af bevillinger til erhvervsfremme og

støtte via finansloven uændrede i forhold til 2015. Forventningen til støtten til vedvarende

energi mv. via PSO-systemet er, at den vil være stort set uændret fra 2015 til 2016 (målt

i 2016-priser).

Den statslige erhvervsfremme og støtte i pct. af BNP falder i 2016. Den ventes at udgøre

knap 1,3 pct. af BNP i 2016 mod 1,4 pct. af BNP i 2015.

Figur 2. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte, 2013-2016

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

2013

2014

Via skattesystemet

2015

Via finansloven

2016

Via PSO-systemet

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via tinansloven samt via skatte- og PSO-system. Fra 2015

finansieres en del af PSO-tilskuddene via finansloven.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.

Boks 1. Regeringens målretning af erhvervsfremme og støtte

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at

regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremme

indsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.

Eftersynet har til formål at kortlægge og evaluere

erhvervsfremmesystemet med henblik på at identificere mulige udfordringer i indsatsen. Endvi-

dere er der i forbindelse med Aftale om Finanslov 2016 aftalt at målrette erhvervsstøtten.

Den relevante erhvervsstøttebase, der kan prioriteres ud fra, er dog betydeligt mindre end den

totale statslige erhvervsfremme og støtte. Dette skyldes blandt andet, at en række ordninger

medgår til at opfylde regeringens målsætning for offentlig forskning, udviklingsbistand eller er

omfattet af forlig. Endvidere vil en umiddelbar reduktion af skatteudgifter bevirke et finansie-

ringsbidrag, som er lavere end selve skatteudgiften, grundet tilbageløb og adfærd.

Sammensætningen af den statslige erhvervsfremme og støtte har ændret sig i de senere

år. Der er i stigende grad fokus på grøn omstilling og vedvarende energi og i mindre grad

på generel erhvervsfremme, jf. figur 3. I 2011 udgjorde støtten til grøn omstilling 37 pct.

af den samlede erhvervsfremme og støtte. I 2016 forventes andelen at være vokset til 55

pct.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 3. Statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder

2011

22 pct.

1 pct.

7 pct.

5 pct.

55 pct.

2016

16 pct.

37 pct.

2 pct.

11 pct.

8 pct.

19 pct.

Grøn omstilling

Kulturstøtte

Erhvervsrettet udviklingsbistand

16 pct.

Innovation mv.

Global markedsføring mv.

Øvrige

Anm.: Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Figuren er

summen af tabel 3 og 4.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.

Erhvervsfremme og støtte er generelt begrundet i et ønske om at fremme vækst, produk-

tivitet, vedvarende energi, forskning m.m. Det kan være i situationer, hvor markedskræf-

terne ikke fører til den bedste samfundsmæssige anvendelse af ressourcerne, og hvor

offentlig indblanding kan afhjælpe eventuelle markedsfejl. Der kan også være situationer,

hvor en enkelt virksomheds aktivitet kan have negativ eller positiv afledt effekt for andre

virksomheder, dvs. såkaldte eksternaliteter.

2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ OMRÅDER

Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte, dvs. den samlede støtte via finanslo-

ven, skatteudgifter og støtte via PSO-systemet, er i tabel 1 opdelt på seks områder, der

angiver, hvad ordningerne er rettet mod.

Grøn omstilling

udgør 14,2 mia. kr. i 2016, svarende til 55 pct. af den samlede er-

hvervsfremme og støtte. Mere end halvdelen af denne udgift er PSO-tilskud til vedva-

rende energi mv. og tilskud til opgradering af biogas.

Innovation mv.

udgør 4,1 mia. kr. i 2016, svarende til 16 pct. af den samlede erhvervs-

fremme og støtte. Det er ordninger, som har fokus på at styrke forskning, innovation,

uddannelse og iværksætteri.

Global markedsføring mv.

udgør 1,7 mia. kr. i 2016, svarende til 7 pct. af den samlede

erhvervsfremme og støtte. Ordningerne er rettet mod eksportfremme, turisme samt ord-

ninger, som er begrundet i at sikre, at virksomheder i Danmark har samme rammevilkår

som i udlandet. Det gælder eksempelvis DIS-ordningen.

Kulturstøtte

udgør 1,2 mia. kr. i 2016, svarende til 5 pct. af den samlede erhvervsfrem-

me og støtte. Under kulturstøtte hører blandt andet støtte til medier, der beløber sig til ca.

0,8 mia. kr., inkl. nulmoms for trykte aviser og blade, som udgør en stadig mindre skatte-

udgift, i takt med at oplagene falder.

Erhvervsrettet udviklingsbistand

udgør 0,3 mia. kr. i 2016, svarende til 1 pct. af den

samlede erhvervsfremme og støtte. Den erhvervsrettede udviklingsbistand er rettet mod

at inddrage danske virksomheder i udviklingsbistanden.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Øvrige

udgør 4,2 mia. kr. i 2016, svarende til 16 pct. af den samlede erhvervsfremme og

støtte. Det dækker blandt andet over støtteordninger rettet mod enkelte brancher, fx

lempelig beskatning af fonde (overførselsreglen), reduceret grundværdi for produktions-

jord, indenlandske færger er undtaget for brændstofafgifter og Ny grøn BoligJobordning i

2016 og 2017.

Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag

Tabel 1. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2016

Mia. kr.

Grøn omstilling

Ordninger rettet mod miljø, klima og natur, fx støtte til innovati-

on og udvikling i primært landbrug, økologitilskud samt tilskud

til vedvarende energi, herunder PSO.

Innovation og iværksætteri mv.

Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, forskning, inno-

vation samt iværksætteri generelt, fx tværgående ordninger på

forskningsrammen og lempelige skatteregler for udenlandske

forskere og nøglemedarbejdere.

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordnin-

ger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder i

Danmark og virksomheder i udlandet, fx generel eksportfrem-

me, VisitDenmark, proceslempelser og DIS-ordningen.

Kulturstøtte

Ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte, fx filmtil-

skud, tilskud til udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte

aviser og blade.

Erhvervsrettet udviklingsbistand

Erhvervsrettede ordninger på bistandsrammen – dvs. Danida

Business Partnerships og Danida Business Finance.

Øvrige

Andre støtteordninger er blandt andet rettet mod enkelte bran-

cher, fx lempelig beskatning af fonde (overførselsreglen), re-

duceret grundværdi for produktionsjord, indenlandske færger

er undtaget for brændstofafgifter og Ny grøn BoligJobordning i

2016 og 2017.

I alt

25,8

100

4,2

0,3

1,2

1,7

4,1

14,2

Pct.

Anm.: Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende.

Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system.

Skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.

3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN FOR-

DELT PÅ MINISTEROMRÅDER

Ordninger via finansloven dækker bevillinger i 2016 til ordninger, som fremgår direkte på

finansloven. De forhandles årligt i Folketinget og er dermed en relativ synlig støtte.

Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive PSO-tilskud og skatteudgifter,

forventes at udgøre 6,4 mia. kr. i 2016. Fordeles udgifterne på ministerområder, er det

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har det højeste niveau for udgifter til er-

hvervsfremme og støtte i 2016 på 2,2 mia. kr., jf. figur 4. Energi-, Forsynings- og Klima-

Beskrivelserne er offentliggjort på www.evm.dk.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

ministeriet har oplevet en stigning i 2016 som følge af, at en større andel af PSO-tilskud

finansieres over finansloven, og at energireserven er udmøntet.

Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til forskning og uddannelse mv. udgør

det næsthøjeste niveau for udgifter til erhvervsfremme og støtte på 1,3 mia. kr. i 2016.

Kulturministeriets ordninger ligger forholdsvis stabilt sammenlignet med 2015, mens

Udenrigsministeriet har oplevet en stigning i 2016, blandt andet som følge af øget tilskud

til eksport. På Erhvervs- og Vækstministeriets område har der været en nettoreduktion af

udgifter til erhvervsfremme og støtte sammenlignet med 2015 på ca. 50 mio. kr. Bag

nettotallet ligger nogle store bruttoforskydninger med nedgang i en lang række ordninger

som fx Markedsmodningsfonden og markedsføringskonsortierne samt lukning af Grøn

Omstillingsfond.

Figur 4. Erhvervsfremme og støtte via finansloven fordelt på ministerier

Mia. kr. (faste priser)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

EFKM

UFM

MFVM

KUM

2015

EVM

2016

Mia. kr. (faste priser)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

TRM

SIM

Anm.: EFKM er Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet, UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, MFVM er Miljø- og Fødeva-

reministeriet, KUM er Kulturministeriet, UM er Udenrigsministeriet, EVM er Erhvervs- og Vækstministeriet, BM er Beskæftigel-

sesministeriet, TRM er Transport- og Bygningsministeriet, SIM er Social- og Indenrigsministeriet. Sundheds- og Ældreministe-

riet modtager midler til erhvervsfremme og støtte, om end ordningerne i 2016 går i nul. PSO-tilskud og skatteudgifter indgår ik-

ke i figuren.

Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger.

4. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET

FØR OG EFTER TILBAGELØB OG ADFÆRD (SKATTEUDGIF-

TER)

Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) indebærer, at nogle virksomheder har en

lempeligere beskatning end, hvad der gælder generelt. Det kan fx være i form af særligt

lave skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktiviteter, fordelagtige

afskrivningsregler, eller fordi virksomhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er

beregnede størrelser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Tabel 2. Statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet (skatteudgifter),

2016

Mio kr.

Elafgiftsfritagelse for biobrændsler mv.

Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen)

Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen

Straksafskrivning af forsøgs- og forskningsaktiviteter

Overførselsreglen for fonde

Reduceret grundværdi for produktionsjord

Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter

Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Nulmoms for trykte aviser og blade

Momsfritagelse for persontransport

Frikørselsordning for taxaer

Straksafskrivning af software

Undtagelser i energiafgiften til diverse processer

Reparationsgrænse for totalskadede biler

Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgif-

ter

Tonnagebeskatning for rederier

Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber

Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til

egne sygeforsikringer

Tilpasning af CO

-afgift til kvoteloven

Fondes bundfradrag

Umiddelbart

mindreprovenu

4.325

935

925

660

650

630

620

495

430

350

240

165

150

125

115

110

12.399

Fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner

Fondsbeskattede foreningers bundfradrag

Etablerings- og iværksætterkontoordninger

Afskrivning på kunstkøb

Lempelige skatteregler for vedvarende energianlæg (vind-

møller mv.)

Dagpenge- og rejsegodtgørelser er fradragsberettigede

Bundfradrag i NOx-afgiften

Bundfradrag i svovlafgiften

Nedskrivning af husdyrbestand

Straksafskrivning af formuegoder anskaffet med offentlige

tilskud

Let-øl fritages fra alkoholafgift

Lempelse i spildevandsafgiften for virksomheder med store

udledninger

Særligt havfradrag til fiskere

Inflationsgaranti ved indkøb af skibe

Nedsat ølafgift for små byggerier

Henstand for beskatning af goodwill ved løbende ydelser

Fradrag for visse søfarende ansat ved kulbrinteudvinding

I alt via skattesystemet

Anm.: 1) Fondenes konsolideringsfradrag forventes helt eller delvist afskaffet med FL16, hvorfor denne ikke er medtaget i opgø-

relsen. Fondenes fradrag for almennyttige og ikke-almennyttige uddelinger forventes endeligt opgjort i forbindelse med en

genberegning af samtlige skatteudgifter.

2) Frikørselsordningen for taxaer er ophævet fra 2015, men virkningen slår først igennem i 2017, hvor de første biler fra

2015 vil være frikørt.

3) Tonnagebeskatning af mobile borerigge skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft..

Se evt. yderligere i bilag 2, som er offentliggjort på www.evm.dk.

Kilde: Skatteministeriet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Statens mindreprovenu som følge af, at man har valgt at begunstige visse aktiviteter

eller sektorer med en lempeligere beskatning end den almindeligt gældende, beregnes

af Skatteministeriet. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige

ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager som udgangspunkt ikke

hensyn til afledte virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb) eller, at virksomhe-

der eller personer i nogle tilfælde vil ændre adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skat-

tesystemet afskaffes eller reduceres. Det er generelt sådan, at provenuet ved at afskaffe

skatteudgifter er mindre, hvis der tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der

udelukkende ses på skatteudgiftens umiddelbare provenu.

Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet af skatteudgifterne i denne redegørelse,

betyder det, at den beregnede udgift for de enkelte ordninger som hovedregel vil fremstå

større end det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteud-

giften fjernes. Der er i boks 2 lavet et regneeksempel, der illustrerer denne problemstil-

ling for skatteudgiften for nulmoms for trykte aviser og blade.

Boks 2. Beregningseksempel af skatteudgiften vedrørende nulmoms for

trykte aviser og blade

Trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, hvilket betyder, at de er undtaget

fra betaling af moms på salget. Derved fraviges hovedreglen i momssystemet

om, at alle varer og tjenester pålægges moms på 25 pct. Aviser omfattet af

nulmoms er i stedet pålagt lønsumsafgift. Da lønsumsafgiften i dag anses som

knyttet til nulmomsen, er det besluttet, at skatteudgiften opgøres som en netto-

virkning af henholdsvis nulmomsen (skatteudgift) og lønsumsafgiften.

Skatteudgiften, ved at trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, skønnes i

2016 at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 430 mio. kr. Tages der efter-

følgende også højde for afledte virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbage-

løb), skønnes skatteudgiften at indebære et mindreprovenu på 330 mio. kr. i

2016. Tages der endvidere højde for ændret adfærd, skønnes mindreprovenuet

til ca. 320 mio. kr. i 2016.

Tages der herudover hensyn til, at oplaget af (momsgrundlaget for) trykte aviser

og blade forventes at falde fremadrettet, skønnes den varige provenuvirkning ef-

ter tilbageløb og adfærd til 290 mio. kr. Det er det provenu, som staten alternativt

kan anvende til andre tiltag, hvis denne skatteudgift fjernes.

Mio. kr.

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Skatteministeriet.

2016

430

330

320

Varig

290

Skatteministeriet har for 2016 beregnet det umiddelbare mindreprovenu ved skatteudgif-

tene til 12,4 mia. kr. Tilbageløb og adfærd varierer betydeligt på tværs af de enkelte

skatteudgifter, hvilket komplicerer opgørelsen af det samlede mindreprovenu ved skatte-

udgifterne efter tilbageløb og adfærd.

5. PSO-TILSKUD

De stigende udgifter til grøn omstilling skyldes primært voksende tilskud til vindmølle-

elektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv., som indtil 2014 udelukkende

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

var finansieret via den såkaldte PSO-tarif. Disse tilskud forventes i år at udgøre i størrel-

sesordenen 8,3 mia. kr., inklusive den del, der finansieres via finansloven på godt 1,3

mia. kr.

I perioden 2012-2016 er tilskuddene steget til mere end det dobbelte af, hvad de var i

00’erne målt i faste priser, jf. figur 5. Stigningen skyldes dels udviklingen i elprisen dels

udbygningen med vedvarende energi, herunder Anholt Vindmøllepark, som blev åbnet i

september 2013.

Derudover viser tilskuddene i hele perioden 2000-2016 relativt store udsving fra år til år,

som varierer med blandt andet elprisen. Som følge af lavere energipriser i 2009 end i

2008 tredobledes PSO-tilskuddet i 2009 i forhold til 2008. De lave elpriser i 2009 skyldes

blandt andet, at krisen reducerede efterspørgslen efter el. Den slags udsving gør det

vanskeligt at fremskrive udgifterne ved PSO-tilskuddene.

Figur 5. Tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker

mv. (PSO-tilskud)

Mia. kr. (faste priser)

05 06 07 08

Via PSO-systemet

10 11 12

Via finansloven

16*

Mia. kr. (faste priser)

Anm.: PSO-tilskud er tilskud til vedvarende energi mv., som indtil 2015 er finansieret gennem opkrævning af et særligt gebyr hos

elforbrugerne (Public Service Obligation) og fra 2015 også via finansloven. PSO-systemet indførtes fra 2000 som en del af el-

reformen fra 1999. Der medtages kun den del af PSO-udgifterne, der gives til producenter af miljøvenlig el og biogas i form af

pristillæg. Tal for PSO-tilskud for 2016 bygger blandt andet på Energinet.dk/Energistyrelsens prognose. Omregnet til faste pri-

ser med PL-reguleringstallet.

Kilde: Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.

EU-Kommissionen vurderer, at det danske PSO-system diskriminerer udenlandske pro-

ducenter af vedvarende energi, der leverer til det danske marked, og der skal dermed

findes en måde at finansiere vedvarende energi på. Der er indgået en midlertidig aftale

med EU-Kommissionen for 2015 og 2016, og en ny løsning vil således skulle træde i

kraft fra 2017.

Set i lyset af EU-Kommissionens krav har regeringen foreslået at afskaffe PSO-tariffen

og flytte finansieringen til finansloven.

Regeringens forslag betyder, at PSO-tariffen, som de seneste år er steget markant,

afskaffes for alle virksomheder. Der vil derfor ikke længere være behov for særlige kom-

pensationstilskud til erhvervslivet. Afskaffelsen af PSO-tariffen betyder, at tilskudsord-

ninger på knap 1,9 mia. kr. udfases over en årrække.

Ændringen vil imidlertid ikke ændre ved selve PSO-tilskuddets anvendelse til støtte af

grøn omstilling. Da Redegørelse om erhvervsfremme og støtte har fokus på, hvordan

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

blandt andet PSO-tilskuddet anvendes, vil en ændret finansiering heraf ikke få betydning

for redegørelsens opgørelse af den samlede erhvervsfremme og støtte.

6. ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ HOVEDKATEGORIER

Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte er nedenfor opdelt på to kategorier:

Erhvervsordninger og Andre ordninger.

Erhvervsordninger

dækker ordninger med formål at fremme vækst, produktivitet og

erhvervsudvikling. Det kan være tiltag, som er rettet mod at øge videnspredning, innova-

tion, markedsmodning samt eksport- og finansieringstiltag. Det er også mere generelle

kompensationsordninger for erhvervslivet. Ligeledes ligger offentlige erhvervsfremmeak-

tiviteter, som Invest in Denmark og VisitDenmark, under erhvervsordningerne, jf. tabel 3.

Andre ordninger

dækker over ordninger, hvor formålet er at støtte fx vedvarende energi,

miljøforanstaltninger, kulturstøtte og udviklingsbistand m.m., jf. tabel 4.

Erhvervsordningerne udgør knap 29 pct. af udgifterne i 2016, svarende til 7,5 mia. kr.,

mens andre ordninger udgør godt 71 pct., svarende til 18,3 mia. kr., jf. tabel 3 og tabel 4.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Tabel 3. Erhvervsordninger fordelt på områder, 2016

Ordninger, der i 2016 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen

Mio. kr.

Grøn Omstilling

Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP

Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP

Innovation og iværksætteri mv.

Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen)

Straksafskrivning af forsøgs- og forskningsaktiviteter

Teknologiudvikling og Innovation

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Medfinansiering af innovationsmiljøer

Straksafskrivning af software

Innovationsnetværk

Markedsmodningsfonden

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen

Eksport- og investeringsfremme mv.

VisitDenmark

Tonnagebeskatning for rederier

Andre større ordninger

Reduceret grundværdi for produktionsjord

Apotekstilskud

Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler)

Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere

Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber

Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne syge-

forsikringer

Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv.

Sygeforsikring for selvstændige

I alt

574

199

178

4.090

935

925

664

495

320

210

165

1.497

925

250

119

110

1.349

650

285

233

7.509

Anm.: Erhvervsordningerne udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Fordelingen på de

forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende. ”I alt” dækker

over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som er nævnt. Kun

ordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2016, er medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer

skyldes afrunding.

1) Tonnagebeskatning af mobile borerigge er ikke medtaget i tabellen, da ordningen skal statsstøttegodkendes, før

den kan træde i kraft.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Tabel 4. Andre ordninger fordelt på områder, 2016

Ordninger, der i 2016 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen

Mio.kr.

Grøn omstilling

Elafgiftsfritagelse for biobrændsler mv.

Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO)

Udgifter til el-PSO

Tilskud til opgradering eller rensning af biogas

Vedvarende energi til proces

Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for elintensive virksomheder

Industriel kraftvarme

Biogas (til transport og proces)

Vandløbsrestaureringer

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Undtagelser i energiafgiften til diverse processer

Tilpasning af CO

-afgift til kvoteloven

Kulturstøtte

Nulmoms for trykte aviser og blade

Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier (mediestøtte)

Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm

Erhvervsrettet udviklingsbistand

Danida Business Finance

Danida Business Partnerships

Andre støtteordninger

Overførselsreglen for fonde

Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter

Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

Momsfritagelse for persontransport

Frikørselsordning for taxaer

Reparationsgrænse for totalskadede biler

Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter

Fondes bundfradrag

I alt

13.675

4.325

3.814

903

402

316

193

107

240

150

1.244

430

381

176

298

200

2.825

660

630

620

350

240

125

115

18.339

Anm.: Andre ordningerne udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Tal for PSO-tilskud i

2016 er budgetskøn. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kate-

gori der er mest dækkende. ”I alt” dækker over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså ikke sum-

men af de største ordninger, som er nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2016, er med-

taget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer skyldes afrunding. PSO-tilskud er tilskud til miljøvenlig el-

produktion, som finansieres gennem opkrævning af en afgift hos elforbrugerne (Public Service Obligation).

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.

7. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER OG

REGIONER

Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse

på via finanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis

kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte.

EU-støtten til Danmark udgjorde 11,2 mia. kr. i 2014. Heraf udgjorde støtten til landbrug,

fiskeri og miljø den største del med 8,0 mia. kr., svarende til 72 pct., jf. figur 6. Land-

brugsstøtten udgør hovedparten heraf.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

13 pct. af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer, innovation, iværksætteri, mv.,

og 1,3 mia. kr. går til områder via Social- og Regionalfonden, svarende til 12 pct.

Den øvrige del dækker omkostninger til administration samt en række mindre initiativer

inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv.

Figur 6. Fordeling af EU-støtte til Danmark, 2014

Regional-

udvikling mv.

12 pct.

Øvrige

4 pct.

Innovation,

iværksætteri

mv.

13 pct.

Landbrug,

fiskeri og

miljø

72 pct.

Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.

Kilde: EU Budget 2014 Financial Report, november 2015.

De regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter for-

ventes at beløbe sig til 1,5 mia. kr. i 2016, jf. figur 7. Heraf afholder kommunerne ca. 1

mia. kr. og regionerne ca. 0,5 mia. kr. Der er særligt sket en markant stigning i kommu-

nernes udgifter til erhvervsudvikling mv. siden 2008.

Figur 7. Regionale og kommunale nettoudgifter, 2007-2016

Mio. kr. (faste priser)

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kommuner

Regioner

Mio. kr. (faste priser)

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som

udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale erhvervsliv, herunder i nye

virksomheder, gennem initiativer igangsat af de fem vækstfora. Initiativerne understøttes

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

blandt andet af den lokale erhvervsservice og de regionale væksthuse. En fjerdedel af

udgifterne bruges til at fremme turisme i kommuner, jf. figur 8.

Figur 8. Regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling, 2016

Yder- og

landdistrikts- Øvrige

områder

2 pct.

4 pct.

Innovation,

iværksætteri

mv.

37 pct.

Turisme

25 pct.

Vækstfora

31 pct.

Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som

udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne

hertil, da erhvervsfremmeaktiviteterne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor behæftet med

usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Inden for en samlet ramme prioriterer kommuner og regioner selv, hvordan deres midler

skal fordeles til blandt andet erhvervsfremmeaktiviteter.