Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 277
Offentligt
1632587_0001.png
SAMLENOTAT
28. april 2016
16/00638-1
Indholdsfortegnelse
1. Portabilitet: Forslag om sikring af grænseoverskridende mobile
onlineindholdstjenester i det indre marked KOM(2015)627 ............... 2
Punktet er sat på til generel indstilling
2. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien................................. 19
Punktet er sat på til politisk drøftelse
3. Strømlining af konkurrenceevne: Det digitale indre marked ............... 22
Punktet er sat på til mundtlig præsentation ved formandskabet
4. Rådskonklusioner om digitalisering af den europæiske industri og
digital forvaltning..................................................................................... 25
Punktet er sat på til vedtagelse
5. Rådskonklusioner om bedre regulering ............................................... 33
Punktet er sat på til politisk drøftelse og vedtagelse
6. Udstationeringsdirektivet ..................................................................... 42
Punktet er sat på til præsentation ved formandskabet
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0002.png
2/53
1. Portabilitet: Forslag om sikring af grænseoverskridende mobile
onlineindholdstjenester i det indre marked KOM(2015)627
Revideret notat. Ændringer er markeret med
fed
og
kursiv.
1.
Resumé
EU-kommissionen har den 9. december 2015 fremlagt et forslag til en
forordning
om
sikring
af
grænseoverskridende
mobile
onlineindholdstjenester i det indre marked.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114
Forslaget har til formål at indføre fælles regler for at sikre, at forbrugere
kan tage deres onlineindholdstjenester med over grænserne, når
forbrugerne tager midlertidigt opholder sig i andre medlemsstater.
Regeringen vurderer ikke, at forslaget som udgangspunkt har
lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Regeringen vurderer endvidere, at de samfunds- og
erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke kan opgøres på nuværende
tidspunkt, og konsekvenserne vil afhænge af det endelige forslag.
Regeringen støtter, at der bliver fundet en løsning således, at forbrugere i
EU kan tage lovligt indkøbte onlinetjenester med sig, når de tager
midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. En sådan løsning bør dog
være balanceret i forhold til rettighedshavernes, tjenesteudbydernes og
forbrugernes interesser.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den
26.-27. maj 2016 med henblik på en generel indstilling eller
fremskridtsrapport.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 9. december 2015 ved KOM(2015)627
offentliggjort et forslag til en forordning om sikring af
grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i det indre marked.
Forslaget er oversendt til Rådet den 17. december 2015 i dansk
sprogversion. Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
Baggrund for forslaget er, at der i Kommissionens strategi for et digitalt
indre marked af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) foreslås en række
initiativer med henblik på at skabe et indre marked for digitalt indhold og
digitale tjenester. Forslaget er blandt de første af initiativerne i strategien.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0003.png
3/53
Kommissionen har oplyst, at forslaget vil blive efterfulgt af andre
initiativer på de områder, der er identificeret i strategien, herunder det
ophavsretlige område. Forslaget er offentliggjort samtidig med
Kommissions meddelelse ”På
vej mod en tidssvarende, mere europæisk
ramme for ophavsret”,
hvori der redegøres for Kommissionens fremtidige
planer for ophavsretsområdet.
3.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fjerne hindringerne for grænseoverskridende
mobilitet af onlineindholdstjenester, der fx giver adgang til sport, film,
musik etc. Formålet er således at gøre det muligt for forbrugere at tage
sådanne tjenester med, når de tager midlertidigt ophold i andre
medlemsstater, fx i forbindelse med forretningsrejser eller ferie.
Forordningen har 8 artikler.
Artikel 1
fastsætter forslagets formål og anvendelsesområde. Med
forslaget vil der blive indført fælles regler for at sikre, at abonnenter på
onlineindholdstjenester i EU, der leveres mobilt, kan modtage disse
tjenester, når abonnementerne midlertidigt opholder sig i en anden
medlemsstat (grænseoverskridende mobilitet).
Artikel 2
indeholder forordningens definitioner, der skal fortolkes
ensartet i EU.
I
artiklen
defineres
begreberne
”abonnent”,
”forbruger”,
”bopælsmedlemsstat”, ”midlertidigt ophold”, ”onlineindholdstjeneste" og
”mobilitet”. Det følger bl.a., at der ved ”bopælsmedlemsstat” forstås den
medlemsstat, hvor abonnenten har sit sædvanlige opholdssted, og at der
ved ”midlertidigt ophold” forstås, at en abonnent befinder sig i en anden
medlemsstat end sin bopælsmedlemsstat. Det følger af Kommissionens
konsekvensanalyse, at der i forhold til definitionen af ”midlertidigt
ophold” ikke er tænkt på en konkret tidsperiode, og at det midlertidige
ophold kan skyldes fx ferie, arbejde eller studier.
Det følger ligeledes, at der ved en ”onlineindholdstjeneste” forstås en
tjeneste som omhandlet i artiklerne 56 og 57 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, som en tjenesteudbyder lovligt stiller
til rådighed mobilt i bopælsmedlemsstaten, og som er en audiovisuel
medietjeneste efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU
eller en tjeneste, hvis vigtigste funktion er at give adgang til værker, andre
frembringelser eller transmissioner fra radio- og tv-foretagender enten
lineært eller on-demand, og som leveres til en abonnent på aftalte vilkår
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
4/53
enten mod betaling eller gratis, forudsat
bopælsmedlemsstat verificeres af udbyderen.
at
abonnentens
Forslaget indeholder ikke nogen definition af en indholdsudbyder.
Artikel 3
indeholder en forpligtelse for udbyderen af en
onlineindholdstjeneste til at sikre, at abonnenten kan benytte
onlineindholdstjenesten under midlertidigt ophold i en anden
medlemsstat. Dette gælder for det samme indhold, den samme kategori af
og det samme antal udstyrsenheder samt den samme kategori af
brugsegenskaber som dem, der tilbydes i bopælsmedlemsstaten. Denne
forpligtelse omfatter dog ikke de samme kvalitetskrav til leveringen af en
sådan tjeneste, som når tjenesten ydes i bopælsmedlemsstaten.
Artikel 4
indeholder regler om leveringsstedet for, adgangen til og
brugen af onlineindholdstjenester. Leveringen af tjenesten samt den
adgang en abonnent, der midlertidigt opholder sig i en anden
medlemsstat, har til den, og den brug, abonnenten gør af den, anses for
udelukkende at finde sted i bopælsmedlemsstaten. Rent ophavsretsligt
betyder dette, at de relevante ophavsretlige handlinger, der finder sted, når
tjenesten stilles til rådighed for forbrugerne som led i
grænseoverskridende mobilitet, udelukkende anses for at finde sted i
bopælsmedlemsstaten.
Artikel 5
medfører, at eventuelle kontraktvilkår, der er i strid med
forpligtelsen til at sikre grænseoverskridende mobilitet, ikke kan
håndhæves. Dette gælder navnlig vilkår, der begrænser enten
forbrugerens muligheder for at benytte grænseoverskridende mobilitet i
forbindelse med sine onlineindholdstjenester eller tjenesteudbyderens
mulighed for at stille denne mobilitet til rådighed.
I artikel 5, stk. 2, gives der mulighed for, at rettighedshavere og
indholdsudbydere kan aftale, at indholdsudbyderen skal anvende effektive
midler til at verificere deres abonnenter. Disse midler skal dog være
rimelige og må ikke gå udover, hvad der er krævet for at nå deres mål.
Artikel 6
bestemmer, at behandling af personoplysninger i medfør af
forordningen skal udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF om
databeskyttelse og direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse i den
elektroniske kommunikationssektor.
Artikel 7
medfører, at forordningen finder anvendelse på eventuelle
aftaler, der er indgået, og rettigheder, der er erhvervet, inden datoen for
forordningens anvendelse, hvis de er relevante for leveringen af,
adgangen til og brugen af tjenesten. Det bemærkes, at de relevante parter
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0005.png
5/53
får en frist på seks måneder fra offentliggørelsen til at tilpasse sig den nye
retstilstand.
Artikel 8
regulerer forordningens ikrafttræden. Det fremgår, at
forordningen træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen i EU-
Tidende.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet er JURI (Legal Affairs)), der
som rapporteur har udpeget Jean-Marie Cavada (Group of the Alliance of
Liberals and Democrats of Europe). JURI har endnu ikke afgivet
udtalelse.
ITRE (Industri, Research and Energy), CULT (Culture and Education),
IMCO (Internal Market and Consumer Protection) og LIBE (Civil
Liberties, Justice and Home Affairs) har mulighed for at afgive udtalelser.
LIBE har valgt ikke at afgive en udtalelse.
For nærværende er det ikke kendt, hvor Europa-Parlamentet afgiver
udtalelse.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.
Kommissionen lægger i den forbindelse vægt på, at mobile
onlineindholdstjenester er et spørgsmål af grænseoverskridende karakter.
Kommissionen anfører ligeledes, at da ophavsrettigheder og nærtstående
rettigheder er harmoniseret på EU-plan, er det kun EU, der kan ændre den
retlige ramme, og at medlemsstaterne derfor ikke kan gribe ind gennem
lovgivning for at sikre grænseoverskridende mobilitet. På den baggrund
vurderer Kommissionen, at sådanne foranstaltninger derfor kun kan
træffes på EU-plan.
På det foreliggende grundlag kan regeringen tilslutte sig Kommissionens
betragtninger omkring nærhedsprincippet. De løsninger vedrørende
mobile onlineindholdstjenester, der allerede eksisterer på markedet, hviler
på frivillige aftaler i de enkelte medlemsstater. Det er forskelligt fra
medlemsstat til medlemsstat og tjeneste til tjeneste om – og i givet fald i
hvilken udstrækning - en forbruger kan tage sin tjeneste med, når der
tages midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. I det omfang, der er
behov for bindende, ensartede løsninger på tværs af landegrænser i EU,
vil der være behov for EU-regulering.
6.
Gældende dansk ret
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0006.png
6/53
De løsninger vedrørende mobile onlineindholdstjenester, der allerede
eksisterer på markedet, hviler på frivillige aftaler mellem
rettighedshaverne og tjenesteudbyderne. Det er forskelligt fra tjeneste til
tjeneste om – og i givet fald i hvilken udstrækning - en forbruger kan tage
sin tjeneste med, når der tages midlertidigt ophold i en anden
medlemsstat.
Dansk ret indeholder ikke regler, der forpligter udbyderen af en
onlineindholdstjeneste at sikre, at en abonnent, der midlertidigt opholder
sig i en anden medlemsstat, kan få adgang til og bruge
onlineindholdstjenesten.
Dansk lovgivning indeholder endvidere ikke regler, der forpligter
udbyderen af en onlineindholdstjeneste til at underrette abonnenten om
kvaliteten af leveringen af onlineindholdstjenesten.
Efter forbrugeraftaleloven skal en erhvervsdrivende inden indgåelsen af
en aftale om en ikke-finansiel tjenesteydelse give forbrugeren oplysning
om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber og, hvor det er relevant, digitalt
indholds funktionalitet og evne til at fungere sammen med hardware og
software.
Ophavsretsloven gælder som udgangspunkt kun for så vidt angår
handlinger, der foretages på dansk territorium. Disse handlinger kan fx
være eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale eller
tilgængeliggørelse af materialet til danske borgere. Ophavsretsloven
indeholder ikke specielle bestemmelser om, hvornår en handling foretages
på dansk territorium ud over ophavsretslovens § 87, der vedrører
udsendelser via satellit.
Ophavsretslovens udgangspunkt er, at en rettighedshaver helt eller delvist
kan overdrage sine rettigheder efter ophavsretsloven, og at
rettighedshaveren på den måde kan vælge at begrænse overdragelsen af
rettigheder geografisk, fx til anvendelse i ét medlemsland.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det forventes ikke, at forslaget vil kræve lovgivningsmæssige ændringer i
Danmark. Det bemærkes, at forslaget ikke indeholder krav om tilsyn eller
konsekvenser ved en manglende overholdelse af forslaget. Såfremt der i
Danmark findes behov for at supplere forordningens regler, vil dette være
op til national lovgivning.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0007.png
7/53
Eventuelle tvister om overholdelse af reglerne i forordningen kan afklares
ved domstolene.
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes ikke, at forslaget vil have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser.
Forslaget indeholder ikke forpligtelser eller retningslinjer for
medlemsstaterne, og håndhævelse af reglerne vil ske gennem det
almindelige domstolssystem.
Hvis offentlige myndigheder, institutioner mv. bliver omfattet af
forordningen, kan dette medføre statsfinansielle omkostninger i form af
udgifter til indkøb eller udvikling af verifikationssystemer,
genforhandling af kontrakter mv. Det bemærkes i den forbindelse, at en
offentlig myndighed, institution mv. vil være omfattet, hvis den udbyder
en tjeneste som defineret i artikel 2(e), den leverer tjenesten til en
abonnent på aftalevilkår, og at dette sker enten:
Mod betaling eller
Gratis, forudsat at abonnentens bopælsmedlemsstat verificeres af
udbyderen.
Det bemærkes herved, at offentlige myndigheder, institutioner mv., der
udbyder gratistjenester, kun vil være omfattet af forordningen, forudsat at
de verificerer deres abonnenters bopælsmedlemsstat. Regeringen forstår
herved, at offentlige gratistjenester, som fx udbydes af bibliotekerne eller
DR, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af forslaget, medmindre de
frivilligt vælger dette. Dette vil dog blive endeligt afklaret i forbindelse
med forhandlingerne.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
De samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på
nuværende tidspunkt, og vil afhænge af det endelige forslag.
Forslaget vil kunne medføre, at eksisterende kontrakter mellem
indholdsudbydere og rettighedshaver vil blive krævet genforhandlet, og at
indholdsudbydere vil skulle udvikle nye systemer til verifikation af deres
abonnenter. Det er sandsynligt, at disse udgifter vil kunne blive væltet
over på forbrugerne.
Kommissionen har i sin konsekvensanalyse vurderet konsekvenserne af
forslaget for forbrugere, indholdsproducenter og tjenesteudbyderne.
Kommissionen oplyser flere steder i konsekvensanalysen, at det er
vanskeligt at indhente data om konsekvenserne af forslaget.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0008.png
8/53
For så vidt angår forbrugere fastslår Kommissionen, at den valgte løsning
vil have
positive konsekvenser
for forbrugerne, da det bl.a. vil blive sikret,
at de kan tage deres tjenester med over grænserne i medfør af forslaget.
Kommissionen vurderer, at det ikke kan afvises, at forslaget kan resultere
i højere priser for så vidt angår tjenester, der udbyder audiovisuelt
materiale og sportsudsendelser. Kommissionen bemærker dog, at en
eventuel prisstigning må forventes at blive begrænset.
For så vidt angår indholdsproducenterne vurderer Kommissionen, at
forslaget samlet set vil være
neutralt
eller have
positiv effekt af mindre
karakter.
Kommissionen lægger her bl.a. vægt på, at forslaget sikrer
mobilitet af de omfattede indholdstjenester, og at dette kan medføre, at
forbrugerne bliver mere interesserede i tjenesterne, og at
indholdsproducenterne derfor kan få en større indtægt.
For så vidt angår indholdsudbyderne, så vurderer Kommissionen, at
forslaget på kort sigt kan have
negative
konsekvenser for, men at de på
lang sigt (mere end 5 år) vil kunne drage fordel af forslaget. På den
positive side fremhæver Kommissionen bl.a., at forslaget giver
indholdsudbyderne sikkerhed for, at de kan udbyde mobilitet til deres
kunder, og at indholdsudbyderne derfor kan udbyde et bedre produkt. På
den negative side fremhæver Kommissionen bl.a., at indholdsudbyderne
kan komme til at betale en højere pris til rettighedshaverne, og at
indholdsudbyderne herudover vil kunne være nødt til at afholde ekstra
omkostninger i forbindelse med bl.a. genforhandling af kontrakter og
investering i nye IT-systemer. Kommissionen har vurderet, at de mulige
yderligere omkostninger relativt set vil påvirke små og mellemstore
indholdsudbydere hårdere end store indholdsudbydere, men at de negative
konsekvenser ved at udelade små og mellemstore indholdsudbydere
sandsynligvis
vil
være
større,
end
hvis
de
medtages.
Kommissionen vurderer endvidere, at forslaget kan medføre øget adgang
til kulturelt indhold. Kommissionen henviser til, at muligheden for
mobilitet over grænserne kan tiltrække nye forbrugere, og det vil tillade
eksisterende forbrugere at få en bedre brugeroplevelse.
Kommissionen vurderer derudover, at forslaget vil være et begrænset
indgreb i ophavsretten som intellektuel ejendomsret og friheden til at
drive virksomhed, men at dette kan retfærdiggøres i lyset af formålet med
forslaget, som er at give bedre muligheder for at tilbyde og modtage
tjenester over grænserne.
8.
Høring
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
9/53
Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter den 18.
december 2015. Kulturministeriet modtog i forbindelse med høringen 17
høringssvar:
Hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar er gennemgået nedenfor:
Artikel 1 – Anvendelsesområde
TDC
finder grundlæggende, at uanset det generelt ønskværdige i, at
indhold er tilgængeligt i et digitalt indre marked, så vil frivillige aftaler
være at fortrække.
Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i Danmark
og
Samrådet for
Ophavsret
finder, at frivillige aftaler til dækning af markedets behov vil
være den rette måde at fremme portabilitet af onlinetjenester på – ikke
forordningsredskabet. Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i
Danmark og Samrådet for Ophavsret er derfor uenige i, at EU-tiltag vil
skabe klare fordele for alle typer af rettighedshavere, og stiller i øvrigt
flere spørgsmålstegn ved Kommissionens begrundelse for at fremsætte
forslaget.
Det Kongelige Bibliotek
mener, at det forekommer underligt, at
forordningen i artikel 2 indskrænker ”onlinetjenester” til audiovisuelle
medietjenester eller transmissioner fra radio- og tv-foretagender. Det
Kongelige Bibliotek finder det i lyset af det refererede mål om at skabe
mulighed for øget onlineadgang til værker og kulturelt indhold for
brugere i hele EU mest naturligt, at forordningen også skaber adgang til
lovligt indhold, der stilles til rådighed for registrerede brugere i henhold
til indgåede aftalelicenser. Det Kongelige Biblioteket undrer sig
endvidere over, at man har valgt at foreslå en forordning og ikke et
direktiv.
IFPI Danmark
støtter forslagets grundidé om at give forbrugerne
mulighed for at tilgå deres tjenester på tværs af grænser og bemærker, at
musikselskaberne allerede via frivillige aftaler har gjort det muligt for
forbrugere at tage deres abonnement på musikstreamingtjenester såsom
Spotify, Tidal, TDC Play etc. med på rejser, således at forbrugeren også i
udlandet har adgang til sin streamingtjeneste og op imod 43 millioner
musikværker mv.
DFI
anerkender og tilslutter sig ønsket om og mulighederne for, at
borgerne i EU skal kunne medtage abonnementstjenester på film og øvrig
digitalt indhold under rejser i EU. Denne holdning deler alle
rettighedsorganisationer og filminstitutter i Europa efter DFIs opfattelse.
Det anføres endvidere, at det samtidig er et stærkt ønske fra både
rettighedshavere, organisationer og fra de europæiske filminstitutters
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
10/53
sammenslutning (EFAD), at udviklingen af portabilitetsmodellen skal ske
aftalebaseret
for
at
undgå
utilsigtede
konsekvenser
for
forretningsmodellerne. DFI vil på den baggrund understrege, at
regelændringer bør overvejes nøje og gennemføres i tæt dialog med
rettighedshaverne, de nationale filminstitutter og EFAD. DFI vurderer
også, at det bør beskrives nærmere, hvad regelændringerne medfører,
alternativt overveje en opsplittet indfasning, med mulighed for at
analysere og vurdere konsekvenserne løbende.
Dansk Biblioteksforening
er generelt set enig i forordningens målsætning,
’at skabe mulighed for øget onlineadgang til værker for brugere i hele
EU’. Danmarks Biblioteksforening anfører, at konsekvenserne er uklare
hvad angår e-bogsformidling mv. Danmarks Biblioteksforening deler det
Kongelige Biblioteks forundring i forhold af valget af en forordning
fremfor et direktiv.
FDV
støtter generelt forslagets grundidé om at give forbrugerne mulighed
for at tilgå abonnementstjenester, når de rejser i andre EU-lande. FDV
støtter en velafbalanceret regulering, hvor alle parter tilgodeses, og hvor
aftalefriheden i relation til at finansiere og distribuere beskyttede værker -
i samarbejde med udenlandske partnere, hvor det er ønskeligt - bevares i
størst muligt omfang. Forordningen lider efter FDV’s opfattelse af en
række mangler, der i sidste ende kan forringe indholdet på online-
tjenesterne til skade for forbrugeren. FDV vurderer på den baggrund, at
forslaget i en vis grad underminerer mulighederne for fremtidig
finansiering og distribution af film og tv-indhold.
Copydan Verdens TV
er særdeles skeptisk over for forordningsforslaget
og opfordrer til, at det bliver forkastet. For det første vurderer Copydan
Verdens TV, at forordningsforslaget vil skabe en betydelig risiko for, at
rettighedshavere opt'er ud af Copydan Verdens TV's licenser til tv-
distributører eller at tv-distributørerne må opgive at have såkaldt out-of-
home funktionalitet. Copydan Verdens TV vurderer endvidere, at der
også en risiko for at resultatet kan blive, at Copydan Verdens TV mere
generelt mister muligheden for at give tv-distributørerne adgang til out-
of-home funktionalitet, som er et sekundært element i tv-pakker. Copydan
Verdens TV mener, at dette i høj grad vil være til ulempe for forbrugerne.
For det andet mener Copydan Verdens TV, at det er betænkeligt at
lovgive om, hvilken funktionalitet online tjenester skal have. Det er i den
forbindelse Copydan Verdens TVs frygt, at, at stærke rettighedshavere
undlader at give licenser på territorier, hvor der er et begrænset marked
for værket, fordi sådanne licenser bryder muligheden for at give
eksklusivitet på det eller de territorier, hvor hovedmarkedet for værket er.
For det tredje kritiseres Kommissionens konsekvensanalyse. Copydan
Verdens TV foreslår derfor i stedet, at udfordringerne bør løses gennem
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
11/53
frivillige aftaler støttet af soft law løsninger. Copydan Verdens TV peger
på, at Copydan Verdens TV allerede overfor Kulturministeriet har peget
på en mulig løsning, som ikke involverer lovgivningsmæssige indgreb i
aftalefriheden.
TV 2
er som udgangspunkt interesseret i at kunne tilbyde sine abonnenter
adgang til alt indhold på TV 2 PLAY, når abonnenterne opholder sig
midlertidigt uden for Danmark, men inden for Europa. TV 2 opfordrer til,
at der findes en afbalanceret regulering, der muliggør, at abonnenterne
kan tilgå indholdet, når de midlertidigt opholder sig uden for
bopælsmedlemslandet, men hvor denne adgang ikke resulterer i, at
onlineindholdsudbyderne ikke, eller kun mod betaling af prohibitive
vederlag, kan erhverve rettighederne til mobil distribution, så
onlineindholdsudbydere fra mindre sprogområder fortsat kan erhverve
attraktivt indhold distribueret med mulighed for mobilitet.
Discovery
anerkender den politiske prioritering, som EU-kommissionen
tillægger området. Discovery er dog overordnet set bekymrede over, at
forslaget er vagt på centrale punkter.
Dansk Erhverv
er enig i præmissen om, at verden bliver stadig mere
digital, og at forbrugerne i stigende grad forventer at kunne forbruge
digitalt indhold via et mobilt apparat, også under ophold i andre lande.
Dansk Erhverv er således som udgangspunkt positivt stemt for
intentionen i meddelelsen. Dansk Erhverv bemærker, at det i dag er
muligt at benytte sine musikabonnementer, når man rejser i andre lande.
Det bemærkes også, at der på markedet for e-bøger ikke er nogle
geografiske restriktioner, hvad enten der er tale om enkeltkøb eller
”streaming”, og uanset hvilket terminaludstyr læseren benytter, og at der
således kan sættes spørgsmålstegn ved behovet for regulering af dette
område. Hvad angår markedet for film, tv-serier mv. vurderes det, at
eventuelle forandringer bør ske gennem frivillige aftaler mellem parterne.
Dansk Erhverv foreslår, at EU-Kommissionen her kan agere som
facilitator via standardaftaler, gensidighedsaftaler og anden soft law.
Dansk Industri
vurderer, at portabilitetsforslaget er et af de områder, der
kan have stor betydning for dets medlemmer. DI støtter som
udgangspunktet formålet bag forslaget om grænseoverskridende
portabilitet af digitalt indhold. DI anfører hertil, at det dog er afgørende,
at udformningen af det endelige reguleringsforslag ikke underminerer den
territorialt opdelte rettighedsstruktur for de berørte brancher, og at
princippet om kontraktfrihed fuldt ud respekteres. Det er afgørende for
DI, at forslaget om portabilitet udgør en endelig ramme for
grænseoverskridende adgang til digitalt indhold. DI kan på ingen måde
støtte forslag om, at EU-borgere generelt skal sikres adgang til territorialt
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
12/53
afgrænsede online tjenester inden for EU – eksempelvis ved at en dansker
skal kunne vælge et tysk abonnement af HBO i stedet for det danske. DI
vurderer, at et sådant forslag vil være i strid med principperne om
territoriale rettigheder og kontraktfrihed, og det vil underminere
forretnings- og finansieringsmodellerne for blandt andet film, tv-serier,
sportsevents mv.
Artikel 2(c) og (d) – definition af ”bopælsmedlemsstat” og ”midlertidigt
ophold”
IFPI Danmak
opfordrer til, at definitionen af ”midlertidigt
ophold”
gøres
mere tydelig med henblik på at undgå eventuelle misbrugstilfælde.
IFPI
Danmark
foreslår, at bestemmelsen bør begrænses til ferieaktiviteter og
forretningsrejser i et nærmere bestemt tidsrum eller lignende.
DFI
vurderer, at det er uklart, hvad ”midlertidig ophold” betyder.
FDV
vurderer, at med en manglende indholdsmæssig konkretisering af
”midlertidigt
ophold”
er der en risiko for, at abonnenter vil forsøge at tage
deres udenlandske abonnement med til eksempelvis Danmark og anvende
abonnementet på mere permanent basis – eksempelvis i forbindelse med
udstationeringer, forskerophold m.v. Det vurderes, at dette i høj grad vil
forringe rettighedshaveres mulighed for at indgå fremtidige finansierings-
og distributionsaftaler baseret på anslåede lokale indtjeningsmuligheder
understøttet af territoriale eksklusivitetsbestemmelser. FDV vil derfor
opfordre til, at bestemmelsen begrænses til et specifikt defineret tidsrum.
Copydan Verdens TV
vurderer, at ”midlertidigt ophold” skal defineres
nærmere. Copydan Verdens TV opfordrer til, at det præciseres, at det,
som forordningen vedrører, er korte ferie- og forretningsrejser i andre
EU-lande.
Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i Danmark
og
Samrådet for
Ophavsret
stiller spørgsmålstegn ved, hvad der forstås ved begrebet
”midlertidig”.
TV 2
mener, at det er uklart, om det er hensigten med definitionen af
"midlertidigt" ophold i artikel 2 (d), at denne bestemmelse endeligt
oplister kravene til "midlertidigt", således at ethvert ophold uden for
bopælsmedlemslandet anses som midlertidigt, og at opholdet først skifter
karakter, når abonnenten flytter til landet. TV 2 mener, at dette bør
afklares i forordningen. TV 2 vurderer endvidere, at hvis der ikke stilles
krav om, at opholdet uden for bopælsmedlemsstaten skal have en
begrænset varighed, kan TV 2 være bekymret for, at rettighedshaverne
enten undlader at overdrage rettigheder til distributionsmåder, der
muliggør mobilitet, eller ved at rettighedshaverne prisfastsætter
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
13/53
rettighederne ud fra, at rettighederne dækker hele EU. I førstnævnte
tilfælde vurderes det, at resultatet vil være, at mobilitet mindskes eller
ophører. I sidstnævnte tilfælde vil kun de onlineindholdsudbydere, der
opererer inden for de største medlemslande, eller hvor
onlineindholdstjenesten er rettet mod flere medlemslande, kunne erhverve
rettighederne.
Discovery
er af den opfattelse af begrebet ”midlertidigt ophold” bør være
rimeligt åbent, så forskellige udbydere af mobile onlineindholdstjenester
har fleksibilitet til at kunne tilbyde forskellige pakker af adgang til
portabilitet.
Dansk Erhverv
mener, at definitionerne er uklare, hvorfor det er
vanskeligt at se, hvad de i praksis vil betyde for udbydernes
forretningsbetingelser og for håndhævelse.
Dansk Industri
vurderer, at det er vigtigt, at begrebet midlertidigt ophold
(temporarily present) defineres entydigt og præcist i forslaget om cross-
border portabilitet af online digitale tjenester. Det er afgørende for DI, at
brugeren skal fast bopæl i Danmark for at kunne få adgang til online
danske tjenester i EU28. DI vurderer, at de underliggende aftalebestemte
og territorialt afgrænsede licenser og ophavsrettigheder herved
respekteres. Derimod er selve definitionen af periodelængden for
midlertidigt ophold ikke afgørende for DI.
Artikel 2(e) – definition af en ”onlineindholdstjeneste”
IFPI Danmark
opfordrer til, at platforme fortsat skal kunne differentiere
deres produkter og services og dermed levere forskellige versioner af
deres tjeneste, fx i relation til gratis tjenester og betalingstjenester.
Forordningen bør ikke påvirke muligheden for, at tjenester kan have
begrænsninger eller restriktioner vedrørende portabilitet afhængigt af
funktionerne i onlinetjenesten, fx i forbindelse med en betalingsversion af
en tjeneste over for en gratis version.
Statsbiblioteket
forudsætter, at aftaler med rettighedsorganisationer om at
friholde Statsbiblioteket for eventuelle krav også automatisk udvides, når
pligten udvides til at stille en samling til rådighed for retmæssig brug i en
anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten. Statsbiblioteket
forudsætter endvidere, at visse af bibliotekets tjenester er undtaget fra
forordningen allerede fordi der ikke er tale om mobile tjenester og der er
tale om gratis ydelser, hvor der ikke sker verificering af den enkelte
forbrugers bopælsmedlemsstat.
Discovery
vurderer, at det vil kunne forårsage væsentlig skade i
beskyttelsen af eksklusivt indhold og forretningsmodellerne bygget op
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
14/53
herom, hvis fx et offentligt tv-selskabs catchup-platform underlægges
forpligtelsen til at tilbyde portabilitet til dets brugere.
Dansk Erhverv
mener, at det er uklart, hvad formålet er med at skelne
mellem betalingstjenester og gratisudgaven af en tjeneste. For Dansk
Erhverv er det centrale, at udbydere af eksempelvis musiktjenester har
frihed til at udvikle nye produkter og tilbyde differentierede tjenester,
herunder premium hhv. gratisudgaver med forskellige muligheder.
Artikel 3 – Forpligtelser for indholdsudbyderne
TDC
finder det positivt, at tjenesteudbydere ikke er forpligtet til at levere
med samme kvalitet uden for eget dækningsområde.
Radio- og TV-nævnet
peger på, at det bør afklares, hvorledes udbydernes
forpligtelse håndhæves.
Discovery
vurderer, at kravet i artikel 3, stk. 3, om, at
indholdstjenesteudbyderen skal informere deres abonnenter om kvaliteten
af tjenesten i udlandet let kan blive et urealistisk krav, med mindre
forpligtelsen kan opfyldes ved en generel klausul.
Artikel 4 – Fiksering af hvor leveringen af onlineindholdstjenesten
sker i forhold til portabilitet
Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i Danmark
og
Samrådet for
Ophavsret
mener, at artikel 4 er unødvendig og uhensigtsmæssig.
Unødvendig, fordi formålet – portabilitet af abonnementsbaserede
onlineindholdstjenester – kan opfyldes uden denne ophavsretlige
fiksering. Uhensigtsmæssig, fordi det underminerer det hidtil gældende
retlige udgangspunkt, at de relevante ophavsretlige handlinger finder sted
i modtagerlandet, med mindre der – som i satellit- og kabeltransmission –
særligt er fastsat andet.
Det Kongelige Bibliotek
mener, at artikel 4 medfører, at grundlaget for at
indskrænke adgangen til en dansk aftalelicens til udelukkende at gælde
det danske territorium synes at bortfalde.
Copydan Verdens TV
vurderer, at forslaget til art. 4 er særdeles
bekymrende, da den ikke dækker over de juridiske realiteter vedrørende
lovvalg og kan være en glidebane i retning af ikke at anerkende, at
internetransmissioner skal vurderes efter lovgivningen i modtagelandet
(udnyttelseslandet), hvilket er afgørende for at sikre en effektiv
ophavsretsbeskyttelse.
Artikel 5 – Kontraktslige bestemmelser
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
15/53
Copydan Verdens TV
vurderer, at det i forordningen bør gøres klart, at
portabilitetsreglerne kun finder anvendelse, hvis en tjenesteudbyder
præcist kan verificere, hvor en forbruger har fast bopæl, og hvor
vedkommende midlertidigt opholder sig.
Discovery anfører endvidere, at en robust verifikation er en forudsætning
for, at forordningen overhovedet kan finde anvendelse i praksis, og at
gratistjenester skal have lige så robuste kontrolforanstaltninger som
betalingstjenesterne.
Dansk Industri
vurderer, at service udbydere (Netflix, HBO, Viaplay mv.)
bør forpligtes til at levere robuste, ensartede og sikre procedurer, der kan
autentificere abonnenter, for derved at undgå rettighedskrænkelser mv.
FDV
opfordrer til, at verificering af abonnenter bliver en pligt for den
enkelte onlineindholdstjeneste. I modsat fald vurderes det, at der vil være
en risiko for uretmæssig brug af indholdet.
Artikel 6 - Databeskyttelse
Datatilsynet
forudsætter, at tjenesteudbydere etableret i Danmark
iagttager persondatalovens regler i forbindelse med eventuelle
behandlinger af personoplysninger som følge af forslaget.
Artikel 7-8 – Forholdet til eksisterende kontrakter og
overgangsperiode
DFI
er bekymrede over, at rettighedshaverne med forordningen stilles i en
ny situation uden krav på genforhandling med udbyderne, og DFI har den
opfattelse, at adgang til indhold bør være sekundært i forhold til at sikre
rettighedshavernes interesser.
FDV
opfordrer til, at overgangsperioden på 6 måneder gøres længere, da
der bl.a. vil være behov for at genforhandle aftaler og gentænke
aftalemodeller for hver enkelt distribution. FVD vurderer, at det må stå
klart, at dette arbejde – med et så omfattende indholdsmateriale som
onlinetjenesterne besidder – vanskeligt kan klares inden for seks måneder.
Copydan Verdens TV
vurderer, at det er kritisabelt, at forslaget til
forordningen ikke gør det klart, at en accept til portabilitet i aftalerne
mellem rettighedshaverne og tjenesteudbyderne kan være betinget af et
krav om et forhøjet af vederlag. Det er Copydan Verdens TV’s opfattelse,
at bestemmelsen om virkning i forhold til allerede indgåede kontrakter
har ekspropriativ karakter, der både er på kant med Grundloven og EU’s
grundrettigheder.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0016.png
16/53
TV 2
har noteret sig, at forordningen synes at forudsætte, at alt indhold,
også indhold erhvervet inden forordningen trådte i kraft, og hvor der i
aftaleforholdet måtte gælde fx amerikansk ret, også omfattes af
forordningens artikel 4, jf. artikel 3, selv om adgang uden for
bopælsmedlemslandet ikke betragtes som opnået i bopælsmedlemslandet
efter amerikansk ret. TV 2 forudsætter, at dette ikke strider mod
internationale regler og konventioner, og at onlineudbydernes
medkontrahenter derfor ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende
og ikke kan kræve aftalerne genforhandlet ud fra læren om bristende
forudsætninger. I modsat fald vurderes det, at overgangsordningen er alt
for kort.
Discovery
spørger til, om EU har gjort sig nogle overvejelser i forhold til
eksisterende kontrakter med amerikanske rettighedshavere. Discovery
mener i øvrigt, at den foreslåede 6 måneders overgangsperiode er
urealistisk.
9.
Forhandlingssituation
Overordnet set forventes der at være støtte til intentionen med
forordningsforslaget fra den overvejende del af medlemslandene.
Størstedelen af landene har dog samtidig udtrykt behov for ændringer og
præciseringer i forslaget, og der er på nuværende tidspunkt stadig
uenigheder om en række af forslagets grundlæggende principper.
En stor del af medlemsstaterne har givet udtryk for, at det er vigtigt at
sikre, at forslaget ikke går videre end formålet – at give adgang til at tage
sine onlineindholdstjenester med over grænsen, når man tager midlertidigt
ophold i andre medlemsstater. En række af disse medlemsstater har
ønsket nærmere at præcisere forordningens krav til ”bopælsmedlemsstat”
og ”midlertidigt ophold” samt yderligere at beskrive kravene til
indholdsudbydernes verifikation af deres abonnenter. Andre
medlemsstater ønsker at bibeholde de definitioner, der kan findes i
Kommissionens oprindelige forslag. Enkelte medlemsstater har ytret
ønske om, at kravene til verifikation bliver objektivt bestemt, og at der
derfor ikke skal være mulighed for, at rettighedshavere og
indholdsudbydere aftaler nærmere herom, mens andre lande har ønsket
aftalefrihed på dette punkt.
Størstedelen af medlemslandene har desuden sat spørgsmålstegn ved
rimeligheden af den foreslåede overgangsperiode på seks måneder. Disse
lande har særligt fremhævet, at forordningen også finder anvendelse på
eksisterende kontrakter, og at perioden derfor bør forlænges. Det vurderes
ikke, at der på nuværende tidspunkt er enighed om, hvor lang
overgangsperioden skal være.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0017.png
17/53
Det forventes i øvrigt, at der vil ske præcisering af forskellen mellem
betalingstjenester og gratistjenester, da flere lande har ønsket dette.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens ambitioner om at styrke det
digitale indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder og finder
det relevant at undersøge, om der er plads til reguleringsmæssige
forbedringer i de gældende regler, herunder i forbindelse med
grænseoverskridende digitale aktiviteter i EU.
Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes
ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør
være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale
virksomheder. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige
byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med
bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen støtter i den forbindelse, at der bliver fundet en løsning
således, at forbrugere i EU kan tage lovligt indkøbte onlinetjenester med
sig, når de tager midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. En sådan
løsning bør dog være balanceret i forhold til rettighedshavernes,
tjenesteudbydernes og forbrugernes interesser, og der bør derfor være et
tilstrækkeligt manøvrerum for de involverede parter til at aftale sig frem
til velfungerende, grænseoverskridende løsninger inden for rammerne af
det foreliggende forordningsforslag.
Regeringen finder, at forslaget bør præciseres, således at det ikke i praksis
kommer til at gå videre end formålet – at give forbrugere mulighed for at
tage deres tjenester med over grænserne, når de tager midlertidigt ophold
i en anden medlemsstat. Regeringen vurderer i den forbindelse, at det er
vigtigt, at der sker passende verifikation af forbrugernes
bopælsmedlemsstat, og at rettighedshaverne og indholdsudbydere har et
vist manøvrerum til at kunne indgå aftaler herom. Kravene til
indholdsudbydernes verifikation bør dog ikke gå ud over, hvad der
rimeligt og nødvendigt.
Regeringen vurderer også, at forslaget vil medføre, at der skal udvikles
nye systemer til indholdsudbydernes verifikation af deres abonnenter, og
at kontrakter mellem rettighedshavere og indholdsudbydere i et vist
omfang vil skulle genforhandles. Regeringen finder derfor, at forslaget
bør give rettighedshaverne og indholdsudbyderne rimelig tid til at indrette
sig på reglerne i forslaget.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0018.png
18/53
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg
den 4. maj 2016, hvor inger partier ytrede sig imod.
Grund- og nærhedsnotat om forordningsforslaget blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2016.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0019.png
19/53
2. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien
Revideret notat. Ændringer markeret med
fed og kursiv.
1.
Resumé
Det nederlandske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.
26.
maj
2016
med
det
såkaldte
konkurrenceevnetjek.
Konkurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af den generelle
økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle
politikområder.
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere
horisontalt og tværgående præg.
Det er indikeret at emnet for drøftelserne vil være digitaliseringens
betydning for produktivitet indenfor tjenesteydelsessektoren. Der vil ikke
være noget skriftligt diskussionsoplæg.
2.
Baggrund
Det nederlandske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.
26. maj 2016
med det såkaldte konkurrenceevnetjek
Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet – på baggrund af
en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske
udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere
konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsentlige
konsekvenser for EU's konkurrenceevne.
Den nye debatform blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.
oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.
3.
Formål og indhold
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan
debat
i
Konkurrenceevnerådet
og dels at
give
Konkurrenceevnerådet et mere tværgående indblik i de problemstillinger og
sager, der har væsentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Dette kan
også give grundlag for bedre koordination på nationalt niveau.
Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte præsentationer
om aktuelle mikro- eller makroøkonomiske trends. Det er indikeret, at
emnet for drøftelsen vil være digitaliseringens betydning for produktivitet
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0020.png
20/53
indenfor tjenesteydelsessektoren. Der vil ikke være skriftlige
diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at reagere på
præsentationerne med korte, spontane indlæg.
Det luxembourgske formandskab førte en indikativ liste over aktuelle
forslag i Rådet med potentiel effekt på konkurrenceevnen. Det
nederlandske formandskab
har ikke valgt at ajourføre listen. Derimod
har formanskabet sammen med en gruppe medlemsstater og
Kommissionen udarbejdet et såkaldt scoreboard (resultattavle) for
konkurrenceevne med en række indikatorer, der har til formål at give et
opdateret og nuanceret billede af medlemsstaternes konkurrenceevne.
Scoreboardet ventes forelagt ministrene til baggrund for
konkurrenceevnetjekket.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
9.
Forhandlingssituationen
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0021.png
21/53
De øvrige lande har generelt været positive over for debatformen. Der er
ligeledes generel enighed om, at Konkurrenceevnerådet bør spille en
fremtrædende rolle i forhold til at forbedre konkurrenceevnen i EU generelt.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i
forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre
konkurrenceevnen i EU generelt.
Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle
økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle
politikområder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. februar
2016 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. februar 2016.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0022.png
22/53
3. Strømlining af konkurrenceevne: Det digitale indre marked
Nyt notat.
1. Resumé
Det nederlandske formandskab har sat en præsentation om det digitale
indre marked på dagsordenen. Det ventes, at formandskabet vil
afrapportere fra den fælles frokostdrøftelse med rådet for
telekommunikation, transport og energi med henblik på at forberede
konkurrenceevnerådets bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2016.
Regeringen støtter op om en ambitiøs tilgang til det digitale indre marked
og arbejder for at der opnås fremskridt på alle elementerne i den digitale
økonomi samt at det digitale indre marked kendetegnes ved åbenhed overfor
digital innovation og konkurrence, at unødige byrder for virksomheder
undgås samt at der iværksættes initiativer til at gøre EU-lovgivningen
digitaliseringsklar.
2. Baggrund
Det nederlandske formandskab har sat en præsentation om det digitale indre
marked på dagsordenen. Formandskabet ventes at afrapportere fra den
fælles frokostdrøftelse med Telerådet om status for det digitale indre
marked. Præsentationen har til formål at forberede konkurrenceevnerådets
bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2016.
Frokostdrøftelsen har strategien for det digitale indre marked som tema. Det
forventes, at drøftelserne vil fokusere på fremdriften i udmøntningen af
Kommissionens strategi for det digitale indre marked herunder drøftelser af
medlemslandenes prioriteter.
3. Formål og indhold
Formålet med formandskabets præsentation er at forberede
konkurrenceevnerådets bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2016, hvor det
digitale indre marked er på dagsordenen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0023.png
23/53
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Præsentationen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Præsentationen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Præsentationen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
9. Forhandlingssituationen
De fleste medlemslande støtter Kommissionens strategi for det digitale indre
marked og der er generelt enighed om, at det er vigtigt at opnå fremskridt på
alle delene i strategien.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens ambitioner om at styrke det
digitale indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder.
Regeringen finder det vigtigt at have fokus på alle grundelementerne i den
digitale økonomi og støtter at Kommissionen arbejder med en samlet
strategi.
Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes
ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør
være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale
virksomheder. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige
byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med
bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked. Regeringen
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0024.png
24/53
lægger i den forbindelse vægt på, at der iværksættes initiativer med det
formål at sikre, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0025.png
25/53
4. Rådskonklusioner om digitalisering af den europæiske industri og
digital forvaltning
Nyt notat.
1.
Resumé
Det nederlandske EU-formandskab har udarbejdet udkast til
rådskonklusioner om Kommissionens pakke omhandlende teknologier for
det digitale indre marked og modernisering af den offentlige sektor
(teknologipakken, KOM (2016) 180)
I rådskonklusionerne henvises der til det store potentiale i øget
anvendelse af digitale teknologier inden for industrisektoren. Pakken
omhandlende teknologier for det digitale indre marked og modernisering
af den offentlige sektor anerkendes som et vigtigt bidrag til en europæisk
strategi for at forbedre den industrielle konkurrenceevne og sikre, at alle
industrier i Europa kan drage fuldt udbytte af digital innovation.
Rådskonklusionerne følger op på nye meddelelser fra Kommissionen om
henholdsvis
digitalisering
af
EU’s
industri,
IKT-
standardiseringsprioriteter i det digitale indre marked, det europæiske
cloudinitiativ og EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020.
2.
Baggrund
Teknologipakken blev lanceret den 19. april 2016 og er ét blandt flere
initiativer i Kommissionens ”Strategi for et digitalt indre marked for
Europa” (KOM(2015) 192) fra den 6. maj 2015.
Pakken indeholder fire meddelelser: Digitalisering af EU’s industri, IKT-
standardiseringsprioriteter i det digitale indre marked, Det europæiske
cloudinitiativ og EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020.
Meddelelsen ”Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale
indre marked” (KOM (2016) 180) præsenterer de forskellige tiltag rettet
mod industrien, som Kommissionen vil tage i udmøntningen af strategien
for det digitale indre marked. Målet er, at industrien – uanset branche og
lokalisering – kan udnytte fordelene ved digitalisering. Tiltagene omfatter
overordnet: 1) øget koordination på tværs af grænser og regioner; 2) øget
digital innovation gennem bl.a. investering af midler fra Horizon 2020-
programmet i digitale innovationshubs, brug af offentlige private
partnerskaber og effektivisering af udviklingen af digitale standarder; 3)
sikring af digitaliseringsparat regulering; 4) digital kompetenceudvikling
af arbejdsstyrken.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0026.png
26/53
Meddelelsen ”IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre
marked” (KOM(2016) 176) omhandler prioritering af den europiske
standardiseringsindsats i forhold til IT-standarder. Prioriteringen skal
sikre en effektiv interoperabilitet, hvilket vil sige, at forbundne apparater
som biler, telefoner, instrumenter og industrielt udstyr kan kommunikere
frit med hinanden uanset producent, operativsystem eller andre tekniske
komponenter. Meddelelsen udpeger fem prioriteringsområder for
europæisk standardisering: 5G-kommunikation, cloudcomputing, tingenes
internet (IoT), masse-datateknologier (big data) samt IT-sikkerhed.
Områderne
kan
fungere
som
byggesten
for
forskellige
anvendelsesområder, som fx e-sundhed, intelligent transport, avanceret
produktion, smarte byer m.m.
Meddelelsen ”Det europæiske cloudinitiativ - Opbygning af en
konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa” (KOM(2016) 178)
sigter bl.a. mod at udvikle et sikkert, åbent miljø for forskere, hvor de kan
lagre, dele og genbruge videnskabelige data og resultater i den åbne
europæiske forskningscloud. Ligeledes sigter initiativet mod at udrulle en
hurtig digital infrastruktur ved hjælp af supercomputere, der er
nødvendige for udvikling af fremtidens europæiske datainfrastruktur. Den
åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur vil
ligeledes være til fordel for europæiske virksomheder, herunder SMV'er,
der mangler en omkostningseffektiv og let adgang til lagring af data,
datatjenester og avanceret databehandling.
Meddelelsen”EU-handlingsplan
for e-forvaltning
2016-2020
-
Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling” (KOM(2016) 179)
indbefatter bl.a. oprettelsen af en
fælleseuropæisk
digital portal, hvor
brugere kan hente de oplysninger, den bistand og de supportydelser, de
har brug for til at fungere effektivt på tværs af grænser. Endvidere skal
alle virksomhedsregistre og insolvensregistre i EU forbindes, og de skal
kobles til e-justice-portalen, der skal fungere som kvikskranke.
Handlingsplanen vil også igangsætte et pilotprojekt med myndigheder,
som skal anvende det såkaldte "kun én gang"-princip (once-only) for
virksomhedskontakt på tværs af grænser. Dette princip betyder, at
virksomheder kun skal afgive de samme oplysninger til offentlige
myndigheder i ét EU-land, selv om de driver virksomhed i andre EU-
medlemsstater.
3.
Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at fremhæve en række
hovedprioriteter i forbindelse med fremsættelse af teknologipakken som
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
27/53
helhed og meddelelserne fra Kommissionen om henholdsvis digitalisering
af EU’s industri, IKT-standardiseringsprioriteter i det digitale indre
marked, det europæisk cloudinitiativ og EU-handlingsplanen for digital
forvaltning.
Der henvises i rådskonklusionerne til det store potentiale i øget
anvendelse af digitale teknologier inden for industrisektoren.
Teknologipakken anerkendes som et vigtigt bidrag til en europæisk
strategi for at forbedre den industrielle konkurrenceevne og sikre, at alle
industrier i Europa kan drage fuldt udbytte af digital innovation. Dette
skal hovedsageligt drives af industrien selv og skal tage højde for
forskelle mellem sektorer, virksomhedsstørrelser samt nationale og
regionale forskelle.
Digitalisering af europæisk industri
Rådskonklusionerne hilser Kommissionens meddelelse om digitalisering
af Europas industri velkommen og opfordrer til, at Kommissionen
sammen med medlemsstaterne etablerer en ramme for koordinering og
samarbejde om fælleseuropæiske, nationale og regionale initiativer til
digitalisering af industrien. Kommissionens initiativ til at etablere et
netværk af digitale innovationshubs hilses velkommen, som et vigtigt
bidrag til at give industrien adgang til digital innovation og øge kendskab
til nye digitale teknologier.
Kommissionen opfordres til at analysere, hvordan offentlig-private
partnerskaber indenfor forskning og udvikling kan medvirke til, at
investeringer både på EU-niveau, nationalt og i industrien tilpasses
udvikling af digitale teknologier og brugen af disse i industrielle
løsninger. Rådskonklusionerne noterer sig endvidere pakkens ambitioner
for finansiering og investering, men understreger, at disse ikke bør
medføre en mindre investering fra den private sektor.
Rådskonklusionerne fremhæver fremtidssikker regulering og fremme af
digital innovation, hvilket skal muliggøre skalering af innovative
virksomheder blandt andet ved at fjerne relevante barrierer. I den
forbindelse bydes Kommissionens hensigt om at se på rammerne for brug
og adgang til data velkommen, herunder især de reguleringsmæssige
rammer for tekniske løsninger til tingenes internet (Internet of Things).
I rådskonklusionerne peges der endvidere på behovet for at øge den
digitale talentmasse i Europa og sætte gang i en dialog mellem alle
relevante interessenter om digitale færdigheder til industrien.
IKT-standardisering
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0028.png
28/53
Rådskonklusionerne hilser Kommissionens meddelelse om prioriteter for
it-standarder i det digitale indre marked velkommen og anerkender
vigtigheden af en ambitiøs og sammenhængende standardiseringspolitik.
Desuden anerkendes vigtigheden afstandarder, der er drevet af industrien
og skaber øget interoperabilitet i Europa, hvilket vil sige, at it-systemer
kan fungere sammen på tværs af producenter og landegrænser. Dette skal
fremme industriens konkurrenceevne og sikre et effektivt fungerende
digitalt indre marked. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til
dialog med alle relevante interessenter om en sammenhængende politik
for it-standardisering. Rådskonklusionerne understreger desuden, at
europæiske standarder bør udarbejdes i koordination med internationalt
standardiseringsarbejde og om muligt promoveres som internationale
standarder.
Cloudintitiativet
Brugen af data i forskning, industri og til offentlige tjenester anerkendes i
rådskonklusionerne i forbindelse med lanceringen af Kommissionens
meddelelse om et europæisk cloud initiativ. Samtidig peges der på behovet
for driftssikre højhastighedsforbindelser for at understøtte, at alle
interessenter har adgang til supercomputere, sikker dataopbevaring og
dataanalyse i verdensklasse. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres i
den forbindelse til at undersøge finansieringsmuligheder og
styringsredskaber for at sikre initiativets målopfyldelse.
Rådskonklusionerne påpeger et muligt behov for en åben, europæiske
forskningscloud, der skal muliggøre sikker opbevaring, effektive analyser og
brugervenlig adgang til forskningsdata på tværs af landegrænser og
forskningsdiscipliner.
I rådskonklusionerne imødeses en ambitiøs strategi med det formål inden
2022 at placere EU i top-3 på verdensplan i forhold til adgang til
supercomputing. Derfor hilses et forslag fra Kommissionen velkommen, der
har til formål at fremme det fulde potentiale i kvanteteknologier og fremme
udviklingen og anvendelsen til kommercielle produkter.
Digital forvaltning
Endelig imødeses Kommissionens handlingsplan for digital forvaltning til
fremme af offentlige digitale tjenester – også på tværs af landegrænser.
Handlingsplanen skal sikre større koordinering af nationale tiltag og fælles
initiativer, og rådskonklusionerne opfordrer til, at der arbejdes videre med
handlingsplanen i Rådet grundet planens potentiale til øget modernisering af
Europas samfund og økonomi.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0029.png
29/53
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det vurderes, at øget
digitalisering i industrien vil have en positiv effekt på europæisk
konkurrenceevne og derved bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet
eller andre konsekvenser.
8.
Høring
Formandskabets udkast til rådskonklusioner har været i høring i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med
frist den 2. maj 2016. Der er i den forbindelse modtaget høringssvar med
bemærkninger fra LO og DI.
LO finder det positivt, at der i rådskonklusionerne er fokus på behovet for
opkvalificering af arbejdstagerne med henblik på at sikre deres
muligheder for at deltage i det digitale indre marked. LO understreger her,
at man både nationalt og på EU-plan skal have et bredt fokus på
opkvalificering, således at indsatsen ikke kun vedrører IKT-medarbejdere.
Digitale færdigheder skal i forlængelse heraf tænkes ind i hele
uddannelsessystemet og også omfatte fx grunduddannelser og
erhvervsuddannelser. En bedre udvikling af medarbejdernes digitale
kompetencer vil ifølge LO også kunne styrke den medarbejderdrevne
innovation, hvilket særligt i små- og mellemstore virksomheder kan have
en afgørende betydning. LO støtter, at man ser på, hvordan eksisterende
EU-regulering kan anvendes i forhold til den digitale økonomi. Her er det
dog afgørende, at behovet for at beskytte arbejdstagerne også inddrages i
vurderingen af, om barrierer for digital innovation skal fjernes eller ej.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0030.png
30/53
DI finder det positivt, at Kommissionen vil styrke koordineringen af de
nationale og regionale initiativer for digital industri. Der er behov for en
større grad af harmonisering og videndeling blandt de mange nationale
digitaliseringsinitiativer (MADE i DK, Industri 4.0 i DE osv.).
Det er positivt, at både Kommissionen og udkastet til rådskonklusionerne
understreger, at digital omstilling er et afgørende spørgsmål for alle
brancher – ikke kun fremstillingsindustrien. Digitalisering er en
transformativ kraft for hele den europæiske økonomi, hvilket også bør
afspejles i de politiske initiativer på området.
DI mener derfor det er særligt positivt, at Kommissionens nu foreslår at
etablere et europæisk digitaliseringsråd (high-level roundtable talks), der
skal samle politiske beslutningstagere, repræsentanter fra erhvervslivet og
arbejdsmarkedets parter for at sikre fælles fodslag i den digitale
omstilling. Det vil sikre nødvendig inddragelse af arbejdsmarkedets
parter, samt forankring på den politiske dagsorden fremover. DI ser gerne,
at et lignende råd bliver etableret i Danmark med statsministeren for
bordenden.
I Danmark og det øvrige Europa efterspørger erhvervslivet i stigende grad
medarbejdere med digitale færdigheder. Derfor anser DI det for positivt,
at Kommissionen også vil se på, hvilke kompetencer, der er påkrævet i et
moderne digitalt arbejdsmarked – og hvordan medlemslandene kan
fremme opkvalificeringen af arbejdsstyrken.
IKT-standarder
DI mener, at det er afgørende, at produkter såsom mobiltelefoner og
computere, der i stigende grad er indbyrdes forbundne, kan kommunikere
sammen sikkert og problemfrit. En fælles prioritering og afdækning af
behovet for nye IKT-standarder kan være med til at sikre dette. Det er dog
afgørende, at den endelig beslutning om at udarbejde nye standarder og
selve
standardiseringsprocessen
finder
sted
i
etablerede
standardiseringsfora og at disse forsat er frivillige, drevet og udviklet af
markedsaktørerne selv.
DI finder det positivt, at udkastet til rådskonklusionerne understreger
vigtigheden af internationale standarder frem for regionale og nationale
standarder, at udviklingen af disse standarder skal drives af erhvervslivet
selv, og at Kommissionens standardiseringsinitiativ skal udfoldes i tæt
dialog med de etablerede standardiseringsorganer. Det er afgørende for at
sikre, at ressourcerne til udvikling af nye IKT-standarder kanalisereres
hen hvor efterspørgslen og dermed behovet er størst.
Cloud
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0031.png
31/53
DI anser den europæiske sky som et initiativ, der potentielt kan gøre det
lettere for mange virksomheder, herunder især MMV’er, at tilgå og
opbevare data. Det er imidlertid vigtigt, at det europæiske initiativ ikke
udvikler sig til et forsøg på at etablere en ”EU-cloud”, hvor data
udelukkende må opbevares på servere i EU28 (såkaldt datalokalisering).
Det vil kun være med til at fragmentere internettet, som vi kender det i
dag og øge omkostningerne ved cloud teknologi, som spiller en særlig
vigtig rolle i digitaliseringen af mindre og mellemstore virksomheder.
E-forvaltning
DI mener, at de offentlige myndigheder skal også tage den digitale verden
til sig. Det vil føre til lavere administrative omkostninger, øget effektivitet
og kvalitet i serviceydelserne – til gavn for både virksomheder og
borgere. Derfor støtter DI op om, at Kommissionen nu vil indføre
foranstaltninger, der skal lette overgangen til e-forvaltning. I fremtiden
bør virksomheder, der ønsker at operere i flere EU-medlemsstater
eksempelvis kunne nøjes med at lave papirarbejdet i et enkelt EU-land
("kun én gang"-princip).
"No legacy principle" er en glimrende målsætning, som også vil bidrage
til, at eGovernment bliver mere disponeret for at tage nye tidssvarende
teknologier til sig.
9.
Forhandlingssituationen
Medlemslandene forventes generelt at støtte rådskonklusionerne.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at den digitale omstilling af industrien rummer et
stort potentiale for vækst og arbejdspladser. Det er afgørende, at vi i
Europa har virksomheder, der er på forkant med den digitale udvikling,
hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige på de globale markeder.
Regeringen lægger vægt på, at rammevilkårene er i orden til at
understøtte den digitale omstilling i industrien. Det kræver fokus og
indsats både nationalt og på europæisk plan. Eksempelvis er det vigtigt, at
reguleringen ikke står i vejen for, at industrivirksomheder kan tage nye
avancerede robotter i brug.
Med henblik
område, hvor
og afventer,
medfører et
på automatisering af industrien er Internet of Things et
regeringen gerne ser, at Kommissionen følger udviklingen
at området er modent til standardisering. Udviklingen
øget behov for it-sikkerhed og databeskyttelse, så
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0032.png
32/53
erhvervslivet kan udnytte det vækstpotentiale, der ligger i Internet of
Things-løsninger.
Regeringen mener, at standarder skal udvikles med deltagelse af relevante
interessenter, således at de kommer til at afspejle behov i markedet.
Standardisering af området for digital forvaltning er vigtigt for at sikre, at
offentlige europæiske it-systemer kan fungere på tværs af landegrænser.
Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau i udgangspunktet kun
iværksættes initiativer, der sigter på vidensindsamling – det vil primært
sige kortlægning af, hvilke digitale kompetencer de europæiske
virksomheder efterspørger. Øvrige tiltag bør iværksættes på nationalt
niveau.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg. Der henvises til særskilte grund- og nærhedsnotater om de
enkelte meddelelser.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0033.png
33/53
5. Rådskonklusioner om bedre regulering
Nyt notat.
1.
Resumé
Det nederlandske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner
vedrørende bedre regulering med henblik på at styrke konkurrenceevnen.
Konklusionerne kommer som opfølgning på Kommissionens pakke om bedre
regulering fra maj 2015.
Konklusionerne indeholder fire dele om hhv. fremtidssikker og
innovationsvenlig lovgivning, kvantificering, reduktionsmål samt små og
mellemstore virksomheder.
I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen blandt andet til at fastsætte
reduktionsmål i 2017,øge anvendelsen af kvantificering i forbindelse med
udarbejdelse af nye lovforslag samt introducere et årligt kvantitativt estimat
over de samlede byrdelettelser i det forgangne år.
2.
Baggrund
Udkastet til rådskonklusioner er en opfølgning på Kommissions pakke
vedrørende bedre regulering fra maj 2015 og en opfordring til
Kommissionen om at fastholde og styrke indsatsen for bedre regulering.
I 2012 lancerede Kommissionen et program for målrettet og effektiv
regulering, REFIT-programmet, der har til formål at sikre bedre lovgivning
og fjerne unødvendige byrder uden at kompromittere de grundlæggende
beskyttelsesniveauer.
Der blev senest vedtaget rådskonklusioner om bedre regulering i december
2014 under italiensk formandskab som blandt andet indeholdt en opfordring
til, at Kommissionen fastsætter reduktionsmål samt forbedrer kvaliteten af
sine konsekvensvurderinger.
I maj 2015 lancerede Kommissionen en pakke vedrørende bedre regulering
som indeholdt en række nye initiativer til at styrke indsatsen (KOM (2015)
215). Initiativerne omfatter bl.a.:
Reviderede retningslinjer
for Kommissionens arbejde med bedre
regulering
samt
en
værktøjskasse
til
arbejdet
med
konsekvensvurderinger af nye regler, der som noget nyt omfatter en
digital dimension (SWD (2015) 111).
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0034.png
34/53
Etablering af en
regelforenklingsplatform (REFIT-platform),
hvor
virksomheder, organisationer og andre interessenter kan stille forslag til
regelforenklinger og byrdelettelser for erhvervslivet i relation til EU-
lovgivning og medlemsstaternes implementering heraf (KOM (2015)
3261). Platformen består af to grupper: En regeringsgruppe med én
repræsentant fra hver medlemsstat, og en interessentgruppe med 20
eksperter fra bl.a. erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet.
Etablering af et nyt Udvalg for Forskriftskontrol (Regulatory Scrutiny
Board),
der
erstatter
Kommissionens
tidligere
konsekvensvurderingsenhed. Det nye udvalg har til opgave at vurdere
kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser, og får som noget nyt
eksterne medlemmer samt et udvidet mandat, således at lovforslag i
princippet ikke kan fremsættes uden en godkendt konsekvensvurdering
(KOM(2015) 3263).
En inter-institutionel aftale om bedre lovgivning som efterfølgende er
blevet forhandlet og vedtaget af Kommissionen, Rådet og Europa-
Parlamentet. I aftalen forpligter Kommissionen sig til at udarbejde en
årlig analyse, der viser resultatet af arbejdet med at reducere unødige
byrder, og hvis muligt at kvantificere byrdeeffekten af forslag til ny
lovgivning samt til at vurdere muligheden for at fastsætte reduktionsmål.
Endvidere indeholder aftalen en forpligtelse for Europa-Parlamenter og
Rådet til, når det vurderes muligt og nødvendigt, at udarbejde
konsekvensvurderinger af deres respektive ændringsforslag til
Kommissionens lovforslag.
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. november 2015 havde ministrene
en politisk drøftelse om bedre regulering i EU.
3.
Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner om bedre regulering har til formål at følge op
på Kommissionens pakke om bedre regulering fra maj 2015.
Rådskonklusionerne omhandler fire temaer: 1) fremtidssikker og
innovationsvenlig regulering, 2) kvantificering, 3) reduktionsmål samt 4)
små og mellemstore virksomheder.
Fremtidssikker og innovationsvenlig lovgivning
I udkastet til rådskonklusioner hilses Kommissionens tiltag til at fremme
fremtidssikker og innovationsvenlig regulering velkomment. Der
opfordres til at anvende et ”innovationsprincip” ligesom Kommissionen
og medlemsstaterne opfordres til at udveksle erfaringer om, hvordan
regulering kan gøres fremtidssikker og innovationsvenlig. Endvidere
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0035.png
35/53
hilses det velkomment, at Kommissionen som led i REFIT-programmet
tager højde for eksisterende lovgivnings indvirkning på forskning og
innovation, samt at Kommissionens REFIT-Platform vil behandle forslag
om barrierer for digitalisering og innovation.
Kvantificering
I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til at anvende
kvantificering i størst muligt omfang både i forbindelse med udarbejdelse
af ny lovgivning samt i forbindelse med byrdereduktion i eksisterende
lovgivning. Således opfordres Kommissionen til at inkludere et
kvantitativt estimat over de samlede byrdelettelser i det forgangne år i sin
årlige byrdeanalyse. Der opfordres endvidere til, at Kommissionen
præsenterer de første kvantificeringer af REFIT-resultattavlen samt den
årlige byrdeanalyse i første halvdel af 2017.
Reduktionsmål
I udkastet til rådskonklusioner hilses det velkomment, at Kommissionen i
den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning har forpligtet sig til at
vurdere mulighederne for at introducere reduktionsmål. Kommissionen
opfordres til at fastsætte reduktionsmål i 2017 under hensyn til et højt
beskyttelsesniveau for forbrugere, sundhed, miljø og arbejdstagere.
Små og mellemstore virksomheder
I udkastet til rådskonklusioner understreges den særlige betydning af at
reducere unødige byrder for små og mellemstore virksomheder. Der
opfordres til konsekvent anvendelse af ’tænk småt først’-princippet under
udformning af lovforslag samt til anvendelse af SMV-testen under
udarbejdelsen af Kommissionens konsekvensvurderinger. Således betones
det, at Kommissionen ikke bør fremsætte lovforslag uden, at
Kommissionens konsekvensvurderingsenhed har givet en positiv
udtalelse om forslagets betydning for små og mellemstore virksomheder.
Endvidere opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge
mulighederne for at anvende digitale løsninger til at forbedre små og
mellemstore virksomheders muligheder for at forstå og efterleve
regulering.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0036.png
36/53
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller
andre konsekvenser.
8.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner af 8. april 2016 er sendt i høring i
Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med
svarfrist den 20. april 2016.
Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Rederiforening, LO, FTF og
Akademikerne, TDC, Realkreditrådet, Dansk Industri samt Forbrugerrådet
Tænk.
Danmarks Rederiforening er generelt positiv over for rådskonklusionernes
udformning og kan tilslutte sig konklusionernes formål om en fremtidssikret
og innovationsvenlig regulering. Rederiforeningen tilslutter sig ligeledes
hensigten om at fastsætte klare byrdereduktionsmål i konsekvensvurderinger
af regulering. Rederiforeningen deler ambitionen om en evidensbaseret
lovgivning. Endvidere mener Rederiforeningen, at der er god inspiration at
hente i REFIT-programmet, hvor en myndighedsgruppe og en
erhvervsgruppe bidrager med forslag til administrative lettelser, der skal
medvirke til at gøre EU’s regelværk bedre og mere effektivt.
Rederiforeningen henviser afslutningsvist til, at vi i Danmark har god
erfaring med et lignende arbejde i Virksomhedsforum og
Implementeringsrådet.
LO, FTF og Akademikerne har udarbejdet et fælles høringssvar.
Organisationerne er positivt indstillet over for regelforenkling og fjernelse af
unødige byrder for erhvervslivet og understreger, at det er vigtigt at sikre, at
dette sker på en måde, så beskyttelsesniveauerne for arbejdstagerne ikke
mindskes.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0037.png
37/53
LO, FTF og Akademikerne fremhæver, at visse dele af rådskonklusionerne
giver anledning til bekymring. Forudsætningen for at kunne udarbejde
reduktionsmål er, at der foreligger en grundig evaluering af de nuværende
“byrder” og en vurdering af, hvorvidt de er for omfattende og/eller
overflødige. Ellers risikerer man, at der udarbejdes mål på et tilfældigt
grundlag, hvilket potentielt kan have negativ indflydelse på
beskyttelsesniveauerne for arbejdstagere, miljø og forbrugere til trods for, at
det i punkt 10 er nævnt, at dette skal undgås.
LO, FTF og Akademikerne vil desuden gerne have underbygget formålet
med et særligt fokus på byrdereduktion inden for sektorer med stort
potentiale for innovation, idet der er mange argumenter for, at regulering er
en vigtig driver for innovation.
LO, FTF og Akademikerne er desuden bekymrede over afsnittet, der
fremhæver at Kommissionen i princippet ikke bør vedtage lovgivning uden
en positiv holdning fra Udvalget for Forskriftskontrol (Regulatory Scrutiny
Board). Det giver udvalget en vetoret over for ny lovgivning, som efter
organisationernes opfattelse er uacceptabel.
Endelig er LO, FTF og Akademikerne bekymrede over afsnittet om at
inddrage små og mellemstore virksomheder i bl.a. høringer. Her påpeger
organisationerne, at det er lige så vigtigt, at inddrage slutbrugerne af
reguleringen, hvilket udover små og mellemstore virksomheder også
omfatter forbrugerne og arbejdstagerne.
TDC bemærker, at udkastet til rådskonklusioner fra dansk side bør hilses
velkomment og støttes. Efter TDC’s opfattelse er behovet for forenkling og
fjernelse af såkaldt ’micro-management’ i erhvervsrelateret regulering
påtrængende for den samlede industri og ikke kun for små og mellemstore
virksomheder.
TDC foreslår, at der fra Rådets side bør lægges vægt på, at REFIT-
gennemgangen reelt fører til en reduktion af forpligtelser og ikke kun fører
til ’dobbelt konsultation’, dvs. først REFIT-analyse og så et revideret
forslag, som de facto kun medfører mindre ændringer.
Endelig påpeger TDC betydningen af, at hensyn til investeringer og
innovation bør være styrende for (gen)vurdering af eksisterende såvel som
ny regulering.
Realkreditforeningen er tilfredse med, at Kommissionen indleder en
selvransagende proces i forhold til kadence, forarbejder og kvalitet i den
lovgivning, der har sit udspring i EU. Dette er efter Realkreditforeningens
opfattelse en tiltrængt proces, idet der er plads til forbedringer i forhold til
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0038.png
38/53
hvilke rets- og politikområder, der er egnede til EU-regulering, og med
hvilket forudgående vidensniveau, der skal indledes initiativer til fælles
regulering. Det er Realkreditforeningens opfattelse, at Kommissionen i sin
meddelelse sigtede mod et mere grundlæggende opgør med den hidtidige
praksis. På den baggrund finder Realkreditforeningen anvendelsesområdet
for den påtænkte rådskonklusion beklageligt smalt.
Realkreditforeningen finder således, at behovet for en bedre styret, forberedt
og inddragende lovgivningsproces for EU-regulering er af overordnet og
generel karakter. Realkreditforeningen indskærper, at det på alle rets- og
politikområder bør gælde, at lovgivning bl.a. gennemføres på et
velovervejet og kvalificeret grundlag efter dialog med de parter, der berøres
af lovgivningen, efter analyser af den forventede virkning af reguleringen,
efter vurdering af om reguleringen skal være på national eller fælles niveau,
og endelig vurdering af hvorledes nye initiativer vil fungere i samspil med
eksisterende lovgivning.
Realkreditforeningen anfører, at der på det finansielle område på få år er
gennemført betydelig og omfattende regulering, hvor man fra lovgivers side
ikke har afventet gennemførelsen af det ene initiativ, førend man har
suppleret med det næste. Det er efter Realkreditforeningens opfattelse
overordentligt byrdefuldt for virksomhederne, der befinder sig i en konstant
implementeringsproces, og det er svært at foregribe og vurdere hvilken
kvalitet, der opnås med det endelige resultat. Dertil kommer, at der er risiko
for uklarhed om retstilstanden på et givent område.
På den baggrund opfordrer Realkreditforeningen til, at de endelige
rådskonklusioner mere uforbeholdent lægger sig på linje med
Kommissionens meddelelse om bedre regulering, sådan at man anerkender
Kommissionens opfordring til samtlige EU’s institutioner om at lægge sig
ambitionen om bedre regulering på sinde. Efter Realkreditforeningens
vurdering eksisterer behovet for denne selvransagelse på alle niveauer fra
Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og ned til de administrative lag:
for det finansielle områdes vedkommende European Supervisory
Authorities (ESA’erne). Også nationale lovgivere kan efter foreningens
opfattelse med fordel gøre det til et mål i sig selv at stræbe efter bedre
lovgivningskvalitet. Det vil både skabe en klarere retstilstand, og sikre at
lovinitiativer målrettet løser de problemer, de er vedtaget til at adressere
uden utilsigtet at skabe nye.
Dansk Industri bakker generelt op om den politiske linje i
rådskonklusionerne og noterer med tilfredshed, at nye kvantitative
målsætninger har fået stor vægt i rådskonklusionerne. Nye kvantitative
målsætninger vurderes at holde arbejdet med reduktion af de administrative
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0039.png
39/53
byrder højt på den politiske dagsorden og gøre en reel forskel for de mindre
og mellemstore virksomheder i EU.
DI opfordrer til, at der i rådskonklusionerne henvises mere til den inter-
institutionelle aftale, der netop er indgået mellem Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet, og at Rådet tydeligt bør påtage sig et ansvar for at
efterleve de principper, som den nye inter-institutionelle udstikker for at
effektivisere lovprocessen i EU.
DI støtter op om øget anvendelse af innovationsprincippet, når der
udarbejdes ny politik eller regulering i EU. DI henstiller til, at princippet
også bør anvendes undervejs i lovgivningsprocessen i EU – særligt efter
Kommissionens fremsættelse af nye forslag, og når der er opnået enighed
mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Ligeledes bør væsentlige
ændringsforslag i såvel Rådet som i Europa-Parlamentet underkastes en test
for, hvorvidt de lever op til innovationsprincippet.
DI bakker fuldt ud op om, at der nu er etableret en åben og transparent
proces for at fremsætte konkrete forslag til forenkling af byrdefuld EU-
regulering. DI henstiller imidlertid til, at Kommissionen tydeligt prioriterer
implementeringen af de forslag, der er fremsendt i regi af REFIT-platformen
og imødekommes af Kommissionen. Erfaringer fra det danske
Virksomhedsforum for enklere regler viser, at der er behov for at følge alle
politiske godkendte forslag til regelforenkling helt til dørs, så
virksomhederne reelt kan mærke lettelser af de administrative byrder i deres
hverdag.
Endelig støtter DI op om, at Kommissionen kun bør kunne fremsætte EU-
lovgivning, hvis der er tilkendegivet en positiv holdning fra Regulatory
Scrutiny Board i forhold til potentielle konsekvenser for små og
mellemstore virksomheder. DI opfordrer dog til, at princippet gælder for alle
virksomheder og ikke kun isoleres til SMV’er.
Forbrugerrådet Tænk mener, at udkastet til rådskonklusioner mangler at
adressere flere væsentlige problemer. Forbrugerrådet Tænk henviser til den
kritik, der er rejst i et brev af 4. marts 2016 fra bl.a. den europæiske
forbrugerorganisation. I brevet anføres det bl.a., at det uforholdsmæssigt
store fokus på byrdereduktion risikerer at undergrave formålet med EU-
lovgivningen.
Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at ”innovationsprincippet” kan
sammenlignes med det traktatbaserede ”forsigtighedsprincip”, som man
risikerer at underminere. Med hensyn til Kommissionens systematiske
anvendelse af mål for byrdereduktion efterlyser Forbrugerrådet Tænk en
offentlig debat om metodikken. Forbrugerrådet er imod sådanne mål, fordi
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0040.png
40/53
de uvilkårligt kommer til at undergrave målsætningerne i lovgivningen.
Eventuelle mål bør efter Forbrugerrådet Tænks opfattelse udelukkende
indføres på grundlag af en vurdering af relevante dele af EU-lovgivningen,
hvor der eksisterer unødvendige byrder, og hvor byrderne kan reduceres
uden risiko for de langsigtede samfundsmæssige fordele ved lovgivningen.
9.
Forhandlingssituationen
Det nederlandske formandskab har bl.a. gennemført tematiske drøftelser
blandt medlemsstaterne om fremtidssikker lovgivning, kvantificering,
reduktionsmål samt små og mellemstore virksomheder, hvilket er de fire
emner, der berøres i rådskonklusionerne.
Udkastet af 8. april 2016 er blevet positivt modtaget af alle medlemsstater.
Der er enighed om den politiske betydning af at styrke indsatsen for bedre
regulering og om at fokusere konklusionerne på de fire emner.
En række medlemsstater ønsker at fastholde eller skærpe anbefalingerne til
en styrket europæisk indsats for bedre regulering, mens andre medlemsstater
maner til forsigtighed med anvendelsen af kvantificering og reduktionsmål.
Det forventes, at der kan opnås enighed om en kompromistekst forud for
rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. maj 2016.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter helhjertet arbejdet med forenkling af EU-regulering.
Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau føres en ambitiøs og
målrettet indsats for bedre regulering, der resulterer i en reel forenkling af
EU-reguleringen og reduktion af unødvendige administrative byrder.
Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive
reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de
grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen.
Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balanceret
tilgang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i
reguleringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger
deres efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse.
Regeringen arbejder for, at der fastsættes mål for reduktionen af
administrative byrder på EU-niveau.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0041.png
41/53
Regeringen arbejder for, at effekterne af den europæiske indsats
kvantificeres og særligt at der i den årlige REFIT-resultattavle indgå et
estimat over de samlede byrdelettelser i det forgangne år.
Regeringen støtter, at der sættes fokus på at gøre EU-lovgivningen mere
fremtidssikker, herunder gennem anvendelse af et innovationsprincip, og
arbejder i den forbindelse særligt for, at der igangsættes yderligere tiltag
til at gøre EU-lovgivningen digitaliseringsklar.
Regeringen støtter, at der gøres en særlig indsats for at forhindre og fjerne
unødige byrder for små og mellemstore virksomheder, men mener at
virksomheders størrelse som udgangspunkt ikke bør have indflydelse på,
hvilke regler de er omfattet af.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
er
ikke
tidligere
forelagt
for
Folketingets
Rådskonklusionerne
Europaudvalg.
Dagsordenen om bedre regulering blev senest forelagt udvalget den 27.
november 2015 i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 30.
november 2015.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0042.png
42/53
6. Udstationeringsdirektivet
Nyt notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat markeret med
fed
1. Resumé
Efter ønske fra Polen og Ungarn har det nederlandske formandskab sat
punktet på dagsordenen med henblik på at give en første mundtlig status
for sagen (”state of play”). Der er ikke punkter til forhandling. EPSCO
rådet (beskæftigelse og socialpolitik) er ressort for de videre forhandlinger
om forslaget.
EU-Kommissionen har den 8. marts 2016 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.
KOM(2016) 128 endelig.
Formålet med forslaget er at sikre lige konkurrencevilkår mellem
udstationerende og lokale virksomheder i værtslandet blandt andet ved at
indføre et princip om, at samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme
måde.
Den væsentligste ændring i forhold til de gældende regler er forslaget om at
fjerne henvisningen til ”mindsteløn” og i stedet indsætte en bestemmelse om, at
den udstationerede skal sikres ”aflønning”, som omfatter alle lønelementer, som
er gjort obligatoriske i henhold til lov, administrative bestemmelser eller alment
gældende overenskomster. Hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at
kollektive aftaler finder generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter
art. 3, stk. 8 i direktivet lægges til grund.
Derudover indeholder forslaget en 24 måneders overgrænse for udstationering,
før værtslandets regler finder anvendelse, samt mulighed for at stille
forpligtelser over for underleverandører i forhold til hvilket niveau af
forpligtelser, de kan blive underlagt for at sikre deres ansatte. Endelig
indeholder forslaget et krav om, at nationale bestemmelser om vikararbejde
finder anvendelse, når udenlandske vikarbureauer udstationerer vikarer, samt
en forpligtelse til at offentliggøre obligatoriske lønelementer på det nationale
websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at oprette i medfør af
håndhævelsesdirektivet.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har ved KOM(2016) 128 endelig af 8. marts 2016 fremsat
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
43/53
december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser.
Det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2016, at Kommissionen vil
foreslå en ”målrettet” revision af udstationeringsdirektivet. Kommissionen
ønsker med revisionen at modvirke social dumping og at modvirke ”brain drain”
ved, at det slås fast i direktivet, at udstationerede lønmodtagere skal sikres ”lige
løn for samme arbejde på samme arbejdsplads”.
Udstationering af arbejdstagere forekommer, når tjenesteydelser udbydes på
tværs af grænserne i det indre marked. En udstationeret arbejdstager er ansat i én
EU-medlemsstat, men sendes af sin arbejdsgiver midlertidigt ud for at arbejde i
en anden medlemsstat.
Udstationering af arbejdstagere anvendes især i bygge- og anlægssektoren, i
fremstillingsindustrien og i servicesektoren i forbindelse med personlige
tjenesteydelser (uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger) og
forretningsservice (administrative, liberale og finansielle tjenesteydelser).
Mellem 2010 og 2014 steg antallet af udstationeringer med næsten 45 pct. I
2014 var der ca. 1,9 mio. udstationerede arbejdstagere i andre EU-lande.
I EU-retten er der fastsat en række obligatoriske regler vedrørende arbejds- og
ansættelsesvilkår, der skal anvendes på udstationerede arbejdstagere. Disse
regler er fastsat ved direktiv 96/71/EF, der blev vedtaget i 1996, og udgør
rammen for den frie udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af
udstationerede arbejdstagere og dermed at sikre lige konkurrencevilkår mellem
udenlandske og lokale virksomheder.
Ved direktivet fra 1996 er det fastsat, at selv om arbejdstagere, der er
udstationeret i en anden medlemsstat, stadig er ansat af den udsendende
virksomhed og derfor omfattet af den pågældende medlemsstats lovgivning
(Rom-konventionen), har arbejdstagerne en lovfæstet ret til et sæt af
minimumsrettigheder i den medlemsstat, hvor opgaven udføres.
De beskyttede minimumsrettigheder omfatter:
mindsteløn, herunder overtidsbetaling
maksimal arbejdstid og minimal hviletid
mindste antal betalte feriedage pr. år
betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via
vikarbureauer
sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen
beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge
ligebehandling samt andre regler om ikke-forskelsbehandling
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0044.png
44/53
Direktivet omfatter ikke regler om social sikring. Bestemmelserne om social
sikring findes i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger.
I 2014 blev direktiv 2014/67/EU (det såkaldte håndhævelsesdirektiv) vedtaget.
Formålet med direktivet er at styrke den praktiske anvendelse af bestemmelserne
om udstationering af arbejdstagere ved at behandle problemer i forbindelse med
svig og omgåelse af regler samt forbedre udvekslingen af oplysninger mellem
medlemsstaterne. Således supplerer de to direktiver hinanden.
Håndhævelsesdirektivet giver ikke nye rettigheder for udstationerede, men giver
de nationale myndigheder værktøjer til at sondre mellem reel udstationering og
misbrug og omgåelse. Myndighederne i en modtagende medlemsstat kan f.eks.
anmode myndighederne i den udsendende medlemsstat om at kontrollere, om
den udstationerende virksomhed reelt udøver væsentlige aktiviteter ud over
udelukkende administrative aktiviteter i det pågældende land. Om udstationerede
arbejdstagere er ansat i det pågældende land, er et af de relevante kriterier, som
kan indgå i myndighedernes vurdering af, om en virksomhed er reelt etableret.
Medlemsstaterne skal have gennemført håndhævelsesdirektivet inden den 18.
juni 2016. Beskæftigelsesministeriet har sendt et lovforslag i høring, og det
forventes fremsat og vedtaget i indeværende samling.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1) og artikel 62 og
omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.
3. Formål og indhold
Udstationeringsdirektivet er sat på dagsordenen efter ønske fra Polen og
Ungarn med henblik på en mundtlig status for sagen (’state of play’) med
fokus på, hvordan Kommissionens forslag vil påvirke Europas
konkurrenceevne.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
45/53
Kommissionen har blandt andet begrundet forslaget med, at
arbejdsmarkedssituationen i EU i høj grad har ændret sig siden 1996. Dels er det
indre marked vokset de sidste to årtier, dels er lønforskellene blevet større,
hvilket giver incitamenter til at bruge udstationering til at udnytte disse forskelle.
Ifølge Kommissionen er de lovrammer, der blev indført med direktivet fra 1996,
ikke længere egnede til de nye realiteter. Eftersom udsendende virksomheder
kun skal leve op til mindstelønsniveauet i værtslandet, giver dette ifølge
Kommissionen ofte markante lønforskelle mellem udstationerede og lokale
arbejdstagere, især i medlemsstater med relativt høje lønninger. Udstationerede
arbejdstagere tjener op til 50 % mindre end lokale arbejdstagere i nogle sektorer
og medlemsstater.
Kommissionen har endvidere begrundet forslaget med, at store lønforskelle
giver ulige konkurrencevilkår for virksomhederne og på den måde underminerer
det indre marked. Det er derfor nødvendigt at opdatere reglerne om
udstationering af arbejdstagere, så de svarer til de aktuelle økonomiske og
sociale forhold.
Revisionen vil desuden give mulighed for at skabe bedre sammenhæng med
anden EU-lovgivning, der er vedtaget efter direktivet fra 1996. Der er et vist
misforhold mellem det eksisterende direktiv og andre EU-retsakter
såsom forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og direktivet om vikararbejde. Hvis relevante bestemmelser
tilpasses hinanden, bliver reglerne meget klarere for virksomhederne,
håndhævelsesorganerne og arbejdstagerne.
Med initiativet ønsker Kommissionen at skabe en stærkere ramme for
udstationering i EU og på den måde fremme et mere fair og dybere indre
marked.
Forslaget indeholder følgende elementer:
Udvidet anvendelsesområde
Forslaget indeholder en bestemmelse om at udvide direktivets
anvendelsesområde til alle økonomiske sektorer udover de aktiviteter, som er
angivet i bilaget til direktivet og som i dag alene omfatter bygge- og
anlægssektoren.
Udstationering udover 24 måneder
Forslaget indeholder en ny bestemmelse om, at udstationeringer, som forventes
eller faktisk varer udover 24 måneder, bliver omfattet af værtslandets regler.
Værtlandets regler kommer som udgangspunkt til at gælde, medmindre der er
foretaget et andet lovvalg af arbejdsgiver og arbejdstager. Dog kan et lovvalg
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
46/53
ikke medføre, at værtslandets beskyttelsesregler fraviges til ugunst for
arbejdstageren.
Aflønning af udstationerede arbejdstagere
Forslaget indeholder en ændret bestemmelse om sikring af ”mindsteløn” til den
udstationerede. Det foreslås i stedet, at udstationerede arbejdstagere skal have ret
til en ”aflønning”, som omfatter alle de bestanddele af aflønning, som er gjort
obligatoriske i henhold til national lov eller administrative bestemmelser,
kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse. Hvis
der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller
voldgiftskendelser finder generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter
artikel 3, stk. 8, i det gældende direktiv lægges til grund.
Således vil aflønningen ikke kun omfatte mindstelønnen, men også andre
lønelementer, som er gjort obligatoriske.
Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre obligatoriske lønelementer på det
nationale websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at oprette i
medfør af håndhævelsesdirektivet.
Den gældende bestemmelse i direktivets artikel 3, stk. 1, sidste sætning, hvoraf
det fremgår, at løn defineres i overensstemmelse med national praksis i den
medlemsstat på hvis område arbejdstageren er udstationeret, er ikke bibeholdt i
forslaget, men er i stedet erstattet med en betragtning om, at det henhører under
medlemsstatens kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i
overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Det fremgår dog
samtidig af betragtningen, at ”imidlertid skal nationale bestemmelser om
aflønning af udstationerede arbejdstagere være begrundet i behovet for at
beskytte udstationerede arbejdstagere, og de må ikke uforholdsmæssigt
begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser”.
Forslaget indeholder ikke ændringer i bestemmelsen i udstationeringsdirektivet
(artikel 3 (8)), som giver lande uden erga omnes eller lovfastsat mindsteløn
mulighed for at bruge en anden mekanisme for fastsættelse af løn.
Underleverandører
Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at en virksomhed
(hovedkontrahenten) kun kan indgå aftale med en underleverandør, der
garanterer sine ansatte den samme løn, som hovedentreprenøren giver sine
ansatte. En medlemsstat kan kun indføre et sådant krav, hvis det gøres på en
ikke-diskriminerende måde, dvs. den samme regel skal gælde for både
indenlandske og grænseoverskridende underkontrahenter. En medlemsstat vil
kunne vælge at anvende de samme bestemmelser om aflønning, som gælder for
hovedkontrahenten i forhold til udstationerede arbejdstagere, også selv om
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0047.png
47/53
bestemmelserne stammer fra kollektive overenskomster, der ikke finder generel
anvendelse.
Vikarer
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at udstationerede vikarer skal sikres de
samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i henhold til artikel 5 i
vikardirektivet. Som en konsekvens foreslås det samtidig, at art. 3, stk. 9, i
udstationeringsdirektivet ophæves, hvorefter en medlemsstat kan fastsætte
bestemmelser, som skal sikre, at udstationerede vikarer får de samme vilkår,
som nationale vikarer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse og tidspunktet for Europa-Parlamentets behandling kendes
endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at en ændring af det eksisterende direktiv kun kan ske
gennem vedtagelsen af et nyt direktiv.
Regeringen er enig heri.
Imidlertid vurderer et flertal i Folketinget (S, DF, EL, ALT og SF), at dele af
forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Et flertal har
således sendt en begrundet udtalelse til EU-Kommissionen med henblik på at
give et ”gult kort” og anmode EU-kommissionen om at genoverveje forslaget.
Regeringen finder, at der er behov for at få afklaret, hvorvidt medlemsstaternes
kompetence til at definere aflønning og vilkår for vikarer berøres eller begrænses af
forslaget. Det er derfor afgørende at få bibeholdt en eksplicit passus i direktivet om,
at løn defineres i overensstemmelse med national praksis, således at det nationale
råderum ikke begrænses.
6. Gældende dansk ret
Udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF af 16. december 1996) er
implementeret ved lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 342 af 3. april 2014 med senere ændring.
Bortset fra tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og løn er de øvrige kerneområder,
der er opregnet i direktivet, reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, ferieloven, ligebehandlingsloven,
ligelønsloven, forskelsbehandlingsloven og funktionærloven.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0048.png
48/53
Derimod er løn i Danmark reguleret via de kollektive overenskomster. I Danmark
gælder overenskomsterne kun for de parter, som har indgået dem, eller som har
tiltrådt dem. I forhold til løn og arbejdsvilkår i forbindelse med udstationeret
arbejdskraft er udstationeringsdirektivets mindstelønsbestemmelse ikke udnyttet i
forbindelse
med
implementeringen
af
udstationeringsdirektivet.
Udstationeringslovens § 6 a fastsætter rammerne for anvendelse af kollektive
kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive overenskomster med udenlandske
tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til Danmark. Det er dermed overladt
til arbejdsmarkedets parter at regulere lønvilkår via kollektiv overenskomst også for
udstationerede lønmodtagere.
Der er som udgangspunkt ikke nogen fast øvre grænser for, hvor længe en
virksomhed kan udstationere en lønmodtager, og dermed hvor længe
lønmodtageren alene er omfattet af minimumsrettigheder i værtslandet, som der er
henvist til i udstationeringsdirektivet.
7. Konsekvenser
Der kan blive behov for at foretage visse ændringer i lov om udstationering af
lønmodtagere mv.
På det foreliggende grundlag, vurderes meget foreløbigt at forslaget medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne kan ikke
kvalificeres yderligere på nuværende tidspunkt.
Forslaget vil eventuelt kunne få betydning for danske virksomheder, som
udstationerer ansatte til øvrige EU-lande, idet forslaget blandt andet kan medføre, at
virksomheder får yderligere forpligtelser, herunder lønelementer, som er gjort
obligatoriske i andre medlemslande.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 18. marts 2016. Der er modtaget
svar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), et fællesbrev fra Landsorganisationen i
Danmark (LO), FTF og Akademikerne, samt svar fra Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA) og KL.
DA
DA finder generelt, at forslaget giver EU-medlemslandene muligheder for at
fastsætter regler, der vil kunne begrænse virksomhedernes muligheder for at
udstationere ansatte til andre EU-lande, og at forslaget derfor kan medvirke til at
begrænse mobiliteten i Europa til skade for EU’s konkurrenceevne.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
49/53
DA finder derudover, at der er behov for at sikre, at forslaget ikke kommer til at
begrænse medlemsstaternes kompetence til at fastlægge aflønning, og DA stiller
dermed spørgsmål ved, om forslaget overholder nærhedsprincippet. DA henviser
til, at forslaget ikke indeholder formuleringen fra det gældende direktiv om, at ”I
forbindelse med dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i
overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på
hvis område arbejdstageren er udstationeret”. Formuleringen af erstattet af en mere
uklar bestemmelse om forståelsen af ”aflønning”.
DA henviser til, at formuleringen i det gældende direktiv ligger til grund for
bestemmelsen i udstationeringslovens § 6 a, som blev udarbejdet efter drøftelser
med arbejdsmarkedets parter som opfølgning på EU-Domstolens afgørelse i
Laval-sagen. Bestemmelsen fastlægger, hvilke lønkrav en organisation kan stille
på grundlag af en overenskomst, som klart specificerer, hvad en udenlandsk
tjenesteyder skal betale, og fastslår desuden, hvilket lønkrav en fagforening kan
konflikte for. Bestemmelsen i § 6 a, berører grundlæggende elementer i den
danske aftalemodel, nemlig den aftalebaserede løndannelse og rammerne for at
udøve konfliktretten til støtte for overenskomstkrav. Det er derfor afgørende for
DA, at det sikres, at forslaget ikke berører medlemsstaternes kompetence til at
fastsætte indholdet af lønbegrebet og ikke medfører ændringer i
udstationeringslovens § 6 a.
DA opfordrer derfor til, at den hidtidige bestemmelse om medlemsstaternes
kompetence i forhold til definition af lønbegrebet opretholdes. Hvis ikke
bestemmelsen opretholdes, mener DA ikke at nærhedsprincippet er overholdt.
Hvis ikke det er muligt at få bindende tilsagn fra Kommissionen om at
opretholde den gældende formulering om national kompetence i forhold til
definition af løn, opfordrer DA regeringen til at samle et tilstrækkeligt antal
medlemsstater til at gøre indsigelse overfor Kommissionen efter proceduren i
protokollen om nærheds- og proportionalitetsprincippet.
LO, FTF og Akademikerne
LO, FTF og Akademikerne har i et fælles brev overordnet anført, at når EU-
Kommissionen vælger at åbne direktivet, havde organisationerne gerne set, at
Kommissionens forslag fuldt ud ville gennemføre princippet om ”lige løn for
lige arbejde på det samme sted”. Organisationerne henviser til, at princippet
fremgik af DA og LO’s aftale om udstationering fra 1992, der havde følgende
formål at: ”udstationerede arbejdstagere, hvad angår løn- og arbejdsforhold, kan
få samme rettigheder som danske kolleger beskæftiget med tilsvarende arbejde.”
Organisationerne ser Kommissionens udspil som et kompromis i forhold til den
europæiske diskussion om udstationeredes rettigheder, som er opstået i
kølvandet på en række afgørelser fra EU-Domstolen, blandt andet Laval-
afgørelsen. Som opfølgning på Laval-afgørelsen foretog man i Danmark - på
baggrund af et udredningsarbejde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter - en
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
50/53
tilpasning af udstationeringsloven med hensyn til konfliktgrundlaget overfor
udenlandske tjenesteydere. Organisationerne støtter fortsat denne løsning, og det
er derfor afgørende, at adgangen til at definere lønbegrebet i overensstemmelse
med national lovgivning og praksis opretholdes.
Organisationerne finder, at forslaget på enkelte punkter er i strid med nærheds-
og proportionalitetsprincippet. Det gælder i forhold til medlemsstaternes adgang
til at definere, hvad der nationalt forstås ved ”aflønning”, og adgangen til at
fastsætte, at udstationerede vikarer skal sikres de samme vilkår, der gælder for
vikarer i værtslandet, (jf. bestemmelsen i art. 3, stk. 9, som Kommissionen
foreslår afskaffet).
Organisationerne finder det problematisk, at forslaget ikke opretholder den
nuværende formulering i direktivet om, at løn defineres i overensstemmelse med
national lovgivning og/eller praksis. Udeladelsen af denne formulering kan
indikere, at der introduceres et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold
vil skulle fastlægges af EU-domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen.
Organisationerne hæfter sig blandt andet ved, at der i betragtning 12 i forslaget
er henvist til, at nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede
arbejdstagere skal være begrundet i behovet for at beskytte disse, og at de ikke
uforholdsmæssigt må begrænse grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.
Samlet set bevirker det, at der sker en forskydning af kompetence fra
medlemsstaterne over til EU-Domstolen i relation til at fastlægge betydning af
direktivets ”lønbegreb”. Organisationerne finder, at en sådan forskydning af
kompetence ikke er nødvendig for at opnå formålet med forslaget, samt at
lønforhold er national kompetence, jf. TEUF art. 153, stk. 5. Organisationerne
finder det afgørende, at forslaget kommer til at indeholde den gældende
formulering om at: ”I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet
mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med national lovgivning og/eller
praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret”.
Det er ligeledes afgørende at få afklaret, om der er forskel på det lønbegreb, der
følger af § 6 a, i den danske udstationeringslov, og forslagets bestemmelse om
aflønning.
Organisationerne finder det positivt, at udstationerende vikarer efter forslaget
fremover skal sikres de samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i
henhold til art. 5 i vikardirektivet. Men organisationerne finder det problematisk,
hvis art. 3, stk. 9, i udstationeringsdirektivet ophæves, hvis det betyder, at
medlemsstaterne ikke længere har mulighed for at ligestille udstationerede
vikarer med nationale vikarer for så vidt angår afskedigelsesregler, løn i
opsigelsesperioden, regler om akkumulering af anciennitet, samt regler om
information og høring, information om ledige stillinger og adgang til kollektive
faciliteter. Det skal nærmere afklares, hvilke konsekvenser en ophævelse af art.
3, stk. 9, har i forhold til overenskomsternes vikarbestemmelser.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
51/53
Organisationerne finder ikke, at forslaget om en udstationerings tidsmæssige
udstrækning er tilstrækkelig og giver fortsat ikke svar på, hvor længe man kan
være udstationeret, og hvad der ligger i begrebet ”udstationering”. Der er tale
om en lovvalgsbestemmelse, som kun vil få begrænset omfang i forhold til at
kunne sikre ufravigelige danske ansættelsesretlige regler.
I forhold til forslagets bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at
kræve, at en virksomhed kun indgår aftaler med underleverandører, der
garanterer overholdelse af de samme lønvilkår, som førstnævnte virksomhed
skal overholde, bemærker organisationerne, at bestemmelsen synes at være en
blåstempling af brugen af arbejdsklausuler i offentlige udbudskontrakter.
KL
KL har som generel bemærkning, at direktivet rejser en række spørgsmål som er
centrale i forhold til den danske arbejdsmarkedsregulering, forhold som i sidste
ende påvirker prisen på de tjenesteydelser, som kommunerne køber af
udenlandske tjenesteydere. KL mener, at elementer i forslaget skal afklares
nærmere. Det gælder blandt andet de økonomiske konsekvenser af forslaget, når
det foreslås udbredt til alle sektorer og ikke kun bygge- og anlæg. KL har en
række spørgsmålet til forståelse af EU-Kommissionens forslag om
aflønningsbegreb med hensyn til, hvilke elementer, som omfattes, og hvordan de
skal være gjort obligatoriske.
Det er KL’s vurdering, at hvis forslaget skal forstås sådan, at udstationerede skal
kunne påberåbe sig danske overenskomster, uanset at disse ikke er almengjorte,
vil det udgøre en særlig udfordring for Danmark og for mobiliteten i EU.
KL er bekymret for, om forslaget får betydning for EU-Domstolens kompetence
i forhold til at regulere løn og KL henviser til, at EU-traktaten ikke giver
domstolen kompetence hertil. KL stiller desuden spørgsmål ved, om der med
implementeringen af håndhævelsesdirektivet i dansk ret vil opfylde den del af
forslaget, som forpligter medlemslandene til at offentliggøre bestanddele af
aflønningen.
Endelig bemærker KL, at KL er imod lovgivning om kædeansvar og henviser til,
at kommuner frit skal kunne vælge, i hvilket omfang, der fastsættes kædeansvar
i kontraktsforhold.
FA
FA er generelt betænkelig ved forslaget og anbefaler, at forslaget afventer
implementeringen og evalueringen af håndhævelsesdirektivet, samt at der
foretages en grundig analyse af forslagets konsekvenser i forhold almengørelse
af overenskomster og hjemmelsgrundlaget i traktaten. FA finder, at rækkevidden
af forslaget – og særligt bestemmelsen om løn – er uklar, fx med hensyn til, om
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0052.png
52/53
forslaget forpligter til at almengøre overenskomster. I givet fald vil det gribe ind
i den danske model. FA finder, at forslaget begrænser den frie bevægelighed og
stiller spørgsmål ved, om forslaget er afbalanceret og proportionalt.
9. Forhandlingssituationen
Der
er stor
uenighed mellem medlemslandene om behovet og
hensigtsmæssigheden i en genåbning af direktivet og formålet hermed. På den
ene side er der en række lande, som støtter EU-Kommissionens forslag til en
revision af udstationeringsdirektivet, og som ønsker at få fremmet princippet
om, at samme arbejde på samme sted skal aflønnes på samme måde. På den
anden side er der er en gruppe lande – først og fremmest de øst-europæiske
lande - som er imod primært fordi, det begrænser landenes mulighed for
lønkonkurrence og kan medføre øget protektionisme.
Parlamenter fra følgende lande har sendt en begrundet udtalelse til
Kommissionen: Danmark, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn,
Litauen, Letland, Polen, Rumænien og Slovakiet. EU-kommissionen skal
således genoverveje forslaget jf. bestemmelserne i protokollen om anvendelse
af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
På Konkurrenceevnerådsmødet 25. maj er punktet alene sat på til en
mundtlig status ved formandskabet (”state of play”). EPSCO rådet
(beskæftigelse og socialpolitik) er ressort for forhandlingerne om forslaget.
Næste EPSCO afholdes 16. juni.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vurderer, at der med forslagets centrale bestemmelse om vilkår under
udstationeringen, fortsat tages højde for, at ikke alle medlemslande har
lovregulering af løn eller almengjorte overenskomster.
Regeringen finder det afgørende, at det nationale råderum for regulering af vilkår,
herunder lønvilkår, ikke begrænses, og at der ikke sker en forskydning af
kompetence fra medlemsstaterne til EU-domstolen. Det gælder blandt andet i
forhold til at definere løn. Derfor bør det i lighed med det gældende direktiv
fremgå af selve direktivteksten, at løn defineres i overensstemmelse med
national praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er
udstationeret.
Regeringen finder, at forslaget indeholder en række elementer, som skal afklares
yderligere forud for endelig stillingtagen. Det angår blandt bestemmelsen om
anvendelse af værtslandets regler ved udstationering udover 24 måneder og
sammenhængen med reglerne i forordning 883 om social sikring, samt betydningen
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 277: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2016, fra erhvervs- og vækstministeren
1632587_0053.png
53/53
af at ophæve udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 9, om at fastsætte nationale regler
som ligestiller udstationerede vikarer med nationale vikarer.
I forhold til forslagets bestemmelse om underleverandører noterer regeringen sig, at
det overlades medlemslandene at tage stilling til, om man vil anvende
bestemmelsen.
I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget indgår også, at et flertal i
Folketinget har vurderet, at dele af direktivforslaget ikke er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget ikke medfører øget
protektionisme, der kan bremse vækst og beskæftigelse i EU, herunder i forhold til
danske virksomheders levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.