ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 274
Offentligt

10. maj 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse mv.

Rådskonklusioner mv.

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Status for bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Kommissionens handlingsplan på momsområdet

Rådskonklusioner

KOM(2016) 148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Europæisk semester: Landerapporter

Rådskonklusioner

KOM(2016) 95

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Tidlig forelæggelse

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

1. Resume

Status for bankunionen mv.

Der ventes på ECOFIN d. 25. maj 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af alle-

rede aftalte elementer vedr. bankunionen, herunder status for deltagende landes etablering af

brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF), overførsel af bidrag til SRF og for national

implementering af EU28-direktiverne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

og om nationale indskydergarantiordninger (DGSD).

Aktuelt drøftes en styrkelse (eller ”færdiggørelse”) af bankunionen i form af forslaget om en

fælles indskydergaranti (EDIS), tiltag til yderligere reduktion af risiko for bankkriser, samt en

fælles permanent offentlig bagstopper (”backstop”) for SRF. Det er forventningen, at formand-

skabet på ECOFIN den 17. juni vil søge at nå enighed blandt landene om en køreplan

(”roadmap”), der fastlægger, hvilke elementer i styrkelsen af bankunionen man skal blive enige

om hvornår, herunder mht. EDIS, risikoreduktionstiltag samt en fælles bagstopper for SRF.

Køreplanen vil muligvis søges fastlagt i form af rådskonklusioner. Det er muligt, at der på det

kommende ECOFIN d. 25. maj 2016 vil være en første drøftelse af denne procesplan for styr-

kelse af bankunionen.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. bankunionen forelagt Folketingets Europaudvalg,

især notaterne forud for ECOFIN 8. december 2015 og 8. marts 2016, herunder for så vidt

angår EDIS, de mulige risikoreduktionstiltag og den fælles offentlige bagstopper.

2. og 3. Baggrund og indhold

Implementering af allerede aftale elementer i bankunionen

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den

fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer i bankunionen. Billedet kan ændre sig på kort sigt, efterhånden som

landenes implementering skrider frem. Status er beskrevet nedenfor.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-

ankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement – IGA). IGA’en

fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres respektive kreditin-

stitutters bidrag til de nationale afdelinger i SRF, som opbygges og gradvist fusio-

neres i løbet af overgangsperioden fra 2016 til 2024. IGA’en trådte i kraft d. 1.

januar 2016 efter ratifikation i de deltagende lande med tilsammen 90 pct. af del-

tagende landes stemmer i Rådet.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er nu påbegyndt. Som følge af EU28-reglerne i BRRD (se neden-

for) skulle alle EU-lande påbegynde opkrævning hos deres respektive kreditinsti-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

tutter til nationale afviklingsfonde i 2015, og som følge af IGA’en skulle landene i

bankunionen overføre de modtagne bidrag til den nationale afdeling af SRF pr.

31. januar 2016. Det har de fleste lande ifølge de foreliggende oplysninger nu

gjort, men der udestår enkelte lande.

SRM bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD), som

gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om finansiering af bankkriser

ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”).

Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-landene

har nu implementeret BRRD, idet enkelte lande dog fortsat mangler nogle ele-

menter i implementeringen af BRRD.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden 2016-2024.

Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af

tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen

vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagen-

de lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etablering

af brofinansieringen d. 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har kun

et mindre antal lande endnu etableret deres brofinansiering.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), men implementeringen ude-

står fortsat i enkelte lande. Fristen var primo juli 2015.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft d. 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Dan-

mark ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

Styrkelse af bankunionen

Aktuelt drøftes en styrkelse (eller ”færdiggørelse”) af bankunionen. Kommissio-

nen har fremsat forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS – European Deposit

Insurance Scheme), herunder en fælles indskydergarantifond (DIF), og foreslået,

at der parallelt arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere reduktion af risici i

den finansielle sektor. Kommissionens formål med forslagene er at styrke (eller

”færdiggøre”) bankunionen.

Der er aktuelt drøftelser herom på teknisk niveau i en rådsarbejdsgruppe, jf. ne-

denfor. Der er planer om drøftelser af processen for styrkelsen af bankunionen på

ECOFIN den 17. juni, hvor formandskabet ventes at søge enighed om en køre-

plan (”roadmap”). Køreplanen skal fastlægge, hvilke elementer i styrkelsen af

bankunionen man skal blive enige om hvornår, særligt den fælles indskydergaranti

(EDIS), tiltag til reduktion af risici for bankkriser, samt den permanente fælles

offentlig bagstopper (”backstop”) for afviklingsfonden SRF.

Det er muligt, at der på det kommende ECOFIN den 25. maj 2016 vil være en

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

første drøftelse af denne procesplan for styrkelse af bankunionen.

Der forelægger endnu ingen konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen om

risikoreduktionstiltag. Senere forslag fra Kommissionen til risikoreduktionstiltag

vil skulle forhandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter normal

lovgivningsprocedure. De fleste af risikoreduktionstiltagene ventes at vedrøre EU-

lovgivning og dermed alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.

Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, der drøfter EDIS-forslaget og risikoredukti-

onstiltag. Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i januar og har indtil videre pri-

mært drøftet proces og mulige videre veje frem for EDIS-forslaget og risikore-

duktionstiltag, mens der kun i mindre omfang har været substansdrøftelser.

Risikoreduktionstiltag forventes bl.a. at omfatte gennemførelse af allerede vedtag-

ne Basel-standarder i EU. EU-implementeringen af de globale standarder ventes

at tage form af en revision af EU’s kapitalkrav (CRD IV/CRR), hvor forslag ven-

tes fremsat ultimo 2016. Det bemærkes, at Basel-standarder, der ventes færdig

ultimo 2016 eller senere, ikke ventes implementeret i EU før i givet fald på et se-

nere tidspunkt. Dette gælder bl.a. en ny standard i form af et revideret kapitalgulv.

Et kapitalgulv er en nedre grænse for kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Gennemførelse i EU af de globale standarder kan, afhængig af udformning, have

konsekvenser for danske kreditinstitutter, herunder særligt dansk realkredit. Råds-

arbejdsgruppen har ikke drøftet disse standarder nærmere siden ECOFIN d. 18.

marts. For uddybning henvises til samlenotat tilsendt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN d. 8. marts 2016.

Et risikoreduktionstiltag kan også blive en mulig ændring af den nuværende regu-

latoriske særbehandling af kreditinstitutters eksponeringer mod stater, dvs. be-

holdninger af statsobligationer. Baggrunden herfor er, at krisen understregede, at

der er forskelle på tværs af lande i risikoen på statsobligationer. Hovedreglen i den

eksisterende regulering er, at der ikke stilles krav til kreditinstitutter om kapital til

at modstå tab på statsobligationer, uanset risiko. Det er modsat andre typer af

eksponeringer, hvor der stilles krav om kapital afhængig af eksponeringernes risici.

Samtidig er der ikke grænser for, hvor store eksponeringer et institut må have

mod en enkelt stat (modsat andre eksponeringer, hvor reglen er, at en enkelt ek-

sponering maksimalt må udgøre 25 pct. af kapitalgrundlaget).

En EU-arbejdsgruppe drøfter aktuelt, om den nuværende særbehandling skal

fastholdes eller om reguleringen skal ændres i retning af en mere risikobaseret

tilgang, hvor kapitalkrav i højere grad afspejler risikoen ved eksponeringer over

for statsobligationer. Arbejdsgruppen ventes at fremlægge en rapport herom sene-

re i år, muligvis i juni. Sagen vil herefter muligvis skulle drøftes på ECOFIN.

EU-landene har aftalt, at der skal etableres en permanent fælles offentlig bagstop-

per for afviklingsfonden SRF, senest fra 2024, når midlerne i SRF er bygget op.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig finansiering, hvis nedskrivning af tilgo-

dehavender hos aktionærer og kreditorer (bail-in) og de sektorfinansierede midler i

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral, så evt. brug tilbagebetales af de

deltagende landes institutter. Bagstopperen ventes baseret på eurolandenes fælles

lånemekanisme (ESM). Kun eurolande finansierer og kan trække på ESM. Ifølge

erklæring fra ECOFIN i december 2013 og 2015 skal der sikres ligebehandling

mellem eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bankunionen,

herunder vedr. den fælles bagstopper. Arbejdet med bagstopperen er endnu ikke

påbegyndt. For uddybning henvises til samlenotat tilsendt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 8. december 2015. ECOFIN ventes at overveje

det videre arbejde med bagstopperen, når brofinansieringen til SRF er etableret.

EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten, hvilket betyder, at

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere, og at det skal vedtages med kvali-

ficeret flertal i ECOFIN. Artikel 114 vedrører harmonisering af EU-landenes lov-

givninger vedr. det indre marked. Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) har d. 12. april

fremlagt sin en vurdering af forslagets hjemmel. RJT vurderer, at:



Traktatens artikel 114 er et passende hjemmelsgrundlag for EDIS, herunder

for den fælles indskydergarantifond (DIF). Vurderingen er på linje med tidlige-

re vurdering fra RJT vedr. den fælles afviklingsmekanisme (SRM), hvor artikel

114 også blev vurderet som et passende hjemmelsgrundlag, herunder for den

fælles afviklingsfond (SRF).



Der kan benyttes en mellemstatslig aftale for etablering af de dele af EDIS,

som Rådet og Europa-Parlamentet bestemmer sig for ikke at regulere.

Det drøftes aktuelt, om EDIS-forslaget bør have hjemmel i artikel 114 eller om

dele af forslaget i givet skal etableres via en mellemstatslig aftale (IGA). Det kunne

fx være DIF. Det ville svare til løsningen for SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Risikoreduktionstiltag kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Disse vil skulle vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

Regeringen støtter tiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet i EU og er

således åben for at se på, om der er risici i den finansielle sektor, der ikke er adres-

seret i tilstrækkeligt omfang. Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag

til at implementere globale standarder i EU tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit.

Der henvises i øvrigt til regeringens holdninger i relation til styrkelsen af bankuni-

onen, herunder risikoreduktionstiltag, den fælles indskydergaranti, samt den per-

manente bagstopper, i samlenotaterne vedr. ECOFIN 8. december 2015 og 8.

marts 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 8. marts 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 11. maj 2016

Overførsel af

Land

IGA BRRD-bidrag til Brofinansiering

SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ultimo november

2015

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Underskrevet

Pågående

Ikke etableret

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

DGS

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft. Brofinansiering: Der var frist for etablering af

brofinansiering til SRF 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en dato for underskrivning. Ikke etableret:

Lande, hvor der endnu ikke forelægger informationer. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30. november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en,

så den kunne træde i kraft 1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger.

Lande hvor

BRRD og DGS er delvist gennemført. Etablering af brofinansiering, BRRD og DGS er aktuelt genstand for

lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.

Kilde: Kommissionen og SRB.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Forordning om pengemarkedsforeninger

KOM(2013)615

1. Resume

Kommissionen fremsatte i september 2013 forslag til forordning om pengemarkedsforeninger.

Forslaget er et led i EU’s arbejde med at regulere den såkaldte skyggebanksektor, dvs. den kre-

ditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksystem. Penge-

markedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

En pengemarkedsforening er en type investeringsforening, der investerer i likvide kortfristede,

rentebærende værdipapirer eller indskud i kreditinstitutter. Pengemarkedsforeninger er i nogle

lande en vigtig kilde til kortvarig finansiering for den offentlige sektor, finansielle institutioner og

virksomheder. Desuden er pengemarkedsforeninger et alternativ til bankindskud for investorer,

som ønsker at placere overskydende likviditet i en kortere periode med begrænset risiko.

Danmark har i øjeblikket ingen pengemarkedsforeninger, men foreningerne investerer deres mid-

ler på tværs af EU, herunder i Danmark, ligesom danske investorer må antages at investere i

pengemarkedsforeninger i andre EU-lande. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurde-

res umiddelbart aktuelt at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog kan

denne mængde have været stigende de senere år.

Forslaget har til hensigt at sikre integriteten og stabiliteten af det indre marked ved at gøre pen-

gemarkedsforeningerne mere modstandsdygtige over for finansielle kriser. Samtidig sigter forslaget

på at sikre pengemarkedsforeningers rolle som finansieringskilde for økonomien, bl.a. ved at

skærpe produkt- og likviditetsreglerne for pengemarkedsforeninger.

Der har været generel modstand mod visse dele af Kommissionens forslag blandt en række EU-

lande, herunder de lande, hvor den største del af pengemarkedsforeningerne er hjemmehørende.

Især har der været uenighed om forslaget vedr. en obligatorisk kontantbuffer på 3 pct. af akti-

verne for nogle typer af pengemarkedsforeninger. Derfor har drøftelserne af forslaget været sat i

bero siden udgangen af 2014. Formandsskabets seneste kompromisforslag fra maj 2016 inde-

holder en række elementer, der indebærer ændringer og tilføjelser til Kommissionens forslag. Bl.a.

er kontantbufferen udgået og erstattet af andre krav. Der er generelt bred opbakning til kom-

promisforslaget blandt EU-landene, uagtet at der udestår drøftelser på enkelte områder.

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men der ventes snart at kunne

opnås enighed om en generel indstilling i Rådet uden drøftelse blandt ministrene.

Sagens indhold er beskrevet nedenfor i prioriteret form. Der henvises til bilag 1 for yderligere ud-

dybning af baggrund og indhold samt til grund- og nærhedsnotat om sagen af 8. januar 2014.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i september 2013 et forslag til en forordning om pen-

gemarkedsforeninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Pengemarkedsforeninger er en type investeringsforening, der investerer deres

midler i let omsættelige (likvide), kortfristede og rentebærende værdipapirer, fx

kortfristede statsobligationer, samlet betegnet pengemarkedsinstrumenter, eller

indskud i kreditinstitutter.

Pengemarkedsforeninger er i dag reguleret efter enten UCITS-direktivet (vedr.

kollektive investeringer i værdipapirer) og FAIF-direktivet (vedr. forvaltere af al-

ternative investeringsfonde). Dette vil de fortsat være, når forslaget er vedtaget,

men suppleret af forordningen om pengemarkedsforeninger.

Pengemarkedsforeninger anvendes hovedsageligt af selskaber, der ønsker at inve-

stere deres overskydende likviditet med en kort tidshorisont, f.eks. indtil en større

udgift, fx løn til medarbejderne, forfalder til betaling.

Investorer modtager et

værdipapir i form af et investeringsbevis for deres placering af midler i en for-

ening. Da investeringen i en pengemarkedsforening er relativt værdistabil, forren-

tes løbende, og investorerne har umiddelbar adgang til at indløse den (dvs. inve-

steringen har en høj likviditet), benyttes investeringer i pengemarkedsforeninger

ofte som et alternativ til fx bankindskud.

De europæiske pengemarkedsforeninger har hovedsageligt hjemsted i nogle få

EU-lande. Således udgør Frankrig, Irland og Luxembourg over 95 pct. af marke-

det. Der er i øjeblikket ingen danske pengemarkedsforeninger.

Forslaget er fremsat i lyset af diskussionen om regulering af den såkaldte skygge-

banksektor, som ved siden af den almindelige banksektor yder kreditformidling

uden at være underlagt samme krav til fx kapital, likviditet og investorbeskyttelse.

Pengemarkedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

Den finansielle krise understregede en række svagheder ved pengemarkedsfor-

eningerne, der indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne op-

fylde deres forpligtelser over for investorerne. Grundet fald i værdien på penge-

markedsforeningernes investeringer kunne de i perioder ikke øjeblikkeligt og fuldt

ud tilbagebetale alle de investorer, der ønskede at indløse deres andele.

Det var med til at forværre adgangen til kortvarig finansiering i EU og førte i nog-

le tilfælde til såkaldte ”investorstormløb”, hvor mange investorer forsøgte at ind-

løse deres andele i foreningerne samtidigt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fælle-

skab. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er typisk ikke almindelige detailinvestorer, som investerer i pengemarkedsforeninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Forslaget har som formål at gøre pengemarkedsforeningerne mere robuste i peri-

oder med finansiel usikkerhed, hvilket ifølge Kommissionen vil være til fordel for

foreningernes investorer og det indre marked for kortsigtet finansiering i EU.

Foreningerne gøres bl.a. mere robuste ved harmonisering og skærpelse af pro-

dukt- og likviditetskravene til pengemarkedsforeninger.

Det seneste kompromisforslag fra det hollandske formandsskab (herefter ’kom-

promisforslaget’) fra maj 2016 indeholder en række ændringer i forhold til Kom-

missionens forslag, men sigter grundlæggende på at opnå det samme formål gen-

nem anvendelse af andre tiltag.

Typer af pengemarkedsforeninger

Forslaget sondrer dels mellem foreninger struktureret som pengemarkedsforenin-

ger med kort løbetid og dels standardpengemarkedsforeninger. Forskellen ligger i

kravene til sammensætningen af foreningernes portefølje og løbetiden på de in-

strumenter, foreningerne kan investere i (deres aktiver).

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en nærmere bestemt kort løbetid. Standardpengemarkedsforeninger kan in-

vestere i instrumenter med en længere løbetid end pengemarkedsforeninger med

kort løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende værdipapirer, som

f.eks. kortfristede virksomhedsobligationer eller F-1 realkreditobligationer.

Herudover sondres der mellem typer af pengemarkedsforeninger ud fra, hvordan

foreningernes såkaldte nettoaktivværdi (NAV) opgøres, dvs. værdien af forenin-

gens aktiver fratrukket passiver værdiansat i henhold til en af tre modeller beskre-

vet nedenfor.

En pengemarkedsforenings NAV kan som udgangspunkt enten være konstrueret

som konstant eller variabel. En forening med

konstant NAV

(’Konstant NAV

pengemarkedsforeninger’) er den mest solide og stabile pengemarkedsforening.

Denne type forening investerer så sikkert, at investorerne i udgangspunktet altid

skal kunne indløse deres andel af foreningen til den værdi, de har investeret, uan-

set hvordan værdien af foreningens portefølje ser ud. Dvs. indløsning kan som

udgangspunkt mindst ske til den værdi (der ses her bort fra et evt. afkast), beviset

lyder på. Med andre ord vil en investering på 100 kr. i udgangspunktet (som mi-

nimum) resultere i udbetaling af 100 kr. ved indløsning. Hvis midlerne overstiger

den konstante NAV, dvs. der er et positivt afkast, hvilket typisk vil være tilfældet,

vil midlerne enten blive udloddet til investorerne, eller investorerne vil blive til-

skrevet en forholdsmæssig andel af denne stigning i form af flere andele. Det vil

typisk i perioder med stor uro på finansmarkederne dog ikke være muligt for for-

eningen at efterleve dette princip.

Investeringer i en pengemarkedsforening med

variabel NAV

(’Variabelt NAV

pengemarkedsforeninger’) er en smule mere risikable end i en forening med kon-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

stant NAV, da værdien af foreningen og dermed investeringsandele stiger og fal-

der i takt med værdien af dens portefølje. Det betyder, at investorer i sådan en

type forening, afhængig af indløsningstidspunktet, kan risikere at værdien af deres

andel er mindre værd end det oprindelige indskud. Det afhænger således af værdi-

en på indløsningstidspunktet, hvilken værdi andelen har for investorerne. Denne

type forening svarer til investeringsforeninger, bortset fra, at den kun investerer i

korte, rentebærende værdipapirer, eller indskud.

Kompromisforslaget indfører en ny type NAV pengemarkedsforening, der ligger i

spændet mellem foreninger med henholdsvis konstant og variabel NAV. Den nye

foreningstype kaldes Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger. Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger vil kunne tilbyde stort set samme likviditet ved

indløsning som en Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt

at tilbyde indløsning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe

denne værdi forbliver inden for en begrænset afvigelse fra markedsværdien af por-

teføljen. Er dette ikke tilfældet, vil indløsning skulle ske til markedsværdi, som det

er tilfældet for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger.

Kompromisforslaget opererer således hvad angår NAV med tre typer af penge-

markedsforeninger: Konstant NAV, Lav Volatilitet NAV og Variabel NAV. Krav

til disse pengemarkedsforeningstyper er beskrevet nedenfor.

Krav til pengemarkedsforeninger

Kommissionens forslag indeholder krav om, at Konstant NAV pengemarkedsfor-

eninger skal opretholde en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver. Bufferen

skal kunne bruges til at dække indløsningskrav fra investorerne til enhver tid og

bidrage til at sikre, at investorerne kan indløse deres andele til værdien ved indbe-

taling. Kontantbufferen ville endvidere indebære, at en pengemarkedsforening

ikke vil kunne investere midlerne i andre aktiver, som potentielt kunne give et

højere afkast.

Bufferkravet var en af de centrale knaster, som var med til at sætte forhandlinger-

ne af forslaget i bero. Kompromisteksten indeholder ikke dette krav, bl.a. fordi

det blev vurderet uforeneligt med foreningernes forretningsmodel. I stedet er der

indført en række andre foranstaltninger, som skal begrænse risikotagning og

spredning af risikoen til det øvrige finansielle system.

Konstant NAV pengemarkedsforeninger begrænses ifølge kompromisforslaget til

kun at kunne investere i instrumenter, der er udstedt af eller garanteret af f.eks. en

stat eller centralbank, fx kortfristede statsobligationer, eller i kontanter, og dermed

i stor udstrækning være sikret mod kursfald mv.

Dog drøftes muligheden for at lægges op en undtagelse for pengemarkedsforeninger, der er udelukkende rettet mod

detailinvestorer udenfor EU, idet disse udgør et stort markedssegment for visse lande og fortsættelsen af forrentingsmodel-

len ikke vil være til skade for investorbeskyttelse eller skabe uens markedsvilkår indenfor EU.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Kompromisforslaget indebærer, at der for de nye Lav Volatilitet NAV pengemar-

kedsforeninger stilles krav til likviditet og løbetid af aktiverne, som er strengere

end dem som stilles for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger. Det skyldes, at

Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger for at kunne leve op til målet om at

holde værdien af investeringsandelene stabil, vil skulle investere, så der er minima-

le risici for, at foreningens aktiver taber i værdi.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget fastholder i vidt omfang Kommissionens forslag i forhold til

rammerne for hvilke aktiver, en pengemarkedsforening må investere i.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget inden for

fastlagte rammer pengemarkedsforeninger at investere i andre pengemarkedsfor-

eninger. Til gengæld stilles krav mhp. at begrænse koncentrationen af investerin-

gerne, således at konsekvenserne mindskes, hvis en enkelt forening, der er blevet

investeret i, kommer i problemer.

I lighed med Kommissionens forslag foreskriver kompromisforslaget, at en pen-

gemarkedsforening inden for fastlagte rammer skal sprede sine investeringer, dvs.

have en diversificeret portefølje, samt investere i aktiver med helt kort løbetid (fx

stilles der krav om en vis mængde aktiver med løbetid op til en uge).

Kompromisforslaget indeholder i modsætning til Kommissionens forslag mulig-

hed for, at pengemarkedsforeninger kan investere op til 10 pct. af deres aktiver

(mod 5 pct. som foreslået af Kommissionen) i særligt dækkede obligationer, sær-

ligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer, der er

udstedt af kreditinstitutter i EU fra samme udsteder.

Grænsen på de 10 pct. er lavere end i UCITS-direktivet, der giver EU-landene

mulighed for at tillade, at op til 25 pct. af en kollektiv investeringsforenings aktiver

kan placeres i sådanne obligationer (en mulighed som benyttes i Danmark).

Summen af sådanne investeringer må ikke overstige 40 pct. af pengemarkedsfor-

eningens samlede aktiver. I UCITS-direktivet kan hvert EU-land tillade, at sum-

men af sådanne investeringer må være op til 80 pct. af foreningens aktiver.

I kompromisforslaget gives der desuden mulighed for, at pengemarkedsforeninger

kan investere op til 20 pct. af deres aktiver i særligt dækkede obligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer, der i hen-

hold til Kommissionens delegerede retsakt om likviditetsdækningskrav (LCR) for

kreditinstitutter, vurderes at være at være af den højeste kvalitet (hvilket er tilfæl-

det for langt hovedparten af danske realkreditobligationer).

Summen af sådanne

investeringer må ikke overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede akti-

ver.

For nærmere herom henvises til notat fra til Folketingets Europaudvalg af 29. oktober 2014:

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/euu/bilag/76/1417548.pdf

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Det bemærkes, at denne del af forslaget fortsat drøftes.

Tabel 1 nedenfor opsummerer de særlige krav der ifølge kompromisforslaget vil

gælde for de forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af net-

toaktivværdi (NAV) samt foreningens investeringshorisont.

Kreditvurderinger

Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. (eksterne) kreditvurderinger af penge-

markedsforeninger. Kommissionen lægger i sit forslag op til et forbud mod, at en

forvalter eller forening må anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurde-

ring af foreningen selv eller finansiere en sådan. Dette har til formål at begrænse

afhængigheden af eksterne kreditvurderinger, især i krisesituationer hvor en ned-

gradering vil kunne bidrage til at starte et såkaldt investorstormløb.

I kompromisforslaget ændres dette forbud, således at det er muligt for pengemar-

kedsforeningerne at anmode om eller betale for en kreditvurdering fra et kredit-

vurderingsbureau mod at oplyse om dette forhold. Baggrunden herfor er, at flere

lande, herunder Danmark, har været bekymret for mindre investorer, som kan

have fordel af at støtte sig til en vurdering fra et kreditvurderingsbureau.

Forslaget fastlægger derudover bestemmelser vedr. pengemarkedsforeningers (in-

terne) kreditvurdering af de aktiver, de investerer i. Kommissionens forslag stiller

således konkrete krav til pengemarkedsforeningers interne vurdering af kreditkva-

liteten af pengemarkedsinstrumenter og proceduren herfor. Dette har bl.a. til for-

mål at sikre mere ensartet vurdering af kreditkvaliteten af foreningens potentielle

investeringer på tværs af EU.

Kompromisforslaget afviger herfra, idet der ikke stilles sådanne konkrete krav til

den interne vurdering, men i stedet foreskrives hvilke principper, pengemarkeds-

foreningernes procedure for vurdering af aktiver og udstedere skal overholde.

Den skal bl.a. baseres på principper for kvantificering af kreditkvalitet under hen-

syn til instrumentets udsteder og selve instrumentets karakteristika og årlige inter-

ne rapporteringer og revurderinger.

Denne del af kompromisforslaget drøftes ligeledes fortsat, idet der fra flere landes

side ønskes en højere grad af hensyntagen til særligt de mindre foreninger, herun-

der idet de ikke nødvendigvis har ressourcer til at kreditvurdere alle udstedere og

instrumenter selv.

Ekstern støtte til pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger er typisk forbundne med en ”sponsor”, fx et kreditinsti-

tut, der historisk set ofte har valgt at forpligte sig til at stille garanti for, at investo-

rer i en given foreningen kunne indløse deres andele til værdien ved indbetaling, i

tilfælde af at markedsværdien lå under denne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Kommissionens forslag indeholder regler om begrænsning af sådan ekstern støtte

for at fjerne usikkerheden om, hvorvidt en pengemarkedsforening har adgang til

støtte fra sin sponsor og minimere risikoen for, at en forenings problemer spreder

sig til andre dele af det finansielle system via det kreditinstitut, der har ageret

sponsor. Kommissionen lægger således op til, at det ikke er muligt at modtage

støtte i andet end helt ekstraordinære tilfælde. Dette krav er skærpet i kompromis-

forslaget, hvor ekstern støtte helt forbydes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog den

29. april 2015 ændringsforslag til Kommissionens forslag på baggrund af udkast fra

Økonomi- og Valutaudvalget (ECON). Europa-Parlamentet har dog ikke afsluttet

sin førstebehandling af forslaget, men sendt forslaget tilbage til ECON med henblik

på at indlede forhandlingerne med Rådet.

Europa-Parlamentet foreslår flere andre nye typer af pengemarkedsforeninger.

Udover Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger, som Europa-Parlamentet

også foreslår som ny type af pengemarkedsforening, drejer det sig om en type af

Konstant NAV pengemarkedsforening, der primært investerer i offentlig gæld, og

en anden type af Konstant NAV pengemarkedsforening, som kun velgørende

organisationer, non-profit organisationer, offentlige myndigheder og offentlige

fonde må tegne andele i.

Europa-Parlamentet foreslår detaljerede regler for interne vurderingsprocedurer

med henblik på at fastlægge de ugentlige likviditetstærskler samt kreditvurdering af

de instrumenter, som foreningerne kan investere i, herunder krav om reevaluering

hver sjette måned. Der lægges desuden op til, at en pengemarkedsforening kan

anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurdering af foreningen selv, eller

finansiere en sådan, såfremt det sker i henhold til forordning 2013/426/EU om

kreditvurderingsinstitutter (CRA III).

I forhold til diversificeringsreglerne lægger Europa-Parlamentet alene op til min-

dre justeringer af Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da formålet er at øge det indre markeds robusthed og øge gennemsigtigheden af

pengemarkedsforeningers produkter på tværs af EU-landene samt sikre forenin-

gernes rolle som finansieringsværktøj på nationalt og europæisk plan.

Det er regeringens vurdering, at det ikke er muligt at opnå dette alene gennem

national regulering, eftersom nationale tiltag alene ville dække en mindre del af

markedet.

CRA III sigter på at mindske mekanisk afhængighed hos finansielle virksomheder såsom pengemarkedsforeninger af

eksterne kreditvurderinger fra kreditvurderingsbureauer og fremme virksomhedernes egne interne kreditvurderinger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Ovenstående vurdering understøttes af, at der med forslaget sikres ensrettede

produktregler for pengemarkedsforeningerne, således at investeringsprodukter,

der markedsføres på tværs af EU som enten standardpengemarkedsforeninger

eller pengemarkedsforeninger med kort løbetid, har samme produktprofil.

6. Gældende dansk ret

Pengemarkedsforeninger eller forvaltere af pengemarkedsforeninger er i gældende

dansk ret reguleret enten ved lov om investeringsforeninger m.v. (LIF) eller ved lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven). Denne lovgivning

er baseret på indholdet i UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Forslaget er fremsat som forordning, som vil have direkte virkning i dansk ret uden

lovgivningsmæssig gennemførelse.

Forordningen vil udgøre et supplement til produktreglerne (altså regler for hvilke

produkter, foreningerne må investere i) i LIF. FAIF-loven indeholder ikke produkt-

regler, men udelukkende regler for hvilke pligter, der påhviler forvalteren. Forord-

ningen vil således være et supplement til disse regler, fordi forvaltere vil blive forplig-

tet til at skulle sikre overholdelse af bl.a. forordningens produktregler, når en alterna-

tiv investeringsforening godkendes som en pengemarkedsforening.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning og er

umiddelbart gældende i dansk ret.

Forslaget vil dog føre til enkelte mindre tilpasninger af LIF samt bekendtgørelse

om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsfor-

eninger. Disse ændringer består i at fjerne bestemmelser, som vedrører elementer,

der fremover vil være reguleret ved en separat forordning, og kan således ikke

være reguleret ved nationale bestemmelser, som f.eks. krav til portefølje og diver-

sifikation af investeringerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser, og forslaget medfører

ingen nævneværdige nye tilsynsopgaver.

Forslaget kan forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

EU-landene, da det vil bidrage til et mere gennemsigtigt og stabilt investeringsmil-

jø i EU, hvilket vil bidrage til at øge den finansielle stabilitet, således at virkninger-

ne af en potentiel krise begrænses.

For Danmark vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget umid-

delbart at være begrænsede. Danmark har således i øjeblikket ingen pengemar-

kedsforeninger, om end forslaget potentielt kan have en afledt positiv effekt på

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

efterspørgslen efter danske realkredit- og statsobligationer (se nedenfor), ligesom

forslaget kan have positive konsekvenser for danske investorer, som investerer i

udenlandske pengemarkedsforeninger.

Endvidere kan diversificeringsreglerne potentielt have positiv effekt på efter-

spørgslen efter danske realkreditobligationer og korte statspapirer, da pengemar-

kedsforeningerne i medfør heraf kan have behov for at øge graden af diversifice-

ring i deres porteføljer. Dette kan bidrage til en øget efterspørgsel efter instrumen-

ter, som vurderes at være særligt sikre.

Fravigelse som i kompromisforslaget fra den generelle begrænsning på investering

i instrumenter fra samme udsteder fsva. særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer vil yderligere kunne bidrage

hertil. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurderes umiddelbart aktuelt

at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog synes der at

være en stigning i udenlandske ejerandele over de senere år.

Forslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

reglerne i vid udstrækning er et supplement til de gældende regler for pengemar-

kedsforeninger. Endvidere bemærkes det, at der i øjeblikket ikke er nogen penge-

markedsforeninger i Danmark.

8. Høringer

Forordningsforslaget var i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist til den 26. september 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises

til grund- og nærhedsnotat af 8. januar 2014.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har tidligere været generel modstand mod visse elementer i Kommissionens

forslag blandt en række EU-lande, herunder de lande, hvor størstedelen af pen-

gemarkedsforeningerne er hjemmehørende. Det gælder særligt behandlingen af

pengemarkedsforeninger med en konstant NAV (herunder især Kommissionens

forslag om en kontantbuffer på mindst 3 pct. af foreningens aktiver), hvorfor

drøftelserne af forslaget har været i bero i en længere periode (siden udgangen af

2014) frem til det seneste kompromisforslag fra det nuværende hollandske for-

mandskab fra 5. maj 2016.

Det vurderes, at den grundlæggende modstand mod forslaget er fjernet med kom-

promisforslaget, og der forventes at være bred opbakning til formandsskabets kom-

promisforslag, idet der dog fortsat er enkelte elementer, hvor det fortsat udestår at

finde konkrete løsninger, jf. ovenfor. Disse ændringer ventes dog ikke at medføre

grundlæggende ændringer i forhold til det foreliggende kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor, at forslaget sigter mod at begrænse den systemiske

risiko, pengemarkedsforeninger kan medføre. Regeringen vurderer, at forslaget vil

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

bidrage til at gøre pengemarkedsforeninger mere robuste og dermed begrænse

virkningerne af uro på finansmarkederne og de heraf afledte virkninger for det

finansielle system generelt.

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres et fælles regelsæt

vedr. pengemarkedsforeninger. Dette vil øge gennemsigtigheden for de investorer,

der benytter disse foreninger til opsparing og styrke pengemarkedets rolle som

finansieringskilde for den offentlige sektor, finansielle institutioner og virksomhe-

der i EU.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag til forordning om

pengemarkedsforeninger, der generelt vurderes at forbedre Kommissionens for-

slag. Det er positivt, at kompromisforslaget begrænser den systemiske risiko, som

forholdet mellem pengemarkedsforeningerne og andre europæiske finansielle in-

stitutioner (såkaldte sponsorer) kan medføre ved helt at forbyde ekstern støtte fra

disse. Dette kan være med til at sikre, at problemer i pengemarkedsforeninger ikke

spredes til resten af det finansielle system og således yderligere begrænse virknin-

gerne af en potentiel ny krise.

Regeringen finder det desuden positivt, at kompromisforslaget indeholder en und-

tagelse fra kravene til diversificering for særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer, således at pengemarkedsfor-

eninger kan placere 10 pct. af foreningens aktiver i sådanne obligationer og 20 pct.

hvis disse er af særdeles høj kvalitet, som det er tilfældet for langt størstedelen af

danske realkreditobligationer, udstedt af samme udsteder, mod 5 pct. i forslaget

fra Kommissionen. Regeringen vil arbejde for, at denne positive behandling af

realkreditobligationer fastholdes.

Regeringen støtter, at kravet om, at en pengemarkedsforening eller en forvalter af en

pengemarkedsforening ikke må anmode om eller betale for en kreditvurdering af

pengemarkedsforeningen fra et kreditvurderingsbureau, er udgået i kompromisfor-

slaget, da dette ville skabe en utilsigtet ulighed mellem investorerne. Mindre professi-

onelle investorer og detailinvestorer vil ikke have ressourcerne til egenhændigt at

foretage kreditvurdering af de enkelte foreninger, hvorfor deres investeringsbeslut-

ning vil blive truffet på et ringere grundlag end for investorer med de fornødne res-

sourcer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kompromisforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag er tidligere sendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 8. januar 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Bilag 1: Uddybende baggrund og indhold

Baggrund

I dag er pengemarkedsforeninger reguleret enten igennem direktiv 2009/65/EF

om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektive investeringer i værdipapirer (UCITS-direktivet, som vedrører ca. 80 pct.

af reguleringen af pengemarkedsforeningerne), eller direktiv 2011/61/EU om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet, som vedrører de re-

sterende ca. 20 pct. af reguleringen). Disse direktiver udgør i dag de retlige ram-

mer for oprettelse, forvaltning og markedsføring af pengemarkedsforeninger i

EU.

De to direktiver indebærer dog, som den øvrige regulering af skyggebanksektoren,

en anden og på nogle områder mere lempelig regulering end den europæiske regu-

lering af banksektoren og vurderes derfor af Kommissionen ikke på tilstrækkelig

vis at adressere de risici, som pengemarkedsforeningerne reelt udgør for det finan-

sielle system. Forordningen om pengemarkedsforeninger er således et supplement

til henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet, der også fortsat vil gælde for

pengemarkedsforeningerne.

Reguleringen af skyggebanksektoren er – ligesom reguleringen af almindelige

kreditinstitutter – skærpet siden krisen. Det er fx sket med UCITS- og FAIF-

direktivet og med forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipa-

pir-finansieringstransaktioner (SFT). Kommissionen offentliggjorde samtidig med

forordningsforslaget en meddelelse om håndtering af nye kilder til risici i den fi-

nansielle sektor.

Heraf fremgår, at der på grund af skyggebanksektorens størrelse

og tætte forbindelser til de almindelige kreditinstitutter ifølge Kommissionen er

behov for at introducere klare regler, som kan skabe gennemsigtighed og øget

stabilitet. Pengemarkedsforeninger fremhæves her som et eksempel på en skygge-

bankenhed.

Den finansielle krise viste en række svagheder ved pengemarkedsforeningerne, der

indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne opfylde deres likvi-

ditetsforpligtelser over for investorerne. Dette bidrog til at øge de systemiske risici

og var dermed med til at forværre krisen.

Den systemiske effekt skyldtes ikke mindst, at mange pengemarkedsforeninger

har en tæt relation til andre europæiske finansielle virksomheder, fx kreditinstitut-

ter, der blandt andet fungerer som såkaldte sponsorer ved at være forpligtede til at

yde økonomisk støtte til eller garantere udbetalinger fra foreningerne, hvis de

kommer i økonomiske udfordringer.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Skyggebanker – Hvordan tackles nye kilder til risici i den

finansielle sektor (KOM (2013) 614) offentliggjort 4. september 2013.

Det bemærkes, at den systemiske effekt i et vist omfang allerede vil være adresseret, hvis kapitalkravet forbundet med en

banks forpligtigelse over en pengemarkedsforening afspejler risikoen for banken ved sin forpligtigelse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Typer af pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en kort løbetid. Der gælder krav om, at pengemarkedsforeningers investe-

ringsportefølje skal have en gennemsnitlig renteløbetid på højst 60 dage og en

gennemsnitlig restlevetid på højest 120 dage.

Den gennemsnitlige renteløbetid på tværs af alle aktiver er udtryk for, hvor lang

en periode renten på aktiverne i gennemsnit er lagt fast. Den gennemsnitlige ren-

teløbetid siger noget om følsomheden af værdien af en pengemarkedsforenings

aktiver over for ændringer i renten. Højere renteløbetid indebærer større følsom-

hed over for ændringer i renteniveauet, fordi en ændring i renten i så fald giver

anledning til en større påvirkning af værdien af aktiverne. Den gennemsnitlige

restlevetid siger noget om, hvor langt ude i fremtiden renter og afdrag på et aktiv i

gennemsnit tilbagebetales til långiver. Jo længere ude i fremtiden rente og afdrag

tilbagebetales, jo længere er den gennemsnitlige restlevetid, og jo større er kreditri-

sikoen for pengemarkedsforeningen alt andet lige.

Standardpengemarkedsforeninger kan investere i instrumenter med en længere

løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende papirer. Kravene til

porteføljens gennemsnitlige renteløbetid og restlevetid for en standardpengemar-

kedsforening er henholdsvis højest 6 og 12 måneder.

Med kompromisforslaget er der indført en ny type forening ved navn Lav Volatili-

tet NAV pengemarkedsforeninger, som vil kunne tilbyde samme likviditet som en

Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt at tilbyde indløs-

ning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi

forbliver indenfor en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen (afvi-

ger den med mere end 0,2 pct. skal indløsning ske til markedsværdi, som det er

tilfældet for pengemarkedsforeninger med variabelt NAV).

Dette kan illustreres med et eksempel. En investor køber en investeringsandel i en

pengemarkedsforening for 100 kr. Foreningen investerer disse 100 kr. i en porte-

følje af aktiver. Så længe porteføljens markedsværdi ligger mellem 99,8 kr. og 100

kr., vil investoren ved indløsning få udbetalt 100 kr. Falder værdien af porteføljen

til under 99,8 kr., vil investoren ved indløsning kun få udbetalt markedsværdien.

Såfremt markedsværdien er mellem 100 og 100,2 kr., vil investor ligeledes få udbe-

talt 100 kr. Ved en værdi over 100,2 kr. vil investor få udbetalt markedsværdien.

Der indføres et forbud imod, at en standard pengemarkedsforening må være kon-

strueret som andet end en Variabel NAV pengemarkedsforening.

Krav til pengemarkedsforeninger

En pengemarkedsforening skal iht. forslaget søge om og opnå tilladelse til at agere

som pengemarkedsforening for at anvende denne betegnelse. Forslaget til forord-

ning indebærer visse skærpelser i forhold til UCITS- og FAIF-direktivet, navnligt

krav til øget likviditet af investeringsporteføljen (dvs. de aktiver, som pengemar-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

kedsforeningerne investerer i). Dette er tilfældet såvel i Kommissionens forslag

som i kompromisforslaget.

Kommissionens forslag om en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver, som

foreningen forvalter, er udgået i kompromisforslaget. I stedet er der i kompromis-

forslaget indført en række andre foranstaltninger. Der er bl.a. indført en ny type

forening (Lav Volatilitet NAV), generelt strengere krav til porteføljesammensæt-

ningen for alle typer pengemarkedsforeninger samt tiltag til at modvirke investor-

stormløb.

Værdiansættelse og indløsning

Udgangspunktet i Kommissionens forslag for værdiansættelse af pengemarkeds-

foreningers aktiver og indløsning af andele er, at dette er baseret på markedsvær-

dien af aktiverne. Dette fastholdes i kompromisforslaget fsva. Variabel NAV pen-

gemarkedsforeninger. Derimod skal såvel Konstant NAV og Lav Volatilitet NAV

pengemarkedsforeninger efter kompromisforslaget værdiansætte deres aktiver

efter den såkaldte ’amortisererede metode’. Denne metode indebærer, at aktiverne

værdiansættes efter en beregning af værdien ved erhvervelsen fratrukket fradrag

og afdrag. Dermed udlignes udsving i aktivernes og passivernes værdi over tid, da

aktiverne under den amortiserede metode vil svare til værdien af passiverne. Me-

toden må dog kun anvendes af en Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforening,

såfremt værdiansættelsen ikke afviger mere end 0,1 pct. fra markedsværdien.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget er tilpasses forslaget til forordning om simple, gennemsigtige

og standardiserede sekuritiseringer (STS sekuritiseringer), således at pengemar-

kedsforeninger kan investere i denne type af sekuritiseringer, inden for de ram-

mer, som fastlægges i kompromisforslaget. Der pågår fortsat drøftelser herom,

bl.a. under hensyntagen til, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet om STS-

forslaget endnu ikke er påbegyndt. Der blev opnået enighed i Rådet på forslaget i

december 2015.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget pengemar-

kedsforeninger at investere i andre pengemarkedsforeninger. Konkret stilles krav

om, at investeringer i den samme pengemarkedsforening, og summen af investe-

ringer i pengemarkedsforeninger generelt, ikke overstiger henholdsvis 5 pct. og 30

pct. af den enkelte pengemarkedsforenings aktiver.

En pengemarkedsforening må som udgangspunkt højst placere 5 pct. af forenin-

gens aktiver i f.eks. pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder, eller op til 10

pct. af sine indskud hos det samme kreditinstitut. Variabel NAV pengemarkeds-

foreninger må dog investere op til 10 pct. af aktiverne i pengemarkedsinstrumen-

ter fra samme udsteder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Såfremt Variabel NAV pengemarkedsforeninger investerer mere end 5 pct. (og

maks. 10 pct.) i instrumenter fra én udsteder, må summen af alle investeringer, der

hver især udgør mellem 5 pct. og 10 pct., ikke overstige 40 pct. af pengemarkeds-

foreningens samlede aktiver.

Den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) kan under visse betingel-

ser tillade, at en pengemarkedsforenings investeringer i pengemarkedsinstrumen-

ter udstedt eller garanteret af f.eks. en statslig myndighed eller centralbank udgør

op til 100 pct. af foreningens aktiver. Kompromisforslaget fastholder på dette

punkt generelt Kommissionens forslag.

Porteføljebestemmelser

Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag fsva. regler

for porteføljer. Det foreskriver fx, at alle pengemarkedsforeninger (både stan-

dardpengemarkedsforeninger og pengemarkedsforeninger med kort løbetid) skal

konstruere deres porteføljer således, at mindst 10 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med løbetid på op til en dag, og mindst 20 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med en løbetid på op til en uge.

Kompromisforslaget supplerer det oprindelige forslag med en forpligtelse for

foreningerne til at reagere med henblik på at bringe porteføljen indenfor tærskler-

ne igen, såfremt nogen af tærsklerne overskrides.

Kompromisforslaget indfører et særligt krav til Konstant NAV og Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger, hvorefter mindst 30 pct. af foreningens aktiver

skal bestå af aktiver med løbetid på op til en uge. Såfremt denne tærskel ikke

overholdes, vil forvalteren skulle underrette bestyrelsen, som skal

overveje

at benyt-

te et af følgende tiltag for at håndtere problemet:



Gebyr på indløsning på op til 2 pct.,

Indløsningsbegrænsning på maksimalt 10 pct. af pengemarkedsforeningens

aktier eller andele i en periode på op til 15 dage,

Suspension af indløsning i op til 15 dage.

Såfremt andelen af aktiver med løbetid på op til en uge falder til under 10 pct. af

foreningens aktiver,

skal

bestyrelsen indføre et vist gebyr på indløsning eller en

suspension af indløsning på op til 15 dage.

Derudover foreskriver kompromisforslaget, at en Lav Volatilitet NAV eller Kon-

stant NAV pengemarkedsforening automatisk ophører med at være en af disse

typer af foreninger, hvis den i en periode på 90 dage har suspenderet indløsning i

mere end 15 dage. Dvs. at foreningen vil miste retten til at betegne sig som sådan-

ne typer pengemarkedsforeninger, hvilket må antages at tilskynde investorer, som

lægger vægt herpå, til at flytte deres investeringer i foreningen væk til andre for-

eninger, der fortsat opfylder kravet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

’Kend-din-kunde’-politik

Kommissionens forslag indeholder en række krav til, hvilke informationer for-

eningerne skal have om deres investorer med henblik på at kunne forudse deres

behov og adfærd. Foreningerne skal bl.a. kunne identificere mønstre i visse inve-

storers kontantbehov, forskelligheder i deres kompleksitet og risikoaversion, samt

indbyrdes relationer investorerne imellem. Foreningerne skal for så vidt også sik-

re, at foreningen som følge af investorers behov ikke havner i en situation, hvor

der skal ske meget store indløsninger, der som konkvens kunne medføre, at for-

eningens beholdning af instrumenter bliver illikvid. Kompromisforslaget fasthold-

er i vidt omfang disse krav.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25/5-16, fra finansministeren

Tabel 1

Særlige krav til forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af nettoaktivværdi (NAV) samt investeringshorisont (derudover gælder generelle krav, som er ens på tværs af

pengemarkedsforeningstyper)

Nettoaktivværdi (NAV)

Investeringshorisont

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Kommissionen foreslår en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede

aktiver. Dette krav er udgået i kompromisforslaget.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage. Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct. op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse obligationer, indskud i

kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 20 pct.

op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse

obligationer, indskud i kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må

fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Krav til diversificering

Max 10 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-

instrumenter fra samme udsteder og max 10 pct. af foreningens

aktiver må investers i indskud hos samme kreditinstitut.

Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede

obligationer af høj kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i

særligt dækkede obligationer af høj kvalitet fra én udsteder, må

summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Værdiansættelse:

Aktiverne værdiansættes til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan kun indløse deres andele til markedsværdien af

porteføljen.

Der gælder stort set de samme regler som for en

pengemarkedsforening med variabel NAV og kort løbetid, bortset

fra at den gennemsnitlig renteløbetid max være 6 måneder og den

gennemsnitlig restløbetid max må være 12 måneder.

Konstant NAV

Lav-volatilitet NAV (ny ift. Kommissionens forslag)

Variabel NAV

Kort-løbetid forening

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct.

Krav til diversificering:

op til en uge.

Må gerne investere i andre pengemarkedsforeninger. Investeringer i den samme forening, og

summen af investeringer i pengemarkedsforeninger generelt må ikke overstige hhv. 5 pct. og

Investerbare aktiver:

30 pct. af foreningens aktiver.

Kompromisforslaget præciserer, at foreningerne kun må

investere i instrumenter der er udstedt af eller garanteret af et

Max 5 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-instrumenter fra samme

EU-land, eller i kontanter. Dette er en indskrænkning

udsteder og max 10 pct. af foreningens aktiver må investers i indskud hos samme

sammenlignet med Kommissionens forslag.

kreditinstitut. Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede obligationer af høj

kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Krav til diversificering:

Max 30 pct. af aktiverne må investeres i samme udstedelse.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i særligt dækkede obligationer

af høj kvalitet fra én udsteder, må summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

Værdiansættelse:

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Aktiverne værdiansættes ifølge kompromisforslaget ved den

Værdiansættelse:

såkaldte ’amortiserede metode’.

Aktiverne værdiansættes til den såkaldte ’amortiserede metode’– så længe værdiansættelsen

Indløsning:

ved denne metode alene afviger med mindre end 0,1 pct. fra markedsværdien. Hvis den

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling. afviger med mere sker værdiansættelse til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi forbli-

ver inden for en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen. Ved en afvigelse på

over 0,2 pct. sker indløsning til markedsværdien af porteføljen.

Standard forening

Ikke mulig