Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 253
Offentligt
1623484_0001.png
C
ENTRALE PRINCIPPER FOR EN EFFEKTIVISERING
AF DET DANSKE ERHVERVSFREMMESYSTEM
A
PRIL
2016
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0002.png
Executive summary
Fremtidens erhvervsfremme bygger på nærhed til virksomhederne
I 2015 søgte over 18.200 virksomheder vejledning hos de lokale erhvervsfremmeaktører i Danmark. Denne
massive efterspørgsel efter uvildig sparring vidner om et tillidsfuldt forhold mellem virksomhedernes
ledelser og de lokale erhvervsfremme organisationer. Et forhold der vil kunne virke som en central drivkraft i
faciliteringen af fremtidens vækst og udvikling i hele Danmark.
Den lokale erhvervsfremme tilbyder det mest finmaskede system af virksomhedskontakt, og den tætteste
indsigt i lokale rammevilkår og stedbundne ressourcer, vi som samfund råder over. Derfor finder Foreningen
Dansk Erhvervsfremme det naturligt, at stille sin viden og erfaring til rådighed for at sikre en optimal
udnyttelse af disse styrker. Målet er et forbedret erhvervsfremmesystem funderet på et centralt princip om
tæt værdiskabende virksomhedskontakt – et princip som vil blive stadig mere efterspurgt hos virksomheder
og forvaltninger i de kommende år.
Erhvervsfremmesystemets udfordringer
Erhvervsfremmesystemet skal fremtidigt kunne betjene virksomheder, der i stadigt stigende grad stilles
over for uforudsigelighed i deres omgivelser, grundet den tiltagende hastighed i udviklinger af teknologier
og markeder. Fundamentalt set står mange SMV’er over for udfordringen at have for mange strategiske og
praktiske spørgsmål - men for lidt tid, erfaring og overblik til at finde svarene. Derfor behøver de en neutral
sparringspartner til at give dem retningsgivende fortolkninger, anbefalinger eller en kontekst for forståelse
af løsningernes egnethed og konsekvens.
Som samfund indgår vi i en øget global konkurrence om attraktive erhvervsklimaer. Vi har derfor behov for
at kunne aggregere de mange individuelle virksomhedsbehov til samlede løsninger i intelligente
erhvervsudviklingsstrategier på lokalt, regionalt og nationalt plan. Dette kræver en omfattende detailindsigt
i virksomheders udfordringer, dagsordner og kapaciteter.
Ydermere skal erhvervsfremmesystemet kunne forny og forbedre sig i takt med ændringerne i
virksomhedernes udfordringer. Det stiller krav om en systematisk videnindsamling, der bygger på indsigter i
konkrete virksomheders problemer - samt en evalueringskultur, der tager højde for alle aktørleverancer.
Nærhed som nødvendighed
For at kunne sikre vækst i hele Danmark må basale erhvervsfremmetilbud være tilgængelige for alle
virksomheder i hele landet – uanset deres størrelse, branche, alder eller vækstambitioner. Den leverede
service skal i højere grad tage udgangspunkt i virksomheders reelle udfordringer i mere direkte anvendelige
efterspørgselsorienterede leverancer.
Der bør skabes en stærkere kobling mellem den konkrete problemløsning for individuelle virksomheder
(erhvervsservice) og generelle optimering af erhvervsklimaet (erhvervsudvikling). Målet er et ”adræt”
system, med kort afstand fra konkret virksomhedsudfordring til løsning og politisk handling, der evner at
aktivere lokale stedbundne ressourcer og tilpasse løsninger til lokale forhold.
Tiden kalder, kort sagt, på en øget nærhed til virksomhederne, hvor den komplekse vekselvirkning mellem
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0003.png
virksomhedernes omgivelser og deres interne udfordringer kan forstås og adresseres. En mangeårig dialog
med en virksomhed, og en dyb forståelse for de lokale forudsætninger den drives under, er fundamentet i
opretholdelsen af den viden og tillid, der skaber åbenhed for forandring hos virksomhedslederen og
skræddersyede løsninger på virksomhedens konkrete vækstudfordringer.
Den vigtige lokale komponent i erhvervsfremmesystemet
De lokale erhvervsfremmeaktører står netop for den nærhed, der til stadighed viser sig afgørende, når
virksomheder skal vejledes eller motiveres til interne forandringer – eller lokale ressourcer skal mobiliseres
bag erhvervsudviklingsinitiativer inden for beskæftigelse, uddannelse, infrastruktur mv. Aktørernes solide
lokale forankring bringer dem tæt på virksomhedernes dagligdag, og erhvervsfremmesystemet har derfor
her sin absolut tætteste virksomhedskontakt.
Den lokale erhvervsserviceleverance er kendetegnet ved sin store bredde og kan beskrives som en slags
”one-stop-shop”
for virksomheder. Her kan virksomhederne tilgå uvildig sparring om alt fra eksport til
produktudvikling og iværksættervejledning. Iværksætterne er en særligt vigtig målgruppe, da de her får en
unik mulighed for gratis hjælp til de indledende skridt frem mod virksomhedsetablering.
De lokale erhvervsfremmeaktører udfører kun en indledende generel vejledning og konkurrerer dermed
ikke med de private rådgivere. Tværtimod kvalificerer vejledningen brugen af de private rådgivere og virker
som ”fødekæde” til den specialiserede private rådgivning. Dette sker via en udbredt henvisningspraksis - og
en kvalificering af virksomhederne til at efterspørge mere præcise og realistiske leverancer hos de private
rådgivere
Et konservativt estimat af effekterne af den lokale erhvervsservice satte i 2015 antallet af meransættelser i
danske virksomheder på baggrund af lokal vejledning til over
4.400 arbejdspladser.
Dette tal måler
imidlertid kun på ca. halvdelen af de lokale erhvervsfremmeaktørers indsatser. Den øvrige indsats centrerer
sig primært om erhvervsudviklingsprojekter, hvor aktørerne mobiliserer virksomheder og koordinerer
aktiviteter inden for bl.a. uddannelse, beskæftigelse, infrastruktur og kultur. Dermed bidrager de til
udviklingen af stærkere og mere attraktive lokale erhvervsklimaer.
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0004.png
Stort behov for erhvervsfremmeindsatsen
– særligt på lokalt plan
Der er et tydeligt behov for den service de lokale erhvervsfremmeaktører yder danske virksomheder. Ifølge
en måling fra 2015 søgte i alt 18.200 virksomheder således bidrag til deres forretningsudvikling hos 51 af de
lokale erhvervsfremmeaktør (medlemmer af Dansk Erhvervsfremme). Den leverede service til disse
virksomheder blev udmøntet i 10.600 individuelle vejledninger, 1.250 arrangementer og facilitering af 900
netværksmøder. Den store søgning af disse services understreger værdien af, at virksomhederne får uvildig,
let og hurtig adgang til ny viden – og dermed lavere transaktionsomkostninger - end ved selv at skulle finde
viden og opsøge samarbejdspartnere. Som en sidegevinst ved denne interaktion bliver samfundets
samlede viden om udfordringerne hos det lokalt erhvervsliv større, og der sker tilmed en kvalificering af
virksomhedernes brug af privat rådgivere.
Denne rapport har til formål at give forvaltninger og politiske beslutningstagere et kort og præcist indblik i:
1. De udfordringer den offentligt finansierede erhvervsfremmeindsats står overfor i bestræbelserne på
at forbedre virksomheders vækstvilkår
2. Vigtige principper i en optimal udnyttelse af erhvervsfremmeaktørernes arbejde og dermed i en
mere effektiv løsning af virksomhedernes udfordringer
3. Den lokale erhvervsfremmes unikke karakteristika og bidrag i udmøntningen af lokale, regionale og
nationale vækststrategier.
Med disse informationer ønsker Dansk Erhvervsfremme at bidrage ind i den aktuelle analyse af
erhvervsfremmeindsatsen og den efterfølgende forventede fokusering og forenkling af
erhvervsfremmesystemet.
Det lokale erhvervsfremmesystem repræsenterer en vigtig komponent i et velfungerende
erhvervsfremmesystem. Ambitionen er derfor at anvise, hvorledes man kan udnytte de unikke lokale
styrker bedre, og dermed sikre et velfungerende og mere effektivt erhvervsfremmesystem.
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0005.png
Centrale udfordringer
Dansk Erhvervsfremme har siden 1973 vejledt erhvervscentre, kommuner og offentlige myndigheder om
tilrettelæggelsen og eksekveringen af lokal erhvervsfremme og bygger således sine anbefalinger på en
indgående erfaring med området. Ifølge Dansk Erhvervsfremme skal fremtidens erhvervsfremmesystem
fremfor alt kunne adressere følgende centrale udfordringer:
Den tiltagende hastighed i udviklinger af teknologier og markeder
Mængden af uforudsigelige forandringer i virksomhedernes vækstvilkår stiller store krav, både til
virksomhedernes egen innovationsevne, og til det omkringliggende samfunds evne til at sikre
virksomhederne optimale rammebetingelser. Centrale faktorer bag denne udvikling er bl.a.
digitalisering, automatisering, globalisering og brancheglidning.
Tilgængeligheden af viden og begrænsningen i virksomhedernes absorberingsevne
Kompleksiteten i virksomhedernes udfordringer forøges af den enorme mængde af
løsningsmuligheder, som kan bringes i anvendelse for hvert af virksomhedens udviklingsområder.
Adgang til viden er overvældende og vokser til stadighed. Dog mangler virksomhederne (især
SMV’er) tid til overblik og nøgtern vurdering af de enkelte løsninger. De kender typisk ikke andres
erfaringer med lignende udfordringer, men mangler ofte en retningsgivende fortolkning, anbefaling
eller kontekst for forståelse af løsningernes egnethed og konsekvens. Kort sagt er der et behov for
en neutral platform for videnudveksling med andre virksomheder og en efterspørgsel efter sparring
på succesfuld implementering af fornyelser i virksomheden.
Øget betydning af rammevilkår i hård global konkurrence om virksomhederne
Som samfund er vi dybt afhængige af, de rammer det omliggende samfund tilbyder
virksomhederne i form af f.eks. infrastruktur, skatter og muligheder for rekruttering af kvalificeret
arbejdskraft, er de mest optimale. Desuden er det vigtigt at offentlige forvaltninger i deres
sagsbehandling udviser forståelse og indsigt i virksomhedernes ofte komplekse udfordringer - og er
bevidste om de markedsmuligheder, de kan tilbyde virksomhederne i kraft af deres rolle som
købestærke kunder.
Behovet for løbende optimering af erhvervsfremmeleverancerne
Der er et stigende behov for at kunne evaluere og kalibrere de serviceydelser, man tilbyder
virksomhederne. Evnen til hurtigt og effektivt at matche de rette tilbud til de rette målgrupper
kræver indsigt i vækstbidrag og return-on-investment. Kun via en opmærksomhed omkring
effekterne af erhvervsfremmesystemets indsatser kan man reagere på virksomhedernes skiftende
behov, og sikre at de nødvendige instrumenter er på plads til at facilitere væksten.
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0006.png
Vigtige elementer i et optimalt erhvervsfremmesystem
For at skabe en samlet løsning på disse udfordringer skal erhvervsfremmesystemets fremtidige struktur
tilgodese tre fundamentale behov: Behovet for
fleksibilitet, kontinuitet
og
integritet.
Disse behov
indrammer en række centrale principper, som vil kunne optimere effekten af erhvervsfremmeindsatsen i
realiseringen af virksomheders vækst.
F
LEKSIBILITET
Øget fokus på overførsel af relevant forskningsbaseret viden
Fleksibiliteten skal udmøntes i en forbedret evne til at imødekomme virksomhedernes behov for sparring
på deres drift og udvikling. Virksomhederne er komplekse organisationer med individuelle og stadigt
skiftende udfordringer. Derfor skal erhvervsfremmesystemet have kapacitet til proaktivt at kunne håndtere
denne kompleksitet og forudse væsentlige forandringer i virksomhedernes vækstvilkår. Trods en stigende
opmærksomhed omkring området, er der stadig et uudnyttet potentiale i at implementere
forskningsbaseret viden i virksomhederne. Her spiller erhvervsfremmesystemet en vigtig rolle som
”mediator” mellem forskningsmiljøerne og erhvervslivet. Udfordringen består i at matche viden om
konkrete virksomhedsbehov (efterspørgsel) med relevante løsninger udarbejdet blandt forskerne (udbud).
Her er en
imødekommenhed
fra forskningsmiljøernes side overfor virksomhedernes behov for input og en
tydelighed
omkring forskningsresultaternes markedsmæssige potentialer lige så vigtig som en
præcis
definering
af behovene hos virksomhederne.
For at sikre et maksimalt antal match må erhvervsfremmesystemet opretholde en omfattende viden om
potentialerne i forskningsmæssige resultater og et indgående kendskab til virksomhedernes
udviklingspotentialer. Aktuelt ligger disse kompetencer i hhv. innovationsnetværkene/ universiteternes
teknologioverførselsenheder og det lokale erhvervsfremmesystem, hvorfor en øget interaktion og
videnudveksling mellem disse aktører skal prioriteres.
På et praktisk plan er matchmaking mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i form af
studentersamarbejder (f.eks. projektsamarbejder, praktik og studenterjobs) af lige så stor betydning som
kontaktskabelse mellem virksomheder og relevante institutter, testfaciliteter eller forskere.
Et nærværende og relevant tilbud til alle virksomheder
Tilrettelæggelsen af erhvervsfremmeindsatsen bør bygge på en anerkendelse af, at alle virksomheder
finansierer erhvervsfremmesystemet, og derfor skal kunne hente sparring i systemet uanset baggrund og
udviklingsfase. Erhvervsfremmeindsatsen bør følgeligt bygge på en bredspektret service, der kan levere
løsninger på erhvervslivets udfordringer - uanset virksomhedernes størrelse, branche, alder eller
vækstambitioner. Erhvervsfremmesystemet bør fundamentalt set være et tilbud til alle virksomheder i
erkendelsen af, at alle virksomheder kan udvikles, og at der er vækstgevinster at hente - og dermed
besparelser på offentlige udgifter (overførsler mv.) – selv i de mindste virksomheder.
Dette kræver tilstedeværelsen af en indgang til systemet med en bred generel vejledningskompetence og
et stærkt brand blandt virksomhederne. I denne knudepunktsfunktion vil basale virksomhedsudfordringer
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0007.png
kunne adresseres med det samme, og mere komplekse problemstillinger blive løst ved henvisninger til
private rådgivere eller specialiserede dele af erhvervsfremmesystemet. Dermed vil problemafklaringen for
virksomhederne kunne foregå med så få aktør-overleveringer som muligt, og virksomhedernes
”servicerejse” vil følgeligt opleves som kortere.
Den indledende kontakt skal kunne faciliteres så tæt på virksomhederne som muligt, i en erkendelse af
vigtigheden af en forståelse af
både
virksomhedernes individuelle forudsætninger
og
den omgivende lokale
konteksts betydning i problemløsningen. Dette tilbud skal være tilstede og velfungerende alle steder i
Danmark.
Den proaktive tilgang til løsningen af virksomheders aktuelle og fremtidige udfordringer skal ligeledes
komme til udtryk i en fremsynet udvikling af konkrete erhvervsserviceleverancer (vejledninger,
arrangementer, netværk, mv.). Her skal systemet f.eks. i større grad kunne imødekomme behovene hos de
stadigt flere servicevirksomheder og videnbaserede virksomheder, som antager en stigende betydning i
dansk økonomi.
Hensynet til Iværksætterne er særligt tungtvejende, idet denne målgruppe bør have adgang til en gratis
indledende problemafklaring med værdifuld indsigt i lokale forhold (leverandører, faciliteter,
afsætningsmuligheder, mv.), uanset hvor i landet de ønsker at etablere virksomhed.
Efterspørgselsorienteret service
For at kunne levere den fornødne fleksibilitet kræves desuden en efterspørgselsorienteret service, der
tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete individuelle behov, men som også tør at udfordre
konventionel tænkning hos virksomhederne og provokere dem til adfærdsændringer.
Erhvervsfremmesystemet skal tidligt kunne erkende virksomhedernes behov og hurtigt levere tilpassede
løsninger. Leverancerne skal således være båret af indsigt i den enkelte virksomheds potentiale, ønsker,
markeder mv. Virksomheders medfinansiering af erhvervsfremmeaktørernes aktiviteter kan sikre reel
efterspørgsel og demonstrere faktiske behov. Dette skal modvirke udviklingen af ”udbuds-drevne”
ordninger, hvor erhvervsfremmeaktørerne bliver formidlere af – i værste fald uvedkommende – ordninger,
der presses ned over virksomheder med lovning om f.eks. kortsigtet medfinansiering via projektmidler.
Erhvervsfremme-projekter skal udvikles med fokus på varige konstruktive forandringer i virksomhederne og
i langt mindre grad på finansiering af erhvervsfremmeaktører. Projekterne er et middel til vækstskabelse,
men må aldrig blive et mål i sig selv.
Koordination af erhvervsservice og erhvervsudvikling
For at sikre optimale rammevilkår for danske virksomheder, er det vigtigt, at viden fra den konkrete
problemløsning af enkelte virksomheders udfordringer systematisk opsamles og bidrager til at kortlægge
generelle eller presserende behov hos grupper af virksomheder. Dette giver forvaltninger og politiske
beslutningstagere det mest præcise datagrundlæg i tilrettelæggelsen af erhvervspolitiske indsatser.
Derfor er en vekselvirkningen mellem individuel erhvervsservice og generel erhvervsudvikling et særligt
aktiv, som bør styrkes i fremtiden. Derved skabes et ”adræt” system med kort afstand fra konkret
virksomhedsudfordring til løsning og politisk handling. Et eksempel på dette er en række kommunale
administrationers udvikling fra såkaldt restriktiv
forvaltningskultur
til imødekommende
servicekultur
- en
udvikling med stor indflydelse på virksomhedernes vækstvilkår.
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0008.png
Tilpassede løsninger efter lokale behov
Fleksibiliteten
skal realiseres i en omfattende adgang til at afstemme erhvervsservice instrumenter til de
særlige lokale behov, der kan udspringe af en særlig erhvervsdemografi, befolkningssammensætning,
infrastruktur eller økonomiske ressourcer. Et eksempel er landdistrikternes særlige behov, der ikke kalder
på standardløsninger, men derimod en anerkendelse af konkrete stedbundne ressourcer og udfordringer.
En udstrakt frihed til versionering og tilpasset ”dosering” af indsatserne efter lokale behov er vigtig i en
situation, hvor kommunerne har vidt forskellige erhvervsmæssige udgangspunkter – selv inden for den
samme regionsgrænse. Målet er et erhvervsfremmesystem med få enkle beslutningsniveauer og
strukturer, men med maksimal hensyntagen til kontekst og forudsætninger.
Frihed til at søge de bedste løsninger
En fleksibel hensyntagen til lokale behov vil resultere i en diversifikation af løsningsmodeller på aktuelle
udfordringer og dermed også en mere bredspektret erfaringsbase. Fleksibiliteten vil skabe et behov for en
udstrakt frihed til at afsøge løsningsmodeller og indgå samarbejder med aktører med lignende udfordringer
– på tværs af landsdele og regionsgrænser. Dette gælder både for erhvervsfremmeaktørerne og
virksomhederne. En fri adgang til at benytte puljer, programmer og andre erhvervsfremmeinstrumenter
uden geografiske og organisatoriske bindinger vil optimere effekterne af erhvervsfremmesystemet ved at
åbne for udnyttelse af skalafordele og funktionelle fællesskaber omkring fælles udfordringer.
Dette er således en afvisning af konforme standardløsninger (udbudsorientering) i organisering og
leverancer i eksekveringen af erhvervsfremme.
K
ONTINUITET
Et ubrudt flow af unikke kompetencer
Kontinuiteten i fremtidens erhvervsfremmesystem skal komme til udtryk i en
sømløs integration
af
kompetencerne blandt aktørerne i systemet. Der bør således ikke være overlappende tilbud til
virksomhederne, da dette skaber økonomisk ineffektive indsatser med en begrænset mængde vejledte
virksomheder - og et deraf følgende begrænset erfaringsgrundlag og ekspertise. En optimal udnyttelse af
systemets kompetencer – og en styrket henvisningsmotivation mellem aktørerne - vil kunne opnås ved at
øge kendskabet til hinandens kompetencer aktørerne imellem. En styrket interaktion på tværs af
erhvervsfremmesystemet vil kunne sikres ved en facilitering af fysiske møder mellem aktørerne,
eksempelvis via roadshows, fagmesser, eller bilaterale samarbejdsaftaler.
”Det lange seje træk”
Erhvervsfremmeleverancen skal funderes i organisatorisk stabilitet. Der er behov for faste ankerpunkter i
systemet, så aktørerne gennem tålmodig markedsføring og virksomhedskontakt kan opbygge kendskab og
genkendelighed hos målgruppen, og dermed sikre flest mulige virksomheder adgang til at trække på de
mange servicetilbud. En selektiv finansiering af få centrale aktører vil kunne give en kontinuitet og stabilitet
i systemet, der skaber mulighed for opretholdelse af den vundne tillid og viden om virksomhederne, som er
helt central i serviceleverancen. Kontinuiteten skal sikres ved offentlig medfinansiering. Området er en
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0009.png
offentlig opgave – og kan ikke hvile udelukkende på privat finansiering, da dette vil gøre systemet sårbart i
økonomiske krisetider.
I erkendelsen af behovet for kontinuitet bør erhvervsfremmesystemet kun i begrænset grad være båret af
kortsigtet projektfinansiering. De finansierede projekter bør have fokus på udrulning og storskala – og ikke
blot på pilotprojekter. Projekterne bør have tilgang til finansiering af efterfølgende follow-up, så indsatser
ikke går tabt i små kortsigtede forsøgsprojekter.
En markant fremtidssikring af erhvervsfremmeindsatsen på lokalt niveau kunne ske via en ændring af
erhvervsfremmeindsatsen fra en mulig kommunal opgave til en lovfæstet kommunal opgave – dvs. en
ændring fra en
kan
lovgivning til en
skal
lovgivning. Dette bør dog ske under hensyntagen til den
anstrængte kommunale økonomi og eventuelt som et sæt af minimumsstandarder.
Fremtidssikring af kompetencer
En stærk struktur for efter- og videreuddannelse af personalet i erhvervsfremmesystemet er altafgørende
for skabelsen af et stadigt mere kompetent og effektivt system. Erhvervskonsulenterne skal have overblik
over den nyeste viden indenfor forretningsudvikling – samt forskningsbaseret viden om, hvordan man
bedst motiverer til ny adfærd hos virksomhederne. Der bør desuden fremadrettet være et stærkere fokus
på udveksling af best practise mellem erhvervsfremmesystemets aktører – og på at undgå videnstab om
virksomhedernes udfordringer og muligheder. Behovet for videndeling skal have høj prioritet på tværs af
erhvervsfremmesystemet og det kunne overvejes at indføre en national certificering af
erhvervskonsulenter.
Evaluering og kvalitetsudvikling
Der er stor forskel i omfanget af evalueringstradition i erhvervsfremmesystemet, men målbarhed af
indsatserne er grundstenen i en optimering af leverancerne til virksomhederne. Løbende effektmålinger er
vigtige for at sikre den bedst mulige service, men der mangler en ensartet og sammenlignelig målemetode
for indsatserne.
Hidtidige effektevalueringer har været koncentreret omkring udviklingen i økonomiske faktorer og
tilfredshed med servicen hos modtagervirksomhederne. En interessant ny måleparameter kunne være
erhvervsfremmeaktørernes evne til at skabe forandringer i virksomhederne. Dette ville åbne mulighed for
at optimere på adfærdsmæssige ”overgangssandsynligheder” hos virksomhederne og således benchmarke
på faciliteringen af udvikling via erhvervsfremmesystemet.
I relation til den lokale del af erhvervsfremmesystemet vil det øge muligheden for at måle effekter af
indsatsen, hvis kommunerne fandt en ensartet konteringspraksis på erhvervsområdet.
I
NTEGRITET
Uvildighed som unik leverance
Erhvervsfremmesystemet kendetegnes ved en uvildighed og neutralitet overfor de vejledte virksomheder –
en helt særlig position, som man bør værne om. Alle habilitetskonflikter (f.eks. ved bestyrelsesposter,
freelance rådgivning mv.) eller konkurrencesituationer overfor det private marked skal derfor undgås.
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0010.png
Uvildigheden sikrer et tillidsfuldt forhold til virksomhederne, som ved at erhvervsfremmeaktørerne leverer
troværdige bud på løsninger af virksomhedernes problemer – uden at være bundet af at skulle sælge
bestemte ydelser. Med tilliden følger en villighed til at ændre adfærd og udvikle virksomheden i nye
retninger. På lokalt niveau bestyrkes denne tillid af et fælles håndgribeligt mål for både virksomhed og
erhvervsfremmeaktør – nemlig styrkelsen af lokal vækst og øget lokal velfærd.
Personlig vejledning i en verden af viden
Erhvervsfremmeaktørerne gennemfører en løbende screening og vurdering af virksomhedernes
løsningsmuligheder i en situation, hvor al viden i princippet er øjeblikkeligt tilgængelig, men hvor ikke alt
har værdi. Denne vejledning kræver et indgående kendskab til virksomhedernes udgangspunkt og leveres
bedst i dialog med virksomhedens ledelse – ikke via søgbare netportaler eller lignende. Den personlige
vejledning er derfor en central leverance i erhvervsfremmesystemet.
Den objektive individuelle bedømmelse af virksomhedernes situation virker desuden også som fødekæde til
den specialiserede private rådgivning, via en udbredt henvisningspraksis og en kvalificering af
virksomhederne til at efterspørge mere præcise og realistiske leverancer hos de private rådgivere.
Klare skillelinjer i erhvervsfremmesystemet
Uden en klar arbejdsdeling mellem aktørerne virker systemet ikke efter hensigten. Der må ikke eksistere
intern konkurrence mellem aktørerne om virksomhedernes tid og engagement. Der bør derfor fremtidigt
være øget opmærksomhed omkring de unikke kompetencemæssige styrkepositioner hos aktørerne, så
disse ikke overses eller duplikeres i samarbejdet / skillelinjerne mellem aktørerne. Dette gælder både
mellem Væksthusenes specialiserede vejledning og den generelle lokale erhvervsservice – og internt
mellem lokale aktører (f.eks. Jobcentre og lokale erhvervsserviceenheder). Der bør sættes fokus på at
udnytte de særlige fordele, der kan høstes af de forskellige aktørers ekspertiser, og undgå ukontrolleret
sammenblanding af arbejdsområderne.
Følgende analogi fra sundhedsvæsenet kan forklare det ideelle set-up for servicering og henvisning i
erhvervsfremmesystemet:
Hvis man har behov, går man til den praktiserede læge, som enten kan være den enkelte privat
praktiserende læge eller et større hus med flere læger og andre funktioner - underforstået det lille
erhvervskontor eller det store erhvervscenter. Det er så lægen, der afgør, hvad der skal ske, behandler og
forebygger på stedet, sender patienten til røntgen eller udredning på hospitalet (Væksthuset) - eller
henviser patienter direkte til den behandlende specialist (Eksportrådet, Forsknings og innovationsstyrelsen,
m.fl.). Og som bekendt har man frit lægevalg, så henvender man sig som iværksætter i Kolding eller Vejen,
så får man samme høje service.
Respekten for det private marked for virksomhedsrådgivning
Der bør være klare skillelinjer til de private rådgiveres leverancer, så der ikke opstår konkurrenceforvridning
ved at offentligt finansierede aktører ”går for langt i leverancen”. Det private marked har hovedrollen i
supporten til erhvervslivet og skal fremmes – ikke udkonkurreres.
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0011.png
Den vigtige lokale komponent i erhvervsfremmesystemet
Den lokale erhvervsfremme har en række styrker og unikke leverance, som gør aktørerne til vigtige
medspillere i udviklingen af fremtidens erhvervsfremmesystem. Sikringen af fleksibilitet, kontinuitet og
integritet i erhvervsfremmesystemet bygger på nærhed og dialog med virksomhederne. Her har den lokale
erhvervsfremme sin absolut mest markante styrke. Via deres meget brede virksomhedskontakt nyder de
lokale erhvervsfremmeaktører en indsigt i virksomhedernes forhold og tillid hos ledelsen, som gør dem til
det samlede erhvervsfremmesystems øjne og ører – og dets hukommelse. Lokal erhvervsfremme er det
brede fundament i kontakten til virksomhederne. Her sker den mest omfangsrige opsamling af viden om
virksomhedernes vilkår, dagsordner og kapaciteter.
Det er, kort sagt, det mest finmaskede system af virksomhedskontakt og den tætteste indsigt i rammevilkår
og stedbundne ressourcer, vi som samfund råder over.
Figur: Opdeling af erhvervsfremmeaktører på omfanget af konkret virksomhedskontakt.
11
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0012.png
Fakta om den lokale erhvervsfremme (DEF medlemmerne)
Herunder følger en kort præsentation af hovedparten af de lokale erhvervsfremmeaktører – nemlig
medlemmerne af Dansk Erhvervsfremme (DEF).
Størrelse og organisering
I antallet af ansatte varierer organisationerne fra 2-3 ansatte på de små kontorer til 10-15 ansatte på de
store. Gennemsnitligt har Dansk Erhvervsfremmes medlemmer 7,8 ansatte pr. organisation.
Erhvervsserviceleverancen kan enten være forankret hos en ekstern privat leverandør (et erhvervsråd eller
lignende) eller internt hos den kommunale forvaltning. Hos medlemmerne af Dansk Erhvervsfremme er
fordelingen ca. 75-25 i de private organisationers favør. De private DEF medlemmer har i alt 15.400
kontingentbetalende virksomhedsmedlemmer. Gennemsnittet er 395 medlemmer pr. organisation.
18.200 virksomheder kan ikke tage fejl
Nytten af DEF medlemmernes arbejde valideres gennem de mange unikke servicerede virksomheder. Det
enorme antal virksomheder investerer tid og penge i at interagere med DEF medlemmerne og prioriterer
dermed en aktiv lokal erhvervsfremmeindsats.
Solid lokal forankring
DEF medlemmernes overlevelse er ikke afhængig af projektmidler. Den gennemsnitlige alder på en DEF
medlemsorganisation er 17 år. Man repræsenterer således den solide og erfarne tilgang til erhvervsfremme
og fører ikke ”slingrekurs” fra projekt til projekt. DEF medlemmerne er det neutrale anerkendte midtpunkt,
hvor mødet mellem virksomheder faciliteres. Møderne binder det lokale erhvervsliv sammen og
mobiliserer lokale ressourcer. Her skabes adgang til ny viden, lokal dialog om rammevilkårene og nye
kontakter til kunder og underleverandører.
Efterspørgselsdrevet erhvervsfremme tæt på virksomhedernes dagligdag
De lokale erhvervsfremmeaktørers brede kontaktflade med virksomhederne inden for de centrale
discipliner i deres udvikling, giver aktørerne en dybdegående og aktuel viden om virksomhedernes
udfordringer, kapaciteter, og strategier. Dette sætter dem i stand til at levere en efterspørgselsdrevet og
neutral service til virksomhederne, der tager udgangspunkt i de aktuelle problemer og ikke søger at sælge
en specifik leverance.
De lokale erhvervsfremmeaktører er ”født af lokale behov” og er derfor forskelligartede og har individuelle
set-up. De har over en årrække tilpasset sig virksomhedernes udfordringer og har ofte en lang historik med
virksomhederne. De kender direktøren og har hans tillid - er neutrale og skal ikke sælge noget.
Kun vejledning – ikke rådgivning
Det er generelt for de lokale erhvervsfremmeaktører, at de alle kun vejleder og aldrig indtager en
rådgivende rolle. Leverancen er primært en generel problemafklaring eller sparring, der typisk følges op af
henvisninger til enten private rådgivere eller øvrige erhvervsfremmeaktører på regionalt eller nationalt
niveau. Rammerne om aktørernes arbejde defineres i erhvervsfremmelovgivningens paragraf 12 og 13.
12
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Materiale fra DanskErhvervsfremme om centrale principper for en effektivisering af det danske erhvervsfremmesystem
1623484_0013.png
One-stop-shop
De lokale erhvervsfremmeaktører er neutrale platforme for uvildig vejledning, kompetenceudvikling og
netværksdannelse, og har derfor en meget bred kompetenceprofil, der er helt unik i
erhvervsfremmesystemet. De er i stand til at bidrage til virksomhedernes udvikling med inddragelse af en
række forskelligartede fagligheder. Det er denne kombination af bred faglighed, tæt virksomhedskontakt,
nært samarbejde med private rådgivere og dyb indsigt i virksomhedernes behov, der gør den lokale
erhvervsfremme til en udviklingsmæssig
one-stop-shop
for mange virksomheder. De mange forskelligartede
tilbud mindsker virksomhedernes transaktionsomkostninger og bringer dem hurtigere videre i vækstsporet.
Blandt de mange tilbud kan eksempelvis nævnes iværksættervejledningen og den lokale indsats for at
motivere til øget iværksætteri. Her spiller samarbejdet med organisationen Young Enterprise en vigtig rolle.
Desuden gøres et omfattende arbejde i forbindelse med virksomhedsoverdragelse og generationsskifte,
hvor man på det kontaktskabende og henvisende plan er med til at sikre mange virksomheders videre liv.
Service med effekt
Effekterne af de lokale erhvervsserviceleverancer er fornylig blevet målt af IRIS Group, som har påvist, at
virksomheder, der får kommunal erhvervsvejledning, to år efter vejledningen har ansat flere ekstra
medarbejdere end lignende virksomheder, der ikke har fået vejledning. På landsplan har vejledningen
formentlig skabt cirka 4.400 ekstra job.
Meget mere end erhvervsservice
Det er vigtigt at pointere, at de lokale erhvervsfremmeaktører kun anvender ca. 47 % af deres tid på
erhvervsservice. Herudover arbejder de med erhvervsudviklings indsatser og projekter - og understøtter
derved skabelsen af erhvervsvenlige vækstklimaer for erhvervslivet i kommunerne. Man servicerer alle
virksomheder i kommunen – på tværs af brancher, størrelse, vækstambitioner, alder. Man bidrager ind i
beskæftigelses- og uddannelsesområdet ved at koordinere udbud og efterspørgsel. Man styrker
erhvervsudviklingen ved at fjerne barrierer for vækst og ændre på de små detaljer med de store
konsekvenser. Gennem indgående dialog, match-making og screening gør man erhvervsfremmeindsatserne
meningsfulde for virksomhederne og sikrer, at disse trives lokalt. De lokale erhvervsfremmeaktører er den
”lim”, der skaber sammenhæng og sammenhold lokalt og bygger bro mellem de fysiske, tekniske, juridiske
og økonomiske begrænsninger og virksomhedernes aktuelle vækstambitioner.
Vil du vide mere?
Kontakt Dansk Erhvervsfremmes sekretariat
Dansk Erhvervsfremme
Chr. M. Østergaardsvej 4a
8700 Horsens
Tlf. 62 22 75 50
[email protected]
13