Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 246
Offentligt
1621558_0001.png
NOTAT
Click here to enter text.
Dansk høringssvar til Europa-Kommissionens høring om IPR-
håndhævelse
Europa-Kommissionen har den 9. december 2015 igangsat en offentlig
høring om evaluering og modernisering af de juridiske rammer for hånd-
hævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Høringsfristen er
den 15. april 2016. Regeringen har udarbejdet et fælles dansk høringssvar.
Høringen er et led i opfølgningen på Europa-Kommissionens strategier
for dels det digitale indre marked og dels det indre marked. Strategierne
blev lanceret henholdsvis den 6. maj 2015 og den 28. oktober 2015.
Formålet med høringen er at afklare, om de juridiske rammer for IPR-
håndhævelsen fortsat er hensigtsmæssige. Rammerne findes primært i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter
”det civile retshåndhævelses-
direktiv”).
Høringen består af et omfattende spørgeskema, som er tilpasset de for-
skellige grupper af interessenter. Europa-Kommissionen efterspørger hø-
ringssvar fra alle med interesse i emnet.
De danske myndigheder har bidraget til at sprede kendskabet til høringen.
Myndighederne har samtidig efterspurgt skriftlige input fra alle interesse-
rede med henblik på at kunne tage disse input i betragtning ved udarbej-
delsen af regeringens høringssvar. Ministeriernes Netværk mod IPR-
krænkelser har derudover afholdt et møde med repræsentanter fra er-
hvervslivet for at høre deres syn på høringens temaer. De modtagne input
har generelt givet udtryk for tilfredshed med det civile retshåndhævelses-
direktiv, og at der ikke er behov for at ændre direktivet.
Regeringens høringssvar består af en besvarelse af Europa-
Kommissionens knap 20 sider lange spørgeskema med detaljerede
spørgsmål angående specifikke civilretlige instrumenter til IPR-
håndhævelse. Høringssvaret udtrykker generelt tilfredshed med det civile
retshåndhævelsesdirektiv. Høringssvaret besvarer endvidere en række
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Notat om det danske høringssvar til Europa-Kommissionens høring om IPR-håndhævelse, fra erhvervs- og vækstministeren
2/2
spørgsmål om, hvordan direktivets regler er implementeret i dansk ret
samt om, hvordan reglerne benyttes i praksis.
Høringssvaret fremhæver derudover fordelen ved frivillige samarbejder
imellem rettighedshavere og mellemmænd som for eksempel den danske
aftale om blokering af hjemmesider med ulovligt indhold. I relation til
internet-mellemmænds ansvar for ulovligt indhold henvises der endvidere
til regeringens høringssvar på Europa-Kommissionens nylige offentlige
høring om dette emne, som sluttede 6. januar 2016. Folketingets Euro-
paudvalg er orienteret om dette høringssvar (EUU Alm. Del Bilag 225).