ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Troels Lund Poulsen)

Forslag til lov om betalingskonti

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på betalingstjenesteudbydere, som tilbyder betalingskonti, hvorpå

en forbruger kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner,

herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kapitel 4 finder alene anvendelse på pengeinstitutter.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på Danmarks Nationalbank.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Forbruger: Enhver fysisk person, der optræder med et formål, der ligger uden for den på-

gældendes erhverv.

2) Person med lovligt ophold i Den Europæiske Union: En fysisk person, der har ret til at op-

holde sig i et medlemsland i medfør af EU-retsakter eller national lovgivning, herunder per-

soner uden fast adresse og personer, der søger om asyl i henhold til Genèvekonventionen af

28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og den hertil hørende protokol af 31. januar 1967 og

andre relevante internationale traktater.

3) Betalingskonto: En konto oprettet i en eller flere forbrugeres navne med henblik på at gen-

nemføre betalingstransaktioner.

4) Betalingstjeneste: Forretningsaktiviteter anført i bilag 1 til lov om betalingstjenester og elek-

troniske penge.

5) Betalingstransaktion: En handling, der initieres af en betaler eller en betalingsmodtager med

henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underliggende

forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren.

6) Tjenesteydelser der er knyttet til en betalingskonto: Alle tjenesteydelser, der er knyttet til

åbning, drift eller lukning af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og betalings-

transaktioner inden for anvendelsesområdet for § 4, nr. 7, i lov om betalingstjenester og

elektroniske penge, samt kassekreditter og overtræk.

7) Repræsentative tjenesteydelser: Tjenesteydelser, som normalt vil være tilknyttet en beta-

lingskonto, i henhold til den af Finanstilsynet udarbejdede liste, jf. § 6, stk. 1.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92EU af

23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og

adgang til betalingskonti med basale funktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 214.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

8) Betalingstjenesteudbyder: En betalingstjenesteudbyder som defineret i § 6, nr. 17, i lov om

betalingstjenester og elektroniske penge.

9) Betalingsinstrument: Et betalingsinstrument som defineret i § 6, nr. 9, i lov om betalingstje-

nester og elektroniske penge.

10) Betalingsordre: Enhver instruktion fra en betaler eller betalingsmodtager til en betalingstje-

nesteudbyder om at gennemføre en betalingstransaktion.

11) Varigt medium: Ethvert middel, som sætter en forbruger i stand til at lagre oplysninger rettet

personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset ef-

ter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede op-

lysninger.

12) Direkte debitering: En national eller grænseoverskridende betalingstjeneste til debitering af

en betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke fra betaleren

har initieret en betalingstransaktion.

13) Kredittransaktioner: En national eller grænseoverskridende betalingstjeneste med henblik på

at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto med en betalingstransaktion eller en ræk-

ke betalingstransaktioner fra en betalers betalingskonto foretaget af den betalingstjenesteud-

byder, der forvalter betalerens betalingskonto, på grundlag af en instruks fra betaleren.

14) Stående ordre: En instruks fra en betaler til den betalingstjenesteudbyder, der forvalter beta-

lerens betalingskonto, om med regelmæssige mellemrum eller på forudbestemte datoer at

udføre kredittransaktioner.

15) Rammeaftale: En aftale om betalingstjenester, der regulerer den fremtidige udførelse af in-

dividuelle og successive betalingstransaktioner, og som kan indeholde forpligtelser og be-

tingelser for oprettelse af en betalingskonto.

Kapitel 2

Sammenligning af gebyrer

Gebyroplysningsdokument

§ 3.

En betalingstjenesteudbyder skal senest samtidig med indgåelse af en aftale om en betalings-

konto udlevere et gebyroplysningsdokument til forbrugeren i papirform eller på et andet varigt me-

dium. Gebyroplysningsdokumentet skal indeholde samtlige af de repræsentative tjenesteydelser, der

fremgår af den af Finanstilsynet udarbejdede liste, jf. § 6, stk. 1, og størrelsen på gebyrerne for de

repræsentative tjenesteydelser, der udbydes af betalingstjenesteudbyderen. Til brug for forståelsen

af de repræsentative tjenesteydelser skal betalingstjenesteudbyderen udarbejde en let forståelig ord-

forklaring.

Stk. 2.

Tilbydes en eller flere repræsentative tjenesteydelser som en samlet pakke af tjeneste-

ydelser, der er tilknyttet en betalingskonto, skal gebyret for den samlede pakke, antallet af tjeneste-

ydelser omfattet af pakken og gebyret for hver enkelt tjenesteydelse fremgå af gebyroplysningsdo-

kumentet. Ligeledes skal gebyrer for tjenesteydelser, som ikke er indeholdt i den samlede pakke,

fremgå af gebyroplysningsdokumentet.

Stk. 3.

Betalingstjenesteudbyderen skal til enhver tid stille gebyroplysningsdokumentet og en der-

til hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne på en let tilgængelig måde i betalingstjeneste-

udbyderens forretningslokale og på betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside. Betalings-

tjenesteudbyderen skal endvidere på forbrugerens anmodning vederlagsfrit udlevere gebyroplys-

ningsdokumentet med ordforklaringen på papir eller andet varigt medium.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om præsentationsformatet for et gebyroplysningsdoku-

ment.

Betalingskonto som en del af en samlet pakke

§ 4.

En betalingstjenesteudbyder, der tilbyder en betalingskonto som en del af en samlet pakke,

der ligeledes indeholder et andet produkt eller en anden tjenesteydelse, som ikke er knyttet til beta-

lingskontoen, skal oplyse forbrugeren om, hvorvidt betalingskontoen kan købes separat. Såfremt

dette er tilfældet, skal betalingstjenesteudbyderen give særskilte oplysninger om priser og gebyrer

for hvert af de produkter og tjenesteydelser i den samlede pakke, der kan købes separat.

Gebyropgørelse

§ 5.

En betalingstjenesteudbyder skal mindst en gang årligt vederlagsfrit udlevere en gebyropgø-

relse til forbrugerne over alle påløbne gebyrer og, såfremt det er relevant, oplysninger om de i stk.

3, nr. 3 og 4, omhandlede rentesatser for tjenesteydelser, der er tilknyttet en betalingskonto. Beta-

lingstjenesteudbyderen skal, hvis det er relevant, anvende betegnelserne på de repræsentative tjene-

steydelser.

Stk. 2.

Gebyropgørelsen udleveres ved anvendelse af det kommunikationsmiddel, som er aftalt

med forbrugeren. En forbruger vil dog altid kunne anmode en betalingstjenesteudbyder om at udle-

vere gebyropgørelsen i papirform.

Stk. 3.

Gebyropgørelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Gebyrer, der er opkrævet for hver enkelt tjenesteydelse og det antal gange, forbrugeren har

gjort brug af tjenesteydelsen i den pågældende periode. Såfremt tjenesteydelserne er en del

af en samlet pakke af tjenesteydelser, skal gebyret for hele pakken og det antal gange, geby-

ret herfor er blevet opkrævet i perioden, angives. På tilsvarende måde skal gebyrer for tjene-

steydelser ud over tjenesteydelserne i den samlede pakke angives.

2) Det samlede gebyrbeløb i den pågældende periode for hver tjenesteydelse, hver samlet pak-

ke af tjenesteydelser og for tjenesteydelser ud over tjenesteydelserne i den samlede pakke.

3) Den overtræksrente der gælder for betalingskontoen og det samlede betalte rentebeløb i for-

bindelse med overtræk i den pågældende periode, såfremt det er relevant.

4) Den kreditrentesats der gælder for betalingskontoen og det samlede påløbne rentebeløb for

den pågældende periode, såfremt det er relevant.

5) Det samlede gebyrbeløb for samtlige tjenesteydelser ydet i den pågældende periode.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om præsentationsformatet for en gebyropgørelse.

Brugen af repræsentative tjenesteydelser m.v.

§ 6.

Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke tjenesteydelser der er repræsentative, herunder

betegnelser og definitioner på disse tjenesteydelser.

Stk. 2.

En betalingstjenesteudbyder kan anvende handelsnavne i gebyroplysningsdokumentet, jf. §

3, og i gebyropgørelsen, jf. § 5, forudsat at sådanne handelsnavne anvendes som supplement til be-

tegnelserne på repræsentative tjenesteydelser, og fremgår som en sekundær betegnelse for disse

tjenesteydelser.

Stk. 3.

En betalingstjenesteudbyder skal i sine aftaleoplysninger og oplysninger i forbindelse med

markedsføring til forbrugere, såfremt det er relevant, anvende betegnelserne på repræsentative tje-

nesteydelser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 4.

En betalingstjenesteudbyder kan anvende handelsnavne for sine tjenesteydelser i aftaleop-

lysninger og oplysninger i forbindelse med markedsføring til forbrugere, forudsat at betalingstjene-

steudbyderen, såfremt det er relevant, tydeligt gør opmærksom på de hertil svarende betegnelser på

repræsentative tjenesteydelser.

Kapitel 3

Flytning af betalingskonti og betalingsordrer

Gennemførelse af flytning af betalingskonti og betalingsordrer

§ 7.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om flytning af betalingskonti og betalings-

ordrer mellem udbydere af betalingstjenester i Danmark og om størrelsen af et eventuelt gebyr her-

for.

Åbning af betalingskonti på tværs af landegrænser

§ 8.

En betalingstjenesteudbyder har, efter anmodning fra en forbruger om at forbrugeren ønsker

at åbne en betalingskonto hos en betalingstjenesteudbyder, der er etableret i et andet medlemsland

inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-

le område, og som ikke har en filial i Danmark, pligt til at

1) stille en liste til rådighed for forbrugeren, uden at opkræve betaling herfor, der for de seneste

13 måneder viser alle stående ordrer om kredittransaktioner og mandater til direkte debite-

ring initieret af betaleren samt oplysninger om tilbagevendende indgående kredittransaktio-

ner og direkte debiteringer initieret af betalingsmodtageren,

2) overføre en eventuel resterende positiv saldo på forbrugerens betalingskonto til den beta-

lingskonto, som forbrugeren åbner eller allerede har åbnet hos den nye betalingstjenesteud-

byder, forudsat at forbrugeren har udleveret oplysninger til betalingstjenesteudbyderen, der

gør det muligt for denne at identificere den nye betalingstjenesteudbyder og den nye beta-

lingskonto og

3) lukke forbrugerens betalingskonto.

Stk. 2.

Såfremt en forbruger ikke har udestående forpligtelser på sin betalingskonto, skal beta-

lingstjenesteudbyderen gennemføre foranstaltningerne, jf. stk. 1, på den af forbrugeren fastsatte

dato. Datoen skal ligge mindst 6 arbejdsdage efter, at betalingstjenesteudbyderen har modtaget for-

brugerens anmodning om flytning, medmindre andet er aftalt mellem parterne, jf. dog § 51, stk. 1, i

lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Betalingstjenesteudbyderen skal straks underrette

forbrugeren, såfremt udestående forpligtelser er til hinder for, at betalingskontoen kan lukkes.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Kapitel 4

Basale betalingskonti

Adgang til basale betalingskonti i pengeinstitutter

§ 9.

Pengeinstitutter skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, jf. § 10, i danske kroner,

medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af reglerne i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Stk. 2.

Stk. 1 finder anvendelse på forbrugere med lovligt ophold i et land inden for Den Europæi-

ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og forbruge-

re, som ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke kan udvises af retlige eller faktiske grunde.

Dette gælder uanset forbrugerens bopæl.

Stk. 3.

Et pengeinstitut kan afslå at åbne en basal betalingskonto, såfremt

1) forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto,

2) forbrugeren allerede har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende de i §

10 anførte tjenesteydelser, medmindre forbrugeren erklærer, at han har fået meddelelse om,

at denne betalingskonto vil blive lukket, eller

3) forbrugeren har udøvet strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet derfor

vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.

Stk. 4.

Pengeinstitutter skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuld-

stændig ansøgning om en basal betalingskonto åbne en sådan konto eller give afslag herpå. Penge-

instituttet skal vederlagsfrit give forbrugeren en begrundelse for et afslag, medmindre en begrundel-

se er i strid med hensyn til national sikkerhed, offentlig orden eller lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Afslaget skal gives skriftligt eller på

andet varigt medium. Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens mulighed for

at påklage afgørelsen til et klagenævn og muligheden for at kontakte Finanstilsynet.

Stk. 5.

Pengeinstitutter må ikke betinge indgåelse af en aftale om en basal betalingskonto af køb af

yderligere tjenesteydelser, der ikke er tilknyttet en basal betalingskonto eller aktier, andele eller

garantbeviser i pengeinstituttet. Dette gælder dog ikke aktier, andele eller garantbeviser, som det er

en betingelse at besidde for at være kunde i pengeinstituttet.

Kendetegn for en basal betalingskonto

§ 10.

En basal betalingskonto skal omfatte følgende tjenesteydelser, som en forbruger skal kunne

gøre brug af i ubegrænset omfang, jf. dog stk. 2:

1) Muligheden for at åbne og lukke betalingskontoen.

2) Muligheden for at indsætte midler på betalingskontoen.

3) Muligheden for at hæve kontanter fra betalingskontoen i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved hen-

vendelse i pengeinstituttets forretningslokale eller i pengeautomater både inden for og uden

for pengeinstituttets åbningstider.

4) Muligheden for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, at foretage

a) direkte debiteringer,

b) betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalinger, og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

c) kredittransaktioner, herunder stående ordrer ved, såfremt de forefindes, terminaler, hen-

vendelse i pengeinstituttets forretningslokale og via onlinefaciliteter.

Stk. 2.

Et pengeinstitut er dog kun forpligtet til at tilbyde de i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i det

omfang, tjenesteydelserne i forvejen udbydes til forbrugere, som har andre betalingskonti end en

basal betalingskonto.

Stk. 3.

En forbruger skal kunne styre og initiere betalingstransaktioner fra sin basale betalings-

konto i pengeinstituttets eventulle forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse tjenesteydel-

ser i forvejen udbydes til forbrugere, som har andre betalingskonti end en basal betalingskonto.

Gebyrer for en basal betalingskonto

§ 11.

Et pengeinstitut skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto vederlagsfrit eller mod

betaling af et rimeligt gebyr.

Stk. 2.

Et pengeinstitut kan pålægge en forbruger et rimeligt gebyr i tilfælde af manglende over-

holdelse af forpligtelserne i henhold til en rammeaftale for en basal betalingskonto.

Stk. 3.

Ved fastlæggelsen af et rimeligt gebyr, jf. stk. 1 og 2, skal der tages hensyn til

1) indkomstniveauet i Danmark,

2) de gennemsnitlige gebyrer, der opkræves af pengeinstitutter i Danmark for tjeneste-

ydelser i forbindelse med betalingskonti, og

3) pengeinstituttets omkostninger samt en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal be-

talingskonto til forbrugere.

Stk. 4.

Et gebyr, jf. stk. 1, må ikke være afhængig af antallet af gennemførte tjenesteydelser i hen-

hold til § 10, stk. 1, nr. 1-3, og nr. 4, litra b. Dette gælder dog ikke betalingstransaktioner med et

kreditkort.

Opsigelse af rammeaftaler for en basal betalingskonto

§ 12.

Et pengeinstitut kan uanset § 51 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge kun opsi-

ge en rammeaftale, der giver adgang til en basal betalingskonto, såfremt en af følgende betingelser

er opfyldt:

1) Forbrugeren har anvendt betalingskontoen til strafbare formål.

2) Forbrugeren eller tredjemand har ikke foretaget nogen transaktioner på betalingskontoen i

over 24 på hinanden følgende måneder.

3) Forbrugeren har afgivet forkerte oplysninger for at få en basal betalingskonto i tilfælde, hvor

de rigtige oplysninger ville have medført afslag.

4) Forbrugeren har ikke længere lovligt ophold i et land inden for den Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

5) Forbrugeren har efterfølgende åbnet en anden betalingskonto i Danmark, som gør det muligt

at anvende de i § 10 anførte tjenesteydelser.

6) Forbrugeren har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet derfor

vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.

Stk. 2.

Et pengeinstitut, der opsiger en rammeaftale på baggrund af en eller flere af de i stk. 1

nævnte betingelser, skal meddele forbrugeren begrundelsen for opsigelsen vederlagsfrit enten skrift-

ligt eller på andet varigt medium med mindst 2 måneders varsel, medmindre dette vil være i strid

med hensynet til national sikkerhed eller offentlig orden. En opsigelse begrundet i en af de i stk. 1,

nr. 1, 3 og 6, anførte grunde har øjeblikkelig virkning. Et afslag skal indeholde nærmere oplysnin-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

ger om forbrugerens mulighed for at påklage afgørelsen til et klagenævn og muligheden for at kon-

takte Finanstilsynet.

Adgang til oplysninger om betalingskonti med basale funktioner

§ 13.

Et pengeinstitut skal vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed for forbrugerne om

den basale betalingskonto, som pengeinstituttet udbyder:

1) De specifikke tjenesteydelser tilknyttet den basale betalingskonto, jf. § 10.

2) Gebyrer og vilkår for anvendelsen af den basale betalingskonto, jf. § 11.

3) At køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller garantbeviser ikke er en forud-

sætning for adgangen til en basal betalingskonto, jf. § 9, stk. 5.

Kapitel 5

Tilsyn m.v.

Generelle regler om tilsyn

§ 14.

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af

loven. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i

forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale

funktioner.

Stk. 2.

Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrel-

sen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. § 345, stk. 9, i lov om finansiel virk-

somhed finder tilsvarende anvendelse.

§ 15.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod denne

lov, de regler der er udstedt i medfør af loven, og forordninger udstedt i medfør Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i

forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale

funktioner, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede

beløb. § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28, i markedsføringsloven finder tilsvarende

anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse.

Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelo-

vens kapitel 23 a.

§ 16.

Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med,

at en betalingstjenesteudbyders kunder kan have lidt tab, som følge af at betalingstjenesteudbyderen

har overtrådt denne lov, de regler der er udstedt i medfør af loven, og forordninger udstedt i medfør

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af ge-

byrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med

basale funktioner.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden har adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager om-

fattet af stk. 1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 17.

Finanstilsynet kan som led i sit tilsyn kræve, at en betalingstjenesteudbyder omfattet af den-

ne lov fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, herunder

til afgørelse af om et forhold er omfattet af denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller forord-

ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om

sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og ad-

gang til betalingskonti med basale funktioner.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan udføre inspektioner på stedet hos betalingstjenesteudbydere omfattet af

denne lov.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til

en betalingstjenesteudbyder og dens filialer omfattet af denne lov med henblik på indhentelse af

oplysninger, herunder ved inspektioner.

§ 18.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør af loven

eller i henhold til forordninger udstedt i medfør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, kan af den, som afgø-

relsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Offentliggørelse

§ 19.

Reaktioner givet efter denne lovs § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-

somhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en betalingstjene-

steudbyder under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af navnet på betalingstjenesteudbyderen,

jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de

naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at betalingstjenesteudbyderen

har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet

efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal betalingstjenesteudbyderen

indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af betalingstjenesteudbyderens

hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå,

at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis betalingstjenesteudbyderen kommenterer reak-

tionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktio-

nen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra betalingstjenesteudbyderens hjemmeside

skal finde sted efter samme principper, som betalingstjenesteudbyderen anvender for øvrige medde-

lelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst

efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Betalingstjenesteudbyderens

pligt til at offentliggøre oplysningerne på betalingstjenesteudbyderens hjemmeside gælder kun for

juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reakti-

oner givet i henhold til denne lovs § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed

og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov, eller regler udstedt i medfør af

loven eller efter forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, til politimæssig efter-

forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af betalingstjenesteud-

byderens navn, jf. dog stk. 3. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Er-

hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og status

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes

offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Stk. 2.

Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis

dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé

heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller genoptaget, skal det-

te fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på betalingstjenesteudbyde-

rens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage

efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet

efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal betalingstjenesteudbyderen

indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden

af betalingstjenesteudbyderens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel

tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis betalingstjene-

steudbyderen kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse

heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjer-

nelse af informationerne fra betalingstjenesteudbyderens hjemmeside skal finde sted efter samme

principper, som betalingstjenesteudbyderen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket

og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende general-

forsamling eller repræsentantskabsmøde. Betalingstjenesteudbyderen skal give meddelelse til Fi-

nanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen.

Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin

hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderens pligt til at offentliggøre oplysningerne på betalingstjene-

steudbyderens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.

Stk. 3.

Offentliggørelse efter stk. 1og

2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for betalingstjenesteudbyderen

eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke inde-

holde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlig-

hed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra

finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, med-

mindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Stk.

Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk.

1 og 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder

dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis sa-

gen ikke er henlagt.

Stk. 5.

I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politi-

mæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, ved tiltalefra-

fald eller ved frifindende dom, skal Finanstilsynet på anmodning fra den betalingstjenesteudbyder,

som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Betalingstjenesteudbyderen skal indsende en

kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet

samtidig med anmodning om offentliggørelse. Finanstilsynet kan fjerne beslutningen om at overgi-

ve sagen til politimæssig efterforskning, jf. stk. 1, 8. pkt., fra Finanstilsynets hjemmeside.

Stk. 6.

Finanstilsynet skal på anmodning fra en fysisk eller juridisk person, som en frifindende dom

retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den fysiske eller juridiske per-

son skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af dommen, resultatet af

anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et andet end resultatet af

dommen offentliggjort i medfør af stk. 2, 1. pkt., kan Finanstilsynet beslutte at fjerne dommen fra

Finanstilsynets hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 20.

Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,

anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståel-

sen af bestemmelserne i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt i

medfør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelig-

hed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalings-

konti med basale funktioner.

Parter

§ 21.

Som part i forhold til Finanstilsynet anses de i § 1 nævnte betalingstjenesteudbydere, som en

afgørelse truffet af Finanstilsynet i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven retter

sig mod. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for sager vedrørende forordninger udstedt i medfør

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af ge-

byrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med

basale funktioner.

Kommunikation

§ 22.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Finanstilsynet og erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller reg-

ler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på for-

hold omfattet af forordninger udstedt i medfør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU

af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af beta-

lingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten

for meddelelsen.

§ 23.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørel-

ser og andre dokumenter efter denne lov, eller regler udstedt i medfør af denne lov eller efter for-

ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014

om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og

adgang til betalingskonti med basale funktioner, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvaren-

de måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af

den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,

der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes

alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.

§ 24.

Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov eller i forordninger udstedt i

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenligne-

lighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-

lingskonti med basale funktioner er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstil-

synet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer enty-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

dig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles

med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrifts-

krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-

per af dokumenter.

Kapitel 6

Straffebestemmelser m.v.

§ 25.

Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 3, § 4, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2 og 4, og § 13 straffes med bøde.

Stk. 2.

Undlader en betalingstjenesteudbyder omfattet af denne lov at efterkomme et påbud givet

efter § 14 eller at meddele oplysninger efter § 17, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.

Stk. 3.

I regler udstedt i medfør af denne lov kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse her-

af.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser inde-

holdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af ge-

byrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med

basale funktioner.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af

loven er 5 år.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 26.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 3 og 5 og § 6,

stk. 2-4.

§ 27.

I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april

2015, foretages følgende ændringer:

1. I

§ 47, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved indgåelse af en rammeaftale om en betalingskonto skal udbyderen endvidere udlevere et ge-

byroplysningsdokument, jf. § 3 i lov om betalingskonti.«

2. I

§ 51, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Opsigelse af en rammeaftale om en basal betalingskonto kan kun ske i overensstemmelse med §

13 i lov om betalingskonti.«

§ 28.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti

2.2. Flytning af betalingskonti og betalingsordrer

2.3. Basal betalingskonto

2.4. Tilsyn

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om

sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og ad-

gang til betalingskonti med basale funktioner (herefter benævnt betalingskontodirektivet) i dansk

ret. Direktivet harmoniserer reglerne om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer samt

reglerne om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer mellem betalingstjenesteudbydere. Lige-

ledes indføres der fælleseuropæiske regler for forbrugeres adgang til en basal betalingskonto, som

skal fremme flere forbrugeres deltagelse på det indre marked. Direktivet skal være gennemført i

dansk ret senest den 18. september 2016.

Lovforslagets hovedformål er at øge forbrugerbeskyttelsen ved at give forbrugerne en række nye

rettigheder og værktøjer, der skal forbedre forbrugernes valgmuligheder og generelt gøre det nem-

mere at forholde sig aktivt til valg af pengeinstitut. Derudover er det hensigten, at lovforslaget skal

bidrage til mere konkurrence på detailbankmarkedet ved bl.a. at styrke sammenligneligheden af

gebyrer i forbindelse med betalingskonti.

Med lovforslaget sikres mere gennemsigtighed og åbenhed omkring gebyrer tilknyttet en basal beta-

lingskonti ved bl.a. at fastsætte krav om, at forbrugerne samtidig med indgåelsen af en aftale om en

betalingskonto får krav på et gebyroplysningsdokument, der indeholder en liste over repræsentative

tjenesteydelser tilknyttet en betalingskonto og gebyrstørrelsen for hver af disse, ligesom forbrugerne

får krav på en årlig gebyropgørelse. Lovforslaget vil derfor supplere de gældende regler om oplys-

ninger om gebyrer i bekendtgørelse nr. 2010 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om

priser m.v. i pengeinstitutter, der forpligter pengeinstitutterne til at oplyse om samtlige gebyrer, som

et pengeinstitut opkræver.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Forbrugernes mulighed for at skifte pengeinstitut vil blive nemmere, da der med lovforslaget ind-

sættes nye regler om forbrugernes adgang til at flytte en betalingskonto eller betalingsordre mellem

to betalingstjenesteudbydere i Danmark. Disse regler vil sikre, at der højest må anvendes 12 ar-

bejdsdage til at gennemføre flytningen, og at forbrugeren får ret til erstatning, hvis reglerne ikke

følges og derfor lider et økonomisk tab.

Endvidere vil der blive indført regler om adgang til en basal betalingskonto. Reglerne skal sikre, at

alle forbrugere får adgang til de bankydelser, som er nødvendige i dagens samfund, på linje med

adgangen til el, gas og vand. Dette gælder også forbrugere, som det ikke umiddelbart er økonomisk

attraktivt at tilbyde en sådan konto. En basal betalingskonto skal gøre det muligt for forbrugerne at

hæve og indsætte penge, overføre penge, få tilknyttet et betalingskort, gennemføre direkte debite-

ringer og få adgang til netbank. Forbrugeren vil derfor kunne anvende sin basale betalingskonto

som NEM-konto, det vil sige den konto, som det offentlige bruger til at udbetale penge på. Et pen-

geinstitut vil også få mulighed for at tilbyde en basal betalingskonto mod opkrævning af et rimeligt

gebyr.

Forslaget om en basal betalingskonto supplerer kravet om adgang til en basal indlånskonto i hen-

hold til bekendtgørelse nr. xxx af xxx om god skik for finansielle virksomheder, der indeholder fær-

re funktioner end en basal betalingskonto. Reglerne blev gennemført på baggrund af anbefalingerne

fra Rapport om adgang til indlånskonto på fair og rimelige vilkår fra oktober 2014, der blev udar-

bejdet af en arbejdsgruppe under Finanstilsynet. I arbejdsgruppen deltog Finansrådet, Erhvervs- og

Vækstministeriet, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og Nets. En basal

indlånskonto skal tilbydes vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året.

Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med loven. Hermed vil Finanstilsynet eksempelvis

kunne påbyde et pengeinstitut at nedsætte et gebyr, som er opkrævet for at oprette en basal beta-

lingskonto. Finanstilsynet vil derimod ikke få mulighed for at pålægge pengeinstituttet at tilbagebe-

tale gebyrer, som ikke er rimelige. Finanstilsynet vil dog have mulighed for at underrette Forbru-

gerombudsmanden herom, der med lovforslaget vil få mulighed for at anlægge sag om tilbagesøg-

ning af det uretmæssigt opkrævede beløb.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti

2.1.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke regler om, at en udbyder af betalingskonti skal udlevere et gebyroplysnings-

dokument med repræsentative tjenesteydelser tilknyttet kontoen og de tilhørende gebyrer senest

samtidig med, at der indgås en aftale om en betalingskonto. Det følger dog af § 48, stk. 1, i lov om

betalingstjenester og elektroniske penge, at en rammeaftale om gennemførelse af betalingstjenester,

jf. § 47 i loven, skal indeholde oplysninger om gebyrer, renter og vekselkurser.

Det følger endvidere af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010, om information til

forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter, at pengeinstitutter skal oplyse om størrelsen på samtli-

ge egne gebyrer, som instituttet opkræver. Oplysningerne skal gives i pengeinstituttets forretnings-

lokale ved skiltning eller på anden tilsvarende tydelig måde og på instituttets eventuelle hjemme-

side, jf. § 2, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Spørgsmålet om en årlig gebyropgørelse er ikke lovreguleret. Finansrådet har imidlertid ved direk-

tionsskrivelse af 14. februar 2005 henstillet til deres medlemsvirksomheder, at der årligt udarbejdes

gebyropgørelser, så kunderne kan danne sig et overblik over gebyrer, der er opkrævet det foregåen-

de år.

2.1.2. Ministeriets overvejelser

For at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed omkring de mest udbredte gebyrer for beta-

lingskonti gennemfører lovforslaget betalingskontodirektivets regler om en betalingstjenesteudby-

ders pligt til udlevering et gebyroplysningsdokument i forbindelse med indgåelse af aftale om en

betalingskonto samt direktivets regler om udlevering af en gebyropgørelse mindst en gang årligt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget bliver der indført regler om, at en betalingstjenesteudbyder senest samtidig med,

at en aftale om en betalingskonto indgås, skal udlevere et gebyroplysningsdokument til forbrugeren

i papirform eller på et andet varigt medium. Gebyroplysningsdokumentet skal i henhold til forslaget

indeholde samtlige af de repræsentative tjenesteydelser, der er knyttet til en betalingskonto.

Med repræsentative tjenesteydelser forstås tjenesteydelser, som normalt vil være tilknyttet en beta-

lingskonto i henhold til en liste, som det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at udarbej-

de, herunder betegnelser og definitioner på disse. Listen vil indeholde 10 til 20 tjenesteydelser, der

normalt er tilknyttet en betalingskonto mod betaling af et gebyr, og som udbydes af mindst en beta-

lingstjenesteudbyder i Danmark.

Denne liste vil blive revideret, når EU-Kommissionen med hjemmel i direktivet har udarbejdet en

liste med standardiseret EU-terminologi for tjenesteydelser, der er fælles for mindst et flertal af

medlemslandene. Den harmoniserede liste vil blive udarbejdet på baggrund af lister fra medlems-

landene. Ved denne revision vil terminologi for tjenester, der er omfattet af den harmoniserede liste,

blive erstattet med terminologien fra den standardiserede liste. Den endelige liste vil derfor bestå af

terminologi for tjenester, der kun anvendes i Danmark samt tjenester, der både anvendes i Danmark

og i et flertal af medlemslande.

I henhold til forslaget skal en betalingstjenesteudbyder ud for hver af de i gebyroplysningsdoku-

mentet angivne repræsentative tjenesteydelser anføre gebyrets størrelse. Hvis en af de repræsentati-

ve tjenesteydelser ikke udbydes, bør dette angives ved at markere tjenesteydelsen med »tilbydes

ikke« eller »ikke relevant«. Gebyroplysningsdokumentet skal have titlen »gebyroplysningsdoku-

ment« og have påført det fælles symbol herfor.

Derudover indføres der krav om, at en betalingstjenesteudbyder mindst en gang om året vederlags-

frit skal udlevere en gebyropgørelse til forbrugeren, der omfatter samtlige påløbne gebyrer og rente-

satser for tjenesteydelser, der er knyttet til en betalingskonto. For repræsentative tjenesteydelser skal

betegnelserne herfor anvendes.

Det fremgår endvidere af forslaget, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte præsentationsfor-

matet for gebyroplysningsdokumentet og gebyropgørelsen og det fælles symbol for disse. Det be-

mærkes, at EU-Kommissionen har hjemmel til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske stan-

darder for præsentationsformatet for gebyroplysningsdokumentet og det fælles symbol herfor. Fi-

nanstilsynet vil kun udnytte sin hjemmel, hvis disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder

ikke er umiddelbare anvendelige i dansk ret.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

2.2. Flytning af betalingskonti og betalingsordrer

2.2.1. Gældende ret

Lovgivningen i dag indeholder hverken regler om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer

inden for Danmark eller åbning af betalingskonti på tværs af landegrænser inden for Den Europæi-

ske Union.

For så vidt angår flytning af betalingskonti inden for Danmark har Finansrådet og dets medlemmer

tilsluttet sig European Banking Industry Committee’s (EBIC) fælles principper for flytning af konti.

Disse principper fastsætter forpligtelser for henholdsvis kundens tidligere og nye pengeinstitut i

forbindelse med en flytning af en konto. I forbindelse med en flytning skal det tidligere pengeinsti-

tut senest 7 bankdage efter at have modtaget en anmodning fra det nye pengeinstitut udlevere alle

oplysninger om stående ordrer om betalingsoverførsler og direkte debiteringstilladelser vedrørende

den gamle konto. Det nye pengeinstitut skal inden 7 bankdage genetablere stående ordrer, bank-

overførsler og direkte debiteringer, som pengeinstituttet har modtaget fra det tidligere pengeinstitut.

Pengeinstitutterne har gennemført reglerne således, at disse omfatter alle indlånskonti og ikke kun

anfordringskonti.

De danske pengeinstitutter har siden april 2014 brugt en fælles løsning for digital overførsel af en-

gagementer, som betegnes e-engagement, for at effektivisere overførslen af kunders engagementer

mellem pengeinstitutterne. E-engagement er både for kunder, som er forbrugere og for virksomhe-

der.

Løsningen dækker stort set alle flytninger. Med e-engagement kan der ske overførsel af hele eller

dele af kundens engagement, det vil sige, at indlånskonti, kreditter, pensionskonti m.v. kan flyttes

samlet eller separat. Er der derimod tale om at flytning af betalingsordrer, eksempelvis fire BS-

aftaler, vil dette typisk skulle ske uden om e-engagement.

2.2.2. Ministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører betalingskontodirektivets regler om flytning af betalingskonti eller beta-

lingsordrer mellem udbydere inden for samme medlemsland og direktivets regler om åbning af be-

talingskonti på tværs af landegrænser.

I forhold til flytning af betalingskonti eller betalingsordrer mellem udbydere af betalingstjenester

inden for samme medlemsland indeholder direktivet en detaljeret regulering heraf, hvordan flytning

af betalingskonti eller betalingsordrer mellem udbydere af betalingstjenester inden for samme med-

lemsland skal gennemføres. For at gøre det så let som muligt for en forbruger at flytte en betalings-

konto eller betalingsordre foreskriver direktivet, at det er den modtagende betalingstjenesteudbyder,

der med samtykke fra forbrugeren har ansvaret for at iværksætte flytningen. En flytning skal i hen-

hold til direktivet være gennemført inden for 12 arbejdsdage.

Direktivet foreskriver, at medlemslandene har mulighed for at fastsætte eller opretholde alternative

foranstaltninger til gennemførelse af flytning af betalingskonti eller betalingsordrer. For at fastsætte

eller opretholde alternative foranstaltninger for flytning stiller direktivet som krav, at disse klart skal

være i forbrugerens interesse, ikke må medføre en ekstra byrde for forbrugeren, og at flytningen kan

gennemføres inden for den samme tidsramme, som følger af direktivet, dvs. 12 arbejdsdage.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

2.2.3. Den foreslående ordning

Med lovforslaget indføres der en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at gennemføre direk-

tivets regulering af flytning af betalingskonti eller betalingsordrer mellem udbydere af betalingstje-

nester inden for samme medlemsland. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at gennemføre direkti-

vets bestemmelser herom.

Det forudsættes, at der ved gennemførelsen af disse regler vil kunne ske afvigelser fra direktivets

bestemmelse, i det omfang dette er muligt inden for den adgang, der er efter direktivet til at fastsæt-

te eller opretholde alternative foranstaltninger til gennemførelse af flytning af betalingskonti eller

betalingsordrer. Afvigelserne vil derfor kun blive gennemført, såfremt disse klart er i forbrugerens

interesse, ikke medfører nogen form for ekstra byrde for forbrugeren, og at flytningen fortsat kan

gennemføres inden for den samme tidsramme på maksimalt 12 arbejdsdage. Herved tilstræbes det,

at det i videst mulig omfang er muligt at opretholde de eksisterende systemer i Danmark for flytning

af betalingskonti samtidig med, at hensynet til forbrugerne varetages.

Lovforslagets adgang for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om flytning af beta-

lingskonti eller betalingsordrer indeholder også mulighed for, i overensstemmelse med direktivet, at

fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyrer for en sådan ydelse. Gebyrer skal bl.a. være

rimelige og modsvare de faktiske omkostninger. Ligeledes vil der være adgang til at fastsætte regler

om, hvilke oplysninger en udbyder af betalingstjenester skal stille til rådighed for forbrugerne i for-

bindelse med gennemførelsen af en flytning.

Ønsker en forbruger at flytte sin betalingskonto til en betalingstjenesteudbyder, der er etableret i et

andet land inden for et EU/EØS-land, og som ikke har en filial i Danmark, finder de ovenfor nævnte

regler om flytning ikke anvendelse. I stedet foreslås det, at den overførende udbyder af betalingstje-

nester, skal udlevere en række oplysninger om forbrugerens konto i Danmark, hvorefter forbrugeren

kan udlevere disse oplysninger til den modtagende betalingstjenesteudbyder. Den modtagende beta-

lingstjenesteudbyder kan herefter etablere de betalingsordrer, der skal være tilknyttet den nye konto.

2.3. Basal Betalingskonto

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 21 i bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september 2015 om god skik for finansielle virk-

somheder, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en

basal indlånskonto. En saglig begrundelse kan eksempelvis foreligge, hvis kunden optræder anstø-

deligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan der-

imod ikke afvise at oprette en basal indlånskonto med den begrundelse, at kunden er registreret i

RKI.

En basal indlånskonto omfatter adgang til at indsætte og hæve kontanter, foretage betalinger med et

debetkort med saldokontrol og modtage indgående kredittransaktioner. Der er ikke pligt til at knytte

kreditfaciliteter eller andre ydelser til indlånskontoen som f.eks. netbank og adgang til direkte debi-

tering (betalingsservice). Der må højest opkræves et gebyr på 180 kr. om året for en basal indlåns-

konto.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

Lovforslaget gennemfører direktivets bestemmelser om forbrugernes adgang til en basal betalings-

konto, der har til hensigt at sikre, at alle forbrugere for adgang til en konto, hvorpå de kan hæve og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

indsætte penge, overføre penge, få tilknyttet et betalingskort, gennemføre direkte debiteringer og få

adgang til netbank.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en forbruger får ret til at åbne en basal betalingskonto i danske kroner hos et penge-

institut. En basal betalingskonto skal i henhold til lovforslaget omfatte en række tjenesteydelser i

det omfang funktionerne i forvejen udbydes af et pengeinstitut til forbrugere, som har andre beta-

lingskonti i instituttet end en basal betalingskonto. Tjenesteydelserne skal bestå i muligheden for at

kunne åbne og lukke en betalingskonto, indsætte midler på kontoen og muligheden for at hæve kon-

tanter inden for et EU/EØS-land ved skranken eller via pengeautomater inden for og uden for insti-

tuttets åbningstider.

Derudover skal en forbruger i medfør af forslaget have mulighed for inden for et EU/EØS-land at

foretage direkte debiteringer, betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalin-

ger, samt mulighed for kredittransaktioner såsom stående ordrer, ved, hvis de forefindes, terminaler,

henvendelse i pengeinstituttets forretningslokale og via pengeinstituttets onlinefaciliteter. Hvis en

bank har netbanksadgang, skal en forbruger med en basal betalingskonto også have adgang til at

gennemføre betalingstransaktioner gennem netbanken.

Forslaget om en basal betalingskonto giver kun en forbruger ret til at oprette én konto i ét pengein-

stitut, som gør det muligt at anvende de ovenfor nævnte tjenesteydelser. Et pengeinstitut er derfor

ikke forpligtet til at oprette to konti efter denne bestemmelse, ligesom instituttet heller ikke er for-

pligtet til at oprette en basal betalingskonto, hvis forbrugeren i forvejen har oprettet en sådan konto i

et andet pengeinstitut. Derimod vil en forbruger efter bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september

2015 om god skik for finansielle virksomheder have krav på en basal indlånskonto, der har færre

funktioner end en basal betalingskonto. Der er derfor ikke noget til hinder for, at forbrugeren både

opretter en basal betalingskonto og en basal indlånskonto.

Alle med lovligt ophold i Den Europæiske Union har i henhold til forslaget ret til en basal beta-

lingskonto. Et pengeinstitut kan dog afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis forbrugeren ikke

kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto, forbrugeren allerede har en betalings-

konto i Danmark, der gør det muligt at anvende de samme tjenesteydelser, som er tilknyttet en basal

betalingskonto, eller forbrugeren har udøvet strafbare handlinger mod pengeinstituttet. Der vil ek-

sempelvis foreligge en reel interesse for en forbruger med bopæl uden for Danmark, hvis vedkom-

mende planlægger at flytte til landet eller ejer fast ejendom i landet. Da der er tale om en undtagel-

sesadgang, skal denne fortolkes restriktivt, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en forbruger har en reel

interesse i at åbne en konto her i landet. Forbrugere med fast ophold her i landet vil altid have en

reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.

Lovforslaget indeholder endvidere en regulering af prisen for en basal betalingskonto. I henhold til

direktivet skal en basal betalingskonto tilbydes vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Ved fast-

sættelsen af et rimeligt gebyr, foreskriver direktivet, at der som minimum skal tages hensyn til de

nationale indkomstniveauer og pengeinstitutternes gennemsnitligt opkrævede gebyrer for tjeneste-

ydelser i forbindelse med betalingskonti.

Ud over de i direktivet nævnte minimumshensyn foreslås det, at der yderligere skal tages hensyn til

et pengeinstituts omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto. Ved

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

begrebet omkostninger forstås pengeinstituttets samlede omkostninger, dvs. både direkte og indirek-

te omkostninger der kan henføres til at udbyde en basal betalingskonto.

Kriterierne i lovforslaget medfører tilsammen, at begrebet rimeligt gebyr er dynamisk og til enhver

tid skal afspejle den økonomiske situation i Danmark, herunder lønniveauet. Opregningen af kriteri-

er er udtømmende, og et pengeinstitut kan derfor ikke vælge at fastlægge gebyrer individuelt på

baggrund af en kreditvurdering af den enkelte kunde. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at

gebyret for en basal betalingskonto kan differentieres i forhold til et pengeinstituts kundeprogram-

mer, så længe gebyret er rimeligt. Finanstilsynet fører tilsyn med, at gebyrerne er rimelige.

2.4. Tilsyn

Det foreslås med lovforslaget, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med overholdelse af loven.

Finanstilsynets behandling af spørgsmål om overtrædelse af lovforslagets regler vil ofte opstå på

baggrund af en klage. Finanstilsynet kan også behandle et spørgsmål af egen drift eller efter an-

modning herom fra sin bestyrelse eller fra Forbrugerombudsmanden, som har mulighed for at gøre

Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager og mere generelle forhold, som Forbrugerombuds-

manden finder, er urimelige i forhold til forbrugerne. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle

alle sager på forbrugerområdet, som Finanstilsynet får forelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker

en afgørelse af en konkret formueretlig tvist, skal som hidtil afgøres af de private finansielle anke-

nævn. En forbruger kan tillige indbringe sagen for domstolene.

Finanstilsynet vil som led i sit tilsyn påse, om et gebyr for en basal betalingskonto er i overens-

stemmelse med loven. Hvis et gebyr ikke er rimeligt, vil Finanstilsynet kunne påbyde pengeinstitut-

tet at nedsætte gebyret. Finanstilsynet vil derimod ikke kunne påbyde pengeinstituttet at tilbagebeta-

le gebyrer, der ikke er rimelige. I denne situation vil Finanstilsynet underrette Forbrugerombuds-

manden, som herefter har mulighed for at anlægge sag om tilbagesøgning af det uretmæssigt op-

krævede beløb.

Svarende til hvad der gælder ifølge den øvrige finansielle lovgivning, foreslås det, at Forbrugerom-

budsmanden med lovforslaget får mulighed for at anlægge en civil sag, hvis en virksomhed ikke

handler i overensstemmelse med loven, herunder en sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-

søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden kan allerede i dag efter mar-

kedsføringsloven anlægge forbudssager mod finansielle virksomheder på de områder, hvor er-

hvervs- og vækstministeren ikke udsteder regler om god skik.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil kræve tilførsel af 1,2 årsværk til Finanstilsynet som følge af den tilsynsforpligtelse,

der følger af loven.

Finanstilsynet skal sikre, at flytning af bankkonti gennemføres inden for de rammer, som fastsættes

med lovforslaget, og at forbrugerne får udleveret et gebyroplysningsdokument senest samtidig med

aftaleindgåelse. Endvidere skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at kravet om adgang til en basal beta-

lingskonto efterleves, herunder om det gebyr, der opkræves, kan anses for at være et rimeligt gebyr

i henhold til de kriterier, som bliver fastsat i loven.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil indeholde en række administrative konsekvenser for de udbydere af betalingstjene-

ster, der er omfattet af lovforslaget. Der findes i Danmark i alt ca. 100 pengeinstitutter. Dette omfat-

ter både pengeinstitutter med tilladelse i Danmark og filialer af udenlandske pengeinstitutter.

De administrative konsekvenser, der følger af lovforslagets bestemmelser, er bl.a. krav om, at beta-

lingstjenesteudbydere skal udlevere et gebyroplysningsdokument forud for indgåelse af en aftale

om en betalingskonto samt en årlig gebyropgørelse. Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at

en udbyder af betalingstjenester i forbindelse med flytning af en konto til udlandet er undergivet en

række forpligtelser, herunder at stille en liste med nærmere angivne oplysninger til rådighed for

forbrugeren. Til sidst er der i lovforslaget krav om, at forbrugere skal have adgang til en basal beta-

lingskonto, der skal omfatte en række tjenesteydelser.

TER har på baggrund af ovennævnte vurderet, at lovforslaget ikke medfører væsentlige administra-

tive byrder for erhvervslivet.

I forhold til de oplysningskrav, som lovforslaget indeholder, vil disse dels medføre en række omstil-

lingsomkostninger i form af it-udvikling, ligesom der løbende vil være omkostninger i forbindelse

med leveringen af de pågældende oplysninger.

Det vurderes ligeledes, at reglerne om, at alle forbrugere skal have adgang til en basal betalingskon-

to, vil kunne have øvrige efterlevelsesomkostninger, fordi de eksisterende systemer for direkte debi-

tering i Danmark (Betalingsservice) ikke gør det muligt at afvise betaling af regninger på under

1000 kr., og fordi der er risiko for, at bankerne ikke vil kunne få godtgjort deres tab hos forbrugeren

som følge af, at disse regninger er blevet betalt uanset den manglende dækning på kontoen. Hvis

dette system opretholdes, medfører det en tabsrisiko for bankerne. Såfremt dette system skal æn-

dres, må det antages at ville medføre anseelige omkostninger til ændring af IT-systemer.

Ovennævnte efterlevelsesomkostninger skønnes dog ikke at ville overstige 10 mio. kr. om året. Ved

denne vurdering er det lagt til grund, at omkostninger til udviklingen af IT-systemer skal fordeles

ud over en længere årrække, fordi der vil være behov for at opdatere IT-systemer efter en årrække.

Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige adfærdsvirkninger eller konsekvenser for væksten eller

øvrige afledte effekter.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har kun positive administrative konsekvenser for borgerne. Det følger således af lov-

forslaget, at forbrugere får adgang til et gebyroplysningsdokument, inden der indgås en aftale om en

betalingskonto. Der skal endvidere årligt udleveres en gebyropgørelse, som er en oversigt over bl.a.

alle påløbne gebyrer gennem det sidste år, for tjenesteydelser tilknyttet en betalingskonto.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om flytning af betalingskonti og betalingsordrer samt reg-

ler, der medfører, at alle forbrugere får adgang til en basal betalingskonto. En basal betalingskonto

skal enten tilbydes vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Loven vil medføre, at alle forbrugere

som udgangspunkt får ret til netbanksadgang, direkte debitering og betalingskort.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/92EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, EU-Tidende 2014, nr.

L 257, side 214.

Overordnet ligger lovforslaget inden for direktivets rammer. I enkelte tilfælde giver direktivet med-

lemsstaterne valgmuligheder ved implementering. I disse tilfælde er der i lovforslaget valgt en im-

plementeringsform, der fra et virksomhedssynspunkt kan opfattes som det mest byrdefulde valg,

som muligvis kan være udtryk for overimplementering.

Efter artikel 16, stk. 1, i direktivet skal alle eller et tilstrækkeligt antal pengeinstitutter tilbyde for-

brugere en basal betalingskonto. Ved udformningen af lovforslaget pålægges alle pengeinstitutter at

udbyde en basal betalingskonto, såfremt de tilbyder betalingskonti til forbrugere. Dette svarer til, at

alle pengeinstitutter i dag er forpligtet til at tilbyde en almindelig indlånskonto. Den foreslåede im-

plementering vil endvidere dele byrden mellem alle pengeinstitutter og sikre, at der altid er et pen-

geinstitut tættest muligt på forbrugeren, der skal tilbyde en basal betalingskonto. Endelig vil imple-

menteringen sikre en konkurrencemæssig ligebehandling mellem pengeinstitutterne. Alternativt

ville der skulle foretages en politisk vurdering af hvilke pengeinstitutter, der skulle tilbyde en basal

betalingskonto.

Artikel 29, stk. 2, litra d, i direktivet gør det muligt at udskyde ikrafttrædelsen af det fælles format

og fælles symbol for den årlige gebyropgørelse i 18 måneder efter ikrafttrædelsen af den af EBA

delegerede retsakt, vedrørende standardiserede EU-terminologier for tjenesteydelser. Der findes i

Danmark en årlig opgørelse af gebyrer i pengeinstitutter, der omfatter bl.a. gebyrer for betalings-

konti. Da denne årlige opgørelse omfatter alle bankgebyrer, vurderes der ikke at være særlige forde-

le ved at udskyde indfasningen af det fælles format og det fælles symbol til indtil 18 måneder efter

ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommune-

Kredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD), Mybanker.dk, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening,

PostDan-marks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers For-

ening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets

Ar-bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Tele-

kom-munikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmesty-

re via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,

Be-skæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Fi-

nansmi-nisteriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevaremini-

steriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Vare-

mærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trans-

port- og Bygningsministeriet, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uden-

rigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre Negative

konsekven-

udgifter

ser/merudgifter

Økonomiske og administrative Ingen

[afventer]

konsekvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Lovforslaget vil have øvrige

erhvervslivet

efterlevelsesomkostninger,

fordi der vil kunne opstå behov

for tilpasninger af IT-systemer

i forbindelse med gennemfø-

relsen af reglerne om adgang

til en basal betalingskonto. Det

vurderes at disse efterlevelses-

omkostninger vil udgøre min-

dre end 10 mio. kr. om året.

Administrative konsekvenser Ingen

Der følger en række admini-

for erhvervslivet

strative konsekvenser af lov-

forslagets bestemmelser. Der

stilles bl.a. krav om udlevering

af et gebyroplysningsdokument

forud for indgåelse af en aftale

om en betalingskonto og en

årlig gebyropgørelse. Lov-

forslaget stiller endvidere krav

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

om, at en udbyder af betalings-

tjenester i forbindelse med

flytning af en konto til udlan-

det stiller en række oplysninger

til rådighed for forbrugeren og

udleverer en begrundelse til

forbrugeren, hvis denne ikke

får adgang til en basal beta-

lingskonto i instituttet eller en

sådan konto opsiges.

TER vurderer, at lovforslaget

ikke medfører væsentlige ad-

ministrative byrder for er-

hvervslivet.

Administrative

for borgerne

konsekvenser Lovforslaget har kun positive Ingen

administrative

konsekvenser

for borgerne. Forbrugere får

adgang til et gebyroplysnings-

dokument, inden der indgås en

aftale om en betalingskonto

samt en årlig gebyropgørelse.

Hertil kommer adgang til flyt-

ning af betalingskonti og beta-

lingsordrer samt adgang til en

basal betalingskonto.

Ingen

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92EU af 23. juli 2014 om

sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale

funktioner.

Overordnet ligger lovforslaget inden for direktivets rammer. I

enkelte tilfælde giver direktivet medlemsstaterne valgmuligheder

ved implementering. I disse tilfælde er der i lovforslaget valgt en

implementeringsform, der fra et virksomhedssynspunkt kan op-

fattes som det mest byrdefulde valg, som muligvis kan være ud-

tryk for overimplementering.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede § 1 gennemfører artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af

23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af beta-

lingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (herefter benævnt betalingskontodi-

rektivet) og angiver lovens anvendelsesområde.

Det følger af det foreslåede

§ 1, stk. 1,

at loven finder anvendelse på udbydere af betalingstjenester,

som tilbyder betalingskonti, hvorpå en forbruger som minimum kan indsætte midler, hæve kontan-

ter og udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand.

For en nærmere definition af begreberne betalingstjenesteudbyder, betalingskonto, forbruger, mid-

ler, betalingstransaktion og kredittransaktion henvises til den foreslåede definitionsbestemmelse i §

Det er kun de betalingstjenesteudbydere, der udbyder betalingskonti, som har samtlige de tre funk-

tioner, der fremgår af stk. 1, som vil være omfattet af loven. Hvis en betalingstjenesteudbyder kun

udbyder konti, hvor kun en eller to af de i stk. 1 nævnte funktioner er mulige, eksempelvis en konto,

hvorpå der kun kan indsættes midler og hæves kontanter, vil betalingstjenesteudbyderen ikke være

omfattet af loven. Tilsvarende gælder for en betalingstjenesteudbyder, der kun udbyder et beta-

lingskort, som eksempelvis et indkøbscenter, der udbyder et kreditkort til betaling for varer og tje-

nester i det pågældende center.

Loven omfatter ikke investeringsbanker, dvs. banker, der primært beskæftiger sig med investeringer

i form af værdipapirhandel og finansiel rådgivning, hvis disse ikke tilbyder betalingskonti, som be-

skrevet i denne bestemmelse.

Af det foreslåede

stk. 2

følger, at lovens kapitel 4, som omhandler pligten til at udbyde basale beta-

lingskonti, alene finder anvendelse på pengeinstitutter. Det er derfor kun betalingstjenesteudbydere

i form af pengeinstitutter, der er forpligtet til at tilbyde en forbruger en basal betalingskonto.

Forslagets

stk. 3

gennemfører muligheden for i artikel 1, stk. 5, i betalingskontodirektivet at undtage

nationalbanker fra direktivets anvendelsesområde. Undtagelsen er begrundet i, at der ikke er adgang

for forbrugere til at oprette konti i Danmarks Nationalbank.

Til § 2

Lovforslagets § 2 gennemfører en række af de definitioner, der findes i artikel 2 i betalingstjeneste-

direktivet, og som anvendes i loven.

Ved forbruger forstås, jf. forslaget til

nr. 1,

enhver fysisk person, der optræder med et formål, der

ligger uden for den pågældendes erhverv. En forbruger, der optræder med et formål i forbindelse

med sit erhverv, er derfor ikke forbruger. Dette kan eksempelvis være en fysisk person, der vil op-

rette en konto med de i forslaget til § 1, stk. 1, nævnte funktioner til brug for sin virksomhed.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Forslaget til

nr. 2

definerer personer med lovligt ophold i Den Europæiske Union, hvormed forstås

en fysisk person, der har ret til at opholde sig i et medlemsland i medfør af EU-retsakter eller natio-

nal lovgivning, herunder personer uden fast adresse og personer der søger om asyl i henhold til Ge-

nèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, protokollen af 31. januar 1967 hertil

og andre relevante internationale traktater. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med den

til enhver tid gældende regulering om ret til ophold i Den Europæiske Union i henhold til både

dansk ret og EU-retten.

Ved en betalingskonto forstås, jf. forslaget til

nr. 3,

en konto oprettet i en eller flere forbrugeres

navne med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner. Begrebet betalingskonto omfatter der-

for ikke konti, der er oprettet med henblik på opsparing. For en nærmere definition af begrebet beta-

lingstransaktion henvises til forslagets definition heraf i § 2, nr. 5.

En betalingstjeneste er i henhold til forslaget til

nr. 4

defineret som forretningsaktiviteter, der er

anført i bilag 1 til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Bilag 1 omfatter syv forskellige

forretningsaktiviteter, der i hovedtræk kan beskrives som 1) placering af kontantbeløb på en beta-

lingskonto, 2) kontanthævninger fra en betalingskonto, 3) gennemførelse af betalingstransaktioner,

4) betalingstransaktioner, der er dækket gennem en kreditfacilitet, 5) udstedelse og indløsning af

betalingstransaktioner, 6) pengeoverførelsesvirksomhed og 7) gennemførelse af betalingstransakti-

oner gennem forskellige former for telekommunikation og it-systemer.

Ved en betalingstransaktion forstås, jf. forslaget til

nr. 5,

en handling, der initieres af en betaler eller

en betalingsmodtager med henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til even-

tuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren. Handlinger, der initie-

res af en betaler, omfatter eksempelvis kredittransaktioner, jf. forslaget til § 2, nr. 13, mens handlin-

ger, der initieres af betalingsmodtager, f.eks. omfatter direkte debiteringer, jf. forslaget til § 2, nr.

12.

Med forslaget til

nr. 6

forstås ved tjenesteydelser, der er knyttet til en betalingskonto, alle tjeneste-

ydelser der er knyttet til åbningen, driften eller lukningen af en betalingskonto, herunder betalings-

tjenester og betalingstransaktioner, jf. § 4, nr. 7, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge

samt kassekreditter og overtræk. § 4, nr. 7, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge nævner

betalingstransaktioner baseret på papirbaserede rejsechecks, papirveksler, papirbaserede værdiku-

poner eller postanvisninger. For en definition af begreberne betalingstjeneste og betalingstransakti-

on henvises til bemærkningerne til henholdsvis § 2, nr. 4 og 5, i nærværende lovforslag.

Forslaget til

nr. 7

definerer begrebet repræsentative tjenesteydelser, hvormed forstås tjenesteydel-

ser, som normalt vil være tilknyttet en betalingskonto, i henhold til den af Finanstilsynets udarbej-

dede liste, jf. forslaget til § 6, stk. 1.

Med forslaget til § 6, stk. 1, får Finanstilsynet beføjelse til at fastsætte nærmere regler om indholdet

af listen over repræsentative tjenesteydelser, dvs. tjenesteydelser som normalt vil være tilknyttet til

en betalingskonto. Med den foreslåede hjemmel, får Finanstilsynet ligeledes bemyndigelse til at

fastsætte betegnelserne og definitionerne for de repræsentative tjenesteydelser, jf. nærmere herom

bemærkningerne til § 6, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Ved en betalingstjenesteudbyder forstås, jf. forslaget til

nr. 8,

en betalingstjenesteudbyder, som de-

fineret i § 6, nr. 17, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Dette begreb omfatter derfor

selskaber, der er nævnt i § 2, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, eksempelvis

pengeinstitutter, samt juridiske og fysiske personer med begrænset tilladelse, jf. § 38 i den nævnte

lov, der udbyder betalingstjenester.

Med forslaget til

nr. 9

forstås ved begrebet betalingsinstrument, et betalingsinstrument som define-

ret i § 6, nr. 9, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Lov om betalingstjenester og elek-

troniske penge definerer et betalingsinstrument, som enhver form for personligt instrument eller sæt

af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugeren

benytter til at iværksætte en betalingsordre. Ved et personligt instrument forstås eksempelvis et hæ-

ve- eller betalingskort. Et sæt af procedurer kan eksempelvis være betalinger, der gennemføres via

mobile betalingsplatforme.

Ved en betalingsordre forstås, jf. forslaget til

nr. 10,

enhver instruktion fra en betaler eller beta-

lingsmodtager til en betalingstjenesteudbyder om at gennemføre en betalingstransaktion. For en

nærmere definition af begrebet betalingstransaktion henvises til forslagets § 2, nr. 5.

Ved varigt medium forstås, jf. forslaget til

nr. 11,

ethvert middel, der gør det muligt for en forbruger

at lagre information, der er rettet personligt til den pågældende på en måde, der tillader fremtidig

søgning i en periode afpasset efter informationsformålet, og som giver mulighed for uændret gengi-

velse af den lagrede information.

Definitionen svarer til den sædvanlige definition af et varigt medium, som bl.a. fremgår af § 3, nr.

5, i forbrugeraftaleloven, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af

25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Et varigt medium kan eksempelvis være papir, USB-

nøgler, cd-rom’er, dvd’er, memory cards eller harddiske på computere og e-mail.

I forhold til SMS-beskeder og hjemmesider beror det på en konkret vurdering, om betingelserne i

definitionen af et varigt medium er opfyldt. For så vidt angår SMS-beskeder antages det, at stort set

alle de mobiltelefoner, der sælges i Danmark, har så høj en lagringskapacitet, at modtagelse af en

SMS/MMS-besked på en sådan telefon som udgangspunkt kan betragtes som modtaget på et varigt

medium. Derimod vil hjemmesider som udgangspunkt ikke kunne anses for et varigt medium. Dette

skyldes, at en hjemmeside typisk bliver løbende opdateret og ændret således, at der ikke er sikker-

hed for, at forbrugeren kan reproducere de modtagne oplysninger.

Oplysninger, der lagres i en netbank, vil kunne anses for at udgøre et varigt medium, hvis netban-

ken i øvrigt opfylder kravene til definitionen på et varigt medium.

I takt med den teknologiske udvikling vil der være mulighed for, at nye tekniske indretninger falder

ind under begrebet varigt medium.

Ved direkte debitering forstås, jf. forslaget til

nr. 12,

en national eller grænseoverskridende beta-

lingstjeneste til debitering af en betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af

samtykke fra betaleren har initieret en betalingstransaktion. Bestemmelsen omfatter derfor beta-

lingstransaktioner, hvor det er betalingsmodtageren, der iværksætter betalingstransaktionen typisk i

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

forbindelse med betaling af løbende ydelser som eksempelvis vand, varme, telefoni og afdrag på

lån.

Ved kredittransaktioner forstås, jf.

nr. 13,

en national eller grænseoverskridende betalingstjeneste

med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto med en betalingstransaktion eller

en række betalingstransaktioner fra en betalers betalingskonto foretaget af den betalingstjenesteud-

byder, der forvalter betalerens betalingskonto, på grundlag af en instruks fra betaleren. En kredit-

transaktion omfatter modsat definitionen af direkte debitering, jf. forslaget til nr. 12, enkelte konto

til konto overførsler, der iværksættes af betaleren f.eks. gennem brug af netbank eller ved henven-

delse ved kassen i et pengeinstitut.

Med forslaget til

nr. 14

forstås ved stående ordre en instruks fra betaleren til den betalingstjeneste-

udbyder, der forvalter betalerens betalingskonto, om med regelmæssige mellemrum eller på forud-

bestemte datoer at udføre kredittransaktioner. Der foreligger eksempelvis en stående ordre, hvis en

betaler anmoder sit pengeinstitut om løbende at overføre et fast beløb i husleje til sin udlejer. Hvis

betalingen af husleje iværksættes af udlejeren på grundlag af samtykke fra betaleren, vil der i stedet

foreligge en direkte debitering, jf. nærmere herom i bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 12. For

en definition af begrebet kredittransaktion henvises til forslagets § 2, nr. 13.

Med forslaget til

nr. 15

forstås ved rammeaftale en aftale om betalingstjenester, der regulerer den

fremtidige udførelse af individuelle og successive betalingstransaktioner, og som kan indeholde

forpligtelser og betingelser for oprettelse af en betalingskonto. Parterne i en rammeaftale vil være

en forbruger og forbrugerens udbyder af en betalingstjeneste, der typisk vil være et pengeinstitut.

Aftalen vil eksempelvis kunne regulere brugen af et betalingsinstrument, eksempelvis et betalings-

kort, eller betingelserne for gennemførelse af direkte debiteringer, jf. forslaget til § 2, nr. 12.

Til § 3

For at gøre det muligt for forbrugere at sammenligne de gebyrer, som betalingstjenesteudbydere

opkræver for tjenester, der normalt er tilknyttet en betalingskonto, indeholder forslaget til § 3 bl.a.

krav om, at en betalingstjenesteudbyder skal udarbejde et gebyroplysningsdokument. Forslaget

gennemfører artikel 4 i betalingskontodirektivet.

I henhold til forslaget til

stk. 1

skal en betalingstjenesteudbyder udlevere et gebyroplysningsdoku-

ment til forbrugeren senest samtidig med indgåelse af aftalen om en betalingskonto. Gebyroplys-

ningsdokumentet skal, jf. forslaget til

stk. 1, 1. pkt.,

udstedes til forbrugeren i papirform eller på et

andet varigt medium. I medfør af forslaget til

stk. 1, 2. pkt.,

skal gebyroplysningsdokumentet inde-

holde samtlige af de repræsentative tjenesteydelser fra listen, som Finanstilsynet får hjemmel til at

udarbejde, jf. forslaget til § 6, stk. 1. Endvidere fremgår det af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at for de

repræsentative tjenesteydelser i gebyroplysningsdokumentet, som udbydes af betalingstjeneudbyde-

ren, skal størrelsen på gebyret for tjenesteydelsen ligeledes fremgå.

Det foreslåede stk. 1 ændrer ikke ved den forpligtelse, der gælder for betalingstjenesteudbydere, jf.

§ 48, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, til at give oplysninger om ge-

byrer, renter og vekselkurser i den rammeaftale, som skal indgås i forbindelse med en aftale om

betalingstjenester. Tilsvarende medfører det foreslåede stk. 1 heller ikke ændringer i de oplysnings-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

forpligtelser, der skal gives forud for indgåelsen af en kreditaftale i henhold til § 7 a og b i kreditaf-

taleloven.

Det følger af det foreslåede

stk. 1, 3. pkt.,

at en betalingstjenesteudbyder skal udarbejde en ordfor-

klaring vedrørende de repræsentative tjenesteydelser, der fremgår af gebyroplysningsdokumentet.

Ordforklaringen skal gøre det muligt for den enkelte forbruger at få uddybet og forklaret betegnel-

serne på tjenesteydelserne. Ordforklaringen skal være let forståelig i den forstand, at læsning af do-

kumentet ikke skal forudsætte særlig kendskab til området. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at

branchen i fællesskab udarbejder en ordforklaring.

I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Det følger af forslaget til strafbestemmelsen i § 25, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juri-

diske personer) strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 4. juli

2014. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-

ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til

den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for betalingstjene-

steudbyderen, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-

knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rej-

ses tiltale mod virksomheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombine-

res med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af

disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke

er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, består i manglende udlevering af et gebyroplysningsdokument senest

samtidig med, at der indgås aftale om en betalingskonto. Strafsubjektet for overtrædelse af bestem-

melsen er som udgangspunkt den betalingstjenesteudbyder, der er forpligtet til at give oplysninger-

ne.

Det fremgår af forslaget til

stk. 2, 1. pkt.,

at hvis en betalingstjenesteudbyder som en del af en sam-

let pakke tilbyder en eller flere af de repræsentative tjenesteydelser, som eksempelvis et kundepro-

gram, skal gebyret for hele pakken fremgå af gebyroplysningsdokumentet. Gebyroplysningsdoku-

mentet skal endvidere indeholde oplysninger om de tjenesteydelser, der er omfattet af pakken, an-

tallet heraf og gebyret for hver enkelt tjenesteydelse. I medfør af forslaget til

stk. 2, 2. pkt.,

skal ge-

byrer for tjenesteydelser, som ikke er omfattet af pakken ligeledes fremgå af gebyroplysningsdo-

kumentet. Hvordan oplysningerne nærmere skal fremgå af dokumentet, får Finanstilsynet hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om i medfør af forslaget til § 3, stk. 4.

I medfør af forslaget til

stk. 3, 1. pkt.,

skal en betalingstjenesteudbyder til enhver tid stille gebyrop-

lysningsdokumentet og en dertil hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne på en let tilgæn-

gelig måde i udbyderens forretningslokale, hvortil forbrugere har adgang, og på udbyderens eventu-

elle hjemmeside. En betalingstjenesteudbyder skal endvidere, jf. forslaget til

stk. 3, 2. pkt.,

på for-

brugerens anmodning vederlagsfrit udlevere gebyroplysningsdokumentet med ordforklaringen på

papir eller andet varigt medium.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Høring af forslag til lov om betalingskonti, fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., supplerer derfor kravet i stk. 1 om, at en betalingstjenesteudbyder se-

nest samtidig med indgåelse af aftale om en betalingskonto, skal udlevere gebyroplysningsdoku-

mentet til forbrugeren. Stk. 3 sikrer, at forbrugeren efter indgåelse af aftale om en betalingskonto

efterfølgende har adgang til gebyroplysningsdokumentet på betalingstjenesteudbyderens hjemme-

side eller forretningslokale, og på anmodning kan få det udleveret på papir eller andet varigt medi-

um.

I modsætning til gebyroplysningsdokumentet er betalingstjenesteudbyderen kun forpligtet til at stil-

le ordforklaringen til rådighed for forbrugeren efter stk. 3. Det vil sige, at ordforklaringen ikke skal

udleveres sammen med gebyroplysningsdokumentet ved indgåelse af en aftale om en betalingskon-

to. Ordforklaringen skal derimod være tilgængelig på udbyderens eventuelle hjemmeside og på be-

talingstjenesteudbyderens forretningssted samt udleveres på forbrugerens anmodning.

I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 3, stk. 3, straffes med bøde.