ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 223: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler (Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån), fra justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 223
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Formueretskontoret

Michelle Grambo Redden

2015-7003-0029

1903624

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler

(Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om

kortfristede forbrugslån)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. februar 2016 til den 10.

marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Copenhagen

Business

School,

Juridisk

Institut,

Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Detail Kreditråd, Danske

Advokater,

Dansk

Erhverv,

Dansk

Industri,

Dansk

Inkassobrancheforening, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerklagenævnet, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH), Forsikring & Pension, KL, Københavns

Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsorganisationen i Danmark,

Liberale Erhvervs Råd, Pengeinstitutankenævnet, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,

Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk

Institut, og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 223: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler (Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån), fra justitsministeren

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, DI Handel, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk og Rigsadvokaten.

Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har Kirk Advokater og

4finance afgivet høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre

Landsret,

Vestre

Landsret,

byretterne,

Dansk

Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Domstolsstyrelsen, Finansrådet

Rigsadvokaten

har ikke

bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv

er enig med regeringen i, at forbrugerne bør beskyttes

mod uigennemskuelige lånetilbud. Dansk Erhverv er også enig i, at det i

den forbindelse kan være relevant at kigge på de såkaldte sms-lån.

Problemet med manglende information løses dog ikke ved indførelsen af

en obligatorisk betænkningsperiode, men ved at sætte fokus på at udnytte

de eksisterende regelsæt og sanktionsmuligheder i forhold til kreditgivere,

der ikke overholder reglerne.

DI Handel

er enig i, at gennemsigtighed er vigtigt og en forudsætning for

at have aktive forbrugere, der tager ansvar for de aftaler, de indgår. Derfor

finder DI Handel det problematisk, hvis man som forbruger ikke har

mulighed for at orientere sig grundigt i de tilgængelige tilbud. Det er

imidlertid ikke DI Handels opfattelse, at det er et problem i dag. DI Handel

er principielt stærkt bekymret for introduktionen af en obligatorisk

betænkningsperiode ved indgåelse af en aftale og kan derfor ikke bakke op

om forslaget. DI Handel mener, at man bør overveje andre, mere

proportionale tiltag end et indgreb i aftalefriheden.

Dansk Kredit Råd

4finance

har anført, at bestemmelsen vil regulere

en promille af det samlede udlånsmarked af finansielle produkter og finder

det ikke rimeligt, at detailregulere en meget begrænset låneform til

låntagere med særligt behov.

4finance

har endvidere anført, at det er i forbrugernes interesse, at der er et

bredt udsnit af valgmuligheder i relation til lån. Kortfristede forbrugslån er

et nyttigt alternativ til andre lånemuligheder på markedet, f.eks.

almindelige forbrugslån, kassekredit, varelån mv. Det kortfristede

forbrugslåns styrke er, at det er nemt at forstå, kan tages hurtigt og nemt og

er konkurrencedygtigt bl.a. i kraft af den korte tilbagebetalingstid. Derfor

finder 4finance det ikke til forbrugerens fordel at reducere mængden af

lånetilbud ved at mindske adgangen til et hurtigt optag af lån, hvilket vil

være konsekvensen af den obligatoriske betænkningsperiode.

Finans og Leasing

har forståelse for den bekymring for forbrugerne, som

er baggrunden for lovforslaget, men er ikke overbevist om, at en

betænkningsperiode er løsningen. Finans og Leasing henviser i den

forbindelse til, at Finanstilsynet i sit høringssvar til den rapport, som

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i maj 2015, bl.a. anførte, at

tilsynet ikke umiddelbart kunne se, at en 48 timers betænkningsperiode vil

kunne afhjælpe overgældssætning.

Dansk Kredit Råd

Finans og Leasing

anfører, at den obligatoriske

betænkningsperiode vil være en helt ny figur i dansk ret, som vil gribe

fundamentalt ind i princippet om den fri aftaleret. Reglen vil være

beskyttelsespræceptiv og gælde uden undtagelse for alle forbrugere, selv

de som fuldt oplyst ønsker at få lånet udbetalt snarest muligt inden udløbet

af de 48 timer.

Forbrugerrådet Tænk

hilser lovforslaget velkommen og bemærker, at

kortfristede forbrugslån er et stort og stigende problem for mange

danskere, der kommer i overgældssætning. Det er samtidig Forbrugerrådet

Tænks vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra 2015

meget klart påviser en række åbenlyse problemer på markedet for kviklån.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. kan dokumentere, at

tilbagebetalingsfristen overskrides med 30 dage eller mere for over 25 pct.

af de oprettede lån, at 18 pct. af de oprettede lån sendes til inkasso, at

omkring en tredjedel af udbydernes omsætning hentes på låneforlængelser

og afdragsordninger, og når mere end 40 pct. af låntagerne efterfølgende

fortryder, at de har optaget lånet – så peger det alt sammen i retning af et

dysfunktionelt lånemarked til skade for forbrugeren.

Justitsministeriet er principielt enig i, at det er vigtigt at bevare den frihed

til at indgå aftaler, som er grundlæggende i dansk ret. Når de to

aftaleparter ikke er jævnbyrdige, som f.eks. ved aftaler mellem en

forbruger og en erhvervsdrivende, kan det dog være nødvendigt at beskytte

den svage part mod at indgå aftaler, som den pågældende muligvis ikke

fuldt ud kan overskue. Sådan forbrugerbeskyttende regulering af

aftalefriheden er der flere eksempler på i dansk ret, herunder også i

kreditaftaleloven, jf. bl.a. §§ 7 a og 7 b om kreditgiverens oplysningspligt,

§ 7 c om kreditgivers pligt til at foretage kreditværdighedsvurdering og §

19 om forbrugerens fortrydelsesret. Som det fremgår af pkt. 3.1.2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet på

baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsundersøgelse,

at det er relevant at indføre en yderligere beskyttelse af forbrugeren i

forbindelse med indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån i form af

en obligatorisk betænkningsperiode, inden for hvilken forbrugeren ikke

gyldigt kan acceptere et lånetilbud. Betænkningsperioden sikrer en reel

beskyttelse af forbrugeren, uden at adgangen til at indgå aftaler om

kortfristede forbrugslån begrænses unødigt. Alle forbrugere vil således

fortsat have mulighed for – efter udløbet af betænkningsperioden – at

acceptere kreditgiverens tilbud om et kortfristet forbrugslån.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig høringsparternes synspunkter.

2.2. Ulighed i forhold til långivere fra andre EU-lande

Finans og Leasing

har anført, at en obligatorisk betænkningsperiode vil

udgøre en dansk særregel på det europæiske marked og dermed føre til et

”unlevel playing field” for danske virksomheder. Det er Finans og

Leasings opfattelse, at forslaget er i direkte strid med regeringens

intentioner om at undgå overimplementering af EU-lovgivning, idet

forbrugerkreditdirektivet netop ikke indeholder krav om en obligatorisk

betænkningsperiode

tillæg

til

mange

andre

beskyttelsesforanstaltninger i direktivet.

Finans og Leasing

bemærker, at det bør fremgå af bemærkningerne, om

udenlandske långivere, der indgår aftaler med danske forbrugere via

internettet eller på anden grænseoverskridende måde, også er underlagt

den obligatoriske betænkningsperiode.

Justitsministeriet skal bemærke, at indførelsen af en obligatorisk

betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån falder uden for

anvendelsesområdet for forbrugerkreditdirektivet. Der er derfor ikke tale

om overimplementering. Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet kan for så vidt angår udenlandske låneudbydere oplyse,

at artikel 5 i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på

kontraktsretlige forpligtelser (Romkonventionen), indeholder særlige

lovvalgsregler for visse forbrugeraftaler. Bestemmelsen finder anvendelse

på aftaler om levering til en person (”forbruger”) af løsøregenstande eller

tjenesteydelser med henblik på en anvendelse, der må anses at ligge uden

for den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed, eller om ydelse af

kredit til et sådan formål. Hvis der i et sådant tilfælde ikke er indgået en

lovvalgsaftale, er aftalen undergivet loven i forbrugerens bopælsland, jf.

artikel 5, stk. 3. Hvis der er indgået en lovvalgsaftale, kan denne ikke

medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer den

pågældende i medfør af ufravigelige regler i bopælslandets lov, jf. artikel

5, stk. 2. Præceptive regler til beskyttelse af forbrugeren i dennes

bopælsland vil således finde anvendelse, uanset en modstridende

lovvalgsklausul, medmindre forbrugeren ville opnå en bedre retsstilling

efter den valgte lov.

2.3. Håndhævelse af eksisterende regler

Dansk Erhverv

Finans og Leasing

anfører, at den eksisterende

kreditaftalelov – samt markedsføringslovens bestemmelser om

kreditaftaler – indeholder detaljerede krav til kreditgivernes information til

forbrugerne, en ret til at fortryde den indgåede kreditaftale samt en

lovsikret ret til førtidig indfrielse af lånet. De eksisterende regler giver

således rigelige muligheder for forbrugerne til at komme ud af

kreditaftaler, som de fortryder, og for myndighederne til at gribe ind over

for de kreditgivere, der ikke lever op til de informationskrav, der findes i

såvel kreditaftaleloven og markedsføringsloven. Der opfordres til, at der

sættes fokus på at udnytte de eksisterende regelsæt og

sanktionsmuligheder i forhold til kreditgivere, der ikke overholder

reglerne, i stedet for at indføre ordninger, der vil gribe ind i aftalefriheden

for de erhvervsdrivende, der i dag overholder alle regler og de forbrugere,

som allerede ved ansøgningen har sat sig ind i lånemarkedet og gjort sig

bekendt med vilkårene for lånet.

Dansk Kredit Råd

bemærker, at låntager allerede i dag har 14 dages

fortrydelsesret ved en låneaftale i henhold til kreditaftalelovens § 19.

Samtidig er forbrugeren beskyttet af en række andre præceptive regler i

kreditaftaleloven, eksempelvis kapitel 2.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at Forbrugerombudsmanden

allerede i dag fører tilsyn med bl.a. kreditudbydernes efterlevelse af

oplysningsforpligtelserne i kreditaftaleloven og markedsføringsloven.

Justitsministeriet kan endvidere henvise til afsnit 3.1.2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det på baggrund af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsundersøgelse må

konstateres, at der trods de gældende regler i mange tilfælde indgås

aftaler om kortfristede forbrugslån med forbrugere, der ikke kan betale

lånet tilbage rettidigt.

2.4. Konkurrenceforvridning

4finance

bemærker, at forbrugerne fortsat vil have mulighed for impulsivt

at låne endog meget høje beløb fra f.eks. pengeinstitutter, kreditkort og

varelån. 4finance anser lovforslaget for konkurrenceforvridende. Ved

indførelse af en 48 timers betænkningsperiode, som ikke gælder for

forbrugslån tilbudt af pengeinstitutter, svækker man reelt en konkurrent på

markedet for kortfristede forbrugslån. Dermed mindskes konkurrencen,

hvilket ikke er til gavn for forbrugeren. 4finance bestrider samtidig det i

loven anførte om, at pengeinstitutter kan foretage en bedre kreditvurdering

ved kortfristede lån end webbaserede løsninger.

Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at styrke

forbrugerbeskyttelsen i forhold til en specifik lånetype, fordi Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen med undersøgelsen af kviklånsmarkedet har påvist

et behov for, at forbrugeren i forhold til denne type lån i højere grad gives

mulighed for at genoverveje lånet og sit lånebehov. Kortfristede

forbrugslån adskiller sig fra andre typer af kreditaftaler derved, at hele

kreditbeløbet og alle kreditomkostningerne skal betales tilbage inden for

ganske kort tid efter lånets optagelse. Visse kreditprodukter, der tilbydes af

et pengeinstitut, kan have tilsvarende karakteristika, men da

forretningsmodellen for de to kreditudbydere er meget forskellig, og da et

pengeinstitut typisk vil have en bedre viden om den enkelte forbrugers

privatøkonomi, er disse kreditprodukter ikke forbundet med de samme

risici for forbrugeren. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

2.5. Forslag til alternativ regulering

Dansk Kredit Råd

Finans og Leasing

har den opfattelse, at en

styrkelse af kreditgivers adgang til kreditvurdering er en bedre løsning for

at sikre forbrugerbeskyttelse, idet det vil afskære en række forbrugere fra

at gældssætte sig unødigt. Det foreslås således bl.a., at kreditudbyderne får

adgang til domstolenes register over insolvensramte personer, og at alle

låneselskaber, som udbyder kortfristede forbrugslån, opfordres til at

tilslutte sig KreditStatus med henblik på at undgå at yde lån til personer,

som i forvejen har for meget gæld.

Dansk Kredit Råd

foreslår endvidere adgang for låntagere til frivilligt at

lade sig registrere i RKI og andre skyldnerregistre, etablering af et register

svarende til Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere samt en pligt for

lånevirksomheden til at benytte verificeret indkomst- eller gældsdata,

f.eks. eSKAT eller KreditStatus, til kreditvurdering af nye kunder. Det

foreslås yderligere, at der indføres en 48 timers gratis fortrydelsesret, inden

for hvilken forbrugeren uden omkostninger kan fortryde en indgået

kreditaftale.

Finans og Leasing

forslår videre, at låntager udover ÅOP opfordres til at

fokusere på de samlede kreditomkostninger, og at fortrydelsesretten

tydeliggøres for forbrugeren.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes synspunkter og forslag.

Justitsministeriet vurderer imidlertid ikke, at en styrkelse af kreditgivernes

mulighed for at foretage kreditvurdering eller indførelse af en 48 timers

fortrydelsesret vil være tilstrækkeligt til at løse problemet med, at for

mange forbrugere optager kortfristede forbrugslån, som de ikke kan betale

tilbage rettidigt. Det anførte har derfor ikke har givet anledninger til

ændringer af det fremsatte lovforslag. Justitsministeriet bemærker i øvrigt,

at det følger af kreditaftalelovens § 19, at forbrugeren inden for en frist på

14 dage kan fortryde en kreditaftale. Forbrugeren skal i så fald

tilbagebetale lånet og de renter der er påløbet, og kreditgiver har ikke ret

til kompensation.

2.6. Bemærkninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport

om markedet for kviklån fra maj 2015

Dansk Kredit Råd

4finance

har anført, at det er unøjagtigt, når der i

lovforslaget henvises til, at ca. 18 pct. af de oprettede lån i 2013 blev sendt

til inkasso. Ifølge Forbrugerombudsmandens undersøgelse for 2014 var

tallet 10,4 pct. 4finance har supplerende henvist til, at de tal, som

udbyderne har indberettet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kan

være kunstigt høje, hvis lånevirksomheden anvender en ekstern

inkassopartner til udsendelse af rykkere, uden at et egentlig inkassoforløb

iværksættes.

Dansk Kredit Råd

4finance

efterspørger komparative oplysninger om

misligholdelsesprocenten for andre finansielle produkter.

4finance

påpeger, at henvisningen til at 40 pct. af forbrugerne oplevede, at

de samlede kreditomkostninger ved lånet var højere end de forventede, da

de optog lånet, vedrører alle forbrugslån op til 12.000 kr., som er optaget

uden betingelse om køb, hvor lånet er optaget via en formular på

internettet, og således også langfristede forbrugslån. 4finance stiller sig

derfor spørgende over for, om denne undersøgelse begrunder indførelse af

en obligatorisk betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån.

For så vidt angår høringsparternes synspunkter vedrørende de i

lovforslaget gengivne tal, skal Justitsministeriet bemærke, at tallene er

taget fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om markedet for

kviklån fra maj 2015. Som høringsparterne tillige fremhæver, blev der i

2014 indført en definition af begrebet ”misligholdt lån”, hvorefter et lån

anses for misligholdt, hvis forfaldsdag er overskredet med 90 dage, eller

der er opkrævet inkassogebyr eller udenretlige inddrivelsesomkostninger i

anledning af forsinket betaling. Tallene i Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens rapport og Forbrugerombudsmandens opgørelse for

2014 er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor

Justitsministeriet

har

henholdt

sig

til

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsens rapport.

For så vidt angår det anførte vedrørende mindre forbrugslån, som også

omfatter forbrugslån med en længere løbetid end 3 måneder, skal

Justitsministeriet bemærke, at det fremgår af Konkurrence- og

Forbrugerrådets rapport om markedet for kviklån, side 27, at i forhold til

afgrænsningen af kviklån, var det ikke muligt at anvende lånenes løbetid

som afgrænsning i spørgeundersøgelsen blandt forbrugerne. Det skyldtes

bl.a. usikkerhed i forhold til forbrugernes forståelse heraf henset til, at en

stor andel af lånene forlænges, samt at det ikke var muligt at gennemføre

en så stor spørgeundersøgelse, at de relevante forbrugere inkluderes i

tilstrækkelig grad. Det fremgår videre, at det er Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens vurdering, at der er tilstrækkeligt sammenfald mellem

de overvejelser, som forbrugerne gør sig omkring optagelse af mindre

forbrugslån, uanset om løbetiden er 1, 3 eller 12 måneder.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til de statistiske oplysninger, der

fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om markedet for

kviklån.

2.7. Præciseringer

Dommerfuldmægtigforeningen

savner klarhed over de civilretlige

konsekvenser, hvis en långiver udbetaler lånet før acceptfristens udløb.

Dommerfuldmægtigforeningen foreslår endvidere, at der fastsættes regler

om, at der ikke kan kræves kreditrenter og maksimalt morarenter efter den

almindelige sats, ligesom der heller ikke kan tilkendes omkostninger ved

inddrivelse af lån, der er udbetalt før acceptfristens udløb. Der henvises til,

at tilsvarende regler gælder ved tilsidesættelse af oplysningspligten efter

kreditaftaleloven, jf. lovens §§ 23 og 24.

Justitsministeriet bemærker, at det – henset til at overholdelse af den

obligatoriske betænkningsperiode er tillagt gyldighedsvirkning i forhold til

aftaler om kortfristede forbrugslån – ikke er fundet nødvendigt at tillægge

manglende efterlevelse af betænkningsperioden yderligere civilretlige

konsekvenser i form af nedsættelse af renter mv. Hertil kommer, at grov

eller oftere gentagen overtrædelse af den foreslåede § 8 c kan medføre

bødeansvar for den pågældende kreditgiver. Justitsministeriet har på

baggrund af høringssvaret fra Dommerfuldmægtigforeningen præciseret

de civilretlige konsekvenser af at indgå en aftale om kortfristede

forbrugslån inden udløbet af den obligatoriske betænkningsperiode i

lovforslagets bemærkninger. Det er således præciseret, at aftalens

ugyldighed indebærer, at aftalens parter ikke er forpligtet til at opfylde

aftalen og har krav på at få det allerede erlagte tilbage. Der henvises til

afsnit 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forbrugerombudsmanden

vurderer, at den konkrete formulering af

lovteksten i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, hvorefter lovens § 8 c dog finder

anvendelse på aftaler om kortfristede lån, kan give anledning til den

misforståelse, at aftaler om kortfristede forbrugslån i øvrigt er undtaget fra

lovens anvendelse efter § 3, nr. 1 og 2. Forbrugerombudsmanden foreslår,

at lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, præciseres i overensstemmelse med

bemærkningerne hertil, så der efter ”kortfristet forbrugslån” tilføjes til nr.

1 ”der ydes rentefrit og uden andre omkostninger” og til nr. 2 ”som kun er

forbundet med ubetydelige omkostninger”.

Justitsministeriet finder, at en samlet læsning af kreditaftalelovens § 3, stk.

1, nr. 1 og 2, i den foreslåede affattelse, ikke giver anledning til tvivl om,

at det alene er kortfristede forbrugslån, der opfylder kriterierne i de to

bestemmelser, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelser bortset

fra den foreslåede § 8 c om obligatorisk betænkningsperiode.

Justitsministeriet har derfor ikke indsat den foreslåede tilføjelse i

lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Forbrugerombudsmanden

foreslår, at det præciseres, at der med

definitionen af kortfristede forbrugslån ikke er tilsigtet en ændring af

retstilstanden for så vidt angår oplysningspligten efter kreditaftalelovens

§§ 7 og 8, i det omfang en efterfølgende aftale om forlængelse af et

”gratis” lån medfører omkostninger for låntager.

Justitsministeriet kan bekræfte, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden for så vidt angår kreditgivers oplysningspligt i forbindelse

med konvertering eller forlængelse af et kortfristet forbrugslån, der

medfører omkostninger for forbrugeren. Justitsministeriet har imidlertid

ikke foretaget den foreslåede præcisering i lovforslagets bemærkninger.

En præcisering af, at retstilstanden er uændret i forhold til kreditgivers

oplysningspligt, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der i øvrigt er

tilsigtet en ændring af praksis for så vidt angår kreditaftalelovens

anvendelse i forhold til kortfristede forbrugslån. Kortfristede forbrugslån,

der er undtaget fra kreditaftalelovens oplysningsforpligtelse i henhold til

lovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 2, vil således blive underlagt

kreditaftalelovens bestemmelser, hvis undtagelseskriterierne ikke længere

kan anses for opfyldt.

Kirk Advokater

anmoder om en præcisering af, om det er tilstrækkeligt at

der er foretaget en pantsætning eller sikkerhedsstillelse i enhver form, for

at en låneaftale falder uden for lovforslagets anvendelsesområde.

Justitsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede definition af

kortfristede forbrugslån, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at det bl.a. er en

betingelse, at kreditaftalen er indgået uden sikkerhedsstillelse. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at dette indebærer,

at lån, der er sikret ved f.eks. pant eller sikkerhed i et underliggende

varekøb, kaution mv., ikke er omfattet. Det er således en betingelse, at den

pågældende sikkerhed er knyttet til den konkrete kreditaftale. Det vil

afhænge af en konkret vurdering af den enkelte kreditaftale, om

kreditaftalen er omfattet af den foreslåede definition af kortfristede

forbrugslån.

2.8. Bevisbyrde og kontrol

Dommerfuldmægtigforeningen

bemærker, at fogedretterne får sager med

gældsbreve eller frivillige forlig, som først oprettes efter forfaldstid eller

måske ligefrem som et led i inddrivelsen, og hvor man ikke kan se, om der

er tale om et konverteret kviklån, der er optaget i strid med reglerne. Der

vil blive tale om et ikke ubetydeligt ressourceforbrug, hvis fogedretten af

sig selv skal undersøge problemstillingen i alle sager omhandlende

kviklån. Fogedretterne har ikke mulighed for at stille de fornødne

ressourcer til rådighed på nuværende tidspunkt.

Forbrugerrådet Tænk

har anmodet om, at der tages stilling til, hvordan

det kontrolleres og håndhæves, at det er forbrugeren selv, der umotiveret

skal vende tilbage til kreditudbyderen, hvis forbrugeren efter 48 timer

fortsat ønsker lånet.

Justitsministeriet bemærker, at sager om tvangsfuldbyrdelse af et

kortfristet forbrugslån skal behandles efter de almindelige regler i

retsplejeloven om bevisførelse i fogedretten. Det følger således af

retsplejelovens § 501, stk. 1, at såfremt forbrugeren i forbindelse med

fogedrettens behandling af en sag om tvangsfuldbyrdelse af et kortfristet

forbrugslån gør indsigelse mod grundlaget for fuldbyrdelsen, og det efter

den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, findes betænkeligt at fremme

forretningen, nægter fogedretten at efterkomme fordringshaverens

anmodning. Hvis fogedretten ikke kan tage stilling til en

gyldighedsbetingelse, f.eks. på grund af omfanget af den nødvendige

bevisførelse, jf. § 501, stk. 4, nægtes fogedforretningen fremmet, og

rekvirenten (dvs. den der anmoder om fuldbyrdelsen) må anlægge et

almindeligt søgsmål. Det er således rekvirenten, der har bevisbyrden for,

at fuldbyrdelsesgrundlaget er gyldigt.

For så vidt angår det anførte om kontrol og håndhævelse af kreditgiverens

pligt til ikke at rette henvendelse til forbrugeren i anledning af et

fremsendt tilbud om kortfristet forbrugslån, skal Justitsministeriet

bemærke, at dette vil indgå i vurderingen af, om kreditgiver handler i

overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §

1, stk. 1. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med virksomheders

efterlevelse heraf, og forbrugere, der oplever markedsføring i strid

hermed, kan klage til Forbrugerombudsmanden.

2.9. Forslag til yderligere regulering

Finanstilsynet

opfordrer til, at det overvejes at pålægge kreditgiveren en

forpligtelse til at oplyse forbrugeren om, at lånetilbuddet ikke gyldigt kan

accepteres før udløbet af den foreslåede betænkningsperiode.

Forbrugerrådet Tænk

støtter overordnet forslaget om at indføre en

obligatorisk betænkningsperiode, men mener ikke, at tiltaget er

tilstrækkeligt i lyset af de åbenlyse problemer på markedet for kviklån, og

de store problemer lånene påfører forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk har

gennem flere år foreslået et såkaldt ÅOP-loft, som fortsat findes at være

den mest effektive model til at mindske udbredelsen af en uetisk

forretningsmodel. Et ÅOP-loft vil i højere grad sikre, at der foretages en

seriøs kreditvurdering, inden der ydes lån, og dermed forhindre

overgældssætning. Som minimum opfordres til, at kreditaftalelovens § 7 c

om kreditgivers forpligtelse til at foretage en kreditværdighedsvurdering

indskærpes over for branchen.

Justitsministeriet skal bemærke, at det forventes, at kreditgiverne vil sikre

oplysning til forbrugeren om den obligatoriske betænkningsperiode, idet

det er i kreditgivers interesse, at de opnår gyldig accept af tilbuddet om

kreditaftale fra forbrugeren. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at

regulere denne oplysningspligt.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foreslå et ÅOP-loft

indført. Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens rapport om markedet for kviklån fra maj 2015,

side 26, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det

på nuværende tidspunkt vil være forhastet at indføre et omkostningsloft, og

at andre tiltag mere effektivt vil adressere de problemer, der er

identificeret på markedet for kviklån.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 11. februar 2016,

indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige ændringer:

I lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås tillige bilag 4 til kreditaftaleloven

erstattet af en ny udgave, som svarer til den berigtigede version, der er

optrykt som bilag til boligkreditdirektivet.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og

lovteknisk karakter.