ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 218: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner), fra justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. marts 2016

Formueretskontoret

Sofie Skou Sandager

2015-703-0056

1880601

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler

og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod

indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved

tegning mv. af forsikringer og pensioner)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. februar 2016 til den 7.

marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Forsikring,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School –

Juridisk Institut, Danmarks Nationalbanks Pensionskasse, Danske

Advokater, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerklagenævnet, Foreningen af Speciallæger,

Forsikring & Pension, FRIDA Forsikring Agentur A/S, Helsebranchens

Leverandørforening, IBM Pensionsfond, Investeringsforeningsrådet, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet – Det

Juridiske Fakultet, Liberale Erhvervs Råd, Lægeforeningen,

Pengeinstitutankenævnet,

Praktiserende

Lægers

Organisation,

Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk

Universitet – Juridisk Institut, TDC Pensionskasse, Aalborg Universitet –

Juridisk Institut, og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 218: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner), fra justitsministeren

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Advokatrådet, Ankenævnet

for Forsikring, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Domstolsstyrelsen,

Finanstilsynet,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet

Tænk,

Forsikring & Pension, KL, Lægeforeningen, Retslægerådet, Rigsadvokaten

og Syddansk Universitet – Juridisk Institut.

Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har Danske

Handicaporganisationer afgivet høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Ankenævnet for

Forsikring,

Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Domstolsstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Retslægerådet, Rigsadvokaten

Syddansk Universitet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Advokatrådet

bemærker, at man opfatter den foreslåede præcisering af

lovbestemmelserne som en yderligere beskyttelse af forbrugeren, idet

forsikringsselskabernes og firmapensionskassernes adgang til at spørge til

slægtninges forhold udelukkes.

Danske Handicaporganisationer

er helt enige i, at det bør forbydes

forsikringsselskaber og pensionskasser at indhente og anvende oplysninger

om slægtninges sygdomshistorie ved tegning af forsikringer eller

pensionsordninger. Danske Handicaporganisationer er endvidere meget

tilfredse med, at lovforslaget ikke ændrer det eksisterende forbud mod at

indhente eller anvende oplysninger om arveanlæg og risiko for at udvikle

eller pådrage sig sygdomme, herunder oplysninger der stammer fra

gentest.

Danske Patienter

finder forslaget særdeles positivt. Set i lyset af den

relativt store usikkerhed, der kan være forbundet med at anvende

oplysninger om familiemedlemmers helbred, er det positivt, at en potentiel

forsikringstager ikke skal risikere at blive afskåret fra at tegne forsikring

med henvisning til familiære helbredsforhold. Foreningen fremhæver

desuden, at det i relation til familiære dispositioner er meget relevant at

være opmærksom på, at effektiv forebyggelse i mange tilfælde kan

medføre, at arvelige dis-positioner ikke manifesterer sig i en sygdom eller

lidelse hos forsikringstageren. Ved gennemførelse af lovændringen vil

antallet af personer, der ikke kan få adgang til at tegne forsikringer,

formentlig blive minimeret. Dette er i tråd med Danske Patienters ønske

om, at alle, der ønsker at tegne en forsikring, skal have adgang hertil.

Danske Regioner

støtter, at lovforslaget fastholder reglerne, hvad angår

indhentelse af og anvendelse af bl.a. gentest ved tegning mv. af

forsikringer og pensioner, og yderligere begrænser forsikringsselskabernes

og pensionskassernes muligheder for at anvende helbredsoplysninger,

sådan at der ikke gives adgang til viden om familiens sygdomshistorik.

Danske Regioner finder derfor, at forslaget er et bidrag til bedre individuel

behandling herunder udvikling af personlig medicin.

Det Etiske Råd

bakker op om forslaget, som efter medlemmernes

opfattelse er et skridt i den rigtige retning. Forslaget bidrager til at

nedbringe mængden af sensitive informationer, der videregives og

opbevares, i dette tilfælde informationer, hvis relevans i den givne

sammenhæng må betegnes som tvivlsom. Nogle medlemmer ønsker dog at

gøre opmærksom på, at forslaget ikke løser – men måske endda øger –

problemet med, at en forsikringstager har mulighed for at ”overforsikre”

sig, hvis forsikringstageren har en viden om sine egne

sygdomsdispositioner, som forsikringsselskabet ikke har adgang til.

Forbrugerrådet Tænk

er meget tilfreds med, at Justitsministeriet har sat

fokus på problemerne omkring forsikringsselskabers og pensionskassers

indhentelse og anvendelse af helbredsoplysninger om forsikrings- og

pensionstagers familiehistorik for så vidt angår sygdom. Den foreslåede

udvidelse af forbuddet i forsikringsaftalelovens § 3 a, er et godt skridt på

vejen for at undgå, at forsikringsselskaber og pensionskasser modtager og

behandler oplysninger, som ikke er nødvendige eller relevante for

indgåelsen af en forsikrings- eller pensionsaftale.

Forsikring & Pension

anfører, at lovforslaget vil få alvorlige

konsekvenser for kunder med usædvanlige forsikringsbehov og behov for

store forsikringsdækninger, idet lovforslaget ifølge Forsikring & Pension

tilsidesætter helt generelle og gængse forsikringsprincipper, såsom at

prisen for en forsikring skal afspejle risikoen for at sikre, at personer med

høj risiko ikke overefterspørger forsikringsdækning, og at

forsikringsselskabet, som overtager kundens økonomiske risiko, skal have

samme viden som kunden selv. Det er Forsikring & Pensions vurdering, at

lovforslaget ikke vil have nævneværdige konsekvenser for langt

størstedelen af forsikrings- og pensionskunderne, der ofte ved deres

ansættelsesforhold får dækket helt almindelige forsikringsrisici med

dækninger, der er normale for en lønmodtagerøkonomi.

Lægeforeningen

er meget positiv over for forslaget. Lægeforeningen er

samtidig meget tilfreds med, at det fortsat ikke er muligt at benytte

oplysninger fra gentest i forbindelse med forsikrings- og pensionstegning.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at sikkerheden ved at anvende

oplysninger om familiehistorie og gentest er for utilstrækkelig til at kunne

forudsige det enkelte individs risiko for at udvikle eller dø af en bestemt

sygdom, hvorfor sådanne oplysninger ikke er egnede til at indgå ved

forsikrings- og pensionstegning.

Justitsministeriet har noteret sig størstedelen af høringsparternes generelt

positive holdning til den foreslåede udvidelse af forbuddet mod brug af

visse helbredsoplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner.

Justitsministeriet har endvidere noteret sig Forsikring & Pensions

synspunkter, og henviser i den forbindelse til det nedenfor under pkt. 2.5

anførte.

2.2. Rigtigheden og egnetheden af slægtninges helbredsoplysninger

Forsikring & Pension

påpeger, at forsikringsselskaber og pensionskasser

ikke lægger ufuldstændig information om sygdomshistorie i familien til

grund ved deres risikovurdering. I tilfælde, hvor en forsikringssøgende

ikke har tilstrækkelig viden om sin familiehistorie til, at betydningen for

forsikringsrisikoen kan vurderes på et validt grundlag, inddrages denne

viden ikke i vurderingen. Forsikring & Pension anfører i den forbindelse,

at den teknologiske udvikling har gjort det betydeligt lettere for personer i

en familie med forekomst af en given sygdom at søge informationer

herom.

Forsikring & Pension undrer sig samtidig over, at det af lovforslaget

fremgår, at oplysninger om tidligere og aktuelle sygdomme hos slægtninge

ikke er egnet som grundlag for en vurdering af risikoen for, at en

forsikrings- eller pensionstager udvikler en given sygdom. Forsikring &

Pension henviser i den forbindelse til, at familiens sygdomshistorie

anvendes helt rutinemæssigt af det danske sundhedsvæsen.

Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har

hverken forsikrings- eller pensionstageren eller selskaberne adgang til

forsikrings- eller pensionstagerens slægtninges lægejournaler mv.

Oplysningerne vil i stedet være baseret på forsikrings- eller

pensionstagerens hukommelse, og kan være påvirket af manglende viden

om, hvilken specifik sygdom der er tale om, eller være præget af

mangelfuld information eller fejlopfattelser. Uanset, at det med den

teknologiske udvikling er blevet nemmere at søge generel information om

sygdomme, vil forsikrings- og pensionstager ikke have adgang til

slægtninges konkrete sygdomshistorik.

Justitsministeriet er opmærksom på, at man også i sundhedsvæsenet

anmoder personer om oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere

sygdomme. Helbredsoplysningerne, som i sundhedsvæsenet indhentes med

henblik på behandling og diagnosticering, indgår imidlertid som en del af

en bredere udredning af en persons helbred, hvor også oplysninger om

gener og genvarianter, miljø og øvrige biologiske parametre kan indgå.

Endelig bemærkes det, at oplysninger indhentet af sundhedsvæsenet om

mulige arvelige sygdomme hos en person bl.a. anvendes til

forebyggelsesbehandling af den pågældende, hvilket som nævnt under pkt.

2.2 i lovfor-slagets almindelige bemærkninger har medført, at langt de

fleste arvelige sygdomme bremses og behandles, før de udvikler sig.

2.3. Forbuddet mod at modtage og bruge oplysninger

Forsikring & Pension

anbefaler, at ordet ”modtage” fjernes fra

bestemmelserne, idet forsikringsselskaber og pensionskasser ikke kan

forhindre, at andre af egen drift sender selskaberne oplysninger, som er

omfattet af forbuddet.

Justitsministeriet skal bemærke, at det, som forbydes efter § 3 a, er at

”modtage og bruge” visse oplysninger. Bestemmelsen indebærer, at

selskabet skal nægte at modtage sådanne oplysninger, hvis f.eks.

forsikrings- eller pensionstager søger at fremlægge dem. Hvis

forsikringsselskabet eller pensionskassen alligevel er kommet i besiddelse

af oplysninger, som er omfattet af forbuddet, f.eks. fordi forsikringstager af

egen drift har indsendt oplysningerne, må forsikringsselskabet eller

pensionskassen ikke bruge disse oplysninger. Det er alene, såfremt

selskaberne vælger at bruge de modtagne oplysninger, at de kan straffes

med bøde.

2.4. Retten til ikke-viden

Forsikring & Pension

anfører, at det væsentligste hensyn bag

lovgivningen i dag er hensynet til at beskytte menneskers ret til ikke at

kende deres gener. Det samme hensyn gør sig ikke gældende i forhold til

familiens sygdomshistorie.

Justitsministeriet er principielt enig i, at det bærende hensyn bag det

gældende forbud mod brug af gentest – at sikre retten til ikke at vide noget

om, hvilke sygdomme der eventuelt vil kunne ramme én i fremtiden – ikke

gør sig gældende ved brugen af oplysninger om slægtninges

sygdomshistorie. Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, finder Justitsministeriet imidlertid, at en række andre

hensyn taler for at begrænse anvendelsen af slægtninges

helbredsoplysninger i forbindelse med tegning mv. af forsikringer og

pensioner. Justitsministeriet skal i den forbindelse henvise til det anførte

om oplysningernes manglende validitet, deres begrænsede betydning for

risikoen for sygdom hos forsikrings- og pensionstageren og deres

følsomme karakter. Uagtet, at der ikke ved slægtninges

helbredsoplysninger foreligger samme hensyn til at beskytte retten til ikke-

viden, som ved gentest, finder Justitsministeriet derfor ikke grundlag for at

ændre lovforslaget på dette punkt.

2.5. Belastning af forsikringsfællesskabet og høje forsikringer

Forsikring & Pension

bemærker, at det er forsikringsfællesskabet, der

kommer til at betale prisen for, at det med lovforslaget bliver muligt for

personer, der har viden om, at de har en høj risiko for at udvikle alvorlige

og stærkt arvelige sygdomme, at tegne forsikringer med høje dækninger til

en for lav pris. Forsikring & Pension pointerer, at det med den foreslåede

ændring vil blive dyrere og i visse tilfælde formentlig umuligt at købe

forsikringer med høje dækninger.

Forsikring & Pension foreslår, at den gældende retstilstand fastholdes for

forsikringer med høje dækninger, således at selskaberne fortsat vil kunne

anvende oplysninger om familiehistorie ved tegning mv. af sådanne

forsikringer. Forsikring & Pension ser også gerne, at der åbnes mulighed

for, at selskaberne i disse sager også må spørge til resultater af

foreliggende genetiske undersøgelser.

Som anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

vil oplysninger om slægtninges helbredstilstand ofte mangle validitet, da

hverken forsikrings- eller pensionstageren eller selskaberne har adgang til

forsikrings- eller pensionstagerens slægtninges lægejournaler mv.

Endvidere betyder en øget viden om, hvordan vores gener i samspil med

andre faktorer påvirker vores helbred, samt et øget fokus på tidlig

opsporing og forebyggelse, at de fleste arvelige sygdomme bremses og

behandles, før de udvikler sig. Det er således som udgangspunkt ikke

muligt alene ud fra slægtninges helbredsoplysninger præcist at sige noget

om en persons risiko for at blive syg.

I lyset af bl.a. den usikkerhed, der knytter sig til oplysninger om aktuelle

eller tidligere sygdomme hos slægtninge, og ud fra hensynet til, at

personer ikke bør fratages muligheden for at tegne forsikring på et urigtigt

eller mangelfuldt grundlag, finder Justitsministeriet, at slægtninges

helbredsoplysninger ikke bør inddrages i risikovurderingen ved tegning

mv. af forsikringer og pensioner. De nævnte hensyn gør sig efter

Justitsministeriets

opfattelse

gældende

uanset

forsikringens

dækningsniveau.

Som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har

Justitsministeriet overvejet, om det foreslåede forbud mod brug af

slægtninges helbredsoplysninger giver mulighed for at spekulere i at tegne

en forsikring eller pension, herunder at tegne en forsikring med særlig høj

dækning på baggrund af oplysninger om arvelige sygdomme i forsikrings-

eller pensionstagers familie. Det er imidlertid Justitsministeriets

opfattelse, at der bl.a. på baggrund af det ovenfor anførte om

oplysningernes validitet og begrænsede betydning for risikoen for sygdom

hos forsikrings- eller pensionstager, ikke er en risiko for nævneværdig

belastning af forsikringsselskabet.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke afskærer forsikringsselskaber

og pensionskasser fra at indhente oplysninger om forsikrings- eller

pensionstagers tidligere og aktuelle helbredstilstand, herunder f.eks.

oplysninger om forebyggende undersøgelser hos læger eller sygehuse, hvis

kontrollerne vedrører sygdomme, forsikringstageren tidligere har haft,

eller som allerede er i udbrud.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig Forsikring & Pensions

synspunkter.

2.6. Anvendelse af helbredsoplysninger om andre personer i en

skadessituation

Forsikring & Pension

anfører, at der hverken i gældende lovgivning eller

i udkastet til lovforslaget skelnes mellem brug af helbredsoplysninger om

andre personer i forbindelse med tegning mv. af forsikringer og brug af

tilsvarende oplysninger i en skadessituation. Forsikring & Pension

opfordrer Justitsministeriet til at formulere lovforslaget på en sådan måde,

at der ikke kan opstå tvivl om, at danskerne ikke – på grund af lovforslaget

– afskæres fra at bruge deres forsikringer, når de kommer til skade, bliver

syge eller forvolder skade på andre personer.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i § 3 a i

forsikringsaftalelovens og § 9 a i lov om firmapensionskasser alene

regulerer forsikringsselskabers og pensionskassers anvendelse af

oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en forsikrings- eller

pensionsaftale og i forbindelse med eventuel opsigelse eller ændring af

vilkårene for en sådan aftale. Derimod berører bestemmelserne ikke

forsikringsselskabers og pensionskassers mulighed for at anmode om,

indhente eller modtage og bruge sådanne oplysninger med henblik på at

belyse en eventuel forsikringsudløsende begivenhed, i det omfang

oplysningerne er relevante. Justitsministeriet har i lyset af Forsikring &

Pensions høringssvar, præciseret dette i lovforslaget, jf. de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1 og 2.3 samt bemærkningerne til § 1, nr. 1, og § 2,

nr. 1.

2.7. Pligt til at begrunde et afslag på tegning af forsikring

Danske Handicaporganisationer

mener, at lovforslaget burde gøre mere

for at forhindre forskelsbehandling af mennesker med handicap, herunder

psykisk sygdom. Danske Handicaporganisationer finder, at lovforslaget

bør forholde sig til, hvordan forskelsbehandling af mennesker med

handicap undgås, herunder hvordan indhentning og anvendelse af

helbredsoplysninger om den forsikringssøgende kan begrænses. Danske

Handicaporganisationer bemærker i den forbindelse, at lovforslaget som

minimum bør indeholde en ændring af forsikringsaftalelovens § 3 b,

således at forsikringsselskaber fremover har pligt til af egen drift at give et

sagligt begrundet afslag på tegning af en forsikring.

Justitsministeriet har noteret sig Danske Handicaporganisationers

synspunkter. For så vidt angår det anførte om forsikringsaftalelovens § 3

b, skal Justitsministeriet bemærke, at det allerede i dag følger af

bestemmelsen, at et selskabs afslag på at tegne en forsikring skal

begrundes, hvis ansøgeren anmoder om dette. Begrundelsen skal bl.a.

indeholde en kort redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kunne tegnes.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af § 43 i lov om

finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, og

bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september 2015 om god skik for finansielle

virksomheder, at forsikringsselskaber skal drives i overensstemmelse med

redelig forretningsskik og god praksis inden for området, herunder at

selskaberne skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, samt at en

eventuel opsigelse af en forsikrings- eller pensionsaftale skal være sagligt

begrundet. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at

foreslå ændringer af forsikringsaftalelovens § 3 b.

2.8. Opretholdelse af forbuddet i praksis

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at det i praksis er svært at opretholde

forbuddet mod brug af visse helbredsoplysninger. Forbrugerrådet Tænk

foreslår derfor, at der i samtykke- eller fuldmagtserklæringen, som

forsikringstager udfylder, skal indføjes en kort beskrivelse af forbuddet i

forsikringsaftalelovens § 3 a.

Efter Justitsministeriets opfattelse ligger det uden for rammen af lovfor-

slaget at regulere indholdet af de samtykke- eller fuldmagtserklæringer,

som bl.a. forsikringsselskaber anvender ved tegning og ændring af

forsikringer. Det bemærkes dog, at forsikringsaftalelovens regler om brug

af helbredsoplysninger fremgår af den vejledning om indhentning af

helbredsoplysninger, som Lægeforeningen og Forsikring & Pension har

udarbejdet.

2.9.

Øvrige

lovovervågning

bemærkninger,

herunder

ikrafttrædelse

Forsikring & Pension

anfører, at der i praksis er tale om lovgivning med

tilbagevirkende kraft, idet lovforslaget finder anvendelse på såvel

bestående aftaler, som aftaler der indgås efter lovens ikrafttrædelse.

Lægeforeningen

anfører, at det nye lovforslag betyder, at der ved

ændringer af eksisterende aftaler ikke må lægges vægt på allerede

indhentede oplysninger fra familiemedlemmer. Lægeforeningen mener

derfor, at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at

forsikringsselskaber og pensionskasser i forbindelse med ændringer af

eksisterende forsikrings- og pensionsaftaler ikke længere må behandle de

pågældende oplysninger.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, indebærer den

foreslåede lovændring, at forsikringsselskaber og pensionskasser fremover

ikke i forbindelse med ændring af eksisterende aftaler må anmode om,

indhente eller modtage og bruge oplysninger om forsikrings- eller

pensionstagers slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand. Det

fremgår endvidere, at lovændringen indebærer, at der ved ændring af

eksisterende aftaler ikke må lægges vægt på allerede indhentede

oplysninger omfattet af forbuddet. Den foreslåede ændring er således uden

betydning for eksisterende aftaler, som opretholdes uændret, og der er

dermed ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Forsikring & Pension

anfører, at det ikke er korrekt, når det i

lovforslagets pkt. 1, anføres, at ”I dansk ret findes ingen begrænsning af

forsikringsselskabers og pensionskassers brug af oplysninger om tidligere

og aktuelle sygdomsforløb hos forsikrings- eller pensionstagere og deres

slægtninge”, idet forsikringsselskaber og pensionskasser bl.a. er underlagt

persondatalovens regler om behandling af personoplysninger og lov om

finansiel virksomheds regler om, at selskaberne skal behandle kunderne

redeligt og loyalt, herunder at et afslag på tegning af forsikring skal være

sagligt begrundet.

Justitsministeriet har på baggrund af Forsikring & Pensions høringssvar

foretaget en mindre præcisering af bemærkningerne til lovforslaget,

således at det klart fremgår, at der i dag i forsikringsaftaleloven og lov om

firmapensionskasser ikke findes begrænsninger af forsikringsselskabers og

pensionskassers brug af oplysninger om tidligere og aktuelle

sygdomsforløb hos forsikrings- eller pensionstagere og deres slægtninge i

forbindelse med indgåelse eller ændring af en forsikrings- eller

pensionsaftale.

Forsikring & Pension

foreslår at der, henset til at den lægevidenskabelige

udvikling inden for området går hurtigt, indsættes en bestemmelse om, at

det inden for en årrække på 3-5 år skal undersøges, om der er behov for en

revision af loven.

Justitsministeriet finder ikke, at de foreslåede ændringer har et sådant

indhold, at reglerne bør undergives lovovervågning. En vurdering af

reglerne vil dog indgå i Justitsministeriets løbende overvejelser om behov

for justeringer af de lovområder, der hører under ministeriets

ansvarsområder.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 8. februar 2016, er

det i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.1 og pkt. 2.3, og i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, præciseret, at

lovforslaget er uden betydning for forsikringsselskabers og

pensionskassers mulighed for at anmode om, indhente eller modtage og

bruge relevante helbredsoplysninger om andre personer med henblik på at

belyse en eventuel forsikringsudløsende begivenhed. Om baggrunden for

præciseringen henvises til pkt. 2.6.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og

lovteknisk karakter.