Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 216
Offentligt
1612021_0001.png
Oplæg til Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalgets ekspertmøde
Finanstilsynets direktør Jesper Berg
Onsdag den 16. marts 2016
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0002.png
Agenda
Den regulatoriske udvikling foregår både globalt, i EU og nationalt
Stadig øget harmonisering af den finansielle regulering på tværs af
lande
Dansk interessevaretagelse er svær, men nødvendig
Især i EU-systemet er der meget at vinde, både på det politiske og det
tekniske niveau
Muligheder for nationalt beslutningsrum, f.eks. på det
makroprudentielle område
Ny vejledning om boliglån i vækstområder: ”De 7 gode vaner”
2
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0003.png
Finansiel regulering: Fra det globale til det nationale
Basel Komiteen
Basel Accord I, II,
III, (IV)
EU
Forordninger
Direktiver
Implementering
EBA, EIOPA,
ESMA
Folketinget
Endelig
regulatorisk tekst
ITS, RTS
FiL,
bekendtgørelser,
vejledninger
3
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0004.png
Øget europæisk harmonisering af den finansielle regulering
Mere regulering ved forordninger med direkte retsvirkning
Mindre brug af direktiver
CRR-forordningen implementerer hovedparten af den nye finansielle
regulering direkte
Solvens II-forordningen implementerer hovedparten af den nye
regulering på pensionsområdet
Teknisk specificering udarbejdes af ESA’erne og sættes i kraft af
EU-kommissionen
De Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA’erne) omfatter:
• Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
• Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
• Den Europæiske Forsikrings- og Pensionstilsynsmyndighed (EIOPA)
Meget detaljerede regelsæt i forhold til danske behov 4
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0005.png
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
EBA har 159 ansatte og et budget for 2016 på EUR 38 mio.
Rammerne i CRR udfyldes af delegerede retsakter udarbejdet af
EBA
EBA har to hovedopgaver:
Et harmoniseret regelsæt for hele Europa
Koordination og konvergens i tilsynsmæssig praksis
Siden oprettelsen i 2011 har EBA produceret flere end 200
lovtekster samt mere end 100 rapporter
…står for den tekniske implementering og fortolkning 5
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0006.png
ESA’erne har stor betydning for finansiel regulering i Danmark
I EBA er der mere end 70 komitéer, netværk og arbejdsgrupper på
forskellige niveauer alle med repræsentation fra medlemslandene
Board of Supervisors (BOS)
5 Standing committees
60+ Arbejdsgrupper og netværk
Finanstilsynet fokuserer på tidlig interessevaretagelse.
ESA’erne spiller en stor rolle for den endelige udformning af reguleringen
• LCR, NSFR, gearing, Solvens II, m.fl.
Ved aktivt medlemskab i de relevante arbejdsgrupper sikrer Finanstilsynet,
at danske interesser bliver hørt tidligt ved udarbejdelsen af ny regulering.
Dansk interessevaretagelse er svært, men nødvendigt! 6
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0007.png
Historien har vist, at Danmark kan præge reguleringen
Allerede implementeret regulering, der bærer danske fingeraftryk:
LCR
Gældsbufferkravene
Men fortsat kampe at tage omkring ny regulering:
NSFR
Gulvkrav for interne modeller
7
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0008.png
Særligt dansk dilemma i forbindelse med realkreditten
Stærk interesse i, at realkreditinstitutterne anses som kreditinstitutter
ligesom almindelige pengeinstitutter.
Realkreditten er derfor underlagt CRD/CRR på linje med
pengeinstitutterne.
Til gengæld betyder realkreditinstitutternes forretningsmodel, at der
ofte tages særlige hensyn i reguleringen.
Vigtigt at Danmark bidrager til fortsat tillid til realkreditmodellen
Tæt og branchenært tilsyn.
F.eks. med interne modeller.
8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0009.png
Begrænset mulighed for nationale beslutninger
Gælder blandt andet på det makroprudentielle område.
Anvendelse af makroprudentielle instrumenter (modcyklisk
kapitalbuffer, SIFI-buffer etc.) til at imødegå systemiske risici.
Kompetencen i Danmark ligger hos erhvervs- og vækstministeren
og Finanstilsynet.
Arbejdet med makroprudentielle risici er forankret i Det Systemiske
Risikoråd.
…dog muligheder på det makroprudentielle område 9
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0010.png
Makroprudentiel bekymring
Efter et møde i marts 2015 påpegede det
Systemiske Risikoråd den risiko, der opstår
ved en længere periode med lave renter,
specielt i kombination med et økonomisk
opsving.
Rådet opfordrede derfor kreditinstitutterne til
at udvise forsigtighed ved finansiering af
boliglån og tage højde for en mulig fremtidig
priskorrektion især på det københavnske
ejer- og andelsboligmarked.
På baggrund heraf udførte Finanstilsynet en
undersøgelse af 16 pengeinstitutters
belåning af ejer- og andelsboliger i
København og Aarhus.
…førte til formuleringen af de 7 gode vaner 10
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0011.png
De 7 gode vaner – en vejledning
Finanstilsynet har herefter udarbejdet en vejledning med 7 gode
vaner, som pengeinstitutterne skal orientere sig efter.
Pengeinstitutterne bør udvise forsigtighed ved udlån til boligformål.
Herunder bl.a.:
Vurdere kundens økonomiske råderum, også i en potentielt stresset
rentesituation, og samtidig nøje vurdere kundernes sårbarhed over for
højere renter.
Stille krav om afvikling af gæld ved negativ formue eller afdragsfrihed.
Udvise særlig agtpågivenhed i forbindelse med lån til andelsboliger.
Vejledning:
Comply or explain
…tidlig og proportional indgriben 11
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0012.png
Boligmarkederne i Norge og Sverige
I Norge og Sverige er situationen på boligmarkedet mere alvorlig,
hvilket har ført til følgende tiltag i begge lande:
Risikovægtene på boliglån er hævet.
Der er indført krav til udbetaling og amortisering.
Kravene til robusthed mod stress er strammet betydeligt i
forhold til de danske.
Endelig har Sverige sat den kontracykliske kapitalbuffer til 1 pct.
…er allerede underlagt hårdere makroprudentielle tiltag 12
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om den finansielle regulering den 16. marts 2016
1612021_0013.png
Opsummering
Megen finansiel regulering formuleres i internationale fora
Dansk interessevaretagelse er afgørende igennem hele processen
Især hvad angår realkredit
ESA’ernes arbejde har stor betydning for reglernes endelige
udformning
Der er stadig områder med nationalt beslutningsrum, herunder det
makroprudentielle
Tidlig og proportional indgriben
F.eks. ”De 7 gode vaner”
13