Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 199
Offentligt
1606095_0001.png
 
   
 
 
 
Steen & Strøm er det førende
shoppingcenterselskab i
Skandinavien.
Steen & Strøm driver 22
shoppingcentre i Danmark, Norge og
Sverige.
I Danmark drejer det sig om Field’s i
København, Bruun’s Galleri i Aarhus,
Bryggen i Vejle og Viva i Odense.
Indtil 1. juli 2015 har Steen & Strøm
haft ansvar for udvikling og drift også
af Danicas 13 shoppingcentre i
Danmark.
Steen & Strøms vision er at berige
moderne shopping ved at tilføre
værdi til oplevelsen af et
shoppingcenter for vores ejere, lejere
og besøgende.
Planlovsnotat i forbindelse med deputation
3. marts 2016
Som væsentlig operatør igennem mange år i detailhandels- og
centerbranchen og dermed aktiv i den løbende debat om
detailhandelsstrukturen og byernes udvikling, skal vi hermed komme
med vores synspunkter vedrørende den forestående revidering af
planloven
Det er Steen & Strøm Danmarks vurdering, at planloven i dag,
grundet de meget detaljerede plankrav for detailhandlen, hæmmer
vækst.
I forhold til de igangværende forhandlinger, så er Steen & Strøm positive i forhold til åbningen i
”Vækst i hele Danmark” omkring butiksstørrelseskrav på specialbutikker kombineret med, at man
også vil styre placeringerne heraf.
Steen & Strøm mener ikke, at alle skal have lov til alt. Vi er for en planlægning, men en
planlægning hvor rammebetingelserne underbygger visioner og mål om hvor tingene skal ske, men
ikke en detaljeregulering om hvad der skal ske.
Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker bør adskilles i debatten om planloven. Dagligvarer er
købmandsbutikker samt specialbutikker inden for fødevarer. Udvalgsvarer er modebutikker,
isenkram, sportsbutikker, parfumerier, lingeri, radio/TV, boghandel, optikkere og lignende.
For at det danske detailmarked fremadrettet er indrettet moderne og med fokus på fremtidens
forbrugermønstre, opfordrer Steen & Strøm til, at hovedstadsområdet får udvidede muligheder
omkring detailhandel.
Hovedstadsområdet skal have et større råderum, da det fungerer som en vækstmotor i forhold til
etablering og nye koncepter. Det er her kæder begynder for at teste et marked og få fodfæste, og
derfor kunne man give Københavns Kommune en større autonomi for at styre egen
regionsplanlægning med udvidede dispensationsmuligheder.
 
 
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Notat fra Steen og Strøm om den forestående revidering af planloven
1606095_0002.png
 
   
 
 
 
Men Steen & Strøm vil dog gerne have mere fokus på de såkaldte hypermarkeder, således at
butiksstørrelserne på dagligvarer også bliver sat fri.
Hypermarkeder som begreb er vigtigt at få på plads i planlovsdebatten. Disse enheder burde for
længst være hevet ud af den visionsløse kamp om dagligvaredistributionens planlægning, som
gennem årtier har været ført af operatører indenfor dagligvarebranchen.
Intet hypermarked har en arealmæssig overvægt af dagligvarer. Udvalgsvarer er langt
hovedparten af sortimentet, og hypermarkedskonceptet er derfor mere at sammenligne med
traditionelle stormagasiner som Salling og Magasin. Blot med en større grad af selvbetjening.
Håndtering af disse hybrider med dagligvarer kan efter vores opfattelse løses ved at fastholde krav
om disses placering indenfor bymidten.
Steen & Strøm har ikke et mål om at bygge storcentre i det åbne land. Centre blev primært
placeret i det åbne land, fordi kommunerne dengang ønskede det, og derfor udlagde områder
udenfor byerne, for at aflaste for den stigende biltrafik, som planlæggerne dengang forudså.
Vores anbefaling er derfor, først og fremmest, en politisk indsats, der udbygger rammerne og giver
ligeværdig konkurrence til de større bysamfund, hvor den urbane forbruger ønsker at leve og bo.
Dette kræver, at butiksstørrelseskravene også lempes på dagligvareområdet.