ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 191: Erhvervs- og Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailledet, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 191
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

25. februar 2016

Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailledet

(COM(2015) 630)

Nyt notat

Resume

Kommissionen offentliggjorde den 10. december 2015 grønbog om finan-

sielle tjenesteydelser i detailledet, som omfatter samtlige 28 EU-lande.

Kommissionen har konstateret, at brug af og handel med finansielle tje-

nesteydelser i høj grad er nationalt baseret, ligesom forbrugerne har

svært ved at forstå store dele af de udbudte tjenesteydelser og der ses

store forskelle på priser og gebyrer i EU. Samlet vurderer Kommissionen

disse forhold som barrierer for øget grænseoverskridende aktivitet.

Sigtet er at skabe mere effektive markeder for finansielle tjenesteydelser i

detailleddet med henblik på at understøtte et øget udvalg af tjenester for

forbrugerne, forbedre leverandørernes mulighed for at udbyde deres tje-

nesteydelser i hele EU, understøtte nytilkomne aktører og innovation samt

udnytte digitaliseringen til at give forbrugere lettere adgang til informati-

on og gøre informationen mere forståelig.

Kommissionen ønsker med grønbogen at stimulere debatten på europæisk

og nationalt plan samt afdække en række spørgsmål, der kan danne bag-

grund for at udvikle mere effektive og mindre fragmenterede EU-

markeder for finansielle tjenesteydelser i detailleddet.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 10. december 2015 sin grønbog om

finansielle tjenesteydelser i detailledet. Med grønbogen lanceres en kon-

sultation med høringsfrist 18. marts 2016. Regeringen agter at afgive hø-

ringssvar.

Det indre marked ligger højt på Kommissionens dagsorden, og grønbogen

skal ses i sammenhæng med Kommissionens ønske om at skabe en kapi-

talmarkedsunion for Europa. Grønbogen er således en udløber af dette

arbejde med fokus på de produkter og ydelser, der tilbydes kunder i EU.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 191: Erhvervs- og Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailledet, fra erhvervs- og vækstministeren

2/9

Cirka 3 procent eller 13,6 millioner borgere i EU er bosiddende i andre

medlemslande. Kommissionen estimerer samtidig, at alene 3 procent af

forbrugerne har købt bankprodukter i en anden medlemsstat, 5 procent af

forbrugslån er optaget på tværs af grænser, og 3 procent af samlede brut-

topræmisbeløb for forsikringspolicer i 2011 og 2012 blev tegnet på tværs

af grænser. Det er denne lave aktivitet, som Kommissionen vil adressere

med henblik på at styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser

og fjerne eventuelt unødige barrierer for forbrugere såvel som leverandø-

rerne samt øge bevidstheden om fordelene ved grænseoverskridende akti-

vitet.

Formål og indhold

Grønbogen lægger op til overvejelser om, hvordan man kan fremme mere

effektive EU-markeder for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, som

omfatter bl.a. de mest almindelige forbrugeranvendte bank-, betalings-, for-

sikring- og pensionsprodukter. Kommissionen konstaterer, at produkter i høj

grad har national karakter, og at forbrugerne betragter sig som forbrugere af

nationale finansielle produkter og tjenesteydelser og ikke som EU-

forbrugere. Kommissionen anser således EU-markederne for finansielle

tjeneydelser for at være fragmenterede og præget af utilstrækkelig konkur-

rence.

Selve grønbogen indeholder ikke egentlige specifikke forslag til EU-

regulering, men beskriver status for en række områder og spørger bredt til

hensigtsmæssigheden ved yderligere tiltag samt øvrige ideer til at øge for-

brugeraktiviteten i Europa og til at liberalisere markedet.

Grønbogens formål er at stimulere debat på europæisk og nationalt plan og

spørgsmålene til medlemslandene er struktureret om tre overordnede emner:

1) Anvendelse og udnyttelse af teknologi

2) Mulige barrierer og incitamenter for øget forbrugeraktivitet

3) Mulige tiltag til fremme af leverandørers grænseoverskridende akti-

vitet.

Ad 1) Som væsentligste overvejelser vedrørende teknologi kan nævnes:



Digitalisering

– Kommissionen efterspørger oplysninger om, hvor-

vidt yderligere brug og udvikling af teknologi samt samarbejde her-

om, kan fjerne hindringer for grænseoverskridende aktivitet. Man

anfører i den forbindelse, at erfaringen viser, at brugen af teknologi

såsom sms-lån, netbank, mobil betalinger, mv. udbredes i stigende

grad og vil kunne nedbryde eventuelle negative forestillinger om

grænseoverskridende aktiviteter.

3/9

Ad 2) Som væsentligste overvejelser vedrørende forbrugerspørgsmål kan

nævnes:



Kendskab til udvalget af finansielle produkter

Ifølge Kommissionen er de basale forudsætninger for at købe finan-

sielle produkter på tværs af grænserne, at forbrugeren kan finde,

sammenligne og forstå de relevante oplysninger i de forskellige ju-

risdiktioner samt ikke bliver stillet overfor komplekse og høje geby-

rer i forbindelse med leverandørskifte eller brug af udenlandske

transaktioner. Kommissionen stiller en række spørgsmål med hen-

blik på at afdække hvilke kilder, der kan øge forbrugerens viden og

mulighed for at skifte leverandør, samt hvilke tiltag, der kan afhjæl-

pe udfordringerne ved høje gebyrer.



Adgang til finansielle tjenesteydelser over hele Europa

Det anføres, at man ofte ser begrænsninger i adgangen til at indgå

aftaler på tværs af landegrænser, f.eks. af geografiske grunde i form

af blokering af adgang til hjemmesider pga. bopæl. I tillæg til beta-

lingskontodirektivet, der vil forbyde forskelsbehandling af forbruge-

re på grund af bopæl i forbindelse med ansøgning om eller brug af

betalingskonti, anmoder Kommission om råd om, hvordan man kan

begrænse uberettiget forskelsbehandling på grund af bopæl.

Tilsvarende anføres det, at bl.a. private sundhedsforsikringer eller

forsikringsbaserede pensionsopsparinger indeholder vilkår vedrø-

rende dækning, der bl.a. begrænser ret til ydelser i det medlemsland,

hvor vedkommende har sin sædvandlige bopæl. Kommission ønsker

forslag til, hvordan man kan øge flytbarheden af sådanne finansielle

produkter såsom livsforsikring.

Ligeledes ønsker Kommissionen at fremme adgangen til og gensidig

anerkendelse af obligatoriske erhvervsansvarsforsikringer.



Styrket tiltro og tillid til at benytte muligheder i andre EU-lande

Kommissionen ønsker at fortsætte indsatsen for at fremme forbru-

gernes tiltro og tillid til køb af detailprodukter uanset købsstedet. I

den forbindelse overvejer Kommissionen yderligere EU-indsats i

forhold til at sikre sammenlignelighed og gennemsigtighed af finan-

sielle produkter og afgivne informationer herom sammenholdt med

de allerede udførte revisioner af EU-regulering samt arbejde i de tre

europæiske tilsynsmyndigheder på det finansielle område.

Endvidere spørger Kommissionen om og hvordan, forbrugere i høje-

re grad kan bibringes viden om deres klageadgang, sikres yderligere

4/9

adgang til finansiel kompensation i tilfælde af uhensigtsmæssigt salg

af detailprodukter og forsikringer. Man spørger også til, hvordan det

kan sikres, at ofre for bilulykker er dækket af garantifonde i andre

medlemsstater i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens.

Ad 3) Som væsentligste overvejelser vedrørende leverandørerne kan næv-

nes:



Fjernidentificering af kunder

Der peges på muligheden og nødvendigheden af at udnytte digitali-

sering. I den forbindelse efterspørger Kommissionen oplysninger

om og metoder til, hvordan fælles tjenester kan underbygges, samt

hvordan foranstaltninger til fjernverificering af kunder og oplysnin-

ger kan forbedres (ud over allerede eksisterende tiltag) og udbredes

mellem medlemsstaterne, uden at svække lovgivningen om bekæm-

pelse af hvidvask.



Adgang til og anvendelse af data

I forbindelse med anvendelse af oplysninger til f.eks. kreditvurde-

ringer eller forsikringspolicer konstaterer Kommissionen, at der er

meget forskellig praksis for indhentelse og anvendelsen heraf i de

forskellige medlemslande. Kommissionen efterspørger derfor in-

formation om hvilke oplysninger, der er nødvendige for vurdering af

kreditværdighed, samt medlemsstaternes vurdering af muligheden

for harmonisering af oplysningerne vedr. skadeshistorie, samt om

databeskyttelse.



Konvergens i reglerne for personlig insolvens og ejendomsvurde-

ring

Kommissionen nævner, at to undersøgelser vedrørende regulering

og praksis for virksomheders konkurs og insolvens og enkeltperso-

ners gældsætninger forventes færdiggjort i 2016. Man peger på, at

gældende regelsæt vedrørende personlig insolvens og ejendomsvur-

dering er forskelligartede på tværs af landegrænser. Kommissionen

spørger til, hvorvidt yderligere tiltag på området for personlig insol-

vens og ejendomsvurdering skal iværksættes, for at tilskynde långi-

vere, der kan se dette som en barriere, til at yde grænseoverskriden-

de realkreditlån eller almindelige lån.



Assistance til overholdelse af krav i værtsland(e)

Kommissionen noterer sig, at brug af en passport-ordning (hvorved

en virksomhed godkendt i en medlemsstat får lov til at levere deres

tjenesteydelser i en anden medlemsstat) ikke fritager en virksomhed

for omkostninger ved at overholde regler i værtslandet, ligesom der

5/9

kan være begrænsninger knyttet til produktudvalget. Kommissionen

vurderer, at yderligere assistance med at bistå virksomhederne i at

overholde gældende regler vil være hensigtsmæssig og nævner flere

muligheder, herunder praktisk bistand fra medlemslandenes rege-

ringer eller nationale kompetente myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen. Grønbogen vil blive

behandlet i Den Økonomiske og Monetære Komité. Det ventes umiddel-

bart, at Europa-Parlamentet vil stille sig positiv over for styrkelse af det

indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at øget grænseoverskridende aktivitet vedrørende

finansielle tjenesteydelser i detailleddet fordrer fælles løsninger på EU-

niveau.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at overvejelser i grøn-

bogen overordnet er i overensstemmelse med nærhedsprincipplet, da det

vurderes, at indsatsen for at fremme effektive EU-markeder for finansielle

tjenesteydelser i detailleddet, herunder at fjerne hindringer for grænse-

overskridende aktivitet i EU eller udvikle standardiserede produkter, for-

drer fælles regler.

Der vil dog skulle foretages en vurdering af nærhedsprincippet for de en-

kelte forslag, som Kommissionen måtte fremsætte som opfølgning på

grønbogen.

Gældende dansk ret

Grønbogen opregner en række spørgsmål vedrørende mulige kommende

tiltag. Da det endnu ikke er konkretiseret, hvorledes sådanne eventuelle

initiativer skal udmøntes i praksis, er det ikke muligt på nuværende tids-

punkt at vurdere de mulige konsekvenser for gældende dansk ret. Der vil

skulle foretages en vurdering heraf for de enkelte delforslag, som Kom-

missionen måtte fremsætte som opfølgning på grønbogen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil afhænge af, hvilke konkrete

initiativer Kommissionen måtte vælge at fremsætte som opfølgning på

grønbogen. Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

6/9

Økonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. På det grundlag, der foreligger, er det ikke muligt at skøn-

ne over evt. statsfinansielle konsekvenser eller evt. konsekvenser for EU’s

budget.

Grønbogen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Gene-

relt ventes et mere velfungerende indre marked og mere ensartede oplys-

ningskrav at lette administrative byrder for erhvervslivet.

Det er Kommissionens forventning, at fjernelse af hindringer, vil have

positive afledte effekter på vækst og konkurrence samt nedsætte forbru-

gernes udgifter ved at handle på tværs af grænser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Øvrige konsekvenser vil afhænge af, hvilke konkrete initiativer Kommis-

sionen måtte vælge at fremsætte som opfølgning på høringen. Eftersom et

af Kommissionens formål er, som minimum, at opretholde det eksisteren-

de forbrugerbeskyttelsesniveau skønnes eventuelle forslag ikke at have

negativ virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Kommissionens grønbog er sendt i høring i EU-Specialudvalget den 14.

december 2015 med frist for bidrag den 1. februar 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Danske Revisorer (FSR), Finansrådet

(FR), Forsikring og Pension (F&P), Realkreditrådet (RKR) og Realkredit-

foreningen (RKF) og Dansk Aktionærforening (DAF).

Danske Revisorer (FSR)

Danske Revisorer har oplyst, at de ikke har bemærkninger i relation til

regnskabs- og revisionsmæssige forhold.

Finansrådet (FR)

FR støtter overordnet grønbogens formål men pointerer, at det er vigtigt

at medregne effekterne af nyligt vedtaget EU-lovgivning og afdække nye

initiativer tilstrækkeligt før deres indførelse. Man peger også på behovet

for, at der koordineres med arbejdet vedrørende det digitale indre marked.

FR er enig i, at digitalisering er en måde at opnå målene i grønbogen, idet

digitalisering i sig selv er grænseløs og kan forøge innovation og valgmu-

ligheder på tværs af EU. Desuden er banker allerede i en position til at

kunne udnytte og tilbyde identitetsteknologi, men kunne drage fordel af at

prøve nye metoder. FR er enig i ønsket om videreudvikling af elektronisk

identifikation.

7/9

FR fremhæver, at markeder for finansielle tjenesteydelser i en vis ud-

strækning fortsat er nationalt fokuseret. Ændringer bør holde dette for øje

og udgøre en del af en langsigtet vision snarere end hurtige løsninger. FR

vurderer, at højere grad af standardisering og harmonisering af lovgivnin-

gen mht. bl.a. forbrugeres og virksomheders rettigheder og forpligtelser er

en hjørnesten i at opnå yderligere integration i det indre marked for finan-

sielle tjenesteydelser.

Endvidere bemærker FR, at mangel på ensartede regler (level playing

field) indebærer særligt tre risici: 1) nationale regler vil fortsat hindre ud-

bredelse af løsninger til andre jurisdiktioner; 2) lovgivning vil i stigende

grad være rettet mod institutionstypen i stedet for produktet eller løsnin-

gen og 3) udnyttelse af ”regel arbitrage”, hvor virksomheder slår sig ned i

medlemslande med mindre strenge regler.

I lyset af den øgede digitalisering, fremfører FR nødvendigheden af på

den ene side, at lovgivning sondrer mellem fysiske og digitale verdener,

herunder for så vidt angår reglerne for hvidvask og ”KYC” Know Your

Customer – Kend din Kunde”, og på den anden side, at banker ikke alene

har fokus på kunders brug af de digitale muligheder, men også tager hånd

om kunder, der ikke har sådanne kompetencer.

FR støtter også tydeliggørelse af reglerne for anvendelse af ”big data” i

form af data, der anvendes til at målrette oplysninger til kunder, for at

skabe eller vedholde tilliden til brugen heraf.

FR problematiserer, at grønbogen ikke i højere grad omtaler cyberkrimi-

nalitet og cybersikkerhed, idet disse forhold er kritiske i forhold til at op-

retholde forbrugernes tillid.

FR ser positivt på ønsket om øgede muligheder for at skifte leverandører

af finansielle tjenesteydelser men pointere, at det bør holdes på nationalt

plan, idet der ikke er efterspørgsel på internationalt niveau.

Endelig er det FR’s holdning, at grønbogens forslag om fuld portabilitet

af bankkonti på tværs af landegrænser ikke er mulig, idet de meget høje

omkostninger ved at omlægge den nuværende infrastruktur ikke ville op-

veje fordelene.

Forsikring & Pension (F&P)

F&P påpeger, at grundlaget for Kommissionens antagelser om, at det in-

dre forsikringsmarked er begrænset til kun at udgøre 3 procent af forbru-

gernes køb af forsikringer er stærkt misvisende, idet forholdene skal vur-

deres såvel på baggrund af omfanget af den egentlige grænseoverskriden-

de handel med forsikringer og den handel med forbrugerforsikringer, der

8/9

sker via filialisering. Man anfører, at der bør udvises stor forsigtighed

med at iværksætte initiativer på baggrund af resultaterne af den aktuelle

høring.

Realkreditrådet (RKR) og Realkreditforeningen (RKF)

RKR og RKF bemærker, at realkreditprodukter har en naturlig tilknytning

til den relevante faste ejendoms beliggenhed såvel som retstraditionen i

den pågældende medlemsstat, hvorved der primært er tale om et nationalt

forhold.

Endvidere advarer RKR og RKF om, at harmonisering af regler og sam-

menlignelighed ikke i sig selv vil fremelske mere grænseoverskridende

aktivitet og kan resultere i begrænsninger af innovation, nye forretnings-

modeller og produktudbuddet. Et sådant resultat vil ikke øge forbrugernes

tillid til området.

RKR og RKF noterer, at informationskampagner alene er et supplement

til situationer, hvor der er forretningsmæssigt grundlag for at tilbyde

grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser. Yderligere tiltag, herun-

der udnyttelse af digitalisering, anses ikke nødvendige i den henseende.

RKR og RKF fremhæver, at den konkrete beliggenhed af en ejendom er

afgørende for vilkårene på en aftale om et lån.

RKR og RKF støtter mere grænseoverskridende aktivitet, men noterer at

markedet og produkter for realkreditlån er komplekst, ligesom en større

harmonisering af markederne bl.a. kan give udfordringer samt kunne læg-

ge hindringer i vejen for nationalt velfungerende produkter eller effektive

forretningsmodeller. Derfor forslås det at fokusere på enklere finansielle

produkter såsom indskud.

Dansk Aktionærforening (DAF)

DAF støtter grønbogens vurdering af, at udnyttelse af digitalisering og

assistance til forbrugerne i brugen heraf kan bidrage til at mindske hin-

dringer for grænseoverskridende aktivitet.

DAF fremfører, at nuværende og ny lovgivning bør justeres til at sondre

mellem den fysiske og digitale verden bl.a. for at kunne yde relevant for-

brugerbeskyttelse.

DAF støtter højere grad af produktsimplificering og sammenlignelighed

og påpeger, at særligt skatteforhold fører til mangel på forståelse af pro-

dukter.

9/9

Endeligt bemærker DAF, at der opkræves høje gebyrer i forbindelse med

investeringsydelser angående grænseoverskridende investeringer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være overordnet opbakning til Kommissionens ambition

om at fremme det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailled-

det blandt medlemsstaterne, om end synet på de enkelte forslag forventes

at variere.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte grønbogens intention om at skabe et bedre

fungerende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Rege-

ringen er åben over for tiltag, der kan fremme yderligere aktivitet inden

for finansielle tjenesteydelser i detailledet og noterer, at øget forbrugerak-

tivitet på nationale markeder er første skridt.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at eksisterende lovgivning imple-

menteres effektivt. I den forbindelse bør eventuelle kommende tiltag ud-

arbejdes under hensyn til eksisterende lovgivning på området, hvis effekt

endnu ikke kan vurderes. Det skal afdækkes, hvorledes eksisterende og

nye initiativer spiller sammen ligesom eventuelle nye tiltag skal bidrage

med reel merværdi. Derudover bør der tages hensyn til, at særlige natio-

nale finansielle produkter muligvis ikke egner sig til eller efterspørges af

forbrugere i andre medlemsstater.

Regeringen finder, at der kan være infrastrukturelle og systemmæssige

udfordringer i forhold til at skabe et effektivt indre marked for finansielle

tjenesteydelser i detailledet som skal afdækkes nærmere.

Regeringen finder samtidig, at forbrugernes begrænsede grænseoverskri-

dende aktivitet skal ses i lyset af, at forbrugernes aktivitet på det finansiel-

le marked også nationalt kan øges. Derfor bør formålet med nye tiltag

være at bidrage til, at forbrugerne generelt bliver mere aktive forbrugere

på de finansielle markeder til gavn for dem selv og for konkurrencen.

En endelig stillingtagen til eventuelle tiltag som opfølgning på grønbogen

må i sagens natur afvente Kommissionens fremsættelse af konkrete for-

slag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.