Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 184
Offentligt
1602249_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 8. oktober 2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb der er per statslig arbejdsplads i forbin-
delse med udflytningen af de planlagte 3.899 statslige arbejdspladser, hvis hele
reserven på 400 mio. kr. anvendes?
Svar
Som det fremgår af spørgsmålet flytter regeringen et historisk stort antal statslige
arbejdspladser fra hovedstaden til de fire andre regioner i landet. De statslige ar-
bejdspladser skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne.
Som det videre fremgår, har regeringen afsat en reserve på 400 mio. kr. i 2016, der
kan indgå i finansieringen af udgifter i forbindelse med flytningen. Flytningen
forventes dog at strække sig ud over 2016. Udgifter fra 2017 og frem indarbejdes
på finanslovsforslaget for 2017.
De enkelte ministerier arbejder i øjeblikket på konkrete implementeringsplaner for
de berørte institutioner, herunder omfanget af personalerelaterede udgifter, flytte-
og etableringsomkostninger samt eventuelle udgifter til yderligere personalemæs-
sige tiltag.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk