ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 182
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

17. februar 2016

Indholdsfortegnelse

1. Konkurrenceevnetjek: Økonomisk udvikling og integration af

konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder .................................... 2

Punktet er sat på udveksling af synspunkter

2. Cirkulær økonomi (KOM(2015) 614) ................................................... 5

Punktet er sat på til politisk drøftelse

Stålindustrien:

opfølgning

på

det

ekstraordinære

konkurrenceevnerådsmøde den 9. november 2015 og

Højniveaugruppen for energiintensive industrier den 15. februar ........... 36

Punktet er sat på til udveksling af synspunkter

4. Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse og

implementering af landespecifikke anbefalinger (KOM(2015) 0690,

KOM(2015) 0691, KOM(2015) 0692) .................................................... 41

Punktet er sat på til udveksling af synspunkter

5. Rådskonklusioner om det indre marked .............................................. 48

Punktet er sat på til vedtagelse

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

2/56

1. Konkurrenceevnetjek: Økonomisk udvikling og integration af

konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Det nederlandske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.

29. februar 2016

med det såkaldte konkurrenceevnetjek. Konkurrenceevne-

tjekket vil tage form af en drøftelse af den generelle økonomiske udvikling i

EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere ho-

risontalt og tværgående præg.

Emnet for drøftelsen oplyses ikke forud for mødet, og der vil ikke være

noget skriftligt diskussionsoplæg.

Baggrund

Det nederlandske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.

29. februar 2016

med det såkaldte konkurrenceevnetjek

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet – på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover vil ministrene skulle

diskutere konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at

have væsentlige konsekvenser for EU's konkurrenceevne.

Den nye debatform blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-

det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-

sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Dette kan også give grundlag

for bedre koordination på nationalt niveau.

Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte præsentationer

om aktuelle mikro- eller makroøkonomiske trends. Emnet for drøftelsen

oplyses ikke forud for mødet, og der vil ikke være skriftlige diskussionsop-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

3/56

læg. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentationerne med korte,

spontane indlæg.

Det luxembourgske formandskab førte en indikativ liste over aktuelle

forslag i Rådet med potentiel effekt på konkurrenceevnen. Det er uvist,

om det nederlandske formandskab vil videreføre listen eller foretage

ændringer i formatet for konkurrenceevnetjekket.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket medfører ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande har generelt været positive over for introduktionen af den

nye debatform. Der er ligeledes generel enighed om, at Konkurrenceevnerå-

det bør spille en fremtrædende rolle i forhold til at forbedre konkurrenceev-

nen i EU generelt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

4/56

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre konkur-

renceevnen i EU generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-

nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområ-

der under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. november

2015 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. november 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

5/56

2. Cirkulær økonomi (KOM(2015) 614)

Enslydende notat er sendt til Folketingets Europaudvalg vedr. rådsmødet

(miljø) den 4. marts 2016.

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen vedtog den 2. december 2015 meddelelsen ”Lukning af

kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”.

Meddelelsen præsenterer Kommissionens handlingsplan for at fremme en

mere cirkulær økonomi i perioden 2015-2019 og er opbygget omkring

”produkters livscyklus”, dvs. hele cirklen ift. produkters værdikæde. Må-

let med en mere cirkulær økonomi er at få mest mulig værdi ud af res-

sourcerne i produkterne. Cirklen i den cirkulære økonomi dækker produk-

tion, forbrug, affaldshåndtering og sekundære råmaterialer. Derudover

har handlingsplanen fokus på en række prioriterede områder: plast,

madspild, kritiske råstoffer, byggeri og nedrivning, biomasse og biobase-

rede produkter. Endelig indeholder planen et tværgående afsnit med

handlinger knyttet til innovation, investeringer m.v. samt et afsluttende

afsnit om monitorering. Regeringen støtter op om Kommissionens hand-

lingsplan.

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og er-

hvervsliv i Europa. Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til

fremme af cirkulær økonomi i EU ses om et vigtigt bidrag til øget konkur-

renceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og

bæredygtig brug af naturressourcer i Europa.

Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller

miljømæssige konsekvenser for Danmark.

Baggrund

Kommissionen har d. 2. december 2015 vedtaget og fremlagt en cirkulær

økonomipakke, indeholdende en meddelelse om

”Lukning af kredsløbet –

en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”,

samt forslag til ændringer af

6 affaldsdirektiver.

Kommissionens Cirkulær Økonomipakke, som er udarbejdet i et bredt

samarbejde i Kommissionen, erstatter den Cirkulær Økonomipakke, som

den forhenværende Kommission fremlagde d. 2. juli 2014, og som den

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

6/56

nuværende Kommission efterfølgende trak tilbage med begrundelse om,

at de ville fremsætte en ny, mere ambitiøs og bredere dækkende pakke.

Kommissionens Cirkulær Økonomipakke følger op på EU 2020 strategi-

ens flagskibsinitiativ for ressourceeffektivitet, køreplanen for er ressour-

ceeffektivt Europa og EU’s 7. miljøhandlingsprogram.

Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa indeholder bl.a. et mål om, at

affald skal betragtes som en ressource. Det Europæiske Råd bad i 2012

om en hurtig implementering af køreplanen. I Køreplanen fremgår, at

Kommissionen senest i 2014 vil “revidere eksisterende mål om at fore-

bygge, genbruge, genindvinde og genudnytte (affald) og om at undgå

deponering for at nå frem til en økonomi, der er baseret på genbrug og

genindvinding, og hvor restaffaldet er tæt på nul”.

Med afsæt i bl.a. køreplanen vedtog Rådet og Europa-Parlamentet det 7.

miljøhandlingsprogram i november 2013. Programmet opstiller en række

mål og aktiviteter, herunder for en mere cirkulær økonomi. Miljøhand-

lingsprogrammet indeholder målsætninger om, at den nugældende pro-

dukt- og affaldslovgivning skal revideres mhp. at gennemføre disse mål.

Dette omfatter revision af hovedmålene i de relevante affaldsdirektiver,

under inddragelse af køreplanen til et ressourceeffektivt Europa mhp. at

opnå en cirkulær økonomi, samt at hindringer på det indre marked for

miljøvenlige genanvendelsesaktiviteter i Unionen fjernes. Programmet

lægger ligeledes op til en gennemgang af produktlovgivningen med to

overordnede formål. Dels med sigte på at forbedre produkters miljøpræ-

stationer og ressourceeffektivitet gennem hele deres livscyklus. Dels at

fremme forbrugerefterspørgslen på miljømæssigt bæredygtige produkter

og tjenesteydelser gennem politikker, der fremmer disses tilgængelighed,

økonomiske overkommelighed, funktionalitet og attraktivitet.

Den tidligere Cirkulær Økonomi pakke, som den afgående Kommission

fremlagde 2. juli 2014 og som den nuværende Kommission trak tilbage,

indeholdt som den nu fremlagte pakke en meddelelse om cirkulær øko-

nomi og forslag til revision af en række affaldsdirektiver. Derudover in-

deholdt pakken en meddelelse med en grøn handlingsplan for SMV'er” og

en meddelelse om ressourceeffektivitetsmuligheder i bygningssektoren.

Den 28. oktober 2014 vedtog Rådet rådskonklusioner om ressourceeffek-

tivitet. Rådet fastslår herunder, at bæredygtig forvaltning af naturressour-

cer, samt en mere cirkulær økonomi er vigtig for bæredygtigheden af

EU’s fremtidige økonomi. Rådet opfordrer endvidere til, at der vedtages

et overordnet ikke bindende EU mål om ressourceproduktivitet. Rådet

understreger endvidere, at EU og medlemsstaterne skal arbejde sammen

for at fremme investeringerne i en Cirkulær økonomi og arbejde for at

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

7/56

fjerne lovgivningsmæssige og markedsmæssige barrierer for en cirkulær

økonomi.

Cirkulær Økonomipakken blev præsenteret under punktet

Eventuelt

til

rådsmødet i december 2015. Det nederlandske formandskab har sat hand-

lingsplanen på til politisk drøftelse i Konkurrencerådet d. 29. februar

2016 og på miljørådsmødet d. 4. marts 2016. Rådskonklusioner om hand-

lingsplanen forventes vedtaget på miljørådsmødet d. 20. juni 2016.

Formål og indhold

Meddelelsen

”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær

økonomi”

indgår som en del af Kommissionens samlede pakke om cirku-

lær økonomi, der blev fremsendt den 2. december 2015 fra Kommissio-

nen til Rådet.

Kommissionens Cirkulær økonomi pakke indeholder udover handlings-

planen om cirkulær økonomi også forslag til ændringer i seks forskellige

affaldsdirektiver, herunder ændringer i specifikke mål på affaldsområdet.

Forslag til direktivændringerne er behandlet i selvstændige grundnotater,

hvortil der henvises.

I det følgende redegøres alene for meddelelsen

”Lukning af kredsløbet –

en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”.

Målet med handlingsplanen er at etablere et konkret og ambitiøst program

med handlinger, som kan understøtte omstillingen til en cirkulær økono-

mi. Udgangspunktet for handlingsplanen er, at cirkulær økonomi kan bi-

drage til en stærkere EU økonomi og konkurrenceevne via nye forret-

ningsmuligheder og nye innovative måder at producere og forbruge på og

give miljøgevinster.

Målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde produkters,

materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt,

samtidig med at affaldsmængderne minimeres.

Denne omstilling kan hjælpe til at bevare ressourcer, reducere de negative

miljøpåvirkninger forbundet med udvindingen heraf, forbedre forsynings-

sikkerheden og gøre samfundet mere robust overfor svingende råstof pri-

ser.

Cirkulær økonomi pakken er opbygget omkring ”produkters livscyklus”

dvs. hele cirklen i forhold til produkters værdikæde. Initiativerne i pakken

understøtter hvert trin i værdikæden fra produktion til forbrug, reparation

og genfremstilling, affaldshåndtering og sekundære råmaterialer, som kan

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

8/56

tilbageføres i økonomien. Derudover har planen fokus på en række prio-

riterede områder: plast, madspild, kritiske råstoffer, byggeri og nedriv-

ning, biomasse og biobaserede produkter. Endvidere fremgår det af hand-

lingsplanen, at Kommissionen vil fremsætte lovgivningsmæssige forslag

vedrørende gødning og genbrug af vand.

Endelig indeholder planen et tværgående afsnit om integration af cirkulær

økonomi i Kommissionens politik på andre områder, herunder med hand-

linger knyttet til innovations- og investeringspolitikken, samt et afslutten-

de afsnit om monitorering af fremdrift ift. cirkulær økonomi i EU.

Nedenfor beskrives indholdet i hovedelementerne i handlingsplanen.

Produktion (Produktdesign og produktionsprocesser)

Produktdesign

Kommissionen understreger, at produktdesign er centralt ift. at understøt-

te en optimal udnyttelse af ressourcerne i produkterne, således at de har

en længere levetid, kan repareres, genbruges og til sidst genanvendes. De

eksisterende markedssignaler er ikke tilstrækkelige til, at produkter desig-

nes, så de fremmer en cirkulær økonomi. Kommissionen finder det derfor

essentielt, at der opstilles incitamenter til at fremme bedre produktdesign.

Det skal ske gennem 1) eco-design direktivets arbejdsprogram for 2015-

2017, hvor Kommissionen vil uddybe, hvordan gennemførelsen af krav til

produkternes holdbarhed, reparation, opgradering og genanvendelse kan

realiseres, ligesom Kommissionen i snarlig fremtid vil foreslå eco-design

krav ift. digitale skærme, 2) at Kommissionen vil undersøge muligheder-

ne for en mere sammenhængende produktpolitik på EU niveau ift. de for-

skellige reguleringers bidrag til en cirkulær økonomi og 3) forslaget til

ændret affaldslovgivning som bl.a. skaber økonomiske incitamenter til

bedre produkt design gennem brug af udvidet producentansvar.

Produktionsprocesser

Kommissionen understreger, at uanset, hvor smart produkter designes, så

vil produktionsprocesserne også være centrale for en mere ressourceef-

fektiv økonomi. Råmaterialer indvundet i naturen og via primærprodukti-

onen, herunder fornybare råmaterialer, spiller en vigtig rolle i økonomien.

Kommissionen vil derfor fremme bæredygtig indvinding og produktion af

råmaterialer globalt, fx. gennem dialog, partnerskaber, udviklingspolitik

og handel. Kommissionen understreger, at industrien har en særlig rolle at

spille ift. at tage specifikke skridt mod bæredygtig råvareproduktion og

samarbejde på tværs af værdikæderne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

9/56

Kommissionen ønsker at fremme mere ressourceeffektive produktions-

processer ved 1) at fremme bedste praksis i de forskellige brancher igen-

nem indarbejdelse af bedste ressourceeffektivitetspraksis og bedste prak-

sis ift. affaldshåndtering i referencedokumenter (BREF) til ”best available

techniques” (BATs), og ved udarbejdelse af vejledning og fremme ”best

practice” ift. håndtering af mineaffald, samt 2) at præcisere definitionen

af bi-produkter i forslag til ændret affaldslovgivning for at fremme indu-

strielle symbioser og sikre ens rammer på tværs af EU.

Herudover nævnes støtte til Små og Mellemstore Virksomheder i at pro-

ducere ressourceeffektivt ved etablering af et ”European Ressource Effi-

ciency Excellence Centre”. Ligeledes skal der udvikles en forbedret vi-

densbase og støtte til små og mellemstore virksomheder med henblik på

substitution af problematiske kemikalier, samt fremme af genfremstil-

lingsprocesser (remanufakturing) til andre sektorer end inden for produk-

tion af køretøjer og industrimaskiner og endelig fremme af EMAS og

ETV ordningerne.

Forbrug

Kommissionen understreger, at beslutningerne fra millioner af forbrugere

kan fremme eller begrænse overgangen til en cirkulær økonomi. Forbru-

gernes beslutninger er afhængige af den information, som de modtager,

prissignalerne, og de lovgivningsmæssige rammer. Forbrugerne udsættes

ifølge Kommissionen for forvirrende information og finder det vanskeligt

at adskille forskellige kategorier af produkter og have tillid til den infor-

mation som gives. Grønne anprisninger på produkter lever ikke altid op til

pålidelighed, præcision eller klarhed. Kommissionen er på den baggrund i

gang med at teste det såkaldte ”produkt miljømæssigt fodaftryk” system.

Kommissionen anfører også, at priser er centrale for beslutninger både i

værdikæden og for forbrugerne. Medlemsstaterne anbefales derfor at bru-

ge incitamenter og økonomiske instrumenter, herunder skatter, som sik-

rer, at priser på produkter i højere grad reflekterer de miljømæssige om-

kostninger. Garantiperioder, genbrug og reparation af produkter er ifølge

Kommissionen også centrale elementer ift. forbrugernes valg og er cen-

trale ift. overgangen til en cirkulær økonomi.

Kommissionen anfører også, at innovative former for forbrug kan være

relevant, herunder deleøkonomi, forbrug af services i stedet for produkter,

samt brug af IT platforme mv. Kommissionen støtter sådanne initiativer

under Horizon 2020 og regionalpolitikken. Kommissionen har i dets stra-

tegi for det indre marked endvidere annonceret, at man vil udvikle en eu-

ropæisk dagsorden for deleøkonomi.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

10/56

Kommissionen anfører endvidere, at offentlige indkøb kan være en cen-

tral drivkraft for cirkulær økonomi, idet offentlige udgifter udgør ca. 20 %

af EU’s økonomi. Kommissionen vil udvikle kriterier for offentligt ind-

køb, som understøtter en cirkulær økonomi, og den vil fremme udbredel-

sen af grønne offentlige indkøb i al almindelighed. Kommissionen vil

endvidere selv gå foran ift. at anvende offentlige indkøb til at fremme en

cirkulær økonomi.

Kommissionen vil ifølge handlingsplanen særligt 1) overveje muligheden

for krav til holdbarhed, adgang til information om reparation og adgang

til reservedele i arbejdet med eco-design samt indarbejdelse af informati-

on om holdbarhed i energimærkning, 2) fremme bedre håndhævelse af

garantiperioder og indsats mod ”green claims”, 3) udvikle et uafhængigt

testsystem i forhold til mulig planlagt forældelse af produkter, 4) i forsla-

get til ændret affaldslovgivning skabe incitament til direkte genbrug, og

5) fremme cirkulær økonomi gennem offentlige indkøb ved at integrere

”cirkulær økonomi krav” i EU’s kriterier for offentlige grønne indkøb,

fremme offentlige grønne indkøb generelt, og ved at Kommissionen går

foran i forhold til egne indkøb.

Herudover nævnes i bilag til handlingsplan, at Kommissionen vil under-

søge, hvordan EU miljømærket Blomsten i højere grad kan understøtte

cirkulær økonomi.

Affaldshåndtering

Kommissionen understreger, at affaldshåndtering spiller en central rolle

for den cirkulære økonomi ved at omsætte affaldshierarkiet til praksis.

Kommissionen ønsker at mindske deponi samt øge genbrug og genanven-

delse, så ressourcerne kan indgå i kredsløbet i en cirkulær økonomi.

Kommissionen foreslår forenkling af definitioner og beregningsmetoder.

Kommissionen anfører, at højere genanvendelsesniveauer ofte er begræn-

set af den administrative kapacitet, mangel på investeringer i indsamlings

og genanvendelsesinfrastruktur, mangelfuld brug af økonomiske instru-

menter (fx afgifter på deponering og pay-as-you-throw schemes) og over-

kapacitet til at behandle blandede fraktioner af affald. Kommissionen an-

fører, at de retslige initiativer Kommissionen tager, vil adressere disse

udfordringer. Kommissionen vil endvidere sikre bedre teknisk støtte til

medlemslandene, samt have fokus på bedre implementering af affaldsre-

guleringen, sammenhæng mellem affaldsregulering og cirkulær økonomi.

Kommissionen vil endvidere sikre at regionalfondsmidler til affaldspro-

jekter understøtter genanvendelsesmålene via investeringer i f.eks. genan-

vendelsesanlæg.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

11/56

Kommissionen anfører endvidere, at afbrænding vil være at foretrække

frem for deponering, når affald ikke kan forebygges eller genanvendes.

Kommissionen vil under hensyn til affaldshierarkiet vedtage et ’affald til

energi’ initiativ under energiunionen. Samtidig vil der være fokus på at

forebygge overkapacitet af affaldsforbrænding, så dette ikke kommer til

at medføre mindre genanvendelse.

Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) langsigtede mål

for genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kil-

der, emballageaffald og for reduktion af deponering, 2) mulighed for øget

brug af økonomiske instrumenter, 3) krav til udvidet producentansvars-

ordninger der indebærer minimumsbetingelser, øget gennemsigtighed og

øget administrativ effektivitet, 4) simplificering og harmonisering af be-

regningsmetoder.

For en konkret gennemgang af initiativerne ift. affald, deponering og em-

ballage henvises til separate rammenotater for de enkelte direktiver under

punkt 2 i indeværende samlenotat.

Fra affald til ressource: Fremme af markedet for sekundære

råmaterialer

Kommissionen anfører, at sekundære råmaterialer i øjeblikket med få

undtagelser, kun udgør en lille andel af de materialer, som anvendes af

den europæiske industri. Affaldshåndtering er centralt ift. at fremme

kvantiteten og kvaliteten af sekundære råmaterialer. Kommissionen vil

analysere de barrierer, der er ift. sekundære råmaterialer. En af barriererne

er usikkerhed om kvaliteten af sekundære råmaterialer pga. fraværet af

generelle EU standarder herfor. Kommissionen vil derfor igangsætte et

arbejde mhp. at udvikle standarder. Endvidere vil det reviderede forslag

vedr. affaldsrammedirektivet etablere mere harmoniserede regler for,

hvornår råmaterialer ikke længere skal opfattes som affald.

Kommissionen anfører endvidere, at recirkulerede næringsstoffer er en

distinkt kategori af sekundære råmaterialer, hvor der er behov for kvali-

tetsstandarder. Endvidere er brugen af behandlet spildevand et område,

hvor der er behov for en indsats. Kommissionen anfører også, at fremme

af giftfrie materialestrømme vil gavne genanvendelsen og forbedre bru-

gen af sekundære råstoffer og at der er behov for at se nærmere på sam-

menhængen mellem EU’s kemikalielovgivning og cirkulær økonomi.

Kommissionen anfører endvidere, at den vil analysere barrierer for handel

på tværs af grænserne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

12/56

Kommissionen anfører, at efterspørgslen efter sekundære råmaterialer er

central. På nogle områder er der allerede stor efterspørgsel (papir og me-

tal), mens der er behov for udvikling af efterspørgslen på andre.

Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) lanceringen af et

arbejde i Kommissionen mhp. at udvikle kvalitetsstandarder for sekundæ-

re råmaterialer, 2) at Kommissionen vil foreslå ny regulering om gødning

både ift. organisk og affaldsbaseret gødning i det indre marked, samt støt-

te bio-næringsstoffer i en cirkulær økonomi, 3) at Kommissionen vil ana-

lysere og foreslå muligheder ift. sammenhængen mellem reguleringen af

kemikalier, produkter og affald, under opretholdelse af et højt beskyttel-

sesniveau for sundhed og miljø, herunder undersøge hvordan skadelige

kemikalier kan spores i produkterne, og 4) at Kommissionen vil videre-

udvikle det netop lancerede ”Raw materials Information System”, samt

støtte forskning i EU i materialestrømme.

Prioriterede områder

Plast: Kommissionen anfører, at forøget genanvendelse af plastik er vig-

tigt ift. overgangen til en cirkulær økonomi, idet kun en mindre del af

indsamlet plastik i dag genanvendes, og store mængder plastik ender i

havområderne. At reducere mængden af plastik i havområderne er et del-

mål blandt de globale bæredygtighedsmål. Kommissionen angiver, at den

vil udarbejde en strategi for plast i en cirkulær økonomi, der har fokus på

emner som genanvendelighed, bionedbrydelighed, forekomst af proble-

matiske stoffer, samt plastaffald i havet. Der foreslås et nyt mål for gen-

anvendelse af plastemballage i emballagedirektivet.

Madspild: Kommissionen angiver, at madspild er et tiltagende problem i

Europa. Kommissionen ønsker at støtte op om det globale bæredygtig-

hedsmål for madspild og vil gennemføre en række initiativer. Kommissi-

onen foreslår, at der udvikles en fælles EU-metode til at måle madspild,

og at der defineres indikatorer. Endvidere tydeliggøres EU regler i forhold

til affald, fødevarer og foder samt muligheder for at donere mad til velgø-

renhed. Endelig undersøges mulighederne for at forbedre datomærkning

især ”best before” mærkningen.

Kritiske råstoffer: Kommissionen angiver, at kritiske råstoffer er af stor

økonomisk betydning for EU, og at adgangen til disse er sårbare overfor

eksterne forandringer. De kritiske råstoffer er ofte til stede i elektronik. I

øjeblikket foregår der en meget lille genanvendelse af disse råstoffer.

Kommissionen foreslår at sætte fokus på genanvendelse af kritiske råstof-

fer bl.a. gennem forslag til ændring af affaldslovgivningen via ændringer i

direktiverne om elektronikaffald (WEEE), udtjente køretøjer (ELV) og

batterier.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

13/56

Bygge- og anlægsaffald: Kommissionen anfører, at bygge- og anlægsaf-

fald udgør en af de største kilder til affald i Europa, og at en stor del af

materialerne er genanvendelige. Bygninger er centrale, idet de har et be-

tydeligt miljømæssigt aftryk. Kommissionen vil tage en række initiativer

ift. at fremme øget genanvendelse via demonstrationsprojekter og vejled-

ninger og udvikle indikatorer for at vurdere den miljømæssige performan-

ce gennem en bygnings livscyklus.

Biomasse og biobaserede produkter: Kommissionen anfører, at biobase-

rede produkter er vigtige i den cirkulære økonomi. Biobaserede materialer

(herunder tømmer, afgrøder og fibre) kan anvendes til en lang række pro-

dukter og udgør et alternativ til fossile materialer. Biobaserede produkter

har en række fordele ift. genanvendelse, bionedbrydelighed og kompo-

sterbarhed. Kommissionen angiver, at en kaskadeudnyttelse af ressourcer

skal fremmes, hvor det er muligt. Biobaserede produkter, som fx tømmer

kan benyttes på mange måder og genbrug og genanvendelse kan finde

sted mange gange. Nationale initiativer som fx udvidet producentansvar

eller foranstaltninger til træemballage eller separat indsamling af træ kan

have en positiv betydning. Kommissionen vil arbejde for at identificere

og dele de bedste erfaringer inden for sektoren og fremme innovation. Det

reviderede forslag til emballagedirektivet indeholder et bindende EU mål

for genanvendelse af træemballage og forslag til affaldsrammedirektivet

indeholder en bestemmelse om at sikre separat indsamling af bio-affald.

Kommissionen vil fremme synergier ift. cirkulær økonomi, når Kommis-

sionen vurderer bæredygtigheden af bioenergi under Energiunionen.

Kommissionen vil overveje at opdatere den gældende Bioøkonomistrategi

fra 2012 med henblik på at bidrage til en mere cirkulær økonomi.

Innovation, investeringer og andre tværgående områder

Kommissionen anfører, at omstillingen til cirkulær økonomi er en syste-

misk forandring, og at innovation derfor spiller en afgørende rolle. Der er

behov for nye teknologier, processer, nye tjenesteydelser og nye forret-

ningsmodeller. Målet er at indarbejde cirkulær økonomi i EU’s politik på

andre ressortområder, herunder særligt indenfor innovations- og investe-

ringspolitikken. Det vil bl.a. ske ved at indarbejde cirkulær økonomi i de

finansieringsmekanismer som findes i EU. Kommissionen har afsat 650

mio. euro til at udvikle cirkulær økonomi via Kommissionens forsknings-

program, Horizon 2020, og vil gennemføre pilotprojekter, der skal hjælpe

iværksættere med at overvinde reguleringsmæssige barrierer.

Økonomiske ressourcer fra den private sektor skal også orienteres mod

muligheder indenfor cirkulær økonomi. For den finansielle sektor kan

sådanne projekter afvige markant fra 'business as usual'. Den europæiske

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

14/56

fond for strategiske investeringer (EFSI) er et instrument, som kan brin-

ges i anvendelse. Sammen med den europæiske investeringsbank vil

Kommissionen understøtte investeringer i cirkulær økonomi.

Monitorering af fremskridt i cirkulær økonomi

Kommissionen anfører, at det er vigtigt med et sæt pålidelige indikatorer

for at kunne måle fremskridt ift. at opnå en cirkulær økonomi.

Målet er at kunne følge fremdriften i cirkulær økonomi for at kunne vur-

dere effekten og udviklingen. Kommissionen vil i tæt samarbejde med

EEA og medlemslandene etablere et indikatorsæt, som kan udgøre en

monitoreringsramme for cirkulær økonomi. Indikatorsættet vil bygge på

relevante eksisterende indikatorer, herunder fra Kommissionens Resource

Efficiency Scoreboard og Raw Material Scoreboard.

Indikatorsættet vil blive publiceret i tæt sammenhæng med Kommissio-

nens afrapportering ift. de globale mål for bæredygtig udvikling og vil

inkludere en ny indikator for madspild samt indikatorer for forsyningssik-

kerhed for centrale råmaterialer, reparation og genbrug, affaldsdannelse,

affaldsforvaltning, handel med sekundære råmaterialer i EU og med ikke-

EU lande, og brugen af genanvendte materialer i produkter.

Kommissionen vil afrapportere om fremskridtet for implementeringen af

handlingsplanen 5 år efter dens vedtagelse.

Konklusion

Kommissionen inviterer Europa Parlamentet og Rådet til at endossere

handlingsplanen og til aktivt at deltage i dens implementering i tæt sam-

arbejde med relevante interessenter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til meddelelsen og har

ikke behandlet Cirkulær Økonomi pakken efter dens vedtagelse 2. de-

cember 2015. Europa-Parlamentet kom dog på eget initiativ d. 9. juli

2015 med en rapport om Cirkulær Økonomi, hvor parlamentet fokuserede

på:

Indikatorer og mål: Europa-Parlamentet ønsker et sæt robuste indikatorer,

der kan anvendes som grundlag for fastsættelse af robuste mål. Europa-

Parlamentet ønsker bl.a. et mål for ressourceproduktivitet på 30 procent

frem mod 2030 samt et bindende mål for affaldsreduktion.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

15/56

Produkter og eco-design: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. en udvidelse og

modernisering af eco-designdirektivet, således at direktivet udvides til

også at omfatte ikke energirelaterede produkter og således at ressourceef-

fektivitetskrav indarbejdes som bindende krav under direktivet. Europa

Parlamentet ønsker endvidere udvidelse af producentansvar, en styrkelse

af udfasningen af skadelige kemiske stoffer i relation til Reach- og Weee-

direktiverne, samt en overvågning af, hvorvidt produkter produceret såvel

i som uden for Europa lever op til kravene.

Udfasning af affald: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. bindende mål for

2025 for affaldsreduktion ift. kommunalt, industrielt og kommercielt af-

fald. Parlamentet ønsker et genanvendelsesmål i 2030 på 70 procent for

kommunalt affald og 80 % for emballageaffald, en betydelig begrænsning

af forbrænding af affald, en bindende udfasning af deponering, mv. Måle-

ne skal bygge på solide afrapporteringsmetoder. Parlamentet ønsker en

streng begrænsning af forbrænding i 2020, så det alene anvendes på ikke

genanvendelige og ikke bio nedbrydelige former for affald. Parlamentet

ønsker en bindende indfasning af reduktion af deponering (2020, 2025,

2030), som leder frem til et forbud mod deponering, undtaget for farligt

affald og ’residual waste’. Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at

indføre afgifter på deponering og forbrænding. Europa-Parlamentet øn-

sker, at Kommissionen foreslår det samme mål for alle medlemslande for

ikke at underminere det indre marked. Parlamentet opfordrer endvidere

Kommissionen til at sikre, at alle lande implementerer affaldslovningen

effektivt.

Bæredygtige bygninger: Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen

fokuserer på bygningers ressourceeffektivitet og udvikler en langsigtet

strategi for bygninger. Parlamentet ønsker endvidere, at det undersøges

om direktivet om industrielle emissioner kan anvendes ift. bygningsområ-

det, mv.

Sekundære råmaterialer: Europa-Parlamentet ønsker, at der udvikles vir-

kemidler, der kan understøtte en langsigtet politisk ramme som fremmer

brugen af sekundære råmaterialer, herunder også ved at fremme industriel

symbiose.

Øvrige virkemidler: Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at

undersøge andre virkemidler, herunder fx på skatteområdet, ift. finansie-

ring, mv. Europa-Parlamentet opfordrer endvidere Kommissionen til at

etablere et permanent rådgivende organ bl.a. med deltagelse af virksom-

heder og organisationer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

16/56

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der henvises til grundnotat for affaldsdirektivændringerne for så vidt an-

går affaldsreguleringen.

Konsekvenser

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og er-

hvervsliv i Europa.

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirku-

lær økonomi i EU kan således være et vigtigt bidrag til øget konkurrence-

evne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bære-

dygtig brug af naturressourcer i Europa.

Kommissionen vurderer, at en fuld overgang til cirkulær økonomi både

kan bidrage med miljømæssige og økonomiske fordele. Kommissionens

teoretiske vurdering af en fuld overgang til cirkulær økonomi indebærer,

at EUs virksomheder vil kunne spare 600 milliarder euro, svarende til 8 %

af deres årlige omsætning via tiltag inden for bedre produktdesign, af-

faldsforebyggelse og genbrug. Der vil være mulighed for at skabe

580.000 jobs, samt at opnå en reduktion i EUs CO2 udledninger på 450

millioner tons pr. år. Kommissionen vurderer endvidere, at dette vil kunne

bidrage til jobskabelsen, således at der i 2030 er skabt mere end 170.000

direkte jobs. Forbrugerne vil spare penge, når de får adgang til produkter,

der er mere holdbare, bæredygtige og med et mindre indhold af problema-

tiske kemikalier. Der kan også opnås en reduktion i drivhusgasudlednin-

ger på mere end 500 millioner ton mellem 2015 og 2035. Dette vil ske

direkte ved at minimere udledningen fra affaldsdeponering og indirekte

ved at bruge ressourcerne flere gange.

Kommissionens forslag til handlingsplan har i sig selv ikke økonomiske

konsekvenser. Kommissionen har derfor ikke foretaget en vurdering af

den fremlagte Cirkulær Økonomi handlingsplanens konsekvenser. Ho-

vedparten af initiativerne i handlingsplanen er formuleret som overordne-

de hensigtserklæringer, hvorfor det ifølge Kommissionen ikke er muligt

at udarbejde præcise konsekvensanalyser af disse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

17/56

Det forventes dog, at størstedelen af de konkrete initiativer, der følger op

på handlingsplanen, vil medføre væsentlige statsfinansielle og erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Initiativernes statsfinansielle, erhvervsøko-

nomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser

vil løbende blive vurderet i takt med, at de fremlægges af Kommissionen.

Høring

Den samlede pakke om cirkulær økonomi blev den 2. december 2015

udsendt i almindelig høring til en bred kreds af interessenter. Der er mod-

taget i alt 29 høringssvar.

Generelt

Handlingsplanen hilses generelt velkommen af Dansk Industri (DI),

Dansk Erhverv (DE), Affalds – og Ressourceindustrien (ARI), Landbrug

& Fødevarer (L&F), Region Midtjylland (RMI), Danske Revisorer, 3F

Transportgruppen, Foreningen af producenter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Dansk Retursystem (DRS), Biorefining

Alliance (BA), Genindvindingsindustrien (GI), Danmarks Naturfred-

ningsforening (DN), Det Økologiske Råd (DØR), Københavns Kommune

(KK), European Recycling Platform (ERF), Den frivillige aftale om

WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI), KL (Kommunernes Landsfor-

ening), Forbrugerrådet TÆNK (FRT), Dansk Affaldsforening (DAF) og

Elretur (ER).

DE, FEHA, GI, ERF, DFAW mener, at markedet er den centrale faktor

ift. ressourceproduktivitet og cirkulær økonomi, og at omstillingen skal

være markedsdrevet med fokus på økonomi og konkurrenceevne. DI me-

ner, at cirkulær økonomi bedst fremmes ved en klar og sammenhængende

lovgivning på EU-niveau, og at lovkrav alene skal vedrøre forhold, som

markedet ikke kan regulere selv. ARI påpeger, at selvom Kommissionens

fokus på frivillig brancheindsats er at ønske, så er det tvivlsomt om dette

vil medføre en hurtig nok omstilling til cirkulær økonomi.

DI, GI, ARI mener, at EU bør sætte fokus på implementering og håndhæ-

velse af eksisterende lovgivning, og fjernelse af uhensigtsmæssige barrie-

rer.

DRS ser styrken i handlingsplanen i, at fokus er på hele produktkæden,

hvilket påpeges som vigtigt for at sikre en langsigtet og reel cirkulær

økonomi. RMI finder det positivt, at initiativerne rammer på flere niveau-

er, og mener bl.a. at udnyttelse af biprodukter, tilskyndelse til markedsfø-

ring af miljøvenlige produkter og genanvendelsesordninger er vigtige

skridt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

18/56

L&F understreger, at handlingsplanen bærer præg af et affaldsfokus, og at

det er en svaghed, at potentialerne i erhvervet og bioøkonomien ikke står

stærkere. Det påpeges, at der i høj grad er brug for samarbejde på tværs af

myndigheder, og at den komplekse regulering af fødevarevirksomheder i

sig selv er en barriere, samt at biproduktforordningen er helt central, når

der skal identificeres regelbarrierer for cirkulær økonomi i landbrugs- og

fødevaresektoren.

Produktion

Produktdesign

DI støtter en gennemgang af produktreguleringen på EU niveau, således

at der skabes sammenhæng mellem de forskellige lovgivningskrav, samt

opfordrer til, at der ses på sammenhængen over hele produktets livscyklus

fra produktdesign til genanvendelse og affaldsfasen, da EU’s produktre-

gulering bør balancere beskyttelse af miljø og sundhed og virksomheders

gode muligheder for at udvikle konkurrencedygtige produkter. GI nævner

vigtigheden af et øget samspil mellem EU´s affalds- og kemikalielovgiv-

ning samt produktpolitik (eco-design), således at farlige stoffer begrænses

allerede i produktdesignfasen.

DI mener, at eco-designdirektivet er et godt redskab til at fremme cirku-

lær økonomi, da det ligestiller varer produceret inden for og uden for EU.

DI mener, at direktivets fulde potentiale med fordel kan udnyttes til at

fastsætte miljøkrav, dér hvor det efter en livscyklus-screening giver me-

ning, og dér hvor der reelt kan reguleres uden at hindre innovation og ny

produktudvikling. I udviklingen af eco-design lovgivning og standarder

bør hele leverandørkæden inddrages på tværs. DI og DFAW lægger vægt

på udviklingen af horisontale krav til bredere produktgrupper, bl.a. næv-

nes information om indhold i materialer og farlige stoffer, let adskillelig-

hed og let tilgængelighed til materialer, samt reducering af blandingspro-

dukter.

DE støtter, at muligheden for at skabe bedre produktdesign for elektriske

og elektroniske produkter vurderes og anbefaler, at internationale produ-

center af fx køleskabe og komfurer inddrages. DAF finder det helt afgø-

rende, at andre produkter end energirelaterede produkter omfattes af eco-

designdirektivet, og anfører, at det er væsentligt med en tidsmæssig sam-

menhæng mellem eco-designdirektivet, rene materialestrømme, samt de

forhøjede genanvendelsesmålsætninger.

FRT støtter tiltagene ift. produktdesign, men kritiserer, at arbejdsplanen

for eco-designdirektivet ikke er offentliggjort endnu.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

19/56

Miljømærkning Danmark understreger, at cirkulær økonomi allerede er

integreret i miljømærkerne, da disse anvender et helhedsperspektiv og der

opstilles miljøkrav, som påvirker alle faser af produkters livscyklus (pro-

duktvalg, reparation, fornybare råvarer, genanvendelse af råmaterialer,

minimering af skadelig kemi), hvorfor erfaringer fra miljømærkearbejdet

bør medtages når cirkulær økonomi skal styrkes i ecodesign-direktivet,

samt i forhold til at understøtte små- og mellemstore virksomheder.

FEHA understreger i forhold til produkters holdbarhed, at problemstillin-

gen er forskellig fra produktgruppe til produktgruppe, og at hårde hvide-

varer har en lang levetid i gennemsnit 13 år, hvorfor det oftest ud fra

energi- og sundhedsmæssige hensyn er bedre med udskiftning til et nyt

produkt. FEHA, ERP, DFAW, ER er med henvisning til ”Den frivillige

aftale om WEEE” særdeles skeptisk over for anvendelsen af differentie-

rede afgifter i forhold til WEEE, da administrationsudgifterne hertil langt

vil overstige en eventuel gevinst.

DE understreger, at det bør være frivilligt om en virksomhed kan se en

forretningsidé i at oprette en reparationsservice, og at bedre produktde-

sign og mere adskillelige produkter ikke må medføre forøget risiko for

forbrugeren.

DI understreger, at indførelse af udvidet producentansvar med henblik på

opnåelse af bedre produktdesign kun bør indføres i EU, hvis det reelt gi-

ver et incitament til producent og forbruger ift. at vælge de mest miljørig-

tige produkter. I implementeringen bør der være klart fokus på interessen-

ternes rollefordeling og skarpe grænser for ejerskab. DI, DN og DØR

understreger, at det er vigtigt, at incitamentet til ændring af produktdesign

hos producenter skabes og bevares. DRS finder det glædeligt, at et udvi-

det producentansvar fremhæves som et centralt element i en effektiv af-

faldshåndtering.

Københavns Kommune (KK) opfordrer Kommissionen til at overveje

flere initiativer til understøttelse af cirkulær økonomi, samt at sikre at

initiativer i produktionsfasen ikke skaber problemer med genbrug, repara-

tion og ”refurbishment” m.v. KK mener, at der bør satses på muligheder

for opgradering af elektroniske produkter. KK og KL fremhæver særligt

initiativer til fremme af ”design for recycling”.

FEHA generelt advarer mod detailstyring og formulering af produktspeci-

fikke krav i forhold til innovation og produktudvikling. DE advarer mod

detailstyring uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det globale

marked, samt påpeger, at indførelse af specifikke europæiske produktreg-

ler kan bremse innovation og hæmme konkurrenceevnen for europæiske

virksomheder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

20/56

Produktionsprocesser

L&F mener, at BREF dokumenterne ikke er det bedste værktøj til at

fremme ”bedste praksis”, men mener, at BREF kan understøtte sammen-

hængen til en cirkulær strategi ved at lade principperne om cirkulær øko-

nomi indgå i den cross media vurdering, som er en del af BAT teknologi-

erne. GI foreslår, at der laves en harmoniseret definition af de forskellige

affaldsstrømme via en opdatering af eksisterende BAT og BREF retnings-

linjer for affaldshåndtering, hvilket vil sikre mere ens standarder på tværs

af EU. GI anfører, at Kommissionens vejledning så vidt muligt bør sikre,

at genanvendelige materialer adskilles så effektivt som muligt fra ikke-

genanvendeligt materiale, samt anvise, hvordan ikke-genanvendeligt ma-

teriale håndteres gennem eksempelvis BAT retningslinjer for forbræn-

dings- og sorteringsanlæg.

DI og ARI er principielt imod benyttelse af BREF/BAT til ressourceop-

timering, da IE-direktivet skal holdes til sit oprindelige formål nemlig

håndtering af emissioner fra produktionsstedet.

L&F foreslår, at landbrugs-miljøteknologierne bliver omfattet af EU ETV

pilotprogrammet. Danske Havne opfordrer til, at der udarbejdes yderlige-

re BREF-dokumenter i forhold til bedste praksis for modtagelse og hånd-

tering af farligt affald.

DI støtter ensartede regler for biprodukter.

AU understreger, at der bør indføres dokumentationskrav til grønne virk-

somheder og industrier i forhold til miljø- og klimatiltag.

DI mener, at EMAS har udfyldt sit formål, og at der ikke fremadrettet bør

satses på denne, da virksomheder i dag vælger internationale standarder.

Forbrug

DI støtter generelt op om anvendelse af miljøkriterier, hvor det er me-

ningsgivende og en forretningsmæssig mulighed med inddragelse af hele

leverandørkæden i udviklingen heraf.

DI foreslår, at alle nationale og regionale miljømærker puljes under EU’s

miljømærke ”Blomsten”, så der skabes ét fælles europæisk miljømærke,

der bygger videre på fundamentet i Eco-designdirektivet, baseret på fagli-

ge transparente kriterier. DE opfordrer også til større opbakning til EU-

Blomsten og foreslår forenkling af EU Blomstens kriterier, så mærket er

enkelt at søge om også for små virksomheder. DN og DØR mener, at det

skal gøres nemmere og billigere for forbrugerne at handle bæredygtigt

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

21/56

bl.a. ved køb af miljømærkede produkter. KL finder, at det er afgørende i

forhold til miljømærke-ordningen herunder den kommende REFIT, at

produkterne er designet miljørigtigt (LCA) og at der lægges vægt på, i

hvor høj grad de er med til at optage genbrugte og genanvendte materialer

i produkter.

DI og FRT støtter et uafhængigt testprogram, der på EU niveau kan kort-

lægge problemet med planlagt forældelse.

DE mener, at deleøkonomiske serviceydelser skal dokumentere, at de

gavner miljøet, og at de ikke påfører sekundære miljøbelastninger. KL

mener, at det er vigtigt med et kontrolsystem af produkter, så ”green-

washing” og vildledende markedsføring undgås.

DI mener, at det er afgørende, at der skabes efterspørgsel efter cirkulær

økonomi løsninger.

DE undrer sig over, at handlingsplanen ikke understreger, at efterspørgsel

er en vigtig forudsætning for omstillingen. DE mener, at forbrugerne og

offentlige grønne indkøb er afgørende for efterspørgsel og markedsdrevet

omstilling til cirkulær økonomi.

FRT opfordrer til, at forbrugeren oplyses om produktets forventede leve-

tid i købssituationen, da dette er med til at afspejle en mere reel pris på

produktet. Samtidig foreslår FRT dels forlængelse af reklamationsfristen

for produkter for at forlænge produktlevetiden, samt dels forlængelse af

perioden, hvor forhandleren har bevisbyrden.

DI finder det positivt, at det offentlige viser vejen, og finder udvikling af

europæiske kriterier for offentlige grønne indkøb ønskværdig. Cirkulær

økonomi skal være en forretningsmodel, hvor det giver mening økono-

misk og miljømæssigt. DI forslår, at anvendelse af totalomkostninger ind-

regnes, da dette kan bidrage til at cirkulære økonomiløsninger vælges.

Udbud med funktionskrav bør i højere grad anvendes, så fokus er på op-

nåelse af en funktion, ydelse eller effekt, hvorved muligheder for nye for-

retningsmodeller og innovation skabes. Miljømærkning Danmark under-

streger, at samspillet mellem offentlige grønne indkøb og miljømærkning

bør adresseres i forhold til muligheden for at kunne stille krav om miljø-

mærkede produkter i henhold til det nye udbudsdirektiv. KL foreslår, at

der skabes en høj transparens omkring markedsførte produkter fx diffe-

rentiering på produktdesign igennem en yderligere kategorisering, således

at offentlige indkøbere kan tilpasse kravspecifikationerne herefter.

ER fraråder anvendelsen af afgifter til regulering af forbrugeradfærd, da

dette vil forværre virksomhedernes konkurrenceevne. ER mener, at der er

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

22/56

behov for en EU kortlægning af hvilke produktgrupper det miljømæssigt

giver mening at genbruge, kortlægning af markedet for brugt udstyr, samt

af evt. pulterkammereffekt, der kan medføre overforbrug.

GI støtter fremme af genbrug og reparation, men mener, at udviklingen af

et genbrugsmarked er et anliggende for private virksomheder.

Affaldshåndtering

DI, DE, FEHA, L&F, PI, ARI understreger vigtigheden af et større og

mere konkret fokus på ensartet implementering og håndhævelse af af-

faldslovgivningen i hele EU. DE anbefaler, at regelbarrierer for udvikling

af en sammenhængende infrastruktur for genanvendelse fjernes hurtigst

muligt, ligesom det er vigtigt med fælles affaldsdefinitioner og standarder

for genanvendte materialer.

DE mener, at målene for indsamling og genanvendelse af emballagemate-

rialerne er ambitiøse men realistiske. DI mener at deponeringsmålsætnin-

gen burde omfatte alt affald og ikke kun husholdningsaffald, da affald,

der kan genbruges, genanvendes eller nyttegøres med energiudnyttelse,

ikke skal deponeres. DN og DØR understreger, at reduktion i mængden til

deponi ikke må betyde øget forbrænding, og foreslår derfor også et mål

for max forbrænding, og påpeger samtidig, at der mangler et bud på kon-

kret målemetode ift. genanvendelse. PI så gerne et fuldstændigt forbud

mod deponi for genanvendelige materialer. FRT, ARI ærgrer sig over, at

kravene til genanvendelse og deponering er blevet lavere. ARI finder dog

samtidig at der er tale om ambitiøse målsætninger og gode drivere for

omstillingen til en cirkulær økonomi. KL mener, at genanvendelsesmålet

og målet på emballageområdet er meget ambitiøse og svære at nå både for

Danmark og for EU.

DI mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes

incitament for nye forretningsmodeller, og så markedskræfterne gives

optimale forhold, således at behovet for lovgivningskrav minimeres. DE

og GI er positive overfor udvidet producentansvarsordninger som virke-

middel i et liberaliseret affaldsmarked, dog skal det være med en helheds-

orienteret indretning af ordningerne, så erhvervslivet ikke påføres unød-

vendige økonomiske og administrative byrder. KL synes umiddelbart, at

det er fornuftigt, at sætte minimumskrav til produktansvarsordningerne,

så der sikres ensartede krav til ordningerne, og hvad de skal levere over

hele EU, men understreger, at den ønskede effekt ikke opnås, hvis den

ekstra økonomiske byrde blot væltes over på forbrugeren.

L&F understreger, at det i forhold til det organiske affald er vigtigt at

skelne mellem affald fra fødevareproducerende virksomheder, og det

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

23/56

madspild, der sker i detailled og hos forbrugerne, og at de savner et sepa-

rat mål for udsortering og genanvendelse af det organiske affald. ARI,

Brancheforeningen for Biogas (BBF) og DN og DØR finder det afgøren-

de for ressourceeffektiviteten, at der fastsættes konkrete mål for udsorte-

ring og genanvendelse af organisk affald. BA finder det bemærkelsesvær-

digt, at forurening af affaldet med svært nedbrydelige stoffer er stedmo-

derligt behandlet i handlingsplanen.

Fra affald til ressourcer - marked for sekundære råstoffer og vandgen-

brug

GI mener, at EU´s affaldslovgivning bør omdøbes til ”ressourcelovgiv-

ning” med henblik på at understøtte skiftet fra bortskaffelse til genanven-

delse, således at betegnelsen ”affald” kun bruges for materialer, der ikke

tjener et formål i værdikæden og udelukkende skal forbrændes og depo-

neres.

ARI understreger, at der er brug for både skærpede affaldsmålsætninger

og en ny markedsmæssig regulering. ARI og DAK havde gerne set kon-

krete forslag, der understøtter anvendelse af sekundære materialer i pro-

dukterne.

DI, KL, KK synes, at det er positivt, at der skabes et indre marked for

sekundære råstoffer, og støtter udviklingen af kvalitetsstandarder for se-

kundære ressourcer. DRS understreger, at det er vigtigt, at der udvikles

mekanismer, som fremmer en stabil efterspørgsel efter sekundære råvarer,

således at udviklingen af cirkulær økonomi ikke tilbagerulles ved store

udsving i prisen på jomfruelige råstoffer.

DI foreslår en lettelse i adgangen til at transportere affald/sekundære res-

sourcer til genanvendelse på tværs af grænser. Lyskildebranchens WEEE

forening (LWF), DI, ARI og GI peger på, at der er behov for revision af

transportforordningen, og at reglerne heri udgør en barriere for øget gen-

anvendelse. Der peges nærmere bestemt på et behov for gensidig aner-

kendelse af medlemslandenes vurderinger indenfor visse felter, bl.a.

hvornår affald har nået ”end of waste”, og på et behov for administrativ

harmonisering. DI bemærker, at kun lande, der overholder affaldsregler-

ne, bør være omfattede af lempeligere regler. FEHA peger på et behov for

håndhævelse, særligt på WEEE-området.

KL understreger vigtigheden af skærpet kontrol med genanvendelsen, så

gradvis forurening af produkterne undgås og forringelse af materialer

hindres.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

24/56

KL støtter revisionen af gødningsforordningen og finder det positivt, at

der åbnes op for miljøstandardisering af biologiske næringsstoffer til

landbrugsjorde. Det er essentielt for bioøkonomien og lukning af næ-

ringsstofkredsløbet, at der kommer ensartede regler i EU. L&F støtter

handlingsplanens fokus på at fremme udnyttelsen af plantenæringsstoffer

i organisk affald, men understreger, at der er udfordringer ift. anden regu-

lering på området fx nitratdirektivet, som skal løses. DI lægger særlig

vægt på at fremme genanvendelse af fosfor fra slam og organisk affald

som gødning, og mener, at det er vigtigt med ens regler, der sætter høje

kvalitetsstandarder.

DANVA finder det meget positivt, at handlingsplanen har fokus på gen-

brug af vand og spildevand, og bemærker, at det er væsentligt at være

opmærksom på genanvendelse af øvrige ressourcer særligt i spildevand,

bl.a. fosfor, men også kulstof og kvælstof. DI påpeger, at det også er vig-

tigt med fokus på vandspild i distributionssystemer, samt at reguleringen

tager højde for de store forskelle på adgangen til vand, der er i EU. L&F

savner omtale af genbrug af vand internt i industrien.

DI, DE, ARI og DAK peger på vigtigheden i samspillet mellem EU’s

kemikalielovgivning REACH og affaldslovgivningen. GI nævner i denne

sammenhæng også produktpolitik (eco-design), og anfører at farlige stof-

fer bør begrænses allerede i produktdesignfasen. DE påpeger vigtigheden

af udskillelse af alle materialer og kemiske stoffer, der ikke egner sig til

genanvendelse. KL påpeger vigtigheden af at anvende forebyggelses- og

forsigtighedsprincippet særligt i forhold til materialernes genanvendelse.

DI og ARI foreslår en indsats som sikrer, at manglende viden om gamle

produkter ikke er hindrende for genanvendelse, at uønskede kemikalier

ikke recirkuleres, så forbrugerne bliver eksponeret herfor; at genanven-

delsesvirksomheder sikres adgang til den viden, der følger med produk-

terne om disses sammensætning og indholdsstoffer.

DE understreger, at det er altafgørende vigtigt, at standarder og teknologi

bliver i stand til at give garantier og dokumentation for, at de genanvendte

materialer er fri for forureninger og problematiske kemikalier, samt at

genanvendte materialer og kemiske stoffer skal efterleve samme kemika-

liekrav, som nye materialer og kemiske stoffer.

AU påpeger, at der bør være initiativer, der handler om egnetheden til

genanvendelse, hvilket vil sikre sikker genanvendelse af upgraderede se-

kundære materialer, samt at der kigges på upgraderings-teknologier, der

sikrer kvaliteten af sekundære råmaterialer. Der er behov for regulering af

brugen af alle sekundære råmaterialer og materialestrømme i et fremtidigt

nul-affaldssamfund. AU og KL foreslår benyttelsen af højere niveauer i

affaldshiarkiet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

25/56

Dong Energy ser et potentiale i mere avanceret affaldshåndtering. Poten-

tialet ligger både i behovet for bedre håndtering af stigende affaldsmæng-

der og ikke mindst i et mere intelligent og avanceret samspil mellem sek-

torer, så som affald, el, varme og transport.

Prioriterede områder

Generelt efterlyser AU sikker håndtering af skadelige værdiløse mikro-

forurenere for plast, madspild og kritiske råstoffer, ligesom det foreslås at

gøre brug af en generisk ramme til at kombinere et fokus på effektive

ressourcer med miljø og sundhedsmæssige aspekter.

Plast

DE er bekymret for, at etablering af et genanvendelsesmarked for plast

kan blive udfordret af de meget lave oliepriser. DE påpeger, at Kommis-

sionen bør sikre, at de private aktører har interesse i at deltage ved tidligt i

processen at sikre de rette rammebetingelser og de private aktørers ad-

gang til plastaffaldet. KL mener, at plaststrategien bør have fokus på bed-

re afsætning på det indre marked, og sikring af større kvalitet i det ind-

samlede plast, samt koblingen til reguleringen af eco-design og kemikali-

er. DI og PI påpeger, at det er afgørende, at udfordringen om at nå ambi-

tiøse genanvendelsesmål håndteres i sammenhæng med en risikobaseret

tilgang for spredning af uønskede kemiske stoffer gennem anvendelsen af

sekundære råvarer.

Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-

målene ift. marint affald. Danske Havne anfører, at der er behov for, at

håndtering af opfisket affald fra havet får sin egen strategi.

Madspild

DI, DE og Stop Spild Af Mad (SSAM) støtter generelt Kommissionens

initiativer, der har til formål at minimere madspild. FEHA finder det

fremsynet, at madspild er inkluderet i pakken om cirkulær økonomi og

gør opmærksom på, at der er en række nye teknologier omkring indret-

ning af køleskabe og vakuumpakning af fødevarer, som bør inddrages i

indsatsen mod madspild, og at FEHA gerne vil deltage aktivt i arbejdet

fremover. SSAM og FEHA bemærker dog, at den foreslåede platform om

madaffald, der bl.a. skal støtte opnåelsen af FN’s bæredygtighedsmål, er

overflødig, og de efterlyser derimod reel handling og gennemslagskraft i

kampen mod madspild. Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderli-

gere henvisning til SDG-målene ift. madspild. DE understreger, at det er

afgørende for dagligvarehandlen, at fødevaresikkerheden er i orden, og

foreslår, at medlemsstaterne selv fastlægger sine benchmarking-år, for at

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

26/56

den nationale indsats giver mening i forhold til madkultur og igangvæ-

rende initiativer.

L&F bemærker, at fx den danske indsats via Partnerskab om mindre

madspild er en god indsats, og viden herfra bør inddrages i det videre

arbejde med EU-handlingsplanen. DN og DØR understreger, at det er

vigtigt at inddrage landbrugs- og fødevareindustrien i løsningerne på

madspildsproblematikken.

Kritiske råstoffer

ER er enig i, at sjældne råstoffer skal genanvendes, men ikke i at der skal

ske regulering på nationalt plan. ER anfører, at der mangler specialisering

på området for sjældne jordarter, da disse oftest mistes i smelteprocessen,

og at EU bør fremme markedsvilkårene for udviklingen af teknologier til

effektiv udvinding af de sjældne jordarter.

Byggeri og nedrivning

DI påpeger, at det er vigtigt at cirkulær økonomi tænkes på tværs af

Kommissionens initiativer, så evt. modsætningsforhold håndteres. Kom-

missionen opfordres til hurtigst muligt at adressere, hvilke krav, der stilles

til genanvendte byggematerialer, så der ikke opstår en uretmæssig kon-

kurrencesituation mellem nye og genanvendte byggematerialer. DI mener,

at arbejdet med europæiske standarder bør fremskyndes.

Biomasse og bio-baserede produkter

L&F mener, at der mangler en konkret henvisning til de muligheder, der

ligger for at ressourceoptimere produktionen af biomasse, dvs. effektivi-

sering i primærproduktionen, hvor der generelt er et meget stort potentia-

le. DN og DØR mener, at det er vigtigt at nå til enighed om bæredygtig-

hedskriterier for biomasse. DI mener, at målsætninger om genanvendelse

bør være baseret på genanvendelsesprocenter og ikke eksplicitte teknolo-

givalg.

BA opfordrer til, at affald til energiudnyttelse deles i to grupper. En grup-

pe til udnyttelse gennem avanceret bioraffinering, hvor affaldets ind-

holdsstoffer bevares. Denne gruppe placeres på linje med genanvendelse:

Den anden gruppe til udnyttelse til el og varme placeres lavest i affalds-

hierarkiet.

Innovation og investeringer og øvrige horisontale tiltag

DI mener, at innovative løsninger og nye forretningsmodeller er afgøren-

de for overgangen til en cirkulær økonomi. DE understreger, at der er

brug for økonomiske incitamenter og afgiftsregler, der tænker cirkulært

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

27/56

frem for lineært. KL finder det uklart, hvordan støtten helt konkret skal

udmøntes. AU understreger, at det særligt er upgraderingsteknologier, der

bør være i fokus, samt foreslår, at der udvikles incitamenter til at interna-

lisere eksternaliteter.

KK foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan økonomiske ramme-

vilkår og instrumenter bedst designes for at fremme cirkulær økonomi.

Monitorering af fremdrift mod en cirkulær økonomi

Danske revisorer anbefaler, at der opsættes et mere konkret mål om ud-

vikling af en standard for måling og rapportering af effekten af cirkulær

økonomi med tilhørende principper for opgørelsesmetoder, med henblik

på at kunne kvantificere effekten af cirkulær økonomi, herunder brug for

benchmarking. DI støtter udviklingen af et metodegrundlag til målbarhed

af, hvordan det går med cirkulær økonomi på tværs af medlemsstaterne

under hensyntagen til virksomheders administrative omkostninger ved

indberetninger. AU understreger, at det er velkendt, at der er massiv man-

gel på data til måling på bæredygtighed.

Sagen har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra

den 10. til den 12. februar 2016 forud for miljørådsmødet den 4. marts

2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrede til et opgør med en

end of life-tilgang i forhold til cirkulær økonomi generelt og til en re-

fleksion af anbefalinger vedrørende bioøkonomi fra nationalt panel.

DN anmærkede, at forbrænding af organisk affald bør undgås, og at

det kan være problematisk, at andre medlemsstater ser, at Danmark har

investeret i forbrændingsanlæg, idet forbrænding ifølge foreningen ikke

skal være svar på en deponeringsproblematik. DN mente, at idealet bør

være, at man aldrig deponerer eller brænder genanvendeligt affald.

Derudover savnede DN en klarere dansk holdning, bl.a. i forhold til

overkapacitet på affaldsforbrænding, ecodesign og kemikalier, hvor DN

ikke var enige i budskabet om, at Danmark i dag har et højt beskyttel-

sesniveau.

Det Økologiske Råd (DØR) advarede om, at Danmark kan skabe en

forretning på at importere affald til forbrænding. DØR respekterede det

igangværende analysearbejde af pakkens konsekvenser for Danmark,

men ønskede ikke desto mindre en mere offensiv holdning til cirkulær

økonomi fra regeringen. DØR opfordrede desuden til et fokus på hånd-

hævelse og studsede over i hvilke tilfælde, forbrænding kan være mere

hensigtsmæssigt end genanvendelse (jf. s. 18).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

28/56

Greenpeace påpegede, at de ikke mente, at ecodesign-direktivet i sin

nuværende form er et tilstrækkeligt instrument. De opfordrede til en

refleksion i dansk holdning af, at ikke alle former for bioøkonomi kan

ses som cirkulær økonomi. Endelig påpegede Greenpeace, at EU’s cir-

kulære økonomi eksisterer i samspil med resten af verden, og at globale

materialestrømme og fodaftryk bør reflekteres i pakken – såvel som an-

dre konsekvenser af import.

Dansk Industri (DI) bemærkede, at det samlede notat fint reflekterede

deres tidligere høringssvar. De mente dog, at tre elementer burde vægte

tungere i regeringens holdning: 1) implementering, håndhævelse og

sikring af ens konkurrencevilkår i de enkelte lande, 2) forsyningssik-

kerhed/tilgængelighed af genanvendelige materialer og 3) øget fokus på

transportforordningen i forhold til sekundære råvarematerialer. Ende-

lig udtrykte DI skepsis i forhold til handlingsplanens indstilling om

brug af BREF til at fremme cirkulær økonomi.

Skovforeningen finder sigtet med pakken positivt, og ideen om at gen-

nemføre en cirkulær økonomi gennem inddragelse og afvejning af alle

relevante emneområder i værdikæderne at opnå en samlet optimering

inden for produktion, beskæftigelse og konkurrenceevne såvel som mil-

jø finder foreningen fornuftig. Det prioriterede område for biobaserede

produkter anerkender muligheden for, at bioøkonomien kan erstatte

fossilt baserede produkter og bidrage til den cirkulære økonomi. Det er

en vigtig sammenhæng mellem disse to begreber. Skovforeningen fore-

slår, at kommissionen opfordres til at følge op på forslaget for at vurde-

re bidrag fra EU’s bioøkonomi-strategi til den cirkulære økonomi og en

revision af strategien i løbet af 2016. Et af de foreslåede tiltag for bio-

masse og biobaserede produkter er at fremme kaskadebrug. Teksten

siger, ”når det er relevant, tilskyndes til en kaskadeanvendelse af forny-

elige ressourcer, der har flere genbrugs- og genanvendelseskredsløb”

og nævner specifikt træ. Skovforeningen støtter fuldt op om principper-

ne bag ressourceeffektivitet og en yderligere styrkelse af bioøkonomien

samt anvendelse af træ til højværdiprodukter, men forbliver klart kritisk

over begrebet kaskadeanvendelse, hvis det skal være udtryk for et top-

down princip, som definerer brugen og værdien af træ på hierarkisk vis.

Bestemmelse "lav værdi" eller "passende" brug af træ på EU-niveau er

imod princippet om det åbne marked og kan føre til væsentlige negative

virkninger på hele den skovbaserede sektor, herunder dens konkurren-

ceevne og den videre udvikling af landdistriktsområder. I udkastet til

den danske regerings holdning nævnes endvidere, at udarbejdelse af

EU bæredygtighedskriterier for fast biomasse kan være et tiltag, der kan

fremme en øget og bæredygtig biomasseproduktion. Skovforeningen

skal her pointere, at der i EU’s nye skovstrategi er en strategisk ret-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

29/56

ningslinje, der siger, at Kommissionen vil ”fastlægge objektive, ambitiø-

se og påviselige kriterier for bæredygtig forvaltning af skove i EU, der

kan anvendes i forskellige politiksammenhænge uanset den endelige

anvendelse af skovbiomasse”. Foreningen finder, at dette bør priorite-

res frem for at fastlægge særlige bæredygtighedskrav for træbiomassen

afhængig af slutanvendelsen. Bæredygtig træproduktion er uafhængig

af slutanvendelse. Således går noget vedmasse til eksempelvis træindu-

strien, andet til brænde, men det stammer fra samme træ eller bevoks-

ning, hvorfor forskellige kriterier savner mening.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens pakke er generelt blevet budt velkommen som et mere

operationelt og markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær

økonomi i EU med fokus på øget vækst, beskæftigelse og ressourceeffek-

tivitet, end den meddelelse, som blev fremlagt af den tidligere Kommissi-

on. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af

Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at

være blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem relevante DG’er i Kom-

missionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans og næstformand

Katainen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi i

Europa velkommen

Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan.

Regeringens holdning til de foreslåede mål samt en mere detaljeret

holdning til konkrete lovgivningsmæssige initiativer i de fremlagte æn-

dringer til affaldsdirektiverne samt handlingsplanens konkrete initiati-

ver afventer under alle omstændigheder en omhyggelig vurdering af

forslagenes statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

konsekvenser mv. i forbindelse med fremlæggelsen af de konkrete for-

slag.

Regeringen vil, når de enkelte initiativer i handlingsplanen fremlægges af

Kommissionen, således tage mere detaljeret stilling til initiativerne på

baggrund af Kommissionens konkrete forslag.

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og er-

hvervsliv i Europa. Der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af

grænser, hvorfor det også for at sikre ensartede rammevilkår er væsentligt

at sikre en fælles europæisk tilgang, som udnytter de nye muligheder

uden at skabe unødige byrder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

30/56

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirku-

lær økonomi i EU kan være et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne,

ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig

brug af naturressourcer i Europa.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en balance mellem regulering

og frivillighed, så de kommende initiativer samlet set giver samfundsøko-

nomiske gevinster og således, at en fælles europæisk tilgang til cirkulær

økonomi bliver til gavn for dansk erhvervsliv.

Regeringen støtter en offensiv EU tilgang til cirkulær økonomi, og støtter

herunder også op omkring vedtagne EU politikker ift. ressourceeffektivi-

tet, cirkulær økonomi og bedre regulering, som Danmark har tilsluttet sig,

idet danske virksomheder har væsentlige interesser i en fælles europæisk

tilgang.

Regeringen arbejder for, at danske virksomheders styrkepositioner kom-

mer til at stå centralt i overgangen til en mere cirkulær økonomi i EU,

således at dansk erhvervsliv kan få del i de nye forretningsmuligheder,

som en mere cirkulær økonomi vil medføre, og således at omstillingsom-

kostningerne minimeres.

I tillæg til de ovenstående, generelle betragtninger vil regeringen sær-

ligt arbejde for cirkulær økonomi inden for følgende 7 områder i Kom-

missionens handlingsplan:

A) Produktpolitik

Regeringen prioriterer herunder,

at produkter designes, så de i højere grad kan indgå i en cirku-

lær økonomi med et fortsat højt beskyttelsesniveau. Danmark

lægger derfor vægt på, at Kommissionen fremmer cirkulær øko-

nomi gennem fastsættelse af miljøkrav, der understøtter reparer-

barhed og genanvendelse i eco-designdirektivet, sideløbende med

en fortsat ambitiøs indsats for at øge energirelaterede produk-

ternes energieffektivitet.

at producentansvarssystemer reguleres, så rollefordeling, øko-

nomi og struktur af ordningerne er gennemsigtige, omkost-

ningseffektive samt giver de rette incitamenter til cirkulære for-

retningsmodeller, herunder genbrug og miljørigtigt design.

Danmark vil arbejde for at incitamenter til miljørigtigt design

skabes gennem fælles europæiske krav og løsninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

31/56

at Kommissionen fremlægger forslag til en sammenhængende

produktpolitik, som besluttet i 7. miljøhandlingsprogram. Rege-

ringen lægger vægt på, at en sådan fremtidig produktpolitik bli-

ver omkostningseffektiv, sikrer tættere kobling mellem eksiste-

rende politikker for miljømærker, eco-design og grønne offentli-

ge indkøb, og i videst mulige omfang baserer sig på fælles EU-

standarder, herunder standarder for produkters miljøegenskaber

(PEF) og systematisk indarbejder krav til de mest relevante mil-

jøaspekter, sætter "benchmark" for produkters miljøperforman-

ce og stimulerer innovation og teknologiudvikling.

at Kommissionen i forbindelse med implementering af hand-

lingsplanen arbejder på at fremme udbredelsen af nye forret-

ningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi.

at Kommissionen i sit videre arbejde med en samlet produktpoli-

tik indtænker og tager højde for problemstillinger ift. importere-

de produkter produceret uden for EU.

B) Kemikalier og cirkulær økonomi

Regeringen prioriterer herunder,

at Kommissionen i dens analyse af samspillet mellem EU's ke-

mikalie-, produkt- og affaldsregulering undersøger, hvordan ud-

viklingen af en cirkulær økonomi kan styrkes samtidig med, at

det nuværende høje beskyttelsesniveau fastholdes. I den forbin-

delse lægger Danmark vægt på, at Kommissionen i dens analyse

ser nærmere på udfasningen af brugen af problematiske stoffer,

der kan give problemer ved genbrug og genanvendelse.

at Kommissionen udvikler den nødvendige viden og stiller værk-

tøjer til rådighed for især SMV’er om substitution af problemati-

ske stoffer.

at Kommissionen udarbejder forslag til, hvordan formidlingen af

information om stoffer i produkter forbedres på en omkostnings-

effektiv måde i hele livscyklussen fra produktion til slutbruger,

og gøres tilgængeligt for aktørerne i affaldssektoren for at

fremme kvaliteten i genanvendelsen.

C) Affaldshåndtering og genanvendelse

Regeringen prioriterer herunder,

at direktivændringerne på affaldsområdet skal kunne implemen-

teres enkelt og omkostningseffektivt. Danmark lægger i den for-

bindelse vægt på at ændringerne baseres på principperne for

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

32/56

bedre regulering og er drivere for teknologiudvikling samt øget

vækst og beskæftigelse.

at de øverste niveauer i affaldshierarkiet og grundtanken i cirku-

lær økonomi understøttes ved blandt andet at medtage effekten

af eksisterende genbrugssystemer i beregningen af genanvendel-

sesprocenten på især emballageaffaldsområdet.

at der ud fra såvel konkurrenceevne- som miljøhensyn fastlæg-

ges ensartede rammevilkår for niveauet for genanvendelse og

deponering af affald i EU, og at der sker en revision af de eksi-

sterende mål for genanvendelse af emballageaffald, hushold-

ningsaffald og lignende affald fra andre kilder samt deponering

af husholdnings- og husholdningslignende affald fra andre kil-

der. Der udestår fortsat omhyggelige analyser af målsætninger-

nes økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der kan derfor

ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til

affaldsdirektivernes konkrete målsætninger vedr. deponi, embal-

lage samt vedr. genanvendelse af husholdningsaffald og lignen-

de affald fra andre kilder. Det er endeligt væsentligt, at der i det

fremadrettede arbejde tages højde for, at forbrænding af affald i

visse tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt end genanvendelse

set ud fra både et samfundsøkonomisk og miljømæssigt perspek-

tiv, herunder affald, der er uegnet til genanvendelse og med fuld

respekt for affaldshierarkiet.

Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:

at der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.

at forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforplig-

telser.

at der fastlægges mere ensartede krav til etablering af produ-

centansvarsordninger.

at det med forslaget gøres lettere for virksomheder at arbejde

med genanvendelige materialer. Det er i den forbindelse vigtigt

både af hensyn til miljø og virksomhedernes konkurrenceevne,

at de detaljerede kriterier for at opfylde betingelserne for at nå

status af et biprodukt , der er reguleret af affaldsrammedirekti-

vet, eller at affaldsfasen er ophørt, fastsættes af medlemslandene

i fællesskab og ikke nationalt. Derved bliver rammerne på tværs

af EU så ensartede som muligt.

at der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og

det Europæiske Miljøagentur, hvis en medlemsstat ser ud til ikke

at nå de fastsatte genanvendelses- og deponeringsmål. Det vil bi-

drage til at sikre virksomhederne mere ensartede konkurrence-

forhold og samtidig være til gavn for ressourceeffektivitet og mil-

jøbeskyttelse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

33/56

På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en

præcisering og uddybende kortlægning af forslagenes konkrete implika-

tioner, hvilket forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af for-

slaget i Rådets arbejdsgruppe.

D) Fremme markedet for sekundære råmaterialer

Regeringen prioriterer herunder,

at fremme markedet for sekundære råmaterialer på en måde, så-

ledes, at forbrugerne og industrien kan have tillid til, at anven-

delsen af sekundære råvarer hverken kompromitterer kvalitet,

sundhed eller miljø.

harmonisering og udvikling af End-of-Waste kriterier og kvali-

tetskrav for sekundære råvarer på tværs af medlemslandene og

for øget bevægelighed af sekundære råmaterialer, uden at kom-

promittere kvaliteten i genanvendelsen eller miljø og menneskers

sundhed. Herunder opfordrer Danmark Kommissionen til hur-

tigst muligt at udarbejde og fastsætte End-of-Waste kriterier for

en række materialer. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med

definitionen af affald. Herunder vil Danmark også arbejde for

lettelse af de administrative byrder og en bedre praktisk anven-

delse af transportforordningen i forbindelse med transport af af-

fald til genanvendelse.

at undersøge hindringer for den frie cirkulation af affald i EU

for at understøtte et dynamisk indre marked for sekundære rå-

materialer, blandt andet via markedsdrevne initiativer.

at fremme værdiskabelse af vandressourcen, herunder øget og

omkostningseffektiv genbrug af vand og brug af fx regnvand el-

ler industrielt udvundet vand. Danmark opfordrer derfor Kom-

missionen til at afdække evt. lovgivningsmæssige barrierer un-

der hensyntagen til fx. fødevaresikkerhed, grundvandskvalitet og

administrative byrder.

E) Bioøkonomi

Regeringen prioriterer herunder,

at der gennemføres et service tjek af den EU regulering, der de-

finerer hvilke biologiske biprodukter (der er reguleret af affalds-

rammedirektivet) og restprodukter, der kan anvendes til videre

forarbejdning, samt til hvilke formål. Formålet er fremadrettet

at sikre, at de fælles EU regler sikrer mennesker og dyrs sund-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

34/56

hed og samtidig skaber mulighed for højværdi- og kaskadeud-

nyttelse af bi- og restprodukter.

at den biobaserede råvareproduktion/ekstraktion tænkes mere

med i handlingsplanen (inklusiv biomasse og fødevareprodukti-

on), og at der lanceres tiltag, der kan fremme en øget og bære-

dygtig biomasseproduktion. Dette kan bl.a. ske ved at udarbejde

EU bæredygtighedskriterier for fast biomasse.

at biologisk baserede produkter og services bliver en tydeligere

og integreret del af hele handlingsplanen, fx ift. Eco-design di-

rektivet og offentlige grønne indkøb

at biomasse, herunder fødevarer, mere eksplicit tænkes ind i

handlingsplanen, og at der fokuseres på ressourceeffektivitet,

kaskadeudnyttelse og dermed at skabe incitamenter til omkost-

ningseffektiv højværdi anvendelse af det organiske affald samt

recirkulering af bl.a. næringsstoffer.

at fremme ensartede regler med høje kvalitetsstandarder i EU,

der muliggør udnyttelsen af næringsstoffer i organisk affald og

spildevandsslam på landbrugsjord på en miljømæssigt forsvarlig

måde.

at kaskadeudnyttelse ved avanceret bioraffinering, hvor biomas-

sens indholdsstoffer bevares, kategoriseres som genanvendelse,

samt at det undersøges, hvilke muligheder rammerne for den

fælles landbrugspolitik og EU-statsstøttereglerne giver for at

fremme avanceret bioraffinering af landbrugsprodukter til høj-

værdiformål.

F) Plast

Regeringen prioriterer herunder,

at der vedtages en tværgående og omkostningseffektiv strategi

for plast, der bl.a. omfatter genanvendelighed, biologisk nedbry-

delighed og forekomsten af problematiske kemiske stoffer samt

marint plastaffald, så mængden af plastaffald, der ikke genan-

vendes, minimeres.

G) Monitorering og opfølgning

Regeringen prioriterer herunder,

at Kommissionen prioriterer løbende vurdering af cirkulær øko-

nomi pakkens effekter gennem udvikling af et indikatorsæt, der

hovedsageligt trækker på eksisterende arbejde og dækker hele

cirkulær økonomi dagsordenen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

35/56

at den samlede EU Kommission sikrer en tæt styring af og op-

følgning på implementering af handlingsplanen. I den sammen-

hæng arbejder regeringen for en mere hyppig ramme for op-

følgning på handlingsplanens implementering, således at Kom-

missionen hvert andet år gør status for implementeringen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om handlingsplanen blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg (FEU) i januar 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

36/56

3. Stålindustrien: Opfølgning på det ekstraordinære konkurrenceev-

nerådsmøde den 9. november 2015 og Højniveaugruppen for energi-

intensive industrier den 15. februar

1. Resumé

På konkurrenceevnerådsmødet d. 29. februar 2015 har formandskabet sat

opfølgning på to møder relateret til stålindustrien på dagsordenen. Det

drejer sig om ekstraordinært konkurrenceevnemøde den 9. november og

mødet i Højniveaugruppen om energiintensive industrier den 15. februar.

Krisen i den europæiske stålindustri har ført til lukning af stålværker og

afskedigelser i sektoren. Ifølge Europa-Kommissionen er krisen opstået

som følge af en global overkapacitet i stålsektoren som har ført til falden-

de priser.

Det er regeringens generelle holdning, at europæisk industri har en cen-

tral rolle at spille i forhold til at skabe vækst og jobs i Europa. Regerin-

gen støtter en moderne og åben europæisk industripolitik, der sikrer bed-

re horisontale rammevilkår for virksomhederne.

For så vidt angår de handelspolitiske værktøjer er regeringen generelt

skeptisk overfor en stramning af regler og praksis på anti-

dumpingområdet, herunder i forhold til stål, hvor det nuværende beskyt-

telsesniveau anses at være tilstrækkeligt

Baggrund

På konkurrenceevnerådsmødet d. 29. februar 2015 har formandskabet sat

opfølgning på afholdelse af to møder relateret til stålindustrien på dagsor-

denen. Det drejer sig dels om det ekstraordinære konkurrenceevnemøde

den 9. november og dels om mødet i Højniveaugruppen om energiintensi-

ve industrier den 15. februar.

Det var Storbritannien, der oprindeligt tog initiativ til det uformelle kon-

kurrenceevnerådsmøde den 9. november 2015. Krisen i den britiske og

europæiske stålindustri aktualiseres blandt andet af den aktuelle økonomi-

ske opbremsning og overkapacitet i stålproduktionen i Kina.

Formål og indhold

Krisen i den europæiske stålindustri har ført til lukning af stålværker og

afskedigelser i sektoren. Krisen er opstået som følge af en global overka-

pacitet i lyset af den økonomiske krise som blandt andet har ført til fal-

dende efterspørgsel på stål i den europæiske fremstillingsindustri og en

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

37/56

bølge af import af billigt stål til Europa fra andre aktører på verdensmar-

kedet. Ifølge Kommissionen benytter en række tredjelande urimelige pro-

tektionistiske tiltag både til at beskytte deres egne industrier og til at ek-

sportere overskydende stål. Krisen berører derfor alle europæiske stålpro-

ducenter.

Drøftelserne har primært orienteret sig omkring to indsatsområder, hvor

nye initiativer kan føre til en forbedring i de gennerelle rammevilkår for

stålindustrien i EU og styrke industriens globale konkurrenceevne:

a. Handelspolitik – antidumping i stålsektoren

b. Energi- og klimapolitik – revision af kvotehandelsdirektivet

a. Handelspolitik - antidumping i stålsektoren

Som følge af den globale overkapacitet anfører en række medlemsstater,

at den europæiske stålindustri udsættes for et stort pres som følge af især

kinesisk og russisk prisdumping af stål på det europæiske marked. Med-

lemsstaterne anfører, at industrien trods forsøg på at omstille sig har haft

svært ved at håndtere presset, blandt andet fordi det europæiske stålmar-

ked er meget åbent, og fordi EU har været langsomme om at indføre an-

tidumping-told.

Det skal hertil bemærkes, at EU er en flittig bruger af antidumping-

instrumentet. Endvidere er en relativt stor andel af EU’s antidumping-

foranstaltninger netop indført med henblik på at håndtere dumpet import

af stålprodukter. Især stål importeret fra Kina har været og vedbliver at

være i fokus. Der er ifølge Kommissionen pt. 37 gældende anti-

dumpingtiltag, som beskytter den europæiske stålindustri.

Nye antidumping-foranstaltninger på import af stålprodukter er typisk

indført på baggrund af klager fra den europæiske stålindustri. Ligeledes er

mange antidumping-foranstaltninger på stål blevet forlænget efter an-

modning fra industrien.

Det er korrekt, at EU ofte er længere tid om at indføre antidumping-told

end EU’s handelspartnere. Det skyldes blandt andet, at EU gennemfører

en bredere forudgående undersøgelse, end WTO-reglerne dikterer. Navn-

ligt har det betydning, at man i EU inddrager et bredere hensyn til de eu-

ropæiske erhvervsinteresser og anvender ekstra kriterier, der skal sikre, at

man ikke indfører unødvendigt høje toldsatser. Endvidere er beslutnings-

procedurerne i EU relativt komplekse, idet Kommissionen har ansvaret

for at gennemføre undersøgelserne, mens dens forslag skal til afstemning

blandt medlemsstaterne.

EU’s antidumping-undersøgelser gennemføres typisk over en periode på

15 måneder, hvor tolden ofte indføres efter 9 måneder. EU’s antidum-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

38/56

ping-regler muliggør, at tolden kan indføres hurtigere, men ovenstående

procedure og det generelle hensyn til undersøgelsernes kvalitet vejer i

praksis tungere end hensynet til hurtig ageren.

b. Energi- og klimapolitik – revision af kvotehandelsdirektivet

EU’s energi- og klimapolitiske rammer har potentielt stor betydning for

omkostningseffektiviteten i de relativt energiintensive sektorer såsom

stålindustrien.

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremlagt forslag til revision af kvote-

handelsdirektivet for perioden efter 2020. Forslaget medfører en ændring af

loftet over den samlede kvotemængde for at tilpasse direktivet til målsæt-

ningerne vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014 om interne driv-

husgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

For at opfylde målet på 40 pct. omkostningseffektivt besluttede Det Euro-

pæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af kvotehandelsdirektivet, skal

reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. Forslaget

medfører desuden ændringer til fordelingen af den samlede kvotemængde

med oprettelsen af en moderniseringsfond (2 pct. af den samlede kvote-

mængde) og udvidelse af innovationsfonden (NER300) med 400 mio. kvo-

ter.

EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til beskyttelse af industrien mod

udflytning af produktion fra EU (såkaldt CO2-lækage) ændres væsentligt.

Der indføres nye kriterier for beregning af hvilke sektorer, der vurderes som

værende i risiko for CO2-lækage.

Den Europæiske Sammenslutning af Stålkedelfabrikanter (EUROFER) er

meget kritiske overfor forslaget, idet man vurderer af de nye regler risikerer

at underminere konkurrenceevnen for selv de mest effektive producenter i

den europæiske stålindustri. En konsekvensanalyse udarbejdet for EURO-

FER af konsulenthuset Ecofys viser, at Kommissionens forslag vil medføre

31 mia. euro i direkte og indirekte omkostninger for stålindustrien i perioden

2021 til 2030. Omkring 50 pct. af de direkte og indirekte emissioner ville

ikke være omfattet af gratiskvoter eller økonomisk kompensation i 2030,

hvilket ifølge konsekvensanalysen udarbejdet for EUROFER forventes at

fjerne de fleste avancer i branchen. Det skal dog understreges, at det ikke

fremgår klart, hvilke forudsætninger, der er anvendt i konsekvensvurde-

ringen samt, hvorvidt der er taget tilstrækkeligt højde for Kommissionens

forslag, blandt andet i forhold til at modvirke en fremtidig korrektionsfak-

tor.

Europa-Parlamentets udtalelser

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

39/56

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntning af initiativer på de om-

råder, som drøftelsen omhandler, vil kunne være forbundet med statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konksekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke alle landes holdninger kendte. Men Belgien, Frankrig, Italien, Lu-

xembourg, Polen, Storbritannien, Tyskland har fremsendt et brev om

nødvendighederne af nye initiativer på særligt tre områder: antidumping,

kvotehandel og finansiering gennem EU-instrumenter såsom forsknings-

programmet Horizon2020 og den europæiske fond for strategiske investe-

ringer (EFSI).

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle

at spille i forhold til at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om,

at fremme gode rammevilkår for den europæiske industri og fastholde

produktionsarbejdspladser i Europa.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

40/56

Regeringen støtter en moderne og åben europæisk industripolitik, der

fokuserer på europæiske virksomheders adgang til globale værdikæder,

smart produktion samt bedre horisontale rammevilkår for europæisk indu-

stri, heriblandt små og mellemstore virksomheder.

For så vidt angår de handelspolitiske værktøjer er regeringen generelt

skeptisk overfor en stramning af regler og praksis på anti-

dumpingområdet, herunder i forhold til stål, hvor det nuværende beskyt-

telsesniveau anses at være tilstrækkeligt. Regeringen er i den sammen-

hæng opmærksom på, at import af stål kan være med til at sikre europæi-

ske brugere lavere priser og større udbud.

Regeringen er skeptisk overfor tiltag, der skal gøre EU i stand til at agere

hurtigere overfor dumping. Det skyldes, at regeringen lægger stor vægt på

at bevare kvaliteten i de forudgående undersøgelser, og især at det sikres,

at foranstaltninger aldrig indføres i modstrid med bredere erhvervsinteres-

ser eller ved anvendelse af unødvendigt høje toldsatser. Regeringen finder

det ikke realistisk, at disse hensyn kan opretholdes, såfremt undersøgel-

sesperioderne forkortes.

I forhold til den fremtidige ramme for EU’s klima- og energipolitik støtter

regeringen kvotehandelssystemet som det centrale instrument til EU’s

fælles regulering af drivhusgasudledningerne. Regeringen lægger vægt

på, at kvotehandelssystemet styrkes gennem strukturelle reformer. Rege-

ringen støtter desuden en smidig administration af kvotehandelssystemet

uden unødige administrative omkostninger, der bl.a. kan sikre, at admini-

strationen af Kvoteregistret er sikker og brugervenlig. Regeringen er ved

at undersøge Kommissionens forslag nærmere med henblik på at tage

stilling til forslaget.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

41/56

4. Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse og implemen-

tering af landespecifikke anbefalinger (KOM(2015) 0690,

KOM(2015) 0691, KOM(2015) 0692)

1. Resumé

Den 26. november 2015 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det

europæiske semester 2016. Pakken indeholdt bl.a. Kommissionens årlige

vækstundersøgelse, som formelt indleder det europæiske semester 2016,

Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer for 2016 og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed. Pakken indeholdt lige-

ledes udkast til en rapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer i

EU, et arbejdspapir vedr. nationale udfordringer mht. fremme af investe-

ringer samt et forslag fra Kommissionen til en forordning om et program

for støtte af strukturreformer. Kommissionen ventes i februar 2016 at

offentliggøre én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land i lighed med

landeanalyserne i 2015. Analyserne vil omfatte dels Kommissionens vur-

dering af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger,

dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalanceproceduren.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. fe-

bruar til præsentation af Kommissionen og politisk drøftelse. For yderli-

gere information henvises til samlenotat forud for Rådsmødet (ECOFIN)

den 8. december 2015.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-

landenes økonomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en sam-

let drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grund-

lag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik i efteråret, her-

under de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår. Det seneste

europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse af landespecifikke an-

befalinger på ECOFIN 14. juli 2015.

Det europæiske semester 2016 indledtes med offentliggørelsen af Kom-

missionens årlige vækst-undersøgelse (’Annual Growth Survey’, AGS)

den 26. november 2015. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede

økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. På

ECOFIN-rådsmødet den 8. december 2015 fandt en første præsentation

og drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrap-

porten for 2016 sted. ECOFIN vedtog efterfølgende den 15. januar 2016

rådskonklusioner vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten. På Det

Europæiske Råds møde den 17.-18. marts 2016 forventes stats- og rege-

ringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

42/56

bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlemslandenes

økonomiske politik.

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP)

udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af

makroøkonomiske ubalancer. Formålet er, at man på et tidligt tidspunkt

vil kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eks-

terne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er

ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere

dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’score-

board’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en

indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de

indikatorer, som udgør scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mecha-

nism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i lan-

dene, og de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge uba-

lancer, identificeres. Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen

til Rådets vurdering af varslingsrapporten, foretage en dybdegående ana-

lyse af lande, som vurderes at have eller være i fare for at blive påvirket

af ubalancer.

Kommissionen ventes i februar 2016 at offentliggøre én samlet økono-

misk analyse for hvert EU-land i lighed med landeanalyserne i 2015.

Analyserne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af landenes op-

følgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de såkaldte dyb-

degående analyser under makroubalanceproceduren. I marts eller april

fremlægger EU-landene deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer

samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes i maj 2016 med

udgangspunkt DER’s retningslinjer samt landenes programmer at frem-

lægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til

landespecifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmø-

det den 17. juni opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og kon-

vergensprogrammerne og enighed om landespecifikke anbefalinger. Her-

efter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger på EU-topmødet den

24. juni. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli formelt vedtage

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespeci-

fikke anbefalinger.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde d. 26. november 2015 en samlet pakke

vedr. det europæiske semester 2016. Pakken indeholder bl.a. Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2016 og Kommissionens varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2016. Pakken inde-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

43/56

holdt ligeledes udkast til en rapport om de beskæftigelsesmæssige udfor-

dringer i EU, et arbejdspapir vedr. nationale udfordringer mht. fremme af

investeringer samt et forslag fra Kommissionen til en forordning om et

program for støtte af strukturreformer.

Den årlige vækstundersøgelse mv.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede øko-

nomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og

generelle politikanbefalinger for medlemslandene.

I vækstundersøgelsen for 2016 fremhæves det bl.a., at den økonomiske

genopretning i EU fortsat foregår i et langsomt tempo og er meget af-

hængig af den globale økonomi, hvor der er væsentlige risici. Der er fort-

sat væsentlige forskelle i den økonomiske udvikling og på sociale forhold

på tværs af EU-landene. Forskellene er vokset fsva. jobskabelse, langtids-

og ungdomsledighed samt offentlig og privat investeringsaktivitet.

Set i lyset af disse udfordringer vurderer Kommissionen, at prioriteterne i

den årlige vækstundersøgelse 2015 – ”en koordineret indsats for fremme

af investeringer, en fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturre-

former og finanspolitisk ansvarlighed” – stadig er relevante. Prioriteterne

i den årlige vækstundersøgelse 2016 ligger derfor på linje med priorite-

terne for 2015 og kan opsummeres som følger:

Relancering af fremme af investeringer: (i) Fremskridt, der er

gjort mht. mobilisering af private og offentlige investeringer og

udvælgelse af strategiske projekter under den europæiske investe-

ringsplan, skal ledsages af en forbedring af investeringsklimaet og

de lovgivningsmæssige rammer på nationalt niveau såvel som på

EU-niveau; (ii) Bankunionen skal færdiggøres for at styrke den fi-

nansielle stabilitet i og udenfor euroområdet. Arbejdet med Kapi-

talmarkedsunionen skal fremskyndes, så finansieringskilder bliver

mere diversificeret, og den finansielle sektor får styrket sine mu-

ligheder for at støtte realøkonomien; (iii) Prioriteterne for investe-

ringer skal udvides til også at fokusere på sociale forhold.

Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer mhp. at modernise-

re EU’s økonomier: (i) Reformerne skal bygge på en effektiv ko-

ordinering mellem EU-landene og sigte mod højere produktivitet

og sikre, at landene konvergerer mod ’bedste praksis’ mht. øko-

nomiske politikker og reformtiltag. (ii) Arbejdsmarkedspolitik

skal balanceres mellem et fokus på fleksibilitet og social sikker-

hed og have et særligt fokus på at bekæmpe ungdoms- og lang-

tidsledighed. (iii) Mere integrerede og konkurrencedygtige pro-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

44/56

dukt- og tjenestemarkeder skal stimulere innovation og jobskabel-

se.

Ansvarlig finanspolitik: (i) Der er behov for fortsat at støtte en

vækstvenlig og socialt balanceret finanspolitisk konsolidering i

flere EU-lande. (ii) Skattesystemerne skal adressere negative inci-

tamenter til beskæftigelse og skal gøres mere retfærdige og effek-

tive. (iii) De sociale sikkerhedssystemer skal moderniseres til ef-

fektivt at varetage sociale risici i alle aldersgrupper, samtidig med

at de er finanspolitisk holdbare set i lyset af de demografiske ud-

fordringer.

Makroubalanceproceduren

Kommissionens varslingsrapport, der præsenterer en række økonomiske

indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer, bygger

på 2014-værdier for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes

bestræbelser på at adressere de makroøkonomiske ubalancer, der blev

identificeret i de foregående år. Udviklingen i flere af de tidligere identi-

ficerede ubalancer er dog fortsat bekymrende, samtidig med at der identi-

ficeres nye udfordringer. De fortsat høje private og offentlige gældsni-

veauer er en kilde til bekymring. Euroområdet har samlet set et voksende

overskud på betalingsbalancen, som bl.a. afspejler en fortsat svag inden-

landsk efterspørgsel i euroområdet og lave investeringsniveauer.

18 lande udpeges i varslingsrapporten til en dybdegående analyse. For-

uden de 16 lande der blev identificeret til at have ubalancer i landerappor-

terne i 2015 (Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Belgien,

Tyskland, Ungarn, Irland, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Slovenien,

Finland, Sverige og Storbritannien), udpeges også Østrig og Estland til en

dybdegående analyse.

Kommissionen bemærker om Danmark, at Kommissionen ikke på nuvæ-

rende tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse af Danmark.

Kommissionen vurderer således, at Danmark ikke er påvirket af ubalancer

i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissio-

nens vurdering af Danmark i varslingsrapporten fra november 2014 som

led i sidste års makroubalanceprocedure.

Landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet vedtog den 14. juli 2015 et sæt landespecifikke anbefalinger, som

anbefalede, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger mhp. at:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

45/56

1. Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning for i

2016.

2. Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er

rettet mod hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og an-

lægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og

træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne de resterende hin-

dringer, der skyldes godkendelses- og autorisationsordningerne i

bygge- og anlægsbranchen.

En detaljeret gennemgang af regeringens opfølgning på de landespecifik-

ke anbefalinger for Danmark vil fremgå af regeringens nationale reform-

program for 2016, der forventes offentliggjort i april 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordine-

ring under det europæiske semester og makroubalanceproceduren.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil

kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en

sådan overvågning bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet

og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser, men sikringen af sunde og holdbare offentlige finanser

ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere

sigt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

46/56

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har på ECOFIN den 15. januar 2016 støttet vækstundersøgel-

sen og dens hovedprioriteter om fremme af investeringer, gennemførsel af

strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed.

EU-landene erklærede sig på ECOFIN den 15. januar generelt enige i

Kommissionens overordnede analyse af tilpasningen af ubalancer i vars-

lingsrapporten. EU-landene tog Kommissionens udpegning af 18 lande til

dybdegående analyser til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af

investeringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvar-

lig finanspolitik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og

konsolideringsdagsorden.

Regeringen støtter også det fortsatte fokus på at fremme investeringer i

EU. Regeringen finder generelt, at fremme af investeringer først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere

private investeringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde

en ny dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren

og noterer sig Kommissions vurdering af, at 18 lande oplever makroøko-

nomiske ubalancer.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent imple-

mentering af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makrouba-

lanceproceduren som led i det europæiske semester for 2016.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

47/56

Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport

for det europæiske semester for 2016 er forelagt Folketingets Europaud-

valg i skriftlig procedure den 4. december 2015. Samlenotat vedr. Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det europæi-

ske semester for 2015 er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. december 2014 og 17. februar 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

48/56

5. Rådskonklusioner om det indre marked

Resumé

Det nederlandske EU-formandskab fremsatte 12. januar 2016 udkast til

rådskonklusioner om EU’s indre marked. Rådskonklusionerne forventes

vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. februar 2016 og følger

op på Kommissionens strategi for det indre marked.

Rådskonklusionerne hilser Kommissionens strategi for det indre marked

velkommen. Der fokuseres i konklusionerne på tre indsatsområder for et

mere velfungerende marked. For det første skal iværksættere, vækstvirk-

somheder og innovative virksomheder have bedre muligheder for at vokse

gennem grænseoverskridende økonomisk aktivitet, især handel og investe-

ringer. For det andet bør det uudnyttede potentiale i det indre marked for

tjenesteydelser prioriteres. Endelig bør implementering, anvendelse og

håndhævelse yderligere opgraderet og intensiveres.

Regeringen er generelt positiv i forhold til rådskonklusionerne.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Baggrund

Det nederlandske EU-formandskab fremsatte 12. januar 2016 udkast til

rådskonklusioner om EU’s indre marked. Rådskonklusionerne forventes

vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. februar 2016.

Rådskonklusionerne følger op på Kommissionens strategi for det indre mar-

ked, der blev lanceret i form af meddelelsen ”Opgradering af det indre

marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne” (KOM (2015)

550) den 28. oktober 2015.

Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at give en overordnet retning til det

videre arbejde med de konkrete initiativer i Kommissionens strategi for det

indre marked.

I udkastet til rådskonklusioner hilses Kommissionens strategi for det indre

marked velkommen. Det konstateres, at det indre marked udgør en hjørne-

sten for EU’s konkurrenceevne og i forhold til vækst- og jobskabelsen i EU.

Endvidere understreges behovet for at opdatere og færdiggøre det indre

marked. Medlemsstaterne samt EU-institutionerne opfordres til at træffe de

nødvendige foranstaltninger for at indfri dette mål. Det understreges endvi-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

49/56

dere, at alle forslag til regulering bør styrke EU’s konkurrenceevne og der-

for være fremtidssikrede, fremme innovation, og reducere den samlede lov-

givningsmæssige byrde for virksomhederne.

Rådskonklusionerne er bygget op omkring 3 overordnede temaer:

1. Små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), iværksættere, vækst-

virksomheder og innovative virksomheder.

2. Tjenesteydelser

3. Implementering, efterlevelse og håndhævelse

3.1 Små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), iværksættere,

vækstvirksomheder og innovative virksomheder.

Rådskonklusionerne opfordrer til, at der hurtigst muligt gennemføres initia-

tiver, som kan fremme iværksættere og unge vækstvirksomheders grænse-

overskridende ekspansion og innovative kapacitet. Endvidere fremhæves det

fortsatte behov for at lette adgange til finansiering og investeringer for små-

og mellemstore virksomheders (SMV’er). Der udtrykkes derfor tilfredshed

med målsætningen om at frigøre kapital rundt om i Europa.

Rådskonklusionerne imødeser Kommissionens kommende vejledning om,

hvordan EU-reguleringen finder anvendelse på deleøkonomiske forret-

ningsmodeller. Der udtrykkes endvidere tilfredshed med, at Kommissio-

nen agter at udpege innovative markeder, hvor innovative lovgivnings-

mæssige fremgangsmåder kan afprøves. Derudover støttes Kommissio-

nens ambition om at samle indre markeds-kontaktpunkterne i en fælles digi-

tal portal for at gøre det lettere for virksomheder og borgere at tilgå relevant

information. I den forbindelse fremhæves behovet for at styrke og effektivi-

sere de eksisterende kontaktpunkter og indre markedsværktøjer.

Endelig imødeser konklusionerne de annoncerede initiativer fra Kommissi-

onen, der skal forenkle momsreglerne, og det understreges, at initiativerne

bør føre til praktiske forenklinger for virksomheder og iværksættere.

3.2 Tjenesteydelser

Konklusionerne betoner potentialet i at fremme et reelt indre marked for

tjenesteydelser, herunder udviklingen henimod, at varer og tjenesteydelser

sælges integreret. Bl.a. indebærer salg af en vindmølle ofte servicering i

forbindelse med vindmøllens drift. Endvidere støtter konklusionerne, at

der fokuseres på byggeri og forretningstjenester såsom ingeniører, reviso-

rer og arkitekter. Her opfordres Kommissionen til at fjerne hindringer for

levering af tjenesteydelser gennem harmonisering og øget anvendelse af

gensidig anerkendelse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

50/56

Det understreges ligeledes, at der er behov for, at Kommissionen fokuserer

på at adressere barrierer relateret til nationale krav om bl.a. ejerskabsre-

striktioner og selskabsform for at gøre det lettere for virksomheder at

etablere sig i andre EU-lande.

Konklusionerne hilser forslaget om at introducere et servicepas velkom-

ment. Det understreges, at servicepasset skal gøre det nemmere at eksporte-

re tjenesteydelser på tværs af EU’s grænser. Bl.a. ved at fjerne lovgiv-

ningsmæssige barrierer og fremme brugen af gensidig anerkendelse inden

for byggeri og forretningstjenester.

Kommissionen opfordres endnu engang til at sikre en mere entydig fortolk-

ning af proportionalitetsprincippet i forhold til krav og regler for levering af

tjenesteydelser. Dertil velkommer konklusionerne Kommissionens forslag

om hhv. anbefalinger til nationale reformer af lovregulerede erhverv og

forpligtende proportionalitetsvurderinger, som medlemslandene skal an-

vende, når de vurderer behovet for lovregulerede erhverv. Kommissionen

opfordres i den forbindelse til at sikre en effektiv opfølgning.

3.3 Implementering, anvendelse og håndhævelse

Rådskonklusionerne understreger behovet for, at medlemsstaterne såvel som

Kommissionen bidrager til yderligere forbedringer af implementering, an-

vendelse og håndhævelse af EU’s regler for det indre marked. Endvidere

fremhæves behovet for at styrke SOLVIT’s rolle, som det første skridt i

håndhævelsen af EU-retten. Medlemsstaterne opfordres derfor til at tildele

de nationale SOLVIT-centre tilstrækkeligt med ressourcer, så de er i stand

til at udfylde denne rolle. Derudover opfordres Kommissionen bl.a. til at

sikre en bedre opfølgning på uløste SOLVIT-sager og en større sammen-

hæng mellem SOLVIT og andre EU-klagemekanismer.

Rådskonklusionerne efterspørger en mere målrettet indsats for at øge kon-

kurrenceevnen og investeringer i markederne for tjenesteydelser. I den for-

bindelse opfordres både Kommissionen og medlemsstaternes til at forpligte

sig på at fjerne de nationale barrierer, der står i vejen for ændringer, der bl.a.

kan forbedre EU’s marked for tjenesteydelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

51/56

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om rådskonklusi-

oner.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der er tale om rådskonklusi-

oner.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser, men det vurderes, at et mere velfungerende in-

dre marked i EU vil have positiv effekt på europæisk konkurrenceevne og

derved bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet eller andre konsekvenser.

Høring

Formandskabets udkast til rådskonklusioner er sendt i høring onsdag den 27.

januar 2015 med frist for bidrag torsdag den 4. februar 2015.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Danske Maritime, Dan-

mark Rederiforening, Dansk Industri (DI) og Forbrugerrådet Tænk.

Dansk Erhverv kan støtte hele udkastet, dog med den enkelte bemærkning

at fast-tracking af lovgivningsprocesser ikke altid er i harmoni med bedre

lovgivning.

Danske Maritime oplyser, at teksten indeholder meget godt, men at den

med fordel kunne forbedres med tekst, der kan bruges som løftestang for

løsning af konkrete problemer. Danske Maritime påpeger i den forbindel-

se et problem, som relaterer sig til Biocidforordningen. Problemet består

ifølge Danske Maritime grundlæggende i, at godkendelse af visse biocid-

holdige produkter ikke nødvendigvis betyder, at produktet kan bringes i

omsætning på hele det indre marked.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

52/56

Danmarks Rederiforening støtter generelt en opgradering af det indre

marked og er særligt positive i forhold til målsætningen om at styrke det

indre marked og reducere barrerier inden for visse nøglesektorer.

Danmarks Rederiforening mener dog, at skibsfart bør adresseres som en

servicesektor, hvis konkurrenceevne kan øges gennem en opgradering af

det indre marked. I Kommissions meddelelse ”Opgradering af det indre

marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne” adresseres

vejgodstransport op til flere gange, mens skibsfart ikke nævnes i teksten.

Danmarks Rederiforening ønsker at rette opmærksomhed mod, at skibs-

farten ikke – på samme måde som vejgodstransport – kan drage nytte af

det indre marked, da gods mister deres Unionsstatus, når skibet sejler ud i

internationalt farvand. Konsekvensen heraf er, at gods sejlet fra en euro-

pæisk havn til en anden europæisk havn skal igennem præcis de samme

administrative procedurer, som gods fra et land uden for EU. Det er der-

for yderst relevant, at skibsfart nævnes som en sektor, der bør være gen-

stand for en opgradering af det indre marked.

Dansk Industri kan overordnet tilslutte sig den forslåede tekst. DI har dog

flere mindre områder, hvor de mener, at teksten kan blive mere præcis for

at dække de reelle problemstillinger.

Overordnet set har DI følgende kommentarer:

DI er klar over, at fokus på MMV’er er i politisk høj kurs, men det bør

understreges, at MMV’erne er afhængige af efterspørgslen hos de store

virksomheder, der køber deres produkter og services. Det indre marked

skal derfor virker for alle virksomheder (også de store).

DI mener derudover, at det indre marked skal gøre Europa til en åben

økonomi, da virksomheder i dag indgår i globale værdikæder, der hænger

sammen med virksomheder og deres efterspørgsel på et globalt marked.

Dette kunne måske fremhæves i konklusionerne. Koblingen mellem DSM

og IM-strategien kan gøre mere klar. Services er typisk nemmere at digi-

talisere og dermed hurtigt at afsætte på tværs af landegrænser end fysiske

produkter. Digitalisering kan derfor være en måde hvorpå vi styrker det

indre marked for services ved helt at omgå alle de mange besværlige nati-

onale regler, der er i dag for services (på området for rådgivning, soft-

ware, telemedicin, cloud computing).

Herudover mener DI, at det kommende europæiske virksomhedsforum

måske kunne blive omtalt eksplicit som en måde, hvorpå vi løbende kan

forbedre det indre marked (på alle fronter).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

53/56

DI har følgende specifikke kommentarer

Vedr. Punkterne 5 til 9 om SMEs, start-ups, scale-ups and innovative

businesses

I strategien er der medtaget et punkt, der hedder adgang til finansiering,

hvilket lader til at være udgået fuldstændigt fra Rådets konklusion. DI

foreslår derfor, at dette adresseres i rådskonklusionerne.

Vedr. punkt 9 om VAT simplification

Kommissionen har fokuseret på SMEs i strategien, men det bør betones,

at de administrative byrder omkring moms gælder for alle virksomheder.

Vedr. pkt. 11 om services passport

Overordnet er DI enig i det anførte, men det er vigtigt, at servicepasset

ikke fører til flere administrative byrder for virksomhederne, hvilket man

kunne understrege ved at formulere pkt. 11, anden sætning så det under-

streges, at det servicepasset ikke må føre til flere administrative byrder.

Vedr. notifikationsprocedure for servicedirektivet

DI savner en konklusion, som støtter IM-strategiens forslag om at ”refor-

mere” servicedirektivets notifikationsprocedure, jf. strategiens pkt. 4.2 i

strategien. DI ser gerne, at man i rådskonklusionerne byder dette initiativ

velkommen.

Vedr. pkt. 15 om SOLVIT

Under punktet iii nævnes ’transparent procedure’. DI er enig i, at der skal

lægges vægt på ’transparency’. Det bør dog fremgå endnu tydeligere, at

denne gennemsigtighed også bør gælde sådan, at interessenter kan få bed-

re adgang til (anonymiserede) afgørelser. Det kunne tjene som en base for

bedre forståelse for muligheder og barrierer i det indre marked.

Vedr. pkt. 16 om indhold I European Semester

DI mener, at der generelt set i tekstforslaget ikke er lagt så stor vægt på

produktområdet, selv om det stadig er et område, der mødes af mange

barrierer, og Kommissionen netop derfor også i sin strategi har lagt vægt

på initiativer omkring gensidig anerkendelse.

Forbrugerrådet Tænk bemærker overordnet, at de kan støtte, at det indre

marked fuldføres, og at der fokuseres på borgernes og forbrugernes mu-

ligheder i forbindelse hermed.

Vedr. punkt 3 påpeger Forbrugerrådet Tænk, at det er vigtigt, at det nøje

drøftes, om der skal tilstræbes en nærmere harmonisering eller om gensi-

dig anerkendelse skal anvendes. I forbindelse med det anførte om at

mindske administrative byrder for erhvervslivet, mener Forbrugerrådet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

54/56

Tænk, at de naturligvis er enige i, at erhvervslivet ikke skal påføres unø-

dige administrative byrder, men påpeger samtidig, at forbrugerlovgivning

undertiden registreres som administrative byrder, hvilket naturligvis ikke

er rimeligt i forbindelse med en opgradering af det indre marked, som

netop også skal tilgodese borgernes interesser.

Vedr. punkt 4, III er Forbrugerrådet Tænk enig i, at det er vigtigt at satse

på implementering og håndhævelse, da dårlig implementering og mang-

lende håndhævelse har skabt problemer for konkurrencen, hvilket har

været et problem for at forbrugerne har fået fordele i forbindelse med

markedet.

Vedr. punkt 5 støtter Forbrugerrådet Tænk, at der satses på at fremme den

kollaborative økonomi og at stakeholders involveres i beslutningsproces-

sen.

Forbrugerrådet Tænk minder i forbindelse med, at SMEs særligt fremhæ-

ves, om, at mere end 95 % af det europæiske erhvervsliv er dækket under

dette begreb, og at det derfor nøje bør overvejes, om og hvornår der gives

særlige bestemmelser for denne kategori, der næsten udgør det samlede

erhvervsliv.

Forbrugerrådet Tænk er enig i, at tjenesteydelser både som tilknyttet varer

og som særegne ydelser har været overset i etableringen af det indre mar-

ked, og at det er vigtigt også at fremme konkurrencen på dette område.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning i Rådet til den videre udvikling af det indre mar-

ked som beskrevet i rådskonklusionerne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for rådskonklusionerne.

Regeringen kan bakke op om rådskonklusionerne.

De overordnede linjer i rådskonklusionerne ligger i naturlig forlængelse

af den hidtidige danske indsats for at fremme den frie udveksling af varer

og tjenesteydelser i det indre marked.

Regeringen hilser Kommissionens strategi for det indre marked velkom-

men og støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfunge-

rende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

55/56

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over

for innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på

at udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes admini-

strative byrder. Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder

konkurrerer på lige vilkår.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om, at virksomheder skal

have bedre vækstmuligheder på det indre marked. Regeringen arbejder

derfor for en ambitiøs indsats for bedre regulering og regelforenkling for

alle virksomheder i EU.

Regeringen ser gerne, at Kommissionen fokuserer på vækstpotentialet i

deleøkonomi og arbejder for bedre rammevilkår, der muliggør udvikling

af nye deleøkonomiske forretningsmodeller i EU. Regeringen er derfor

positivt indstillet over for Kommissionens forslag om vejledning til,

hvordan eksisterende EU-regler finder anvendelse på deleøkonomiske

forretningsmodeller. Regeringen ser også gerne, at der eksempelvis udpe-

ges et kontaktpunkt i hvert medlemsland, som kan være med til at afklare

spørgsmål om gældende regler på området.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at samle indre markeds

kontaktpunkterne på én samlet portal, som gør det lettere for virksomhe-

der og borgere at tilgå relevant information. Regeringen lægger vægt på,

at portalen bliver brugervenlig og gør brug af eksisterende information

om fx nationale krav.

Regeringen støtter målsætningen om at forbedre adgangen til finansiering

og investeringer for iværksættere og SMV’er, så flere nystartede virk-

somheder bliver til vækstvirksomheder i det indre marked.

For at understøtte et velfungerende indre marked, hvor der i stigende grad

sker en sammensmeltning af varer og tjenesteydelser, støtter regeringen,

at der fokuseres på de servicesektorer, herunder byggeri og forretnings-

tjenester, der særligt knytter sig til salg af produkter med henblik på at

fjerne uberettigede hindringer for levering af tjenesteydelser.

I forlængelse heraf arbejder regeringen for, at Kommissionen gør mere

for at gøre det lettere at gribe ind overfor nye uhensigtsmæssige nationale

særregler, før de træder i kraft. Regeringen arbejder således for at styrke

gennemsigtighed for interessenter samt introducere krav om at notificere

nye særregler i udkastform og vurdere proportionalitet - dvs. nationale

myndigheder forpligtes til at dokumentere over for Kommissionen, hvor-

for der er et behov for nationale særkrav i netop deres medlemslande.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

56/56

Fra dansk side kan regeringen støtte at forbedre brugen af gensidig aner-

kendelse inden for tjenesteydelser, herunder ved at fastsætte de procedu-

rer nationale myndigheder skal respektere, når de anvender princippet om

gensidig anerkendelse inden for servicedirektivet. For så vidt angår for-

slaget om øget harmonisering er det regeringens holdning, at man vil tage

stilling fra sag til sag.

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om at

oprette et servicepas i det omfang, at det kan gøre det nemmere at ekspor-

tere serviceydelser på tværs af EU’s grænser inden for de gældende reg-

ler. Det er en dansk prioritet, at der sikres en god implementering i dialog

med virksomhederne fx i forhold til digitale løsninger og behov, så man

skaber en reel lettelse for virksomhederne

Regeringen støtter hensigten om at styrke SOLVIT, herunder en mere

aktiv rolle for Kommissionen i SOLVIT-samarbejdet og en bedre sam-

menhæng mellem SOLVIT og EU’s øvrige klagemekanismer, så disse

udgør et samlet klagesystem.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.