Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 181
Offentligt
1600689_0001.png
Fra:
Morten Flou [mailto:[email protected]]
Sendt:
16. februar 2016 17:12
Til:
Morten Bødskov <[email protected]>
Emne:
RE: SV: SV: Information om Parallelimport/varemærkeret
Kære Morten
Begge mine spørgsmål omhandler reglerne for Parallelimport under reglerne i varemærkeloven
(Konsumptionsprincippet - §6).
Inden for den generelle IT-industri er det normalt at producenterne påfører en vare et
serienummer. Dette er normalt regionsopdelt. Det være sig eksempelvis Asien, Amerika & EU. Her
er så sagens kerne. Det er jf. reglerne for parallelimport ikke lovligt at importere et produkt til EØS
eller eksportere det ud af EØS, hvis det ikke første gang er markedsført i EØS samarbejdet. Altså
registreret med et EØS-serienummer (EU-serienummer)
Dette skulle være klart. Der hvor min undren opstår er;
Når reglerne foreskriver, at en given virksomhed, for at importere/eksportere et givent produkt til
EØS skal kende til serienummerets tilhørsforhold (Asien, Amerika eller EU) - hvordan kan det så
være muligt for producenten at hemmeligholde denne information? Der eksisterer simpelthen
ikke offentligt tilgængelige databaser hos producenterne (ej heller betalingsløsninger).
Producenterne kan derfor frit vælge hvilke forespørgsler på serienumre de ønsker at svare. Det
finder jeg konkurrenceforvridende og jeg kan ikke forstå hvis dette har været hensigten med
lovgivningen ved indførelse.
I nævnte case omhandlende High End IT-udstyr sidder ca. 10 virksomheder på stort set hele
markedet. Hvis det ikke er muligt at checke om et givent serienummer er lovligt at importere
fjerner det reelt konkurrencen for producenten, som selv og via et selvbestemt forhandlernetværk
kan fastsætte priser i Europa. Det resultere i et kunstigt højt prisniveau, som ikke opvejer at
producenten har øgede reklameomkostninger etc. i Europa. Selve produktet er tilmed produceret i
Østen og blot tildelt et Europæisk serienummer.
Det egentlige spørgsmål 1 går altså på: Er det korrekt at en producent må holde oplysninger
tilbage, som er nødvendige for at overholde gældende lovgivning?
Dernæst til en præcisering af spørgsmål 2, som omhandler et givent produkts status på markedet -
nyt kontra brugt.
Som jeg beskriver nedenfor er jeg engageret i en branche som handler med Refurbished High End
IT-udstyr over hele verden. Det er en industri, som har fungeret i mange år og har en stor værdi
for mange virksomheder eftersom vi hjælper til at holde million-udstyr i live i en længere periode.
Det er hermed også en Grøn industri da vi modkæmper brug/smid væk kulturen.
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Henvendelse af 16/2-16 fra Morten Flou om parallelimport og varemærkeret
Det er selvfølgelig i producenternes interesse at kunderne udskifter deres IT-udstyr med jævne
mellemrum - derfor har mange produkter i denne industri en relativt kort levetid. Hermed mener
jeg i hvor lang tid et givent produkt bliver produceret/serviceret - det generelle estimat er
henholdsvis ca. 3 år og 5 år.
Når disse Servere (som eksempel) går i stykker er det meget vigtigt at reservedele når frem inden
for meget kort tid (1-3 dage) - i visse tilfælde endda timer. Det er IT, der passer på enorme
mængder data - meget vigtig data. Første pointe er derfor - hvis en forhandler først skal checke et
serienummer ved producenten, vente op til 14 dage på svar - så er handlen væk og tilbage står kun
producenten til at hjælpe.
Dernæst til en anden pointe - i mange tilfælde kan udstyr holdes i live i rigtig mange år. Der
handles stadig med udstyr der gik ud af produktion i 1997 - det forstår man ikke helt i en industri
med så meget fart på. Men det er nu realiteterne. Der findes ikke altid mere end 1 - 3 - 5 måske 10
enheder på verdensplan til at løse en given situation. Det er derfor meget vigtigt at have verden
som sin markedsplads. Det underminerer reglerne for parallelimport hvis det kan passe at disse
opretholdes selv om producenten har sagt nej til at producere produktet længere og til at
servicere produktet længere.
Derfor vil jeg meget gerne høre: Gælder reglerne også produkter, som ikke længere
produceres/serviceres af producenten?
Jeg håber at problemstillingen er forståelig. Som jeg har skrevet finder jeg det kringlet at få
nedskrevet. Og jeg står selvfølgelig stadig til rådighed for yderligere dialog.
Jeg vil meget gerne supplere med endnu en undren til samme sag:
Det er kun EØS samarbejdet, der har vedtaget og efterlever de omtalte regelsæt. Det vil sige at
sammenlignelige virksomheder i Amerika og Asien (ja hele verden) har frit spil til at
importere/eksportere alle typer af serienumre. Det har virksomheder i EØS ikke.
Er det ikke tankevækkende at man fra dansk side via sådanne regelsæt begrænser en branche i så
betydeligt et omfang, som det er tilfældet her? Jeg kan personligt ikke se andre vindere end
producenterne.
Jeg har forsøgt at præcisere problemstillingerne og min undren. Jeg ser meget frem til at høre
mere. Du/I er selvfølgelig meget velkommen til at fange mig på tlf. +45 60354882 for yderligere
omkring emnet. I kan fange mig fra morgen til aften.
De bedste hilsner
Morten Flou