Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 18
Offentligt
1556374_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Att.: Morten Bødskov, Udvalgsformand
15. oktober 2015
Invitation til studietur: Vækstdrivere i landdistrikterne
Kære Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Dansk Erhverv vil gerne invitere jer og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen på en 2-dages
studietur til Sønderjylland og Nordtyskland i starten af 2016. Temaet for studieturen er
Vækstdrivere i
landdistrikterne.
Her vil I få mulighed for at møde virksomheder, som brænder for at realisere vækstmu-
lighederne i landdistrikterne.
Vi foreslår først at besøge en række virksomheder i Sønderjylland, som på den ene side har formået at
skabe en stærk forretning, men som samtidig er optaget af at få styrket udviklingsmulighederne, fx ved at
se på planloven og naturbeskyttelsesloven samt bedre mobil- og bredbåndsdækning.
Studieturen vil bl.a. omfatte besøg hos detailvirksomheder, transportvirksomheder og overnatningsste-
der. Samtidig kan vi tage en dialog med fx Telia og Telenor om, hvordan vi kan sikre en bedre mobil- og
bredbåndsdækning i landdistrikterne.
For at få en indsigt i, hvordan der bliver arbejdet med landdistriktsudvikling i Tyskland, vil vi efterføl-
gende gerne invitere jer til Nordtyskland for at besøge fx ferieområdet Timmerdorfer Strand i Slesvig
Holsten og et stort Campingresort ved Femern i Mecklenburg-Vorpommern. Derudover vil der være mu-
lighed for at møde VisitDenmarks markedschef i Tyskland og høre om de tyske turisters betydning for
dansk turisme samt eventuelt at møde tyske erhvervspolitikere.
Hvis der er særlige virksomheder eller områder, udvalget ønsker at besøge, kan programmet naturligvis
tilrettes efter dette. Vi foreslår, at studieturen afholdes den 24.-25. januar 2016 eller 31. januar-1. februar
2016.
Vi ser frem til en videre dialog om dette.
Med venlig hilsen
Jens Klarskov
adm. direktør
JKL/KBW
[email protected]
Side 1/1