ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler (Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån), fra justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Formueretskontoret

Michelle Grambo Redden

2015-7003-0029

1844465

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af lov om kreditaftaler

(Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede

forbrugslån)

§1

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26. november

2015, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede

forbrugslån.«

§ 3, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede

forbrugslån.«

§ 4

indsættes som

nr. 17:

»17)

Kortfristet forbrugslån: Kreditaftale, som indgås mellem en

forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden

sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller

tjenesteydelse, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.«

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler (Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån), fra justitsministeren

Efter § 8 b indsættes før overskriften før § 9:

»Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om

kortfristede forbrugslån

§ 8 c.

Kreditgiver må alene anse forbrugerens accept af et tilbud om

kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer

efter kreditgivers afgivelse af tilbuddet.

Stk. 2.

Kreditgiver må ikke rette henvendelse til en forbruger i

anledning af et allerede fremsendt tilbud om kortfristet forbrugslån.«

§ 56, stk. 2,

ændres »§§ 7a, 7 b, 8, 8 a, 8 b, 9, 10 eller 17« til: »§§ 7a, 7

b, 8-10 eller 17«

Bilag 5

affattes som bilag 2 til denne lov.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den [1. juli 2016].

Stk. 2.

Loven har virkning for tilbud om kortfristede forbrugslån, der

afgives efter lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Gældende ret

3.1. Kreditaftaleloven

3.2. Forbrugerkreditdirektivet

4. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

4.1. Obligatorisk betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån

4.1.1. Afgrænsning af kortfristede forbrugslån

4.1.2. Rente- og gebyrfri kortfristede forbrugslån

4.1.3. Kreditaftaler indgået med et pengeinstitut

4.1.4. Obligatorisk betænkningsperiode

4.2. Opdatering af det europæiske standardiserede informationsark

(ESIS)

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

[6.1. Økonomiske konsekvenser

6.2. Administrative konsekvenser

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

9. Lovforslagets forhold til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

En undersøgelse af kviklånsmarkedet viser, at mange forbrugere havner i

økonomiske vanskeligheder, fordi de er blevet fristet af et hurtigt lån, som

kreditgiveren udbetaler meget kort tid efter, at borgeren har ansøgt ved

hjælp af en simpel formular via internettet eller sms. Undersøgelsen viser

også, at mange forbrugere ikke i tilstrækkelig grad overvejer deres

lånebehov eller undersøger låneudbuddet, og for mange viser lånet sig at

være sværere at betale tilbage end forventet, bl.a. fordi lånet har en meget

kort løbetid.

Regeringen finder på denne baggrund, at det er nødvendigt at regulere

indgåelsen af disse såkaldte kviklånsaftaler. Det er samtidig vigtigt, at

reguleringen sker på en måde, så forbrugeren bevarer sin frihed til at indgå

de kreditaftaler, som den enkelte efter behørig overvejelse finder relevante.

Med lovforslaget lægges der derfor op til at styrke beskyttelsen af

forbrugeren ved at indføre en obligatorisk betænkningsperiode for

forbrugeren i forbindelse med indgåelse af aftaler om kortfristet

forbrugslån, som indgås uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om

køb af vare eller tjenesteydelse, og hvor løbetiden maksimalt er tre

måneder. Dette gælder dog ikke kreditaftaler, der indgås med et

pengeinstitut.

Den obligatoriske betænkningsperiode, inden for hvilken forbrugeren ikke

kan acceptere et lånetilbud, har til formål i højere grad at sikre, at

forbrugeren får mulighed for at overveje lånebehovet og lånet og eventuelt

afsøge markedet for alternative finansieringskilder. Det er forventningen,

at betænkningsperioden vil medføre, at færre forbrugere vil optage

kviklån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i egentlige

inkassoforløb med deraf følgende privatøkonomiske konsekvenser.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til at præcisere enkelte

formuleringer i det europæiske standardiserede informationsark (ESIS),

der skal udleveres til forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler, der sikres

ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, jf.

kreditaftalelovens § 7 a, stk. 10. Der er alene tale om mindre, rent

sproglige rettelser.

2. Baggrund

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i maj 2015 som sekretariat for

Konkurrencerådet en rapport om markedet for kviklån.

Rapporten, der er baseret på en analyse af kviklånsmarkedet, som styrelsen

gennemførte i 2014, indeholder bl.a. en anbefaling om, at der indføres en

betænkningsperiode på 48 timer, inden for hvilken en låntager ikke kan

acceptere et tilbud om kviklån. Kviklån defineres i rapporten som

forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare eller

tjeneste, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet

viser, at der i perioden 2010 til 2013 er sket en stor stigning i antallet af

oprettede kviklånsaftaler og antallet af låntagere. Fra 2010 til 2013 er

antallet af låntagere mere end syvdoblet fra 7.420 til 53.741 og antallet af

oprettede lån er i samme periode steget fra 20.384 til 118.469, hvilket

svarer til en stigning på knap 80 pct. om året. Det bemærkes dog, at

forbrugere, der har optaget lån hos flere udbydere, vil fremkomme flere

gange i statistikken, hvilket kan betyde en overvurdering af antallet af

låntagere.

Forbrugerombudsmanden følger udviklingen på markedet for lån med en

løbetid på højst 3 måneder, der er indgået som fjernsalg, og udgiver årligt

en opgørelse over bl.a. antallet af oprettede lån. Denne opgørelse baseres

på frivillige indberetninger fra kreditgiverne.

Ifølge Forbrugerombudsmandens opgørelse for 2014, der er baseret på

indberetninger fra de på opgørelsestidspunktet kendte seks udbydere af

kortfristede lån på det danske marked, blev der i 2014 oprettet 135.772

kortfristede forbrugslån til en samlet værdi af ca. 436 mio. kr.

Samtidig med at der er sket en stigning i antallet af optagne kortfristede

forbrugslån, er der også sket en stigning i antallet af forbrugere, der ikke

kan overholde tilbagebetalingsfristen for deres forbrugslån.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet

viser således, at hvor tilbagebetalingsfristen for kviklån i 2010 blev

overskredet med mindst én dag i ca. 40 pct. af de oprettede lån, var dette

tal steget til over 50 pct. i 2013. I 2013 blev tilbagebetalingsfristen

overskredet med mindst 30 dage i 25 pct. af de oprettede lån, og ca. 18 pct.

af de oprettede lån blev sendt til inkasso.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anslår, at gennemsnitligt 30 pct. af

kreditgiverens omsætning fra kviklån i 2013 stammede fra forlængelser og

afdragsordninger i forbindelse med, at låntager ikke var i stand til at

tilbagebetale rettidigt.

Det fremgår samtidig af rapporten, at en undersøgelse blandt de

forbrugere, der havde optaget mindre forbrugslån på under 12.000 kr.,

viste, at næsten 40 pct. af forbrugerne oplevede, at de samlede

kreditomkostninger ved lånet var højere, end de forventede, da de optog

lånet. Over halvdelen af forbrugerne havde desuden ikke overvejet

alternativer inden optagelsen af lånet, og mere end 40 pct. fortrød

efterfølgende, at de havde optaget lånet.

3. Gældende ret

3.1. Kreditaftaleloven

Efter kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, finder loven ikke anvendelse på

kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Efter kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, finder loven endvidere ikke

anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage

inden 3 måneder, og som er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-2010,

A, L 91 som fremsat, side 47, vil spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om

”ubetydelige omkostninger”, bero på en konkret vurdering, hvori både den

absolutte størrelse af omkostningerne og omkostningerne set i forhold til

kredittens størrelse skal indgå.

Efter kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, inden en

forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en række oplysninger,

der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud og træffe en

informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2009-2010, A, L 91 som fremsat, side 49, at det forudsættes, at

forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udleverede

oplysninger, inden der indgås en bindende aftale. Bestemmelsen tilsigter

ikke at hindre, at der på forbrugerens foranledning kan indgås en

kreditaftale umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har haft

lejlighed til at sætte sig ind i de udleverede oplysninger. Det tidsrum, som

skal forløbe mellem udleveringen af oplysningerne efter § 7 a og

indgåelsen af en kreditaftale, vil således afhænge af en konkret vurdering.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren inden

kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på

grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant,

indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i

relevante databaser.

Kreditaftalelovens § 8, stk. 1, fastsætter, at en kreditaftale skal udfærdiges

på papir eller på et andet varigt medium, og at alle aftaleparter skal have et

eksemplar af kreditaftalen.

I kreditaftalelovens § 8, stk. 2, opregnes de informationer, som en

kreditaftale skal indeholde, herunder om det samlede kreditbeløb,

debitorrenten og de årlige omkostninger i procent. Herudover skal

kreditaftalen indeholde oplysninger om konsekvenserne af misligholdelse,

herunder den gældende sats for morarenter og følgerne af manglende

betalinger.

3.2. Forbrugerkreditdirektivet

Kreditaftaleloven gennemfører bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om

ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (forbrugerkreditdirektivet), der

er et totalharmoniseringsdirektiv.

Uanset at forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv,

indeholder direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte

nærmere regler om bl.a. selve indgåelsen af kreditaftaler.

Det fremgår således af artikel 14, stk. 7, at artikel 14 om forbrugerens

fortrydelsesret ikke berører national lovgivning om, at opfyldelsen af en

aftale først kan påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum.

Det fremgår endvidere af punkt 30 i forbrugerkreditdirektivets præambel,

at forbrugerkreditdirektivet ikke regulerer aftaleretlige spørgsmål i

forbindelse med kreditaftalers gyldighed, samt at medlemsstaterne kan

regulere de retlige rammer for tilbuddet om indgåelse af kreditaftalen,

navnlig med hensyn til, hvornår det skal afgives, og i hvilket tidsrum det

skal være bindende for kreditgiveren.

4. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

4.1. Obligatorisk betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån

Som anført ovenfor under pkt. 3.1 pålægger kreditaftalelovens § 7 a

kreditgiveren en forpligtelse til – før forbrugeren bliver bundet af en

kreditaftale – at give en række oplysninger, der er nødvendige for at

sammenligne forskellige tilbud. Oplysningspligten har bl.a. til formål at

give forbrugeren lejlighed til at vurdere sine muligheder for at overholde

lånets vilkår, herunder tilbagebetalingsfristen.

Endvidere følger det af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren

inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed.

Kreditgiveren skal i den forbindelse bl.a. vurdere, om en potentiel låntager

på baggrund af dennes økonomiske situation vil være i stand til at betale

de forudsatte afdrag på kreditbeløbet.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklåns-

markedet må det imidlertid konstateres, at der på trods af både

oplysningsforpligtelse og kreditværdighedsvurdering i mange tilfælde

indgås aftaler om kortfristede forbrugslån med forbrugere, der ikke kan

betale lånet tilbage rettidigt. Undersøgelsen viste således, at

tilbagebetalingsfristen blev overskredet med mere end 30 dage i 25 pct. af

de kviklån, der blev oprettet i 2013, og at ca. 18 pct. af de oprettede lån

blev sendt til inkasso. Undersøgelsen viste også, at mange af de

forbrugere, der havde optaget mindre forbrugslån, efterfølgende fortrød at

have optaget lånet.

Det foreslås derfor, at der indføres en yderligere beskyttelse af forbrugeren

i forbindelse med indgåelse af aftaler om kortfristet forbrugslån i form af

en obligatorisk betænkningsperiode, inden for hvilken forbrugeren ikke

gyldigt kan acceptere et lånetilbud.

En sådan betænkningsperiode sikrer en reel beskyttelse af forbrugeren,

uden at adgangen til at indgå aftaler om kortfristede forbrugslån begrænses

unødigt. Alle forbrugere vil således fortsat have mulighed for – efter

udløbet af betænkningsperioden – at acceptere kreditgiverens tilbud om et

kortfristet forbrugslån.

Med den obligatoriske betænkningsperiode gives forbrugeren mulighed for

at genoverveje sit lånebehov, og det forventes, at nogle forbrugere som

følge heraf vil fravælge lånet. Hertil kommer, at nogle af de forbrugere,

som fastholder interessen i at optage et lån, forventes at benytte den

obligatoriske betænkningsperiode til at finde alternative lånemuligheder,

som er forbundet med vilkår, der i højere grad passer til den pågældendes

økonomiske situation.

Det er på den baggrund forventningen, at den obligatoriske

betænkningsperiode vil medføre, at færre forbrugere vil optage kortfristede

forbrugslån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i

egentlige inkassoforløb med deraf følgende privatøkonomiske

konsekvenser.

4.1.1. Afgrænsning af kortfristede forbrugslån

Kortfristede forbrugslån er bl.a. kendetegnet ved, at hele kreditbeløbet og

alle kreditomkostningerne skal betales tilbage inden for ganske kort tid

efter lånets optagelse. Hvis forbrugeren ikke har mulighed for at overholde

denne tilbagebetalingsfrist, tilbyder kreditgiverne i et vist omfang at

forlænge lånets løbetid eller indgå en afdragsordning. Dette er imidlertid

forbundet med gebyrer og yderligere renter, hvilket øger de samlede

omkostninger ved lånet væsentligt. Hvis en forbruger ikke kan foretage

tilbagebetaling i overensstemmelse med vilkårene for lånet, vil der

endvidere blive pålagt en række gebyrer og morarenter.

Der lægges med lovforslaget op til, at den obligatoriske

betænkningsperiode skal omfatte aftaler om kortfristede forbrugslån, der

defineres som kreditaftaler, som indgås mellem en forbruger og en

kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og

uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, hvor løbetiden

maksimalt er tre måneder.

Den valgte afgrænsning svarer til den, som er lagt til grund af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i den omtalte undersøgelse af

kviklånsmarkedet.

4.1.2. Rente- og gebyrfri kortfristede forbrugslån

Den obligatoriske betænkningsperiode skal også finde anvendelse i forhold

til kortfristede forbrugslån, som er rente- og gebyrfri, eller som alene er

forbundet med ubetydelige omkostninger, og som derfor i medfør af

kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra kreditaftalelovens

øvrige bestemmelser.

Det er udgangspunktet, at sædvanlige aftaler om kortfristede forbrugslån er

forbundet med udgifter, der overstiger ”ubetydelige omkostninger”.

Visse udbydere af kortfristede forbrugslån udbyder imidlertid rente- og

omkostningsfrie lån til nye kunder. Sådanne lån ville ikke blive underlagt

den obligatoriske betænkningsperiode uden den foreslåede ændring af

kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Rente- og gebyrfriheden forudsætter rettidig tilbagebetaling. Hvis

forbrugeren ikke betaler rettidigt eller ansøger om forlængelse af

tilbagebetalingsfristen, vil der blive knyttet omkostninger til lånet.

Forbrugeren risikerer derfor ved misligholdelsen af et umiddelbart rente-

og gebyrfrit kortfristet forbrugslån at blive pålagt renter og gebyrer, der

overstiger hvad, der kan karakteriseres som ubetydelige.

Det kan anføres, at disse ”gratis” lån ikke bør underlægges den foreslåede

obligatoriske betænkningsperiode, da disse lån i udgangspunktet er

fordelagtige for forbrugere, da der ikke påløber renter og gebyrer.

Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der også i disse

situationer er behov for, at forbrugeren har tid til at overveje, om den

pågældende vil være i stand til at tilbagebetale lånet inden for fristen, da

dette er en forudsætning for den rente- og gebyrfrihed, som forbrugeren

måske er blevet fristet af.

Hertil kommer, at det er væsentligt at sikre, at undtagelsesbestemmelserne

i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke giver mulighed for

omgåelse af den obligatoriske betænkningsperiode.

Det foreslås på den baggrund, at undtagelsesbestemmelserne i

kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, begrænses, således at den

obligatoriske betænkningsperiode også finder anvendelse på kortfristede

forbrugslån, som i øvrigt er undtaget fra kreditaftaleloven i henhold til de

nævnte bestemmelser.

4.1.3. Kreditaftaler indgået med et pengeinstitut

Ved definitionen af kortfristede forbrugslån er kreditaftaler, der indgås

med et pengeinstitut, undtaget.

Undtagelsen omfatter bl.a. kassekreditter og bevilligede overtræk, som er

varianter af kreditaftaler, der kan have de samme karakteristika som

kortfristede forbrugslån, når der er tale om, at forbrugeren for en kortere

periode får mulighed for at disponere over midler, som overstiger den

løbende saldo på forbrugerens løbende konto. Disse kredittyper vil typisk

ikke være forbundet med de samme risici som andre kortfristede

forbrugslån, idet der er tale om finansielle produkter, som et pengeinstitut

tilbyder på baggrund af deres kendskab til den enkelte forbruger og dennes

privatøkonomi. Kreditaftalerne bør derfor efter Justitsministeriets

opfattelse ikke omfattes af den obligatoriske betænkningsperiode.

Disse typer kreditaftaler er endvidere i vid udstrækning undtaget fra

kreditaftalelovens bestemmelser. Det følger således af kreditaftalelovens §

3, stk. 1, nr. 6, at loven med undtagelse af enkelte bestemmelser ikke

finder anvendelse på kreditaftaler i form af overtræk. Det bemærkes i den

forbindelse, at kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 6, alene undtager et

stiltiende accepteret overtræk, men ikke overtræk der er udtrykkeligt

accepteret af banken.

Det følger endvidere af kreditaftalelovens § 3, stk. 2, at en række af lovens

bestemmelser ikke finder anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit,

hvor kreditten skal betales på anfordring eller inden for 3 måneder.

Kreditaftalelovens § 7 b og § 8, stk. 5, indeholder herudover bl.a. mindre

omfattende bestemmelser om henholdsvis oplysningspligt forud for

aftaleindgåelsen og kreditaftalens indhold, som bl.a. gælder for

kassekreditter.

4.1.4. Obligatorisk betænkningsperiode

Den obligatoriske betænkningsperiode, inden for hvilken forbrugeren ikke

gyldigt kan acceptere et lånetilbud, har til formål at sikre, at forbrugeren

får lejlighed til at genoverveje lånebehovet.

Der lægges med lovforslaget op til, at betænkningsperioden skal være 48

timer, som regnes fra kreditgiverens afgivelse af tilbuddet. Inden for denne

periode kan forbrugeren ikke gyldigt acceptere et tilbud om et kortfristet

forbrugslån. Den obligatoriske betænkningsperiode kan ikke fraviges ved

aftale. Hverken forbrugeren eller kreditgiveren kan således støtte ret på en

aftale om et kortfristet forbrugslån, der er indgået på baggrund af en

accept, der er afgivet mindre end 48 timer efter kreditgivers afgivelse af

tilbud.

Justitsministeriet vurderer, at en betænkningsperiode på 48 timer giver

forbrugeren den fornødne tid til at overveje lånebehovet og lånet og

eventuelt afsøge markedet for alternative finansieringskilder. Samtidig vil

en sådan betænkningsperiode ikke afskære forbrugerens mulighed for at

indgå aftalen efter behørig overvejelse.

For at sikre at forbrugeren får den fornødne ro til at overveje tilbuddet, må

kreditgiveren ikke – hverken før eller efter betænkningsperiodens udløb –

rette henvendelse til forbrugeren med henblik på at opnå forbrugerens

accept af tilbuddet. Det er således forbrugeren, som efter udløbet af

betænkningsperioden skal rette henvendelse til kreditgiveren med henblik

på at acceptere tilbuddet.

4.2. Opdatering af det europæiske standardiserede informationsark (ESIS)

Efter kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, inden en

forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en række oplysninger,

der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud og træffe en

informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale. Disse oplysninger

skal gives på et standardiseret informationsark.

Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev kreditaftalelovens § 7 a, stk. 10,

ændret, så det fremgår af bestemmelsen, at for så vidt angår kreditaftaler,

der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal

kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren anvende det europæiske

standardiserede informationsark ESIS.

Lovændringen træder i kraft den 21. marts 2016 og gennemfører artikel

14, stk. 2, i direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om

forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om

ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010 (boligkreditdirektivet). Artikel 14, stk. 2, er en

totalharmoniseringsbestemmelse, som forpligter medlemsstaterne til at

sikre, at udbydere af boligkreditter anvender ESIS-informationsarket, som

er optrykt som bilag II til boligkreditdirektivet.

I forbindelse med forberedelsen af ibrugtagningen af ESIS-

informationsarket blev Realkreditrådet og Finansrådet opmærksomme på,

at informationsarket indeholdt en række oversættelsesfejl.

Idet der bl.a. er sket forveksling af begreberne ”afdrag” og ”ydelse”, kan

informationsarket i sin nuværende udformning give anledning til

misforståelser.

Justitsministeriet har på den baggrund foranstaltet den version af

informationsarket, som er optrykt som bilag II til boligkreditdirektivet,

berigtiget.

Det foreslås med lovforslaget, at lovens bilag 5 udskiftes med det

berigtigede informationsark.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

[Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for stat, kommuner eller regioner af betydning.]

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

[6.1. Økonomiske konsekvenser

I 2014 optog 61.000 forbrugere 136.000 kortfristede lån. Det samlede

lånebeløb var ca. 436 mio. kr. Samlet set betalte forbrugerne 140 mio. kr. i

rente- og gebyromkostninger for kortfristede forbrugslån. Disse 140 mio.

kr. er således udbydernes omsætning på markedet. Der er primo 2016 seks

danske udbydere, som udbyder kortfristede forbrugslån.

Det skønnes, at udbyderne i 2014 havde en samlet indtjening på mellem

30-40 mio. kr. på kortfristede forbrugslån.

Den erhvervsøkonomiske konsekvens af en indførelse af en obligatorisk

betænkningsperiode, hvor forbrugerne får mere tid til at overveje

lånebehovet og sammenligne alternativer, afhænger af forbrugernes

adfærd. Forbrugerne kan vælge at optage lånet efter udløb af

betænkningsperioden. De kan også vælge en alternativ låneform, f.eks. et

forbrugslån med længere løbetid, eller de kan helt afstå fra at låne efter

udløbet af betænkningsperioden. Der forventes et fald i den samlede

efterspørgsel efter kortfristede forbrugslån, hvorfor indførelse af en

betænkningsperiode vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. Det vurderes på den baggrund, at forslaget vil have mindre

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget om ændring af det europæiske standardiserede informationsark

(ESIS) har ikke konsekvenser for erhvervslivet.

6.2. Administrative konsekvenser

Indførelse af en obligatorisk betænkningsperiode vil have den øvrige

efterlevelseskonsekvens, at udbydernes låneplatforme skal tilpasses den

obligatoriske betænkningsperiode.

Denne efterlevelseskonsekvens antages at være begrænset, da tilpasningen

i låneplatformen primært drejer sig om at udskyde tidspunktet for

låneaftalens indgåelse med henblik på at sikre, at der er gået 48 timer, når

en forbruger accepterer et lånetilbud. Da det efter udløbet af

betænkningsperioden er pålagt forbrugeren at henvende sig til

kreditgiveren, og da denne henvendelse antageligvis vil ske elektronisk, vil

dette kun medføre begrænsede efterlevelsesomkostninger for udbydere af

kortfristede forbrugslån.]

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Lovforslagets forhold til EU-retten

Indførelsen af en obligatorisk betænkningsperiode for kortfristede

forbrugslån falder uden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler

ophævelse

Rådets

direktiv

87/102/EØF

(forbrugerkreditdirektivet).

Opdateringen af det europæiske standardiserede informationsark er en

konsekvensændring som følge af en berigtigelse af bilag II til direktiv

2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med

fast ejendom og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36EU og

forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkreditdirektivet).

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre

Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advokatrådet,

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Detail, Dansk Detail Kreditråd, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet,

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forsikring & Pension,

Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsorganisationen i

Danmark,

Liberale

Erhvervs

Råd,

Pengeinstitutankenævnet,

Realkreditankenævnet,

Realkreditforeningen,

Realkreditrådet,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser

for

borgerne

Forholder til EU-

retten

Ingen

[…]

Ingen

Forslaget om obligatorisk betænkningsperiode for

kortfristede

forbrugslån

falder

uden

for

anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF (forbrugerkreditdirektivet).

Opdateringen af det europæiske standardiserede

informationsark er en konsekvensændring som følge

af en berigtigelse af bilag II til direktiv 2014/17/EU

af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i

forbindelse med fast ejendom og om ændring af

direktiv 2008/48/EF og 2013/36EU og forordning

(EU) nr. 1093/2010 (boligkreditdirektivet).

Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede obligatoriske

betænkningsperiode i § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, også skal

finde anvendelse ved indgåelsen af kreditaftaler om kortfristede

forbrugslån, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, uagtet at

sådanne aftaler i øvrigt er undtaget fra kreditaftaleloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede obligatoriske

betænkningsperiode i § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, også skal

finde anvendelse ved indgåelsen af kreditaftaler om kortfristede

forbrugslån, som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, uagtet

at sådanne aftaler i øvrigt er undtaget fra kreditaftaleloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indsættes en definition af

”kortfristet forbrugslån” i kreditaftaleloven.

Definitionen indeholder for det første en betingelse om, at der skal være

tale om en kreditaftale, som indgås uden sikkerhedsstillelse.

Lån, der er sikret ved f.eks. pant eller sikkerhed i et underliggende

varekøb, kaution mv., er således ikke medtaget. Disse lån har en

grundlæggende anderledes karakter end de kortfristede forbrugslån, og

processen ved sikkerhedsstillelsen formodes i tilstrækkelig grad at give

forbrugeren fornyet anledning til at overveje lånebehovet.

For det andet afgrænses definitionen af kortfristede forbrugslån således, at

den ikke omfatter kreditaftaler, der indgås med betingelse om køb af en

vare eller tjenesteydelse.

Det er imidlertid afgørende, for at en sådan kreditaftale falder uden for den

foreslåede definition af kortfristet forbrugslån, at købet af varen eller

tjenesteydelsen udgør hovedelementet i den pågældende kreditaftale.

Kreditgivere kan ikke omgå den foreslåede obligatoriske

betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån ved f.eks. at betinge lånet

af køb af varer eller tjenesteydelser af væsentlig mindre værdi end lånets

pålydende.

For det tredje indeholder definitionen af kortfristet forbrugslån en

tidsmæssig afgrænsning, idet kun lån med en løbetid på maksimalt 3

måneder er omfattet. Ved vurderingen af om en kreditaftale er at anse som

en aftale om et kortfristet forbrugslån, er det den oprindelige kreditaftales

løbetid, der er afgørende, mens eventuelle efterfølgende forlængelser ikke

har betydning herfor. Tilsvarende er det underordnet, at der til en

kreditaftale er knyttet en mulighed for senere i kreditforholdet at ændre

tilbagebetalingstidspunktet.

For det fjerde indeholder definitionen af kortfristet forbrugslån en

undtagelse i forhold til kreditaftaler, der indgås med et pengeinstitut.

Denne undtagelse vedrører kortfristede lån, der ydes af en kreditgiver, der

er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i medfør af § 7 i

lov om finansiel virksomhed.

Udlånsprodukter som kassekredit og bevilliget overtræk er varianter af

kreditaftaler, som kan have de samme karakteristika som kortfristede

forbrugslån, når der er tale om, at forbrugeren for en kortere periode får

mulighed for at disponere over midler, som overstiger den løbende saldo

på forbrugerens løbende konto.

Disse kredittyper vil dog typisk ikke være forbundet med de samme risici

som andre kortfristede forbrugslån, idet der er tale om finansielle

produkter, som bankerne tilbyder på baggrund af deres kendskab til den

enkelte forbruger.

Forslaget om obligatorisk betænkningsperiode skal derfor ikke finde

anvendelse ved indgåelse af aftaler om disse kredittyper.

Tilsvarende vil den obligatoriske betænkningsperiode ikke finde

anvendelse på kortfristede lån, som et pengeinstitut yder som led i

mellemfinansieringen i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kreditgiver alene må anse

forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis

accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgivers afgivelse af

tilbuddet.

Den obligatoriske betænkningsperiode kan ikke fraviges ved aftale.

Hverken forbruger eller kreditgiver kan således støtte ret på en aftale om

kortfristet forbrugslån, der er indgået på baggrund af en accept, der er

afgivet mindre end 48 timer efter kreditgivers afgivelse af tilbud.

Forbrugeren kan dermed heller ikke gyldigt afgive en accept inden udløbet

af betænkningsperioden med henblik på udbetaling af lånebeløbet, når der

er forløbet 48 timer.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 indebærer endvidere, at kreditgiver

ikke må rette henvendelse til en forbruger i anledning af et allerede

fremsendt tilbud om et kortfristet forbrugslån. Forbuddet omfatter alle

henvendelser fra kreditgiver til forbrugeren, der udspringer af forbrugerens

ansøgning om kortfristet forbrugslån, herunder henvendelser med

markedsføring

enslydende

eller

tilsvarende

tilbud

betænkningsperioden.

Det er således forbrugeren, der efter udløbet af betænkningsperioden skal

rette henvendelse til kreditgiveren med henblik på at acceptere tilbuddet

om et kortfristet forbrugslån. Hvis forbrugeren ikke retter henvendelse til

kreditgiveren og accepterer lånetilbuddet efter betænkningsperioden, er der

ikke indgået en låneaftale.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at kreditgiver fastsætter en frist for

forbrugerens antagelse af tilbuddet om kortfristet forbrugslån efter udløbet

af de 48 timer.

Tilbud om kortfristet forbrugslån gives i dag typisk ved, at forbrugeren

udfylder en formular på internettet, hvorefter kreditgiver foretager en

vurdering af ansøgeren, herunder af den pågældendes kreditværdighed.

Inden for kort tid fremkommer der – hvis forbrugeren findes kreditværdig

– et tilbud om kreditaftale på hjemmesiden, som forbrugeren skal

acceptere ved hjælp af sit NemID. Efterfølgende sendes en kopi af

kreditaftalen til forbrugeren pr. e-mail.

Den obligatoriske betænkningsperiode regnes fra det tidspunkt, hvor

kreditgiveren gør et individualiseret tilbud om kreditaftale tilgængeligt for

forbrugeren. Et tilbud om kortfristet forbrugslån, der afsendes den 1.

januar kl. 12:00, kan således tidligst accepteres den 3. januar kl. 12:00.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 56 i kreditaftaleloven kan den, der gør sig skyldig i grov eller

gentagen overtrædelse af en række af de bestemmelser i loven, der

pålægger kreditgiveren at sikre forbrugeren de relevante oplysninger,

straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at også kreditgiverens grove eller

gentagne overtrædelser af § 8 c om obligatorisk betænkningsperiode ved

indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån straffes med bøde.

Til nr. 6

Det foreslås, at bilag 5 til kreditaftaleloven erstattes af en ny udgave, som

svarer til den version af det europæiske standardiserede informationsark

(ESIS), som er optrykt som bilag II til boligkreditdirektivet.

Der henvises til pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. juli 2016].

Det foreslås endvidere præciseret, at lovens regler alene skal finde

anvendelse på tilbud om kortfristede forbrugslån, der afgives af kreditgiver

efter den 1. juli 2016.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

formueretlige område. Loven skal derfor ikke gælde eller ved kongelig

resolution kunne sættes i kraft for Færøerne. Loven kan ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kreditaftaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26.

november 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 3.

Loven finder ikke

anvendelse på:

1) Kreditaftaler, hvor kreditten

ydes rentefrit og uden andre

omkostninger.

2) Kreditaftaler, ifølge hvilke

kreditten skal betales tilbage inden

3 måneder, og som kun er

forbundet med ubetydelige

omkostninger.

3-7) ---

§ 4.

I denne lov forstås ved:

1-16) ---

§ 3, stk. 1, nr. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens § 8 c finder dog

anvendelse

på

aftaler

kortfristede forbrugslån.«

§ 3, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens § 8 c finder dog

anvendelse

på

aftaler

kortfristede forbrugslån.«

§ 4

indsættes som

nr. 17:

»17)

Kortfristet

forbrugslån:

Kreditaftale, som indgås mellem

en forbruger og en kreditgiver, der

ikke er et pengeinstitut, uden

sikkerhedsstillelse

uden

betingelse om køb af en vare eller

tjenesteydelse, hvor løbetiden

maksimalt er tre måneder.«

Efter § 8 b indsættes før

overskriften før § 9:

»Obligatorisk betænkningsperiode

ved indgåelse af aftaler om

kortfristede forbrugslån

§ 8 c.

Kreditgiver må alene anse

forbrugerens accept af et tilbud om

kortfristet forbrugslån for gyldig,

hvis accepten er afgivet tidligst 48

timer efter kreditgivers afgivelse af

tilbuddet.

Stk. 2.

Kreditgiver må ikke rette

henvendelse til en forbruger i

anledning af et allerede fremsendt

tilbud om kortfristet forbrugslån.«

§ 56. ---

Stk. 2.

Med bøde straffes endvidere

I § 56, stk. 2, ændres »§§ 7a, 7

den, der gør sig skyldig i grov eller b, 8, 8 a, 8 b, 9, 10 eller 17« til:

oftere gentagen overtrædelse af §§ »§§ 7a, 7 b, 8-10 eller 17«

7 a, 7 b, 8, 8 a, 8 b, 9, 10 eller 17.

Bilag

(Udelades)

Bilag 5

affattes som bilag 2 til

denne lov.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

juli 2016.

Stk. 2.

Loven har virkning for

tilbud om kortfristet forbrugslån,

der

afgives

efter

lovens

ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller

delvist sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.