Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1598216_0001.png
Til Erhvervs- og vækstudvalgets medlemmer og Erhvervs ministeren.
Som svar på ministerens besvarelse.
Der er siden mit besøg faldet yderligere 3 sommerhuse i havet ved Nørlev Strand, heraf er mit det ene. Vi
modtager ikke erstatning for vores tab, ingen erstatning for ekspropriation af vores grund, ingen hjælp til at
bortskaffe vores huse, men bliver til gengæld udstillet som strandsvin fordi vores ejendomme er styrtet ned på
stranden, vel at mærke stadig på det som er vores matrikel. Dog uden nogen rettigheder. Vores grund har nu status
af offentlig strand og vores ejendoms ret sat ud af kraft. Grunden er dog stadig vores.
Besvarelse af spørgsmål 67 alm. del stillet af udvalget den 15. januar 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere materialet fra Christian Hartmanns fore-træde for udvalget den 14/1-16 om
stormflodsloven, jf. ERU alm. del - bilag 126.
Svar:
Da stormflodsloven blev gennemført blev der eksplicit taget stilling til, at skader som følge af kysterosion ikke
skulle være omfattet. Begrundelsen er, at kysterosion er en forventelig begivenhed, hvor spørgsmålet ikke er om,
men hvornår begivenheden indtræder. Skader efter kysterosion og forebyggelse heraf er derfor et spørgsmål om
kystbeskyttelse.
Ifølge mine oplysninger har grundejerne i det omhandlede område fået tilladelse til kystsikring.
Jeg skal desuden henvise til mit svar på spørgsmål 62 fra den 14. januar 2016.
Svar på ministerens besvarelse. 11.02.2016
Alle hændelser er i udgangspunktet forventelige, ellers var der ingen grund til at tegne forsikring i mod skaderne
som følge heraf.
Forsikringsselskaberne udregner sandsynligheden for hændelsen og sætter præmien i relation hertil.
Forsikringsselskaberne har valgt at undtage naturkatastrofer i deres betingelser da disse ikke kan sættes på formel
og sandsynligheden for at de indtræffer ikke kan beregnes. Stormflod (og kysterosion under storm) er i
forsikringsmæssig sammenhæng en naturkatastrofe som dermed ikke er dækket, men begge hændelser er dog lige
så forventelig som kysterosion som følge af det samme vejrlig og de samme storme.
Oversvømmelse af ejendomme i indre danske farvande er således ikke et spørgsmål om, men hvornår. Det kan
statistikker og observationer de seneste 100 år bekræfte.
1
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 11/2-16 fra Christian Hartmann, Nørlev Strand om stormflodsloven
1598216_0002.png
Stormflod i fjorde kan løses gennem højtvandssluser så også disse hændelser kan forebygges gennem
kystbeskyttelse.
Dette blot for at understrege at hændelserne er ens.
De sker under samme forudsætninger, nemlig storm og højtvande.
De er begge forventelige over tid.
Ingen af dem kan der tegnes almindelig forsikring i mod.
De kan begge forebygges via kystsikring.
Alligevel er det kun den ene hændelse der er omfattet af stormflodsloven. Det er grov forskelsbehandling og
stormflodsforsikringen betaler vi alle til vi vores almindelige forsikringer, således også fritidshus ejere, men de er
eksplicit sat uden for loven.
At sidestille alle kystnære ejendomme er samtidig kollektiv afstraffelse. Danmark har 8000 km. kyst strækning
med forskellige årsager til erosion og dertil hørende tab af ejendom.
Alene de 54 km kyststrækning i Hjørring Kommune er vidt forskellige. (men kommunens kystpolitik er ens for
alle 54 km. ”Naturen skal gå sin gang.” )
Ved Nørlev strand ædes der kun af kysten under storme. Således 8 meter under Bodil, 12 meter under Egon og
senest 12 meter under sidste weekends storm hvor 3 huse faldt i havet.
I perioden fra 2000 til 2011 forsvandt der ikke 1 meter ved Nørlev Strand.
Syd for Lønstrup ved Mårup Kirke er en årsag til erosion bl.a. også vandpres inde fra land, som får store dele af
klinten til at falde ned, 5 til 10 meter af gangen. I kombination med havets påvirkning af klitfoden giver det også
kysterosion.
Ved Nr Lyngby nord for Løkken er den blåler i skrænten som får den til at styrte langsomt men sikkert i havet og
Ved Furreby lige nord for Løkken er skadevolderen kendt, Nemlig Løkken læ mole som er etableret af Hjørring
Kommune.
I Kjul nord for Hirtshals havn er det havnen, molerne og ikke mindst havne udvidelsen der er skyld i kysterosion.
Der er således ikke en fællesnævner andet er stormvejr og hvis vi udvidede dette til hele Danmarks 8000 km. kyst
vil der helt sikkert være flere unikke årsager til at grunde og ejendomme falder i havet under storm. Det kan man
ikke bare fjerne med et pennestrøg under betegnelsen ”kystnære ejendomme”.
Hvor nær skal en ejendom i øvrigt være for at bære betegnelsen ”kystnær” Mit hus er fra 1954. Dengang var der
40 meter til kanten. Da jeg købte i 2006 var der 20 meter og nu i 2016 er der minus 12 meter. Hvornår blev det
kystnært. Det kunne jo opnå en byggetilladelse i 1954 og både forsikres og belånes i 2006. Min nabos hus som
ligger 10 meter bag min blev opført i 2005, men tilladelse fra Hjørring Kommune. Det var næppe sket hvis det vi
ser ved Nørlev Strand er forventeligt indenfor en 30 årig perioden.
Ifølge mine oplysninger har grundejerne i det omhandlede område fået tilladelse til kystsikring.
Det er ikke korrekt. Ved Nørlev strand arbejder vi på at skabe enighed og ikke mindst finansiering (alt er egen
betaling) til en kystbeskyttelse som kystdirektoratet og Hjørring Kommune efterfølgende kan godkende.
Kystdirektoratet har tilkendegivet at de vil se velvilligt på en løsning med stensikring af klitfoden med tilhørende
sandfodring. Stensikring kun hvor huse er i fare og således ikke på hele strækningen.
For at opnå denne tilladelse skal der kompensationssandfodres på hele strækningen, således at stranden foran
kystsikringen fastholdes. En sandfodring der med kystdirektoratets egne tal løber op i 132 mill kr.for en 1,5 km.
lang strækning med ca 300 sommerhuse.
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 11/2-16 fra Christian Hartmann, Nørlev Strand om stormflodsloven
1598216_0003.png
Kystdirektoratets oplæg på sikring af kysten på mødet i Hjørring Kommune d. 13. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 62 alm. del stillet af udvalget den 8. januar
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/1-16 fra Christian
Hartmann, Nørlev Strand, vedrørende stormflodsloven, jf. ERU alm. del -
bilag 114.
Svar:
Af henvendelsen fremgår, at Christian Hartmann ønsker stormflodsloven udvidet således, at den også
omfatter kystnære ejendomme som under naturkatastrofer som storme eller orkaner helt eller delvist
ødelægges som følge af, at havet fjerner jorden under ejendommene.
I forhold til stormflodordningen kan jeg oplyse, at den nuværende lov om stormflod og stormfald ikke
dækker skader som følge af nedstyrtning af klinter og klitter (kysterosion), da der ved lovens
gennemførelse eksplicit blev taget stilling til, at skader på kystnære ejendomme som følge af kyst-
erosion ikke skulle være omfattet af ordningen.
Det skyldes, at der ikke er tale om pludselig opståede skader, men skader, som opstår som følge af en
løbende og naturlig udvikling, der skyldes kystens dynamik som følge af havets og vindes påvirkning.
Kystdirektoratet har oplyst, at der i det omtalte område forsvinder i gennemsnit 1 til 2 meter kyst årligt,
hvilket har været en kendt udfordring siden starten af 1900 tallet, hvor den første kystsikring i området
blev etableret. En skade, som den i henvendelsen omtalte, er forudsigelig så
længe kysten ikke sikres mod erosion. Jeg kan samtidig oplyse, at den tidligere miljøminister i 2014
igangsatte et analysearbejde om hele den danske kystsikring. Analysen skal give et samlet billede af,
hvor risikoen for oversvømmelse og kysterosion er størst og skal danne grundlag for en drøftelse af,
hvordan der opnås en omkostningseffektiv kystbeskyttelse, fokuseret hvor behovet er størst.
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 11/2-16 fra Christian Hartmann, Nørlev Strand om stormflodsloven
1598216_0004.png
Regeringen vil forholde sig til analysen, når denne foreligger. Jeg kan endelig forstå, at grundejerne i det
omhandlede område i slutningen af 2015 efter aftale med Hjørring Kommune og Kystdirektoratet har
fået mulighed for at etablere den ønskede hårde kystsikring.
Svar på ministerens besvarelse 11.02.2016
Det skyldes, at der ikke er tale om pludselig opståede skader, men skader,
som opstår som følge af en løbende og naturlig udvikling, der skyldes
kystens dynamik som følge af havets og vindes påvirkning.
Samme årsag som er gældende ved stormflod i fjorde og indre farvande.
Kystdirektoratet har oplyst, at der i det omtalte område forsvinder i gennemsnit 1 til 2 meter kyst årligt,
hvilket har været en kendt udfordring siden starten af 1900 tallet, hvor den første kystsikring i området
blev etableret. En skade, som den i henvendelsen omtalte, er forudsigelig så længe kysten ikke sikres
mod erosion.
Ifølge kystdirektoratets egne oplysninger til mig da jeg købte mit hus i 2006 viste observationer at der
siden 1950 var forsvundet i gennemsnit �½ meter af klitten om året ved Nørlev Strand siden 1950 dog
kun ved storme hvor kysten i ryk trækkes tilbage.
1-2 meter siden år 1900 er mellem 100 og 200 meter på 100 år. Det er noget af en elastik på 100%
afvigelse mellem mindste og største antagelse.
Kystdirektoratet som har eksisteret siden 1868 må da ligge inde med statistik materiale som er en anelse
mere præcist end 1-2 meter om året.
Jeg kan samtidig oplyse, at den tidligere miljøminister i 2014 igangsatte et analysearbejde om hele den
danske kystsikring. Analysen skal give et samlet billede af, hvor risikoen for oversvømmelse og
kysterosion er størst og skal danne grundlag for en drøftelse af, hvordan der opnås en
omkostningseffektiv kystbeskyttelse, fokuseret hvor behovet er størst.
Vi kan ikke lade borgere i stikken meden vi laver analyser. Indtil resultatet foreligger er ansvarlig politik
at handle for at undgå yderligere skader og tab. Det synes ikke at være tilfældet ved vores kyster hvor
private værdier får lov at fortabes og ejendomsrettens ukrænkelighed sættes ud af kraft.
Min ejendom (matrikel) er stadig min men jeg har fortabt alle rettigheder på den og til den. Senest
Hjørring Kommunes påbud om at jeg skal fjerne alt fra grunden og efterlade den som om der aldrig
havde været en grund. Ikke engang en bænk må jeg lade stå tilbage.
Jeg kan endelig forstå, at grundejerne i det omhandlede område i slutningen af 2015 efter aftale med
Hjørring Kommune og Kystdirektoratet har fået mulighed for at etablere den ønskede hårde kystsikring.
Ikke korrekt. Kystdirektoratet har på et møde i Hjørring i efteråret tilkendegivet at man vil se positivt på
en ansøgning om hård kystsikring, men ikke at en sådan vil blive godkendt og da kun med sten hvor der
er truede ejendomme og kun mod kompensations sandfodring som opretholder stranden i uændret
bredde foran klitten.
Det betyder at vi for at få lov at sikre klitten skal kompenserer
1. vores eget anlægs påvirkning,
2. anlæg anlagt syd for os som ikke er pålagt samme krav om sandfodring og
3. den naturlige erosion i området.
Omkostninger som kystdirektoratet anslår til at omfatte ca. 132 mill kr.
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 11/2-16 fra Christian Hartmann, Nørlev Strand om stormflodsloven
1598216_0005.png
Jeg fastholder mit oprindelige spørgsmål til ministeren.
Vil ministeren ser på en udvidelse af stormflodsloven til også at omfatte kystnære ejendomme. Dette
med tilbagevirkende kraft til orkanen Bodil. (Loven er tidligere reguleret med tilbage virkende kraft til
dette tidspunkt.)
Problemet kan isoleres til Nordjylland hvor ejendomme falder i havet som følge af storme og vandstand
stigninger. At fastholde at ejendomme i denne del af kongeriget ikke kan opnå dækning for skader
genne almindelig forsikring eller dækkes når samme type af skeder dækkes i andre dele er
forskelsbehandling
Udvalget som skal se på den nuværende stormflods lov mangler i den grad deltagelse fra de som er ramt
og de som ikke kan tegne forsikring mod skader i almindelige forsikringsselskaber.
Ellers en formåls paragraf i stormflodsloven.
Da ordningen er 100% solidarisk og dermed uden omkostning for stat, kommuner og ikke mindst
forsikringsselskaber virker det underligt netop disse instanser vejer så tungt i udvalget sammensætning.
Det kan give en slag side i de indstillinger der kommer fra udvalget. Forbrugerrådet er som eksempel og
navnet til trods, desværre ikke på forbrugerens side i denne sag.
Udvalgets sammensætning
Udvalget sammensættes med deltagelse af:
Erhvervs-
og Vækstministeriet (formand)
Justitsministeriet
Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet
Miljøministeriet
Transportministeriet
Kommunernes
Landsforening
Forbrugerrådet
Forsikring
& Pension
Stormrådet
Et
personligt udpeget medlem med erfaring i stormflods- og oversvømmelsesordningen
fra Sjælland og øerne
Et
personligt udpeget medlem med erfaring i stormflods- og oversvømmelsesordningen fra Jylland
Med henblik på en bred afdækning af synspunkter skal udvalget undervejs
i processen inddrage øvrige relevante parter i arbejdet. Disse omfatter
blandt andet:
Danske
Havne
Foreningen
af Lystbådehavne i Danmark (FLID)
Skovdyrkerne
Dansk
Skovforening
Landbrug
& Fødevarer
Erhvervs- og vækstministeren udpeger, med undtagelse af de personligt
udpegede medlemmer, udvalgets medlemmer efter indstilling.
Med venlig hilsen
Christian Hartmann, Nørlev Strand
5