Erhvervs- og Vækstministeriet
Finansielle forhold
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
22. december 2015
Høring om rapport fra Udvalg om finansiering af boliger og erhvervs-
ejendomme i landdistrikterne.
Erhvervs- og Vækstministeriet har 17. december 2015 sendt rapport fra Udvalg om finansiering af
boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne i høring.
Dansk Erhverv har medvirket i udvalgsarbejdet og har følgende bemærkninger til rapportens
konklusioner og anbefalinger.
Dansk Erhverv er enig i rapportens hovedkonklusion. Der er ikke bevis for, at gældende lovning
uhensigtsmæssigt hæmmer udlånet til finansiering af ejendomme i landdistrikterne.
I kraft af, at det ikke har været muligt at bevise, at det er uhensigtsmæssig lovgivning, som gør, at
udlånet i landdistrikterne ikke øges, som det gør i byerne, er der heller ikke regler, som ved en
ændring, vil øge realkreditudlånet og samtidig sikre sikkerheden og stabiliteten i realkreditsyste-
met.
Det er dog også et faktum, at der er virksomheder og private, som får afslag på finansiering, som
de burde have haft. Det er bare ikke lovgivningen, som hæmmer udlånet, men i stedet et sam-
mensurium af faktorer med rod i øget urbanisering, som især rammer områder i det, som bedst
betegnes landdistrikter.
Udviklingen gør det mere attraktivt at bo i eller i nærheden af en stor by og dermed udhules for-
retningsgrundlaget for landdistrikterne. Den
bedste løsning på denne udfordring er at sikre, at
det kan betale sig at drive virksomhed i Danmark. Der er virksomhederne, der skaber vækst og
arbejdspladser. Det vil påvirke boligmarkedet og lånemulighederne i såvel landdistrikterne som i
hele Danmark positivt.
Dansk Erhverv er som nævnt enig i rapportens konklusioner. Udvalgsarbejdet har været præget af
interne uenigheder, hvilket har resulteret i flere modsatrettede anbefalinger hvad angår anbefa-
linger til den såkaldte ”6-måneders regel” og til vejledningstekst omkring ”rådighedsbeløb”.
Dansk Erhverv har følgende kommentarer til rapportens anbefalinger på disse områder:
MLN
Side 1/2