Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. februar 2016
På opfordring fra Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har Er-
hvervs- og Vækstministeriet foretaget en offentlig høring af rapporten fra
Udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrik-
terne, der blev offentliggjort den 7. oktober 2015. Jeg oversender hermed
de indkomne høringssvar samt et notat, der sammenfatter indholdet i hø-
ringssvarene.
Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrik-
terne anbefalede i sin rapport blandt andet, at korrigere misforståelserne
om 6-månedersreglen og Finanstilsynets indberetningsvejledning for rå-
dighedsbeløb, samt at kreditinstitutsektoren bør overveje, om justeringer
på parametre i det nuværende produktudbud kan medføre en højere grad
af imødekommelse af låneanmodninger i landdistrikterne.
På den baggrund har regeringen med sit udspil om Vækst og Udvikling i
Hele Danmark støttet Finanstilsynets intentioner om at justere indberet-
ningsvejledningen for rådighedsbeløb samt at fjerne 6-månedersreglen.
Ændringer forventes at træde i kraft 1. juli 2016. Endvidere har jeg i for-
længelse af udspillet påbegyndt en dialog med sektoren om mulighederne
for bl.a. i større omfang at yde lån med en lavere belåningsgrad.
Udviklingen i vores landdistrikter er, som det er Udvalget bekendt, et
område, der ligger regeringen meget på sinde, og jeg ser frem til mulig-
heden for at drøfte rapporten og regeringens tiltag ved udvalgshøringen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen