ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 160: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner), fra justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 160
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. februar 2016

Formueretskontoret

Sofie Skou Sandager

2015-703-0056

1797946

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om

tilsyn med firmapensionskasser

(Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse

helbredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer og

pensioner).

§1

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november

2015, foretages følgende ændring:

§ 3 a, 2. pkt.,

udgår ”eller andre personers”.

§2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af

14. august 2015, som ændret ved § 9 i lov nr. 532 af 29. april 2015,

foretages følgende ændring:

§ 9 a, 2. pkt.,

udgår ”eller andre personers”.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 160: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner), fra justitsministeren

§3

Loven træder i kraft den ...

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I dansk ret findes der i dag ingen begrænsning af forsikringsselskabers og

pensionskassers brug af oplysninger om tidligere og aktuelle

sygdomsforløb hos forsikrings- eller pensionstagere og deres slægtninge i

forbindelse med indgåelse eller ændring af en forsikrings- eller

pensionsaftale.

Oplysninger om slægtninges sygdomshistorie indhentes i dag hos

forsikrings- eller pensionstageren selv, som ikke har adgang til slægtninges

lægejournaler mv. og derfor kun meget sjældent vil have fuldstændig og

præcis viden om eventuelle sygdomsforløb hos slægtninge.

Endvidere er oplysninger om tidligere og aktuelle sygdomme hos

slægtninge ikke egnet som grundlag for en vurdering af risikoen for, at en

forsikrings- eller pensionstager udvikler en given sygdom. Dels har man

kunnet konstatere, at der langt fra i alle tilfælde er risiko for, at personer

udvikler en sygdom, uagtet at de er arveligt disponeret herfor, dels har øget

fokus på forebyggelse indebåret, at langt de fleste arvelige sygdomme

behandles og bremses, før de når at udvikle sig.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør forsikringsselskaber og

pensionskasser alene modtage og behandle oplysninger, som er

nødvendige og relevante for indgåelse af en aftale. Det foreslås derfor, at

det gældende forbud mod indhentelse og anvendelse af visse

helbredsoplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner udvides,

så forsikringsselskaber og pensionskasser fremover ikke må anvende

helbredsoplysninger om en forsikrings- eller pensionstagers slægtninge i

forbindelse med tegning mv. af henholdsvis forsikringer og pensioner.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Adgangen til at indhente og anvende helbredsoplysninger i forbindelse

med tegning mv. af henholdsvis forsikringer og pensioner er i dag

begrænset af forsikringsaftalelovens § 3 a, for så vidt angår bl.a.

forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og § 9 a i lov om

tilsyn med firmapensionskasser (firmapensionskasseloven), for så vidt

angår firmapensionskasser. Det følger af de nævnte bestemmelser, at der

ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler om forsikring eller

pension må anmodes om, indhentes eller modtages og bruges visse

oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle

eller pådrage sig sygdomme.

Bestemmelserne indebærer bl.a., at forsikringsselskaber og pensionskasser

ikke må betinge indgåelsen af en aftale af, at der fremlægges såkaldte

prædiktive genetiske test, og ikke senere må anmode om at få foretaget

sådanne undersøgelser. Ved prædiktive genetiske test forstås undersøgelser

af en persons arvemasse, som belyser en sygdomsrisiko og gør det muligt

at drage slutninger med hensyn til den pågældendes fremtidige

helbredstilstand, som ikke direkte og på kortere sigt afspejler en udvikling

i en allerede opstået sygdom. Eksempler på sådanne test er DNA-analyser,

RNA-analyser, vævstype- og blodtypeundersøgelser. Selskaberne må

heller ikke spørge om, hvorvidt den pågældende tidligere har fået foretaget

en prædiktiv undersøgelse.

Det følger endvidere af bestemmelserne, at forsikringsselskaber og

pensionskasser ikke må kræve eller benytte en fuldmagt fra forsikrings-

eller pensionstageren til at indhente eller modtage oplysninger, som er

omfattet af forbuddet, fra den pågældendes læge eller andre.

Forbuddet mod at modtage oplysninger om forsikrings- eller

pensionstagerens arveanlæg indebærer også, at forsikringsselskaber og

pensionskasser skal nægte at modtage oplysninger, som den pågældende

forsøger at fremlægge om sådanne forhold. Hvis selskabet alligevel er

kommet i besiddelse af oplysninger, som er omfattet af forbuddet, må

selskabet ikke bruge disse oplysninger.

Overtrædelse af bestemmelserne i forsikringsaftalelovens § 3 a og

firmapensionskasselovens § 9 a kan straffes med bøde efter

forsikringsaftalelovens § 134 hhv. firmapensionskasselovens § 71.

Et forsikringsselskab eller en pensionskasse må derimod gerne indhente

oplysninger om forebyggende undersøgelser hos læger eller sygehuse, hvis

oplysningerne vedrører sygdomme, forsikrings- eller pensionstager

tidligere har haft, eller som allerede er i udbrud. Et forsikringsselskab eller

en pensionskasse må ligeledes anmode om og bruge oplysninger om

aktuelle eller tidligere sygdomme i forsikrings- eller pensionstagers slægt.

En komité under Europarådet har i december 2015 udarbejdet et udkast til

en rekommandation vedrørende anvendelse af helbredsoplysninger i

forbindelse med tegning af forsikringer. Det anbefales bl.a. heri, at

hverken prædiktive genetiske tests eller helbredsoplysninger om

forsikringstagerens slægtninge anvendes i forbindelse med bl.a. tegning af

forsikringer, medmindre det udtrykkeligt er hjemlet i lovgivningen.

Anbefalingen begrundes med, at forsikringsselskabers nuværende praksis,

hvor der ved tegning mv. af forsikringer spørges til slægtninges

sygdomshistorie, giver anledning til en lang række betænkeligheder i

forhold til relevans, proportionalitet og beskyttelse af personoplysninger. I

særdeleshed er slægtninges sygdomshistorie som en relevant indikator i

risikovurderingen af forsikringstageren blevet anfægtet. Samtidig anføres

det, at man bør tage hensyn til slægtningenes interesse i, at deres

helbredsoplysninger behandles fortroligt. Anbefalingerne forventes

forelagt for Ministerkomiteen i september 2016.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved indførelsen af forbuddet mod brug af visse helbredsoplysninger ved

tegning af forsikringer og pensioner, jf. lov nr. 413 af 10. juni 1997, valgte

man at bibeholde forsikringsselskabers og pensionskassers mulighed for at

bruge oplysninger om aktuelle eller tidligere sygdomme hos slægtninge.

Dette skete bl.a. ud fra den betragtning, at brugen af disse almindelige

helbredsoplysninger var medvirkende til, at visse personer, der tidligere fik

afslag, kunne tegne forsikringer og pensioner på skærpede vilkår.

Siden bestemmelserne blev indført i 1997, er der imidlertid lægefagligt

sket en markant udvikling på området.

Man har således ved hjælp af bl.a. genetiske undersøgelser konstateret, at

der langt fra i alle tilfælde vil være risiko for sygdom, uanset at man

arveligt måtte være disponeret herfor. Det store fokus på forebyggelse

inden for lægevidenskaben har desuden medført, at langt de fleste arvelige

sygdomme bremses og behandles, før de udvikler sig.

Hertil kommer, at oplysninger om slægtninges helbredstilstand ofte vil

mangle validitet, da hverken forsikrings- eller pensionstageren eller

selskaberne har adgang til forsikrings- eller pensionstagerens slægtninges

lægejournaler mv. Oplysningerne stammer således fra forsikrings- eller

pensionstageren selv, som kun meget sjældent vil have fuldstændig viden

om eventuelle sygdomsforløb hos pågældendes slægtninge.

Endelig er der tale om følsomme oplysninger, som alene bør behandles,

såfremt det er nødvendigt og relevant.

Justitsministeriet er omvendt opmærksom på, at det private forsikrings- og

pensionssystem bygger på den grundtanke, at en forsikring eller pension

skal dække risikoen for visse fremtidige begivenheder – f.eks. sygdom –

således at præmien udgør prisen for denne beskyttelse.

Ved tegning mv. af forsikringer og pensioner indhentes

helbredsoplysninger derfor med henblik på, at forsikringsselskabet og

pensionskassen på grundlag af oplysninger om eventuelle sygdomme og

symptomer mv., kan vurdere den pågældendes risiko for at blive syg.

Tages der ikke højde for en øget sygdomsrisiko i forsikrings- og

pensionspræmien, betyder det en ekstra ukalkuleret udgift for selskabet.

Justitsministeriet er af den opfattelse, at det så vidt muligt skal sikres, at

forsikringsselskaber og pensionskasser kan tilbyde borgerne forsikringer

og pensioner på rimelige vilkår.

Samtidig bør raske personer ikke fratages muligheden for at tegne

forsikring og pension på et grundlag, som er fejlagtigt og mangelfuldt.

Det foreslås derfor, at det fremover ikke skal være tilladt for

forsikringsselskaber og pensionskasser at anmode om, indhente eller

modtage og bruge oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere

helbredstilstand ved forsikrings- og pensionstegning mv.

Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at forsikrings- og

pensionstagere, der har oplysninger om slægtninges arvelige sygdomme,

vil kunne ”spekulere” i at tegne en forsikring eller pension. Efter

Justitsministeriets opfattelse vil der dog i lyset af bl.a. den usikkerhed, der

knytter sig til oplysninger om aktuelle eller tidligere sygdomme hos

slægtninge, som en person er i besiddelse af, næppe være risiko for, at

dette generelt vil ske på en måde eller i øvrigt i et omfang, som kan

forvride forsikrings- eller pensionsordningerne. Med det foreslåede

generelle forbud vil den begrænsede risiko for ”spekulation” desuden blive

spredt ud på alle forsikrings- og pensionstagere.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget indebærer, at forsikringsselskaber og pensionskasser

fremover ikke vil kunne indhente eller anvende helbredsoplysninger om en

forsikrings- eller pensionstagers slægtninge i forbindelse med tegning mv.

af henholdsvis forsikringer og pensioner.

Dette vil kunne have økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber og

pensionskasser, som ikke længere vil kunne differentiere prisstrukturen for

forsikrings- og pensionsydelser på baggrund af helbredsoplysninger om en

forsikrings- eller pensionstagers slægtninge.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. februar 2016 til den 7.

marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Byretterne,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Copenhagen Business School, Juridisk Institut, Danmarks Nationalbanks

Pensionskasse, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Patienter,

Danske Regioner, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Datatilsynet, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Etiske Råd,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Erhvervs-

Vækstministeriet,

Finansministeriet,

Finansrådet,

Finanstilsynet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerklagenævnet,

Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, FRIDA Forsikring

Agentur A/S, Helsebranchens Leverandørforening, IBM Pensionsfond,

Investeringsforeningsrådet,

Kommunernes

Landsforening

(KL),

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Liberale Erhvervs Råd,

Lægeforeningen,

Pengeinstitutankenævnet,

Praktiserende

Lægers

Organisation, Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i

Grønland, Sundheds- og Ældreministeriet, Syddansk Universitet, Juridisk

Institut, TDC Pensionskasse, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, og

Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Lovforslaget vil kunne

medføre

meromkostninger for

erhvervslivet.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende bestemmelse fastlægges, hvilke helbredsoplysninger der

kan anvendes med henblik på forsikringsselskabernes og

pensionskassernes vurdering af risiko for fremtidige sygdomme i

forbindelse med forsikrings- eller pensionstegning mv. Bestemmelsen

indeholder et forbud mod, at forsikringsselskaber og pensionskasser

anvender visse oplysninger om personers arveanlæg i forbindelse med

tegning mv. af forsikringer og pensioner.

Ved den foreslåede ændring udvides forbuddet til at omfatte alle

helbredsoplysninger om forsikrings- eller pensionstagerens slægtninge.

Forbuddet indebærer, at forsikringsselskaber og pensionskasser i

forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler om forsikring eller pension

ikke må anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger om

slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand.

Forbuddet betyder bl.a., at selskabet ikke kan betinge præmiestørrelsen

eller tegning af forsikring eller pension af, at forsikrings- eller

pensionstageren fremlægger oplysninger om andre personers aktuelle eller

tidligere helbredstilstand. Forbuddet indebærer samtidig, at selskabet skal

nægte at modtage og anvende sådanne oplysninger, som forsikrings- eller

pensionstageren søger at fremlægge.

Overtrædelse af forbuddet

forsikringsaftalelovens § 134.

vil

kunne

straffes

med

bøde

efter

Der henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse indeholder et forbud mod, at

firmapensionskasser anvender visse oplysninger om personers arveanlæg i

forbindelse med tegning mv. af pensioner.

Ved den foreslåede ændring udvides forbuddet til at omfatte alle

helbredsoplysninger om pensionstagerens slægtninge.

Forbuddet indebærer, at firmapensionskasser i forbindelse med eller efter

indgåelse af aftaler om pension ikke må anmode om, indhente eller

modtage og bruge oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere

helbredstilstand.

Overtrædelse af forbuddet vil

firmapensionskasselovens § 71.

kunne

straffes

med

bøde

efter

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, og til pkt. 2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den …

Loven finder anvendelse på såvel bestående aftaler som aftaler, der indgås

efter ikrafttrædelsen. Dette indebærer, at forsikringsselskaber og

pensionskasser fremover ikke i forbindelse med ændring af eksisterende

aftaler eller ved indgåelse af nye aftaler må anmode om, indhente eller

modtage og bruge oplysninger om forsikrings- eller pensionstagers

slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand.

Loven er ikke til hinder for, at eksisterende aftaler om forsikring og

pension opretholdes, uanset om sådanne aftaler er indgået på baggrund af

risikovurderinger, som er baseret på helbredsoplysninger om forsikrings-

eller pensionstagers slægtninge. Loven indebærer imidlertid, at der ved

ændring af eksisterende aftaler ikke må lægges vægt på allerede

indhentede oplysninger omfattet af forbuddet.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog

ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsikringsaftaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9.

november 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 3 a.

Selskabet må ikke i

forbindelse med eller efter

indgåelse af aftaler efter denne lov

anmode om, indhente eller

modtage og bruge oplysninger, der

kan belyse en persons arveanlæg

og risiko for at udvikle eller

pådrage sig sygdomme, herunder

kræve undersøgelser, som er

nødvendige for at tilvejebringe

sådanne oplysninger. Det gælder

dog ikke oplysninger om den

pågældendes eller andre personers

nuværende eller tidligere

helbredstilstand.

§ 3 a, 2. pkt.,

udgår »eller

andre personers«.

§2

lov

tilsyn

med

firmapensionskasser,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 953 af 14.

august 2015, som ændret ved § 9 i

lov nr. 532 af 29. april 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 9 a.

Pensionskassen må ikke i

forbindelse med eller efter

optagelse af medlemmer anmode

om, indhente eller modtage og

bruge oplysninger, der kan belyse

en persons arveanlæg og risiko for

at udvikle eller pådrage sig

§ 9 a, 2. pkt.,

udgår »eller

andre personers«.

sygdomme, herunder kræve

undersøgelser, som er nødvendige

for at tilvejebringe sådanne

oplysninger. Det gælder dog ikke

oplysninger om den pågældendes

eller andre personers nuværende

eller tidligere helbredstilstand.

§3

Loven træder i kraft den ...

§4

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller

delvist sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.