ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 158
Offentligt

FEBRUAR 2016

REDEGØRELSE

OM VÆKST OG

KONKURRENCE-

EVNE

Find landekoderne på indersiden af flappen,

og hav den slået ud, mens du læser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

AUS

AUT

BEL

CAN

CHL

CZE

DNK

EST

FIN

FRA

DEU

GBR

GRC

HUN

ISL

IRL

ISR

ITA

JPN

KOR

MEX

NLD

NZL

NOR

POL

PRT

SVK

SVN

ESP

SWE

CHE

TUR

USA

Australien

Østrig

Belgien

Canada

Chile

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Storbritannien

Grækenland

Ungarn

Island

Irland

Israel

Italien

Japan

Korea

Mexico

Nederlandene

New Zealand

Norge

Polen

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Schweiz

Tyrkiet

United Kingdom

United States

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Indhold

Forord………………………………………………………………………………..…….............

I Sammenfatning – Danmark i vækst………………………………..………………....

II Velstand, produktivitet og arbejdsudbud…………………………………………..

1. Vækst og velstand………………………………………………………………………………………....…

2. Produktivitet………………………………………………………………………………………………….

3. Arbejdsudbud………………………………………………………………………………………………..

4. Erhvervsinvesteringer………………………………………………..…………………………………..

III Regional og social balance……………………………………………………………….

5. Vækst og udvikling i hele Danmark………………………………………………………………….

6. Social balance………………………………………………………………………………………………..

IV Uddannelse og kompetencer…………………………………………………..…………

7. Folkeskolen…………………………………………………………………………………………………...

8. Ungdomsuddannelser…………………………………………………………………………………….

9. Videregående uddannelser………………………………………………………………………………

V Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse……………………..……………

10. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling……………………………………….

11. Offentlig forskning…………………………………………………………………………………………

12. Vækstvirksomheder og iværksættere……………………………………………………………….

VI Velfungerende markeder………………………………………………………..………..

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering…………..……………………………………..

14. Finansielle markeder…..………………………………………………………………………………..

15. Åbne markeder og international handel…………………………………………………………..

16. Fleksibelt arbejdsmarked………………………………………………………………………………..

VII Infrastruktur og ressourceeffektivitet…….………………………………………..

17. Infrastruktur – digitalisering og transport……………….……………………………………….

18. Energi og klima………..……………………………………………………………………………………

19. Ressourcer og miljø……………………….……………………………………………………………….

VIII Offentlig økonomi………………………………………………………………………..

20. Ansvarlig økonomisk politik…………………………………………………………………..........

21. Skatter og afgifter………………………………………………………………………………………….

22. Offentlig service………………………………………………………………………………………..….

Appendiks………………………………………………………………………………………..….

A1. Målemetode og datagrundlag…………………………………………………………………………

100

105

109

113

114

118

123

127

128

Forord

Gode vækstvilkår for danske virksomheder

Danmark har en produktivitetsudfordring – både i en

historisk og international sammenhæng. Udviklingen

understreger behovet for at forbedre vækstvilkårene

og rammerne for dansk erhvervslivs virke, hvis Dan-

mark også om 10 år skal være et af verdens mest

velstående og konkurrencedygtige lande.

Danske virksomheder skal have bedre vilkår for at

investere og skabe arbejdspladser. Og hele Danmark

skal have del i fremgangen.

Som første skridt har regeringen fremlagt strategien

Vækst og udvikling i hele Danmark,

som vil skabe

bedre muligheder for udvikling i alle dele af landet.

Sammen med Finanslovsaftalen for 2016 vil det give

et varigt løft i BNP på 3�½ mia. kr.

For at understøtte virksomhedernes vækstvilkår

fremadrettet er det nødvendigt, at vi har blik for, hvor-

dan centrale globale udviklingstendenser giver nye

muligheder for erhvervslivet. Det kan fx være ved

øget digitalisering.

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik skal dermed

skabe gode rammevilkår for erhvervslivet med fokus

på, hvordan de globale udviklingstendenser påvirker

erhvervslivet for at styrke produktivitet, konkurrence-

evne og vækst i hele Danmark. Sigtelinjerne i rege-

ringens erhvervs- og vækstpolitik er Industrialisering

4.0, Generation vækst og Ny global økonomi.

Regeringens mål er, at dansk erhvervsliv bedre ud-

nytter nye veje til vækst. Det kræver, at Danmark og

de danske virksomheder bliver bedre til at udnytte

mulighederne i digitalisering, til at skabe et smartere

samfund og til at få et mere konkurrencedygtigt og

produktivt erhvervsliv.

Danske virksomhederne skal blive bedre til at udnytte

de muligheder, der åbnes med digitalisering og ny

teknologi herunder brugen af intelligente robotter, Big

Data og Internet of Things avancerede materialer,

3D-print osv. Flere, og særligt de små og mellemstore

danske virksomheder, skal gøre brug af robotter og

automatisering, som gør det muligt at producere flere

varer med færre fejl, hurtigere og billigere. Danmark

kan, på trods af det relativt høje niveau for lønom-

kostninger, have en særlig fordel ved øget automati-

sering.

Endvidere skal danske virksomheder udnytte de nye

forbrugsmønstre, som de digitale forretningsmodeller

skaber.

Et dynamisk erhvervsliv udgør fundamentet for sam-

fundets udvikling. Indtjening og arbejdspladser i den

private sektor skaber grundlaget for, at der er råd til

velfærdssamfundets kerneydelser som uddannelse,

sygehuse og ældrepleje.

Erhvervslivet skal have gode vækstbetingelser, så det

er attraktivt at skabe nye job og være virksomhed i

Danmark. Danmark har gode forudsætninger for at

tiltrække iværksættere, men vi får for lidt ud af det.

Regeringen vil lette erhvervslivets byrder med op mod

3 mia. kr. frem mod 2020. Og der er nedstat et im-

plementeringsråd, som skal sikre, at EU-regler ikke

overimplementeres.

En erhvervsbeskatningsreform skal gøre dansk er-

hvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig.

Reformen skal forbedre investeringsklimaet i Dan-

mark med henblik på at tiltrække flere udenlandske

investeringer.

Det danske arbejdsudbud ligger lavt international set.

Regeringen vil sænke skatten på arbejdsindkomster,

så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større.

Derudover har regeringen en ambition om at sænke

skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.-point, så

flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får

nemmere ved at rekruttere og fastholde også velløn-

nede medarbejdere.

Regeringen

Sammenfatning – Danmark i vækst

14.

Sammenfatning -

Sammenfatning

– Danmark i vækst

Udfordringer og vækstvilkår

Danmark har et højt velstandsniveau. Men siden

midten af 1990'erne har produktiviteten i Danmark

udviklet sig relativt svagt både set i forhold til de øvri-

ge OECD-lande og i et historisk perspektiv. Redegø-

relse om Vækst og konkurrenceevne er et vækst-

mæssigt eftersyn af Danmarks strukturelle og dermed

langsigtede vækst og velstand.

Redegørelsen viser, at Danmarks centrale udfordring

er den lave produktivitetsvækst. Herudover er der en

række områder, hvor de danske vækstvilkår er udfor-

dret i forhold til at styrke den varige vækst og vel-

stand.

Danskernes arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de

laveste i OECD. Omvendt har vi en relativt høj er-

hvervsdeltagelse, som vil blive øget yderligere i takt

med, at de gennemførte beskæftigelses- og tilbage-

trækningsreformer får fuld virkning.

Erhvervsinvesteringerne i Danmark er faldet kraftigt,

særligt efter krisen i 2008, og ligger lavt. Det kan

være en udfordring for den teknologiske omstilling.

Konkurrencen i Danmark er ikke tilstrækkelig velfun-

gerende i en række brancher, herunder særligt i de

hjemmemarkedsorienterede erhverv. Den lave dan-

ske produktivitetsvækst skal blandt andet ses i lyset

af en lav produktivitetsvækst inden for disse erhverv.

Miljøreguleringen i Danmark vurderes at være relativt

mindre effektiv for erhvervslivet sammenlignet med

OECD. Det kan svække det vækstmæssige potentia-

le. Det skyldes primært et fravær af lovkrav om sags-

behandlingstider.

Danmark har også en række vækstmæssige styrker,

herunder at erhvervsreguleringen er relativt effektiv,

den digitale infrastruktur er veludbygget, og energief-

fektiviteten er høj.

De seneste år har dansk økonomi været begunstiget

af en tiltagende vækst hos vores største samhan-

delspartner, Tyskland, som også har været lokomoti-

vet for genopretningen i Europa. Verdensøkonomien

tegner imidlertid et regionalt meget forskelligt vækst-

billede. Mens der har været fremgang i USA i en

længere periode, har de tidligere vækstøkonomier,

som Brasilien og Rusland, haft økonomisk tilbage-

gang. I Kina er væksten aftagende fra et højt niveau,

mens Indien derimod har stigende vækst.

Produktivitetsvæksten er lav

Danmark er blandt de OECD-lande, som siden 2004

har haft laveste gennemsnitlige produktivitetsvækst,

se figur 1.

Høj produktivitetsvækst er en forudsætning for, at

Danmark kan have en fortsat fremgang i levestandar-

den og opretholde et i international sammenligning

højt velstandsniveau. Produktivitetsvækst øger et

samfunds muligheder ad flere veje, se boks 1.

Væksten i produktiviteten er den primære drivkraft

bag stigende velstand og bedre levevilkår over tid.

Der er en lang række faktorer, som kan bidrage til at

øge produktiviteten. Det drejer sig blandt andet om

teknologiske fremskridt, ny viden, et større kapitalap-

parat, en stadigt bedre uddannet arbejdskraft samt

effektiv konkurrence, som fremmer innovation og

konkurrencedygtige virksomheder.

Figur 1

Produktivitetsvækst, 2004-2014

KOR

EST

SVK

CHL

POL

TUR

CZE

ISL

IRL

HUN

SVN

ISR

OECD

AUS

USA

PRT

AUT

ESP

JPN

CHE

SWE

CAN

DEU

DNK

FIN

NLD

FRA

BEL

MEX

NZL

GRC

ITA

NOR

-1

Kilde: OECD.

23 (21)

Pct.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning -

Sammenfatning

– Danmark i vækst

Boks 1

Produktivitetsvækst giver flere muligheder

Produktivitetsvækst øger samfundets muligheder ad flere veje:

■

Lønstigninger:

Historisk set har lønningerne fulgt timeproduktiviteten, hvilket afspejler, at produktiviteten på lang sigt

driver udviklingen i lønningerne.

■

Øget købekraft for alle befolkningsgrupper:

Lønstigninger i den private sektor, som følge af øget produktivitet,

vil

smitte af på de offentlige lønninger og via satsregulering øge købekraften for personer på overførselsindkomst. Såle-

des bidrager øget produktivitet i den private sektor til at øge velstanden i samfundet.

■

Lavere priser:

Hvis fx serviceerhvervene bliver bedre til at udnytte deres ressourcer effektivt, kan det føre til lavere

priser. Samtidig kan der frigøres ressourcer til andre erhverv.

■

Offentlig velfærd:

Et rigt (og højproduktivt) samfund

er en nødvendig betingelse for at have en moderne offentlig

sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet.

■

Mindre ressourceforbrug:

Skaber større værdier med de samme ressourcer og muliggør øget levestandard med

mindre energi- og ressourceforbrug.

Arbejdsudbuddet er relativt lavt

Arbejdsudbuddet ligger i Danmark noget under

OECD-gennemsnittet, men over Tyskland og Norge.

Det skyldes, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid i

Danmark er blandt de laveste i OECD, mens Dan-

mark målt på antal personer, der er aktive på ar-

bejdsmarkedet, er blandt de højest placerede OECD-

lande. Samlet set medfører det, at Danmark placeres

relativt lavt, når der ses på det samlede arbejdsud-

bud, se figur 2. Et øget arbejdsudbud øger dermed

den økonomiske velstand og øger mulighederne for

en høj offentlig service.

Der er i en årrække gennemført arbejdsmarkedsre-

former i Danmark, hvor virkningen endnu ikke er slået

fuldt igennem, fx forøgelsen af tilbagetrækningsalde-

ren.

Den forholdsvis lave danske årlige arbejdstid skal

bl.a. ses i lyset af, hvor attraktivt det er at arbejde,

samt at Danmark har én af OECD's laveste overens-

komstaftalte arbejdstider, blandt andet fordi dansker-

ne har valgt at konvertere indkomstfremgangen til

mere fritid. Desuden er Danmark blandt de OECD-

lande, der har flest ferie- og helligdage.

Figur 2

Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014

Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timer

ISL

KOR

MEX

EST

NZL

GRC

PRT

ISR

CHL

CAN

CHE

SWE

CZE

JPN

POL

USA

ESP

AUS

IRL

OECD

HUN

FIN

SVK

AUT

NLD

ITA

DNK

NOR

SVN

DEU

BEL

FRA

TUR

ISL

CHE

SWE

NLD

NZL

NOR

DNK

CAN

DEU

AUS

JPN

FIN

AUT

ESP

EST

CZE

PRT

OECD

USA

ISR

FRA

SVN

SVK

IRL

POL

KOR

BEL

GRC

HUN

CHL

ITA

MEX

TUR

Erhvervsfrekvens, pct.

Arbejdstimer pr. beskæftiget, timer

MEX

KOR

GRC

CHL

POL

ISL

EST

HUN

PRT

ISR

TUR

IRL

USA

CZE

SVK

NZL

OECD

ITA

JPN

CAN

ESP

AUS

FIN

AUT

SWE

BEL

CHE

SVN

FRA

DNK

NOR

NLD

DEU

7 (7)

27 (26)

30 (30)

500

1.000

1.500

100

500 1.000 1.500 2.000 2.500

Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af arbejdsudbuddet er det antaget, at arbejdsløse

vil arbejde

samme timetal som beskæftigede. Både arbejdstid og erhvervsfrekvens påvirkes af konjunkturerne i de enkelte lande. Data for BEL og TUR er for 2013.

Kilde: OECD og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning -

Sammenfatning

– Danmark i vækst

Konkurrencen er ikke tilstrækkelig velfungerende

De danske velstandskorrigerede nettopriser har igen-

nem en længere periode været højere end en række

EU-lande, som vi normalt sammenligner os med. Et

højt prisniveau kan være udtryk for, at konkurrencen

på markederne ikke fungerer lige så effektivt, som

den kunne.

De velstandskorrigerede nettopriser har været svagt

faldende siden 2011, se figur 3. Danmark har imidler-

tid forbedret sin relative position, men er fortsat over

2004-niveau. Det tyder på, at der er en vis fremgang i

konkurrencen, om end noget også kan være konjunk-

turbetinget, men det er fortsat et vigtigt indsatsområ-

de. Velfungerende markeder er vigtige for produktivi-

tetsudviklingen og virksomhedernes konkurrenceev-

ne.

Figur 3

Velstandskorrigerede nettopriser, 2004-

2013

Indeks (EU7=100)

120

115

110

105

100

EU7

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Vækstvilkår

Velstanden i Danmark bestemmes grundlæggende

af, hvor meget vi arbejder, og hvor produktive vi er,

når vi arbejder. Derfor afhænger den økonomiske

vækst og dermed velstanden af, om arbejdsudbuddet

kan øges, og hvor hurtigt produktiviteten vokser.

Det største vækstbidrag er historisk kommet fra pro-

duktivitetsudviklingen, se figur 4.

De seneste knap 20 år har BNP-væksten været på

1,6 pct., hvoraf bidraget fra produktivitet har været 0,9

pct. i gennemsnit. Bidraget fra arbejdsudbuddet har

været ca. �½ pct., hvilket blandt andet skal ses i lyset

af ændret demografi. Ses derimod på BNP-væksten

pr. indbygger, så har hele væksten været drevet af

produktiviteten de seneste 20 år.

Bidraget til væksten fra øget arbejdsudbud understøt-

ter, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de

efterspørger, og bidrager samtidig til at sikre et fun-

dament med sunde og holdbare offentlige finanser.

Velstanden påvirkes desuden af, hvilke områder

danske virksomheder er specialiseret inden for. Sker

specialiseringen inden for områder, hvor bytteforhold

forbedres, vil det øge velstanden, da eksporten kan

finansiere en større mængde import. Det har været

tilfældet for Danmark, hvor det forbedrede byttefor-

hold de seneste knap 20 år har bidraget til at øge

BNP-væksten årligt i gennemsnit med 0,2 pct. i Dan-

mark.

Endelig påvirkes velstanden og købekraften i et sam-

fund af afkastet af nettoformue i udlandet. Danmark

har siden midten af 1980’erne haft overskud på beta-

lingsbalancen, og udlandsgælden er ændret til en

nettoformue. Det betyder, at Danmark løbende får

formueindkomst i form af blandt andet renteindtægter

og udbytter fra udlandet, hvilket øger købekraften og

velstanden. Et mere præcist mål for det økonomiske

velstandsniveau, der tager højde for nettoformuen og

bytteforholdet, er realt bruttonationalindkomst (BNI)

pr. indbygger, se kapitel 1.

Det kræver en vedholdende indsats at styrke Dan-

marks vækstvilkår for at sikre, at mulighederne gri-

bes. Denne redegørelse sætter vækstvilkårene i in-

ternationalt perspektiv og giver et grundlag for at

følge udviklingen.

120

Tjenester

115

110

105

100

I alt

Varer

Det er særligt priserne på tjenesteydelser, der er

højere i Danmark end i de øvrige lande.

De relativt høje nettopriser på tjenesteydelser, efter

korrektion for Danmarks høje velstandsniveau, kan

skyldes, at leverandører af tjenesteydelser i mindre

grad er udsat for konkurrence fra udlandet. De hjem-

memarkedsorienterede serviceerhverv har en lav

produktivitetsvækst sammenlignet med erhverv, som i

højere grad er på eksportmarkederne og konkurren-

ceudsat, se kapitel 2. En række analyser viser, at det

danske produktivitetsproblem blandt andet skyldes, at

konkurrencen og dynamikken i dele af dansk økonomi

er for svag. Det gælder især i en række servicebran-

cher, der retter sig mod hjemmemarkedet. Endvidere

kan de høje priser på tjenester skyldes en lav løn-

spredning på tværs af sektorer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning -

Sammenfatning

– Danmark i vækst

Figur 4

Faktorer der har betydning for vækst og velstand

Vækst og velstand

1,6 pct. gennemsnitlig årlig BNP-vækst

(bytteforholdskorrigeret), 1995-2014

0,5

pct.

Produktivitet

Uddannelse og kompetencer

(kap. 7-9)

Arbejdsindsats

Bytteforhold

Arbejdsudbud

(kap. 3)

Innovation, forskning og udvikling

(kap. 10-11)

Velfungerende hjemmemarkeder

(kap. 12-14)

Åbne markeder

(kap. 15)

Investeringer

(kap. 4)

Ansvarlig økonomisk politik

(kap. 20)

Infrastruktur og moderne offentlig sektor

(kap. 17 og 22)

Skatter og afgifter

(kap. 21)

Fleksibelt arbejdsmarked

(kap. 16)

Ressourceeffektivitet

(kap. 18-19)

Målt ved BNP pr. indbygger er Danmark blandt de

rigeste OECD-lande i verden – kun Norge, Schweiz

og USA har et markant højere

velstandsniveau.

Over de seneste 10 år har den danske

produktivi-

tetsvækst

været 0,8 pct. om året, mens den gen-

nemsnitlige vækst i OECD har været 1,4 pct. Produk-

tivitet er den primære drivkraft bag stigende velstand

på længere sigt. Generelt har Danmark en høj pro-

duktivitet, men en væsentlig udfordring er, at den

danske produktivitetsvækst er blandt de laveste i

OECD. I perioden 1995-2014 har nettoindtægter fra

udlandet og

bytteforholdet

derimod begge øget det

danske velstandsniveau med ca. 0,2 pct. om året.

Erhvervsinvesteringerne

har været faldende i Dan-

mark siden 1995 (som andel af værditilvæksten), og

udviklingen har fulgt gennemsnittet for OECD-

landene frem til den økonomiske krise, hvor investe-

ringerne i Danmark faldt særligt kraftigt, se figur 5.

Det skyldes i høj grad konjunkturudviklingen, men kan

på sigt dæmpe fornyelsen af kapitalapparatet og

derigennem produktivitet og produktion.

Den generelle fremgang i Danmark efter krisen er

især sket i hovedstadsområdet og omkring de største

byer. Derimod er der i nogle områder længere væk

fra de større byer lavere vækst og svagere beskæfti-

gelsesudvikling, om end ledigheden fortsat er højere i

de større byer. Danmark har en mindre

spredning i

BNP pr. indbygger på tværs af regionerne

end

OECD-gennemsnittet og lande som Sverige, Tysk-

land, Norge og Holland.

Sammenlignet med mange andre lande er Danmark

kendetegnet ved et relativt højt velstandsniveau kom-

bineret med en høj grad af

social balance.

Danmark

er det land i OECD, hvor indkomstforskellene er

mindst. Det skyldes blandt andet, at Danmark har en

relativt veluddannet arbejdsstyrke, og at mange har

en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket har

betydning for den enkeltes mulighed for at forsørge

sig selv og sin familie.

Figur 5

Erhvervsinvesteringer, 1995-2013

Pct. af BVT

SWE

OECD

NLD

DNK

Kilde: OECD.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Niveauet hos eleverne i den danske

folkeskole

har

igennem 00’erne ligget omkring OECD-gennemsnittet

i både læsning, matematik, naturfag og problemløs-

ning. Det danske kompetenceniveau målt i forhold til

faglige færdigheder, og hvor mange der tager en

ungdomsuddannelse

eller

videregående uddan-

nelse,

ligger omkring OECD-gennemsnittet og væ-

sentligt under OECD-toppen.

Danmark ligger højt, hvad angår offentligt finansieret

forskning.

Herudover investerer danske virksomhe-

der også forholdsvis meget i forskning og udvikling.

De offentlige investeringer i forsknings- og udviklings-

aktiviteter udgør godt 1 pct. af BNP. Det svarer til den

såkaldte Barcelona-målsætning, som siger, at 3 pct.

af det danske BNP skal investeres i forskning og

udvikling, hvoraf den offentlige forskning skal tegne

sig for 1 pct. og den private forskning for 2 pct.

Andelen af

vækstvirksomheder

i Danmark er en lille

smule over OECD-gennemsnittet, men under lande

som Sverige og Tyskland. Andelen ligger på niveau

med Nederlandene, Finland og Norge. En udfordring

for Danmark og mange europæiske lande er, at få

virksomheder vokser sig store.

Danske investorer foretager flere

direkte investerin-

ger i udlandet,

end udenlandske gør i Danmark. Der

er dog en generel tendens til, at velstående lande har

større udadgående investeringer end indadgående.

En veludviklet og tidssvarende

digital infrastruktur

er en forudsætning for, at både borgere, virksomhe-

der og offentlige myndigheder kan høste gevinsterne

af de digitale muligheder. Det styrker produktivitet,

forretningsudvikling og konkurrenceevne i dansk

erhvervsliv. Sammenlignet med andre OECD-lande

ligger Danmark i top sammen med lande som fx Sve-

rige og Nederlandene.

Danmark er blandt de mest

energieffektive

lande.

Når der er ressourceknaphed, og ressourcepriserne

stiger, vil en høj ressourceeffektivitet styrke konkur-

renceevnen, da det reducerer virksomhedernes om-

kostninger relativt til udenlandske konkurrenters.

Danske virksomheder er generelt langt fremme inden

for ressourceeffektiv, bæredygtig produktion og grøn

omstilling.

Danmark hører til blandt de lande i OECD, hvor

mil-

jøreguleringen

giver den største byrde for erhvervs-

livet. Indikatoren måler, i hvor høj grad et lands miljø-

regulering forårsager adgangsbarrierer og øvrige

konkurrencebegrænsninger. Danmarks dårlige place-

ring skyldes blandt andet et fravær af lovgivnings-

mæssige krav til sagsbehandlingstiden.

Danmark har sunde offentlige finanser. Sammenlignet

med de øvrige OECD-lande har Danmark en lav

offentlig gæld

(ØMU-gæld) og et lille underskud på

den

strukturelle offentlige saldo.

En ansvarlig øko-

nomisk politik og sunde offentlige finanser understøt-

ter en stabil økonomisk udvikling med lave renter og

lav inflation. Det er væsentlige rammevilkår af betyd-

ning for virksomhedernes planlægning og investe-

ringsbeslutninger.

En lav strukturel ledighed

er tegn på et velfunge-

rende arbejdsmarked. Sammenlignet med OECD-

landene har Danmark en forholdsvis lav strukturel

ledighed og et meget velfungerende arbejdsmarked.

Skattesystemets sammensætning har stor betydning

for den økonomiske vækst. Analyser fra blandt andet

OECD peger på selskabs- og indkomstskatter som

værende de mest hæmmende skatter for den øko-

nomiske vækst. Når man kigger på, hvor stor en an-

del af beskatningen der er

”vækst-venlig”

i forhold til

de samlede skatter og afgifter, ligger Danmark lidt

bedre end gennemsnittet blandt OECD-landene.

Desuden ligger Danmark blandt de OECD-lande, hvor

det vurderes, at

erhvervsreguleringen

overordnet

set er mindst konkurrencebegrænsende. Det kan give

samfundsøkonomiske gevinster i form af lavere priser

for virksomheder og husholdninger samt øget produk-

tivitet.

Figur 6 sammenfatter, hvordan Danmark ligger inter-

nationalt med hensyn til velstand, vækst og vækstvil-

kår. På en række områder er de danske vækstvilkår

blandt de bedste i OECD.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Figur 6

Centrale indikatorer for vækstvilkår

Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

Velstand (BNP pr. indbygger)

Produktivitetsniveau

Produktivitetsvækst

Erhvervsfrekvens

Arbejdstid

Erhvervsinvesteringer

Regional og social balance

Lav regional spredning i BNP pr. indbygger

Små indkomstforskelle

Uddannelse og kompetencer

Faglige færdigheder i folkeskolen

Andel med ungdomsuddannelse

Andel med videregående uddannelse

Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse

Innovative virksomheder

Offentlige bevillinger til forskning

Andel vækstvirksomheder

Velfungerende markeder

Lave priser (velstandskorrigeret)'

Effektiv erhvervsregulering

Effektiv miljøregulering

Effektivt kreditmarked

Direkte investeringer fra udlandet

Lav strukturledighed

Infrastruktur og ressourceeffektivitet

Digital infrastruktur

Energieffektivitet

Genanvendelse af affald

Offentlig økonomi

Strukturel offentlig saldo

Lav offentlig gæld

Vækst-venlig skattestruktur

Administrativ effektivitet

OECD DNK

OECDNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

OECD nr. 5

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

Anm.: Se appendiks 1 for hvordan figuren skal læses. ' betyder, at der er data for mindre end 10 lande, og at OECD-gennemsnittet derfor ikke fremgår.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Branchespecifikt konkurrenceevnebarometer

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik skal bidrage til

gode rammevilkår for langsigtet vækst – i hele Dan-

mark.

Den økonomiske udvikling uden for de største danske

byer og i landdistrikterne har været udfordret af blandt

andet faldende beskæftigelse og svag vækst. Centra-

le elementer i regeringens strategi for

Vækst og ud-

vikling i hele Danmark

er produktion samt landbrugs-

erhvervet, som udgør en væsentlig rolle uden for de

store byer, og som er eksportorienterede.

Nedenfor er for disse erhverv vist i et mere branche-

specifikt konkurrenceevnebarometer, der kombinerer

udviklingen i branchen (produktivitet, investeringer,

eksport mv.) med de særlige vækstvilkår for bran-

chen.

I figur 7 sammenlignes 12 indikatorer for produktion i

Danmark med OECD-landene. Figuren viser blandt

andet, at Danmark er højt placeret, når det gælder

digitalisering og automatisering, mens Danmark er

lavt placeret, når det gælder omkostninger og ar-

bejdsudbud. Den effektive selskabsskat ligger om-

trent på OECD-gennemsnittet.

Produktionserhvervene er meget eksportorienterede

og er derfor i hård international konkurrence. Produk-

tionsvirksomhederne står for over halvdelen af er-

hvervslivets investeringer i forskning og udvikling og

er vigtige for Danmarks evne til at fremstille nye pro-

dukter og løsninger. Inden for digitalisering og ny

teknologi kan det give nye muligheder for konkurren-

cedygtig produktion i Danmark, som med relativt høje

lønomkostninger kan have en fordel ved øget auto-

matisering.

Figur 7

Indikatorer for produktionserhverv

DYGTIGE MEDARBEJDERE

Arbejdsudbud (2014)

ATTRAKTIVT AT INVESTERE I DANMARK

120

100

Vækstvirksomheder i

industrien (2013)

Industriens investeringskvote

(gennemsnit over tre år, 2011-2013)

Gennemsnitlig PISA-score i

matematik og naturfag (2012)

Industriens investering i

FoU (andel af BNP, 2013)

Andel af ansatte i industrien

med en videregående

uddannelse (2014)

Den effektive

selskabsskattesats (2012)

Andel af ansatte i industrien med

en fag- eller ungdomsuddannelse

(2014)

Prisniveau

(velstandskorrigeret, 2013)

Antal industrirobotter pr.

10.000 ansatte (2014)

Offentlige midler til teknisk

forskning som andel af BNP (2012)

Digitalisering (2015)

UDVIKLING OG KONKURRENCEDYGTIG PRODUKTION

OECD nr. 5 = indeks 100

DK placering

OECD-gns

Anm.: Indikatorerne i spindet er indekseret således, at det laveste placerede land har værdien 0, mens det 5. højeste placerede

land har værdien 100. For indikatoren

Digitalisering

er værdien 139 for Danmark og er sat til værdien 120 i spindet.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Produktionspanelet lagde i deres rapport fra maj 2015 "Gode Job" vægt på, at

regeringen løbende følger udviklingen i vækstvilkårene for produktion i Danmark.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Landbrugserhvervet har et højt produktivitetsniveau

og en høj teknisk efficiens sammenlignet med andre

lande, se figur 8. Det skyldes blandt andet en relativt

mere specialiseret og kapitalintensiv produktion. Pro-

duktivitetsvæksten har dog været begrænset siden

2003.

Den specialiserede og relativt effektive produktion er

medvirkende til landbrug- og fødevaresektorens høje

eksportandel. Landbruget er imidlertid fortsat præget

af konsekvenserne af en relativt høj gældssætning i

årene op til 2008, hvilket også ses i en relativt lav

gennemsnitlig solvensgrad pr. landbrug.

Særligt i årene frem til 2008, hvor landmændene

havde adgang til relativt billige finansieringsmulighe-

der, og blandt andet grundet ejerskabsrestriktionerne

for landbrug, var udvidelserne i mange tilfælde lånefi-

nansierede. De billige lånemuligheder var medvirken-

de til at øge konkurrencen om jorden og dermed

priserne. Således steg priserne på landbrug, og sær-

ligt landbrugsjord, kraftigt i årene op til 2008. Efter

finanskrisens start ultimo 2008 faldt jordpriserne igen,

hvilket ikke blev matchet af et tilsvarende fald i

gældssætningen.

Danske landbrug er relativt effektive i deres produkti-

on, men har samtidig en relativt lav økonomisk effici-

ens. Det kan blandt andet skyldes, at landmændene

har investeret i udstyr, som givetvis har løftet produk-

tionen, men som ikke nødvendigvis har været lige så

rentable.

Den høje gæld i landbruget skal dog ses i sammen-

hæng med, at den strukturelle udvikling i landbruget

går mod færre, men større og mere effektive bedrifter.

Det understøttes af lempelsen af ejerskabsrestriktio-

nerne for sektoren.

Med

Aftale om Fødevare- og landbrugspakke

fra

december 2015 vil erhvervet være bedre rustet til at

øge råvaregrundlaget og eksporten samt medvirke til

at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i

samspil med natur og miljø, se større gennemførte og

planlagte initiativer.

Figur 8

Indikatorer for landbrugserhverv

FINANSIELLE FORHOLD

Gennemsnitlig størrelse på brug

(2012)

PRODUKTIVITET OG EKSPORT

120

100

Produktivitetsvækst

(2003-2013)

Arbejdskraftsproduktivitet

(2008-2012)

Gennemsnitlig værdi af aktiver

pr. brug (2008-2012)

Værditilvækst

(2003-2013)

Gennemsnitlig rente pr. brug

(2008-2012)

Fødevareerhvervenes

eksportandel (2014)

Gennemsnitlig solvensgrad

pr. brug (2008-2012)

Gennemsnitlig afkastsgrad

(2011-2012)

Gennemsnitlig teknisk

efficiens (2012/2013)

Gennemsnitlig økonomisk

efficiens (2012)

ØKONOMISK OG TEKNISK EFFICIENS

OECD nr. 5 = indeks 100

DK placering

OECD-gns

Anm.: Indikatorerne i spindet er indekseret således, at det laveste placerede land har værdien 0, mens det 5. højeste placerede

land har værdien 100. For indikatorer

sektorbytteforhold, fødevareerhvervenes eksportandel, teknisk efficiens og gennemsnitlig værdi

af aktiver pr. brug er sat til værdien 120 i spindet. For økonomisk

efficiens er der data for mindre end 10 OECD-lande og derfor fremgår OECD-gennemsnittet ikke.

Kilde: Eurostat, Landbrug og Fødevarer, EU-kommissionen - FADN, Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, Interpig og Dairy report.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Centrale udviklingstendenser frem mod

2025

En række globale udviklingstendenser vil præge virk-

somheder, husholdninger og danske vækstmulighe-

der frem mod 2025. Det gælder blandt andet digitali-

sering og ny teknologi samt globalisering og øget

middelklasse.

Danske virksomheder og dansk økonomi har historisk

set vist sig omstillingsparate over for ændringer i

konkurrencevilkårene. Disse udviklingstendenser kan

derfor skabe nye muligheder for danske virksomheder

i form af nye markeder mv. Af andre udviklingsten-

denser, der vil have betydning for danske vækstmu-

ligheder, kan nævnes fx ressourceknaphed og grøn

omstilling.

Digitalisering og ny teknologi

Udvikling inden for digitalisering og ny teknologi vil

fortsat indebære store omstillinger. Antallet af men-

nesker med adgang til internettet og datamængden

stiger kraftigt. I dag har ca. 2,5 milliarder mennesker

adgang til internettet. I 2020 forventes der at være

dobbelt så mange online i verden. Der sker samtidig

en massiv vækst i data. Det er estimeret, at 90 pct. af

tilgængelige data i verden i dag er genereret inden for

de seneste 2 år.

I Danmark ses, at den mobile datatrafik stiger ekspo-

nentielt. Den mobile datatrafik er mere end 14-dobbelt

på fem år. Det seneste år har stigningen været på

over 85 pct., se figur 9.

Figur 9

Mobil datatrafik pr. halvår, 2010-2015

1.000 TB

100

BEL

ISL

NLD

DNK

SWE

DEU

FIN

NOR

AUT

OECD

PRT

EST

CZE

IRL

HUN

FRA

ESP

SVN

SVK

POL

GRC

ITA

Udgangspunktet for Danmark er godt. Danmark har

en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur,

men der er fortsat områder af landet, hvor borgere og

virksomheder ikke har adgang til de bredbåndsha-

stigheder og den mobildækning, de ønsker.

Udviklingen inden for fx robotteknologi, droner, 3D-

print og Big Data giver grobund for nye produktions-

processer, forretningsmodeller og digitale løsninger,

som danske virksomheder har mulighed for at udnyt-

te.

Ved brug af ny teknologi og digitale løsninger kan

virksomhederne styrke produktivitet og konkurrence-

evne fx ved øget automatisering i produktionserhver-

vene. Mere end en tredjedel af danske små og mel-

lemstore virksomheder er dog karakteriseret ved, at

de kun anvender IT i begrænset omfang. Der skal

samtidig øge fokus på IT-sikkerhed og ansvarlig da-

tabeskyttelse.

En god digital infrastruktur er blandt andet en vigtig

forudsætning for, at både husholdninger og erhvervs-

livet kan udnytte de nye digitale muligheder. I Dan-

mark sker udrulningen af digital infrastruktur med

udgangspunkt i principperne om teknologineutralitet,

hvilket betyder, at bestemte teknologier ikke stilles

særligt gunstigt på bekostning af andre.

Internationalt set har Danmark en veludbygget mobil-

og bredbåndsinfrastruktur med generel god dækning,

se figur 10.

Figur 10

Den digitale infrastruktur (DESI), 2015

Score

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

4 (6)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: TB står for TeraByte og er lig med godt en million MB.

Kilde: Energistyrelsen. Telestatistik, 1. halvår 2015, februar 2016.

Anm.: Figuren viser indikatoren ”Connectivity”, som er en af de fem

overordnede kategorier i ”The Digital Economy and Society Index” (DESI)

Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for

hhv. fast og mobilbredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af

bredbånd.

Kilde: Europa-kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Kilder: Google og IBM.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

I takt med at prisen på blandt andet industrirobotter er

faldet, er det blevet mere attraktivt at investere i au-

tomatisering. Særligt de store virksomheder i industri-

en har automatiseret store dele af deres produktion

og derigennem opnået en produktivitetsforøgelse.

Målt på antallet af industrielle robotter pr. medarbej-

der i produktionserhvervene er Danmark på en sjette-

plads i OECD. En del af forskellen mellem landene

skyldes landenes erhvervsstruktur. Således skal det

høje niveau for industrirobotter i blandt andet Korea,

Japan og Tyskland ses i lyset af, at robotudviklingen i

høj grad har haft sit udgangspunkt i bilindustrien.

Antallet af robotter kan være en smule overvurderet

for de tre lande, idet robotterne kan være integreret i

andre systemer og videresendt til andre lande, se

figur 11.

Figur 11

Antal industrirobotter pr. 10.000 med-

arbejdere, 2014

KOR

JPN

DEU

SWE

DNK

BEL

USA

ITA

ESP

FIN

CAN

AUT

OECD

NLD

SVN

SVK

CHE

CZE

AUS

HUN

NOR

PRT

NZL

MEX

ISR

POL

GRC

TUR

EST

Globalisering og voksende middelklasse

Økonomisk globalisering indebærer øget integration

af og afhængighed mellem nationale økonomier og

virksomheder. Det sker gennem øget samhandel,

stigende investeringer og andre former for samarbej-

de på tværs af landegrænser. Globaliseringen inde-

bærer på erhvervsområdet blandt andet, at mange

virksomheder indgår i såkaldte globale værdikæder,

hvor aktiviteter som forskning og udvikling, produktion

og salg i stigende omfang splittes op og organiseres

på tværs af lande og virksomheder.

Samtidig rykkes verdens økonomiske tyngdepunkt

mod øst. De høje vækstrater uden for Europa skaber

nye stærke økonomier og betyder blandt andet, at

den globale middelklasse ventes at vokse. Ifølge

OECD forventes den globale middelklasse at vokse til

knap fem milliarder mennesker frem mod 2030. Den

største vækst vil finde sted i Asien. Det giver nye

muligheder, se figur 12.

Figur 12

Global middelklasse, 2009, 2020 og

2030

5 (6)

Mio. personer

5.500

Nordamerika

5.000

Europa

4.500

Central- og Sydamerika

4.000

Mellemøsten og Afrika

3.500

Asien

3.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

Kilde: OECD.

2020

2030

Den økonomiske vækst ses især i store dele af Asien,

herunder Kina og flere lande i Afrika, se figur 13. Det

nuværende relativt lave niveau af velstand i disse

lande giver store fremtidige muligheder. Både den

stigende befolkning, men også den relativt hurtigt

stigende velstand betyder, at købekraften i disse

lande stiger hastigt.

Den danske eksport til mange høj-vækst-lande i

blandt andet Afrika er forholdsvis lav.

50 100 150 200 250 300 350 400 450

Industrirobotter pr. 10.000 medarbejdere i industrien

Kilde: International Federation of Robotics.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Figur 13

BNP-vækst, BNP pr. indbygger og dansk eksportandel, 2004-2014 og 2014

Anm.: Landefarverne angiver BNP-vækst i 2014. Grå nuancer angiver lav vækst, mens rosa nuancer angiver høj vækst.

Kilde: The Conference Board, Total Economy Database og IMF World Economic Outlook, april 2015.

Ressourceknaphed og grøn omstilling

Stor befolkningstilvækst og økonomisk vækst har ført

til et stort pres på verdens ressourcer, fx vand, land-

brugsjord, energi, råstoffer mv.

Denne udvikling kan skabe et pres for øget ressour-

ceeffektivitet i danske virksomheder for at holde om-

kostningerne nede. En høj ressourceeffektivitet vil

gøre det mere attraktivt at fastholde og udvikle pro-

duktionen i Danmark. På mange områder er danske

virksomheder langt fremme i forhold til anvendelse af

ressourceeffektive teknologier og produktionsproces-

ser, hvilket kan give mulighed for eksport af viden,

rådgivning og teknologiske løsninger og dermed være

en fordel i den globale konkurrence. Væksten i res-

sourceproduktivitet i Danmark har dog over en årræk-

ke været lavere end i sammenlignelige lande.

Hvis Danmark stiller særlige krav, der er mere byrde-

fulde at implementere for danske virksomheder end

deres internationale konkurrenter, kan det medføre

tab af konkurrenceevne og dermed tab af danske

arbejdspladser.

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik

Regeringen lægger vægt på at skabe vækst og vel-

stand og flere private arbejdspladser gennem en sund

og ansvarlig økonomisk politik.

Regeringen vil føre en økonomisk politik, der sikrer

vækst og en stærk konkurrenceevne samt understøt-

te en styrkelse af produktiviteten, der fremmer ska-

belsen af vellønnede jobs. Regeringen vil sænke

skatten på arbejdsindkomster og gennemføre en

erhvervsbeskatningsreform, der skal gøre dansk

erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedyg-

tig.

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik skal styrke

rammevilkårene for erhvervslivet og herigennem

vækst og konkurrenceevne.

Som første skridt har regeringen fremlagt strategien

Vækst og udvikling i hele Danmark,

som vil skabe

bedre muligheder for udvikling i alle dele af landet.

Strategien indeholder over 100 initiativer, der vil øge

mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og

bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle

dele af Danmark.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Næste skridt er at sikre Danmark i vækst. Danmarks

erhvervs- og vækstpolitik skal både have blik for de

konkrete udfordringer, som dansk erhvervsliv står

over for netop nu, og samtidig have blik for de mere

langsigtede globale udviklingstendenser.

For at styrke produktivitet, forretningsudvikling og

konkurrenceevne i dansk erhvervsliv skal der sikres

gode rammevilkår, som samtidig er agile og kan til-

passe sig den nye virkelighed.

For bare 10 år siden var det de færreste, der anså fx

bredbånd, adgang til data og it-sikkerhed som en helt

afgørende del af virksomhedernes vækstvilkår. I dag

står vi over for den fjerde industrielle revolution. Digi-

talisering og automatisering vil her være centrale

elementer, der sammen med hastig vækst i deleøko-

nomi og e-handel radikalt vil ændre den virkelighed,

som danske virksomheder agerer i. Forretningsmo-

deller baseret på digital teknologi skaber nye mulig-

heder og udfordringer for virksomhederne.

Centrale sigtelinjer i regeringens erhvervs- og vækst-

politik kan ses som følgende tre søjler, se figur 14:

•

Industrialisering 4.0

Generation vækst

Ny global økonomi

Industrialisering 4.0

Med inspiration fra blandt andet førende industrivirk-

somheder skal danske virksomheder blive dygtigere

til at udvikle en mere intelligent og fleksibel produktion

med brug af øget automatisering, sofistikerede robot-

ter osv. Det vil åbne op for at kunne udvikle og fast-

holde vigtig produktion i Danmark.

Virksomhederne skal blive bedre til at udnytte de nye

muligheder, der åbnes op for med digitalisering. Big

Data, Internet of Things samt robotter og automatise-

ring, som gør det muligt for virksomhederne at produ-

cere flere varer med færre fejl hurtigere og billigere.

Endvidere åbner digitaliseringen op for, at offentlige

myndigheder kan yde en endnu bedre og mere mål-

rettet service over for virksomhederne. Det er blandt

andet formålet med den nye offentlige digitaliserings-

strategi.

Regeringen vil, som anbefalet af Kvalitetsudvalget,

dimensionere de videregående uddannelser således,

at der bliver en bedre sammenhæng mellem studie-

valg og beskæftigelsesmuligheder.

Danmark har også brug for flere unge, der tager en

erhvervsuddannelse. Derfor vedtog et bredt flertal af

Folketinget i 2014 Erhvervsuddannelsesreformen.

Den fjerde industrielle revolution aktualiserer yderlige-

re behovet for, at der uddannes dygtige faglærte i

fremtiden, som kan være med til at sikre, at der igen i

større skala kan produceres i Danmark.

Figur 14

Danmark i vækst – regeringens sigtelinjer i erhvervs- og vækstpolitikken

Danmark i VÆKST

Industrialisering 4.0

- Digital vækst

- Produktion og

automatisering

- IT-sikkerhed

- Forskning og uddannelse

Generation vækst

- Iværksætteri

- Deleøkonomi

- Byrdereduktioner

- Erhvervsbeskatning

- Konkurrence

Ny global økonomi

- Erhvervsstrategier for

styrkepositioner

- EU-implementering

- Eksport og internationale

investeringer

Gode rammevilkår

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Generation vækst

Danmark har gode forudsætninger for at blive en

succesfuld iværksætternation. Det er nemt at starte

virksomhed. Vi har en stærk offentlig myndighedskul-

tur og en god digital infrastruktur.

Målet er blandt andet at få flere virksomheder til at

vokse sig så store, at de for alvor kan begå sig på

den globale markedsplads.

For at opnå dette kræves blandt andet, at vi arbejder

for at lette de byrder, som erhvervslivet er pålagt.

Regeringen vil lette erhvervslivets byrder med op

imod 3 mia. kr. frem mod 2020. Og regeringen har

desuden nedstat et implementeringsråd, som skal

sikre, at EU-regler ikke overimplementeres. Vi skal

fortsat prioritere sikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyt-

telse mv., men det må ikke indebære konkurrencefor-

vridende byrder for danske virksomheder.

Samtidig skal vi have lige konkurrencevilkår. Det

gælder både skatter og afgifter samt de EU-regler og

-krav, der i høj grad skaber rammevilkårene for dansk

erhvervsliv. Vi skal ikke pålægge erhvervslivet unød-

vendige økonomiske byrder, der stiller dem dårligere i

konkurrence med virksomhederne i vores nabolande.

I dag er der for få af vores iværksættervirksomheder,

der bliver til vækstvirksomheder og vokser sig store.

Vi har et godt fundament, men vi får for lidt ud af det.

Herudover skal vi udnytte de nye forbrugsmønstre,

som de digitale forretningsmodeller skaber. Frem-

væksten af deleøkonomien er et billede på dette.

Deleøkonomien anslås at ville fylde mere end 2.000

mia. kr. i den globale økonomi.

Danmark er en lille åben økonomi, men man har

formået at skabe globale erhvervssucceser, der væk-

ker respekt i udlandet og skaber mange tusinde job i

Danmark og globalt.

Vi skal have fokus på, at danske virksomheder griber

de muligheder for afsætning og eksport, der skabes

af en globalt voksende befolkning og stigende mid-

delklasse. Samtidigt skal vi huske vores traditionelle

nærmarkeder, hvor det indre marked i Europa fortsat

er dansk erhvervslivs vigtigste afsætningsmarked –

ikke mindst for mindre virksomheder.

Ny global økonomi

Der skal stilles skarpt på, om Danmark har det rigtige

handelsmæssige fokus for at klare sig i den globale

verdenshandel. Der skal også – i forbindelse med

regeringens erhvervsstrategier – arbejdes på at opti-

mere danske styrkepositioner indenfor fx medicin og

medico, fødevarer, shipping samt grønne teknologier

og energieffektive løsninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Større gennemførte og planlagte initiativer

■

Boligjobordningen

I august 2015 blev

BoligJobordningen genindført med virkning fra 1. januar 2015. Ordningen

skal i 2015 have samme udformning som i 2014. I november 2015 blev der indgået en aftale om en grøn Bolig-

Jobordning gældende for 2016 og 2017, så den i højere grad understøtter den grønne

omstilling, øget bæredygtighed

og klimaindsatsen. Endvidere udvides ordningen blandt andet med nedgravning af kabler mv. til etablering af bred-

båndsforbindelser i hele landet. Samtidig forhøjes det samlede maksimale fradrag pr. person fra 15.000 til 18.000

kr.

Fradraget bliver todelt, så

der i 2016 og 2017 kan opnås fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for energirenoveringer,

klimatilpasninger mv., mens fradraget for serviceydelser i hjemmet udgør op til 6.000 kr. pr. person.

■

Aftale om finansloven for 2016

. Med Aftale om finansloven for 2016 styrkes

de offentlige finanser med 5 mia. kr. i

2016, og underskuddet på den strukturelle saldo reduceres til 0,4 pct. af BNP. Det bringer dansk økonomi i bedre af-

stand til budgetlovens krav og samtidig et skridt tættere på målet om strukturel balance i 2020. De stramme økonomi-

ske rammer i 2016 indebærer, at der ikke på forhånd har været råderum til nye initiativer på finansloven for 2016. Fi-

nanslovsaftalen sætter en ny retning for Danmark med klare prioriteringer: En styrket kernevelfærd, et tryggere Dan-

mark, bedre grundlag for at drive virksomhed og en lettere hverdag for familier og boligejere. Finanslovsaftalen inde-

holder en lang række elementer og er finansieret ved omprioriteringer og budgetforbedringer.

■

Strategi for Vækst og udvikling i hele Danmark

Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark.

Derfor har regeringen fremlagt et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark, der indeholder over 100 initiati-

ver. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og ar-

bejde i alle dele af Danmark. Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er der afsat over 9 mia. kr. i perio-

den 2015-2019 inklusiv de skatteelementer,

der er aftalt som en del af finansloven for 2016. Den samlede række af

initiativer (inkl. Aftale om finansloven for 2016) ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt med op mod 3�½

mia. kr.

Især vil ændringer af planloven og bedre rammer for landbrugs-

og fødevareerhvervet have væsentlig betydning for

væksten og derigennem strukturelt BNP.

■

Liberalisering af planloven

Regeringen vil liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Kommunerne

skal kunne tage de nødvendige initiativer for at gøre det attraktivt

at drive virksomhed, bo og arbejde i hele landet.

Formålet med liberaliseringen

er at skabe bedre vilkår for vækst og udvikling både i og uden for de største byer og

fortsat tage hensyn til natur og miljø. Liberaliseringen indebærer følgende initiativer:

Friere rammer for kommunernes

planlægning og administrative lettelser, nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og for produktion, større kommunal

frihed til planlægning langs kysterne, en national turismestrategi og nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme

samt bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen og planlægning i de større byer.

■

Aftale om fødevare- og landbrugspakke

. Regeringen indgik i december 2015 en aftale

om at gennemføre en række

konkrete initiativer for at gøre landbrugs-

og fødevareerhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten

samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i samspil med natur og miljø. Med aftalen gen-

nemføres et paradigmeskifte i

miljøreguleringen af landbruget, som i fremtiden skal være målrettet og baseret på en

vurdering af lokale behov, så der sættes ind, hvor der er brug for det. Fødevare-

og landbrugspakken indeholder

blandt andet en ophævelse af det generelle krav om randzoner, udfasning af de reducerede gødskningsnormer og en

afskaffelse af sprøjtnings- og gødskningsforbuddet på § 3-arealer. Initiativerne i pakken bidrager samlet

set med godt

1 mia. kr. i strukturelt BNP og et løft i miljøtilstanden i 2021.

■

Skatte- og byrdestop

. Regeringens skatte-

og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller

afgift i denne valgperiode. Allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer

fastholdes, herunder fx nedsættelsen af

selskabsskattesatsen i 2016 samt allerede besluttede indekseringer

af punktafgifterne. Kun hvis der er tvingende

grunde, fx som følge af uoverensstemmelse med EU-regler, er der mulighed for at indføre eller

forhøje en skat/afgift.

Merprovenuet skal krone for krone anvendes til at nedsætte en anden skat eller afgift. Det indebærer, at der som ud-

gangspunkt ikke kan gennemføres skatteomlægninger. Undtaget fra skattestoppet er dog indretning af den fremtidige

finansiering af PSO-udgifterne og muligheden for at lave en provenuneutral omlægning af bilafgifter. Samtidig kan er-

hvervsstøtten reduceres, hvis provenuet går ubeskåret til at lempe skatter eller afgifter for virksomheder.

■

JobReform, fase 1

Regeringen

indgik i november 2015 en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan

betale sig at arbejde. Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk ge-

vinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timers-regel.

Med

kontanthjælpsloftet bliver der lagt et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Kravet skal understøtte, at kontanthjælpsmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejds-

markedet.

■

Lavere administrative byrder

. Med virkning fra 1. oktober 2015 blev der indført

to årlige ikrafttrædelsesdatoer i

Danmark, således at erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træder i kraft to gange om året på faste dato-

er. Regeringen vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Regeringen har nedsat et regeringsudvalg, der

skal

sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så der bliver et sam-

let og styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser. Desu-

den har regeringen nedsat

et implementeringsråd med deltagelse af blandt andet erhvervsorganisationer og særligt

sagkyndige. Rådet skal rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning.

■

JobReform, fase 2

. Det skal kunne betale sig at arbejde. Regeringen ønsker, at flere skal

i arbejde, og at færre skal

forsørges af det offentlige. Det vil gøre Danmark rigere og mere rimeligt. Regeringen

vil til sommer fremlægge en ny

2025-plan for den danske økonomi. På baggrund heraf vil regeringen i efteråret 2016 indkalde til forhandlinger om

skattereform, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse.

Regeringen

vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har

regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.-point,

så flere vil arbejde mere, og

så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.

■

Erhvervsbeskatningsreform

. Regeringen vil gennemføre

en erhvervsbeskatningsreform. Reformen skal gøre dansk

erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig samt bidrage til tiltrække flere udenlandske investeringer.

■

Lavere byrder for erhvervslivet

. Regeringen vil lette erhvervslivets byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020.

Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

1. Vækst og velstand

2. Produktivitet

3. Arbejdsudbud

4. Erhvervsinvesteringer

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Vækst og velstand

Vækst og velstand

Det danske velstandsniveau er tæt forbundet med

evnen til at producere varer og tjenesteydelser (pro-

duktiviteten) samt antallet af arbejdstimer (arbejdsud-

buddet). Derfor anvendes realt bruttonationalproduk-

tet (BNP) pr. indbygger ofte som mål for velstanden.

Den økonomiske velstand påvirkes også af opsparin-

gen i udlandet (nettoformuen) samt prisudviklingen på

handel med udlandet (bytteforholdet). Et mere præ-

cist mål for det økonomiske velstandsniveau, der

tager højde for nettoformuen og bytteforholdet, er

realt bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger.

Målt ved BNP pr. indbygger er Danmark blandt de

rigeste OECD-lande i verden. Kun Norge, Schweiz og

USA har et markant højere velstandsniveau i 2014.

Danmarks gode placering skyldes danskernes evne til

at producere meget værdi pr. arbejdstime, hvilket

også kompenserer for en arbejdstid pr. indbygger, der

ligger under gennemsnittet i OECD, se figur 1.1.

De seneste 10 år har den danske økonomiske vækst

dog været relativt lav. Målt ved udviklingen i BNP pr.

indbygger ligger den danske økonomiske vækst

blandt de laveste i OECD, se figur 1.2.

Figur 1.2

BNP pr. indbygger, gennemsnitlig

årlig realvækst, 2004-2014

SVK

POL

CHL

TUR

KOR

EST

ISR

CZE

ISL

HUN

MEX

DEU

OECD

SVN

AUS

CHE

SWE

NZL

AUT

CAN

IRL

USA

BEL

JPN

NLD

NOR

FIN

FRA

DNK

PRT

ESP

ITA

GRC

-2

29 (29)

Pct.

Anm.: I faste priser.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

Figur 1.1

BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime og arbejdstimer pr. indbygger, 2014

1.1

BNP pr. indbygger, 1.000 US$

NOR

CHE

USA

IRL

NLD

AUT

DNK

SWE

DEU

AUS

CAN

ISL

BEL

FIN

FRA

OECD

NZL

JPN

ITA

KOR

ISR

ESP

CZE

SVN

PRT

SVK

EST

GRC

HUN

POL

CHL

TUR

MEX

BNP pr. arbejdstime, US$

NOR

USA

BEL

NLD

IRL

DNK

FRA

DEU

CHE

SWE

AUT

AUS

FIN

CAN

ITA

ESP

OECD

ISL

JPN

SVN

NZL

SVK

ISR

GRC

CZE

PRT

KOR

EST

HUN

TUR

POL

CHL

MEX

Arbejdstimer pr. indbygger

6 (6)

7 (9)

KOR

ISL

CHE

NZL

JPN

ISR

MEX

CAN

CZE

EST

CHL

AUS

POL

AUT

USA

PRT

OECD

SWE

HUN

NOR

SVN

IRL

FIN

NLD

GRC

SVK

DEU

DNK

ITA

BEL

TUR

FRA

28 (27)

100

400

800

1.200

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Parentesen angiver Danmarks placering

året før. Luxembourg er ikke medtaget i opgørelserne. Landenes

indbyrdes rangering er forbundet med en vis usikkerhed, da der er usikkerhed forbundet med bl.a. opgørelsen af købekraftskorrigerede priser.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Vækst og velstand

Figur 1.3

BNP pr. indbygger, årlig real vækst, 1967-2014

Pct.

-2

1. og 2. oliekrise

-2

-4

-6

Finanskrisen

starter

-4

-6

1967

1970

1975

1980

1985

Faktisk

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

Ledighedsrekord

(11,9 pct)

Dot-com bob-

len

1990

1995

2000

2005

2010

2014

Gennemsnit (1967-2007)

Siden 1967 og frem til 2007 var den gennemsnitlige

vækst ca. 2. pct., dog med væsentlige udsving, se

figur 1.3 3. I et historisk perspektiv er den nuværende

vækst således lav. Det afspejler krisen efter det glo-

bale tilbageslag og gældskrisen i EU.

Den danske økonomiske vækst har efter krisen været

lavere end i vores nabolande og i USA. En del af

årsagen er formentligt eftervirkningen af en dansk

boligboble og forværre lønkonkurrenceevne i perio-

den op til krisen. BNP-udviklingen i Danmark dæm-

pes endvidere af, at produktionen i Nordsøen har

været aftagende siden 2005, se figur 1.4.

Figur 1.4

BNP i udvalgte lande, 2005-2016

Indeks (2005=100)

130

På lang sigt er den primære drivkraft bag stigende

økonomisk velstand vækst i produktiviteten. Set over

de seneste 20 år har Danmark haft en relativt lav

produktivitetsvækst. Det er forklaringen på den lave

økonomiske vækst, se kapitel 2.

Siden midten af 1990’erne har den lave økonomiske

vækst betydet, at Danmark er blevet relativt mindre

velstående i forhold til de rigeste lande i OECD. En

væsentlig del af forklaringen er dog velstandsstigning

i Norge i starten af 00’erne, se figur 1.5.

Figur 1.5

BNP pr. indbygger, 1995-2014

Indeks (OECD=100)

150

140

Gns. af top 5

150

140

Gns. af top 5 (eks. Norge)

DNK

130

120

110

OECD

100

120

SWE

DEU

110

NLD

120

130

120

110

100

DNK (uden råstofindvinding)

DNK

100

Anm.: 2015 og 2016 er fremskrevet med den seneste prognose fra Øko-

nomisk Redegørelse. DNK uden råstofindvinding er privat BVT ekskl.

råstofudvinding.

Kilde: OECD og Økonomisk redegørelse, december 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte).

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Vækst og velstand

Nettoformue og bytteforhold

Når borgerne i et land har penge til gode i udlandet

øger det velstanden, da renteindtægter, udbytter og

lønindkomst fra udlandet øger landets købekraft.

Siden midten af 00’erne har Danmark reduceret ud-

landsgælden og opbygget en nettoformue i udlandet.

Det har betydet, at Danmarks velstandsniveau målt

som BNI pr. indbygger, har udviklet sig mere gunstigt

end udvikling målt som BNP pr. indbygger, se figur

1.6.

Figur 1.6

BNP og BNI pr. indbygger, 1995-2013

Indeks (OECD=100)

130

DNK BNI

120

DNK BNP

110

120

130

Figur 1.7

BNI pr. indbygger

BNI niveau, 2013

NOR

CHE

USA

NLD

SWE

6 (7)

DNK

AUT

DEU

AUS

CAN

BEL

ISL

FIN

IRL

FRA

JPN

OECD

ITA

NZL

KOR

ESP

ISR

SVN

PRT

CZE

SVK

GRC

EST

POL

HUN

CHL

MEX

70 60 50 40 30 20 10

BNI vækst, 2013

CHL

EST

POL

SVK

KOR

AUS

NOR

NZL

CZE

CAN

HUN

MEX

SWE

OECD

DEU

USA

CHE

SVN

AUT

DNK

19 (20)

NLD

ISR

ISL

JPN

FRA

IRL

BEL

FIN

ESP

PRT

GRC

ITA

0 1 2 3 4 5 6

100

OECD

100

Anm.: I årets priser, købekraftkorrigeret (løbende vægte). EST og TUR

udeladt ved beregning af OECD-gennemsnit grundet manglende data.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

Danmark har altså i højere grad end andre lande øget

velstanden gennem formueindkomst. Det ses også,

når landene rangeres efter BNI i stedet for BNP, idet

Danmarks relative placering både i forhold til niveau

og vækst forbedres, se figur 1.7.

De priser, som et land køber og sælger sine varer til i

udlandet, har også betydning for velstandsudviklin-

gen. Forholdet mellem eksport- og importpriser kal-

des bytteforholdet. Et stigende bytteforhold betyder –

alt andet lige – at den samme mængde eksport kan

købe en større mængde import. Det øger velstanden,

se boks 1.

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Der er

betydelig

usikkerhed forbundet med købekraftskorrektion af BNI.

BNI væksten

angiver gennemsnitlig årlig realvækst.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

I perioden 1995-2014 har nettoindtægter fra udlandet

og bytteforholdet begge øget det danske velstandsni-

veau med ca. 0,2 pct. om året, se figur 1.8.

Figur 1.8

Kilder til velstand, gns. årlig vækstrate,

1995-2014

Pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

BNP pr.

BNI pr.

Bytteforholds-

indbygger

korrigeret

BNP pr. indbygger

BNI pr. indbygger

Renteindtægter mv.

Bytteforholdskorrektion

Anm.: Se Factbook for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Vækst og velstand

Boks 1.1

Bytteforhold

Bytteforholdet angiver forholdet mellem eksport- og importpriser. Et stigende bytteforhold betyder – alt andet lige –

den samme mængde eksport kan købe en større mængde import. Det øger velstanden. Et skøn for betydningen af bytte-

forholdsudviklingen kan fås ved at beregne, hvad BNP ville have været, såfremt eksportpriserne havde udviklet sig paral-

lelt med importpriserne. Det svarer til at opgøre eksportmængden som den mængde

importvarer, man kan købe for

eksportindtægten.

Set over de seneste knap 50 år har bytteforholdet bidraget med en akkumuleret velstandsstigning på godt 15 pct.-point,

se figur 1.a. Til sammenligning var væksten i BNP pr. indbygger ca. 120 pct. i samme

periode. Særligt siden starten af

00’erne har bytteforholdsforbedringer bidraget til velstanden. I samme periode har både Sverige og Finland haft et stort

negativt velstandsbidrag fra udviklingen i bytteforholdet, se figur 1.b.

Bytteforholdsgevinster er ikke

nødvendigvis varige eller udtryk for en gunstig udvikling. Hvis bytteforholdet stiger som

følge af stigende indenlandske produktionsomkostninger, er det ikke en sund stigning i bytteforholdet, der på sigt vil

medføre et fald i velstanden. Hvis priserne

derimod stiger som følge af stigende betalingsvillighed for danske varer, er

det som udgangspunkt en velstandsforøgende forbedring af bytteforholdet, da den samlede værdi af eksporten stiger.

Ændringer i sammensætningen af eksporten kan også påvirke bytteforholdet. Hvis danske virksomheder øger eksporten

af varer med relativt høje priser i forhold til varer med relativt lave priser, vil det øge købekraften og dermed velstanden.

Analyser tyder på, at de danske bytteforholdsgevinster i overvejende grad er udtryk for en varig og gunstig udvikling.

Årsagen er, at Danmark er specialiseret i produkter med stigende relative priser, som fx fødevarer. Som lille åben øko-

nomi ”importerer” Danmark så at sige en del af udlandets produktivitetsfremgang igennem lavere priser.

Mekanismen

kan illustreres ved at sammenligne IT-produkter med fødevareprodukter. Den teknologiske udvikling indenfor IT-

produkter har øget kvaliteten væsentligt uden at øge produktionsomkostningerne. Det har sænket prisen dramatisk. I

fødevareindustrien er produktiviteten også steget, men ikke så meget som i IT-industrien.

Derfor kan en given mængde

eksport af fødevarer i dag købe en større mængde import af computere end for 10 år siden. Det har øget velstanden.

Faldene priser, som følge af en høj produktivitetsvækst kan således give

anledning til en negativ sammenhæng mellem

produktivitetsvækst og udviklingen i bytteforholdet i nogle brancher.

I lande der er specialiseret i disse brancher vil en høj

produktivitetsvækst dermed typisk følges af en svag

udvikling i bytteforholdet, som følge af faldene priser. En anden, og

mere spekulativ forklaring på den negative sammenhæng kan være forskelle i de nationale statistikbureauers opgørel-

sesmetoder, når pris og mængde skal adskilles.

Figur 1.a

Akkumulerede

bytteforholdsgevinster,

1966-2014

Pct. point

-2

-4

10 14

-2

-4

Figur 1.b

Akkumulerede bytteforholdsgevinster,

1995-2014

Pct. point

-2

-4

-6

-8

-10

-12

FIN

SWE

DEU

-2

-4

-6

-8

-10

-12

DNK

Anm.: Bytteforholdsgevinsten er beregnet som i figur 1.8. Den akkumule-

rede gevinst er beregnet som forskellen mellem væksten i BNP pr. indbyg-

ger og væksten det bytteforholdskorrigerede BNP pr. indbygger for det

enkelte

år i forhold til 1966. Før 1995 er der for stor usikkerhed forbundet

med opgørelserne til,

at der kan laves en retvisende sammenligning

mellem lande.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

Anm.: Bytteforholdsgevinsten er beregnet som i figur 1.8. Den akkumule-

rede gevinst er beregnet som forskellen mellem væksten i BNP pr. indbyg-

ger og væksten

det bytteforholdskorrigerede BNP pr. indbygger for det

enkelte år i forhold til 1995.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_1.

Produktivitetskommissionen, Analyserapport 1 og 2 samt De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Forår 2013.

De Økonomiske Råds, regeringens og OECD’s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning, september 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

2. Produktivitet

Produktivitet

Produktivitet er den primære drivkraft bag stigende

velstand på længere sigt. Derfor er det en væsentlig

udfordring, at den danske produktivitetsvækst er

blandt de laveste i OECD.

Produktivitet opgøres som mængden af output, der

produceres i forhold til ressourceindsatsen. Hvis der

kan produceres mere output med en mindre ressour-

ceindsats, stiger produktiviteten.

Det mest anvendte mål for produktivitet er BNP pr.

arbejdstime, men der findes også andre mål og opgø-

relsesmetoder. Fx gennemgås et mål for såkaldt

ressourceproduktivitet i kapitel 19.

Over de seneste 10 år har den danske produktivitets-

vækst været 0,8 pct. om året, mens den gennemsnit-

lige vækst i OECD har været 1,4 pct., se figur 2.1.

Figur 2.1

Produktivitetsvækst, gns. årlig real-

vækst, 2004-2014

KOR

EST

SVK

CHL

POL

TUR

CZE

ISL

IRL

HUN

SVN

ISR

OECD

AUS

USA

PRT

AUT

ESP

JPN

CHE

SWE

CAN

DEU

DNK

FIN

NLD

FRA

BEL

MEX

NZL

GRC

ITA

NOR

-1

Går man længere tilbage i historien, har Danmark

ikke altid haft en relativt lav produktivitetsvækst. I

perioden fra 1970 frem til 1995 var væksten i den

danske produktivitet højere end i USA, og produktivi-

tetsniveauet indhentede USA’s, se figur 2.2. På trods

at den lave vækst de seneste år er Danmark fortsat et

af de mest produktive lande i OECD.

Figur 2.2

Produktivitetsniveau, 1970-2014

lndeks (USA=100)

110

USA

100

10 14

100

110

DNK

Anm.:

BNP pr. arbejdstime, i US$ i årets priser, købekraftskorrigeret

(løbende vægte). Der er væsentlig usikkerhed forbundet med at sammen-

ligne produktivitetsniveauer mellem lande. Det er ikke muligt at sammen-

ligne udviklingen i figur 2.2 med vækstraterne i figur 2.1.

Årsagen er at

figur 2.2 er i løbende priser, mens figur 2.2 er i faste priser. Se Factbook

for yderligere forklaring af forskellen mellem figur 2.1 og 2.2.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

Væksten i produktiviteten er aftaget over de seneste

fire årtier og har de seneste år ligget på omkring 0,6

pct., se figur 2.3.

Den årlige vækst i produktiviteten er påvirket af kon-

junkturudviklingen. Det skyldes, at virksomhederne

ofte tilpasser produktionsniveauet, før de tilpasser

antallet af ansatte. De seneste års udsving skal derfor

ses i lyset af den globale økonomiske krise. I starten

af krisen faldt produktivitetsvæksten, mens den i 2010

steg kraftigt. Det er en konsekvens af, at virksomhe-

derne tilpasser antallet af ansatte til den lave efter-

spørgsel som følge af krisen.

23 (21)

Pct.

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP i faste priser pr. arbejdstime.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

2. Produktivitet

Figur 2.3

Trendmæssig og faktisk realvækst

produktiviteten i Danmark, 1970-2014

Pct.

-1

-2

-3

10 14

Trendmæssig realvækst

Faktisk realvækst

-1

-2

-3

Figur 2.4

Produktivitetsniveau, 1995 og produk-

tivitetsvækst, 1996-2014

Produktivitetsniveau

1995

BEL

USA

NOR

NLD

5 (-)

DNK

DEU

FRA

ITA

CHE

SWE

AUT

CAN

AUS

FIN

ESP

IRE

ISR

OECD

JPN

ISL

NZL

GRC

SVN

PRT

CZE

TUR

HUN

SVK

KOR

MEX

POL

CHL

200 150 100 50

Produktivitetsvækst

1996-2014

KOR

SVN

PRT

IRE

CHL

ESP

HUN

CZE

ISL

USA

AUS

OECD

CHE

FIN

JPN

ISR

AUT

GRC

FRA

DEU

CAN

SVK

TUR

NZL

BEL

POL

DNK

28 (-)

NLD

NOR

MEX

SWE

ITA

Anm.:

Produktiviteten er målt som bruttoværditilvækst i kædede værdier,

2010-priser pr. arbejdstime. Trenden er beregnet med et Hodrick-Prescott

filter. For at undgå endepunktsproblemer er produktiviteten fremskrevet for

2015 og 2016 med prognosen fra Økonomisk Redegørelse.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december

2015 og

egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

Den relativt lave produktivitetsvækst skal også ses i

lyset af, at der generelt er en tendens til, at lande med

et lavt produktivitetsniveau ofte oplever en relativt høj

produktivitetsvækst, se figur 2.4. Det skyldes den

spredning af teknologi og viden, der sker mellem

lande. USA er dog et eksempel på, at det godt kan

lade sig gøre både at have et højt produktivitetsni-

veau og en høj produktivitetsvækst.

Den negative sammenhæng mellem produktivitetsni-

veau og produktivitetsvækst kan derimod ikke forkla-

re, hvorfor den danske produktivitetsvækst er lavere

end i mere velstående lande som fx USA.

Inden for de enkelte brancher er der relativt stor for-

skel på udviklingen i produktiviteten. Inden for indu-

strien og den internationalt konkurrenceudsatte del af

serviceerhvervene har produktivitetsudviklingen gene-

relt været høj, mens den i de hjemmemarkedsoriente-

rede serviceerhverv har været lav, se figur 2.5.

Anm.: Produktivitetsniveauet

er målt som BNP pr. arbejdstime, i US$ i

årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte), OECD=100.

Væksten

er målt på baggrund af BNP i faste priser.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

Figur 2.5

Årlig real

produktivitetsvækst i privat

sektor, 2004-2014

Pct.

Internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv (16)

Hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv (20)

-1

Landbrug

Bygge og anlæg

Hjemmemarked

Forsyning

Industri

Anm.: Produktiviteten er målt som BVT

pr. arbejdstime. Se Factbook for

yderligere detaljer om beregningen. For privat service er perioden 2004-

2013. Tallet i parentes angiver andel af samlet BVT. Produktivitetstal for

bygge og anlæg er behæftet med væsentligt usikkerhed, jf. Produktivitets-

kommissionen og Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

I alt

-2

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

2. Produktivitet

Produktivitetsniveauet er ligeledes forskelligt fra bran-

che til branche. Særligt finans- og forsikringssektoren

samt industrien har et højt produktivitetsniveau, mens

landbrug har et lavt niveau, se figur 2.6.

Sammenligning af produktivitetsniveauer på tværs af

brancher bør laves med væsentlige forbehold. For-

skelle i produktivitetsniveauer (målt ved timeprodukti-

vitet) afspejler ikke nødvendigvis alene, hvor effektivt

ressourcerne udnyttes. En branches produktivitetsni-

veau er også et udtryk for kapitalintensitet, kvalifikati-

onsniveau og fx graden af konkurrence.

Figur 2.6

Produktivitetsniveau i brancher, 2014

Finans og forsikring

IT og kommunikation

Industri

Handel og transport

Offentlig sektor

Erhvervsservice mv.

Bygge og anlæg

Landbrug

100

150

200

lndeks (lndustrien=100)

Store virksomheder kan bedre koordinere og udnytte

de tilgængelige ressourcer. Det bidrager til, at store

virksomheder generelt har en højere produktivitet, se

figur 2.7. Produktivitetsforskellen mellem store og

små virksomheder er ikke alene udtryk for stordrifts-

forskelle men dækker fx også over at store virksom-

heder i højere grad deltager i den internationale han-

del, hvilket bidrager positivt til produktiviteten.

Figur 2.7

Produktivitet og virksomhedsstørrelse,

2013

Pct.

100

1000 kr. pr. beskæftiget pr. år

800

0-9

10-19

20-99

100+

725

650

575

500

Andel af virksomheder

Andel af beskæftigelse

Produktivitet (h. akse)

Anm.: Produktiviteten er målt som bruttoværditilvækst i løbende priser

pr.

time.

Produktivitetstal for bygge og anlæg er behæftet med væsentligt

usikkerhed, jf. Produktivitetskommissionens Analyserapport 1 og Dan-

marks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

Anm.: Data er ekskl. landbrug, fiskeri, energi-

og vandforsyning, havne

mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselska-

ber, offentlig administration mv., råstofudvinding, genbrug og reparation af

husholdningsudstyr. Produktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst

pr.

beskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

Udviklingen i branchesammensætningen i de enkelte

lande har dermed betydning for det samlede produk-

tivitetsniveau og for væksten. Hvis en stigende andel

af den danske produktion finder sted i brancher, der

har en lav produktivitetsvækst, vil det, alt andet lige,

medføre et fald i den samlede produktivitetsvækst.

Produktivitetskommissionens analyser viser dog, at

branchesammensætningen ikke er årsag til den sva-

ge produktivitetsvækst.

Forskelle i produktiviteten mellem brancherne er dog

ikke et udtryk for, at det nødvendigvis er ønskværdigt

at flytte økonomisk aktivitet fra lavproduktive brancher

til højproduktive. Årsagen er, at branchesammensæt-

ningen er udtryk for mange forskellige faktorer, hvor

produktivitetsniveauet blot er én. Over de seneste

mange årtier har der i OECD-landene fx været ten-

dens til, at serviceerhvervene har udgjort en stigende

andel af den økonomiske aktivitet i takt med stigende

velstand.

Kilder til produktivitetsvækst

Produktiviteten kan grundlæggende øges gennem tre

kanaler: Gennem investeringer i kapitalapparatet, fx

ny teknologi, der øger anvendelsen af kapital pr. time,

gennem stigende kompetencer og uddannelsesni-

veau samt gennem mere effektiv udnyttelse af eksi-

sterende ressourcer også betegnet som totalfaktor-

produktivitet (TFP).

Investeringer i nyt produktionsudstyr er nødvendige

for at kunne opretholde og på længere sigt udvide

produktionen. I kapitel 4 gennemgås udviklingen i

erhvervsinvesteringer.

Set over de seneste knap 50 år har et stigende kapi-

talapparat bidraget med næsten 40 pct. af stigningen i

produktiviteten, heraf kommer knap 12 pct. fra stigen-

de anvendelse af IT-udstyr. De seneste 20 år har IT

dog bidraget med knap 30 pct. af stigningen i produk-

tiviteten, se figur 2.8.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

2. Produktivitet

Figur 2.8

Væksten i arbejdsproduktiviteten for-

delt på årsager, gennemsnitlig årlig vækst, 1967-

2013

Pct.

Eksterne faktorer som regulering og infrastruktur har

også betydning for udviklingen i TFP. Over de sene-

ste godt 50 år har vækst i TFP bidraget med godt 50

pct. af den samlede produktivitetsvækst, men bidra-

get har været kraftigt faldende de seneste 30 år.

Produktivitetsudviklingen er også påvirket af, hvor

hurtigt ny viden og teknologi spredes fra høj-

produktive virksomheder til lavproduktive virksomhe-

der. Lande, hvor denne spredning går hurtigere, vil alt

andet lige have en højere produktivitetsudvikling.

Forskellen mellem høj-produktive virksomheder (fron-

tier firms) og andre virksomheder er steget op igen-

nem 00’erne. Det kan være et udtryk for, at spred-

ningen af ny viden og teknologi ikke fungerer optimalt.

1967-1979

1980-1994

1995-2013

1967-2013

It-kapital

Uddannelsesniveau

Anden kapital

Totalfaktorproduktivitet

Anm.: Markedsmæssig økonomi i alt.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_2.

Stigende kompetencer og uddannelsesniveau er en

kilde til stigende produktivitet og vellønnede job. Det

er derfor vigtigt, at uddannelsesniveauet i forhold til

andre lande fortsætter med at være højt. Siden 1966

har stigende uddannelsesniveau bidraget med ca. 10

pct. af den samlede produktivitetsstigning. Det er dog

svært at opgøre det præcise bidrag til produktiviteten

fra stigende kompetencer, da effekten af uddannelse

kommer til udtryk over en længere periode. Derfor er

det muligt, at en del af effekten fra uddannelse tilskri-

ves andre kilder.

En central kilde til produktivitetsvækst er vækst i TFP.

TFP opgøres som den del af timeproduktiviteten, der

ikke kan forklares ved stigende kapitalintensitet eller

kvalifikationsniveau i arbejdstyrken. TFP er således et

udtryk for effektiviteten i den samlede ressourcean-

vendelse.

En vigtig kilde til TFP-vækst er innovation. Innovation

er sammen med udvikling og anvendelsen af ny tek-

nologi en central kilde til en fortsat stigning i produkti-

viteten og dermed velstanden. I kapitel 10 gennem-

gås udviklingen i danske virksomheders innovation.

En vigtig forudsætning for TFP-vækst er konkurrence,

således at investeringer og beskæftigelse ledes der-

hen, hvor de anvendes mest effektivt. Samtidig bety-

der konkurrence, at virksomhederne konstant bliver

nødt til at forbedre sig gennem fx innovation, ny tek-

nologi og bedre ledelse.

Frontier firms, technology diffusion and public policy: Micro evidence from

OECD countries – Andrews et al., 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Arbejdsudbud

Arbejdsudbud

Arbejdskraft er virksomhedernes primære produkti-

onsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft

afgørende for vækst og konkurrenceevne.

Danmark har et relativt lavt arbejdsudbud opgjort ved

antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive

alder sammenlignet med andre OECD-lande. Dette er

til trods for, at danskerne har en relativ høj erhvervs-

deltagelse, hvilket blandt andet skyldes en høj er-

hvervsdeltagelse blandt kvinder. Den høje erhvervs-

deltagelse opvejer således ikke, at den gennemsnitli-

ge årlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark er

blandt de laveste i OECD. Den danske arbejdstid pr.

beskæftiget er blandt andet lavere end den svenske,

men er imidlertid højere end den norske, nederland-

ske og tyske, se figur 3.1.

Erhvervsdeltagelse

Erhvervsdeltagelsen angiver, hvor stor en andel af

befolkningen i den erhvervsaktive alder, der står til

rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige personer,

der enten er i arbejde, eller som søger arbejde. Den

danske erhvervsdeltagelse ligger over OECD-

gennemsnittet for den yngste aldersgruppe (15-24 år)

samt personer i den primære erhvervsaktive alder

(30-59 år). Omvendt er erhvervsdeltagelsen for ældre

personer (65-69 år) relativ lav, se figur 3.2.

Den lave erhvervsdeltagelse for ældre skyldes en

relativ tidlig tilbagetrækningsalder i Danmark. Om-

vendt skyldes den høje erhvervsdeltagelse blandt

unge, at mange danske unge vælger at kombinere

deres uddannelse med et deltidsjob.

Figur 3.2

Erhvervsfrekvens fordelt på alders-

grupper, 2014

3.1

Pct.

100

15-24 år 25-29 år 30-59 år 60-64 år 65-69 år

Nr. 5

OECD

DNK

Anm.: Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af arbejdskraftunder-

søgelsen (AKU), der er en standardiseret stikprøveundersøgelse.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Den samlede erhvervsdeltagelse (16-64 år) har været

omtrent uændret i perioden 1980-2007, hvorefter der

har været et fald som følge af den økonomiske krise,

se figur 3.3.

Den omtrent uændrede erhvervsdeltagelse i perioden

frem til 2007 dækker over en stigende beskæftigelse

og faldende ledighed siden starten af 1990’erne.

Figur 3.1

Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014

Figur 3.2

Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timer

ISL

KOR

MEX

EST

NZL

GRC

PRT

ISR

CHL

CAN

CHE

SWE

CZE

JPN

POL

USA

ESP

AUS

IRL

OECD

HUN

FIN

SVK

AUT

NLD

ITA

DNK

NOR

SVN

DEU

BEL

FRA

TUR

ISL

CHE

SWE

NLD

NZL

NOR

DNK

CAN

DEU

AUS

JPN

FIN

AUT

ESP

EST

CZE

PRT

OECD

USA

ISR

FRA

SVN

SVK

IRL

POL

KOR

BEL

GRC

HUN

CHL

ITA

MEX

TUR

Erhvervsfrekvens, pct.

Arbejdstimer pr. beskæftiget, timer

MEX

KOR

GRC

CHL

POL

ISL

EST

HUN

PRT

ISR

TUR

IRL

USA

CZE

SVK

NZL

OECD

ITA

JPN

CAN

ESP

AUS

FIN

AUT

SWE

BEL

CHE

SVN

FRA

DNK

NOR

NLD

DEU

7 (7)

27 (26)

30 (30)

500

1.000

1.500

100

500 1.000 1.500 2.000 2.500

Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af arbejdsudbuddet er det antaget, at arbejdsløse vil arbejde

samme timetal som beskæftigede. Både arbejdstid og erhvervsfrekvens påvirkes af konjunkturerne i de enkelte lande. Data for BEL og TUR er for 2013.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Arbejdsudbud

Mens den samlede erhvervsdeltagelse har været

uændret, har erhvervsdeltagelsen blandt unge (16-29

år) været faldende siden slutningen af 1980’erne.

Dette skal ses i lyset af en generel stigning i uddan-

nelsestilbøjeligheden blandt unge, som er blevet

forstærket af den økonomiske krise, hvor færre job-

åbninger har fået flere unge til at søge ind på en ud-

dannelse samt deltage mindre i deltidsbeskæftigelse

ved siden af studierne.

Den senere erhvervsdeltagelse blandt unge er om-

vendt blevet modsvaret af en øget erhvervsdeltagelse

blandt ældre (60-64 år) siden slutningen af 1990’erne.

Dette skal ses i sammenhæng med en række refor-

mer, der har haft til formål at øge tilbagetrækningsal-

deren.

Figur 3.3

Erhvervsfrekvens i Danmark, 1980-

2013

Pct.

100

Figur 3.4

Årlig arbejdstid pr. beskæftiget, 1981-

2014

Timer

2.100

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

1.300

81 84 87 90 93 96 99 02 05 08 11 14

Anm.: Antal årlige arbejdstimer pr. beskæftiget er beregnet som

det

samlede antal præsterede timer divideret med den samlede beskæftigelse.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Nr. 5

2.100

2.000

1.900

OECD

1.800

1.700

1.600

1.500

DNK

1.400

1.300

100

30-59 år

16-64 år

Den lave danske arbejdstid pr. beskæftiget er især

udtalt for de unge (15-24 år), som i gennemsnit arbej-

der 14 timer mindre om ugen end gennemsnittet for

den tilsvarende aldersgruppe i OECD, se figur 3.5.

Dette hænger imidlertid sammen med en relativ høj

erhvervsdeltagelse for danske unge, hvilket skyldes,

at mange danske unge vælger at kombinere uddan-

nelse med et deltidsjob.

Figur 3.5

Ugentlig arbejdstid pr. beskæftiget,

2014

Timer

16-29 år

60-64 år

80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13

Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik (RAS),

som pr. maj 2015 opgøres på baggrund af

det nye arbejdsmarkedsregnskab. Der er databrud i 2002 og 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

15-24

25-54

55-64

Nr. 5

OECD

65+

DNK

I alt

Arbejdstid

Den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget i

Danmark er siden 1980’erne faldet med 130 timer,

hvilket svarer til godt tre uger for en fuldtidsbeskæfti-

get. Danmark følger dermed den generelle tendens i

OECD med faldende arbejdstid, se figur 3.4.

Det samlede antal årlige præsterede timer pr. be-

skæftiget i Danmark er ca. 300 timer lavere end

OECD-gennemsnittet i 2013, hvilket svarer til otte

arbejdsuger for en fuldtidsbeskæftiget.

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge i hovedbeskæf-

tigelsen på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Andel på fuldtid

I forhold til OECD-gennemsnittet arbejder en relativ

høj andel af de beskæftigede (25-64 årige) i Danmark

på fuldtid. I 2013 er andelen af beskæftigede, der

arbejder minimum 30 timer om ugen, knap 3 pct.-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Arbejdsudbud

point højere end OECD-gennemsnittet. Til gengæld

er andelen godt 5 pct.-point lavere end i de OECD-

lande med den højeste andel, se figur 3.6.

Figur 3.6

Beskæftigede på fuldtid, 2003-2014

Pct.

100

Nr. 1

Nr. 5

Personer på overførselsindkomst

Arbejdsudbuddet kan blandt andet øges ved at redu-

cere antallet af personer på offentlig forsørgelse,

herunder personer med nedsat arbejdsevne.

I 2014 er godt 650.000 personer i den erhvervsaktive

alder på offentlig forsørgelse (ekskl. barselsdagpen-

ge-, SU-modtagere, pensionister og personer i offent-

lig støttet beskæftigelse). Heraf vurderes ca.

⅔

til at

have en nedsat arbejdsevne, se figur 3.8.

Figur 3.8

Personer på indkomstoverførsler

(ekskl. personer på barselsdagpenge, SU, folke-

pensionister og personer i offentlig støttet be-

skæftigelse), 2004-2014

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Førtidspension

Sygedagpenge mv.

Kontanthjælp

Dagpenge

Efterløn

100

DNK

OECD

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Opgørelsen

er baseret på arbejdskraftundersøgelen (AKU). OECD

definerer fuldtidsbeskæftigelse som mindst 30 ugentlige arbejdstimer i

hovedbeskæftigelse og omfatter 25-64 årige.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Aftalt arbejdstid

Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet

ved, at arbejdsmarkedets parter forhandler de over-

enskomstmæssige aftaler, herunder arbejdstid og

ferie. Den forholdsvis lave danske årlige arbejdstid

skal derfor ses i lyset af én af OECD’s laveste over-

enskomstaftalte arbejdstider samt flest ferie- og hel-

ligdage, se figur 3.7.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: Sygedagpenge mv. omfatter sygedagpengemodtagere, modtage-

re af ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og

fleksydelse.

Figur 3.7

Kilde: Finansministeriet på baggrund af ADAM’s befolkningsregnskab.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Figur 3.7

Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 2014

Figur

3.8

Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr. uge

SVN

POL

HUN

GRC

EST

PRT

IRE

SVK

AUT

ESP

OECD

CZE

ITA

BEL

DEU

NOR

FIN

SWE

NLD

DNK

FRA

Overenskomstaftalt ferie og nationale helligdage, dage

BEL

PRT

POL

HUN

SVN

EST

IRE

NLD

OECD

NOR

GRC

FIN

CZE

SWE

ITA

ESP

AUT

DNK

SVK

FRA

DEU

18 (19)

20 (20)

Overenskomstaftalt ferie

Nationale helligdage

Anm.: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, og der kan derfor være dele af arbejdsmarkedet, hvor antallet af

feriedage er højere end det

viste. Nationale helligdage er ekskl. helligdage, der falder på en søndag, hvorfor også de kan variere fra år til år.

Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO) 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Arbejdsudbud

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig arbejds-

kraft for danske virksomheder og kan både tilføre

danske virksomheder ny viden samt forhindre, at der

opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet.

I 2014 bidrog udenlandske statsborgere med arbejds-

kraft svarende til 130.000 fuldtidspersoner. Dette er

en forøgelse på ca. 25.000 fuldtidspersoner siden

2008. Her skal det blandt andet bemærkes, at den

økonomiske krise kun betød et ganske lille og midler-

tidigt fald. Forøgelsen siden 2008 skyldes især en

øget tilgang af arbejdskraft fra øvrige EU-lande, se

figur 3.9.

Figur 3.9

Udenlandske statsborgere der arbej-

der i Danmark, 2008-2014

1.000 personer

140

Udenlandsk arbejdskraft er desuden en væsentlig

kilde til specialiseret arbejdskraft. Defineret ved uden-

landske arbejdstagere der årligt tjener mere end

400.000 kr., kan der siden starten af 00’erne observe-

res en kontinuerlig stigning i antal specialiserede

udenlandske arbejdstagere, der har bosat sig i Dan-

mark. Denne gruppe udgør dog fortsat en relativ lille

andel af den samlede udenlandske arbejdsstyrke.

Figur 3.10

Udenlandske statsborgere der bor og

arbejder i Danmark fordelt efter erhvervsind-

komst, 2001-2012

1.000 personer

140

120

100

120

100

Nordiske lande

Øvrige EU-lande

EU-15 uden Norden

Øvrige lande

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

0-99.999 kr.

100.000-249.999 kr.

250.000-399.999 kr.

Over 400.000 kr.

Anm.: Erhvervsindkomst består af både løn og virksomhedsoverskud.

Statistikken omfatter udenlandske personer (ikke fuldtidspersoner),

der er

fyldt 17 år, som har bopæl i Danmark. Grænsependlere er således ikke

medtaget, hvormed figuren ikke er direkte sammenlignelig med figur 3.9.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik,

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Anm.: Antal er opgjort som fuldtidspersoner og omfatter alle

udenlandske

statsborgere med lønindkomst i Danmark,

heriblandt grænsependlere og

udenlandske studerende i beskæftigelse. Udenlandske arbejdstagere og

selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere

(RUT) indgår i målingen fra 1. januar 2011. Det betyder, at man skal være

varsom

med at sammenligne niveauet før 2011 med niveauet de følgende

år. I 2014 udgør personer i RUT-registeret 3.852 personer.

Kilde: Jobindsats.dk.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Størstedelen af den udenlandske arbejdsstyrke, der

både bor og arbejder i Danmark, udgøres af personer

med en årlig indkomst på mindre end 100.000 kr.

Denne gruppe, som omfatter blandt andet udenland-

ske studerende med deltidsjob, praktikanter samt

personer der har opholdsgrundlag som au-pair, udgør

ca. 65 pct. af de udenlandske statsborgere, som bor

og arbejder i Danmark, se figur 3.10.

Derudover udgør udenlandske statsborgere med en

indkomst på 100.000-249.999 kr. en væsentlig ar-

bejdskraft for danske virksomheder. Særligt op til den

økonomiske krise var der mange udenlandske stats-

borgere i denne indkomstgruppe, der dengang ud-

gjorde op mod 23 pct. af de udenlandske statsborge-

re, som boede og arbejdede i Danmark.

En måde at rekruttere kvalificeret udenlandsk ar-

bejdskraft er ved at rekruttere udenlandske dimitten-

der, som dimitterer fra danske uddannelser. Denne

gruppe kan udgøre et stort potentiale for danske

virksomheder, eftersom de allerede er bosat i Dan-

mark og i nogen grad kender til både kultur og sprog.

Ligeledes vil der for mange virksomheder være større

viden om de udenlandske dimittenders kvalifikationer,

fordi de er dimitteret fra danske uddannelser.

Siden 2008 er antallet af internationale dimittender,

der er bosat i Danmark tre år efter endt uddannelse,

mere end fordoblet, se figur 3.11.

Den store stigning i antal internationale dimittender,

der er bosat i Danmark tre år efter endt uddannelse,

skyldes dels, at der har været en kraftig stigning i

antal internationale dimittender fra de danske uddan-

nelser siden 2008. Dels at de danske virksomheder i

samme periode har aftaget en større andel af de

internationale dimittender, se Factbook.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Arbejdsudbud

Figur 3.11

Internationale dimittender i Danmark

tre år efter endt uddannelse, 2008-2013

Personer

1.600

Pct.

Til trods for et relativt lavt gennemsnitligt sygefravær i

Danmark er der imidlertid store forskelle på antal

sygefraværsdage på tværs af sektorer og mellem køn

i Danmark.

Sygefraværet er generelt højere i den offentlige sek-

tor sammenlignet med den private sektor, og generelt

har kvinder mere sygefravær end deres mandlige

kolleger, se figur 3.13.

Figur 3.13

Sygefravær fordelt på sektorer, 2014

Antal dagsværk pr. fuldtidsansat

Offentlig forvaltning og

service

Virksomheder og

organisationer

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Antal udenlandske dimmitender i Danmark tre år efter

Andel af udenlandske dimmitender i alt (højre akse)

Anm.: Figuren opgør antal internationale dimittender, der på opgørelses-

tidspunktet er dimitteret fra en dansk uddannelse tre år tidligere.

Andelen

angiver, hvor stor en andel af en given udenlandsk

dimittendårgang, der

fortsat er i landet tre år efter.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Sygefravær

Det samlede arbejdsudbud påvirkes blandt andet af

omfanget af sygedage. I 2013 var danskerne fravæ-

rende på grund af sygdom i 1,8 uger, hvilket er relativt

lavt sammenlignet med OECD-gennemsnittet og i

særdeleshed i sammenligning med andre nordiske

lande, se figur 3.12.

Figur 3.12

Gennemsnitlige sygefravær, 2013

GRC

TUR

HUN

USA

EST

ITA

SVK

IRL

CAN

POL

ISL

DNK

CHE

GBR

OECD

ESP

NLD

CZE

SVN

AUT

BEL

PRT

FRA

SWE

DEU

NOR

FIN

Mænd

Kvinder

Anm.: Sygefraværet er opgjort som gennemsnitlige antal fraværsdagsværk

pr. fuldtidsansat.

Figuren medtager kun egen sygdom og ser således bort

fra blandt andet fravær i forbindelse med børns sygdom, arbejdsulykker,

samt barsels og adoptionsorlov. Statistikken er delvis registerbaseret

(offentlige sektor) og stikprøvebaseret (private sektor).

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Der synes således at være et væsentligt potentiale i

at nedbringe sygefraværet i særligt den offentlige

sektor til trods for, at det gennemsnitlige sygefravær i

Danmark er relativt lavt i en international sammen-

hæng.

Man skal dog være opmærksom, at fraværsstatistik-

ken blandt andet ikke tager højde for forskelle i bran-

chesammensætninger. Fx tager opgørelsen ikke

højde for, hvis nogen brancher har en generelt højere

eller lavere sygdomsrisiko.

12 (13)

Antal uger

Anm.: Sygefraværet er opgjort

som det årlige gennemsnitlige sygefravær

for fuldtidspersoner. CAN er opgjort for 2012.

Kilde: Going for growth 2015, OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Arbejdsudbud

Boks 3.1

Relativt lavt dansk arbejdsudbud blandt OECD-lande

Følger man udviklingen i det danske arbejdsudbud relativt til OECD siden Konkurrenceevneredegørelse 2007, vil man

observere, at Danmark er faldet 10 pladser fra en 16. til 26. plads. Danmarks fald ned ad OECD-ranglisten

skyldes dog

udelukkende en række tekniske forhold. Tilbageskriver man således senest tilgængelige data, er Danmark

gennem hele

perioden placeret på mellem en 25. og 26. plads, se figur 3.a.

Tekniske forklaringer:

■

Nye OECD-lande:

I 2010 bliver Chile, Estland, Israel og Slovenien optaget i OECD,

hvoraf de tre førstnævnte lande

har et højere arbejdsudbud end Danmark. Dette betyder isoleret set, at Danmark falder tre pladser på OECD-

ranglisten.

■

Revision af arbejdstidsregnskab:

Danmarks Statistik overgår i 2012 til at opgøre arbejdstidsregnskabet

på baggrund

af e-Indkomst. I samme ombæring nedjusterer Danmarks Statistik den gennemsnitlige årlige arbejdstid med

ca. 100

timer pr. beskæftiget.

Ovenstående forhold betyder tilsammen, at Danmark i perioden 2009-2013 er faldet 10 pladser på ranglisten. Det dan-

ske arbejdsudbud er desuden reduceret relativt til OECD og EU15 i perioden, se figur 3.b. Dette har dog alene haft be-

tydning for Danmarks ranglisteplacering før 2012-revisionen, hvor Danmark lå relativt tæt med andre lande. Efter 2012-

revisionen har det

reducerede arbejdsudbud alene betydet, at Danmark i perioden har isoleret sig yderligere i bunden af

ranglisten blandt 6-7 andre OECD-lande.

Man skal dog generelt være opmærksom på, at der er usikkerhed forbundet med den internationale sammenligning af

erhvervsfrekvenser og arbejdstid. Den internationale statistik er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen

(AKU), der er en standardiseret stikprøveundersøgelse. Denne er bedst egnet til sammenligninger over tid, dvs. sam-

menligning af trendudviklinger,

hvorimod der er betydelig usikkerhed forbundet med sammenligninger af niveauforskelle i

et givent år.

Figur 3.a

Danmarks placering blandt OECD-

lande i forhold til arbejdsudbud pr. 15-64 årige,

2005-2013

Plads

Figur 3.b

Udvikling i arbejdsudbud pr. 15-64

årige, 2005-2013

Timer

1.300

OECD

1.300

1.250

EU15

1.250

1.200

1.150

DNK

1.150

Seneste data

Tidligere redegørelser

1.100

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_3.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og tekno-

logiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapi-

talapparatet og derigennem produktivitet og produkti-

on. De akkumulerede investeringer giver efter ned-

slidning af det samlede kapitalapparat, som sammen

med arbejdskraft er grundlaget for produktion i sam-

fundet. Udviklingen i kapitalapparatet har bidraget til

næsten 50 pct. af stigningen i produktiviteten og der-

med den økonomiske vækst over de seneste 50 år,

se kapitel 2.

Investeringsomfanget påvirkes både af den økonomi-

ske situation og af de generelle rammevilkår, ikke

mindst skatter og afgifter, finansieringsmuligheder

samt kreditvilkår spiller en væsentlig rolle i virksom-

hedernes beslutning om at foretage investeringer.

Udsvingene i investeringerne påvirkes derimod af den

generelle konjunktursituation herunder navnlig udvik-

ling i efterspørgsel, kapacitetspres og renteniveau.

Udviklingen i erhvervsinvesteringer

Det gennemsnitlige danske erhvervsinvesteringsni-

veau set over de seneste 10 år ligger en smule under

OECD-gennemsnittet og Sverige, men over Neder-

landene, se figur 4.1.

Figur 4.1

Gennemsnitlige erhvervsinvesteringer,

2003-2013

Pct. af BVT

12 (10)

Erhvervsinvesteringerne som andel af den samlede

værdiskabelse har været faldende i både OECD og

Danmark i perioden 1995-2013. For Danmark ligger

andelen i dag på knap 13 pct. af bruttoværditilvæk-

sten (BVT). Særligt i kriseårene faldt investeringerne,

se figur 4.2.

Figur 4.2

Udviklingen i erhvervsinvesteringer i

udvalgte OECD-lande, 1995-2013

Pct. af BVT

SWE

OECD

NLD

DNK

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort I løbende priser.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

Erhvervsinvesteringer fordelt på type

Erhvervsinvesteringer består af en række forskellige

typer investeringer, herunder maskiner, bygninger og

intellektuelle rettigheder.

Over de seneste knap 20 år er der sket en ændring i

sammensætningen af erhvervsinvesteringerne. Inve-

steringer i intellektuelle rettigheder, der dækker soft-

ware, patenter samt forskning og udvikling, udgør en

stigende andel af erhvervsinvesteringer.

Anm.: For NOR, SVN, SWE og ESP er gennemsnittet beregnet for perio-

den 2002-2012. OECD-gennemsnittet er beregnet på de lande,

der

optræder i figuren. Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

Erhvervsinvesteringer er defineret som faste bruttoinvesteringer fratrukket

offentlige investeringer og boliginvesteringer. Denne definition er også benyttet i

Økonomisk Redegørelse.

KOR

EST

CZE

SVK

SVN

AUT

HUN

SWE

OECD

BEL

FIN

NOR

DNK

ESP

PRT

IRL

NLD

USA

ITA

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Omvendt udgør transportmidler, inventar, maskiner

og IKT en faldende andel af de samlede erhvervsin-

vesteringer. Fra at udgøre godt 57 pct. af de samle-

de erhvervsinvesteringer i 1995 udgør de i 2012 ca.

43 pct., se figur 4.3.

Figur 4.3

Brutto erhvervsinvesteringer fordelt

på

type af investering, 1995-2012

Pct. af samlede erhvervsinvesteringer

100

Bygninger og anlæg

Transportmidler,

inventar, maskiner og

IKT

Intellektuelle rettigheder

100

Figur 4.4

Brutto-

og nettoerhvervsinvesteringer i

Danmark, 1995-2014

Pct. af BVT

-2

Bruttoinvesteringer

-2

Nettoinvesteringer

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

Anm.: Intellektuelle rettigheder omfatter bl.a. investeringer i software

og,

som følge af de nye retningslinjer, investeringer i forskning og udvikling.

Erhvervsinvesteringerne er opgjort

i løbende priser. Løbende og faste

priser giver samme billede.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

Kapitalapparatet er et udtryk for den mængde af ma-

skiner, produktionsanlæg og intellektuelle rettigheder

mv., som erhvervslivet har til rådighed i produktionen.

Kapitalapparatet har været stigende i perioden fra

1995 og frem til 2009, mens konjunkturtilbageslaget

har medført en stagnation fra 2009 og frem, se figur

4.5.

Kapitalapparatet er steget i forhold til beskæftigelsen i

de private erhverv over de seneste år. Det faktiske

forhold mellem kapital og arbejdskraft (K/L-forhold)

viser, at de private erhverv er blevet relativt mere

kapitalintensive og mindre arbejdskraftintensive. Et

øget brug af fx IT-udstyr trækker også i retning af, at

kapitalinputtet af det samlede kapitalapparat er øget.

De stigende lønkvoter indenfor forskning og udvikling

har også givet udslag i, at investeringsandelen i lø-

bende priser har øget de intellektuelle rettigheder. Det

gælder særligt for medicinalindustrien, som står for en

stor andel af Danmarks intellektuelle rettigheder, se

Factbook.

Nettoinvesteringer og kapitalapparat

Nettoinvesteringerne (bruttoinvesteringer fratrukket

afskrivninger) giver en indikation af, hvorvidt kapital-

apparatet opbygges eller nedslides. Negative nettoin-

vesteringer betyder isoleret set, at kapitalapparatet

falder, og at der ikke reinvesteres tilstrækkeligt til at

opretholde det eksisterende produktionsgrundlag.

Nettoerhvervsinvesteringer har været faldende over

perioden, fra et gennemsnit i perioden 1995-2004 på

omkring 3,2 pct. af BVT til knap 0,9 pct. af BVT fra

2004-2014, se figur 4.4.

Som nævnt ovenfor har der i perioden været faldende

priser på software og IT, hvilket giver en priseffekt,

som trækker i retningen af en lavere investeringskvo-

te, se Factbook.

Dette kan bl.a. kan skyldes de faldende priser på IKT-udstyr, se Factbook.

Nationalbankens kvartalsoversigt, 2. kvartal 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Figur 4.5

Kapitalapparat for private erhverv,

samt K/L-forhold, 1995-2014

Mia kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

99 01

11 13

Kapitalapparat

K/L-forhold (h. akse)

Figur 4.6

Bruttoopsparing i private selskaber,

gennemsnit, 1999-2014

Pct. af BNP

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Gns. DEU, NLD, FIN, SWE

OECD gns.

DNK

1.000 kr. pr. timetal

900

850

800

750

700

650

Anm.: Kapitalapparatet er udtrykt ved faste aktiver, nettobeholdning ultimo.

Faste priser i 2010-niveau.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

Anm.: OECD gns. er beregnet på alle OECD-lande

undtaget AUS, CAN,

ISL, ISR og TUR. Figuren viser private selskaber eksklusiv finansielle

selskaber.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

Udviklingen i kapitalapparatet i forhold til beskæftigel-

sen viser, at på længere sigt har teknologiske frem-

skridt været med til at gøre investeringsgoder billigere

og gjort det muligt at intensivere brugen af kapitalap-

paratet relativt til beskæftigelse.

Bruttoopsparing

Danske virksomheder har en høj bruttoopsparings-

kvote. Bruttoopsparingen, som andel af BNP i private

selskaber i Danmark, ligger således i 2013 og 2014

over vores nabolande og OECD-gennemsnittet, se

figur 4.6.

Bruttoopsparing stammer fra tilbageholdte udbytter og

lave renter og er i 2014 på det højeste niveau set

over de sidste 10 år. Virksomhederne har, som følge

af en svag økonomisk situation, haft behov for at

konsolidere sig og derfor haft en stigende opsparing.

Det lave investeringsniveau og den høje opsparing i

virksomhederne kan tyde på, at der er et potentiale

for et løft i erhvervsinvesteringerne.

Investeringer i automatisering

I takt med at prisen på blandt andet industrirobotter er

faldet, er det blevet mere attraktivt at investere i au-

tomatisering. Særligt de store virksomheder i industri-

en har automatiseret store dele af deres produktion

og derigennem opnået en produktivitetsforøgelse.

Målt på antallet af industrielle robotter pr. medarbej-

der i produktionserhvervene er Danmark på en sjette-

plads i OECD, se figur 4.7.

En del af forskellen mellem landene skyldes landenes

erhvervsstruktur. Således skal det høje niveau for

industrirobotter i blandt andet Korea, Japan og Tysk-

land ses i lyset af, at robotudviklingen i høj grad har

haft sit udgangspunkt i bilindustrien.

Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2015.

Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Figur 4.7

Antal industrirobotter pr. 10.000 med-

arbejdere, 2014

KOR

JPN

DEU

SWE

DNK

BEL

USA

ITA

ESP

FIN

CAN

AUT

OECD

NLD

SVN

SVK

CHE

CZE

AUS

HUN

NOR

PRT

NZL

MEX

ISR

POL

GRC

TUR

EST

5 (6)

50 100 150 200 250 300 350 400 450

Industrirobotter pr. 10.000 medarbejdere i industrien

Anm.: OECD gennemsnittet er beregnet på alle lande repræsenteret i

figuren. IRL, ISL og CHL fremgår ikke af statistikken.

Kilde: International Federation of Robotics.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

En hurtigere udvikling indenfor IKT og automatisering

kan have betydning for niveauet af erhvervsinveste-

ringer, da investeringer hurtigere forældes, hvorfor

investeringen vil have en kortere tidshorisont. I et

investeringsklima med lettere adgang til finansiering

vil dette i mindre grad påvirke ny-investeringer, da

investeringen hurtigere kan afskrives. I et investe-

ringsklima med sværere adgang til finansiering kan

en hurtigere udvikling, og dermed kortere tidsper-

spektiv, muligvis også have en dæmpende effekt på

størrelsen og hyppigheden af investeringer.

Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2015 samt "Investering og Finan-

siering", Peter Lynggaard, Handelshøjskolens forlag.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Boks 4.1

Automatisering og produktivitet

Fra 1990 til 2014 har antallet af installerede

industrirobotter i Danmark udviklet sig hurtigt fra knap 500 stk. til nu over

7.500

stk., se figur 4.b. Særligt siden slutningen af 1990’erne er antallet af robotter steget markant, og alene fra 2010 til

2014 blev der installeret knap 2.400 nye robotter, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 38

pct. Alene i 2014 steg salget af

robotter med 9 pct.

Til at belyse danske industrivirksomheders brug af automatisering er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af

ca. 1.800 industrivirksomheder. Knap 30 pct. af

de adspurgte virksomheder har svaret på en række spørgsmål omkring

formålet med automatiseringen, hvilke barrierer de oplever ved investering i automatiseringen mv.

Potentialet i at øge automatiseringen af produktionen afhænger i høj grad af den nuværende

grad af automatisering.

Særligt inden for områderne montage, pakning og lager synes der at være et stort potentiale, da mere end halvdelen af

virksomhederne svarer, at deres processer er mindre end 10 pct. automatiseret.

Den kraftige vækst i automatisering og i særdeleshed stigningen af installerede robotter skyldes blandt andet, at alterna-

tivet er blevet mindre attraktivt. I stedet for at automatisere kan virksomhederne vælge at outsource dele af produktionen

til andre lande, hvor både omkostninger, lønninger

mv. er lavere set i forhold til Danmark. At automatisering for langt de

fleste virksomheder er blevet et bedre alternativ til outsourcing skyldes i høj grad, at teknologien er blevet mere produktiv

og fleksibel. Mere end 80 pct. af de virksomheder, der

mener, at automatisering er et bedre alternativ, svarer netop, at

den teknologiske udvikling og den øgede fleksibilitet har haft stor eller meget stor betydning for, at investering i automati-

sering er mere attraktiv i dag.

På tværs af grupperne er det muligt

at spore en positiv sammenhæng mellem, hvor automatiseret en virksomhed er og

dens arbejdskraftsproduktivitet. For median virksomheden (den midterste virksomhed)

stiger arbejdskraftsproduktiviteten

med godt 26 pct. for den gruppe af virksomheder, der er mest automatiseret i forhold til gruppen, der er mindst automati-

seret, se figur 4.a.

Figur 4.a

Automatisering og arbejdsproduktivitet,

2013

1.000 kr. pr. time

2.000

1.600

1.200

800

26 pct.

Figur 4.b

Industrirobotter i Danmark, 1990 -

2014

Antal

8.000

7.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Kilde: International Federation of Robotics (IFR).

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

2.000

1.600

1.200

800

400

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

400

[0-1[

[1-2[

[2-3[

[3-4[

[4-5]

Automatiseringsgrad, skala 0 - 5

Anm.: Boxplottet angiver på x-aksen

hvilken ’grad’ af automatisering

virksomhederne vurderer de har. Y-aksen angiver, hvor høj en produktivi-

tet virksomhederne har. De blå prikker er gennemsnit, hvor resten af box-

plottet angiver 5 pct., 25 pct., median, 75 pct. og 95 pct. kvartiler.

Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_4.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Regional og social balance

III

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

6. Social balance

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Vækst og udvikling i hele Danmark

Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har væ-

ret stigende beskæftigelse de seneste år især i ho-

vedstadsområdet og omkring de største byer. Men

fremgangen er ujævnt fordelt. Således er der i nogle

områder længere væk fra de større byer lavere vækst

og svagere beskæftigelsesudvikling, om end ledighe-

den fortsat er højere i de større byer.

Kommunegrupper kan afgrænses på flere måder. I

dette kapitel anvendes en kommuneinddeling med tre

kommunegrupper.

Større bykommuner: Kommuner med flere end

45.000 indbyggere.

Kommuner tæt på en større by: Kommuner, som

ikke har byer over 45.000 indbyggere, hvor me-

dianborgeren har mindre end 30 min. til en by

med over 45.000 indbyggere.

Kommuner længere væk fra en større by: Kom-

muner hvor medianborgeren har mere end en

halv times kørsel til centrum af en by med mere

end 45.000 indbyggere.

Figur 5.1

Urbanisering

Befolkningsandel i

byområder, 2014

NLD

BEL

ESP

PRT

GRC

EST

OECD

CHE

ITA

FRA

AUT

TUR

FIN

POL

CZE

NOR

SWE

3 (3)

DNK

HUN

SVK

Mervækst i

byområder, 2009-2014

EST

DNK

19 (18)

SWE

HUN

SVK

CZE

NOR

FIN

TUR

AUT

OECD

ITA

PRT

NLD

FRA

ESP

BEL

CHE

POL

GRC

Pct.

Afgrænsningen betyder, at 35 kommuner i denne

sammenhæng betegnes som en kommune længere

væk fra en større by svarende til 26 pct. af befolknin-

gen, 27 kommuner betegnes som større bykommuner

og 36 som kommuner tæt på en større by, se Fact-

book.

Danmark er blandt de mindst urbaniserede lande i

Europa. Ifølge EU-Kommissionen bor 22,4 pct. af

danskerne i storbyområder med Eurostats terminolo-

gi, og Danmark er det land i Vesteuropa, hvor den

laveste andel af befolkningen bor i byer. Til gengæld

er Danmark et af de europæiske lande, hvor flytning

fra land til by i øjeblikket foregår hurtigst. Hvad angår

urbaniseringsgrad og -udvikling minder Danmark om

Sverige og til dels om Norge, se figur 5.1.Fejl!

Hen-

visningskilde ikke fundet.

Anm.: Befolkningsvækst fra 2010 til 2014 i byområder fratrukket

den

generelle befolkningsvækst i hele landet i samme periode. Byområder er

defineret efter Eurostats urban/rural typologi.

GRC har en mervækst i

byområderne på -1,3 pct.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Velstand

Siden 1993 har Danmark generelt oplevet en stigning

i BNP pr. indbygger, men det dækker over forskelle

på tværs af kommunerne. Fra 1993 til omkring 1997

har udviklingen i BNP pr. indbygger været omtrent

ens i henholdsvis større bykommuner, kommuner tæt

på en større by og kommuner længere væk fra en

større by. Siden slutningen af 1990’erne har udviklin-

gen i BNP pr. indbygger generelt været højere i og

omkring de større byer. Allerede før krisen begyndte

BNP pr. indbygger at aftage i kommuner længere

væk fra en større by, og i perioden 2006-2009 ople-

vede disse kommuner samlet set en decideret ned-

gang i BNP pr. indbygger. Der er dog også forskelle

mellem kommunerne, der ligger længere væk fra en

større by. Siden lavpunktet i 2009 har udviklingen

været mere svingende, se figur 5.2.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Figur 5.2

Udviklingen i BNP pr. indbygger, 1993-

2013

Indeks (1993=100)

150

140

130

120

110

100

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

Anm.: De detaljerede datasæt for BNP

indeholder estimerede data på

baggrund af nationalregnskabets oplysninger. De er som følge heraf

forbundet med nogen usikkerhed, og på det detaljerede niveau kan det

derfor ikke garanteres, at kvaliteten lever op til Danmarks Statistiks norma-

le kvalitetskrav.

BNP er opgjort med udgangspunkt i arbejdsstedet, mens

indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse.

Kilde: Specialkørsel fra Danmark Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Figur 5.3

Regional spredning i BNP pr. indbyg-

ger, 2013

GRC

PRT

150

Større bykommuner

Hele landet

140

130

120

Kommuner

110

længere væk fra

en større by

100

POL

ESP

SVN

FRA

AUT

HUN

DNK

Kommuner tæt

på en større by

9 (11)

SWE

FIN

DEU

ITA

OECD

NLD

NOR

CZE

BEL

IRL

SVK

5.000

10.000

15.000

20.000

BNP pr. indbygger

Regionale velstandsforskelle kan vurderes ved at

måle spredningen i BNP pr. indbygger på tværs af

regionerne i de enkelte lande. Danmark har en min-

dre spredning i BNP pr. indbygger end OECD-

gennemsnittet, se figur 5.3.

I Danmark skyldes spredningen bl.a. forskellen mel-

lem Region Hovedstaden, der har det højeste BNP

pr. indbygger, og Region Sjælland, der har det lave-

ste BNP pr. indbygger. BNP opgøres med udgangs-

punkt i arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres

på bopælsadressen. Øget pendling kan derfor også

være med til at forklare den forskellige udvikling i

BNP pr. indbygger i bykommunerne og resten af

landet. Det ses af figur 5.4 og figur 5.5, at forskellene

i BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden og Region

Sjælland blandt andet skyldes, at mange af de be-

skæftigede i hovedstadsområdet bor på resten af

Sjælland og pendler på tværs af regionsgrænsen.

Anm.: Figuren viser standardafvigelsen

i den regionale BNP pr. indbygger i

2013. OECD-gennemsnittet er gennemsnittet af de europæiske OECD-

lande. For NOR og DEU er data fra 2012. EST

er udeladt i opgørelsen, da

der kun er én region defineret. Regional BNP pr. indbygger er opgjort som

løbende købekraftsstandard (Purchasing Power Standard). Regioner i

hvert land er defineret ud fra EU-Kommissionens NUTS level 2,

hvor

Europa opdeles i 276 regioner svarende til administrative enheder med

0,8-3 mio. indbyggere i hver. For DNK anvendes de fem regioner.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Selvom BNP er koncentreret i og omkring de større

byer, breder indkomsten sig i nogen grad til et større

område via pendling. Således bidrager pendlerne til

værdiskabelsen i kommunen, hvor de arbejder, mens

de bidrager til skattegrundlaget og forbruget i deres

bopælskommune. De beskæftigede i de sjællandske

kommuner uden for hovedstadsområdet pendler i

gennemsnit længere til arbejde end de beskæftigede i

de vestjyske kommuner, se figur 5.4.

Spredningen i BNP pr. indbygger tager højde for afvigelser i BNP pr. indbygger

i alle NUTS 2-regioner fra det nationale gennemsnit.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Figur 5.4

Gennemsnitlig pendlingsafstand, 2013

Figur 5.5

Gennemsnitlig erhvervsindkomst for

beskæftigede, 2013

Anm.: Pendlingsafstand er opgjort efter bopælskommune.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

På trods af pendling er der en tendens til, at erhvervs-

indkomsterne er lavere i kommuner, der ligger langt

fra større byer. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst

er højest i en række kommuner i hovedstadsområdet,

se figur 5.5.

Når der ses bort fra velhavende kommuner i hoved-

stadsområdet, er der tale om relativt begrænsede

forskelle mellem erhvervsindkomster på tværs af

kommunerne, se Factbook.

Erhvervsindkomsten afspejler ikke fuldstændigt bor-

gernes forbrugsmuligheder. Et progressivt skattesy-

stem samt overførsler bidrager til at udjævne forskel-

lene i disponibel indkomst, se Factbook. Dertil kom-

mer, at leveomkostningerne, herunder boligpriserne,

er lavere i kommunerne længere væk fra en større

by.

Anm.: Erhvervsindkomst er defineret som summen af lønindkomst, virk-

somhedsoverskud og AMB-pligtige honorarer. I figuren er erhvervsind-

komsten opgjort som den gennemsnitlige erhvervsindkomst for alle

personer med en erhvervsindkomst.

Erhvervsindkomsten er opgjort på

bopælsadresse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Beskæftigelse, erhvervsstruktur og befolkning

Der er store forskelle på, hvordan beskæftigelsen har

udviklet sig på tværs af kommunerne, siden krisen

indtraf. I de større bykommuner faldt antallet af løn-

modtagere i perioden 2008-2009, mens lønmodta-

gerbeskæftigelsen har været stigende siden 2010.

Kommunerne længere væk fra en større by samt

kommuner tæt på en større by oplevede et betydeligt

fald i antallet af lønmodtagere i perioden 2008-2013.

Siden 2013 er lønmodtagerbeskæftigelsen stabiliseret

i kommuner længere væk fra en større by, mens den

er vokset i kommunerne tæt på en større by, se figur

5.6.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Figur 5.6

Udviklingen i beskæftigelsen, 2008-

2015

Indeks (2008=100)

102

100

Kommuner længere

væk fra en større by

Hele landet

Større bykommuner

102

100

Den forholdsvis høje beskæftigelsesfrekvens i mange

kommuner længere væk fra en større by – særligt i

Vestjylland – bekræfter indtrykket af, at den faldende

beskæftigelse i mange af disse kommuner afspejler et

fald i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldre. På

Lolland-Falster, Sydfyn, Langeland og Bornholm samt

i de store byer er beskæftigelsesfrekvensen relativt

lav, se figur 5.8.

Figur 5.8

Beskæftigelsesfrekvens, 2013

Kommuner tæt på

en større by

Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort som fuldtidsbeskæftigede

efter bopælskommune. Tallene er opgjort

som et simpelt gennemsnit for

januar til september i et givent år.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Til trods for et stort fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i

kommunerne længere væk fra en større by er ledig-

heden relativ lav i flere af disse kommuner. Dette

gælder særligt i Vestjylland. De store byer har der-

imod en relativ høj ledighedsprocent, se figur 5.7.

Den faldende beskæftigelse skal således ses i lyset

af den generelle befolkningsudvikling i kommunerne

længere væk fra en større by, se figur 5.11.

Figur 5.7

Ledighedsprocent, 2014

Anm.: Andelen af befolkningen i alderen 16-64

år, der er i beskæftigelse

ultimo november 2013. Landsgennemsnittet er på 71 pct.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Udviklingen i beskæftigelsen hænger endvidere

sammen med forskydninger i erhvervsstrukturerne.

Landdistrikterne har historisk set beskæftiget mange i

industrien og i landbruget, mens private serviceer-

hverv fylder relativt meget i de større byområder.

Ligesom i mange andre OECD-lande har beskæfti-

gelsen i landbruget og industrien været faldende de

seneste årtier, mens private serviceerhverv beskæfti-

ger flere og flere. Beskæftigelsen i industrien er dog

stabiliseret, mens beskæftigelsen i landbruget er

steget svagt siden 2011, se figur 5.9 og figur 5.10.

Anm.: Antal ledige er opgjort som fuldtidsbruttoledige, og inkluderer

aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere som gns. for 2014. Den samlede ledighed i 2014

var 5,0 pct.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Figur 5.9

Erhvervsstrukturen i Danmark, 2013

Andel af den private beskæftigelse i

landbrug, skovbrug og fiskeri

Andel af den private beskæftigelse i

industri

Andel af den private beskæftigelse i

service

Anm.: Andelen er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Det bemærkes, at intervallerne er forskellige i de tre figurer.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Figur 5.10

Udviklingen i beskæftigelsen fordelt

på erhverv, 1993-2014

Indeks (1993=100)

150

Privat service

130

Offentlig service

110

Industri

Landbrug mv.

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

Anm.:

Beskæftigelse er opgjort som den samlede beskæftigelse, dvs.

både selvstændige og lønmodtagere indgår i

opgørelsen. Service omfatter

brancherne handel og transport, information og kommunikation, finansie-

ring og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme,

erhvervsservice og kultur, fritid og anden service. Brancherne Råstofind-

vinding, Forsyningsvirksomhed samt Bygge og anlæg er udeladt af opgø-

relsen. Landbrug mv. dækker over landbrug, skovbrug og fiskeri.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

muner, mens fraflytningen er forholdsvis stabil over

tid. Det kan blandt andet hænge sammen med bolig-

prisudviklingen, se afsnit om boligpriser nedenfor.

Figur 5.11

Befolkningsudvikling, 1993-2015

Indeks (1993=100)

115

Større bykommuner

115

150

130

110

Kommuner tættere på

en større by

105

Hele landet

105

100

Kommuner længere

væk fra en større by

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

Kilde: De Økonomiske Råd, forår 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Den faldende beskæftigelse i kommunerne længere

væk fra en større by kan også hænge sammen med

den generelle befolkningsudvikling. Befolkningen i

kommunerne længere væk fra en større by er gen-

nem flere årtier vokset mindre end befolkningen i de

større bykommuner og i kommuner tæt på en større

by. De seneste år har befolkningsudviklingen i kom-

munerne længere væk fra en større by været decide-

ret negativ, se figur 5.11. Reduktionen i det absolutte

indbyggertal i kommunerne længere væk fra en større

by skyldes navnlig et fald i tilflytningen til disse kom-

Uddannelse

Der ses en tendens til, at unge fra kommuner længe-

re væk fra en større by søger mod uddannelsesinsti-

tutionerne i storbyerne og ikke vender tilbage efter

endt uddannelse. Personer med en videregående

uddannelse er koncentreret i byerne, mens andelen

med en videregående uddannelse i kommunerne

længere væk fra en større by er relativt lav, se figur

5.12.

Se De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Det kan blandt andet hænge sammen med, at mange

højtuddannede job er placeret i serviceerhvervene i

de større byer.

Figur 5.12

Andel med en videregående uddan-

nelse, 2015

Figur 5.13

Andel ubeboede boliger, 2015

Anm.: Boligerne dækker over samtlige typer af boliger.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Anm.:

Andel af befolkningen mellem 15 og 69 år med en videregående

uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den

højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

Der er relativt stor forskel mellem boligpriserne i

kommunerne længere væk fra en større by og i Kø-

benhavn samt i hovedstadens nordlige forstadskom-

muner, se figur 5.14.

Figur 5.14

Huspriser, 2014

Boligpriser og ubeboede boliger

Den ændrede demografiske udvikling har de senere

år medført en ændret balance mellem udbuddet og

efterspørgslen på boliger. Andelen af ubeboede boli-

ger er højest i kommunerne længere væk fra en stør-

re by og lavest i og omkring de store byer. Særligt på

de ikke-brofaste øer, på Lolland-Falster samt i Syd-

vest- og Nordvestjylland er der relativt flere ubeboede

boliger, se figur 5.13.

Anm.: Realiseret handelspris pr. kvm. for parcel-

og rækkehuse. Tallene er

baseret på et simpelt gennemsnit for 2014.

Kilde: Realkreditrådet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_5.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

6. Social balance

Social balance

Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet

ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle

sammenlignet med andre OECD-lande. Der er en høj

grad af social balance i form af fri og lige adgang til

uddannelse og sundhed, en stærk tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og et socialt sikkerhedsnet for dem,

der ikke har mulighed for at forsørge sig selv.

Indkomstforskellene i OECD-landene er øget siden

midten af 1990’erne. Sammenhængen mellem ind-

komstforskelle og økonomisk vækst har længe været

diskuteret, se boks 1.

Indkomstforskelle

Indkomstforskellene i befolkningen kan blandt andet

belyses ved Gini-koefficienten, der opsummerer de

samlede indkomstforskelle i ét enkelt tal mellem 0 og

1 (100 pct.). I en helt lige fordeling, hvor alle har

samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere

ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten

være.

Indkomstforskellene i Danmark er små sammenlignet

med andre lande, se figur 6.1. Også i 2012 er Dan-

mark således blandt de lande i OECD med de mind-

ste indkomstforskelle.

I Danmark steg indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten fra ca. 20 pct. i midten af 1990’erne til

ca. 25 pct. i 2008 og har ligget nogenlunde stabilt

siden. De stigende indkomstforskelle i perioden skyl-

des primært stigende forskelle i kapitalindkomster,

herunder stigende boligpriser og faldende renteudgif-

ter. Hvis der ses bort fra nettokapitalindkomsterne, er

indkomstforskellene kun steget svagt siden midten af

1990’erne, se figur 6.2.

Figur 6.1

Indkomstforskelle i OECD, 2012

DNK

SVN

SVK

NOR

CZE

ISL

FIN

BEL

SWE

AUT

NDL

CHE

DEU

HUN

POL

IRL

FRA

KOR

OECD

CAN

AUS

ITA

NZL

ESP

PRT

EST

GRC

ISR

USA

TUR

MEX

1 (4)

Gini-koefficient, pct.

Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst for hele befolknin-

gen. Databrud i 2012. OECD anvender fra og med 2012 revideret ind-

komstdefinition. Data for CAN og CHL er fra 2011.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

Figur 6.2

Indkomstforskelle hele befolkningen,

1995-2013

Pct.

Ekskl. nettokapitalindkomst

Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst.

Kilde: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter (2015).

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

Economic Policy Reforms 2015, Going for Growth, OECD.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

6. Social balance

Selv i velstående lande med små indkomstforskelle vil

der være personer med en relativt lav disponibel

indkomst i forhold til resten af befolkningen. Sammen-

lignet med andre lande er denne andel lille i Dan-

mark, idet godt 5 pct. af befolkningen er i den såkald-

te lavindkomstgruppe – defineret som personer med

en indkomst, der ligger under 50 pct. af median-

indkomsten. OECD-gennemsnittet ligger på godt 10

pct., se figur 6.3.

Figur 6.3

Andel i lavindkomstgruppen, 2012

Pct. af befolkningen

på tre år har modtaget indkomsterstattende ydelser i

mindst 80 pct. af tiden.

Efter en stigning i antallet af personer i randgruppen

oven på den økonomiske krise, er der i 2014 sket et

mindre fald. I 2014 er der ca. 130.000 personer i

randgruppen, hvilket er ca. 5.000 færre end i 2013, se

figur 6.4.

Figur 6.4

Personer i arbejdsmarkedets rand-

gruppe, 2004-2014

1.000 personer

200

150

2 (3)

100

CZE

DNK

ISL

FIN

NLD

FRA

NOR

DEU

IRL

SVK

SWE

CHE

SVN

AUT

NZL

BEL

POL

HUN

OECD

EST

ITA

PRT

AUS

ESP

KOR

GRC

TUR

USA

ISR

MEX

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Modtagere af midlertidige

indkomstrelaterede ydelser i mindst 80

pct. af tiden de seneste tre år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

Anm.: Personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af median-

indkomsten.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

Relativt lav indkomst kan fx hænge sammen med

udsving i indkomsten som selvstændig, eller at en

familie har truffet frivillige valg, der betyder, at deres

indkomst er lavere end andre sammenlignelige famili-

ers. I Danmark er en stor del af lavindkomstgruppen

fx studerende. Relativt lav indkomst kan afspejle

begrænsede muligheder i forhold til resten af befolk-

ningen, eller at der fx er indtruffet en social begiven-

hed. Relativt lav indkomst kan også hænge sammen

med tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Deltagelse på arbejdsmarkedet

Høj deltagelse på arbejdsmarkedet er en af forud-

sætningerne for et velfærdssamfund som det danske.

Samtidig hænger den enkeltes muligheder for at

forsørge sig selv og sin familie tæt sammen med

tilknytningen til arbejdsmarkedet. Personer med lav

tilknytning til arbejdsmarkedet er i større risiko for at

have en lav disponibel indkomst.

Selvom de fleste, der bliver ledige, hurtigt kommer

tilbage i arbejde, findes der en gruppe (randgruppen),

der har svært ved at opnå en fast tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Personer defineres som en del af

arbejdsmarkedets randgruppe, hvis de i en periode

Integration

Integration af indvandrere og efterkommere på ar-

bejdsmarkedet er vigtig for samfundets sociale sam-

menhængskraft såvel som den enkeltes muligheder

for at forsørge sig selv og sin familie.

Indvandrere og efterkommere har siden 2003 fået en

bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt blandt

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

er der sket et stort fald i andelen, der indgår i rand-

gruppen. I 2003 tilhørte 22 pct. i denne gruppe ar-

bejdsmarkedets randgruppe, mens andelen i 2009

var faldet til godt 10 pct. Niveauet har herefter været

nogenlunde konstant frem til 2014. Der er dog fortsat

en overrepræsentation af indvandrere og efterkom-

mere fra ikke-vestlige lande i randgruppen sammen-

lignet både med indvandrere og efterkommere fra

vestlige lande og personer med dansk oprindelse.

Blandt indvandrere og efterkommere med vestlig

oprindelse er der i de senere år en tendens til, at de i

mindre grad end personer med dansk oprindelse

tilhører randgruppen, se figur 6.5.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

6. Social balance

Figur 6.5

Oprindelse og arbejdsmarkedets rand-

gruppe, 18-64-årige, 2004-2014

Pct.

Fra vestlige lande

Dansk

Fra ikke vestlige lande

Graden af integration af indvandrere kan blandt andet

beskrives ved at sammenligne beskæftigelsesgraden

hos et lands etniske befolkning med beskæftigelses-

graden blandt indvandrere i det pågældende land.

Hvis et lands etniske befolkning i højere grad er i

arbejde end indvandrere, er der et såkaldt beskæfti-

gelsesgab.

Danmark har en høj beskæftigelsesgrad blandt etni-

ske danskere, men blandt indvandrere er beskæfti-

gelsesgraden ikke tilsvarende høj. I 2014 ligger Dan-

mark under OECD-gennemsnittet, når der måles på

beskæftigelsesgraden blandt indvandrere fra lande

uden for EU27, se figur 6.7.

Figur 6.7

Beskæftigelsesgrad i et givent OECD

land for indvandrere fra ikke-EU27-lande, 2014

ISL

CZE

SVK

CHE

EST

HUN

PRT

POL

OECD

NOR

AUT

SWE

DNK

Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe med hhv. dansk, vestlig

og ikke-vestlig oprindelse i forhold til det samlede antal 18-64-årige

i de

nævnte befolkningsgrupper.

Figuren dækker over både indvandrere og

efterkommere.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, beregninger på baggrund af Beskæftigel-

sesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

Beskæftigelsesgraden blandt både indvandrere, ef-

terkommere og personer med dansk oprindelse ople-

vede et fald under den økonomiske krise, men ligger

fra 2011 nogenlunde konstant. Der er dog forskelle i

niveauerne. Mens beskæftigelsesgraden for personer

med dansk oprindelse har ligget på ca. 73 pct. siden

2011, ligger den på ca. 60 pct. for indvandrere og

efterkommere med vestlig oprindelse og på ca. 49

pct. for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

baggrund, se figur 6.6.

Figur 6.6

Beskæftigelsesgrad

og oprindelse

blandt 18-64-årige, 2009-2014

Pct.

Dansk oprindelse

Fra vestlige lande

13 (14)

NLD

SVN

ITA

IRL

FIN

FRA

ESP

GRC

BEL

Pct.

Anm.: Det bemærkes, at indvandrere fra ikke EU-lande

dækker en bred

vifte af personer, der både kan være personer fra vestlige og ikke-vestlige

lande. Samtidig tager figuren heller ikke højde for fx uddannelsesmæssig

baggrund og andre relevante faktorer i sammenligningen.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

Fra ikke-vestlige lande

Anm.: Grundet databrud går figuren kun tilbage til 2009.

Figuren dækker

over både indvandrere og efterkommere.

Kilde: Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig

på baggrund af

Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

6. Social balance

Uddannelse er et af redskaberne til at fremme inte-

gration og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Desuden bidrager et højt uddannelsesniveau i hele

befolkningen til at bevare den sociale balance og

begrænse indkomstforskelle.

Der har i perioden 2004-2015 været en stigning i

andelen af 20-24-årige, der tager en videregående

uddannelse. Dette gælder både for indvandrere og

efterkommere fra ikke-vestlige lande såvel som per-

soner med dansk oprindelse.

I skoleåret 2014/2015 er en større andel i gang med

en videregående uddannelse blandt efterkommere fra

ikke-vestlige lande end for personer med dansk op-

rindelse. Mens andelen ligger på 36 pct. for personer

med dansk oprindelse er den for efterkommere fra

ikke vestlige lande på godt 39 pct. For indvandrere i

samme aldersgruppe, der har en ikke-vestlig bag-

grund, er andelen knap 29 pct., se figur 6.8.

Figur 6.8

20-24-årige i gang med en videregå-

ende uddannelse, skoleår 2004/2005-2014/2015

Pct.

Dansk oprindelse

Efterkommere fra

ikke-vestligAe lande

Indvandrere fra

ikke-vestlige lande

06/07

08/09

10/11

12/13

14/15

04/05

Anm.: Kun indvandrere med mere end to års ophold er medtaget. Videre-

gående uddannelse dækker over kort, mellemlang og lang videregående

uddannelse.

Kilde: Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig

på baggrund af

Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_6.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

6. Social balance

Boks 6.1

Indkomstforskelle og vækst

I debatten om indkomstforskelle og vækst antages det traditionelt, at der kan være et

trade-off

mellem vækst og forde-

ling, i den forstand at et vist niveau af indkomstforskelle kan formodes at bidrage til at understøtte vækst ved fx at øge

tilskyndelsen til arbejde og uddannelse. Nogle analyser fra blandt andet OECD (In

It Together: Why Less Inequality Be-

nefits All, 2

015) og IMF (Ostry m.fl., 2014, SDN/14/02) har peget på, at der også kan være en omvendt sammenhæng,

dvs. at store indkomstforskelle kan virke hæmmende på væksten.

Grundlæggende er empiriske analyser af sammenhængen mellem indkomstforskelle

og økonomisk vækst på tværs af

lande forbundet med en række udfordringer, og der kan ikke på baggrund af den økonomiske litteratur konkluderes, at

der skulle være en entydig og universel sammenhæng mellem indkomstforskelle og vækst. Man kan med andre ord

hverken konkludere, at større indkomstforskelle generelt øger væksten eller det modsatte. Sammenhængen er kompleks

og afhænger af en række forhold.

De Økonomiske Råd har i Dansk Økonomi, efterår 2011 vurderet, at omfordeling op til et vist niveau kan understøtte

vækst ved at fungere som en forsikringsordning ved igangsættelse af risikofyldte aktiviteter, som uddannelse og opstart

af selvstændig virksomhed. De Økonomiske Råd understreger dog samtidig, at omfordeling udover dette niveau kan

hæmme den økonomiske vækst, blandt andet hvis tilskyndelsen til at arbejde, investere eller spare op reduceres. Om-

fanget af omfordeling vil derfor være udtryk for et politisk valg.

Et er forskelle i

indkomst,

noget andet er forskelle i

muligheder.

Den danske samfundsmodel er blandt andet kendeteg-

net ved et finmasket socialt sikkerhedsnet og fri og lige adgang til uddannelse og sundhed.

Dette giver befolkningen

gode forudsætninger for at bryde den sociale arv og udnytte deres fulde potentiale. Fri og lige adgang til uddannelse

sundhed understøtter ligeledes små indkomstforskelle og stor indkomstmobilitet mellem generationer, se fx OECD,

Family Affair: Intergenerational Social Mobility across OECD Countries, 2010.

Dermed kan lige muligheder både understøtte social balance såvel som økonomisk vækst.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Uddannelse og kompetencer

7. Folkeskolen

8. Ungdomsuddannelser

9. Videregående uddannelser

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

7. Folkeskolen

Folkeskolen

I bestræbelserne på at skærpe Danmarks konkurren-

ceevne og øge den økonomiske vækst spiller et øget

vidensniveau i befolkningen en vigtig rolle.

Folkeskolen har en afgørende rolle i at opbygge

grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer

hos eleverne. Det skaber basis for, at eleverne vide-

reuddanner sig og dermed generelt opnår højere

indkomster.

Et øget videns- og kompetenceniveau bidrager til at

løfte produktiviteten i virksomhederne samt øge væk-

sten og konkurrenceevnen i Danmark.

OECD har siden 2000 testet 15-16-årige skoleelevers

kompetencer hvert tredje år i PISA-undersøgelsen.

Eleverne testes blandt andet inden for læsning, ma-

tematik og naturfag. I 2012 blev eleverne endvidere

testet

problemløsningskompetencer.

PISA-

undersøgelsen, der foretages i alle OECD-lande og i

en række partnerlande, gør det muligt at sammenlig-

ne elevernes kompetencer på tværs af landene. Den

seneste PISA-undersøgelse blev foretaget i 2012.

Elevernes kompetencer i læsning, matematik,

naturfag og problemløsning

I 2012 ligger de danske elevers kompetencer i læs-

ning, matematik, naturfag og problemløsning på ni-

veau med OECD-gennemsnittet, se figur 7.1. Til

sammenligning ligger de finske elevers kompetencer

et godt stykke over de danske elevers kompetenceni-

veau. Norske og svenske elevers færdigheder ligger

nogenlunde på niveau med de danske elever. De

svenske elever ligger konsekvent lidt under niveauet

for de danske elever inden for alle fire kompetencer,

mens de norske elever enten ligger lidt højere (læs-

ning og problemløsning) eller lidt lavere (matematik

og naturfag).

Figur 7.1

PISA-score for læsning, matematik, naturfag og problemløsning, 2012

PISA-score i læsning, 2012

550

525

500

475

450

425

JPN

KOR

FIN

IRL

CAN

POL

EST

NZL

AUS

NLD

CHE

BEL

DEU

FRA

NOR

USA

OECD

DNK

CZE

ITA

AUT

HUN

ESP

PRT

ISR

SWE

ISL

SVN

GRC

TUR

SVK

CHL

MEX

550

525

18 (19)

500

475

PISA-score i matematik, 2012

575

550

525

15 (13)

500

475

575

550

525

500

475

450

425

450

425

400

450

425

KOR

JPN

CHE

NLD

EST

FIN

CAN

POL

BEL

DEU

AUT

AUS

IRL

SVN

DNK

NZL

CZE

FRA

OECD

ISL

NOR

PRT

ITA

ESP

SVK

USA

SWE

HUN

ISR

GRC

TUR

CHL

MEX

400

PISA-score i naturfag, 2012

550

525

19 (20)

500

475

450

425

JPN

FIN

EST

KOR

POL

CAN

DEU

NLD

IRL

AUS

NZL

CHE

SVN

CZE

AUT

BEL

OECD

FRA

DNK

USA

ESP

NOR

HUN

ITA

PRT

SWE

ISL

SVK

ISR

GRC

TUR

CHL

MEX

PISA-score i problemløsning, 2012

550

525

500

475

575

550

525

500

475

18 (-)

575

550

525

500

475

450

425

KOR

JPN

CAN

AUS

FIN

EST

FRA

NLD

ITA

CZE

DEU

USA

BEL

AUT

NOR

OECD

IRL

DNK

PRT

SWE

SVK

POL

ESP

SVN

HUN

TUR

ISR

CHL

450

425

400

450

425

400

Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2009.

Kilde: OECD, PISA.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_7.

Med mindre andet er nævnt, anvendes folkeskolen synonymt med grund-

skolen, dvs. folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, frie grundskoler,

efterskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

7. Folkeskolen

Inddeles eleverne efter læsekompetencer på hen-

holdsvis højt, middel og lavt kompetenceniveau, af-

spejler den danske PISA-score, at der er en relativt

høj andel af danske elever med læsekompetencer på

middelniveau men en relativt lille andel af elever med

læsekompetence på højt niveau, se Factbook.

Sammenlignet med de øvrige OECD-lande har de

danske elevers læsekompetence siden 2000 været

stort set uændret.

De danske elevers kompetencer i matematik har vist

en nedadgående tendens fra 2003 til 2012. Denne

udvikling har medvirket til, at Danmarks placering er

rykket ned i rangeringen inden for OECD. Danmark

ligger trods dette over OECD-gennemsnittet.

Omtrent 43 pct. af folkeskolens afgangselever har

fået en karakter på 7 eller derover. Dette er status

quo i forhold til 2013. Lige under en tredjedel af ele-

verne har opnået en karakter på 4-7, mens ca. 9 pct.

fik en karakter mellem 2 og 4, se figur 7.2.

Op mod en femtedel af eleverne havde en karakter

på under 2 eller slet ingen afgangsprøve. Dette er

nogenlunde samme niveau som i 2013.

Figur 7.2

Afgangskarakterer i dansk og matema-

tik, 2014

12 pct.

6 pct.

dannelse, er dog lidt lavere, idet en del af eleverne

aldrig når at starte på uddannelsen. For en nærmere

gennemgang af ungdomsuddannelserne henvises til

kapitel 8.

I 2013 var andelen af elever, der havde påbegyndt en

ungdomsuddannelse inden for ét år efter endt folke-

skole, 87 pct. Dette ligger på niveau med de seneste

år, se figur 7.3.

Figur 7.3

Ét år efter folkeskolen, 2000-2013

Pct.

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Ikke i gang med ungdomsuddannelse

I gang med ungdomsuddannelse

Anm.: ”Ikke i gang med ungdomsuddannelse”

dækker både over elever,

der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse men

aldrig påbegyndte og elever,

der har afbrudt deres ungdomsuddannelse.

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_7.

43 pct.

9 pct.

30 pct.

Uoplyst/ukendt

4,00-6,99

Under 2

7,00 og over

2,00-3,99

I PISA-PIAAC-undersøgelsen er sammenhængen

mellem læsekompetencerne for folkeskoleelever i

2000 og deres læsekompetencer 12 år senere blevet

undersøgt. Undersøgelsen viser, at der blandt folke-

skoleelever med lave eller høje læsekompetencer er

en tendens til, at næsten

⅔-dele

af eleverne 12 år

senere stadig har henholdsvis lave eller høje læse-

kompetencer. Således hører ca. 62 pct. af eleverne

med ringe læsefærdighed i folkeskolen fortsat til

gruppen med ringe læsefærdigheder 12 år senere. På

samme vis hører ca. 58 pct. af eleverne med gode

læsefærdighed fortsat til gruppen med gode læsefær-

digheder som voksen.

Af undersøgelsen fremgår det også, at der er en

sammenhæng mellem læsefærdighederne i folkesko-

len og antallet af uger, den pågældende person har

været på overførselsindkomster i perioden 2000-

2012. For folkeskoleelever med de dårligste læsefær-

digheder i 2000 havde ca. 42 pct. været på overfør-

selsindkomst i 53 uger eller mere, mens 6,2 pct. ikke

havde været på overførselsindkomst. Blandt elever

med de bedste læsefærdigheder i 2000 havde kun

ca. 7 pct. været på overførselsindkomst i 53 uger eller

Anm.: Andel af alle elever som påbegyndte 9. klasse i

grundskolen året

inden. Mindst 2 i dansk og matematik opgøres som et

simpelt gennemsnit

over karakterer fra bundne prøver i dansk (læsning, skriftlig fremstilling,

mundtlig fremstilling og retskrivning) hhv. matematik (færdighedsregning

og problemløsning).

Hvis ikke eleven har opnået to eller mere i begge fag,

medtages de som elever, der ikke har opnået 2 eller over.

Kilde: Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

lings karakterstatistik og beregninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_7.

Ved afslutningen af folkeskolen tilmelder en stadig

større andel af eleverne sig en ungdomsuddannelse.

Over 92 pct. af eleverne, der forlader folkeskolen, har

således tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. Antallet

af elever, der rent faktisk starter på en ungdomsud-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

7. Folkeskolen

mere, mens ca. 48 pct. slet ikke havde været på over-

førselsindkomst.

Udgifter til folkeskolen

De danske elevers kompetencer skal ses i relation til

de ressourcer, der bruges på undervisning i folkesko-

len. Udgifter pr. elev ligger Danmark højere end

OECD-gennemsnittet – på niveau med Finland, Ne-

derlandene, Sverige og Island, se figur 7.4.

Figur 7.4

Udgifter pr. elev, 2011

Indeks (OECD=100)

160

140

120

100

8 (5)

160

140

120

100

Norge, som har flere udgifter pr. elev, har også flere

lærere pr. elev. Sverige ligger på niveau med Dan-

mark, mens Finland har færre lærere pr. elev.

Til trods for de høje udgifter og antallet af lærere i

Danmark, er antallet af planlagte årlige undervis-

ningstimer pr. elev i folkeskolen lige under gennem-

snittet for OECD , se figur 7.6.

For både Norge, Finland og i særdeleshed Sverige er

antallet af timer endnu lavere end i Danmark.

Figur 7.6

Gennemsnitlige antal planlagte årlige

undervisningstimer pr. elev, 2014

Årlige timer

1.100

1.050

1.000

950

900

850

800

750

700

650

600

11 (16)

1.100

1.050

1.000

950

900

850

800

750

700

650

600

De højere udgifter pr. elev i Danmark kan hænge

sammen med det høje antal lærere i Danmark. I

Danmark er der gennemsnitlig 12 elever pr. lærer.

Det er noget lavere end gennemsnittet for OECD, se

figur 7.5.

Figur 7.5

Antal elever pr. lærer, 2012

Elever pr. lærer

9 (10)

Anm.: Folkeskolereformen har betydet, at elevernes planlagte undervis-

ningstimer øges. DNK* angiver Danmark efter folkeskolereformen, hvor

minimumstimetallet

løftes med 930 timer over et helt skoleforløb (9 år).

Minimumstimetallet har historisk ligget lavere end de planlagte timer, se

Factbook.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_7.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_7.

Se www.uvm.dk. for PISA- og PIAAC-undersøgelserne.

NOR

ISL

AUT

POL

HUN

PRT

BEL

SWE

DNK

FIN

ITA

EST

ESP

SVN

SVK

OECD

DEU

USA

CZE

CAN

NZL

JPN

FRA

KOR

CHL

MEX

CHL

MEX

ISR

FRA

PRT

ITA

GRC

IRL

ESP

CAN

DNK*

OECD

DNK

NOR

SVN

ISL

POL

FIN

TUR

DEU

SVK

KOR

EST

HUN

Kilde: OECD, Eurostat og egen beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_7.

CHE

NOR

AUT

USA

SWE

ISL

DNK

FIN

NLD

IRL

OECD

JPN

DEU

ITA

ESP

FRA

PRT

POL

CZE

EST

SVK

HUN

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

8. Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle i for-

hold til at sikre en veluddannet arbejdsstyrke. Unge,

der gennemfører en ungdomsuddannelse, er oftere i

beskæftigelse og har højere produktivitet end perso-

ner, som udelukkende har en folkeskoleuddannelse.

Ungdomsuddannelserne kan påbegyndes efter folke-

skolen, se Factbook. Erhvervsuddannelserne og de

gymnasiale uddannelser er langt de største. Er-

hvervsuddannelserne kvalificerer direkte til job, for-

trinsvis i den private sektor, mens de gymnasiale

uddannelser forbereder til videregående uddannelser.

Danmark ligger på niveau med OECD-gennemsnittet

for, hvor stor en andel af de 25-34 årige der gennem-

fører en ungdomsuddannelse. Ifølge opgørelsen

gennemfører 82 pct. af de 24-35 årige mindst en

ungdomsuddannelse i 2014, se figur 8.1.

Figur 8.1

25-34 årige med mindst en ungdoms-

uddannelse, 2014

KOR

CZE

POL

SVN

CAN

SVK

CHE

ISR

FIN

IRL

AUT

USA

EST

DEU

HUN

AUS

FRA

NLD

OECD

BEL

DNK

SWE

GRC

NOR

NZL

CHL

ITA

ISL

ESP

PRT

TUR

MEX

Opgørelsen undervurderer den danske placering, da

den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og

ikke på registeroplysninger, se Factbook.

Udviklingen i ungdomsuddannelserne

I et historisk perspektiv er antallet af personer, der i

Danmark tager en ungdomsuddannelse, højt. Tallet

er vokset med ca. 16.000 siden 2004, og stigningen

har været særlig stor siden 2009, se figur 8.2. Langt

hovedparten af stigningen skyldes, at flere tager en

gymnasial uddannelse. Stigningen skal dog også ses

i lyset af nogle relativt store ungdomsårgange.

Figur 8.2

Fuldførelse af ungdomsuddannelser,

2004-2014

1.000 personer

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser* (h. akse)

Pct.

100

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelser* (h. akse)

Anm.: Kurverne, Gymnasiale uddannelser* og Erhvervsuddannelser*,

angiver den andel af en årgang af 9. klasser fra det pågældende år, der

forventes

at have gennemført hhv. en gymnasial- eller erhvervsuddannel-

se 5 år senere. Forventningsberegningen mht.

erhvervsuddannelserne

påvirkes af en høj gennemsnitsalder for elever, der påbegynder erhvervs-

uddannelsernes grundforløb (23 år i 2014).

Hvis fremskrivningsperioden

forlænges til 10 år forventes 23 pct. at have gennemført en erhvervsud-

dannelse og 65 pct. en

gymnasial uddannelse. Forventningerne beregnes

på grundlag af den såkaldte Profilmodel for 2014.

Kilde: Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

21 (24)

100

Pct.

Inden for 5 år efter 9. klasse forventes 11 pct. af ung-

domsårgangen fra 2014 at have gennemført en er-

hvervsuddannelse, mens 60 pct. forventes af have

gennemført en gymnasial uddannelse. Den relativt

lave andel for erhvervsuddannelserne skyldes, at en

del af eleverne på erhvervsuddannelserne starter, når

de er 25 år eller derover. Den gennemsnitlige påbe-

gyndelsesalder på et grundforløb er 23 år i 2014. Den

høje påbegyndelsesalder er også påvirket af, at man-

ge unge påbegynder mere end en ungdomsuddan-

nelse. Påbegyndelsesalder på de gymnasiale uddan-

nelser er ca. 17 år, se Factbook.

Unge ufaglærte opnår typisk betydelige produktivi-

tetsgevinster ved at gennemføre en erhvervsuddan-

nelse, mens unge, der tager en gymnasial uddannel-

se uden efterfølgende at gennemføre en videregåen-

Anm.: Se Factbook for metodemæssige problemer med opgørelsen.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

Finansredegørelsen 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

8. Ungdomsuddannelser

de uddannelse, kun opnår en mere begrænset pro-

duktivitetsgevinst.

93 pct. forventes at få en ungdomsuddannelse

Af dem, der færdiggjorde 9. klasse i 2014, forventes

93 pct. at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse

inden for de efterfølgende 25 år, se figur 8.3.

Fremover vil der være færre faglærte i arbejdsstyr-

ken. Fra årgangen, der færdiggjorde 9. klasse i 1990,

til årgangen fra 2014, forventes andelen, der har

gennemført en erhvervsuddannelse i løbet af de efter-

følgende 25 år at falde fra ca. 41 pct. til ca. 32 pct.

Figur 8.3

Forventet gennemførelse 25 år efter 9.

klasse, 1990-2014

Pct.

I 2015 har 18,5 pct. valgt en erhvervsuddannelse

direkte efter 9. eller 10. klasse, mens 73,9 pct. har

valgt en gymnasial uddannelse.

Figur 8.4

Tilmelding til ungdomsuddannelser

fra

elever efter 9. og 10. klasse, 2005-2015

Pct.

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelser

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

VEU ekskl. ungdomsudd.

Særlig tilrettelagt udd.

Andel med begge

Erhvervsuddannelse

Gymnasial ungdomsudd.

100

Herudover er frafaldet på erhvervsuddannelserne i

2014 på knap 50 pct. af dem, der påbegynder. Frafal-

det er næsten lige stort på grund- og hovedforløb. Til

sammenligning er frafaldet på de gymnasiale uddan-

nelser på ca. 15 pct. og lidt lavere end for 10 år siden,

se figur 8.5.

Figur 8.5

Frafald på ungdomsuddannelserne,

2004-2014

Pct.

Erhvervsuddannelse samlet

Erhvervsuddannelse grundforløb

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

Anm.: ”Andel med begge” angiver den forventede andel af 9. klasseårgan-

gen, der både gennemfører en gymnasial og erhvervsuddannelse. ”VEU”

står for voksen- og efteruddannelse. Baseret på profilmodellen 2014.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

Tilgang og frafald

Faldet i andelen af unge med en erhvervsuddannelse

skyldes dels en faldende tilgang til uddannelserne

dels et stort frafald fra uddannelserne.

Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser er de

seneste ti år steget med 13 pct.-point, mens tilmel-

dingen til erhvervsuddannelserne er faldet med 11

pct.-point. Den samlede tilmelding er steget med 2

pct.-point. Særligt efter 2007 er der sket en markant

ændring med en højere stigningstakt i tilmeldingen til

de gymnasiale uddannelser og et øget fald i tilmeldin-

gen til erhvervsuddannelserne, se figur 8.4.

Erhvervsuddannelse hovedforløb

Gymnasial uddannelse

Finansredegørelse 2014.

”Mindst en” angiver både, at nogle gennemfører mere end en ungdomsuddan-

nelse og at nogle unge fuldfører en videregående uddannelse uden en registre-

ret ungdomsuddannelse.

Praktikpladser

Langt hovedparten af eleverne på erhvervsuddannel-

sernes hovedforløb har en praktikplads. I 2014 er ca.

62.000 personer i gang med et hovedforløb på er-

Inkl. SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse er 77.670 elever i gang

med et hovedforløb.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

8. Ungdomsuddannelser

hvervsuddannelserne. Heraf har 87 pct. en praktikaf-

tale, mens ca. 1.200 elever er i gang med uddannel-

se, der gennemføres uden virksomhedspraktik.

En del af frafaldet på erhvervsuddannelserne kan

også skyldes, at nogle unge har vanskeligt ved at

finde en praktikplads. Under og efter krisen er antallet

af elever, der mangler en praktikplads, steget. Stig-

ningen synes dog nu at være mindre. I 2014 var an-

tallet af praktikpladssøgende elever, som havde af-

sluttet deres grundforløb, på knap 2.700 personer.

Det er stort set uændret fra året før, se figur 8.6.

En stigende andel af eleverne benytter sig imidlertid

af muligheden for skolepraktik. I 2014 drejer det sig

om 10 pct. af eleverne, der er i gang med et hovedfor-

løb. Skolepraktik i praktikcentre bruges som supple-

ment til uddannelsesaftaler med arbejdsgivere. Der er

uddannelsesgaranti på alle erhvervsuddannelser

uafhængigt af hovedområde, når eleven har bestået

grundforløbets 2. del. Gennemføres grundforløbet på

en erhvervsuddannelse, der udbydes med skoleprak-

tik, er der garanti for, at eleven kan færdiggøre hele

uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om eg-

nethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøg-

ning.

Figur 8.6

Erhvervsuddannelseselever med af-

sluttet grundforløb, 2008-2014

Pct.

Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb

Uden virksomhedspraktik

Elever i skolepraktik

Igangværende praktikpladsaftaler

kan eleverne være dårligere stillet efter endt uddan-

nelse.

Der er imidlertid ikke tegn på, at det er tilfældet. For

flere af erhvervsuddannelserne gælder det, at elever,

der har gennemført (dele af) deres uddannelse i sko-

lepraktik, efterfølgende har tilsvarende beskæftigel-

sesgrad og erhvervsindkomst som sammenlignelige

elever, der udelukkende har været i ordinær praktik.

Fuldførelsesalder

Gennemsnitsalderen ved påbegyndelse af et grund-

forløb på en erhvervsuddannelse er siden 2009 ste-

get med 2 år til godt 23 år i 2014.

Det kan skyldes, at nogle unge efter folkeskolen ar-

bejder som ufaglærte og først senere påbegynder en

erhvervsuddannelse. Det kan også hænge sammen

med, at ca. halvdelen af de unge har været startet på

en anden ungdomsuddannelse tidligere og ca. 20 pct.

har påbegyndt tre eller flere ungdomsuddannelser.

Endelig starter en del af eleverne på en erhvervsud-

dannelse, når de er 25 år eller derover. Det medfører,

at den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af er-

hvervsuddannelserne er væsentlig højere end for de

gymnasiale uddannelser. I 2014 var gennemsnitsal-

deren for dem, der gennemførte en erhvervsuddan-

nelse, på 29 år, mens den var 20 år for elever på de

gymnasiale uddannelser, se figur 8.7.

Figur 8.7

Alder for fuldførelse af ungdomsud-

dannelse, 2004-2014

År

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

Erhvervsuddannelser, hovedforløb

Erhvervsuddannelser, grundforløb

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Almengymnasiale uddannelser

Anm.:

Opgørelsen af praktikpladssøgende vedrører elever med afsluttet

grundforløb. Data er ekskl. SOSU, den pædagogiske

assistentuddannelse

samt PGU og inkl. landbrugsuddannelser. Opgjort ultimo året.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_8.

En af styrkerne ved vekseluddannelsessystemet i de

danske erhvervsuddannelser er, at elever gennem

praktik får erfaring fra arbejdsmarkedet som fx at

arbejde sammen med kolleger og betjene kunder.

Ved skolepraktik får eleverne ikke helt samme ar-

bejdsmarkedserfaring som i ordinær praktik, og derfor

Sammenlignet med andre OECD-lande er gennem-

snitalderen for nyuddannede med en erhvervsuddan-

nelse 8-9 år ældre i Danmark.

5, 6

Det Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, forår 2014”.

Education at a Glance, 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

9. Videregående uddannelser

Videregående uddannelser

Der er en klar positiv sammenhæng mellem uddan-

nelse og produktivitet. Viden gør personer i stand til at

varetage og videreudvikle komplicerede arbejdsfunk-

tioner. Desuden stiger personers erhvervsdeltagelse

med deres uddannelsesniveau. En velkvalificeret

arbejdsstyrke er derfor en forudsætning for virksom-

hedernes konkurrenceevne og derfor også for at

bevare vækst og velstand fremover i Danmark.

En beregning af sammenhængen mellem uddannelse

og produktivitet i Danmark viser, at personer med en

erhvervsfaglig uddannelse i gennemsnit har en 12

pct. højere produktivitet end personer med grundsko-

le som højest fuldførte uddannelse. Personer med en

kort eller mellemlang videregående uddannelse har i

gennemsnit 21 pct. højere produktivitet end faglærte.

Endelig har personer med en lang videregående

uddannelse i gennemsnit 18 pct. højere produktivitet

end personer med en kort eller mellemlang videregå-

ende uddannelse , se figur 9.1.

Beregningen er forbundet med usikkerhed, idet en del

af forskellene i produktivitet mellem de forskellige

uddannelsesniveauer kan skyldes andre faktorer,

herunder personlige forudsætninger som fx evner,

motivation, sociale færdigheder og helbred.

Figur 9.1

Bidrag fra uddannelsesniveau til time-

produktivitet, 2010

Pct.

Kompetenceniveau i befolkningen

Den danske arbejdsstyrke er forholdsvist godt uddan-

net og har et relativt højt kompetenceniveau i et inter-

nationalt perspektiv. Det giver Danmark en fordel i

forhold til at sikre vækst og velstand. Blandt de 15-69-

årige har næsten to tredjedele af den danske ar-

bejdsstyrke en kompetencegivende uddannelse i

2014. Heraf har knap halvdelen en videregående

uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse.

I den internationale PIAAC-undersøgelse, som er en

PISA-undersøgelse for de 16-65 årige, måles befolk-

ningens færdigheder, og brug af færdigheder, inden

for læsning, regning og problemløsning med IT.

Danmark ligger sammen med de øvrige nordiske

lande og Japan helt i top på regning og problemløs-

ning med IT og lige under gennemsnittet på læsning.

Desuden vedligeholdes og udbygges kompetenceni-

veauet også over tid i Danmark.

Danmark har således

i 2013 den højeste deltagelse i voksen- og efterud-

dannelse i EU.

Stigende uddannelsesniveau

I Danmark har 42 pct. af befolkningen i aldersgruppen

25-34 år en videregående uddannelse. Det er lidt

mere end OECD-gennemsnittet, se figur 9.2.

Figur 9.2

25-34

årige med en videregående

uddannelse, 2014

LVU

KVU og MVU

Erhvervsfaglig

Grundskole til

Erhvervsfaglig

Erhvervsfaglig til KVU og MVU til

KVU og MVU

LVU

KOR

CAN

IRL

NOR

AUS

ISR

CHE

SWE

USA

NLD

BEL

FRA

POL

DNK

ESP

ISL

NZL

OECD

FIN

EST

GRC

AUT

SVN

JPN

HUN

PRT

CZE

SVK

DEU

CHL

TUR

MEX

ITA

15 (17)

Anm.:

Beregningen er korrigeret for demografiske forskelle, forskelle i

forældres uddannelsesniveau samt mht. LVU-gevinsten for karaktergen-

nemsnit fra gymnasiet, se Factbook om beregningen. KVU er korte videre-

gående uddannelser, MVU er mellemlange videregående uddannelser

(inkl. akademiske bachelorer) og LVU er lange videregående uddannelser,

se Factbook.

Kilde: Finansredegørelse 2014.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Anm.: Den internationale sammenligning er baseret på spørgeskemaun-

dersøgelsen Labour Force Survey (LFS). En større del af de danske data

er baseret

på registerdata, hvilket kan påvirke sammenligneligheden

mellem de danske og internationale tal, se Factbook.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Education at a Glance 2014, OECD og PIAAC, 2012.

Nyt fra Danmarks Statistik nr. 316, 24. juni 2015.

PIAAC 2012.

Spotlight in VET DENMARK, Cedefop.

Finansredegørelse 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

9. Videregående uddannelser

Uddannelsesniveauet er stigende og har været det i

en årrække. På 10 år er andelen af 25-34-årige, som

har en videregående uddannelse, steget med 10 pct.-

point. Særligt er antallet af personer med en kandi-

datuddannelse steget i perioden, se figur 9.3.

Figur 9.3

25-34-årige

med en videregående

uddannelse, 2004-2014

Pct.

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Uddannelser, som ikke hører under en af de viste kategorier,

indplaceret på sammenligneligt niveau. ”Professionsbachelor”

er inkl.

akademiske bachelorer, som ikke har fuldført en kandidatuddannelse

Kilde: Uddannelses-

og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Figur 9.4

Forventet gennemførelse 25 år efter 9.

klasse, 1990-2014

Pct. af årgang

Videregående uddannelse i alt

Professionsbachelor mv.

Kandidatuddannelse mv.

Erhvervsakademi mv.

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Baseret på profilmodellen 2014. Uddannelser, som ikke

hører under

en af de viste kategorier,

er indplaceret på sammenligneligt niveau.

Professionsbachelor er inkl. de akademiske

bachelorer, som ikke har

fuldført en kandidatuddannelse.

Kilde: Styrelsen for IT og Læring på data fra Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Videregående uddannelse i alt

Professionsbachelor mv.

Kandidatuddannelse mv.

Erhvervsakademi mv.

Kandidatuddannede i den private sektor

Effekten af et stigende uddannelsesniveau på væk-

sten i samfundet afhænger blandt andet af, hvilke

uddannelser der fuldføres, og i hvor høj grad de ud-

dannede finder beskæftigelse i den private sektor.

I Danmark har 27 pct. af de beskæftigede i den priva-

te sektor en videregående uddannelse. Det er lavere

end gennemsnittet af de europæiske OECD-lande, se

figur 9.5.

Figur 9.5

Beskæftigede med videregående ud-

dannelse i den private sektor, 2014

Pct.

13 (11)

Gennemførelse af videregående uddannelser

Fremskrivninger på grundlag af de hidtidige uddan-

nelsesmønstre viser, at 62 pct. af dem, der færdig-

gjorde 9. klasse i 2014, forventes at have gennemført

en videregående uddannelse inden for 25 år. 28 pct.

af ungdomsårgangen forventes at have gennemført

en kandidatuddannelse, se figur 9.4.

Det er særligt andelen med en kandidatuddannelse,

som siden 2008 er steget kraftigt.

Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande.

Den ”private sektor”

er defineret ud fra brancher, som er inden for den private sektor i alle

lande.

Kilde: Eurostat, specialkørsel.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

IRL

ESP

BEL

FIN

NOR

FRA

EST

NLD

SWE

AUT

OECD

ISL

DNK

DEU

POL

SVN

GRC

HUN

CZE

PRT

SVK

ITA

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

9. Videregående uddannelser

I de seneste år har andelen af kandidater, der er

ansat i den private sektor, været stort set uændret, se

Factbook. Det er primært personer, som er uddanne-

de inden for teknik, samfund og natur, der finder be-

skæftigelse i private virksomheder. Mens det er min-

dre end halvdelen af kandidaterne inden for sundhed

og humaniora, der finder job i det private, se figur 9.6.

Figur 9.6

Andel privat og offentligt ansatte kan-

didatuddannede efter hovedområder, 2014

Pct.

100

Kandidater i design, etnologi og antropologi, samt

æstetiske fag har i 2012 de højeste ledighedsgrader

målt i 4.-7. kvartal efter fuldført uddannelse. De lave-

ste ledighedsgrader ses i samme periode for læger,

kandidater i matematik/statistik samt sygeplejersker,

se figur 9.7.

Figur 9.7

Dimittendledighed for udvalgte videre-

gående uddannelser, 2002-2012

Ledighed 4.-7. kvartal efter fuldførelse, pct.

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Design (kand.)

Etno-/antropologi

Æstetiske fag

Gennemsnit

Matematik/statistik

Sygeplejerske

Læge

100

Teknik

Samfund

Natur

Sundhed Humaniora

Privat

Offentlig

Kilde: Uddannelses-

og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Tilskyndelse til at tage en uddannelse

Der er en tæt sammenhæng mellem sandsynligheden

for at gå i gang med en videregående uddannelse og

ens forældres uddannelsesniveau. Over halvdelen,

64 pct., af de studerende på de akademiske bache-

loruddannelser har forældre med videregående ud-

dannelser.

Unges tilskyndelse til at tage en uddannelse under-

støttes derudover også af lave uddannelsesomkost-

ninger, den fremtidige forventede løn og muligheden

for at få et arbejde.

I Danmark kan de studerende få uddannelsesstøtte,

og det er gratis at følge undervisningen. Mens der for

de studerende i hovedparten af OECD-landene, og

særligt i USA, er udgifter forbundet med at tage en

videregående uddannelse, er det ikke tilfældet i Dan-

mark og de andre nordiske lande, se Factbook.

Der er desuden forskel på, hvor stor dimittendledig-

heden er inden for de enkelte uddannelsesgrupper.

Langvarige høje ledighedsprocenter kan få nogle

unge til at fravælge uddannelsesretninger.

Anm.: Ledighed for de tre uddannelsesgrupper med

hhv. lavest og højest

ledighed i 2012.

En dimittendårgang består af studerende, der har fuldført

deres uddannelse fra 1. oktober året før til 30. september i opgørelsesåret.

Ledigheden måles i perioden 2002-2005

ud fra Danmarks Statistiks

nettoledighed og i perioden 2006-2012 ud fra bruttoledigheden. ”Gennem-

snit” dækker alle videregående uddannelser..

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af

data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Den relative løngevinst ved at tage en videregående

uddannelse i Danmark er blandt de laveste i OECD.

Det hænger sammen med en relativt mindre lønulig-

hed og den progressive indkomstbeskatning i Dan-

mark, se Factbook.

Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for nyuddan-

nede læger samt kandidater i matematik/statistik er

mere end dobbelt så høj, som den er for kandidater i

fx design samt etnologer og antropologer. 10 år efter

fuldført uddannelse har lægerne fortsat den højeste

indkomst. I samme periode har etnologer og antropo-

loger fordoblet deres indkomst, mens sygeplejersker

er den af de viste grupper, hvis indkomst er steget

mindst, se figur 9.8.

Social mobilitet. Sammenhæng mellem studerende og forældres uddannelses-

niveau, Undervisnings- og Forskningsministeriet, 29. september 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

9. Videregående uddannelser

Figur 9.8

Gennemsnitlig månedlig erhvervsind-

komst for videregående uddannelser, 2012

1.000 kr.

For de fleste uddannelsesretninger er den gennem-

snitlige overskridelse af normeret studietid faldet i

perioden 2011-2014, se figur 9.10.

Overskridelsen af den normerede studietid på

kandidatuddannelserne er i gennemsnit faldet med

0,6 måneder. Særligt er der sket store fald inden for

humaniora og naturvidenskab med henholdsvis 2,6

og 1,7 måneders forbedring, mens overskridelsen er

steget med 2,3 måneder inden for teknik.

Figur 9.10

Gennemsnitlig overskridelse af nor-

meret studietid for kandidatuddannelser, 2011 og

2014

Mdr.

Læge

Matematik/ Gennem-

Etno-/

Æstetiske

Syge-

statistik

snit

antropologi

fag

plejerske

Design

(kand.)

Nyuddannede

10 år efter endt uddannelse

Anm.: Erhvervsindkomst

for de tre uddannelsesgrupper med hhv. lavest

og højest ledighed i 2012. Lønnen er før skat og ekskl. pension. Nyuddan-

nedes indkomst er målt i andet år efter fuldførelsen. Personer uden

positiv

indkomst indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Uddannelses-

og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Humaniora Samfund

Natur

Sundhed

Teknik

Alder ved fuldførelse

I forhold til hovedparten af OECD-landene er de dan-

ske studerende ældre, når de dimitterer. Det skyldes

primært, at mange holder en pause efter afsluttet

ungdomsuddannelse, og at der på en række studier

er en længere gennemsnitlig studietid end normeret.

Hvis alderen sænkes, vil de færdiguddannede være til

rådighed for arbejdsmarkedet med deres erhvervede

kompetencer i længere tid. Det vil øge gevinsten ved

uddannelse både for den enkelte og for samfundet,

se figur 9.9.

Figur 9.9

Gennemsnitlig alder ved fuldførelse

bacheloruddannelse, 2012

Gns.

alder, år

26 (16)

BEL

MEX

NLD

DEU

KOR

IRL

CAN

EST

GRC

TUR

POL

SVK

OECD

SVN

CHE

ITA

PRT

AUS

HUN

AUT

NZL

ESP

CZE

NOR

CHL

DNK

FIN

ISR

SWE

ISL

2011

2014

Kilde: Uddannelses-

og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Anm.: Omfatter både akademiske bachelorer og professionsbachelorer.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_9.

Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse

10. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

11. Offentlig forskning

12. Vækstvirksomheder og iværksættere

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

10. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Virksomhedernes innovation, forskning

og udvikling

Innovation er viden og ideer, der omsættes til produk-

ter og processer, der skaber forretningsmæssig og

samfundsmæssig værdi. Forskning og udvikling om-

fatter arbejde foretaget på et systematisk grundlag for

at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af

denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder.

Innovation, forskning og udvikling er med til at under-

støtte virksomheders vækstmuligheder og konkurren-

ceevne.

Innovation

Når virksomheder lancerer nye produkter, optimerer

deres arbejdsgange, udvikler nye organisationsformer

eller introducerer moderne markedsføringsmetoder,

kan det være med til at styrke virksomhedernes kon-

kurrenceevne.

Knap halvdelen af de danske virksomheder har i

perioden 2010-2012 været innovative. Dermed ligger

Danmark over OECD-gennemsnittet, se figur 10.1.

Figur 10.1

Innovative virksomheder med pro-

dukt-, proces-, organisatorisk- og/eller markeds-

føringsinnovation, 2010-2012

Pct. af alle virksomheder

9 (10)

cesser, arbejdsgange, distributionsmetoder eller støt-

tefunktioner, som er nye for virksomheden. Organisa-

tionsinnovation omhandler nye metoder til organise-

ring af arbejdspladsen, forretningsgange, videnstyring

eller eksterne relationer. Sluttelig er der med mar-

kedsinnovative virksomheder tale om introduktionen

af nye markedsføringskoncepter eller strategier, her-

under nye produktdesign, emballager, eksponeringer,

promoveringer eller prissætninger.

Ser man på de to typer af innovation hver for sig,

ligger andelen af produkt- og procesinnovative virk-

somheder i Danmark over OECD-gennemsnittet i

perioden 2010-2012. Til sammenligning har lande

som Tyskland, Holland og Sverige forholdsvis mange

produkt- og procesinnovative virksomheder. Også

indenfor organisations- og markedsføringsinnovation

ligger Danmark over OECD-gennemsnittet, se figur

10.2.

Figur 10.2

Innovative virksomheder efter innova-

tionstype, 2010-2012

Produkt og

proces

DEU

BEL

SWE

FIN

NLD

IRL

ITA

PRT

AUT

EST

11 (11)

DNK

FRA

OECD

CZE

GRC

GRB

TUR

SVN

NOR

ESP

SVK

HUN

POL

Organisation og

markedsføring

IRL

DEU

AUT

GRC

ITA

TUR

PRT

FRA

DNK

9 (5)

GRB

SWE

FIN

BEL

SVN

OECD

NLD

NOR

EST

CZE

SVK

HUN

ESP

POL

Pct. af alle virksomheder

Anm.: Andel virksomheder med mindst 10 ansatte, der har indført pro-

dukt,- proces-, organisations- og/eller markedsføringsinnovation.

For ISL

er der ikke offentliggjort data fra 2010-2012. I perioden 2008-2010

lå ISL

meget højt og udeladelsen af ISL i figuren, kan derfor

være medvirkende til

forbedringen af DK’s placering.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

Innovation opdeles traditionelt i produkt- og procesin-

novation samt organisations- og markedsføringsinno-

vation. Når en virksomhed er produktinnovativ, dæk-

ker det over introduktionen af nye eller væsentligt

ændrede varer eller tjenesteydelser, som er nye for

virksomheden. Procesinnovation involverer indførel-

sen af nye eller væsentligt ændrede produktionspro-

DEU

ITA

IRL

PRT

AUT

BEL

FRA

FIN

DNK

GRC

NLD

TUR

OECD

GRB

EST

CZE

NOR

SVK

HUN

ESP

POL

Anm.: For ISL er der ikke offentliggjort data fra 2010-2012. I perioden

2008-2010

lå ISL meget højt og udeladelsen af ISL i figuren, kan derfor

påvirke sammenligningen af DK’s nuværende og tidligere placering.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

10. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Introduktion og salg af innovative produkter og tekno-

logier, som er nye for markedet eller virksomheden,

er væsentlige elementer i den erhvervsmæssige

fornyelse. Danske virksomheder angiver, at ca. 14

pct. af deres omsætning tilvejebringes gennem salg

af nye innovative produkter, hvilket placerer Danmark

over OECD gennemsnittet indenfor afsætning af

innovative produkter, se figur 10.3.

Figur 10.3

Salg af innovative produkter, som er

nye for markedet eller i virksomheden, 2012

Pct. af omsætning

4 (7)

Man kan skelne mellem innovation, der igangsættes

indenfor rammerne af en etableret virksomhed, og

innovation, der opstår udenfor virksomheden. Langt

den største inspirationskilde til idéudvikling og igang-

sættelse af innovation kommer fra interne kilder i

egen virksomhed eller koncern, som står for over

halvdelen af virksomhedernes innovationsaktiviteter.

Endvidere peger omtrent 30 pct. af virksomhederne

på, at kunder har stor betydning for deres idéudvik-

ling, mens leverandører står bag lidt over 10 pct. af

innovationsudviklingen, se figur 10.5.

Figur 10.5

Kilder til idéudvikling og igangsættel-

se af innovation, 2014

Kilder i egen

virksomhed/koncern

Klienter og kunder

Leverandører

Konkurrenter/andre

virksomheder

Konferencer, messer

mv.

Private konsulenter,

laboratorier mv.

Universiteter mv.

Faglige/industrielle

organisationer

Videnskabelige

tidsskrifter/fagblade

Andre offentlige

forskningsinstitutioner

Pct.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

Der findes forskellige kilder til innovation. Knap en

tredjedel af de innovative virksomheder angiver, at de

har udført eller købt forskning og udvikling, mens de

resterende to tredjedele af de innovative virksomhe-

der baserer sig på andet end forskning og udvikling

(FoU). Det kan eksempelvis være medarbejder- eller

brugerdreven innovation eller ny anvendelse af kendt

teknologi, se figur 10.4.

Figur 10.4

Kilder til innovation, 2013

Udført

FoU

24 pct.

SVK

ESP

GRB

DNK

FRA

CZE

DEU

PRT

NLD

GRC

OECD

BEL

FIN

ITA

SVN

AUT

HUN

EST

POL

SWE

NOR

Købt FoU

5 pct.

Ingen

FoU

71 pct.

Innovationsinvesteringer omfatter blandt andet inve-

steringer i nye maskiner og udstyr samt anskaffelse af

licenser og patenter, som ikke vedrører FoU. Danske

virksomheder bruger forholdsvist få ressourcer på

udbredelsen af ny teknologi, nye produkter og pro-

cesser sammenlignet med OECD-gennemsnittet.

Dertil er innovationsinvesteringsniveauet i Danmark

væsentligt lavere end i Tyskland og Sverige, men

over niveauet i Holland, se figur 10.6.

Anm.: Andel af innovative virksomheder, der har hhv.

udført og købt

forskning og udvikling eller ikke baserer sig på forskning og udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

10. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 10.6

Innovationsinvesteringer ekskl. FoU,

2012

Pct. af omsætning

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

19 (19)

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 10.7

Private investeringer i forskning og

udvikling, 2013

ISR

KOR

JPN

SWE

FIN

CHE

AUT

SVN

USA

DNK

DEU

BEL

FRA

OECD

AUS

IRL

NLD

ISL

GBR

CZE

HUN

NOR

EST

CAN

ITA

ESP

PRT

NZL

TUR

SVK

POL

GRC

MEX

CHL

0,0

0,5

1,0

1,5

9 (7)

Kilde: Innovation Union Scoreboard 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

Forskning og udvikling

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er

en væsentlig kilde til at styrke vidensgrundlaget og

højne innovationsniveauet i virksomhederne. Set fra

et internationalt perspektiv investerer danske virk-

somheder forholdsvis meget i forskning og udvikling.

Det danske erhvervslivs investeringsniveau på 1,92

pct. af BNP i 2013 befinder sig over OECD-

gennemsnittet og over Tyskland, men under Sverige,

se figur 10.7.

Forskellene i virksomhedernes investeringsniveau i

forskning og udvikling skal ses i sammenhæng med

landenes erhvervsstruktur, hvor eksempelvis Israel og

Japan har en relativ stor produktion af it-udstyr, der er

en meget forskningsintensiv branche. Også den dan-

ske medicinalbranche kræver store investeringer i

forskning og udvikling.

TUR

CHE

EST

DEU

POL

GRC

SVK

SWE

OECD

CZE

HUN

BEL

PRT

ITA

SVN

AUT

IRL

FIN

FRA

DNK

ESP

GRB

NOR

NLD

2,0

2,5

3,0

3,5

Pct. af BNP

Anm.: Investeringer

til virksomhedernes egen forskning og udvikling. Data

er ikke direkte sammenligneligt med Figur 10.8.

Data er for 2013 for alle

lande undtagen AUS, CHE, IRL og MEX,

hvor data fra senest tilgængelige

år er anvendt.

Data for alle lande undtagen DNK er fra OECD. Data for

DNK er efterjusteret af Danmarks Statistik, hvorfor kilden for DNK er

statistikbanken.dk.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

Fra 2002 til 2014 er de private investeringer i forsk-

ning og udvikling steget fra 1,69 pct. til 1,89 pct. af

BNP. Siden 2012 har der dog været et faldende privat

FoU investeringsniveau. Stigningen under den øko-

nomiske krise skyldes både, at BNP faldt, og at inve-

steringerne i forskning og udvikling steg, se figur 10.8.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

10. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 10.8

Private investeringer i forskning og

udvikling, 2002-2014

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Immaterielle ejendomsrettigheder

Med patenter, varemærker og designrettigheder mv.

får virksomheder i en periode en eneret. En effektiv

beskyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder kan

sikre en indtjening fra investeringer i innovation. Det

fremmer tilskyndelsen til at investere i forskning og

udvikling.

Med et patent beskyttes en opfindelse, der angiver en

ny teknisk løsning på et veldefineret problem, hvis

denne løsning tillige adskiller sig væsentligt fra hidtil

kendt teknik. Antallet af patentansøgninger er dermed

en vigtig indikator for teknologisk nyskabelse.

Danske virksomheder har mulighed for at indlevere

patentansøgninger til nationale, regionale eller inter-

nationale patentmyndigheder. Et nationalt dansk

patent giver kun beskyttelse her i landet. Et europæ-

isk patent, der udstedes af den europæiske patent-

myndighed, og et internationalt patent, har gyldighed i

de medlemslande, som patenthaver har udvalgt. Med

den europæiske patentreform vil det blive muligt at

opnå et enhedspatent med gyldighed i de lande, som

deltager i denne ordning.

Antallet af danske patentansøgninger til den europæ-

iske patentmyndighed er mere end fordoblet siden

2003. Danske virksomheder indsendte i 2014 over

350 patentansøgninger pr. mio. indbyggere, hvilket

placerer Danmark i top 5 blandt OECD-landene.

Schweiz, som fik udstedt flest europæiske patenter,

indsendte næsten 2,5 gange så mange patentansøg-

ninger som Danmark i 2014, se figur 10.10.

Figur 10.10

EPO-patentsøgninger, 2003-2014

Antal pr. mio. indbyggere

900

800

700

Nr. 1

900

800

700

600

500

Nr. 5

DNK

OECD

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

400

300

200

100

Anm.: Den stiplede linje indikerer databrud. Tal for 2014 er foreløbigt.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

De samlede offentlige og private investeringer i forsk-

ning og udvikling lå i 2013 på 3,03 pct. af BNP. Dan-

mark lever dermed op til Barcelona-målsætningen

om, at de samlede investeringer i forskning og udvik-

ling (både private og offentlige) skal udgøre mindst 3

pct. af BNP, hvoraf to tredjedele af investeringerne

bør komme fra den private sektor.

Industrien, som udgør 14 pct. af den private sektors

BVT, står for 58 pct. af de private investeringer i

forskning og udvikling. Industrien udgør dermed en

væsentlig drivkraft i forhold til at udvikle nye produkter

og processer, se figur 10.9.

Figur 10.9

Virksomhedernes investeringer i

forskning og udvikling fordelt på brancher, 2014

Erhvervsservice

16 pct.

Finansiering

og forsikring

11 pct.

Industri

58 pct.

Information og

kommunikation

10 pct.

Handel

5 pct.

600

500

400

300

200

100

Anm.: Investeringer i

virksomhedernes egen forskning og udvikling fordelt

på brancher. Transport, hotel, restauration, bygge og anlæg og

øvrige

brancher indgår ikke i figuren, da de udgør en meget lille andel

af de totale

investeringer i FoU.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

Anm.: Indgivne EPO-patentansøgninger

pr. mio. indbyggere. EPO er den

europæiske patentmyndighed. CHE (nr. 1 i 2014) ligger

markant højere

end andre lande, hvilket blandt andet kan skyldes, at det er attraktivt for

virksomheder at placere ejerskab af patenter i landet.

Kilde: EPO’s patentdatabase og OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_10.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

11. Offentlig forskning

Offentlig forskning

Offentlig finansieret forskning er en vigtig drivkraft til

at skabe og udvikle den viden, som er grundlaget for

innovation og vækst både i den offentlige og private

sektor. Der skelnes generelt mellem tre typer af

forskning: Grundforskning, anvendt forskning og ek-

sperimentelt udviklingsarbejde. Universiteter og andre

offentlige forskningsinstitutioner vil ofte have fokus på

grundforskning, mens forskningsaktive virksomheder

typisk beskæftiger sig med den anvendte forskning og

udviklingsarbejde.

Det er vanskeligt at opgøre, hvad investeringerne i

offentlig forskning har af konkrete væksteffekter i det

danske samfund. Specielt den tid der går, inden ef-

fekterne af et givent forskningsresultat afspejles, kan

være vanskelig at forudsige. Den nye viden, der ud-

vikles, bidrager blandt andet til at gøre arbejdspro-

cesser mere effektive og understøtter den teknologi-

ske udvikling.

Offentlige bevillinger til forskning og udvikling

De offentlige bevillinger til forskning og udvikling er en

indikator for landenes vilje og muligheder for at inve-

stere i fremtidig vækst. Sammenlignet med andre

lande har Danmark et højt niveau for offentlige bevil-

linger til forskning og udvikling i 2014, og ligger bety-

deligt over OECD-gennemsnittet, se figur 11.1.

Figur 11.1

Offentlige bevillinger til forskning og

udvikling, 2014

DNK

KOR

ISL

FIN

PRT

CHE

DEU

NOR

SWE

AUT

USA

EST

JPN

NLD

FRA

OECD

BEL

CZE

ESP

ITA

SVN

GRC

HUN

SVK

IRL

TUR

POL

I Danmark er de offentlige bevillinger til forskning og

udvikling steget markant i perioden 2005-2015. De

offentlige bevillinger til forsknings- og udviklingsaktivi-

teter udgør 1,1 pct. af BNP i 2015, se figur 11.2.

Figur 11.2

Offentlige bevillinger til forskning og

udvikling, 2005-2015

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Budgettal.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

0,4

Over en tredjedel af de offentlige investeringer i

forskning og udvikling afsættes til sundhedsområdet,

herunder medicinsk forskning, mens godt 19 pct. af

de offentligt finansierede forsknings- og udviklings-

midler går til det naturvidenskabelige område, og 16

pct. af ressourcerne målrettes den samfundsviden-

skabelige forskning og udvikling. Teknisk forskning

udgør godt 15 pct., se figur 11.3.

Figur 11.3

Offentlige investeringer i

forskning og

udvikling fordelt på hovedområder, 2013

Humaniora

8 pct.

Samfund

16 pct.

Natur

19 pct.

1 (2)

Jordbrug

5 pct.

Teknisk

15 pct.

Sundhed

37 pct.

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

Anm.: Data er for 2014

for alle lande undtagen for KOR og CHE, hvor data

er fra hhv. 2011 og 2012.

I internationale sammenligninger af det offentlige

forskningsbudget er internationale bevillinger ikke medregnet.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

11. Offentlig forskning

Kvalificeret og erhvervsrelateret forskning

Et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede forskere er en

forudsætning for forskning og udvikling på højt ni-

veau. Kvalificerede ph.d.-studerende er eksempelvis

et effektivt middel til at øge udbuddet af kvalificerede

forskere. En del af ph.d.-optaget sker gennem etable-

ringen af såkaldte ErhvervsPhD-projekter, hvor den

studerende både er indskrevet på et universitet og

samtidig er tilknyttet en privat virksomhed eller en

offentlig institution. Ordningen giver således gode

muligheder for at skabe et mere resultatorienteret

samspil mellem den akademiske verden på den ene

side og løsning af konkrete forskningsopgaver i er-

hvervslivet på den anden side.

Antallet af nyoptagne ph.d.-studerende i Danmark er i

perioden 2004-2014 fordoblet og omfatter i 2014 knap

2.500 studerende. En lignende udvikling ses inden for

godkendte ErhvervsPhD-projekter, hvor der også har

været fremgang i antallet af projekter i perioden 2004

til 2014, se figur 11.4.

Dog udgør ErhvervsPhD-projekter fortsat en beske-

den andel af det samlede Ph.d.-optag.

Figur 11.4

Nyoptagne ph.d.-studerende og god-

kendte ErhvervsPhD-projekter, 2004-2014

Antal

3.000

2.400

1.800

1.200

600

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Nyoptagne ph.d.-studerende

Godkendte ErhvervsPhD-projekter (h. akse)

Anm.: Søjlerne for godkendte ErhvervsPhD-projekter inkluderer Erhvervs-

PhD, offentlige ErhvervsPhD samt en ErhvervsPhD-særordning for stude-

rende med kinesisk kandidatgrad, der blev iværksat som en del af Uddan-

nelsesministeriets Kina-strategi.

Kilde: Innovationsfonden og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

Den eksterne medfinansiering af offentlig forskning i

Danmark er steget over de seneste 30 år og udgør

knap 21 pct. af de samlede forskningsmidler i 2013.

En betragtelig del af stigningen i ekstern finansiering

kommer fra midler fra private nonprofit fonde, organi-

sationer mv. Den direkte medfinansiering fra danske

virksomheder befinder sig dog fortsat på et relativt

lavt niveau og udgør blot 2,5 pct. Det skal dog ses i

lyset af, at nonprofit fonde, der tegner sig for et væ-

sentligt bidrag med 10,7 pct., ofte er etableret af tidli-

gere ejere, se figur 11.5.

Desuden er det værd at bemærke, at midler fra EU

indgår i det eksterne finansieringsbidrag som en del

af de udenlandske midler. Godt halvdelen af de uden-

landske midler stammer således fra EU.

Figur 11.5

Ekstern finansiering af offentlig forsk-

ning, 1985-2013

Pct.

Udenlandske midler

Private nonprofit fonde, organisationer mv.

Virksomheder

Antal

1.000

800

600

400

200

Anm.: Ekstern finansieringsandel af samlede forskningsinvesteringer

til

højere læreranstalter og universitetshospitaler (ekskl. sektorforskningsin-

stitutioner og private ikke-erhvervsdrivende institutioner). Private

nonprofit

fonde omfatter enheder, som er private, og som ikke er erhvervsdrivende –

dvs. har et nonprofit-formål. Tal for 2013 er foreløbige.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

Det danske eksterne medfinansieringsniveau ligger

dog højere end i mange andre OECD-lande og

OECD-gennemsnittet, se figur 11.6.

Ekstern finansiering af offentlig forskning og udvikling

bidrager til at øge samspillet mellem forskningsverde-

nen og det øvrige samfund. Omfanget af ekstern

medfinansiering kan desuden give en god indikation

af, hvor relevant den offentlige forskning er for er-

hvervslivet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

11. Offentlig forskning

Figur 11.6

Ekstern finansiering af offentlig forsk-

ning, 2013

ISR

CZE

SVN

HUN

SVK

NLD

TUR

BEL

GRC

SWE

POL

DNK

IRE

FIN

DEU

CAN

OECD

EST

CHE

KOR

ESP

USA

ISL

AUT

NZL

NOR

AUS

CHL

PRT

ITA

FRA

JPN

MEX

Figur 11.7

Nyttiggørelse af forskning, 2003-2014

Antal

200

Patentansøgninger

150

200

100

13 (13)

Licens-, salgs- og

optionsaftaler

100

Nye spin-off

virksomheder

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Licensaftaler er aftaler om overdragelse af retten til erhvervsmæssig

udnyttelse af et patent eller software. En salgsaftale er overdragelse af

ejendomsretten til et patent. En optionsaftale er en provisorisk licens-

eller

salgsaftale, hvor institutionen

indgår aftale med potentiel licenstager eller

køber om inden for en angivet periode at vurdere en given opfindelse og

forhandle vilkårene for en licens- eller købsaftale med institutionen.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Pct.

Virksomheder

Privat nonprofit

Udenlandsk

Anm.: For AUS, CHE, CHL, DEU, FRA,

ISR, ITA, PRT og USA er data fra

2012, mens data for AUT, BEL ISL MEX og NZL er fra 2011.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

Universiteterne udfylder en central funktion i det dan-

ske samfund og bidrager med relevant forskning, som

kommer både borgere og virksomheder til gode. Uni-

versitetsforskning kan endvidere være en væsentlig

drivkraft for erhvervslivets innovationsindsats, især

når der etableres et samarbejde.

I 2014 er der etableret 1.357 innovationssamarbejder

mellem de otte danske universiteter og erhvervslivet.

Heraf udgør Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

den største samarbejdspartner for erhvervslivet med

over 350 innovationssamarbejder, hvoraf størstedelen

indgås med virksomheder i Region Hovedstaden.

Ligeledes er Aarhus Universitet (AU) god til at etable-

re innovationssamarbejder med virksomhederne og

er særligt dygtig til at engagere sig i tværregionale

erhvervssamarbejder. De fire universiteter DTU, AU,

AAU og KU står tilsammen for over 78 pct. af de

indgåede innovationssamarbejder med erhvervslivet,

se figur 11.8.

Nyttiggørelse af forskning

Offentlig forskning og udvikling kan nyttiggøres via

samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner

og private virksomheder. Desuden kan de offentlige

forskningsresultater spredes til erhvervslivet gennem

nye virksomheder, der udspringer af offentlig forsk-

ning og via licens- og patentaftaler, der indgås mel-

lem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder.

Kommercialisering af institutionernes forskningsresul-

tater er en indikator for overførsel af viden til det øvri-

ge samfund fra offentlige forskningsinstitutioner. An-

tallet af årlige patentansøgninger fra offentlige forsk-

ningsinstitutioner er steget fra 87 i 2003 til 185 i 2014,

svarende til en stigning på 112 pct. Også antallet af

licens-, salgs- og optionsaftaler har oplevet en kraftig

stigning gennem perioden. Desuden blev der etable-

ret 18 nye spinoff virksomheder i 2014, se figur 11.7.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

11. Offentlig forskning

Figur 11.8

Virksomhedernes innovations-

samarbejder med danske universiteter

fordelt

på regioner, 2014

Antal innovationssamarbejder

50 100 150 200

DTU

250

300

350

400

Figur 11.9

Publikationer og citationer, 2004-

2013

Antal

Publikationer

AAU

SDU

CBS

RUC

ITU

Nordjylland

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Syddanmark

Citationer

DNK

Nr. 5

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

Anm.: Antal citationer opgøres som antal citationer pr. publikation (gliden-

de femårs gennemsnit). Seneste opgørelsesperiode er 2009-2013.

Antal

publikationer opgøres som antal

publikationer udgivet over en femårig

periode (seneste 2009-2013) pr. tusind indbygger. 2004-tallet

dækker

således 1999-2004. Antal indbyggere opgøres ud fra

det seneste år i

intervallet (for seneste opgørelse 2013 indbyggertal). Publikationerne

dækker over videnskabelige udgivelser i ca. 12.000 internationale tidsskrif-

ter, som i mindre grad dækker samfundsvidenskab og humaniora. Data

inkluderer også publikationer fra erhvervslivet.

Kilde: Incites (Thomson Reuters) samt IMF.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_11.

Gennemslagskraft af offentlig forskning

Resultater af offentlig forskning kvalitetssikres blandt

andet gennem publicering af videnskabelige artikler

mv. Antallet af publikationer og citering af disse kan

således give en indikation af gennemslagskraft af

forskningen. Publikationer spreder ligeledes viden til

det øvrige samfund. Antallet af publikationer og citati-

oner har været stigende i Danmark i perioden 2004-

2013. Gennem hele perioden har Danmark ligget på

et højt niveau sammenlignet med de øvrige OECD-

lande, se figur 11.9.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

12.

12. Vækstvirksomheder og iværksættere

Vækstvirksomheder og iværksættere

Vækstvirksomheder og iværksættere er med til at

skabe effektiv konkurrence og innovation i økonomi-

en. De udvikler ofte innovative løsninger og udfordrer

de øvrige virksomheder til også at forny sig og øge

produktiviteten. Nye innovative løsninger kan også

medføre kreativ destruktion, hvor virksomheder og

arbejdspladser lukkes ned på grund af effektiv kon-

kurrence fra nye virksomheder. På den måde er

vækstvirksomheder og iværksættere direkte og indi-

rekte med til at skabe dynamik og vækst i dansk øko-

nomi.

Nyetablerede virksomheder

Siden 2001 er der i gennemsnit etableret ca. 19.800

nye virksomheder om året i Danmark. Seneste dan-

ske opgørelse viser, at der i 2012 blev etableret ca.

18.500 virksomheder, se Factbook.

Ser man på internationalt sammenlignelige data, er

Danmark placeret i top fem i OECD målt på andelen

af nyetablerede virksomheder i forhold til alle aktive

virksomheder, se figur 12.1.

Figur 12.1

Etableringsrate, 2012

Pct. af alle aktive virksomheder

PRT

EST

GBR

POL

DNK

SVK

FRA

SVN

OECD

NOR

CZE

HUN

ESP

DEU

ITA

SWE

IRL

NLD

AUT

BEL

Vækstvirksomheder

Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der

har mindst 10 ansatte og i en periode på tre år har

haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte

på mindst 10 pct. Der er ikke noget alderskrav til

vækstvirksomheder, og de kan derfor både være nye

og etablerede virksomheder.

Vækstvirksomheder udgjorde i 2012 godt 10 pct. af

alle aktive danske virksomheder med mindst 10 an-

satte. Det placerer Danmark omtrent på OECD-

gennemsnittet. Andelen af vækstvirksomheder i

Danmark er på niveau med Finland og Holland, men

væsentligt lavere end i Sverige og Tyskland, se figur

12.2.

Figur 12.2

Vækstvirksomheder, 2012

Pct. af alle aktive virksomheder med mindst 10 ansatte

9 (-)

SWE

DEU

SVK

CZE

NOR

FIN

HUN

DNK

OECD

NLD

POL

FRA

BEL

IRL

SVN

AUT

ITA

PRT

ESP

EST

5 (4)

Anm.: Vækstvirksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder,

der

uanset alder har mindst 10 ansatte i startåret af vækstperioden. 2009 er

startåret og 2012 er slutåret for den treårige vækstperiode.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_12.

Anm.: Nye virksomheder i pct. af samtlige aktive

virksomheder. Nye

virksomheder defineres som reelt nye virksomheder, der har været aktive i

mindre end ét år.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_12.

Vækstiværksættere

En vækstiværksætter defineres som en ny virksom-

hed, der har mindst 10 ansatte inden for de første to

leveår, og som har en gennemsnitlig årlig vækst i

antallet af ansatte på mindst 10 pct. over den efterføl-

gende treårige periode.

Andelen af vækstiværksættere udgjorde i 2012 knap

25 pct. af alle aktive danske virksomheder, der i 2009

var mellem 1-2 år gamle og havde mindst 10 ansatte.

Andelen af vækstiværksættere er i 2012 steget til

samme niveau som før finanskrisen, se figur 12.3.

Den danske etableringsrate i forhold til OECD-

gennemsnittet er faldet lidt fra 2011 til 2012. Det skyl-

des, at antallet af nyregistreringer i Danmark er faldet

fra 2011-2012. På trods af faldet har Danmark stadig

en høj etableringsrate i forhold til OECD-

gennemsnittet, og den er væsentligt højere end i

både Norge og Sverige.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

12. Vækstvirksomheder og iværksættere

Den markante stigning i andelen af vækstiværksætte-

re fra 2011 til 2012 illustrerer, at antallet af vækst-

iværksættere og nyetableringer af virksomheder er

meget afhængige af konjunkturerne i opgørelsesåre-

ne. Andelen af vækstiværksættere i 2011 er således

påvirket både af relativt svage vækstbetingelser i

kriseårene 2008-2011 og relativt mange nystartede

virksomheder med mindst 10 ansatte i perioden 2006-

2007.

Figur 12.3

Vækstiværksættere, 2006-2012

Pct. af aktive virksomheder, der er 1-2 år med mindst 10 ansatte

Figur 12.4

Vækst i én årgang af nye virksomhe-

der (etableringsår 2007)

Anm.:

Her udgør vækstiværksætterne en delmængde af det samlede antal

vækstiværksætterne i 2012, da der alene er medtaget virksomheder, der

er etableret i 2007.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_12.

Adgang til venturekapital

Adgang til finansiering og forretningsmæssige kompe-

tencer er nogle af de vigtigste forudsætninger for, at

iværksættere og vækstvirksomheder kan udvikle

deres virksomhed og få den til at vokse.

Investeringer i nystartede virksomheder kan være

risikofyldte for investorer eller långivere, da virksom-

hederne ofte kun har en kort indtjeningshistorik samt

begrænsede aktiver at stille som pant. For iværksæt-

tervirksomheder kan det derfor være vanskeligt at få

et almindeligt banklån, og venturekapital kan således

være en vigtig kilde til kapital for nye virksomheder.

Venturekapital er karakteriseret ved, at investorerne

ofte, udover kapital, tilføjer forretningsmæssige kom-

petencer til virksomheden. Venturekapital investeres

ofte som egenkapitalindskud i mindre og/eller nyere

virksomheder med en relativt høj risikoprofil. Den høje

risikoprofil skyldes typisk, at der er betydelig usikker-

hed om virksomhedens evne til at realisere vækstpo-

tentialet.

Det danske niveau for ventureinvesteringer som pct.

af BNP er i 2013-2014 på niveau med gennemsnittet

for de OECD-lande, der findes opgørelser for. Det er

lavere end i 2012-2013, se figur 12.5. Det skyldes

dels, at det danske niveau er faldet og dels, at ni-

veauet i flere OECD-lande, herunder fx UK, er steget.

Anm.: Vækstiværksættere i pct. af samtlige aktive virksomheder, der er 1-2

år gamle og har mindst 10 ansatte i startåret af vækstperioden.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_12.

Vækst for én årgang af nye virksomheder

Følger man en årgang af nyetablerede danske virk-

somheder over en femårig periode efter etableringen,

kan det følges, hvordan virksomhederne har udviklet

sig.

Omkring 40 pct. af de 24.406 virksomheder, der blev

etableret i 2007, overlevede til år 2012. Heraf havde

211 virksomheder mindst 10 ansatte to år efter etab-

lering. 64 virksomheder opnåede herefter en gen-

nemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst

10 pct. i perioden 2009-2012, se figur 12.4.

Det er dermed kun en ganske lille andel, dvs. knap 3

promille af nyetablerede virksomheder, der efter 5 år

opfylder kriterierne for at blive vækstiværksættere.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

12. Vækstvirksomheder og iværksættere

Figur 12.5

Ventureinvesteringer i pct. af BNP,

2013 og 2014

Indeks (FIN=100)

100

9 (5)

100

Pct.

Figur 12.6

Ansatte med videregående uddan-

nelse i danske virksomheder, 2001-2012

Mellemstore og store virksomheder (50+årsværk)

Vækstvirksomheder

Nye virksomheder (0-1 år)

FIN

SWE

IRL

CHE

FRA

OECD

NLD

DNK

BEL

PRT

NOR

DEU

AUT

ESP

ITA

GRC

Små virksomheder (<50 årsværk)

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Anm.:

Andelen af samtlige ansatte, der har en videregående uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_12.

Anm.: Figuren viser andelen af ventureinvesteringer i de pågældende

lande – både fra indenlandske og udenlandske investorer –

i pct. af BNP.

Ventureinvesteringer er beregnet som et årligt gennemsnit for

årene 2013

og 2014. Det førende land (FIN) er sat til indeks 100. Investeringerne

dækker både seed-, opstarts- og ekspansionsinvesteringer.

Kilde: European Venture Capital Association.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_12.

Adgang til kompetencer

Viden og kompetencer er afgørende for virksomhe-

dernes mulighed for at realisere deres vækstpotentia-

le. Dygtige medarbejdere med de rette kompetencer

understøtter virksomhedernes udvikling af innovative

løsninger, og en veluddannet arbejdsstyrke øger

virksomhedernes muligheder for at finde og udvikle

medarbejdere med de relevante kvalifikationer.

Andelen af ansatte med en videregående uddannelse

er størst i mellemstore og store virksomheder. I 2012

udgør ansatte med videregående uddannelser knap

26 pct. af samtlige ansatte i de mellemstore og store

virksomheder. For både små og nye virksomheder er

andelen ca. 20 pct., se figur 12.6.

I perioden 2001-2012 har der generelt været en stig-

ning i andelen af ansatte med videregående uddan-

nelser i både de mellemstore og store, de små og de

nye virksomheder.

Ser man særligt på gruppen af vækstvirksomheder,

har andelen af ansatte med en videregående uddan-

nelse i perioden 2007-2010 ligget tæt på andelen i de

mellemstore og store virksomheder. Andelen er imid-

lertid faldet fra 2010 til 2011 og ligger i 2012 tættere

på andelen i nye virksomheder og små virksomheder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Velfungerende markeder

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

14. Finansielle markeder

15. Åbne markeder og international handel

16. Fleksibelt arbejdsmarkedet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

10.

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regu-

lering

På velfungerende markeder konkurrerer virksomhe-

derne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan

agere let og trygt. Effektiv konkurrence er vigtig for

samfundets produktivitetsudvikling og en høj forbru-

gervelfærd. En forudsætning for effektiv konkurrence

er gode rammebetingelser for både virksomheder og

forbrugere.

Prisniveau

Effektiv konkurrence fører til lavere priser. Et højt

prisniveau sammenlignet med andre lande kan derfor

være en indikation på en mindre effektiv konkurrence.

Prisniveauet afhænger desuden af moms og afgifter,

som ikke direkte kan henføres til, hvor effektivt virk-

somhederne konkurrerer. Ligeledes har velstand

også en betydning for prisniveauet, da lande med høj

velstand ofte har et højere prisniveau. Derfor korrige-

res der både for moms, afgifter og velstand.

Danmark har de højeste priser sammenlignet med

seks andre OECD-lande. De faktiske forbrugerpriser

ligger 23 pct. højere end gennemsnittet i de sammen-

lignelige lande, og når der korrigeres for moms og

afgifter, ligger priserne 15 pct. over. Korrigeres der

yderligere for velstand, er priserne 10 pct. højere end

gennemsnittet, se figur 13.1.

Figur 13.1

Prisforskelle EU7, 2013

Afvigelse i forhold til EU7-gns., pct.

-5

-10

-15

NLD

DEU

BEL

ITA

FRA

FIN

DNK

Velstandskorrigerede nettopriser

Nettopriser

Det høje danske prisniveau skyldes primært, at prisen

på danske tjenester ligger markant over sammenlig-

nelige lande med en afvigelse på 13 pct. for de vel-

standskorrigerede priser, mens de tilsvarende priser

på varer kun ligger 2 pct. over EU7-gennemsnittet. De

relativt høje priser på tjenesteydelser kan skyldes, at

leverandører af tjenesteydelser i mindre grad er udsat

for konkurrence fra udlandet. De hjemmemarkedsori-

enterede serviceerhverv har en lav produktivitets-

vækst sammenlignet med andre erhverv, se kapitel 2.

Generelt har Danmark et højt prisniveau, men de

velstandskorrigerede nettopriser har været svagt

faldende relativt til de sammenlignelige lande siden

2011, se figur 13.2.

Figur 13.2

Velstandskorrigerede nettopriser i

Danmark, 2004-2013

Indeks (EU7=100)

120

115

110

105

100

EU7

120

115

110

105

100

Tjenester

I alt

Varer

-5

-10

-15

Forbrugerpriser

Anm.: Forbrugerpriser fra Eurostat korrigeret for moms, afgifter og vel-

stand. EU7

angiver gennemsnittet for syv lande: BEL, DEU, DNK, FIN,

FRA, NLD og ITA.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Forbrugere

Forbrugere, der går aktivt efter de bedste og billigste

produkter, opnår dels en direkte forbrugergevinst og

bidrager samtidig til at styrke konkurrencen. En forud-

sætning for aktive forbrugere er, at det er nemt og

trygt for forbrugerne at agere på markederne.

Hvis et marked er gennemsigtigt, er det lettere for

forbrugerne at sammenligne information om priser og

kvalitet. Det gør det lettere at vælge de produkter, der

bedst lever op til forbrugerens behov. De danske

forbrugeres vurdering af, hvor gennemsigtigt marke-

derne er, er lavere end OECD-gennemsnittet. De

danske forbrugeres tillid til, at virksomhederne over-

holder reglerne, er til gengæld en anelse højere end

OECD-gennemsnittet, se figur 13.3.

Anm.: Forbrugerpriserne dækker over priserne på varer og tjenester.

Forbrugerpriser fra Eurostat korrigeret for moms, afgifter og velstandsfor-

skelle. EU7

angiver gennemsnittet for syv lande: BEL, DEU, DNK, FIN,

FRA, NLD og ITA.

Korrektion af moms, afgifter og velstand foretages på

en række sammenlignelige lande

for i højere grad at kunne sammenligne

konkurrencen i Danmark.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Figur 13.3

Forbrugeres vurdering af gennemsig-

tighed og tillid, 2013

Score

Figur 13.4

Forbrugernes faktiske skifteadfærd,

2013

Pct.

Gennemsigtighed

DNK

OECD

Tillid

Gns. Top 5

DNK

OECD

Gns. Top 5

Anm.: Data er baseret på forbrugernes egen vurdering. Derfor kan den

vurderede score for

gennemsigtighed og tillid afvige fra den faktiske.

Derudover er der visse usikkerheder forbundet med at sammenligne

forbrugernes vurderinger på tværs af lande, se Factbook.

Kategorien ”Gns.

Top 5” udgøres i 2013 af GRC, DEU, CZE, PRT og FRA for gennemsigtig-

hed og DEU, FIN, FRA, GRC og EST for tillid.

Data er baseret på 52

markeder i 22 lande.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Anm.: Forbrugernes skifteadfærd

angiver den andel af personer, der inden

for det seneste år har skiftet produkt eller udbyder.

Kategorien ”Gns. Top

5” udgøres i 2013 af DNK, ESP, POL, BEL og PRT. Data er baseret på 19

markeder i 22 lande.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

En høj grad af gennemsigtighed kan i særlige tilfælde

øge risikoen for, at virksomheder koordinerer deres

adfærd, hvilket kan hæmme konkurrencen og forbru-

gervelfærden.

Aktive forbrugere opnår en større forbrugergevinst, og

det kan ske ved, at forbrugere har en høj skiftead-

færd. Skifteadfærden er målt inden for en lang række

markeder. Samlet set er andelen af forbrugere, der

inden for det seneste år har skiftet enten produkt eller

udbyder, 21 pct. for Danmark. De danske forbrugeres

skifteadfærd ligger dermed i toppen blandt OECD-

landene i 2013, se figur 13.4.

Regulering

Regulering indføres for at varetage samfundsmæssi-

ge hensyn såsom miljøbeskyttelse, sikkerhedshensyn

og sundhedshensyn. Det er imidlertid vigtigt, at regu-

leringen indrettes, så den ikke hæmmer konkurren-

cen. En regulering af høj kvalitet kan betyde gevinster

for samfundet i form af lavere priser og øget produkti-

vitet.

Det er i udgangspunktet vanskeligt at måle regulering.

OECD måler, via deres indikator for produktmarkeds-

regulering (PMR-indikatoren), i hvor høj grad regule-

ringen skaber barrierer for at komme ind på et mar-

ked, samt øvrige begrænsninger for konkurrencen på

markedet. OECD opdaterer denne indikator hvert

femte år, hvor sidste opdatering var i 2013.

Danmark er blandt de lande, hvor reguleringen er

mindst konkurrencebegrænsende, se figur 13.5.

Danmarks placering er forbedret fra 2008, hvilket

både skyldes en forbedring i den danske regulering,

samt at kvaliteten af reguleringen i New Zealand og

Irland er forringet, se Factbook.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Figur 13.5

Erhvervsregulering, 2013

NLD

AUT

DNK

NZL

ITA

SVK

AUS

EST

FIN

DEU

PRT

HUN

BEL

CZE

JPN

CAN

ESP

IRL

NOR

FRA

OECD

ISL

CHE

CHL

SWE

POL

SVN

GRC

KOR

MEX

ISR

TUR

Figur 13.6

Miljøregulering, 2013

TUR

NLD

SVK

GBR

CHL

POL

AUT

GRC

IRL

ITA

BEL

CHE

KOR

HUN

SVN

JPN

EST

OECD

PRT

ESP

MEX

ISL

NOR

CAN

AUS

USA

DEU

SWE

DNK

FRA

CZE

NZL

ISR

4 (7)

28 (-)

Mere konkurrencebegrænsende

Anm.: OECD’s indikator for produktmarkedsregulering (PMR-indikatoren)

er baseret på spørgeskemabesvarelser fra de individuelle landes myndig-

heder. Besvarelserne tildeles en indeksværdi mellem nul og seks, som

vægtes sammen. PMR-indikatoren

er derfor selv et indeks, der kan antage

værdier fra nul til seks, hvor seks angiver, at reguleringen er mest konkur-

rencebegrænsende.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Anm.: OECD’s indikator for miljøregulering er sammensat af to underindi-

katorer; indikator for konkurrence-

og adgangsbarrierer og indikator for

lovpligtige konsekvensvurderinger. Figuren viser indikatoren for konkur-

rence-

og adgangsbarrierer. Indikatoren er et indeks, der kan antage

værdier fra nul til seks, hvor seks angiver, at reguleringen er mest konkur-

rencebegrænsende.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Selv om Danmark generelt har en erhvervsregulering,

som er blandt de mindst konkurrencebegrænsende i

OECD, er der fortsat udfordringer i reguleringen af

blandt andet den danske servicesektor, hvilket kan

hæmme konkurrencen. Det gælder fx inden for de-

tailhandlen, som blandt andet reguleres af planloven.

OECD har en særskilt indikator for kvaliteten af miljø-

regulering, som måler, i hvor høj grad et lands miljø-

regulering forårsager adgangsbarrierer og øvrige

konkurrencebegrænsninger. Af OECD-landene ligger

Danmark i den lave ende i den seneste opgørelse fra

2013 , se figur 13.6. Danmarks lave placering skyldes

blandt andet et fravær af lovgivningsmæssige krav til

sagsbehandlingstiden.

En enkel erhvervsregulering uden unødige byrder for

erhvervslivet er ligeledes en vigtig parameter for kvali-

teten af erhvervsreguleringen. I 2014 er de årlige

administrative byrder for erhvervslivet lettet med i alt

122 mio. kr. på samfundsniveau.

Verdensbanken har også undersøgt erhvervsregule-

ringen i 185 lande, hvor banken måler, hvor nemt det

er at drive virksomhed ud fra vurdering af 10 væsent-

lige virksomhedsaktiviteter, herunder opstart af virk-

somheder, byggetilladelser, adgang til kredit og lign.

Blandt OECD-landene ligger Danmark nummer to, se

figur 13.7.

Listen er blevet udvidet med lande siden opgørelsen i ”Redegørelse om vækst

og konkurrenceevne 2014”, og Danmark er derfor rykket fem pladser ned.

Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

11.

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Figur 13.7

Ease of doing business, 2016

NZL

DNK

KOR

USA

SWE

NOR

FIN

AUS

CAN

DEU

EST

IRL

ISL

AUT

PRT

OECD

POL

CHE

FRA

NLD

SVN

SVK

ESP

JPN

CZE

MEX

HUN

BEL

ITA

CHL

ISR

TUR

Figur 13.8

Offentlige indkøb, 2010-2014

Mia. kr.

300

2 (2)

300

250

200

150

100

2013

2014

Off. virksomheder mv.

250

200

150

100

2010

2011

2012

Staten

Regioner

Kommuner

Anm.:

Offentlige virksomheder mv. omfatter (1) offentlige selskabslignende

virksomheder (bl.a. Bane Danmark og Seruminstituttet samt kommunale

forsynings-

og transportselskaber), (2) offentlige selskaber (bl.a. selskaber

inden for energi-, affalds- og transportsektoren, Danske Spil, Nationalban-

ken, Post DK, TV2 og AMGROS) samt (3) sociale kasser og fonde.

Beløbene er angivet i løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Det er ikke alle offentlige opgaver, der kan og må

udsættes for konkurrence og blive udført af private

leverandører. De udbudsegnede opgaver udgjorde

391 mia. kr. i 2014, hvoraf der ifølge KL, Danske

Regioner og Finansministeriet samlet blev skabt kon-

kurrence om godt en fjerdedel af opgaverne.

100

Anm.: Undersøgelsen indeholder vurderinger af 10 væsentlige virksom-

hedsaktiviteter, herunder opstart, betaling af skat, opnåelse af kredit,

procedurer ved handel. Indekset kan antage værdier fra 0 til 100, hvor

100

angiver den bedste præstation på tværs af alle lande og over tid.

Ease of

doing business 2016 måler perioden juni 2014 til juni 2015.

Kilde: Verdensbanken.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Staten konkurrenceudsatte 29 pct. af sine udbudseg-

nede opgaver i 2014, svarende til en stigning på 9

pct. siden 2010. Kommunerne konkurrenceudsætter

også lidt flere opgaver og konkurrenceudsatte 26 pct.

i 2014. Regionernes konkurrenceudsættelse var ca.

20 pct. for både 2013 og 2014, se figur 13.9.

Figur 13.9

Konkurrenceudsatte driftsopgaver,

2010-2014

Pct. af driftsopgaver

Konkurrence om offentlige opgaver

Konkurrence om de offentlige opgaver er en central

drivkraft i forhold til at sikre produktivitet, effektivise-

ring, kvalitetsudvikling og innovation i opgaveløsnin-

gen.

Offentlige indkøb omfatter indkøb fra alle offentlige

myndigheder, institutioner og virksomheder, hvilket vil

sige stat, regioner, kommuner og offentlige virksom-

heder. I 2014 købte det offentlige ind for 285 mia. kr..

Det svarer til 15 pct. af BNP, se figur 13.8.

Udviklingen i de offentlige indkøb har fulgt udviklingen

i BNP. Kommuner og offentlige virksomheder står bag

den største andel af de offentlige indkøb med knap 30

pct. hver.

2010

2011

Regioner

2012

2013

2014

Kommuner

Staten

Danmarks Statistik har revideret data siden offentliggørelsen af ”Redegørelse

om vækst og konkurrenceevne 2014”. De offentlige indkøb i perioden er opgjort

til at være 7-10 mia. kr. lavere end før revisionen.

Anm.:

Figuren viser konkurrenceudsættelse i pct. af de opgaver, der kan

konkurrenceudsættes.

For regionerne er data for 2013 revideret siden

sidste års opgørelse grundet en fejl i opgørelsen, se Factbook.

Kilde: www.noegletal.dk, Danske Regioner og Finansministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Boks 13.1

Udvidelse af prisindeks fra EU7 til EU15

Figur 13.1 i kapitlet viser blandt andet forskelle i velstandskorrigerede nettopriser i syv EU-lande

(EU7) som proxy for

konkurrencen i Danmark. En udvidelse af opgørelse til at omfatte flere lande, fx 15 EU-lande

(EU15), vil blandt andet

give metodemæssige problemer.

I figur

13.a sammenlignes de danske forbrugerpriser, nettopriser og velstandskorrigerede nettopriser i 2013 for hhv. EU7

og EU15. Det har relativ stor betydning for prissammenligningen, hvilke lande der sammenlignes med. De relative dan-

ske forbrugerpriser er således højere,

når der sammenlignes med EU15 frem for EU7. Omvendt er de relative danske

velstandskorrigerede nettopriser væsentligt lavere,

når der sammenlignes med EU15 frem for EU7. Forskellen i priserne

skyldes både, at der inddrages flere lande, men også at der anvendes forskellige metoder ved de to prisopgørelser, se

nedenfor.

EU7-landene er udvalgt på baggrund af at være nogenlunde sammenlignelige med Danmark i forhold til velstand, stør-

relse på den offentlige sektor samt kun små udsving i valutakursen. Ved at udvide til EU15-landene bliver sammenlig-

ningslandene i mindre grad sammenlignelige med Danmark på disse parametre.

Velstandskorrektionen kan teoretisk korrigere for, at der i højere grad sammenlignes med mindre velstående lande.

Beregningen af velstandskorrektion

er dog den del af prisindekset, der er forbundet med størst usikkerhed både i forhold

til metode og tilgængelig data, og denne usikkerhed vil få en større betydning, hvis der udvides til flere lande. En flyden-

de valutakurs, som Storbritannien og Sverige har, vil desuden føre til udsving i de beregnede priser, som ikke kan henfø-

res til konkurrencen. Netop disse to lande har tidligere indgået i prisindekset, men det blev valgt i 2010 at tage dem ud

grundet usikkerheden forbundet med valutakursudsving.

Endelig er der en metodemæssig forskel på opgørelsen af nettopriser i de to indeks. I EU7-indekset

er der korrigeret for

moms og afgifter på detaljerede forbrugsgrupper, således at der korrigeres for forskelle i momssatser på de enkelte

forbrugsgrupper. Dette har ikke været muligt for EU15-indekset.

Korrektionen for moms og afgifter er derfor væsentligt

mere usikker for EU15 sammenlignet med EU7-indekset.

I figur 13.b ses de danske velstandskorrigerede nettopriser i perioden 2004-2013 for de to beregningsmetoder. En udvi-

delse til EU15 vil medføre lavere priser, men det ses også, at der skabes større udsving.

Figur 13.a

De danske forbrugerpriser, nettopri-

ser og velstandskorrigerede nettopriser, 2013

EU7, EU15=100

130

125

120

115

110

105

100

Forbrugerpris

Nettopris

Velstandskorrigeret

nettopris

Figur 13.b

De danske velstandskorrigerede

nettopriser for hhv. EU7 og EU15, 2004-2013

EU7, EU15=100

115

Hidtidig opgørelse,

EU7=100

130

125

120

115

110

105

100

Aggregeret datasæt,

EU15=100

Hidtidig opgørelse, EU7=100

Aggregeret datasæt, EU15=100

Anm.: Opgørelsen er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Eurostat, OECD og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

Anm.: Opgørelsen er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Eurostat, OECD og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_13.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

14.

14. Finansielle markeder

Finansielle markeder

Velfungerende finansielle markeder er centrale for at

sikre effektiv kreditformidling og dermed understøtte

virksomhedernes drift og ekspansion. Det fremmer

danske virksomheders konkurrenceevne i en moder-

ne markedsøkonomi.

Finansielle markeder er kapitalmarkeder for køb og

salg af finansielle kontrakter og værdipapirer. De

finansielle markeder er traditionelt opdelt i en række

delmarkeder såsom kreditmarkedet, herunder fx obli-

gationsmarkedet.

Den relative størrelse af kapitalmarkedet kan være et

udtryk for, hvor udviklet den finansielle sektor er.

Målet siger ikke noget om kvaliteten af kreditgivnin-

gen og dermed stabiliteten af det finansielle marked.

Danmarks kapitalmarked forstået som aktiemarkedets

kapitaliseringsgrad, banklån og indenlandske obliga-

tioner, herunder realkreditobligationer, har en størrel-

se svarende til 713 pct. af BNP. Dette er højt i inter-

national sammenligning, se figur 14.1.

Figur 14.1

Kapitalmarkedets størrelse, 2013

Pct. af BNP

1.250

1.000

750

500

250

3 (3)

1.250

1.000

750

500

250

175

150

125

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Udregnet som 3-måneders glidende gennemsnit af erhvervsobliga-

tioner udstedt af den danske ikke-finansielle sektor (sidste observation:

april 2015). Der ses bort fra udlån til pensionskasser, forsikringsselskaber,

m.fl. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede

dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik (angivet ved den

stiplede linje).

Kilde: Nationalbanken og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

For de underliggende absolutte størrelser er udlånet

til erhverv for både penge- og realkreditinstitutter

steget frem til 2009, hvorefter udlånet fra pengeinsti-

tutter er faldet markant. Udlånet fra realkreditinstitut-

ter har været stigende i hele perioden.

Figur 14.2

Udviklingen i udlån til erhverv, 2003-

2014

Pct. af BNP

OECD

DNK

03 04 05 06 04 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Udregningerne er baseret på det årlige udlån til ikke-finansielle

virksomheder som andel af BNP.

Kilde: ECB og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

Virksomheder i Danmark har i stigende grad anvendt

erhvervsobligationer i perioden 2009-2015, se figur

14.3.

Figur 14.3

Anvendelsen af erhvervsobligationer i

Danmark, 2003-2015

Mia. kr.

200

IRE

DNK

NLD

JPN

FRA

OECD

AUT

ESP

ITA

PRT

BEL

SWE

CAN

USA

FIN

DEU

150

125

100

Anm.: Udregnet som summen af aktiemarkedets

kapitaliseringsgrad,

banklån og indenlandske obligationer.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

Kreditmarkedet

Udlånet til erhvervslivet i Danmark som andel af BNP

steg frem til 2009. Siden er udlånet som andel af BNP

faldet markant. Dette fald skyldes blandt andet, at

BNP har været stigende efter 2009, mens det samle-

de udlån har været stort set uændret siden 2009. Set

i forhold til sammenlignelige lande er udlånsvæksten

som andel af BNP siden 2009 lav, eftersom Sverige

har haft markant højere vækst i perioden, mens Hol-

land har haft vækst på Danmarks niveau, se figur

14.2.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

14. Finansielle markeder

I international sammenligning er danske virksomhe-

ders anvendelse af erhvervsobligationer fortsat rela-

tivt begrænset, se figur 14.4.

I forhold til størrelsen af BNP svarer danske virksom-

heders anvendelse af erhvervsobligationer til godt 9

pct., mens virksomheders anvendelse af erhvervsob-

ligationer i lande som Nederlandene og Sverige sva-

rer til henholdsvis omkring 17 og 16 pct. af BNP.

Figur 14.4

Anvendelsen af erhvervsobligationer

internationalt, august 2015

Pct. af BNP

11 (-)

Figur 14.5

Pengeinstitutternes rentemarginaler,

2005-2015

Pct.

DNK - husholdninger

DNK - erhverv

EUR - erhverv

EUR - husholdninger

Anm.: Rentemarginalen er forskellen mellem udlånsrenten og indlånsren-

ten på den samlede beholdning af ind-

og udlån, alle løbetider. Der kan,

især for lån til ikke-finansielle

virksomheder, være forskelle på brugen af

sikkerhedsstillelse i europæiske og danske data.

Der forekommer et

databrud i den danske rentestatistik i september 2013, der dog ikke har

væsentlig betydning for hverken husholdninger eller erhverv

(angivet ved

den stiplede linje).

Kilde: Nationalbanken, ECB samt egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

Anm.: Viser udestående udstedelser fra virksomheder i udvalgte EU-lande

i erhvervsobligationer opgjort august 2015/BNP for året 2014.

Kilde: Nationalbanken og Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

FRA

IRL

NLD

SWE

AUT

FIN

BEL

OECD

PRT

CZE

DNK

ITA

EST

DEU

SVK

ESP

HUN

SVN

GRC

POL

Af den danske rentestatistik ses, at der siden 2009

har været et rentespænd mellem små og store lån, se

figur 14.6.

I international sammenligning ligger danske renter for

store udlån fra 2010 og frem omtrent 1 til 1�½ pct.-

point lavere end gennemsnittet for udvalgte OECD-

lande, mens renten på mindre udlån ligger omkring

OECD-gennemsnittet.

Figur 14.6

Udviklingen i renter på små og store

nye lån fra pengeinstitutter, 2005-2015

Pct.

DNK, op til

EUR 1 million

OECD, op til

EUR 1 million

Rentemarginalen i pengeinstitutterne er et udtryk for

forskellen mellem de gennemsnitlige udlånsrenter og

indlånsrenter. Den gennemsnitlige rentemarginal i de

danske pengeinstitutter i forbindelse med lån til og fra

erhverv steg fra 2008-niveauet på ca. 2 pct.-point til 4

pct.-point i 2012.

Forholdet afspejler blandt andet konjunktursituatio-

nen, konkurrencen på kreditmarkedet, konsolide-

ringsbehovet og institutternes ambition om øget ind-

tjening. Niveauet er faldet til ca. 3�½ pct.-point i 2015.

Dette skyldes blandt andet den forbedrede konjunk-

tursituation samt en øget konkurrence mellem penge-

institutterne.

I international sammenligning lå rentemarginalen i

Danmark på lån til og fra erhverv ved indgangen til

2015 ca. 1 pct.-point højere end EU-gennemsnittet,

se figur 14.5.

Rentemarginalen overfor husholdninger har i både

euroområdet og i Danmark siden 2008 ligget stabilt

på ca. 4 til 4�½ pct.-point.

OECD, over

EUR 1 million

DNK, over

EUR 1 million

Anm.: Udregnet som 3-måneders glidende gennemsnit af kreditinstitutter-

nes

renter på nye lån (ekskl. kassekreditter) til virksomheder med en

rentebinding på op til og med 1 år. Grænsen mellem små og store lån er

7,5 mio. kr. Der forekommer et databrud i den danske rentestatistik i

september 2013, grundet forbedrede indberetningskanaler i den nye MFI-

statistik (angivet ved den stilplede linje).

Kilde: ECB, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

14. Finansielle markeder

Danske kreditinstitutters effektivitet, målt ved samlede

omkostninger i forhold til indtjening, ligger på niveau

med OECD-gennemsnittet og lande som fx Holland

og Sverige, se figur 14.7.

Figur 14.7

Samlede omkostninger i forhold til

indtjening, 2012-2014

Pct. af indtjening

10 (10)

Figur 14.8

Ny-

og afnoteringer på fondsbørsen,

gns. 2007-2013

Pct. af noterede selskaber

Nynoterede selskaber

Afnoterede selskaber

11 (10)

OECD

DEU

TUR

CAN

AUT

Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsageligt omkostninger til

personale,

administration og afskrivninger. Indtjening er hovedsageligt

netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielle aktiver.

Gennemsnit af 2012-2014.

Kilde: ECB.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

Aktiemarkedet

Et likvidt aktiemarked understøtter kapitalformidlingen

i økonomien. Børsnoterede virksomheder har på

aktiemarkedet mulighed for at rejse kapital til finansie-

ring af fx nye investeringer.

Antallet af nynoteringer på fondsbørsen viser, at rela-

tivt få virksomheder anvender aktiemarkedet til at

rejse kapital, se figur 14.8.

I en international sammenligning ligger danske nyno-

teringer i perioden 2007-2013 i den lave ende. Antal-

let af afnoteringer, som eksempelvis følger af konkur-

ser og virksomhedsovertagelser, har imidlertid været

tilsvarende lavt og under OECD-gennemsnittet.

EST

CZE

ESP

FIN

POL

SWE

SVK

SLV

OECD

ITA

DNK

NLD

BEL

PRT

HUN

AUT

GRC

FRA

IRL

DEU

Anm.: En række landes børser oplyser ikke antallet af af-

og nynoterede

selskaber og indgår derfor ikke i figuren.

I parentes er angivet Danmarks

placering for perioden 2006-2012.

Kilde: World federation of Exchanges, FESE og OMX.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_14.

SWE

NOR

GRC

KOR

DNK

JPN

IRL

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

15.

15. Åbne markeder og international handel

Åbne markeder og international handel

Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med

andre lande udgør en stor del af den økonomiske

aktivitet. Den økonomiske integration med udlandet

øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og giver

adgang til ny viden og flere investorer.

Danmarks tilstedeværelse på de globale markeder

betyder, at de danske virksomheder er i konkurrence

med virksomheder fra hele verden. Gode rammebe-

tingelser understøtter virksomhedernes evne til at

konkurrere på verdensmarkedet.

International handel

Omfanget af et lands eksport og import er en indikator

for, hvor integreret landet er med resten af verden.

Handel med varer og tjenester skaber en arbejdsde-

ling mellem lande, der øger virksomhedernes afsæt-

ningsgrundlag og stordriftsmuligheder. I store lande

har virksomhederne adgang til et større hjemmemar-

ked og dermed et større afsætningsgrundlag. Det

giver virksomhederne i store lande mulighed for at

specialisere sig inden for flere typer af varer og tjene-

ster end virksomhederne i små lande. Derfor vil små

lande typisk handle mere med udlandet end store

lande.

Danmarks internationale handel udgør godt 50 pct. af

BNP, hvilket er noget under niveauet for andre små

lande som fx Irland og Belgien. Generelt er der en

tendens til, at mindre lande målt i antallet af indbyg-

gere har en højere handelskvote, se figur 15.1.

Figur 15.1

International handel, 2014

Pct. af BNP

100

Mio. indbyggere

160

Danmarks samlede eksport målt i mængder er steget

30 pct. siden 2004, men fremgangen er blandt de

svageste i OECD. Sammenlignet med de øvrige

OECD-lande klarer Danmark sig lidt bedre, når ek-

sportvæksten måles i værdier. Målt i værdier ligger

den danske eksportvækst godt 14 pct.-point højere

end eksportvæksten i Sverige, der ellers klarer sig

bedre end Danmark, når eksportvæksten måles i

mængder. Dette skyldes, at prisen på de danske

eksportvarer er steget mere end prisen på de sven-

ske eksportvarer, se figur 15.2.

Figur 15.2

Eksportvækst, 2004-2014

Mængder

KOR

SVK

EST

CZE

HUN

POL

ISL

TUR

SVN

USA

MEX

DEU

IRL

CHE

OECD

AUS

ISR

PRT

NLD

BEL

AUT

JPN

SWE

ESP

24 (28)

DNK

FRA

CHL

GRC

NZL

FIN

ITA

CAN

NOR

200

100

Værdier

TUR

ISL

EST

POL

HUN

MEX

KOR

SVK

CHL

CZE

AUS

USA

SVN

OECD

CHE

PRT

NLD

DEU

NOR

BEL

ESP

DNK

22 (24)

AUT

IRL

GRC

NZL

ISR

SWE

FRA

ITA

CAN

FIN

JPN

100

200

300

Pct.

12 (13)

120

Anm.: NOR har en eksportvækst i mængder på -2,1 pct.

Tallet i parentes

angiver DNK’s placering for perioden 2003-2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Anm.: Den internationale handel er her angivet som udenrigshandelskvo-

ten, dvs. gennemsnittet af den

samlede import og eksport af varer og

tjenester i pct. af BNP. Prikkerne

angiver antal mio. indbyggere (højre

akse). USA har knap

320 mio. indbyggere, men er markeret øverst på

skalaen (ved 160).

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

IRL

SVK

HUN

BEL

EST

CZE

NLD

SVN

CHE

AUT

ISL

DNK

KOR

OECD

POL

SWE

DEU

PRT

FIN

NOR

GRC

MEX

CHL

CAN

ISR

ESP

TUR

FRA

NZL

ITA

AUS

JPN

USA

Størstedelen af Danmarks handel er koncentreret på

få lande, der især udgøres af nærmarkederne. I 2014

udgjorde eksporten til EU og Norge 63 pct. af Dan-

marks samlede eksport. Tyskland og Sverige aftog

tilsammen 26 pct. af den samlede eksport, mens Kina

kun aftog godt 5 pct., se figur 15.3.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

15. Åbne markeder og international handel

Figur 15.3

Eksporten fordelt på lande, 2014

Pct.

100

Eksport i alt

EU + Norge

100

Varer

USA

Tabet af eksportmarkedsandele ses også i andre

vesteuropæiske lande og USA. Den væsentligste

årsag er, at lande med et lavere velstandsniveau har

større potentiale for vækst og øget handel. Det bety-

der, at de dermed vinder markedsandele, mens vel-

stående lande, som Danmark, overordnet set får

reduceret deres markedsandele.

Internationale investeringer

Omfanget af de danske investeringer i udlandet og

udlandets investeringer i Danmark er også en indika-

tor for graden af den økonomiske integration med

resten af verden.

Både ind- og udadgående investeringer styrker et

lands produktivitet blandt andet gennem spredning af

ny teknologi og ny viden samt øget konkurrenceinten-

sitet. Derudover kan virksomhederne gennem udad-

gående investeringer flytte deres produktion til lande

med lavere produktionsomkostninger, eller hvor ar-

bejdskraften besidder en specifik viden. Desuden kan

udenlandske filialer reducere handelsbarrierer ved at

være fysisk placeret på det marked, der efterspørger

virksomhedens produkt.

I forbindelse med virksomhedernes investeringer på

tværs af lande ses på de såkaldte direkte investerin-

ger, som er investeringer, hvor en investor ejer mindst

10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i

en udenlandsk virksomhed fx gennem opkøb eller

ved direkte etablering af fabrik eller filial i udlandet.

Det er en naturlig følge af globaliseringen, at behold-

ningen af ind- og udadgående direkte investeringer

stiger i mange lande. Tendensen ses også i Dan-

mark. Beholdningen af de direkte ind- og udadgående

investeringer udgjorde i 2014 henholdsvis 44 pct. og

70 pct. målt som andel af BNP, se figur 15.5.

Søtransport

Øvrige lande

Øvrige

tjenester

Kina + HK

Anm.: Kina

er inkl. Hong Kong. Varer, søtransport og øvrige tjenester

udgør hhv. 60 pct., 20 pct. og 20 pct. af den samlede eksport. Tjeneste-

handelsstatistikken viser, i hvilket land tjenesten er faktureret, og ikke i

hvilket land tjenesten er anvendt.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Eksporten af varer, søtransport og øvrige tjenester

udgør henholdsvis 60 pct., 20 pct. og 20 pct. af den

danske eksport. Der er forskel på, hvordan den dan-

ske vare- og tjenesteeksport fordeler sig mellem lan-

de. Eksporten af varer og øvrige tjenester er i høj

grad orienteret mod nærmarkederne, hvorimod den

danske søtransport i større omfang er orienteret mod

verdensmarkedet.

Danmark har gennem de sidste 10 år tabt markeds-

andele på eksportmarkederne, se figur 15.4.

Figur 15.4

Vækst i eksportmarkedsandel, 2004-

2014

Pct.

-15

-30

-45

21 (23)

-15

-30

-45

Anm.: Eksportmarkedsandelen er opgjort i mængder for varer

og tjenester.

Identisk med OECD’s Export

Performance, der angiver et lands eksport ift.

en sammenvejning af den samlede import i de lande, som der eksporteres

til. Tallet i parentes angiver Danmarks placering for perioden 2003-2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

SVK

POL

EST

CZE

HUN

ISL

MEX

IRL

KOR

PRT

SVN

DEU

CHE

TUR

OECD

NLD

ISR

USA

BEL

ESP

AUT

DNK

SWE

FRA

AUS

CAN

ITA

GRC

FIN

JPN

NOR

CHL

NZL

Særligt når der måles i mængder, mens tabet er mindre, når det opgøres i

værdier.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

15. Åbne markeder og international handel

Figur 15.5

Beholdning af direkte investeringer

ind og ud af Danmark, 2004-2014

Pct. af BNP

Figur 15.6

Beholdning af direkte ind- og udad-

gående investeringer, 2013

Indadgående

Udadgående

BEL

IRL

CHE

BEL

EST

NLD

ISL

HUN

6 (6)

NLD

DNK

CHL

SWE

ISL

CZE

FIN

SWE

AUT

FRA

OECD

SVK

PRT

ESP

OECD

NOR

ESP

DEU

POL

CAN

NZL

PRT

17 (17)

DNK

CHL

AUT

USA

NOR

HUN

FIN

AUS

FRA

ITA

AUS

EST

CAN

ISR

SVN

JPN

MEX

GRC

ISR

KOR

DEU

SVN

ITA

MEX

CZE

USA

TUR

POL

KOR

NZL

GRC SVK

JPN TUR

Danske investeringer i udlandet

Udlandets investeringer i Danmark

Ekskl. værdiregulering

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Opgjort ekskl. gennemløbsinvesteringer. Beholdningen i 2004 er for

alle fire tidsserier inkl. værdireguleringer. Værdireguleringer dækker over

valutakurs- og prisændringer.

Kilde: Nationalbanken.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Siden midten af 00’erne har der været en stigning i

beholdningen af de udadgående investeringer i for-

hold til beholdningen af de indadgående investerin-

ger. Udviklingen i beholdningen af de direkte investe-

ringer afhænger både af selve investeringstransaktio-

nen og værdireguleringer. Korrigeres beholdningsud-

viklingen for værdireguleringer (valutakurs- og pris-

ændringer) reduceres beholdningen af udadgående

investeringer, mens beholdningen af indadgående

investeringer er omtrent uændret. Dermed reduceres

forskellen mellem de to beholdninger. Beholdningen

af de udadgående investeringer i forhold til de indad-

gående er dog fortsat stor, hvilket har bidraget til en

høj nettoformueindkomst fra udlandet, der igen har

bidraget væsentligt til overskuddet på betalingsbalan-

cen gennem de senere år.

De direkte investeringer ind og ud af Danmark er

ligesom den danske eksport og import af varer og

tjenester koncentreret på få lande, der især udgøres

af nærmarkederne, se Factbook.

I en international sammenhæng ligger beholdningen

af de danske indadgående investeringer under

OECD-gennemsnittet, mens beholdningen af de ud-

adgående investeringer ligger noget over OECD-

gennemsnittet, se figur 15.6.

300

200

100

200

300

Pct. af BNP

Anm.: Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer,

da OECD ikke opgør

beholdningen ekskl. gennemløbsinvesteringer.

Data for SVK, NOR og BEL

er fra 2012.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Danmark er ikke alene om at have en stor beholdning

af udadgående investeringer set i forhold til de indad-

gående. Det samme ses også i fx Tyskland og Fin-

land. Internationale sammenligninger af beholdningen

af direkte investeringer vanskeliggøres af, at de fleste

lande opgør de direkte investeringer inkl. gennem-

løbsinvesteringer, samt at beholdningen påvirkes af

værdireguleringer. Disse forhold kan neutraliseres

ved i stedet at sammenligne nettostrømmen af direkte

investeringer.

Danmark har de sidste 10 år i gennemsnit haft en

årlig nettoudstrømning af direkte investeringer på 1,6

pct. af BNP. Det er på niveau med Tyskland og Nor-

ge, hvorimod niveauet i Sverige og Nederlandene

ligger med en noget større nettoudstrømning på hen-

holdsvis. 2,8 pct. af BNP og 3,2 pct. af BNP, se figur

15.7.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

15. Åbne markeder og international handel

Figur 15.7

Gennemsnitlig årlig nettoind-

strømning af direkte investeringer, 2003-2013

Pct. af BNP

-3

-6

-9

IRL

EST

SVK

CHL

BEL

CZE

POL

AUS

HUN

TUR

MEX

NZL

ISR

SVN

PRT

GRC

OECD

CAN

FIN

USA

ITA

KOR

DEU

JPN

DNK

ESP

NOR

FRA

AUT

SWE

NLD

CHE

ISL

Figur 15.8

Medarbejderomkostninger, 2014

NOR

BEL

SWE

DNK

DEU

FRA

FIN

AUT

NLD

IRL

ITA

USA

OECD

ESP

SVN

GRC

PRT

SVK

EST

CZE

HUN

POL

25 (25)

-3

-6

-9

-12

19 (19)

-12

100

150

200

250

300

350 400

Kr. pr. time

Anm.: Indstrømning af direkte investeringer

fratrukket udstrømning af

direkte investeringer.

Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer, men da det

er nettotal, bør effekten af gennemløbsinvesteringerne være neutraliseret.

Tallet i parentes angiver Danmarks placering for perioden 2002-2012.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Anm.:

Medarbejderomkostninger kan opdeles i a) fortjeneste som tilfalder

medarbejderen direkte og b) sociale omkostninger som fx sygedagpenge-

forsikring der ikke tilfalder medarbejderen direkte.

Kilde: DA.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Sammenligningen af OECD-landenes nettostrøm af

direkte investeringer afspejler, at de velstående

OECD-lande investerer mere i resten af verden end

de mindre velstående OECD-lande. Sammenlignin-

gen afspejler også, at nettostrømmen påvirkes af de

forskellige rammevilkår for internationale investerin-

ger, der eksisterer i de enkelte OECD-lande. For

eksempel har et land som Irland mere gunstige skat-

tevilkår på en række områder af betydning for interna-

tionale investeringer. OECD’s FDI-indeks forsøger at

belyse graden af regulering, som den udenlandske

investor møder. Målt på dette indeks er reguleringen i

Danmark ikke mere restriktiv end OECD-

gennemsnittet, se Factbook.

Lønkonkurrenceevnen

Danske virksomheders evne til at konkurrere på ver-

densmarkedet afhænger blandt andet af produktions-

omkostningerne – hvoraf lønomkostningerne udgør

en væsentlig del, se kapital 21.

Sammenlignet med udlandet ligger de gennemsnitlige

danske omkostninger til medarbejdere pr. time på et

relativt højt niveau – dog er niveauet lavere end i

Sverige, se figur 15.8.

Et højt lønniveau i forhold til udlandet udgør ikke i sig

selv et konkurrenceevneproblem, hvis det modsvares

af en tilsvarende høj produktivitet, herunder hvis det

afspejler produktion af kvalitetsprodukter, der kan

afsættes til en højere pris på verdensmarkedet end

konkurrerende produkter.

Udviklingen i lønkonkurrenceevnen kan opgøres som

den akkumulerede udvikling i de udenlandske indu-

strivirksomheders enhedslønomkostninger i forhold til

udviklingen i Danmark korrigeret for valutakursudvik-

lingen. Enhedslønomkostningerne afspejler lønom-

kostningerne ved at producere én enhed output. Løn-

konkurrenceevnen målt ved de relative enhedsom-

kostninger tager derved højde for udviklingen i løn,

produktivitet og valutakurser. Baseret på dette mål

blev lønkonkurrenceevnen forværret i årene 2000-

2008, men er siden 2008 styrket. Forbedringen er

især drevet af en stærkere produktivitetsudvikling,

men en mere afdæmpet dansk lønudvikling spiller

også ind, se figur 15.9.

Figur 15.9

Bytteforhold

og lønkonkurrenceevne,

2000-2014

Pct.

Bytteforhold

-10

-20

Relative enhedslønomkostninger

-20

-30

Kronekurs

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Løn og produktivitet

Anm.: Begge serier vises akkumuleret siden 2000. Bytteforholdet for vare-

og tjenestehandlen er baseret på tal fra nationalregnskabet. De relative

enhedslønomkostninger er opgjort for fremstillingserhverv ekskl. energi.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

15. Åbne markeder og international handel

Lønkonkurrenceevnen målt ved de relative enheds-

lønomkostninger tager imidlertid ikke højde for bytte-

forholdet, der angiver eksportprisen i forhold til im-

portprisen. Et stigende bytteforhold betyder, at den

samme mængde eksport kan finansiere en større

mængde import. Dette øger velstanden.

Det danske bytteforhold er steget med knap 9 pct.

siden 2000, se mere om bytteforholdet i kapitel 1.

Derfor er det relevant at medtage disse gevinster i

forbindelse med opgørelsen af lønkonkurrenceevnen.

Udviklingen i den relative lønkvote tager højde for

bytteforholdet. Målt ved denne har lønkonkurrence-

evnen i fremstillingserhvervene udviklet sig positivt de

seneste år og har genvundet den svækkelse, Dan-

mark havde gennem 00´erne. Den relative lønkvote

ligger i 2014 knap 3�½ pct. over niveauet i 2000, se

figur 15.10.

Figur 15.10

Industriens lønkonkurrenceevne,

2000-2014

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: For fremstillingserhverv ekskl. energi. Enhedslønomkostningerne

beregnes som lønsummens andel af den reale bruttoværditilvækst.

Lønkvoten beregnes som lønsummens andel af nominelle BVT.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Figur 15.11

Den eksportorienterede,

private

sektors lønkonkurrenceevne, 2000-2014

Pct.

-5

-10

-15

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-15

Anm.: Relative lønkvote i den eksportorienterede,

private sektor ekskl.

søtransport. Sektoren opgøres ved at vægte brancher efter deres andele

af den samlede værdiskabelse, der går direkte eller indirekte til eksport.

Lønkonkurrenceevnen var i 2000 på 0 pct.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

Relativ lønkvote

-5

-10

-15

-20

Relative

enhedslønomkostninger

-25

-30

Betalingsbalancen

Danmark har haft et overskud på betalingsbalancens

løbende poster på godt 6 pct. af BNP i gennemsnit de

sidste 5 år. Det er blandt det største overskud i OECD

på linje med Sverige og Tyskland, men noget under

blandt andet Holland, se figur 15.12.

Danmarks overskud på betalingsbalancen skyldes

flere forhold. Efter krisen har der været en lav inden-

landsk efterspørgsel, herunder et lavt investeringsni-

veau og en høj opsparing. Samtidig har der været en

styrkelse af lønkonkurrenceevnen siden 2008. Endvi-

dere har indtægterne fra Danmarks nettoformue siden

2005 bidraget positivt til overskuddet på de løbende

poster.

Figur 15.12

2010-2014

Pct. af BNP

6 (6)

-2

-4

-6

-8

Betalingsbalancen, gennemsnit

For den eksportorienterede, private sektor som hel-

hed har udviklingen i lønkonkurrenceevnen været

omtrent som i industrien, se figur 15.11.

Anm.: Betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_15.

NOR

CHE

NLD

SWE

DEU

DNK

KOR

SVN

ISR

AUT

HUN

JPN

OECD

IRL

EST

BEL

ITA

ESP

FIN

FRA

SVK

CZE

ISL

CHL

USA

CAN

NZL

PRT

AUS

POL

GRC

TUR

-2

-4

-6

-8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

16.

16. Fleksibelt arbejdsmarked

Fleksibelt arbejdsmarked

Et fleksibelt arbejdsmarked skal sikre, at arbejdskraf-

ten anvendes der, hvor den gør mest gavn. Den dan-

ske arbejdsstyrke er karakteriseret ved relativt fleksib-

le ansættelses- og afskedigelsesregler. Det betyder

for det første, at virksomheder let kan tilpasse sin

produktion i forhold til efterspørgslen. For det andet

betyder det, at arbejdstagere let kan skifte virksom-

hed. På et velfungerende arbejdsmarked vil der være

en tæt sammenhæng mellem arbejdskraftens produk-

tivitet og løn. Lønnen er dermed den mekanisme, der

sikrer, at arbejdskraften søger derhen, hvor denne er

mest produktiv.

Strukturledighed

Strukturledigheden er defineret som det ledighedsni-

veau, der vil være i en konjunkturneutral situation.

Strukturledigheden er således en betegnelse for det

ledighedsniveau, der er forenelig med en stabil pris-

og lønudvikling på nogle års sigt. I en situation, hvor

den faktiske ledighed er under sit strukturelle niveau,

vil dette medføre et opadgående pres på lønninger og

priser og dermed forværre konkurrenceevnen.

En lav strukturel ledighed er udtryk for, at der generelt

er en god balance mellem den arbejdskraft, der hen-

holdsvis udbydes og efterspørges. Danmark har

sammenlignet med OECD-landene en forholdsvis lav

strukturel ledighed, se figur 16.1.

Figur 16.1

Strukturel ledighed, 2014

Pct. af arbejdsstyrken

Pct.

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Strukturledigheden er beregnet på baggrund af registerbaserede

ledighedsoplysninger og adskiller sig fra OECD’s strukturledighed, der er

baseret på ledighedsopgørelser på baggrund af interviewundersøgelser.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

Figur 16.2

Faktisk og strukturel

bruttoledighed,

1990-2014

Faktisk

Strukturel

I takt med det begyndende opsving er der fokus på,

om der vil opstå mangel på blandt andet kvalificeret

arbejdskraft. Flaskehalse kan således blive en central

udfordring, da det kan resultere i øgede omkostninger

og en svækket konkurrenceevne for virksomhederne.

Dette var tilfældet i perioden op til den økonomiske

krise, hvor et såkaldt negativt ledighedsgab, som

betyder, at den faktiske ledighed er lavere end den

strukturelle, førte til et opadgående pres på lønom-

kostningerne, se figur 16.3. For nuværende er der

ikke tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Figur 16.3

Udvikling i lønomkostninger, 2003-

2014

Pct.

Årlig ændring i lønomkostninger

15 (13)

-1

Forskel ml. faktisk og strukturel ledighed

NOR

KOR

JPN

CHE

ISL

AUT

MEX

DEU

USA

AUS

NLD

NZL

CZE

ISR

DNK

CAN

CHL

SWE

OECD

FIN

SVN

POL

BEL

EST

HUN

ITA

FRA

TUR

IRL

SVK

PRT

GRC

ESP

-1

-2

-3

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Opgørelsen af den strukturelle ledighed er behæftet med usikker-

hed. OECD’s ledighedsopgørelser, der indgår i beregningerne af den

strukturelle ledighed, er baseret på interviewundersøgelser og adskiller sig

fra danske opgørelser baseret på registeroplysninger.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

-2

-3

Den strukturelle ledighed i Danmark er reduceret fra

knap 14 pct. i midten af 1990’erne til knap fire pct. i

2014. Den faktiske ledighed svinger omkring den

strukturelle ledighed og er i 2014 knap én pct. højere

end den strukturelle, se figur 16.2.

Anm.: Lønomkostninger er givet ved timefortjenesten inkl. genetillæg

inden

for fremstillingsvirksomhed. Den beregnede strukturledighed er behæftet

med usikkerhed.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og

Økonomisk Redegørelse, december

2015..

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

16. Fleksibelt arbejdsmarked

Ressourcer uden for arbejdsmarkedet

Ledighedsgabet opgør ledige personer i arbejdsstyr-

ken. Men der er også ledige ressourcer uden for

arbejdstyrken, som skønnes at træde ind på arbejds-

markedet, efterhånden som konjunkturerne bedres.

Beskæftigelsesgabet opgør beskæftigelsens afvigelse

fra sit strukturelle niveau og består af både ledigheds-

og arbejdsstyrkegabet. Sidstnævnte består blandt

andet af personer under uddannelse samt udenland-

ske statsborgere, herunder grænsependlere, der

skønnes at tage beskæftigelse i Danmark under en

normal konjunktursituation.

Beskæftigelsesgabet er dermed et skøn for det sam-

lede arbejdsudbuds afvigelse fra efterspørgslen efter

arbejdskraft og viser, at arbejdsudbuddet i nogen

grad tilpasser sig efterspørgslen via en udvidelse/

kontraktion af arbejdsstyrken. Et positivt beskæftigel-

sesgab er udtryk for, at det samlede arbejdsudbud er

for lavt til at sikre en stabil løn- og prisudvikling.

Beskæftigelsesgabet er for nuværende negativt og

skønnes i 2014 at udgøre ca. 70.000 personer, hvoraf

ca. 40.000 personer står uden for arbejdsmarkedet,

se figur 16.4

Figur 16.4

Beskæftigelsesgab fordelt på ledig-

heds- og arbejdsstyrkegab, 2000-2014

1.000 personer

100

-20

-40

-60

-80

-100

Arbejdsstyrkegab

Ledighedsgab

dermed en øget risiko for, at en stor gruppe personer

kan ende på permanent offentlig forsørgelse.

Danmark er blandt de OECD-lande, der har den lave-

ste langtidsledighed. I 2014 har knap to pct. af den

danske arbejdsstyrke været ledig i mindst 12 måne-

der, se figur 16.5.

Figur 16.5

Langtidsledighed, 2014

ISL

NOR

JPN

USA

SWE

AUT

DNK

FIN

TUR

DEU

CZE

NLD

EST

HUN

POL

BEL

FRA

OECD

SVN

IRL

ITA

PRT

SVK

ESP

GRC

7 (7)

Pct.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Anm.: Antal ledige der har været ledig mindst 12 måneder i forhold til den

samlede arbejdsstyrke opgjort ved arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

Langtidsledigheden i Danmark er godt ét pct.-point

højere i 2014 end før krisen, der ramte i efteråret

2008, mod knap 2,3 pct.-point i OECD, se figur 16.6.

Figur 16.6

Langtidsledighed, 2004-2014

Pct.

OECD

DNK

Nr. 5

Nr. 1

05 06

07 08 09

10 11 12

13 14

Anm.: Et negativ beskæftigelsesgab er et udtryk for, at der er tilgængelige

ressourcer for arbejdsmarkedet, der ikke er i beskæftigelse.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

Langtidsledighed

Langtidsledige har risiko for at blive distanceret fra

arbejdsmarkedet. Dette skyldes dels, at langtidsledig-

hed kan virke stigmatiserende, fordi der er en øget

risiko for, at langtidslediges kompetencer bliver foræl-

det. Dels kan langtidsledighed have psykiske konse-

kvenser for de berørte. Mange langtidsledige udgør

Anm.: Antal ledige der har været ledig mindst 12 måneder i forhold til den

samlede arbejdsstyrke opgjort ved arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

16. Fleksibelt arbejdsmarked

Generelt voksede langtidsledigheden mere i OECD,

end den gjorde i Danmark, som følge af den økono-

miske krise i 2008. Langtidsledigheden har dog været

nedadgående i både OECD (siden 2013) og i Dan-

mark (siden 2012) i takt med, at jobmarkederne har

forbedret sig de seneste par år.

Tilskyndelse til at arbejde

I Danmark understøttes lempelige afskedigelsesregler

af en relativ høj kompensationsgrad ved ledighed. En

høj kompensationsgrad kan have en negativ effekt på

arbejdsudbuddet, fordi lediges økonomiske incitament

til at tage et arbejde bliver mindre. Fx kan ledige have

en lav villighed til at påtage sig arbejde med lange

rejsetider eller inden for andre fagområder.

Nettokompensationsgraden på 92 pct. ved ledighed

for lavtlønnede i Danmark er i 2013 blandt de højeste

i OECD. For gennemsnitligt lønnede og højtlønnede

er kompensationsgraden ved ledighed på niveau med

OECD-gennemsnittet, se figur 16.7.

Figur 16.7

Nettokompensationsgrader ved le-

dighed, 2013

Pct.

100

Lavtlønnede

Gennemsnitligt

lønnede

Højtlønnnede

Figur 16.8

Personer med høj nettokompensati-

onsgrad, 2005, 2011 og 2013

Pct.

Nettokomp.grad > 90 pct.

Nettokomp.grad > 80 pct.

Anm.: 18-64-årige

i befolkningen ekskl. selvstændige, studerende og

førtidspensionister. Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem

den disponible indkomst ved at være ledig eller efterlønsmodtager og den

disponible indkomst ved beskæftigelse.

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Lovmodellen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

100

Mobilitet på arbejdsmarkedet

Et fleksibelt arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj

jobmobilitet, hvilket kan måles ved omfanget af årlige

jobskifte. Danmark ligger blandt de OECD-lande, hvor

flest skifter job årligt, se figur 16.9.

Figur 16.9.

Andel af beskæftigede, der har skif-

tet job det seneste år, 2014

CHL

TUR

DNK

MEX

SWE

ISL

AUS

FIN

ESP

CHE

OECD

EST

HUN

NOR

AUT

NLD

IRL

DEU

PRT

FRA

POL

BEL

CZE

GRC

SVK

ITA

SVN

3 (4)

Nr. 1

Nr. 5

OECD

DNK

Anm.: Der vises kompensationsgrader for en gift person med to børn.

Lavtlønnede tjener 67 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn, mens

højtlønnede tjener 150 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

Andelen af den danske befolkning med en kompensa-

tionsgrad ved ledighed på minimum 90 pct. er faldet

de seneste ti år. I 2013 kan kun ca. fire pct. af de 18-

64-årige forvente en kompensationsgrad på minimum

90 pct. Knap 15 pct. kan forvente en kompensations-

grad på minimum 80 pct., se figur 16.8.

Pct.

Anm.: Andelen af personer, der angiver at have været i deres nuværende

job mindre end ét år. Data for AUS er fra 2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

16. Fleksibelt arbejdsmarked

En høj jobomsætning bevirker blandt andet, at man i

tilfælde af ledighed har bedre muligheder for at kom-

me i beskæftigelse igen inden for en kort periode. I

2014 er over en tredjedel af nyledige i beskæftigelse

inden for 3 måneder. Efter 6 måneder har knap 40

pct. fundet beskæftigelse igen, se figur 16.10.

Figur 16.10

Andelen af nyledige i beskæftigelse

3 og 6 mdr. efter nyledighed, 2004-2014

Pct.

Figur 16.11

Andel af beskæftigede,

der har

deltaget i uddannelse de seneste fire uger, 2006-

2014

Pct.

Nr.5

EU-15

DNK

Nr. 1

6 måneder efter nyledighed

3 måneder efter nyledighed

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Andel af beskæftigede 25-64-årige,

der har deltaget i uddannelse

eller opkvalificering i de forudgående fire uger på opgørelsestidspunktet.

Alle typer af beskæftigede

er medtaget. Derfor kan studerende, der er fyldt

25 år, og som har et studiejob, også indgå i opgørelsen.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

Anm.: Målingen viser andelen af a-dagpengemodtagere

og jobklare

kontanthjælpsmodtageres forløb, hvor ydelsesmodtagerene er kommet i

beskæftigelse hhv. 3 og 6 måneder efter, der er blevet nyledige.

Kilde: Jobindsats.dk.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

Ufaglærte har en større risiko for at miste deres til-

knytning til arbejdsmarkedet, hvis de bliver arbejdslø-

se. Derfor er det særligt vigtigt løbende at udvikle

ufaglærtes kompetencer, så de svarer til virksomhe-

dernes efterspørgsel.

I 2014 har godt hver femte af de ufaglærte i Danmark

deltaget i uddannelse eller opkvalificering inden for de

seneste 4 uger, hvilket er den højeste andel blandt

EU-15, se figur 16.12.

Figur 16.12

Andel af ufaglærte, der har deltaget

i uddannelse de seneste 4 uger, 2006-2014

Pct.

DNK

Voksen- og efteruddannelse

For at sikre en fleksibel arbejdsstyrke er det nødven-

digt, at de rette kompetencer er til rådighed på ar-

bejdsmarkedet. Dette omfatter både opkvalificering af

arbejdstyrken i takt med nye teknologier og metoder,

samt omskoling af faggrupper med høj ledighed til

faggrupper, der er mangel på.

Opkvalificering kan både være i regi af voksen- og

efteruddannelsessystemet, men også mere uformelt

ude på arbejdspladserne.

I Danmark deltager en høj andel af de beskæftigede i

uddannelse og opkvalificering. I 2014 har hver tredje

beskæftiget deltaget i uddannelse eller opkvalificering

inden for de seneste 4 uger af opgørelsestidspunktet,

se figur 16.11.

Nr. 5

EU-15

Anm.: Andel af ufaglærte 25-64-årige,

der har deltaget i uddannelse eller

opkvalificering i de forudgående fire uger på opgørelsestidspunktet.

DNK

ligger nr. 1 over hele perioden.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_16.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Infrastruktur og ressourceeffektivitet

VII

17. Infrastruktur – digitalisering og transport

18. Energi og klima

19. Ressource og miljø

100

105

109

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

17.

17. Infrastruktur – digitalisering og transport

Infrastruktur

Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk,

der binder samfundet sammen. En velfungerende

infrastruktur er et vigtigt fundament for at udbygge og

fastholde virksomhedernes konkurrenceevne.

Den digitale infrastruktur muliggør adgang til telefoni

og bredbånd, herunder både fastnet og mobil adgang.

En god digital infrastruktur er blandt andet en vigtig

forudsætning for, at både husholdninger og erhvervs-

livet kan udnytte de nye digitale muligheder, hvilket

styrker produktivitet, forretningsudvikling og konkur-

renceevne i dansk erhvervsliv.

Transportinfrastruktur består af veje, jernbaner, hav-

ne, lufthavne mv. En effektiv transportinfrastruktur

sikrer blandt andet høj mobilitet på arbejdsmarkedet

med få forsinkelser og høj pålidelighed. Det har be-

tydning for det effektive arbejdsudbud og produktivite-

ten.

Digital infrastruktur

En veludviklet og tidsvarende digital infrastruktur er

en forudsætning for, at borgere, virksomheder og

offentlige myndigheder kan høste gevinsterne af de

digitale muligheder. Det kan for virksomhederne ek-

sempelvis ske gennem øget automatisering i produk-

tionserhvervene, mere målrettet anvendelse af e-

handel samt introduktion af nye forretningsmodeller.

Den digitale infrastruktur kan grundlæggende opdeles

i fastnet og mobile netværk, hvor langt størstedelen af

trafikken foregår over fastnettet. I Danmark anvendes

der primært tre typer af fysiske netværk - kobbernet,

fibernet og kabel-tv.

I Danmark sker udrulningen af digital infrastruktur

med udgangspunkt i principperne om teknologineutra-

litet og markedsbaseret udrulning. Det betyder blandt

andet, at reguleringen ikke søger at fremme bestemte

teknologier, og at teleselskaberne bidrager til, at den

nødvendige kapacitet stilles til rådighed. En fortsat

udrulning af nye teknologier bidrager således til dels

større kapacitet dels hurtigere hastigheder. Disse to

principper har blandt andet ført til, at Danmark inter-

nationalt set har en veludbygget mobil- og bredbånds-

infrastruktur med generel god dækning.

Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Dan-

mark i top målt på digital infrastruktur sammen med

lande som fx Sverige og Nederlandene, se figur 17.1.

Figur 17.1

Den digitale infrastruktur (DESI),

2015

Score

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

4 (6)

Anm.:

Figuren viser indikatoren ”Connectivity”, som er en af de fem

overordnede kategorier i ”The Digital Economy and Society Index” (DESI).

Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for

hhv. fast og mobilbredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb

bredbånd.

Kilde: Europa-kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Nye digitale tjenester stiller betydelige krav til kvalite-

ten og kapaciteten af den digitale infrastruktur. Er

kapaciteten ikke tilstrækkelig, har virksomhederne

ikke mulighed for at drage nytte af nye og mere effek-

tive digitale tjenester. Det kan hæmme deres produk-

tivitet og konkurrenceevne.

89 pct. af alle boliger og virksomheder i Danmark har

adgang til mindst 30 Mbit/s download, som er EU-

Kommissionens definition på højhastighedsbredbånd.

Det placerer Danmark i toppen af OECD-lande. Det

skyldes en stor dækning i kommunerne længere væk

fra de større byer, hvilket blandt andet gør nye digita-

le forretningsmodeller mulige i store dele af landet.

Efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd på

mindst 30 Mbit/s er i OECD generelt lavere end dæk-

ningsgraden. Optaget i Danmark var i 2013 på 32 pct.

og ligger dermed over OECD-gennemsnittet, men

under førende lande som fx Belgien og Nederlande-

ne, se figur 17.2.

BEL

ISL

NLD

DNK

SWE

DEU

FIN

NOR

AUT

OECD

PRT

EST

CZE

IRL

HUN

FRA

ESP

SVN

SVK

POL

GRC

ITA

100

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

17. Infrastruktur – digitalisering og transport

Figur 17.2

Dækningsgraden og optaget af 30

Mbit/s, 2014

Dækningsgraden

BEL

CHE

NLD

4 (4)

DNK

ISL

PRT

AUT

EST

DEU

HUN

SVN

NOR

SWE

FIN

ESP

OECD

IRL

CZE

SVK

POL

FRA

ITA

GRC

BEL

PRT

NLD

SWE

IRL

HUN

DNK

7 (9)

SVK

OECD

FIN

CZE

EST

ESP

DEU

AUT

POL

FRA

SVN

GRC

ITA

Optaget af 30 Mbit

FRA

Figur 17.3

Bredbåndspriser, 2014

Euro pr. mdr.

5 (11)

Anm.: Figuren opgør den månedlige abonnementspris

for køb af en fast

bredbåndsforbindelse. Priserne er købekraftskorrigerede median-priser

inkluderer moms.

Kilde: Europa-kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Langt størstedelen af udbygningen i den digitale in-

frastruktur sker med private investeringer. Dermed

kommer efterspørgslen til at være bestemmende for

investeringsniveauet.

I Danmark ligger teleselskabernes gennemsnitlige

investeringsgrad i den digitale infrastruktur på godt 17

pct. af BVT i 2012. Dermed ligger Danmark blandt de

højeste i OECD. Det skal dog bemærkes, at investe-

ringer generelt er drevet af konjunkturer, hvilket kan

påvirke niveauet det enkelte år, se figur 17.4.

Figur 17.4

Investeringsgraden i den digitale

infrastruktur, 2013

Pct. af BVT

5 (4)

100

Pct.

100

Anm.: Dækningsgraden er opgjort fra NGA hastigheder, som af EU er

defineret til 30 Mbit/s. Optaget af 30 Mbit er opgjort i december.

Der

mangler tal for NOR, CHE og ISL mht. optaget af 30 Mbit bredbånd.

Kilde: Europa-kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Bredbåndsmarkedet adskiller sig fra de fleste marke-

der ved, at omkostninger til etablering af infrastruktur

er høje, mens de marginale omkostninger er lave.

Bredbåndsmarkedet er som følge heraf underlagt

sektorspecifik konkurrenceregulering baseret på fæl-

les europæiske principper, der muliggør konkurrence

imellem teleselskaber og udgør en væsentlig drivkraft

bag deres produktivitetsudvikling. Det tilskynder

blandt andet til innovation og bidrager til, at forbru-

gerne ikke betaler unødvendigt meget for de enkelte

varer og tjenester.

Abonnementspriserne har betydning for incitamentet

til, at virksomhederne løbende opgraderer til fx hurti-

gere og bedre hastigheder, der gør nye digitale og

mere produktive løsninger mulige. Sammenlignet

med andre OECD-lande er priserne i Danmark lave

og ligger godt 10 euro pr. måned under OECD-

gennemsnittet svarene til 23 pct., se figur 17.3.

Anm.: Investeringsgraden er opgjort som teleselskabernes investeringer

set i forhold til BVT.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

NLD

HUN

BEL

POL

DNK

FRA

ITA

SWE

OECD

PRT

GRC

FIN

IRL

EST

CZE

SVN

AUT

DEU

ESP

SVN

SWE

EST

SVK

DEU

DNK

POL

FRA

FIN

IRL

CZE

NDL

ITA

OECD

BEL

GRC

ESP

PRT

HUN

AUT

NOR

ISL

SVN

101

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

17. Infrastruktur – digitalisering og transport

Danmark er et af de lande, der er længst fremme med

digitalisering af den offentlige sektor. I 2013 blev det

fx obligatorisk for alle virksomheder at have digital

signatur og postkasse, der bidrager til administrative

lettelser for både virksomhederne og den offentlige

sektor.

Sammenlignet med andre OECD-lande er danske

virksomheders anvendelse af offenlige elektroniske

tjenester blandt de højeste, se figur 17.5.

Figur 17.5

Virksomhedernes anvendelse af

offentlige elektroniske tjenester, 2013

Pct.

100

5 (9)

100

Figur 17.6

Oplevet kvalitet af transportinfrastruk-

turen, 2014

Indeks

NLD

FIN

ESP

CHE

JPN

DEU

FRA

BEL

USA

ISL

KOR

PRT

CAN

AUT

SWE

DNK

GBR

NZL

IRL

OECD

NOR

AUS

TUR

CZE

SVN

CHL

EST

ITA

GRC

ISR

MEX

HUN

SVK

POL

16 (17)

Anm.: Spørgeskema-indikator for kvaliteten af veje, bane, havne og luftfart

Kvaliteten vurderes inden for hvert område

på en skala fra et til syv, hvor

syv angiver den bedste kvalitet.

Indikatoren er et simpelt gennemsnit på

baggrund af disse besvarelser, og er behæftet med usikkerhed.

Kilde: World Economic Forum.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Kapaciteten i motorvejs- og jernbanenettet er en

indikator for, hvor veludbygget infrastrukturen er. I

Danmark er der ca. 20 km motorvej pr. 100.000 ind-

byggere, hvilket placerer Danmark omkring OECD-

gennemsnittet. Kapaciteten i jernbanenettet ligger

derimod under OECD-gennemsnittet, se figur 17.7.

Kapacitetsmålet påvirkes af landenes geografi, hvor

store lande ofte ligger højt, når antal kilometer pr.

indbygger sammenlignes. Fx er afstandene mellem

byerne i Danmark relativ korte sammenlignet med

Sverige, hvorfor det er naturligt, at Danmark ikke

placerer sig blandt landene med højest kapacitet. På

samme måde siger kapacitetsmålet heller ikke noget

om kvaliteten og brugen af motorvejs- og jernbane-

nettet.

Anm.: Opgørelsen bygger på virksomheder med 10 eller

flere ansatte

inden for alle industri- og servicesektorer eksklusiv den finansielle sektor.

Kilde: Europa-kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Transportinfrastruktur

Transportinfrastruktur er de fysiske anlæg, der sikrer,

at både personer og varer kan transporteres rundt. En

velfungerende og effektiv transportinfrastruktur mulig-

gør, at rekrutteringen af arbejdskraft og afsætning af

varer og tjenester kan ske til lave transportomkost-

ninger.

For at sikre en høj og effektiv mobilitet er det vigtigt,

at kapaciteten udnyttes effektivt, og at den er af en

pålidelig kvalitet. Den oplevede kvalitet af den samle-

de transportinfrastruktur i Danmark vurderes at ligge

over gennemsnittet i OECD, se figur 17.6.

FIN

ISL

FRA

EST

DNK

IRL

SWE

NOR

CZE

SVN

SVK

AUT

PRT

OECD

POL

NLD

BEL

ITA

GRC

HUN

DEU

ESP

102

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

17. Infrastruktur – digitalisering og transport

Figur 17.7

Kapaciteten i motorvejsnettet og

jernbanenettet, 2012

Motorvej

AUS

CAN

SVN

PRT

USA

CHE

OECD

8 (-)

DNK

AUT

SWE

IRL

FRA

NLD

BEL

DEU

HUN

FIN

ISL

ITA

GRC

KOR

NOR

SVK

MEX

CZE

ESP

JPN

ISR

GBR

POL

TUR

Jernbane

CAN

FIN

SWE

CZE

NOR

HUN

USA

SVK

AUT

SVN

POL

FRA

OECD

CHE

IRL

DEU

DNK

17 (-)

ESP

BEL

ITA

GBR

PRT

GRC

MEX

NLD

JPN

ISR

TUR

AUS

KOR

ISL

passagerer, men er også i konkurrence med lufthav-

ne i Danmarks nabolande.

Københavns lufthavn er Danmarks største lufthavn,

og den 11. største lufthavn i Europa målt på antal

passagerer. Københavns lufthavn har mange interna-

tionale afgange og et stort antal transferpassagerer,

der bidrager til øget aktivitet og flere regelmæssige

ruter og fungerer som internationalt knudepunkt.

Til at sammenligne tilgængeligheden gennem luft-

havne på tværs af lande benyttes flysædekilometer

pr. uge pr. indbygger. I Danmark er der gennemsnitlig

91 tilgængelige flysædekilometer pr. uge pr. indbyg-

ger, hvilket placerer Danmark over OECD-

gennemsnittet. Målestokken skal ses i lyset af deres

geografiske placering og størrelse. Fx er afstanden til

Island stor og befolkningstallet relativt lavt. Det er

derfor naturligt, at antallet af flysædekilometer pr.

indbygger er højt, se figur 17.8.

Figur 17.8

Indikator for tilgængelighed gennem

lufthavne, 2014

Flysædekm.

pr. uge pr. indbygger

400

350

300

250

200

150

100

ISL

AUS

NZL

NOR

CHE

USA

NLD

IRL

CAN

DNK

ESP

FIN

OECD

PRT

ISR

DEU

FRA

SWE

BEL

AUT

GRC

KOR

JPN

ITA

TUR

CHL

CZE

EST

MEX

HUN

POL

SVN

SVK

400

350

300

250

200

150

Anm.: Figuren viser km motorvej pr. 100.000 indbyggere og km jernbane

pr. 10.000 indbyggere.

Motorvejsindikatoren er for AUS 228. Data er fra

2012 for alle lande undtagen for BEL og SWE hvor motorvejsindikatoren er

fra 2011.

Kilde: World Road Statistics og Verdensbanken.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

11 (11)

100

Betragtes fx jernbanenettet i forhold punktlighed af

tog, antal passagerer og godstransport, sikkerhed

mv., placerer Danmark sig i toppen sammenlignet

med andre OECD-lande, se Factbook.

Selvom transportinfrastrukturen generelt er veludbyg-

get og løbende forbedres, er der områder i Danmark,

hvor forsinkelser og uforudsigelig rejsetid på vejnettet

har negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og

produktiviteten. Beregninger fra Trængselskommissi-

onen viser, at biltrafikkens forsinkelsestid i Hoved-

stadsområdet i 2012 udgjorde ca. 5,6 pct. af rejseti-

den på et hverdagsdøgn, hvilket svarer til 9,3 mio.

køretøjstimer om året.

I Danmark er der 9 offentlige lufthavne med mere end

15.000 passagerer årligt. Lufthavnene sikrer national

samt international tilgængelighed og muliggør øko-

nomisk vækst for særligt de eksportorienterede er-

hverv. De danske lufthavne konkurrerer indbyrdes om

Anm.:

Flysædekilometer opnås ved at gange antal tilgængelige flysæder

på antal kilometer fløjet. Figuren viser det gennemsnitlige antal tilgængeli-

ge flysædekilometer i millioner pr. uge set i forhold til landets indbygger.

Kilde: World Economic Forum og OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Langt størstedelen af den internationale godstrans-

port til og fra Danmark foretages via skibe. Havne

spiller derfor en central rolle i den internationale vær-

dikæde, og bidrager med at facilitere handel mellem

lande og regioner. Den geografiske placering af hav-

ne, tilgængelighed og kvalitet er betydelige faktorer

for, at virksomheder hurtigt og effektivt kan afsætte

vare og tjenester, se figur 17.9.

103

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

17. Infrastruktur – digitalisering og transport

Figur 17.9

International godstransport i Danmark

fordelt på transportform (ton), 2014

1,8 pct.

10,1 pct.

0,3 pct.

Danmarks samlede investeringer som andel af BNP i

transportinfrastrukturen er øget markant gennem de

senere år. Investeringsniveauet i Danmark udgjorde

knap 0,9 pct. i 2013, hvilket er højere end OECD-

gennemsnittet, se figur 17.11.

Investeringer i transportinfrastrukturen bidrager til at

øge udbuddet og effektiviteten i den trafikale

infrastruktur. En forbedret infrastruktur betyder, at

virksomheder skal bruge færre ressourcer på

transport for en given mængde produktion, hvilket

øger produktiviteten. På arbejdsmarkedet bidrager

investeringerne til højere mobilitet og mulighed for et

bedre match mellem arbejdstager og -giver.

87,8 pct.

Skibe

Lastbiler

Godstog

Lufthavne

Anm.: Godstransporten omfatter danske havne med en årlig godsomsæt-

ningen på 1 mio. ton eller mere, danske lastbiler over 6 ton totalvægt og er

eksklusive transitgods med jernbane.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

I de kommende år vil en række investeringer i blandt

andet metroen i København, letbaner i de større byer

og Femern-Bælt forbindelsen bidrage til et højt inve-

steringsniveau.

Figur 17.11

Investeringer i transportinfrastruktur

for udvalgte lande, 2000-2013

Pct. af BNP

1,0

SWE

DNK

OECD

0,8

DEU

0,6

1,0

I Danmark er der 17 større havne, som hver især har

en årlig godsomsætning på mere end 1,5 mio. tons,

hvilket placerer Danmark over OECD-gennemsnittet,

hvad angår antal større havne. Derimod er den sam-

lede godsomsætning for de store havne i Danmark

lavere end OECD-gennemsnittet, se figur 17.10.

Figur 17.10

Godsomsætningen for og antallet af

større havne, 2013

Mio. tons

600

Antal havne

500

400

300

200

100

NLD

0,4

Anm.: Figuren viser de samlede indenlandske investeringer i transportin-

frastrukturen som pct. af BNP. Investeringer er inkl.

investeringer i veje,

jernbane og indenlandske vandveje.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

Anm.: Større havne er defineret til at have mere end 1,5 mio. tons godom-

sætning om året.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_17.

NLD

GBR

ITA

ESP

TUR

FRA

DEU

BEL

OECD

NOR

GRC

SWE

EST

PRT

DNK

POL

IRL

EST

SVN

Godsomsætning

Antal havne

Transportinfrastrukturens effektivitet kan også øges

ved at forbedre udnyttelsesgraden, fx ved at gøre den

kollektive trafik mere attraktiv. Udover en større mobi-

litet kan et velfungerende kollektivt transportsystem

være med til at afhjælpe trængsel og mindske CO

udledningen pr. passager.

I Danmark er den kollektive transport relativt udbredt

og udgjorde knap 20 pct. af det samlede person-

transportarbejde i bil, bus og tog i 2013. Dermed

ligger Danmark omkring OECD-gennemsnittet foran

lande som Tyskland, Sverige og Norge, se Factbook.

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem

antal havne, godsomsætning og kvalitet af infrastruk-

tur. Antallet af havne påvirkes især af landets geogra-

fiske placering, mens godsomsætningen påvirkes

både af landets indenlandske efterspørgsel og hav-

nenes funktion.

104

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

18.

18. Energi og klima

Energi og klima

Energi anvendes til langt de fleste former for økono-

misk aktivitet. Omkostninger til energi har betydning

for vækst og konkurrenceevnen og påvirkes af ener-

gipriserne og virksomhedernes energieffektivitet.

Energipriserne har særligt betydning for energiinten-

sive virksomheders konkurrenceevne.

Danske virksomheder har en høj energieffektivitet,

hvilket styrker konkurrenceevnen og gør danske virk-

somheder mindre sårbare over for prisstigninger på

energi. Omvendt har de seneste prisfald på olie og

gas gjort energieffektivitet relativt mindre vigtig for

konkurrenceevnen.

Energieffektiviseringer og vedvarende energi er sam-

tidig vigtige for at reducere klimapåvirkninger fra ud-

ledningen af drivhusgasser.

Energipriser

Prisen på fossile brændsler har svinget kraftigt de

seneste år. Olieprisen er siden 2012 faldet i forhold til

udviklingen i løn og engrospriserne under ét og ligger

lidt over niveauet i årene op til finanskrisen i 2008.

Siden 1990 er olieprisen steget betydeligt mere end

både engrospriser og løn på trods af de seneste års

prisfald, se figur 18.1.

Figur 18.1

Oliepris relativ til løn- og prisudvik-

ling, 1990-2014

Indeks (1990=100)

350

Den rene gaspris inkl. levering er blandt de laveste i

OECD, men modvirkes i et vist omfang af relativt høje

gasafgifter, se figur 18.2.

Afgiften på energi anvendt til proces blev fra 1. januar

2014 sat ned til EU's minimumsafgift. Afgiften på gas

for virksomheder afspejler således gas anvendt til

andre formål end proces, blandt andet rumvarme.

Figur 18.2

Gaspriser for store industrielle for-

brugere, 2015

BEL

CZE

HUN

ITA

GBR

IRL

FRA

NLD

DNK

9 (6)

DEU

POL

SVK

ESP

OECD

SVN

EST

AUT

PRT

350

300

250

300

250

Oliepris deflateret

med engrospris

200

150

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Oliepris deflateret

med løn

GRC

SWE

FIN

Afgifter

200

150

100

DKK pr. GJ

Gaspris inkl. levering

Anm.: Gaspriserne er forbrugspriser fra 1. halvår 2015

og opgjort for

virksomheder med et forbrug mellem 100.000-1.000.000 GJ årligt. Gaspri-

sen er inkl. leveringsomkostninger. "Afgifter" er efter godtgørelse af moms

og afgifter. Opgørelsen dækker over gas anvendt til proces, rumvarme mv.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Anm.: Indekseret råoliepris i DKK deflateret med hhv. lønsum pr. arbejds-

time og engrospriser i Danmark.

Kilde: BP og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Den faldende oliepris kan isoleret set øge væksten i

Danmark og resten af verden. Det kan blandt andet

ske ved, at virksomhedernes omkostninger falder og

forbrugerne får et højere rådighedsbeløb.

Gasprisen i Danmark for industrielle forbrugere med

et stort gasforbrug ligger under OECD-gennemsnittet.

Danske virksomheder med et mindre gasforbrug

betaler en højere gaspris end OECD-gennemsnittet.

Afgiftssatserne på gas er ens på tværs af virksomhe-

der i Danmark. På trods heraf betaler virksomheder

med et mindre gasforbrug en højere gennemsnitlig

afgiftssats end virksomheder med et stort gasforbrug

grundet forskelle i anvendelsen af gas, se Factbook.

Siden midten af 00'erne er prisen på gas steget i

Europa og Asien men faldet i USA. De seneste års

105

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

18. Energi og klima

prisfald i EU og stigninger i USA har dog reduceret

prisforskellen. Gasprisen i Europa er således godt

dobbelt så høj som i USA, hvilket har forværret Euro-

pas konkurrenceevne over for USA, se Factbook.

Elprisen for industrielle forbrugere med et stort el-

forbrug ligger på niveau med OECD-gennemsnittet.

Den rene elpris inkl. levering er blandt de laveste i

EU, men modvirkes af høje netværksomkostninger,

som er inklusive PSO, se figur 18.3.

Figur 18.3

Elpriser for store industrielle forbruge-

re, 2014

SWE

FIN

POL

NLD

SVN

FRA

EST

GRC

BEL

CZE

AUT

ESP

OECD

DNK

13 (11)

Prisen på biomasse er steget de seneste år. Særligt

prisen på træpiller er steget og ligger godt to gange

højere end i midten af 00'erne. Også prisen på skov-

flis og biogas har oplevet en stigning, se figur 18.4.

Figur 18.4

Udviklingen i prisen på biomasse

for

energiforsyningssektoren, 1990-2013

Kr. pr. MWh

400

350

300

250

200

150

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Faste priser. Priserne afspejler kun biomasse anvendt i energiforsy-

ningssektoren. Priserne

er beregnet på baggrund af energiforsyningens

samlede omkostninger og energiforbrug af de forskellige typer biomasse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

400

Halm

350

300

250

Elpris + levering

Afgifter

Netværksomkostninger

Biogas

Træpiller

200

150

100

Skovflis

Biomasse står for en stadig større andel af brændsler

anvendt i kraftvarmeproduktionen og fremmes blandt

andet gennem afgiftslempelser. Udviklingen i biomas-

sepriserne får dermed en større betydning for el- og

varmeprisen.

Energiomkostninger

Omkostninger til energi varierer meget på tværs af

brancher som følge af forskelle i typen og mængden

af anvendt energi.

Figur 18.5

Energi-

og lønomkostninger som

andel af produktionsværdi, 2013

Pct.

PRT

HUN

IRL

SVK

DEU

GBR

ITA

0,0

0,5

1,0

1,5

DKK pr. kWh

Energiomkostninger

Lønomkostninger

Anm.: Elpriserne er forbrugspriser fra 2. halvår 2014 og opgjort for virk-

somheder med et forbrug mellem 20-70 GWh årligt. "Afgifter"

er opgjort

efter godtgørelse af moms og afgifter.

"Netværksomkostninger" indeholder

PSO for Danmark. For andre land, fx Tyskland, kan PSO indgå i "Afgifter".

Opgørelsen dækker over forbrug anvendt til proces, rumvarme mv.

Kilde: Eurostat og Energistyrelsen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Transport

Alle

brancher

Bygge og

anlæg

Landbrug

mv.

Virksomheder med et mindre elforbrug betaler der-

imod en væsentlig lavere elpris end OECD-

gennemsnittet på trods af høje netværksomkostnin-

ger, se Factbook.

Den høje netværksomkostning skyldes blandt andet

den høje PSO-betaling, som finansierer omstillingen

til grøn el.

Anm.: Eksklusive olieraffinaderier og offentlig service. Energiomkostninger

er inkl. tilskud, afgifter og afgiftslempelser. Egenaflønning til selvstændige

er ikke medregnet, hvilket særligt spiller en rolle i landbruget.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Industri

Handel

service

106

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

18. Energi og klima

Transportsektoren har den største energiomkostning i

forhold til produktionsværdien, svarende til godt 13

pct., se figur 18.5.

Energiomkostningen varierer imidlertid på tværs af

underbrancher og på tværs af virksomheder inden for

de enkelte underbrancher. Energiomkostninger kan

således være en konkurrenceparameter for den en-

kelte virksomhed men ikke for branchen som helhed.

Energiintensitet

Energiintensitet er et mål for, hvor stort energiforbru-

get er i forhold til værditilvæksten. Danmark har de

seneste årtier reduceret energiintensitet mere end

OECD-gennemsnittet, se figur 18.6.

Figur 18.6

Energiintensitet i Danmark og OECD,

1980-2014

Indeks (1980=100)

110

100

DNK

OECD

110

100

Energiforbrug

Energiforbruget i Danmark er siden 2007 faldet efter

at have ligget nogenlunde stabilt de seneste årtier.

Faldet i energiforbruget er en konsekvens af den

økonomiske krise og dækker hovedsageligt over et

fald i produktionserhvervenes energiforbrug, se Fact-

book.

Forbrugsandelen af energityper i Danmark er også

ændret. Vedvarende energi står for en stadig større

andel af det danske energiforbrug og udgør godt 28

pct. i 2014 mod 11 pct. i år 2000. Vedvarende energi-

kilder har særligt reduceret olies andel af energifor-

bruget, men også andelen af kul og naturgas, se

Factbook.

Figur 18.7

Vedvarende energi som andel af

energiforbruget, 2014

ISL

NOR

NZL

SWE

CHL

AUT

FIN

DNK

PRT

CHE

SVN

CAN

ITA

ESP

EST

DEU

GRC

POL

TUR

OECD

MEX

SVK

FRA

CZE

HUN

IRL

BEL

AUS

USA

GBR

ISR

JPN

NLD

KOR

8 (8)

Anm.: Energiintensitet målt som bruttoenergiforbrug i forhold til BNP i

faste

priser. Data for 2014 er foreløbige.

Kilde: OECD, World Indicators og Energistyrelsen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Udviklingen har betydet, at Danmark nu har en af de

laveste energiintensiteter, hvilket isoleret set kan give

Danmark en konkurrencefordel ved stigende energi-

priser. De seneste prisfald på gas, kul og særligt olie

har imidlertid gjort energieffektivitet mindre vigtig for

konkurrenceevnen.

Faldet i energiintensiteten skyldes blandt andet ener-

gipolitikken, samproduktion af kraftvarme og energief-

fektiviseringer i erhvervslivet og husholdninger. Æn-

dringer i erhvervssammensætningen, herunder be-

vægelsen fra industri over mod serviceerhverv, har

også haft en betydning.

Den faldende energiintensitet i Danmark dækker hertil

over en forskellig udvikling i de enkelte brancher.

Fremstillingserhverv har mere end halveret deres

energiintensitet siden 1990, mens bygge og anlæg

har oplevet en mindre stigning, se Factbook.

Biomasse

Vind, sol, geotermi, affald mv.

Vandkraft

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Pct.

Anm.: Vedvarende energi som andel af bruttoenergiforbrug korrigeret for

nettoeksport af el. Danske skibe og flys forbrug af energi købt i udlandet

(bunkering) er ikke medtaget.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Andelen af vedvarende energi i Danmark er mere end

dobbelt så stor som for OECD-gennemsnittet. Bio-

masse udgør den største andel af vedvarende energi

i både Danmark og OECD, se figur 18.7.

107

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

18. Energi og klima

Lande, der har en højere andel vedvarende energi

end Danmark, har i betydelig grad adgang til naturlige

vedvarende energikilder med en lav omkostning som

blandt andet vandkraft og geotermi.

Den danske udbygning af vedvarende energi frem-

mes gennem tilskud til producenterne, som finansie-

res gennem PSO-tariffen på forbrug af elektricitet. Fra

1. januar 2015 finansieres en del af PSO-støtten også

over de generelle skatteopkrævninger.

PSO-udgiften er steget kraftigt de seneste år og ud-

gør godt 7 mia. kr. i 2014. Udgiften til støtte af vedva-

rende energi udgør knap 5 mia. kr. og dækker hoved-

sageligt over støtte til vindkraft. Øvrige udgifter udgør

godt 2 mia. kr. og dækker blandt andet over støtte til

decentrale kraftvarmeværker, se figur 18.8.

Figur 18.8

PSO-støtte, 2005-2014

Mia. kr.

Udledningen af drivhusgasser lokalt har betydning for

klimaet globalt. Udfordringerne med at bekæmpe de

globale klimaforandringer løses derfor bedst gennem

en fælles, international indsats frem for en national

indsats.

Set i forhold til BNP er Danmarks udledning af driv-

husgasser faldet med 45 pct. siden 1990, se figur

18.9.

Figur 18.9

Udvikling i udledning af drivhusgas-

ser som andel af BNP, 1990-2012

Indeks (1990=100)

120

110

100

120

110

100

OECD

DNK

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: BNP er i faste priser (USD). Data for 2012 er foreløbige. Valg af

basisår har stor betydning for udviklingen i udledning af drivhusgasser, når

der ikke korrigeres for nettoimport af el. 1990 var præget af en høj netto-

import af el, hvilket kan underdrive den faktiske danske reduktion af

drivhusgasser i forhold til OECD.

Kilde: OECD og UNFCCC.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Øvrige

Vindkraft

Biogas, biomasse, sol mv

Anm.: Løbende priser. PSO-støtten til vedvarende energi betales af

forbrugerne via elregningen. Fra 1. januar 2015 finansieres en del af PSO-

støtten også over de generelle skatteopkrævninger.

Kilde: Energinet.dk.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_18.

Stigningen i PSO-udgiften skyldes blandt andet, at

prisen på el er faldet samt udbygningen af vedvaren-

de energi.

PSO-opkrævningen over elregningen blev fra 1. janu-

ar 2015 lempet med ca. 3 øre pr. kWh stigende til ca.

5 øre i 2020. Frem mod 2020 lempes PSO-

opkrævningen for erhvervslivet med knap 8 mia. kr.

For husholdninger modsvares lempelsen i PSO af en

tilsvarende forhøjelse i elafgiften.

Klima

Udledningen af drivhusgasser kan på sigt påvirke

væksten gennem klimaforandringer, blandt andet

gennem mindre udbytte fra fødevareproduktionen

eller gennem uproduktive investeringer i klimaværn.

Udviklingen dækker over, at Danmarks udledning af

drivhusgasser har været jævnt faldende siden slut

1990'erne trods en vedvarende stigning i BNP. Sam-

me udvikling ses i OECD-landene under ét. Dan-

marks udledning af drivhusgasser ligger i 2012 på 56

mio. tons CO

-ækvivalent, når der korrigeres for net-

toimport af energi. Udviklingen skyldes især et fald i

udledningen af drivhusgassen CO

, se Factbook.

108

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

14.

19. Ressourcer og miljø

Ressourcer og miljø

Ressourceeffektivitet er et vigtigt parameter for kon-

kurrenceevnen. Eksempelvis udgør råvarer og forar-

bejdede materialer over halvdelen af produktionsvirk-

somheders samlede omkostninger, mens lønninger til

sammenligning udgør en femtedel. Erhvervets evne til

at udnytte ressourcer mere effektivt har derfor både

en positiv indvirkning på de enkelte virksomheders

bundlinje og på miljøet.

Efterspørgslen på ressourcer øges som resultat af et

stigende globalt befolkningstal og øget global vel-

stand, hvilket påvirker priserne på en lang række

råstoffer på verdensmarkederne.

En opadgående prisudvikling på råstoffer på ver-

densmarkederne tilskynder virksomhederne til at

omstille deres produktionsprocesser og forretnings-

modeller for at nedbringe ressourceomkostningerne.

Det er derfor væsentligt, at offentlig regulering mulig-

gør en både smidig og omkostningseffektiv omstilling

for virksomhederne.

Ressourcepriser

Priserne på en række vigtige ressourcer er steget på

de globale markeder i løbet af det seneste årti. Siden

2004 har der været en mindre stigning på gummipri-

sen, mens priserne er blevet næsten halvanden gan-

ge højere på stål, over fordoblet på fosfat og over to

en halv gange højere på kobber, se Factbook.

Set i forhold til lønnen i Danmark er prisen på stål

steget 10 pct. siden 2004, mens prisen på fosfat er

steget med knap 65 pct., prisen på gummi er faldet

med knap 15 pct., og prisen på kobber er fordoblet.

På grund af de svingende priser kan ressourceeffekti-

viteten dermed have en væsentlig betydning for kon-

kurrenceevnen, se figur 19.1. Især i de tilfælde, hvor

de anvendte råvarer kun vanskeligt lader sig substitu-

ere med andre inputfaktorer. Siden 2011 har der dog

været en tendens til, at lønomkostningerne indhenter

ressourcepriserne.

Prisudsvingene har været særligt høje for visse

sjældne metaller, der anvendes i højteknologiske

produkter inden for fx sol- og vindenergi. Disse store

udsving skaber større usikkerhed omkring investe-

ringsbeslutninger i de virksomheder, hvor produktio-

nen er afhængig af de pågældende ressourcer.

Figur 19.1

Stål-, kobber-, gummi- og

fosfatpriser

deflateret med løn, 2004-2014

Indeks (januar 2004 = 100)

450

Fosfat

400

350

300

250

200

150

100

Stål

Gummi

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Løbende spotpriser på verdensmarkedet opgjort i DKK deflateret

med dansk lønsum pr. arbejdstime.

Kilde: Datastream og Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

450

400

350

300

Kobber

250

200

150

100

Ressourceomkostninger

Omkostninger til ressourcer og materialer udgør på

tværs af sektorer en stor og stigende andel af produk-

tionsudgifterne.

I industrien er andelen af materialeomkostninger

steget fra 44 pct. i 2004 til 54 pct. i 2013, hvilket

hænger sammen med stigende råvarepriser i forhold

til lønudviklingen i perioden, se figur 19.2.

Figur 19.2

Fordeling af omkostninger for udvalg-

te brancher, 2004 og 2013

Pct.

100

2004 2013

Materialeomkostninger

Lønomkostninger

Andre omkostninger

Anm.: Angivet i løbende priser. Service udgøres af IT og forretningsser-

vice. I materialeomkostninger indgår udgifter til råvarer og halvfabrikata,

mens andre omkostninger bl.a.

rummer udgifter til energi og varer til

videresalg.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

109

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

19. Ressourcer og miljø

Generelt vil lande med størst ressourceeffektivitet få

den største konkurrencegevinst, når priserne på råva-

rer stiger, mens konkurrencegevinsten omvendt vil

mindskes, når råvarepriserne er faldende. En høj

indenlandsk ressourceeffektivitet i Danmark vil derfor

særligt under perioder med høje ressourcepriser gøre

det mere attraktivt for danske virksomheder at fast-

holde og udvikle produktionen i Danmark.

Værditilvæksten i forhold til vareindkøb varierer fra

branche til branche, hvor bygge og anlæg ligger væ-

sentligt højere end eksempelvis føde-, drikke- og

tobaksvareindustrien, se figur 19.3.

Ressourceproduktiviteten har været faldende i en

periode for de viste brancher. Den faldende ressour-

ceproduktivitet skyldes, i dette tilfælde, især stigende

materialeomkostninger i perioden. Gennem en mere

effektiv udnyttelse af ressourcerne, samt reduceret

inputforbrug, kan virksomhederne forbedre deres

konkurrenceevne i form af en stigning i ressourcepro-

duktiviteten.

Figur 19.3

Værditilvækst i forhold til vareindkøb,

2005-2012

Kr.

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Føde-, drikke-

og tobaksvareindustri

Industri

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

fald og lignende handels-, industri- og institutionsaf-

fald tilgængelig. Sammenlignet med andre lande er

Danmark et af de lande, hvor der produceres mest

husholdningsaffald og lignende affald pr. indbygger. I

2013 var denne affaldsproduktion i Danmark på knap

750 kg kommunalt indsamlet affald pr. indbygger. Til

sammenligning lå OECD-gennemsnittet for kommu-

nalt indsamlet affald på 470 kg pr. indbygger. En

international sammenligning vanskeliggøres dog af, at

de kommunale ordninger varierer meget fra land til

land i forhold til, hvad der medtages i opgørelsen.

Danmark er traditionelt set et land, hvor meget hus-

holdningslignende affald fra handel medtages i opgø-

relsen.

Affald er en ressource, der kan udnyttes på forskellig

vis. Danmark er ikke blandt de OECD-lande, der

genanvender mest, men genanvendelsen er for op-

adgående. Til gengæld er Danmark blandt de OECD-

lande, der deponerer mindst affald. Det er hovedsa-

geligt jord, som deponeres i Danmark, hvilket ikke er

relevant for genanvendelse og energiudnyttelse.

Ligeledes er Danmark blandt de lande, der er bedst til

at opnå en høj energiudnyttelsesandel gennem for-

brænding af affald, se figur 19.4.

Figur 19.4

Håndtering af affald, 2012

SVN

ITA

CZE

BEL

POL

DEU

ISL

DNK

FRA

EST

AUT

ESP

OECD

NLD

PRT

NOR

HUN

SVK

FIN

IRL

TUR

SWE

GRC

Genanvendelse

Forbrænding u. energiudnyttelse

Energiudnyttelse

Deponering

Bygge og anlæg

Metalindustri

Anm.: BVT pr. forbrug af varer i produktionen (løbende priser). Føde-,

drikke-

og tobaksvareindustri samt metalindustri udgør delmængder af

industri.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

Affaldshåndtering

Affaldsproduktionen i Danmark er steget i takt med

velfærdsstigningen i de sidste 20 år. Dog var der et

fald i 2009 i kølvandet på den økonomiske krise.

Affaldsproduktionen fluktuerer omkring samme niveau

som BNP, se Factbook.

Der findes ikke gode internationalt sammenlignelige

data for omfanget af den samlede affaldsproduktion,

men kun for den mængde, der faktisk er blevet be-

handlet. Dog er data for omfanget af husholdningsaf-

100

Pct.

Anm.: Figuren viser behandlingsandele for den totale mængde behandlet

affald.

Kilde: Eurostat og Affaldsstatistik 2013.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

110

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

19. Ressourcer og miljø

Vand som ressource

Øget befolkningstæthed og udbredt tørke sætter

vandressourcer i mange lande under pres. Siden

2008 er den gennemsnitlige vandpris i verden steget

med knap 40 pct., se Factbook. Adgang til vand kan

derfor på sigt blive et stadig vigtigere konkurrencepa-

rameter.

Modsat i mange andre lande er vand ikke en knap

ressource i Danmark. Med undtagelse af hoved-

stadsområdet er trækket på danske vandressourcer

relativt moderat.

Der findes ikke gode internationalt sammenlignelige

data for, hvor meget virksomheder betaler for vand og

afledning af spildevand. Dog kan husholdningernes

udgifter på tværs af lande bruges som indikator for

omkostningsforskellene for virksomheder. Hushold-

ningerne i Danmark betaler en relativt høj pris pr. m

for anvendelse og afledning af vand sammenlignet

med andre OECD-lande. Det skyldes blandt andet en

omfattende spildevandsrensning, se figur 19.5.

Figur 19.5

Enhedspris på vand og afledning af

spildevand for husholdninger, 2014

USD pr. m3

17 (17)

veau er derfor relevant af hensyn til fx vandmiljø og

luftkvalitet.

Næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der tilføjes

landbrugsjorden, men som ikke optages af planterne,

betegnes som landbrugets overskud. Stort overskud

tilfører næringsstoffer til det omgivende miljø. Dette

kan resultere i iltsvind, og at hav- og vandmiljøet

dermed bliver belastet.

I Danmark er landbrugets overskud af kvælstof til

vandmiljøet næsten halveret siden starten af

1990’erne, og overskuddet af fosfor er nedbragt til

blot en fjerdedel. Siden midten af 00’erne har kvæl-

stoffaldet været mere moderat. Udsving i kvælstof-

overskuddet kan skyldes ændringer i høstudbyttet,

eftersom overskuddet kan falde ved et højt høstudbyt-

te, se figur 19.6.

Figur 19.6

Landbrugets overskud af kvælstof og

fosfor, 1994-2014

1.000 ton

500

450

400

350

300

250

200

150

100

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Treårs glidende gennemsnit.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

100

Kvælstof

Fosfor (h. akse)

MEX

KOR

TUR

ITA

JPN

PRT

ESP

POL

CZE

OECD

USA

CAN

FRA

DEU

AUS

DNK

Anm.: Priserne er opgivet for husholdninger, ekskl. skatter og afgifter.

Kilde: Global Water Intelligence (GWI).

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

Ligeledes er udledningen af kvælstof og fosfor til

vandmiljøet nedbragt blandt andet med henblik på at

overholde EU’s vandrammedirektiv, se Factbook.

Der har derimod været tale om en stigning i anven-

delsen af sprøjtemidler (pesticider) i de senere år.

Beregnet ud fra salg af sprøjtemidler har behand-

lingshyppigheden været stigende siden 2001. I 2012

ses en betydelig stigning i salget af sprøjtemidler.

Årsagen til dette er, at der i 2012 blev vedtaget en

omlægning af pesticidafgiften, som på grund af stats-

støttegodkendelse først trådte i kraft i 2013, og at der

inden afgiftens ikrafttræden er hamstret pesticider til

senere brug. Tilsvarende er sprøjtemidlernes belast-

ning af sundhed og miljø, baseret på de solgte

mængder, steget betragteligt i 2012, se figur 19.7.

Både adgangen til rent vand og vandprisen spiller en

rolle for mange virksomheder i forhold til, hvor de

vælger at placere deres produktion af fx fødevarer og

medicin.

Forurening af vand og luft

Det store globale forbrug af naturressourcer øger

vigtigheden af at mindske forureningen af disse res-

sourcer. Forureningen udgør et stigende problem i

flere udviklings- og vækstlande, hvor den økonomiske

vækst hæmmes blandt andet som følge af negativ

sundhedspåvirkning. Et fortsat højt beskyttelsesni-

111

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

19. Ressourcer og miljø

Figur 19.7

Behandlingshyppighed, 2003-2013,

og pesticidbelastningsindikator, 2007-2013

Antal

Figur 19.8

Udledning pr. BNP af SO

, NO

NMVOC, NH

og PM

2,5

, 1993-2013

Ton pr. mio. kr.

350

300

Behandlingshyppighed

Pesticidbelastningsindikator

350

300

250

200

NMVOC

250

200

150

100

2,5

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

100

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

Anm.: BNP er i faste priser. Flygtige organiske forbindelser (NMVOC),

kvælstofoxider (NO

), svovldioxid (SO

), ammoniak (NH

)

og partikler

(PM

2,5

). Se Factbook for forklaringer på udviklingen.

Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Århus Universitet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

Anm.: Behandlingshyppighed måler antal

gange konventionelt dyrket

landbrugsjord i gennemsnit sprøjtes, mens pesticidbelastningsindikatoren

måler den gennemsnitlige sundheds- og miljøbelastning.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_19.

I en international sammenligning fra 2009 fremgår

det, at forbruget af kvælstofgødningen pr. km land-

brugsjord er relativt højt i Danmark i forhold til OECD-

gennemsnittet. Forbruget af pesticider er derimod

lavt, se Factbook.

En international sammenligning af kvælstof og pesti-

cider vanskeliggøres dog af forskelligt klima og for-

skellige jordtyper. Ligeledes skal Danmarks placering

i forhold til OECD-gennemsnittet ses i lyset af, at

andelen af intensivt dyrket landbrugsjordsareal er

relativt høj i Danmark.

Der anvendes ingen konventionelle pesticider på

økologiske landbrugsarealer. Andelen af økologisk

landbrugsjord i Danmark ligger på niveau med

OECD-gennemsnittet, se Factbook.

Der er sket en betydelig reduktion af luftforurening

siden 1993, og den er dermed faldet betydeligt i for-

hold til BNP. For partikler er der sket et svagt fald

siden 2000, se figur 19.8.

Udviklingen skyldes blandt andet, at udledningen fra

vejtransport er nedbragt væsentligt trods en stigning i

vejtrafikken, se Factbook.

112

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Offentlig økonomi

VIII

20. Ansvarlig økonomisk politik

21. Skatter og afgifter

22. Offentlig service

114

118

123

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

20.

20. Ansvarlig økonomisk politik

Ansvarlig økonomisk politik

En ansvarlig økonomisk politik og sunde offentlige

finanser har bidraget til en høj grad af tillid til den

danske økonomi. Det kommer blandt andet til udtryk

ved de aktuelt lave renter, som understøtter vækst og

beskæftigelse. Sunde offentlige finanser er samtidig

afgørende for, at der er plads til at føre stabiliserende

finanspolitik – enten som aktiv finanspolitik eller ved,

at der er rum til at lade de automatiske stabilisatorer

virke.

Et væsentligt rammevilkår for virksomhedernes plan-

lægning og investeringer er en stabil makroøkono-

misk udvikling samt lave renter og lav inflation.

Den økonomiske politik består af finanspolitik og

pengepolitik. Finanspolitikken tilrettelægges inden for

de overordnede finanspolitiske rammer, som følger af

budgetloven og de mellemfristede mål for dansk øko-

nomi. Pengepolitikken planlægges inden for rammer-

ne af det europæiske valutasamarbejde (fastkurspoli-

tikken).

De finanspolitiske rammer

De overordnede rammer for finanspolitikken i Dan-

mark består af 2020-planen og budgetloven. Ram-

merne sætter konkrete mål for den offentlige økonomi

i form af finanspolitisk holdbarhed og mindst strukturel

balance i 2020, et årligt strukturelt underskud på højst

�½ pct. af BNP og overholdelse af udgiftslofterne, se

figur 20.1.

Danmark lever i den sammenhæng op til de overord-

nede

anbefalinger

fra

blandt

andet

EU-

Kommissionen, OECD og IMF om god praksis for de

finanspolitiske rammer.

Figur 20.1

Finanspolitiske mål og instrumenter

Holdbare offentlige finanser

operationaliseret ved mindst

strukturel balance i 2020

Finanspolitikken tilrettelægges primært med ud-

gangspunkt i den strukturelle saldo. Den strukturelle

saldo måler den underliggende stilling på de offentlige

finanser, hvor påvirkningen fra konjunkturer og andre

midlertidige forhold er korrigeret ud. I budgetloven er

det et krav, at det strukturelle offentlige underskud

højst må udgøre �½ pct. af BNP årligt – med mindre

der foreligger exceptionelle omstændigheder, fx en

dyb lavkonjunktur.

Sideløbende med overholdelsen af budgetloven skal

den planlagte finanspolitik være forenelig med en

langsigtet holdbar udvikling i de offentlige finanser.

Finanspolitisk holdbarhed betyder, at den planlagte

politik frem mod 2020 kan fastholdes i tiden derefter,

samtidig med at den offentlige gæld udgør en stabil

andel af økonomien på langt sigt. Målet om strukturel

balance på den offentlige saldo i 2020 svarer med de

nuværende forudsætninger til, at kravet om finanspo-

litisk holdbarhed opfyldes. Den planlagte finanspolitik

vurderes i

Opdateret 2020-forløb, september 2015

opfylde målsætningen om strukturel balance i 2020

og finanspolitisk holdbarhed.

Offentlig saldo og gæld

Den

faktiske

offentlige saldo viser i 2014 et overskud

på 1,5 pct. af BNP, svarende til godt 29 mia. kr., se

figur 20.2.

Figur 20.2

Faktisk og strukturel offentlig saldo,

2004-2020

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. midlertidige forhold

Strukturel saldo

Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbeta-

lingen af efterlønsbidraget. I 2013-2015

påvirkes saldoen af en række

midlertidige indtægtsforhold, herunder engangsindtægter vedrørende

omlægningen af kapitalpensionsordninger.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015 samt Opdateret 2020-

forløb september 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

-1

-2

-3

-4

-5

Årlig strukturel saldo

≥

-�½ pct. af BNP

Udgiftslofter som understøttes af

sanktioner og overvågning af Det

Økonomiske Råd

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

Overskuddet skyldes, at den faktiske saldo er påvirket

af en række midlertidige indtægtsforhold, som forbed-

rer saldoen. Det gælder først og fremmest omlægnin-

gen af kapitalpensionens beskatning. Uden disse

114

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

20. Ansvarlig økonomisk politik

midlertidige forhold havde der været et underskud på

omkring 1�½ pct.

Set i et internationalt perspektiv ligger den faktiske

offentlige saldo i 2014 bedre end OECD-

gennemsnittet. Korrigeres for de midlertidige forhold

er underskuddet tættere på OECD-gennemsnittet på

godt 2 pct. af BNP, se figur 20.3.

Figur 20.3

Faktisk offentlig saldo, 2014

Pct. af BNP

Den danske ØMU-gæld udgør godt 45 pct. af BNP i

2014 og er dermed væsentligt under OECD-

gennemsnit og 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og

Vækstpagt. Danmark overholder grænsen i EU’s

Stabilitet- og Vækstpagt med en bred margin, da

ØMU-gælden har ligget nogenlunde stabilt omkring

45 pct. de seneste år, se figur 20.5.

Målt på den offentlige nettogæld, hvor alle finansielle

aktiver medregnes (i modsætning til ØMU-gælden,

som er et bruttogældsbegreb), ligger Danmark også

under end OECD-gennemsnittet, se Factbook.

Figur 20.5

Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld),

2014

Pct. af BNP

250

200

150

250

200

150

100

8 (7)

2 (7)

-5

3 pct. grænse i Stabilitets- og

Vækstpagten

NOR

DNK

NZL

KOR

EST

DEU

ISL

CHE

CAN

SWE

CZE

AUS

OECD

NLD

HUN

AUT

SVK

ITA

BEL

POL

FIN

ISR

GRC

IRL

FRA

SVN

USA

ESP

PRT

JPN

-5

-10

100

60 pct. grænsen i Stabilitets- og

vækstpagten

Anm.: Kun lande, der deltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er under-

lagt kravet om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP.

Kilde: OECD og Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

Den

strukturelle

offentlige saldo opgøres i 2014 til et

underskud på 0,9 pct. af BNP, se figur 20.4.

Finanspolitikken for 2014 blev tilrettelagt, så den

overholdt budgetlovens grænse på �½ pct., men blev

efterfølgende svækket som følge af lavere indtægter.

I finanslovsforslaget for 2016 er finanspolitikken tilret-

telagt, så det strukturelle underskud i 2016 skønnes til

0,4 pct. af BNP.

Figur 20.4

Strukturel offentlig saldo, 2014

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

ISL

GRC

EST

NZL

KOR

DEU

PRT

AUT

ITA

CHE

SWE

NOR

FIN

CZE

DNK

ESP

NLD

OECD

AUS

CAN

HUN

BEL

IRL

FRA

POL

SVN

ISR

USA

JPN

Anm.: For AUS, CAN, CHE, ISL, ISR, JPN, KOR, NZL og USA er

OECD's

bruttogældsbegreb anvendt i stedet for ØMU-gælden,

da disse lande ikke

opgør sidstnævnte. OECDs gældsbegreb er en smule bredere, og opgø-

relsesmetoden anderledes, hvilket giver tendens til, at gælden ved brug af

dette begreb er større, end ved en opgørelse af ØMU-gæld.

Kun lande,

der deltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet

om, at

gælden ikke må udgøre mere end 60 pct. af BNP.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

De offentlige udgifter udgør i 2014 ca. 57 pct. af BNP,

hvilket er væsentligt over OECD-gennemsnittet, se

figur 20.6.

I forbindelse med budgetloven er der indført udgifts-

lofter for stat, regioner og kommuner. Den strammere

styring af de offentlige udgifter understøttes blandt

andet af økonomiske sanktioner. De seneste års brud

med tendensen til budgetoverskridelser tyder på, at

de nye styringsmekanismer har haft en positiv effekt

på budgetoverholdelsen.

Med budgetloven er der samtidig blevet indført et

forsigtighedsprincip i udgiftspolitikken. Princippet

indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige

udgifter udelukkende kan baseres på reformer og

finansieringstiltag, der er fundet flertal for i Folketin-

get.

15 (13)

-2

-4

-6

-8

-10

Kilde: OECD og Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

EST

NOR

KOR

NZL

AUS

CZE

SWE

DNK

CHE

POL

SVK

FIN

ISR

NLD

DEU

HUN

OECD

SVN

AUT

ISL

CAN

FRA

ESP

BEL

IRL

USA

PRT

ITA

GRC

JPN

115

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

20. Ansvarlig økonomisk politik

Figur 20.6

Offentlige udgifter, 2014

Pct. af BNP

KOR

CHE

AUS

EST

USA

IRL

CAN

SVK

ISR

JPN

POL

NZL

CZE

NOR

ISL

DEU

ESP

OECD

NLD

HUN

PRT

AUT

ITA

SWE

BEL

FRA

DNK

FIN

GRC

SVN

Figur 20.7

Rentespænd til Tyskland for eurolan-

de og Danmark, 2014

27 (30)

Pct.-point

1 (1)

EU-15

AUT

IRL

SVN

PRT

ESP

FRA

FIN

ITA

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

Renter og inflation

Danmark er en lille åben økonomi med fri kapitalmo-

bilitet og egen valuta og er derfor afhængig af udvik-

lingen på de internationale finansielle markeder. En

ansvarlig økonomisk politik, som dels understøtter

sunde offentlige finanser, dels opretholder tilliden til

fastkurspolitikken, er derfor afgørende.

Den danske lange rente (10-årig statsobligationsren-

te) har overordnet set været aftagende siden det

økonomiske tilbageslag i 2008-2009. Set over perio-

den 2000-2014 har den danske lange rente ligget

under OECD-gennemsnittet, se Factbook.

Som følge af fastkurspolitikken er det lave danske

renteniveau tæt forbundet med udviklingen i renteni-

veauet i euroområdet. Rentespændet til Tyskland

udgjorde i 2014 knap 0,2 pct.-point, se figur 20.7.

Rentespændet til Tyskland afspejler forskelle i kredit-,

likviditets- og renterisiko. Set i forhold til andre OECD-

lande, der har (fast kurs overfor) euro, er det danske

rentespænd til Tyskland lille, hvilket indikerer høj tillid

til den økonomiske politik og sunde offentlige finan-

ser. De mest markante rentespænd findes i de

gældskriseramte lande, Portugal, Irland, Italien, Spa-

nien og i særdeleshed Grækenland, samt i Slovenien.

Anm.: Der er kun sammenlignet med OECD-lande,

som har euro eller

fører fastkurspolitik

overfor euroen. Dette er gjort fordi rentespænd til

andre lande end disse, kan have pengepolitiske eller valutamarkedsmæs-

sige årsager.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

Det danske rentespænd har i en årrække været lavt

sammenlignet med de rentespænd, som en række

andre eurolande har haft til Tyskland. Særligt i årene

præget af den europæiske gældskrise fra 2010 og

frem er forskellen markant, se figur 20.8.

Den høje grad af tillid, som det lave rentespænd indi-

kerer, er altså ikke noget nyt eller kortvarigt fænomen,

men har kendetegnet dansk økonomi i en længere

periode.

Figur 20.8

Udvikling i rente på 10-årig statsobli-

gation i udvalgte lande, 2005-2015

Pct.

7,0

6,0

5,0

4,0

FRA

ESP

DNK

GRC

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

NLD

BEL

ITA

3,0

DEU

2,0

1,0

0,0

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15*

NLD

DNK

Anm.: Årsniveauet er beregnet som et gennemsnit af de månedlige

lukkerenter. 2015

baserer sig på årets første 11 måneder.

Kilde: Bloomberg.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

116

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

20. Ansvarlig økonomisk politik

I samspil med finanspolitikken udgør fastkurspolitik-

ken en central rolle i forhold til at understøtte en lav

og stabil inflation. Inflationens stabilitet kan opgøres

ved standardafvigelsen af de månedlige år-til-år stig-

ningstakster den seneste årrække. Danmark har i en

international sammenligning en stabil inflationsudvik-

ling og ligger blandt de lande, som har en relativ stabil

inflationsudvikling end OECD-området som helhed,

se figur 20.9.

Figur 20.9

Inflationens stabilitet, 2008-2014

Pct.-point

7 (4)

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_20.

NLD

MEX

DEU

FRA

CAN

AUT

DNK

CHE

ITA

NOR

KOR

JPN

FIN

USA

POL

SWE

ISR

SVK

PRT

ESP

BEL

OECD

SVN

TUR

CZE

GRC

HUN

CHL

IRL

EST

ISL

117

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

21.

21. Skatter og afgifter

Skatter og afgifter

Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Ind-

tægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at

finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannel-

se, infrastruktur, børnepasning, sygehusvæsnet,

ældrepleje og indkomstoverførsler. Desuden medvir-

ker skatter og afgifter til at omfordele forbrugsmulig-

heder mellem borgerne samt hen over hele livet for

den enkelte borger. En række afgifter bidrager også til

at regulere adfærd og dermed blandt andet til at op-

fylde målsætninger og internationale forpligtelser på

miljø-, energi- og klimaområdet.

Skatter og afgifter medfører imidlertid også en række

samfundsøkonomiske omkostninger, idet fx tilskyn-

delsen til at arbejde, investere mv. alt andet lige redu-

ceres. Hvorledes den samlede beskatning påvirker et

lands vækst og velstand, afhænger af skatteindtæg-

ternes sammensætning, beskatningsniveauet og,

hvordan provenuet anvendes.

Beskatning af arbejdsindkomst

Tilskyndelsen til at arbejde og yde en ekstra indsats,

og dermed arbejdsudbuddet, afhænger af beskatnin-

gen på arbejdsindkomst. Selvom skatten på arbejde

ikke direkte pålægges erhvervslivet, har den også en

betydning for virksomhedernes produktivitet og kon-

kurrenceevne.

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst er et udtryk

for den samlede beskatning på arbejdsindkomsten og

påvirker tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarke-

det og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i Danmark

ligger over OECD-gennemsnittet. Når skattereformen

fra 2012 er fuldt indfaset i 2022, vil gennemsnitsskat-

ten på arbejdsindkomst omtrent være på niveau med

OECD-gennemsnittet, se figur 21.1.

Marginalskatten er skatten på den sidst tjente krone

og påvirker de beskæftigedes økonomiske tilskyndel-

se til at yde en ekstra indsats fx ved at tage overar-

bejde, uddanne og dygtiggøre sig eller til at søge

aktivt efter et nyt og bedre lønnet job.

Marginalskatten for lavtlønnede og gennemsnitligt

lønnede er under OECD-gennemsnittet. For de højt-

lønnede er marginalskatten på 56,2 pct. svarende til

den 9. højeste blandt OECD-landene, men lavere end

lande som fx Sverige, som har OECD’s næsthøjeste

marginalskat på 64 pct., se figur 21.2.

Den højeste marginalskat for arbejdsindkomst i Dan-

mark er nedsat betydeligt siden midten af 1980'erne

med 17 pct.-point, se Factbook.

Figur 21.1

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2014

Lavtlønnede

CHL

NZL

ISR

MEX

KOR

CHE

IRL

AUT

CAN

ISL

USA

JPN

NLD

OECD

NOR

DNK22

POL

PRT

GRC

TUR

DNK

ESP

FIN

SVN

SVK

EST

CZE

SWE

ITA

AUS

DEU

FRA

HUN

BEL

CHL

NZL

MEX

ISR

KOR

CHE

AUT

IRL

CAN

USA

JPN

ISL

POL

OECD

DNK22

NOR

NLD

DNK

TUR

EST

GRC

ESP

SVK

PRT

SWE

SVN

CZE

FIN

ITA

FRA

HUN

DEU

AUS

BEL

Gennemsnitligt lønnede

CHL

MEX

NZL

KOR

CHE

ISR

CAN

AUT

JPN

POL

USA

ISL

IRL

OECD

EST

DNK22

TUR

NOR

NLD

SVK

DNK

ESP

CZE

SVN

PRT

GRC

HUN

FIN

SWE

DEU

AUS

ITA

FRA

BEL

Højtlønnede

17 (18)

20 (19)

20 (21)

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er opgjort for enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten.

DNK22 viser gennemsnitsskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset i 2022. Gennemsnitsskatten er opgjort inklusive

sociale

bidrag mv.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

118

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

21. Skatter og afgifter

Figur 21.2

Marginalskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2014

Lavtlønnede

CHL

MEX

NZL

KOR

CHE

ISR

JPN

CAN

USA

POL

IRL

DNK22

AUS

DNK

OECD

EST

ISL

NOR

TUR

SVN

SWE

EPS

SVK

NLD

GRC

CZE

HUN

PRT

FIN

ITA

DEU

AUT

FRA

BEL

CHL

MEX

KOR

NZL

CHE

JPN

POL

ISR

AUS

CAN

DNK22

EST

DNK

ISL

TUR

USA

OECD

SVK

SWE

CZE

GRC

HUN

EPS

NOR

SVN

NLD

PRT

ITA

FIN

IRL

FRA

DEU

AUT

BEL

Gennemsnitligt lønnede

CHL

MEX

KOR

NZL

JPN

CHE

POL

CAN

EPS

AUS

EST

AUT

USA

DEU

SVK

ISR

OECD

TUR

ISL

CZE

HUN

NOR

NLD

DNK22

GRC

DNK

IRL

FIN

FRA

SVN

PRT

ITA

SWE

BEL

Højtlønnede

13 (14)

25 (24)

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

0 10 20 30 40 50 60 70

Pct.

0 10 20 30 40 50 60 70

Pct.

Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er opgjort for

enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten.

DNK22 viser marginalskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset i 2022. Marginalskatten er opgjort inklusive sociale bidrag mv.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

Kapitalafkastbeskatning

Ved siden af arbejdsindkomst udgør kapitalafkast den

anden primære indkomstform. Omkring en tredjedel

af den samlede danske indkomst udgøres af kapital-

afkast , og beskatningen heraf udgør dermed en

vigtig del af det danske skattesystem.

Indretningen af kapitalbeskatningen har dermed en

række vigtige konsekvenser for samfundsøkonomien,

herunder særligt for investeringer, opsparing og ind-

komstfordelingen samt omfanget af iværksætteraktivi-

tet. De vigtigste kapitalafkastskatter er selskabskat,

pensionsafkastbeskatning, ejendomsværdiskat, aktie-

indkomstbeskatning og beskatning af personlig kapi-

talindkomst. Neden for vil enkelte af disse kapitalaf-

kastskatter uddybes.

Selskabsskat

Muligheden for og tilskyndelsen til at foretage nye

investeringer i virksomheder, starte egen virksomhed

mv. afhænger blandt andet af selskabsbeskatningen.

I takt med globaliseringen er den internationale kapi-

talmobilitet vokset, hvilket har skærpet konkurrencen

om at tiltrække og fastholde investeringer. Selskabs-

skatten har betydning for både investeringer i ny

teknologi hos eksisterende virksomheder, og for hvor

attraktivt det fx er for udenlandske virksomheder at

investere i Danmark. En række empiriske studier

finder, at selskabsskatten er en af de beskatnings-

former, der hæmmer produktiviteten og den økonomi-

ske vækst mest.

Siden slutningen af 1990’erne har der internationalt

været en faldende tendens i OECD-landenes sel-

skabsskattesatser som følge af en stigende internati-

onal skattekonkurrence. Det er til dels blevet modvir-

ket af mindre gunstige regler for skattemæssige af-

skrivninger og andre fradragsregler.

Danmark har ad flere omgange sat selskabsskatte-

satsen ned som mange andre OECD-lande. Sel-

skabsskattesatsen i Danmark var 23,5 pct. i 2015 og

ligger dermed under OECD-gennemsnittet. Selskabs-

skattesatsen falder til 22 pct. i 2016, og satsen vil

dermed ligge på niveau med fx Sverige, se figur 21.3.

Opgjort som bruttooverskud af produktion og blandet indkomst i forhold til

bruttofaktorindkomst.

Se fx Tax and Economic Growth 2008, OECD; Tax and economic Growth

(2008) af Johansson m.fl., OECD Economics Department Working Papers 620;

Tax Policy for Economic Recovery and Growth (2011) af Arnold m.fl., The

Economic Journal 121.

119

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

21. Skatter og afgifter

Figur 21.3

Formelle selskabsskattesatser

OECD, 2015

IRL

SVN

POL

HUN

CZE

TUR

ISL

FIN

EST

CHE

DNK16

SWE

SVK

CHL

DNK

KOR

OECD

NLD

AUT

GRC

CAN

ISR

NOR

ITA

ESP

NZL

PRT

MEX

AUS

DEU

JPN

BEL

FRA

USA

Figur 21.4

Effektive gennemsnitlige selskabs-

skattesatser i udvalgte OECD-lande, 2012

IRL

EST

NLD

HUN

POL

SVN

OECD

DNK16

FIN

ESP

SVK

NOR

DNK

BEL

PRT

CZE

SWE

AUT

ITA

FRA

11 (10)

15 (16)

Pct.

Anm.:

DNK16 angiver et skøn over den effektive selskabsskattesats, når

Aftaler om Vækstplan DK fra 2013 er fuldt indfaset i 2016. Skønnet dæk-

ker over en alt andet lige betragtning af forholdet mellem den faktiske og

effektive selskabsskattesats i 2012 ganget med den faktiske selskabsskat-

tesats i 2016.

Kilde: EU-Kommissionen, Danmark Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

Pct.

Anm.: DNK16 viser selskabsskatten for Danmark, når Aftaler om Vækst-

plan DK er fuldt indfaset i 2016.

Kilde: OECD og Aftaler om Vækstplan DK.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

For store lande, som fx Tyskland og USA, er sel-

skabsskattesatsen generelt højere. Det skal ses i

lyset af, at store lande har et større hjemmemarked,

som alt andet lige gør det lettere at tiltrække investe-

ringer udefra. Derfor har det ikke samme omkostning

for store lande at have en højere selskabsskat som

for mindre lande.

Et mere retvisende billede af den reelle skattebelast-

ning end de formelle selskabsskattesatser kan opnås

ved at betragte de effektive selskabsskattesatser.

Effektive selskabsskattesatser tager højde for lande-

nes forskellige skattebaser, herunder forskelle i fra-

dragsmuligheder og afskrivningsregler. Samtidig

tages der højde for, at nogle lande har flere satser.

I 2012 udgjorde den danske gennemsnitlige effektive

selskabsskattesats 19 pct. Det er højere end OECD-

gennemsnittet, men lavere end i fx Sverige. Når lem-

pelserne af selskabsskattesatsen er fuldt indfaset i

2016, vil den effektive selskabsskat i Danmark være

på niveau med OECD-gennemsnittet, såfremt sel-

skabsbeskatningen i de andre lande i opgørelsen er

uændrede, se figur 21.4.

Aktieindkomstbeskatning

Aktieindkomstbeskatning dækker over beskatning af

det realiserede afkast af aktier købt for frie midler. Det

gælder både kursgevinster og udbytteudbetalinger.

Aktieindkomstbeskatningen kan således have betyd-

ning for virksomhedernes investerings- og opspa-

ringsbeslutninger og derigennem den økonomiske

vækst.

Særligt for mindre og nystartede virksomheder, der

overvejende fremskaffer kapital på indenlandske

markeder, vil personskattereglerne for aktieindkomst

påvirke selskabets adgang til risikovillig kapital. For

store virksomheder med adgang til de internationale

kapitalmarkeder vil den danske aktieindkomstbeskat-

ning derimod ikke have betydning.

I Danmark beskattes aktieindkomst progressivt med

en skattesats på 27 pct. for aktieindkomster under

progressionsgrænse på 49.900 kr. i 2015, mens ak-

tieindkomster over grænsen beskattes med 42 pct.

Danmark ligger højt blandt OECD-lande og væsentligt

over de nordiske lande, se figur 21.5.

Den høje aktieindkomstsats skal ses i lyset af, at der i

det danske skattesystem er søgt en parallelitet mel-

lem topskattesatsen for lønindkomst og den kombine-

rede selskab- og aktieindkomstbeskatning. Der sigtes

efter, at den samlede beskatning er uafhængig af, om

indkomsten tages ud som lønindkomst eller som

aktieindkomst.

120

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

21. Skatter og afgifter

Figur 21.5

Øverste aktieindkomstskattesats,

2015

Pct.

27 (27)

Figur 21.6

Det grønne skattetryk, 2013

Pct. af BNP

30 (31)

SVK

GRC

CZE

HUN

POL

ISL

JPN

CHE

ESP

AUT

BEL

NLD

SVN

ITA

DEU

NOR

PRT

OECD

ISR

SWE

USA

FIN

NZL

TUR

CHL

KOR

DNK

MEX

FRA

AUS

CAN

IRL

Anm.: I Danmark

beskattes aktieindkomst under progressionsgrænsen på

49.900 kr. med 27 pct. i 2015. Aktieindkomst, der overstiger progressions-

grænsen, beskattes med 42 pct..

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

Anm.: Samlet provenu fra grønne afgifter som andel af BNP i markedspri-

ser. Afgifter på motorkøretøjer er ekskl. brændstofafgifter.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

Grønne afgifter

Grønne afgifter er afgifter, som påvirker virksomhe-

dernes og forbrugernes beslutninger, så sammen-

hængen mellem pris og den reelle miljø- og klimapå-

virkning styrkes. Samtidig udgør afgifterne en om-

kostning for virksomhederne og har dermed betyd-

ning for erhvervslivets konkurrenceevne. Endvidere

påvirker afgifterne arbejdsudbud og produktions- og

forbrugssammensætningen hos virksomhederne og

forbrugerne.

Som en række andre lande har Danmark i løbet af

1990’erne øget energi- og miljøafgifterne, samtidig

med at skatten på arbejdsindkomst er sat ned. Grøn-

ne afgifter udgør således omkring en fjerdedel af det

samlede afgiftsprovenu i Danmark og omfatter afgifter

på motorkøretøjer, samt energi- og miljøafgifter.

I 2013 var det danske grønne skattetryk det tredjehø-

jeste i OECD. Det skal ses i lyset af, at Danmark har

betydeligt højere afgifter på motorkøretøjer herunder

registreringsafgiften på personbiler, se figur 21.6.

Ud over energiafgifter betaler virksomheder i Dan-

mark en PSO-tarif (Public Service Obligation) på

elforbrug, der blandt andet er med til at finansiere

vedvarende energiproduktion. Ligesom afgifter påvir-

ker PSO-tariffen virksomhedernes omkostningsniveau

og derigennem konkurrenceevnen. Det er vanskeligt

at sammenligne PSO-ordningen og lignende ordnin-

ger på tværs af lande, fordi finansieringsmodellerne

for vedvarende energiproduktion er forskellige.

Industriens betaling af energiafgifter mv. og PSO målt

i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) er steget

gennem 1990’erne og toppede i 2004 på 1,5 pct.

Andelen er efterfølgende faldet som følge af blandt

andet skattestoppet og svinger mellem 1,0 pct. og

1,25 pct. af BVT, se figur 21.7.

Figur 21.7

Provenuet fra energiafgifter mv.

PSO som andel af BVT for industrien, 1990-2013

Pct. af BVT

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Energiafgifter mv. omfatter energi-, CO

- svovl- og NO

-afgiften

samt PSO-tarif.

Kilde: Danmark Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

USA

CAN

NZL

CHL

JPN

SVK

CHE

ESP

POL

FRA

ISL

BEL

DEU

AUS

NOR

AUT

KOR

OECD

PRT

IRL

SWE

EST

GBR

GRC

HUN

CZE

ITA

ISR

FIN

NLD

DNK

TUR

SVN

Energiafgifter

Afgifter på motorkøretøjer

Miljøafgifter

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

121

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

21. Skatter og afgifter

Skattetryk og skattestrukturen

Det danske skattetryk udgjorde knap 51 pct. af BNP i

2014 og var det højeste blandt OECD-landene, se

figur 21.8.

I 2014 var det opgjorte skattetryk imidlertid højt som

følge af fremrykningen af kapitalpensionsbeskatning. I

2016 skønnes skattetrykket således at udgøre ca. 45

pct. af BNP.

Figur 21.8

Skattetrykket i OECD, 2014

Pct. af BNP

MEX

CHL

KOR

USA

CHE

AUS

TUR

IRL

JPN

CAN

SVK

ISR

POL

NZL

EST

ESP

CZE

PRT

OECD

GRC

DEU

SVN

NLD

HUN

ISL

NOR

SWE

AUT

ITA

FIN

BEL

FRA

DNK

fast ejendom, og navnlig jordbeskatning, tyder på at

være mindst væksthæmmende.

Danmark ligger omkring OECD-gennemsnittet, når

det drejer sig om hvor stor en andel af beskatningsty-

per, der er "vækst-venlige", se figur 21.9.

Figur 21.9

Skattestrukturen, 2012

Pct. af de samlede skatter og afgifter

100

HUN

EST

GRC

PRT

POL

IRL

SVK

DNK

OECD

SVN

FIN

CZE

ESP

FRA

NLD

BEL

SWE

ITA

DEU

AUT

NOR

100

33 (33)

Forbrugsskatter

Ejendomsskatter

Kapitalskatter

Energiafgifter mv.

Skat på arbejde

Anm.: OECD-gennemsnittet

er beregnet som et simpelt gennemsnit for de

udvalgte lande.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

Anm.: Skattetrykket er beregnet som det samlede skatte- og afgiftsprove-

nu som andel af BNP i markedspriser.

For AUS, JPN, POL og NLD er data

fra 2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_21.

Skattetrykket giver dog ikke nødvendigvis et retvisen-

de billede af den samlede reelle skattebelastning i de

enkelte lande. Det skyldes blandt andet, at der er en

række store skattetekniske forskelle i landenes ind-

retning af skatte- og indkomstoverførselssystemet. Fx

er hovedparten af overførsler til husholdninger i Dan-

mark skattepligtige, hvilket isoleret set trækker skatte-

trykket op i forhold til fx Tyskland, hvor visse overførs-

ler er skattefrie eller gives som fradrag.

Det danske skattetryk skal også ses i sammenhæng

med, at man i Danmark har valgt at lade en større

andel af det individuelle forbrug (sundhed, ældrepleje

mv.) være organiseret i den offentlige sektor og finan-

sieret via skatter. I andre lande er det helt eller delvist

privat finansieret og regnes derfor som privat forbrug.

Skattesystemets sammensætning har stor betydning

for den økonomiske vækst. Analyser fra OECD og

Produktivitetskommissionen peger på selskabs- og

indkomstskatter som værende de mest hæmmende

skatter for den økonomiske vækst, da særligt disse

skatter hæmmer produktivitetsvæksten. Beskatning af

Fx Tax and Economic Growth 2008, OECD; Mirless Review 2011; Tax reforms

in EU 2011, EU-Kommissionen; Testing the endogenous growth model (public

expenditure, taxaion and growth over the long run) (2001) af Bleaney m.fl.,

Canadian Journal of Economics; The Timing and Persistence of Fiscal Policy

Impacts on Growth (Evidence from OECD Countries) (2011) af Gemmell m.fl.,

The Economic Journal 121; Skat og produktivitet, Produktivitetskommissionen

(2014).

122

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

22.

22. Offentlig service

Offentlig service

Kvaliteten af den offentlige sektors serviceydelser har

stor betydning for både borgere og erhvervsliv. En

moderne og effektiv offentlig sektor, der leverer tids-

svarende service af høj kvalitet, understøtter borger-

nes arbejdsudbud og adgang til velfærdsydelser samt

virksomhedernes konkurrenceevne.

Danmark har en stor offentlig sektor sammenlignet

med andre OECD-lande. Det afspejler, at den offent-

lige sektor i Danmark varetager og finansierer opga-

ver, der i højere grad finansieres i privat regi i andre

lande. Det gælder fx uddannelse, sundhed og børne-

pasning.

Den offentlige administration i Danmark er relativt

effektiv. I en måling foretaget af Verdensbanken vur-

deres Danmark at ligge i top 10 blandt OECD-

landene, se figur 22.1.

Figur 22.1

Effektivitet i offentlig administration,

2014

Score

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

DNK

SWE

NLD

FIN

BEL

ISL

FRA

ISR

NOR

CAN

JPN

HUN

GRC

AUT

OECD

ITA

ESP

CZE

DEU

EST

SVN

SVK

NZL

PRT

POL

AUS

IRL

TUR

KOR

USA

CHL

MEX

CHE

Figur 22.2

Offentlige serviceudgifter, 2014

Pct. af BNP

1 (1)

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

I Danmark anvendes mere end 70 pct. af de offentlige

serviceudgifter på sundhed, uddannelse og det socia-

le område fx ældreomsorg og børnepasning. De re-

sterende knap 30 pct. anvendes til udgifter til offentlig

administration, politi, forsvar, kultur mv. I perioden fra

2004 til 2014 har der været en relativt stor stigning i

sundhedsudgifterne sammenlignet med de øvrige

udgiftsområder, se figur 22.3.

Figur 22.3

Offentlige serviceudgifter fordelt på

områder, 2004-2014

Indeks 1004=100

130

125

120

115

110

105

100

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Uddannelse

Social

Øvrige

Sundhed

130

125

120

115

110

105

100

7 (2)

Anm.: Administrationens effektivitet defineres som kvaliteten af den

offentlige service og bureaukratiet, embedsmændenes kompetencer og

uafhængighed samt det politiske systems troværdighed i forbindelse med

politikimplementering.

Kilde: Verdensbanken.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

Danmark er blandt de lande i OECD, hvor de offentli-

ge serviceudgifter er størst målt i forhold til BNP. De

offentlige serviceudgifter kaldes også det offentlige

forbrug og omfatter de serviceydelser, der stilles til

rådighed for borgerne enten gratis eller med en be-

grænset egenbetaling. Det offentlige forbrug i Dan-

mark udgjorde 26 pct. af BNP i 2014, mens OECD-

gennemsnittet var ca. 20 pct., se figur 22.2.

CHE

FIN

NZL

NLD

JPN

NOR

DNK

SWE

CAN

DEU

IRL

AUS

AUT

ISL

USA

FRA

BEL

OECD

KOR

ISR

ESP

CHL

EST

CZE

PRT

SVN

SVK

POL

HUN

GRC

TUR

ITA

MEX

Anm.: De reale

offentlige serviceudgifter er i henhold til nationalregnskabet

opgjort ved den såkaldte output-metode, der udtrykker

mængden af

serviceydelser, som det offentlige fremstiller, mens input-metoden udtryk-

ker mængden af ressourcer, som bruges til det.

I nationalregnskabet har

output-metoden fra og med 2008 erstattet input-metoden.

Udgifterne er

målt i faste priser. Øvrige udgifter er blandt

andet udgifter til offentlig

administration, forsvar, kultur og fritid.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

Uddannelse

Den offentlige service på uddannelsesområdet un-

derstøtter, at arbejdsstyrken er veluddannet. Et højt

uddannelsesniveau i befolkningen er en af de væ-

123

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

22. Offentlig service

sentligste drivkræfter til højere vækst og velstand, se

kapitel 7-9.

De offentlige udgifter til uddannelse afspejler, at ud-

dannelsessystemet i Danmark i høj grad er offentligt

finansieret. Godt 97 pct. af udgifterne til grundskole

og ungdomsuddannelser mv. er offentligt finansiere-

de, og knap 95 pct. af udgifterne til videregående

uddannelser er offentligt finansierede. For OECD-

landene udgør den offentlige andel af udgifterne i

gennemsnit godt 91 pct. for grundskole og ungdoms-

uddannelser mv. og godt 69 pct. for videregående

uddannelser, se figur 22.4.

Figur 22.4

Offentlig andel af udgifter til uddan-

nelse, 2011

SWE

PRT

FIN

EST

DNK

ISL

BEL

ITA

AUT

IRL

POL

JPN

FRA

USA

OECD

ESP

SVN

CZE

CAN

ISR

NZL

SVK

DEU

NLD

AUS

MEX

KOR

CHL

Videregående uddannelser

Grundskole, ungdomsuddannelser mv.

OECD-landene. Højere middellevetid samt ændringer

i befolkningssammensætningen har betydning for de

offentlige udgifter til sundhedsydelser og for den

langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, se

kapitel 20. Middellevetiden på ca. 80 år i Danmark er

relativt lav sammenlignet med andre lande og ca. 1�½

år lavere end i Sverige, se figur 22.5.

Figur 22.5

Middellevetid, 2013

Alder

22 (23)

5 (5)

Anm.: Forventet levealder ved 0 år.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

I Danmark er pensionsalderen på længere sigt indek-

seret med levetiden. Det indebærer, at forholdet mel-

lem befolkningen og antallet af beskæftigede på lang

sigt omtrent er konstant. Indekseringen af pensions-

alderen indfases fra 2030 og frem, se figur 22.6.

Figur 22.6

Levetid og tilbagetrækningsalder,

2000-2080

Alder

Levetid, mænd

Folkepensionsalder

100

Pct.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

Sundhed

Sundhedssystemet understøtter befolkningens sund-

hed og deltagelse i arbejdsstyrken. Den forventede

middellevetid ved fødslen er udtryk for befolkningens

almene sundhedstilstand. Generelt er der en positiv

sammenhæng mellem velstandsniveauet og befolk-

ningens levetid, ligesom levetiden stiger med uddan-

nelsesniveauet. Middellevetiden er generelt stigende i

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Anm.: Forventet middellevetid for 60-årige.

Folkepensionsalderen sættes

op med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Herefter reguleres folkepensi-

onsalderen, så den følger restlevetiden for en 60-årig.

Efterlønsalderen

sættes op med et halvt år om året fra 2014 til 2019. I 2022 og 2023

forøges efterlønsalderen med yderligere et halvt år. Fra 2027 vil efterløns-

alderen følge samme regulering som folkepensionsalderen.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

JPN

ESP

CHE

ITA

FRA

AUS

ISL

ISR

SWE

NOR

KOR

NZL

NLD

GRC

AUT

IRL

FIN

DEU

PRT

BEL

SVN

DNK

OECD

USA

CHL

CZE

EST

POL

TUR

SVK

HUN

MEX

Levetid, kvinder

Efterlønsalder

124

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

22. Offentlig service

På sundhedsområdet er den gennemsnitlige indlæg-

gelsestid samt ventetiden på operationer og i psyki-

atrien relativt gode mål for kvaliteten og effektiviteten

af sygehusdriften. Forskelle i indlæggelsestider af-

spejler dog også forskelle i kulturelle normer, finansie-

ringssystemer og adgang til anden pleje. Indlæggel-

sestiden på sygehuse er generelt faldet i OECD-

landene det seneste årti. På danske sygehuse var

patienterne i gennemsnit indlagt godt fire dage i 2013.

Det er blandt de korteste indlæggelsestider i OECD,

hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid var godt 8

dage, se figur 22.7.

Figur 22.7

Indlæggelsestid på sygehuse, 2013

Dage

3 (3)

Faldet i den gennemsnitlige ventetid for operationer

afspejler, at ventetiden for visse operationer er faldet

mere end andre. Inden for psykiatrien er ventetiderne

for børn og unge reduceret væsentligt de senere år.

Ventetiden for voksne er forholdsvis stabil.

Børnepasning

Der er betydelig variation i OECD-landenes dagtilbud

til børn i førskolealderen for så vidt angår dæknings-

grad, startalder, finansiering og indhold. Der er dog

generelt i OECD-landene en tendens til, at en stigen-

de andel af børnene er i dagtilbud. Mulighederne for

pasning af børn er forbundet med et større arbejds-

udbud, herunder især kvinders deltagelse på ar-

bejdsmarkedet. Dertil kommer, at empiriske studier

viser, at det marginale afkast af uddannelse er højest

for små børn og aftager med alderen. Endvidere er

læringsaktiviteter i førskolealderen forbundet med

bedre resultater i skolealderen. I Danmark går 96 pct.

af de 3-årige i børnehave e.l. Det er en relativt høj

andel sammenlignet med andre OECD-lande, se figur

22.9.

Figur 22.9

Andel af 3-årige i dagtilbud, 2013

Pct.

100

5 (3)

100

Anm.: Den gennemsnitlige indlæggelsestid omfatter somatiske og psykia-

triske patienter. 2012-tal for AUS, BEL, CHL, FRA, HUN, SVK og SWE.

Kilde: OECD.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

TUR

MEX

DNK

AUS

CHL

SWE

ISL

IRL

NOR

ISR

SVN

POL

EST

SVK

ESP

BEL

ITA

NZL

AUT

OECD

CHE

PRT

DEU

CZE

HUN

FRA

FIN

KOR

JPN

Ventetiden på operationer i Danmark har generelt

været faldende siden 2009. Ventetiden til operation

faldt til gennemsnitligt 49 dage i 2014, se figur 22.8.

Figur 22.8

Ventetid for opererede, 2005-2014

Dage

Anm.: Der er indført en ny international uddannelsesklassifikation (ISCED

2011). Opgørelsen af 3-

årige i dagtilbud baseret på ISCED 01 og

ISCED02 er således ikke direkte sammenlignelig med tidligere opgørelser

baseret på ISCED0.

Kilde: OECD, Education at a Glance 2015.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

Sagsbehandlingstider

En indikator for effektiviteten i den offentlige service

er sagsbehandlingstider ved virksomheders henven-

delser til den offentlige sektor. Korte sagsbehand-

lingstider i staten vil alt andet lige frigive ressourcer i

virksomhederne til produktion, se boks 22.1.

Anm.: Gennemsnitlig erfaret ventetid.

Sundhedsområdet var i foråret 2008

ramt af konflikt i otte uger. Det betød blandt andet, at ventetiden steg på

grund af aflysninger af behandlinger af ikke-akut

karakter. Sygehusene

blev ramt af strejken i forskelligt omfang.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

Se bl.a. Heckmann, 2008 og OECD, Education at a Glance, 2014.

ISR

FRA

BEL

DNK

NZL

ISL

ESP

NOR

ITA

SWE

DEU

EST

SVN

NLD

JPN

PRT

OECD

AUT

FIN

SVK

AUS

CZE

POL

CHL

IRL

MEX

USA

TUR

CHE

125

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

22. Offentlig service

Boks 22.1

Sagsbehandlingstider i staten

Det offentlige træffer beslutninger på en lang række områder, som har betydning for virksomhederne. Det kan fx være i

form af registrering, godkendelser, tilladelser og klagesagsbehandling. Den

offentlige service over for virksomhederne

kan være et vigtigt rammevilkår for virksomhederne, fordi virksomheders produktion mv. i visse tilfælde påvirkes af den

offentlige sagsbehandling, blandt andet i forbindelse med etablering af ny produktion og ændring af eksisterende facilite-

ter. Ud over selve sagsbehandlingstiden er også omfanget af sager, der kræver sagsbehandling, og gennemsigtighed i

sagsbehandlingen væsentlig for virksomhederne. Den samlede sagsbehandlingstid, dvs. både antallet af sager og de

enkelte sagsbehandlingstider, er således et væsentligt rammevilkår for virksomhederne.

Staten varetager ca. 600 forskellige typer af virksomhedsrettet sagsbehandling. En særskilt opgørelse for 2013 viser, at

der er meget stor variation i antallet af dage for

sagsbehandlingen, ligesom der er stor variation i, hvor mange sager der

håndteres på de forskellige områder, se figur 22.a.

Eksempelvis behandles der over 57.000 sager vedr. etablering og

omdannelse af selskaber med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 45 dage, svarende til i alt 2�½ mio. dage. Variati-

onen i sagsbehandlingstiden afspejler i nogen grad

sagernes kompleksitet, idet komplekse sager behandles manuelt. I

visse tilfælde har sagerne en halv dags sagsbehandling, mens andre sager kan tage over 200

dage. På mere end en

fjerdedel af de statslige sagsbehandlingsområder er sagsbehandlingstiden under 10 dage, se figur 22.b.

Figur 22.a

Sagsbehandlingstider på udvalgte

områder i staten, 2013

Sager

1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

Figur 22.b

Sagsbehandlingstider i staten, 2013

Pct.

75 100 150 200 300 >300

Dage

Havvindmølleparker

Revisornævnet

Miljøgodkendelsessager

Patentansøgninger

Anmeldelse byggevarer

Natur-/Miljøklagenævnet

Forbrugerklager/mediation

Skrotningsgodtgørelse II

Straffesager arb.tilsynet

Erhv.skibe skibsregistre

Opløsning af selskab

Etablere/omdanne selsk.

Klage påbud/forbud

Afgifter Erhv.styrelsen

Sønæring/kvalifik.beviser

Autorisation el/vvs/kloak

Affaldsregisteret

Udl. søfarende

Registr. fødevarevirks.

Skrotningsgodtgørelse I

Gødningsregnskab

100

200

300

400

500

720

0-5 10

57.000

Anm.: Sager, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke kan

opgøres, indgår ikke.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

6.600

128.500

Dage

Antal dage pr. sagsbehandling

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet.

Figurdata:

http://dx.medra.org/10.17424/RVK_22.

Antal sager

126

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Appendiks

A1. Målemetode og datagrundlag 128

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

14.

A1. Målemetode og datagrundlag

Danmarks konkurrenceevne og vækstmuligheder

afhænger af en række vækstvilkår.

Redegørelse om

Vækst og konkurrenceevne

tager temperaturen på

disse vækstvilkår: Hvordan ligger Danmark i forhold til

andre OECD-lande? Og hvordan har vækstvilkårene

udviklet sig de seneste år?

I redegørelsen er der lagt vægt på at sammenligne de

danske vækstvilkår med andre lande. Redegørelsen

belyser Danmarks vækstvilkår præstationer inden for

22 områder.

Vurderingen af Danmarks præstation og vækstvilkår

sker på baggrund af international benchmarking og

danske tidsserier og tværsnitsdata. I benchmarkana-

lysen sammenlignes Danmark med de øvrige OECD-

lande. Landene kan ses af omslaget. Der ses dog

bort fra Luxembourg.

Udviklingen i Danmarks relative placering blandt

OECD-landene kan følges i de internationale bench-

markfigurer i de enkelte kapitler. Her er Danmarks

numeriske placering angivet for både den seneste og

den forrige opgørelse. Placeringen i det forrige dataår

angives i parentes.

I flere tilfælde mangler data for nogle OECD-lande, og

i enkelte tilfælde findes alene tal for landene i EU. I

sidstnævnte tilfælde sammenlignes kun med de EU-

lande, der også er medlem af OECD.

Nationale data giver mulighed for en mere detaljeret

beskrivelse af udviklingen i Danmark. Desuden er de

danske data ofte hurtigere opdateret end de internati-

onale data, hvilket giver et bedre billede af den aktu-

elle situation.

Målesystemet

Den umiddelbart mest tilgængelige afrapportering

ville bestå i ét samlet tal for Danmarks konkurrence-

dygtighed, der kunne sammenlignes med et tilsva-

rende tal for andre lande. Det vurderes imidlertid ikke

at være hensigtsmæssigt. Årsagen er, at der ikke

findes en faglig korrekt og dermed bredt accepteret

metode til sammenvejning af de mange indikatorer til

ét tal.

I redegørelsen er der i stedet udvalgt én til tre hoved-

indikatorer for hvert af de 22 områder. I sammenfat-

ningen er der en oversigt over, hvordan Danmark

ligger i forhold til andre OECD-lande på de udvalgte

hovedindikatorer. Hovedindikatorerne er de mest

sigende indikatorer inden for hvert af de områder, der

har betydning for Danmarks vækst og konkurrence-

evne. Der foretages ikke en sammenvejning af ho-

vedindikatorerne.

I figur 7 over hovedindikatorerne i sammenfatningen

angiver den blå markering ”DNK”, hvor langt Dan-

marks præstation på de enkelte områder er fra hen-

holdsvis det femte bedste OECD-land (den stiplede

linje) og OECD-gennemsnittet (den grønne markering

”OECD”) i de seneste tilgængelige dataår.

For at kunne sammenligne vækstvilkårene på tværs,

er værdierne for de forskellige indikatorer sat på den

samme skala, hvor 100 svarer til indikatorværdien for

det femte bedste OECD-land, og hvor nul svarer til

indikatorværdien for det dårligst placerede OECD-

land, se figur A1.1.

Indikatorværdierne for ”DNK” og ”OECD” er således

skaleret i forhold det femte bedste OECD-land

det

dårligst placerede OECD-land. Den del af skalaen,

der er lavere end 40, er skåret væk for bedre at illu-

strere afstanden mellem Danmark og OECD-toppen –

og dermed de lande, vi normalt sammenligner os

med. Skalaen i den øvre ende er skåret ved 110 for at

afspejle, at ambitionen er at være blandt de bedste

OECD-lande og ikke nødvendigvis at være det bedste

OECD-land.

Figur A1.1

Sådan læses hovedindikatorfiguren i sammenfatningen

Nr. 33

OECD-gns.

OECD

DNK

Nr. 5

OECD-land

100

110

Skaleret indikatorværdi

ift. nr. 33 og nr. 5

128

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

A1. Målemetode og datagrundlag

For hovedindikatoren

lave priser

udgør data så få

lande, at en beregning baseret på Danmarks place-

ring i forhold til det femte bedste OECD-land ikke

giver et retvisende billede af Danmarks præstation i

forhold til de bedste OECD-lande. Beregningen af

Danmarks præstation på denne indikator baseres

derfor ikke på indikatorværdien for det femte bedste

OECD-land, men derimod på den indikatorværdi, der

angiver grænsen til de bedste 25 pct. af OECD-

landene. I dette tilfælde svarer 100 således til en

beregnet indikatorværdi for den 75. percentil. Yderli-

gere udelades OECD-gennemsnittets placering på

skalaen.

OECD-gennemsnittet i hele redegørelsen beregnes

som et simpelt gennemsnit for de OECD-lande (ekskl.

Luxembourg), der er tilgængelige data for. Landene

vægtes med andre ord ikke efter fx størrelse eller

befolkningstal. Hvis der indgår 10 eller færre lande i

beregningen af gennemsnittet, markeres dette med

OECD*.

Sådan udvælges data

I både den internationale benchmarkanalyse og ana-

lysen baseret på danske data er relevans, målbarhed

og bred anerkendelse bærende principper for valg af

indikatorer. Indikatorerne er desuden udvalgt, så de

så vidt muligt giver et udtømmende billede af hvert af

de 22 områder.

Redegørelsen er primært baseret på internationalt

sammenlignelige data fra anerkendte internationale

kilder som Danmarks Statistik, OECD, Eurostat, WTO

og World Bank. Kilder til de enkelte indikatorer frem-

går af figurer og tabeller. Enkelte af de internationale

sammenligninger er baseret på interviewundersøgel-

ser udført af de nationale statistikbureauer.

Data er stillet til rådighed

Sammen med redegørelsen udgives også ”Factbook”,

der giver adgang til alle de bagvedliggende data til

figurerne i redegørelsen. Ligeledes er der suppleren-

de indikatorer inden for en række områder. Factbook

kan hentes ved at klikke på de enkelte links i figuran-

mærkningerne samt på www.evm.dk.

Andre målinger af konkurrencedygtighed

De væsentligste internationale organisationer (OECD,

IMF, Verdensbanken og FN) præsenterer ikke ét

samlet mål for landenes evne til at skabe vækst, men

en bred vifte af forskellige indikatorer. I lande som

Storbritannien og USA, der arbejder med et koncept

svarende til redegørelsen, er det heller ikke valgt at

opsummere målesystemerne i et enkelt tal. I en ræk-

ke internationale målinger præsenteres der ofte én

samlet placering for landene.

Danmark opnår relativt gode placeringer i disse må-

linger, der dog skal tages med betydelige forbehold.

Danmarks placeringer i de internationale målinger

ligger nogenlunde stabilt, når man sammenligner med

sidste års målinger. Danmark er således placeret

blandt de 10 bedste OECD-lande i de fleste målinger,

se tabel A1.1.

Tabel A1.1

Danmarks placering blandt OECD-

landene i forskellige internationale målinger

■

Best Countries for Business 2015

(Forbes)

1 (1)

5 (6)

2 (2)

10 (10*)

2 (2)

10 (14)

8 (7)

■

World Competitiveness Yearbook

2015 (IMD)

■

Ease of doing business

■

2015 (World Bank)

Global Competitiveness Report

2015-2016 (WEF)

Innovation Union Scoreboard

2015 (Europa-Kommissionen)

Economic Freedom of the World

2015 (Fraser Institute)

Index of economic freedom

2015 (Heritage Foundation)

Anm.: * I rapporten fra 2015-2016

indgik rangeringerne fra året før ikke og

tallet i parentesen er derfor taget fra den forrige opgørelse.

Årstal er

offentliggørelsesåret.

Institute for Management Development (IMD), World

Economic Forum (WEF).

De internationale målinger inddrager langt flere

lande end OECD-landene.

Danmarks placering ligger fortsat i eller tæt på

top 10, når lande uden for OECD medtages.

De internationale analyser lægger vægt på forskellige

forhold blandt andet afhængig af, hvor brede eller

smalle analyserne er i deres fokus, og hvilke data der

anvendes i undersøgelserne. Rangordningen af lan-

dene varierer af den grund fra undersøgelse til under-

søgelse.

Resultaterne af de forskellige undersøgelser skal

fortolkes varsomt af flere grunde:

■

Datamaterialet er på mange områder kun tilnær-

melsesvist sammenligneligt mellem landene og in-

kluderer i mange tilfælde data baseret på inter-

viewundersøgelser med begrænset antal respon-

denter.

■

Inden for mange områder er den kvalitative vurde-

ring meget upræcis (fx med hensyn til uddannelse,

forskning og konkurrence).

■

Konjunkturforhold (og vurderingen af konjunktursi-

tuationen) vejer tungt i den samlede indikator for

en række af indikatorerne.

■

Det samlede indeks beregnes typisk blot som et

simpelt gennemsnit af en række underindeks, der

igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede

værdier til en lang række indikatorer. En anden

sammenvejning kan give en helt anden rangord-

ning af landene.

129

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

REDEGØRELSE OM VÆKST

OG KONKURRENCEEVNE

Udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet

i samarbejde med en række ministerier.

2015/16:6

Henvendelse om udgivelsen

kan i øvrigt ske til

Erhvervs- og Vækstminsteriet

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

Tlf. 33 92 33 50

ISBN

978-87-93214-82-8

Elektronisk publikation

978-87-93214-83-5

Design af omslag

Kontrapunkt

Tryk

Bording A/S

Publikationen kan bestilles

eller hente hos

Bording A/S

Att.: Jørn Sutrow

Turbinevej 4-6

2860 Søborg

Tlf. 70 11 50 11

www.bordingas.dk

[email protected]

Web

Publikationen kan hentes på evm.dk

Redaktionen er afsluttet d. 22. januar 2016

Rosendahls

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, fra erhvervs- og vækstministeren

Factbook

Factbook er et internetbaseret opslagsværk,

der indeholder data bag redegørelsens figurer

samt en mere udførligt beskrivelse af kilde og

metoder.

Factbook indeholder desuden en række sup-

plerende indikatorer, der giver et mere nu-

anceret billede af Danmarks position på det

pågældende område.

Factbook kan hentes ved at klikke på de

enkelte links i figuranmærkningerne samt

på www.evm.dk under ”Arbejdsområder”

- ”Vækst og konkurrenceevne”. Alternativt kan

Factbook hentes på www.factbook.dk.