Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 157
Offentligt
1596124_0001.png
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0630
Offentligt
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.12.2015
COM(2015) 630 final
GRØNBOG
om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
Bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og virksomheder
DA
DA
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0002.png
Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
Bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og virksomheder
Afsnit 1
Et nyt, ægte europæisk marked for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet
Den Europæiske Unions indre marked og dets fire friheder
1
giver EU's borgere mange
muligheder. På områder, hvor det indre marked er veludviklet, f.eks. flytransport, nyder
500 mio. forbrugere godt af den udbredte konkurrence, der giver os alle et større udvalg,
bedre service og lavere priser. En af de ting, som Kommissionens formand Jean-Claude
Juncker prioriterer, er at opnå et stærkere og mere retfærdigt indre marked.
Detailfinansiering består i en række tjenesteydelser af stor betydning for borgerne, f.eks. hvor
vi opbevarer vores penge, hvordan vi sparer op til alderdommen, hvordan vi betaler for et hus
eller andre indkøb, hvordan vi forsikrer vores ejendom og os selv mod helbredsproblemer og
ulykker. Udviklingen af effektive EU-dækkende markeder for disse tjenesteydelser vil øge
udvalget for forbrugerne og gøre det muligt for succesrige leverandører at tilbyde deres
tjenesteydelser i hele EU og understøtte nytilkomne aktører og innovation. Men sådanne EU-
dækkende markeder inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet eksisterer reelt ikke i
øjeblikket. Kun et lille mindretal af de finansielle tjenesteydelser i detailleddet sælges på
tværs af grænserne. Der findes mange gode produkter på de enkelte nationale markeder, men
det er vanskeligt for forbrugerne i en anden EU-medlemsstat at købe produkterne. Det
begrænser ikke kun udvalget. Dokumentationen viser også, at det får priserne til at variere
meget på tværs af hele EU, hvor f.eks. samme kunde skal betale dobbelt så meget for en
bilforsikring i nogle medlemsstater som i andre.
Digitaliseringen – udvikling af nye forretningsmodeller og tjenesteydelser ved hjælp af
teknologi – giver potentielle forbrugere let adgang til information. Derfor er parternes fysiske
placering blevet mindre vigtig. Digitaliseringen kan bidrage til at nedbringe priserne og
forbedre produkternes sammenlignelighed og derved kvalificere forbrugernes valg af
finansielle produkter. I det lange løb bør digitaliseringen gøre det muligt for virksomhederne
at udbyde deres produkter hvor som helst i EU og således være med til at virkeliggøre det
indre marked på dette område.
Det vil være afgørende for udvidelsen af det indre marked at opbygge tillid og tiltro, nemlig
tilliden blandt virksomhederne til, at de kan gøre forretninger på tværs af grænserne, og
tiltroen blandt forbrugerne til, at deres interesser bliver beskyttet, hvis de benytter
tjenesteydelser på tværs af grænserne. For at opfylde disse målsætninger skal varer og
tjenesteydelser være forståelige eller med andre ord ledsaget af oplysninger om, hvordan de
fungerer, hvad de koster, og hvordan de er i sammenligning med andre varer, på en sådan
måde, at forbrugerne kan forstå dem.
På grundlag af tidligere EU-initiativer på dette område undersøges det i denne grønbog, hvad
der kan gøres for, at det indre marked for finansielle tjenesteydelser udløser konkrete
1
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) garanterer fri bevægelighed for varer, kapital,
tjenesteydelser og arbejdstagere inden for EU.
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
forbedringer af EU-borgernes liv. Et forbedret marked for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet ville også skabe markedsmuligheder for leverandørerne og dermed støtte vækst
og beskæftigelse i den europæiske økonomi.
1.1
Målsætning
Denne grønbog giver mulighed for at fremkomme med udtalelser om, hvordan det europæiske
marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, nemlig forsikring, lån, betalinger,
indlåns- og opsparingskonti og andre detailinvesteringer, kan liberaliseres yderligere og
udløse bedre resultater for forbrugere og virksomheder, samtidig med at der opretholdes et
tilstrækkeligt forbruger- og investorbeskyttelsesniveau. Den omhandler specifikke hindringer
for forbrugernes og virksomhedernes fulde udnyttelse af det indre marked og måder, hvorpå
disse hindringer kan fjernes, herunder bedst mulig udnyttelse af ny teknologi, under
hensyntagen til passende sikkerhedsforanstaltninger. Målet er at gøre det lettere:
for virksomheder i én EU-medlemsstat at tilbyde finansielle tjenesteydelser i
detailleddet i andre EU-medlemsstater
for forbrugere at købe de finansielle tjenesteydelser i detailleddet, der tilbydes i andre
EU-medlemsstater, og
for borgere at tage deres finansielle tjenesteydelsesprodukter med sig, hvis de flytter
fra én medlemsstat til en anden, uanset om det er for at studere, arbejde eller nyde
deres otium – såkaldt portabilitet.
Grønbogens formål er at stimulere debatten på europæisk og nationalt plan. Den er en
opfordring til Europa-Parlamentet og Rådet, andre EU-institutioner, de nationale parlamenter
og alle, der måtte være interesserede, til at fremsætte forslag til såvel kort- som langsigtede
politiske initiativer, som måtte være nødvendige for at opnå et velfungerende og
konkurrencedygtigt europæisk marked inden for dette område. I grønbogen behandles derfor:
1) den aktuelle tilstand på det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet
og den nyeste tendens inden for digitalisering (afsnit 2) og
2) behovet for initiativer på europæisk eller nationalt plan til fjernelse af de hindringer,
der i øjeblikket afholder forbrugere og virksomheder fra at handle på tværs af
grænserne (afsnit 3).
1.2
Tidligere EU-tiltag på området for finansielle tjenesteydelser i detailleddet
Forbrugertilliden til den finansielle sektor og til finansielle tjenesteydelser i detailleddet er
blevet udhulet af finanskrisen og den skade, som finanssektorens ry har lidt. For at genoprette
forbrugernes tillid og bidrage til udvidelsen af det indre marked har EU for nylig truffet en
række lovgivningsmæssige foranstaltninger på området for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet. Nogle af disse initiativer er stadig under indførelse på nationalt plan. De
diskuteres yderligere i denne grønbog, men omfatter initiativer til at:
oplyse forbrugerne gennem skærpede krav til gennemsigtighed, så de kan træffe
informerede valg, og yde bedre rådgivning på bestemte områder før salg af visse
finansielle
produkter
såsom
betalingskonti,
forbrugslån,
realkredit,
investeringsprodukter og forsikring
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0004.png
fremme udviklingen af konkurrencedygtige markeder inden for betalingskonti ved at
sikre ret til adgang i hele EU til basale betalingskonti og forbyde forskelsbehandling
på grund af bopæl vedrørende betalingskonti og sikre adgang til skift af betalingskonti
på nationalt plan
forbedre forbrugerbeskyttelsesreglerne vedrørende investeringer, realkredit og
forsikringer for både at give forbrugerne tillid til deres hjemlige marked og til
grænseoverskridende handel
lette det grænseoverskridende salg af forsikringer og realkredit for at øge
konkurrencen.
Finansielle tjenesteydelser i detailleddet er også genstand for en bred vifte af krav og regler på
europæisk og nationalt plan med det formål at beskytte forbrugerne og fremme det indre
marked for disse tjenesteydelser. Der kan være tale om krav på tværs af sektorer som f.eks. i
forbindelse med urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne
2
samt sektorspecifik lovgivning om mange finansielle
produkter og betalingsydelser. Kommissionen overvåger nøje medlemsstaternes
gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning og fortsætter med at fremme
samarbejdet mellem nationale kompetente myndigheder for at sikre, at det fungerer overalt i
EU
3
. Det arbejde, der finder sted i de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), er også
relevant i denne forbindelse
4
. Parallelt med dette arbejde har Kommissionen jævnligt
gennemgået den retlige ramme for sektoren for finansielle tjenesteydelser i detailleddet med
det formål at skabe mere integrerede, konkurrencedygtige og rimelige markeder for
finansielle tjenesteydelser
5
.
1.3
Hvordan denne grønbog stemmer overens med Kommissionens overordnede
prioriteringer
Denne høring supplerer andre centrale dele af Kommissionens arbejde:
2
Jf. f.eks. direktivet om urimelige kontraktvilkår: Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29), og direktivet om urimelig handelspraksis:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis
over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 2006/2004 (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
3
Instrumenter, der er værd at bemærke, er netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, der blev oprettet som
led i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 2006/2004 af 27.10.2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).
4
De tre ESA'er er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
5
F.eks. Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (1999), Kommissionens meddelelse om en
sektorundersøgelse i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning 1/2003 (Endelig rapport)
(KOM(2007) 33 endelig), grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)
226 endelig) og grønbogen "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetaling"
(KOM(2011) 941 endelig).
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0005.png
Det digitale indre marked.
Strategien for et digitalt indre marked i EU
6
skal bl.a. sikre
bedre adgang for forbrugere og virksomheder til onlinekøb af varer og tjenesteydelser
i hele Europa ved at afhjælpe problemet med geografisk blokering (når leverandørerne
begrænser købsmulighederne). Den har også til formål at sikre ensartede spilleregler
for forskellige tjenesteydere og indeholder en plan om en altomfattende vurdering af
onlineplatforme med særligt fokus på databehandling. Endvidere skal strategien
forbedre den teknologiske interoperabilitet gennem støtte til standardisering. Disse
formål er alle sammen, om ikke specifikke, så relevante for digitaliseringen af den
finansielle sektor.
Kapitalmarkedsunionen.
Gennem opbygning af et stærkere indre marked for kapital
skal kapitalmarkedsunionen
7
tilbyde virksomhederne et større udvalg af
finansieringsmuligheder på forskellige stadier af deres forretningsudvikling og sikre
opsparerne og detailinvestorerne flere valgmuligheder og et bedre afkast.
Strategien for det indre marked.
Strategien for det indre marked
8
består i målrettede
initiativer på tre centrale områder: nye muligheder for forbrugere, fagfolk og
virksomheder, fremme af modernisering og innovation og sikring af praktisk
gennemførelse til fordel for forbrugerne og virksomhederne i deres dagligdag. Den
skal lette den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og afhjælpe de
væsentligste hindringer for tjenesteydelser til virksomheder og inden for bygge- og
anlægsarbejde. Kommissionen vil gennemgå markedsudviklingen og om nødvendigt
tage initiativer vedrørende forsikringskravene til udbydere af forretningstjenester og
bygge- og anlægsvirksomhed.
Denne grønbog er en redegørelse for og et supplement til mere specifikke initiativer fra
Kommissionens side, f.eks. "Call for Evidence on the EU regulatory framework for financial
services"
9
, det løbende arbejde med at fjerne hindringer i forsikringssektoren i relation til
aftaleretten
10
, vurderingen af potentialet i direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
til forbrugerne
11
og den igangværende undersøgelse af e-handelssektoren
12
.
6
Meddelelse fra Kommissionen: En strategi for et digitalt indre marked i EU
(http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/docs/dsm-communication_en.pdf).
7
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget: Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 468 final af
30.9.2015).
8
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget: Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne
(COM(2015) 550 final af 28.10.2015).
9
Europa-Kommissionen: "Call for Evidence: EU Regulatory Framework for Financial Services"
(http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-review/docs/consultation-
document_en.pdf).
10
Se yderligere oplysninger på:
http://ec.europa.eu/justice/contract/insurance/index_en.htm.
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23.9.2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (EFT L 271 af
9.10.2002, s. 16).
12
Se yderligere oplysninger på:
http://ec.europa.eu/competition/antitrust/sector_inquiries_e_commerce.html
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0006.png
Afsnit 2
Den aktuelle tilstand på markedet for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet
2.1
Fragmenterede markeder og utilstrækkelig konkurrence
Der er store forskelle på priser og udvalg mellem de forskellige EU-medlemsstater Nogle
markeder har få forbrugere, der skifter produkt, hvilket kunne mindske virksomhedernes
incitament til at konkurrere. Desuden er der en høj koncentration af tjenesteydere på markedet
i visse medlemsstater. EU's markeder for finansielle tjenesteydelser i detailleddet udviser kun
beskeden aktivitet på tværs af grænserne. I et vist omfang afspejler dette de kulturelle og
nationale præferencer og kundernes valg. Ikke alle forbrugere ønsker at købe deres finansielle
tjenesteydelser i andre medlemsstater. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt at overveje,
om der kan gøres mere for at mindske fragmenteringen.
Væksten i onlinekøb rummer et betydeligt potentiale til, at virksomhederne også kan betjene
kunder i andre medlemsstater ved hjælp af fjernsalg. Der er desuden et stort potentielt marked
blandt de forbrugere, der bevæger sig inden for EU's grænser, idet 13,6 mio. EU-borgere
aktuelt bor i en anden EU-medlemsstat end deres hjemland, og endnu flere gør det måske på
et tidspunkt i livet
13
. Desuden bor 35 % af EU-borgerne i regioner, der støder op til andre
medlemsstater
14
, og mange lægger allerede en del af deres indkøb i "lokalområdet" på den
anden side af grænsen
15
. Det burde også være muligt for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet, men ofte er det ikke tilfældet. For at markederne kan være tilgængelige for alle
virksomheder, bør unødige og uberettigede hindringer for nye aktører på markedet mindskes,
især for virksomheder, som måske kan levere deres produkter på tværs af grænserne i EU.
Er du bosiddende i Belgien
Ja
Nej
Hvis du ikke har bopæl i Belgien, har du ikke
mulighed for at åbne en konto hos ABC
Direct.
Begrænset grænseoverskridende aktivitet
Det nuværende niveau for direkte grænseoverskridende transaktioner inden for finansielle
tjenesteydelser i detailleddet er begrænset. Forbrugerne køber hovedsagelig disse produkter på
deres hjemlige marked, og virksomhederne betjener i overvældende grad de markeder, hvor
de er etableret fysisk
16
. Nylige undersøgelser tyder på, at kun 3 % af alle forbrugere på
nuværende tidspunkt har købt bankprodukter i en anden medlemsstat i form af kreditkort,
13
Eurostat, "EU citizenship - statistics on cross-border activities", april 2013
(http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/EU_citizenship_-_statistics_on_cross-
border_activities)
(adgang marts 2015).
14
"Territories with specific geographical features", EU's regionalpolitik, arbejdsdokument nr. 02/2009, s. 4-5.
15
Europa-Parlamentet, "EU contract law as a tool for facilitating cross-border transactions: a point of view from
consumers", 2010 (http://www.europarl.europa.eu/webnp/cms/pid/1483), s. 9.
16
"Special Eurobarometer survey 373: Retail Financial Services", s. 28 ff.
(http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/docs/policy/eb_special_373-report_en.pdf).
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0007.png
betalingskonti og realkredit
17
. Kun 5 % af alle forbrugslån er optaget på tværs af grænsen
18
.
Grænseoverskridende lån inden for euroområdet udgør under 1 % af husholdningernes
samlede lånemasse i dette område
19
. Inden for forsikring udgjorde policer, der var tegnet på
tværs af grænsen, kun 3 % af det samlede bruttopræmiebeløb i 2011 og 2012
20
.
Forskelle i pris og udvalg
Der er tegn på markedsfragmentering i de forskellige priser for identiske eller ensartede
produkter, der kan købes på forskellige nationale markeder, selv udbudt af samme
tjenesteyder. F.eks. når virksomhederne etablerer afdelinger på andre markeder, justerer de
normalt deres priser efter de lokale forhold og eksporterer generelt ikke produkterne til mere
konkurrencedygtige priser til andre markeder. Markedsfragmenteringen ses også af det
begrænsede udvalg, som forbrugerne i visse medlemsstater har. F.eks. kan forbrugerne på
bestemte markeder kun optage fastforrentede realkreditlån, mens de på andre kun kan få dem
med variabel rente
21
.
I banksektoren viser information, der er indsamlet af Financial Services User Group (FSUG),
at forskellene mellem medlemsstaterne – ud over hvad der kan forklares med objektive
forskelle i købekraft og nationalt prisleje – kan være betydelige for en række produkter
22
. De
årlige gebyrer, der opkræves for et kreditkort, kan variere fra 9,10 EUR i Rumænien til
næsten 114 EUR i Slovakiet. Offline-kredittransaktioner er gratis i nogle medlemsstater, men
kan koste i gennemsnit 3,58 EUR i Frankrig. Der er også stor variation i de rentesatser, som
husholdningerne betaler for realkreditlån i de forskellige lande (se diagram 1)
23
. På
forbrugerkreditter er der større spredning end på realkredit.
17
18
"Special Eurobarometer survey 373: Retail Financial Services", s. 32.
"Study
on the functioning of the consumer credit market in Europe", juli 2013
(http://ec.europa.eu/consumers/archive/rights/docs/consumer_credit_market_study_en.pdf), s.
x-xi.
19
Kilde: ECB Statistical Data Warehouse.
20
DSF Policy Paper, No. 45, "Cross-border Insurance in Europe", Dirk Schoenmaker, Jan Sass, november 2014,
s. 12.
21
"European Mortgage Federation – Hypostat 2015", s. 15.
22
Financial Services User Group, "Retail Financial Market Integration" (http://ec.europa.eu/finance/finservices-
retail/fsug/papers/index_en.htm).
23
Kilde: European Mortgage Federation.
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0008.png
Diagram 1: Data fra European Mortgage Federation om rentesatser på nyoptagne realkreditlån
pr. kvartal (2012-2014)
8,00
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
SE
DE*
ES
BE
NL
IE
PL
*Bemærk, at det vægtede gennemsnit for hele markedet sandsynligvis er meget præget
af kortsigtede lån. Dette skyldes det gældende vægtningssystem: Lånemassen omfatter
forlængelser, men forlængelserne har normalt kortere renteperioder.
I forsikringssektoren kan prisen på to forsikringer med nogenlunde samme risikoprofil svinge
med 100 % fra land til land. Information indsamlet af FSUG viser, at den månedlige præmie
for f.eks. sammenlignelige tidsbegrænsede livsforsikringer varierede fra 10 EUR i Slovakiet
over 12,40 EUR i Spanien til 65 EUR i Det Forenede Kongerige. På bilforsikringer varierer
priserne endda for den samme bilmodel (diagram 2)
24
.
24
"Insurance
Europe Report on European Motor Insurance Markets", s. 40 (diagram 48), november 2015
(www.insuranceeurope.eu). NB: Diagrammet er redigeret, så ikke-EU-lande ikke er medtaget. Jf. også "Retail
Insurance Market Study" fra Europe Economics (26.11.2009), s. 301 og 315
(http://ec.europa.eu/finance/insurance/docs/motor/20100302rim_en.pdf).
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0009.png
Diagram 2: Gennemsnitlige præmier på lovpligtig ansvarsforsikring pr. land
€510
€480
€439
€420
€360
€309
€300
€237
€240
€192
€180
€178
€153
€157
€143
€136
€308
2011
€252
2012
2013
€94
€106
€105
€99
€62
€49
€120
€60
€0
CH
IT
NL
BE
GR
DE
HR
ES
FI
SI
FR
PT
PL
TR
CZ
EE
LV
HU
Prisforskellene kan tilskrives faktorer som forskelligartede vilkår i de nationale økonomier,
forskellige niveauer for købekraft, uensartede finansielle eller institutionelle strukturer (f.eks.
beskatning, regulering og tilsyn) og forskelle i finansieringsomkostningerne, værditilbuddene
(f.eks. bindinger eller pakker) og prisstrukturen på det lokale marked. På forsikringsområdet
(især bilforsikring) kan der være betydelige udsving i omkostninger og risici ved at tilbyde
dækning mellem de forskellige medlemsstater, hvilket kan berettige prisforskellene. Imidlertid
er der ingen indlysende objektiv begrundelse for den prisspredning, der ses på produkter, som
er mindre knyttet til geografisk placering eller lokal risikoprofil, f.eks. livsforsikring (selv om
den forventede levetid måske ikke er ens i alle medlemsstater). Disse faktorer kan ikke altid i
tilstrækkelig grad forklare graden af prisfragmentering i EU.
Utilstrækkelig konkurrence og minimal lyst hos forbrugerne til at skifte tjenesteyder
Størstedelen af medlemsstaternes detailbank- og forsikringsmarkeder er meget koncentrerede
og udviser tegn på ikke at være fuldt konkurrenceprægede, hvilket begrænser forbrugernes
valgmuligheder og værdien og kvaliteten af de produkter, de køber. F.eks. havde de fem
største tjenesteydere i banksektoren ultimo 2013 en markedsandel tæt på 95 % i Grækenland
til over 30 % i Tyskland og Luxembourg
25
. I deres svar på den offentlige høring om
gennemgangen af gruppefritagelsesforordningen på forsikringsområdet hævdede størstedelen
af forsikringsselskaberne og deres brancheforeninger, at forsikringsmarkederne var
konkurrenceprægede
26
. Ikke desto mindre kan der iagttages høje koncentrationer inden for
både livs- og skadesforsikringer. Således spænder koncentrationen i livsforsikringssektoren
målt med de fem største livsforsikringsselskabers markedsandel i 2013 fra 100 % i Estland og
25
Jf. "Banking Structures Report", ECB, oktober 2014, s. 15
(https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/bankingstructuresreport201410.en.pdf).
26
"Summary
Report of the Replies to the Public Consultation on the Review of the Insurance Block Exemption
Regulation (IBER)" http://ec.europa.eu/competition/consultations/2014_iber_review/summary_report_en.pdf).
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0010.png
Malta til under 40 % i Tyskland og Kroatien
27
. Disse store forskelle synes ikke at kunne
forklares ved disse markeders forskellige størrelse.
Lysten til at skifte mellem forskellige tjenesteydere i EU er meget beskeden
28
. Ifølge data fra
en Eurobarometerundersøgelse havde over 85 % af respondenterne med et personligt lån eller
et kreditkort i 2012 ikke skiftet eller forsøgt at skifte tjenesteyder
29
. Desuden har markedet i
medlemsstaterne for kontant opsparing vist sig ikke at fungere særlig godt, idet forbrugerne er
bundet til den samme tjenesteyder og det samme produkt, selv om der findes lignende
produkter med bedre afkast
30
. Faktisk er finansielle tjenesteydelser i detailleddet en af de
brancher, hvor forbrugerne ifølge resultattavlerne for forbrugermarkederne er mest utilfredse
med de tjenesteydelser, de får
31
. Denne kombination af en høj grad af utilfredshed, varierende
priser og en beskeden lyst til at skifte tjenesteyder kunne godt tyde på, at konkurrencen ikke
fungerer tilstrækkeligt godt på disse markeder for forbrugerne, eller at hindringer for at købe
et produkt og komme af med det igen gør forbrugerne passive og fratager dem lysten til at
finde det bedste tilbud.
Forbrugernes skifteadfærd kan skærpe konkurrencen blandt virksomhederne og give nye
aktører incitamenter til at trænge ind på mættede markeder. Hvis der ikke var hindringer for
grænseoverskridende transaktioner, kunne denne adfærd også fremme virksomhedernes lyst
til at tilbyde tjenesteydelser fra andre medlemsstater. To af de markeder, hvor skift kan være
allervanskeligst – betalingskonti og realkredit – har de senere år været genstand for EU-
initiativer, som stadig er ved at blive gennemført i national ret, således realkreditdirektivet
32
,
der fjerner hindringer for at skille sig af med et produkt, og betalingskontodirektivet
33
, der
skaber særlige nationale tjenester for flytning af betalingskonti. Men der er stadig flere måder,
hvorpå skifteadfærd kan fremmes på EU-plan – f.eks. undersøger et antal medlemsstater for
øjeblikket fuld kontonummerportabilitet for bankkonti.
Produktbindinger og -pakker kan også mindske forbrugernes valgmuligheder. Sammen med
konkurrencebestemmelserne er produktbindinger og pakning af detailfinansprodukter i
øjeblikket omfattet af sektorspecifikke regler i realkreditdirektivet (som vil sikre, at lånerne
27
Jf. "EU/EEA (re)insurance statistics" (tabel 10) (https://eiopa.europa.eu/financial-stability-crisis-
prevention/financial-stability).
28
"Monitoring consumer markets in the European Union 2013", s. 43-44
(http://ec.europa.eu/consumers/consumer_evidence/consumer_scoreboards/market_monitoring/docs/consumer_
market_monitoring_2013_part_1.pdf).
29
"Special Eurobarometer survey 373: "Retail Financial Services", s. 85.
30
FCA, "Cash Savings Market Study Report" (http://www.fca.org.uk/static/documents/market-studies/cash-
savings-market-study-final-findings.pdf);
Autoriteit Consument & Market, "Barriers to entry in the Dutch retail
banking sector", s. 69.
31
Jf. de seneste resultattavler for forbrugermarkederne på
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_evidence/consumer_scoreboards/index_en.htm.
32
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4.2.2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34. Artikel 25 omhandler førtidig indfrielse.
33
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23.7.2014 om sammenlignelighed af gebyrer i
forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner,
EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0011.png
kan vælge deres forsikring hos en anden leverandør)
34
, betalingskontodirektivet og det
kommende direktiv om forsikringsdistribution
35
. Det reviderede direktiv om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID II)
36
omfattede også en beføjelse til ESMA (i samarbejde
med EBA og EIOPA) til at udarbejde retningslinjer for krydssalg. Kunder bør oplyses om,
hvorvidt de frit kan købe hvert produkt i pakken for sig (f.eks. forsikring hos en anden
leverandør) og få klar information om omkostningerne. Kommissionen vil fortsat holde øje
med, om det er tilfældet, og om der er behov for yderligere tiltag på området.
2.2
Detailfinanssektoren ændrer sig under indflydelse fra digitaliseringen
Digitalisering og innovation har medført en hastig forandring i de finansielle tjenesteydelser i
detailleddet de seneste år og vil fortsat gøre det. Finansielle virksomheder tilbyder i stigende
grad deres produkter online eller via apps, og nu om dage bruger langt de fleste forbrugere
regelmæssigt netbank til at håndtere deres konti og foretage transaktioner
37
. I princippet er
disse teknologiske fremskridt en lejlighed til at strømline processen med at sørge for, at visse
grænseoverskridende transaktioner udvider adgangen til mere effektiv information og
rådgivning for forbrugerne, skaber bedre sammenlignelighed for produkter og fremmer lysten
til at skifte tjenesteyder
38
.
Nye aktører og nye teknikker på et digitalt marked
Detailfinanssektoren oplever væsentlige forandringer som følge af digitaliseringen. Nye
forretningsmodeller dukker op: tjenesteydere, der alene udbyder onlinetjenester, og
teknologivirksomheder, der trænger ind på markedet og tilbyder tjenesteydelser (inden for
medlemsstaterne og sommetider på tværs af grænserne) som f.eks. elektroniske
pengeoverførsler, formidling af onlinebetalinger, finansdataindsamling, crowdfunding og
prissammenligninger. Nye aktører, som ikke er traditionelle udbydere af finansielle
tjenesteydelser, og hvis primære forretningsmodel ikke altid er finansielle tjenesteydelser,
trænger også ind på markedet. Således sælger virksomheder, der driver sociale medier, nu
også finansielle produkter. Disse nye teknologier kan være nyttige for forbrugerne, forudsat at
der opretholdes passende sikkerhedsstandarder.
Både etablerede virksomheder og nye finansielle teknologivirksomheder udforsker måder,
hvorpå de kan interagere med deres kunder, integrere deres produktdistributionskanaler og
tilbyde tjenester, der er hurtigere, mere skræddersyede og tilpasser sig bedre. For etablerede
34
Realkreditdirektivet, artikel 12, stk. 4:
"Medlemsstaterne kan give kreditgivere tilladelse til at pålægge
forbrugeren at tegne en relevant forsikring i forbindelse med kreditaftalen. I sådanne tilfælde sikrer
medlemsstaterne, at kreditgiver accepterer forsikringspolicen fra en anden udbyder end kreditgivers foretrukne
udbyder, hvis forsikringspolicen indeholder samme garanti som den, kreditgiver har foreslået."
35
Offentliggørelse forventes primo 2016, jf. også:
http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-
releases/2015/07/22-insurance-mediation/.
36
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.5.2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
37
Statista,
"Online
banking
penetration
in
selected
European
markets
in
2014"
(http://www.statista.com/statistics/222286/online-banking-penetration-in-leading-european-countries/).
38
KPMG,
"Mobile Banking 2015: Global trends and their impact on banks",
s. 21-22. KPMG har påpeget, at
den øgede brug af de finansielle produkter, som udspringer af netbank, fremmer en mere aktiv vurdering af
forbrugernes potentielle valgmuligheder.
11
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0012.png
aktører giver de digitale teknologier, herunder den decentraliserede database (f.eks.
blockchain, som er Bitcoins bogføringsmetode), mulighed for at omdanne interne processer
ved hjælp af bedre standardisering, automatisering og stordriftsfordele. Etablerede aktører
indgår også partnerskab med eller stifter finansielle teknologivirksomheder og arbejder
sammen med større digitale udbydere om at påvirke denne tendens og holde sig forrest i
feltet. Desuden bruger virksomhederne i stigende grad big data, der er indsamlet fra f.eks. de
sociale medier, for at sammenstille oplysninger om deres potentielle kundemålgruppe. Dette
giver dem en bedre forståelse af kunderne, men rejser også en række spørgsmål om passende
brug af disse data.
Disse forandringer får en særlig virkning for eksisterende udbydere, f.eks. etablerede banker,
på grund af deres afhængighed af mange – og omkostningstunge – filialer og indlånskontoens
rolle som den traditionelle vej til forbrugerne, som vil blive udfordret af fremkomsten af
finansielle teknologivirksomheder og digitale tegnebøger. Nytilkomne aktører har også sat
fokus på lønsomme tilknyttede aktiviteter såsom fremmed valuta
39
. Banker og
forsikringsselskaber investerer massivt i digitalisering af deres salgs- og
kundeserviceaktiviteter i håb om at spare omkostninger og knytte deres eksisterende kunder
tættere til sig
40
. Nytilkomne aktører (som endnu ikke har en stabil kundekreds) har potentiale
til at fremme grænseoverskridende løsninger og overtage nye markeder fra etablerede aktører.
Udviklingen af onlinedistributionskanaler er af særlig interesse på EU-plan. Ved at sætte
tjenesteydere og forbrugere i stand til lettere og billigere at indgå fjernkøbsaftaler giver
digitaliseringen tjenesteyderne adgang til et større kundeunderlag i det indre marked og
kunderne mulighed for at nyde godt af de bedste tilgængelige tilbud. Digitaliseringen bør i
princippet fremme grænseoverskridende aktivitet, uden at virksomhederne er nødt til at
etablere sig i andre medlemsstater.
Selv om innovative teknologier tilbyder mulighed for at forbedre kundeservicen og sænke
priserne, kan de også udgøre reguleringsmæssige udfordringer, især i forbindelse med
cybersikkerhed og databeskyttelse. Cybertrusler er noget, der bekymrer både forbrugere og
virksomheder meget. Det er et problem, der må forventes at vokse i takt med digitaliseringen,
og som der må træffes passende foranstaltninger imod. Nye aktører er måske ikke altid
reguleret i samme omfang som eksisterende aktører gennem den gældende lov- og
tilsynsramme, herunder med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Teknologisk udvikling og
udvidelse af nye distributionskanaler kan gøre det vanskeligt at give passende oplysninger til
kunderne før indgåelse af en aftale, f.eks. ved at tilvejebringe obligatorisk information via
mobile anordninger med små skærme. Det rette svar på disse udfordringer (herunder
tilstrækkelig sikkerhed og forbrugerbeskyttelse) og muligheder skal nøje overvejes.
Nye finans- og betalingsprodukter
Kommissionen støtter fremvæksten af innovative forbrugervenlige teknologier og ønsker at
sikre, at de er tilgængelige for en bred vifte af forbrugere i hele Europa og på tværs af
39
40
KPMG,
"Mobile Banking 2015: Global trends and their impact on banks",
s. 27.
KPMG,
"Mobile Banking 2015: Global trends and their impact on banks",
s. 21.
12
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0013.png
grænserne, når det er muligt. Digitaliseringen af de finansielle tjenesteydelser har ført til
fremvækst af nye produkter såsom SMS-lån og crowdfunding, hvoraf nogle medfører en
række udfordringer med hensyn til lovgivning og forbrugerbeskyttelse.
Især på betalingsområdet dukker der nye muligheder op med udviklingen af nye
betalingsteknologier på mobiltelefon og internet på de hjemlige markeder. Mobilbetalinger
udvikler sig hurtigt i Europa. Der findes i øjeblikket på markedet en lang række løsninger til
fjern- eller nærbetalinger, der udbydes af bl.a. banker, betalingskortnetværk, mobiloperatører
og internetudbydere. Disse tjenester omfatter bl.a. privatoverførsler, mobile tegnebøger og
apps fra banker og kortudstedere og bygger på forskellige teknologier (Near Field
Communication (NFC) og QR-koder er de mest udviklede til butiksbetalinger). For
forbrugerne betyder dette, at de kan betale for deres indkøb via mobiltelefonen, dele
restaurantregninger eller overføre penge til vennerne via en app. Imidlertid er løsningerne ofte
kun gyldige på nationalt plan og generelt ikke interoperable, og virksomhederne eller
konsortierne konkurrerer om at få netop deres standard indført. Den begrænsede geografiske
dækning og minimale interoperabilitet hæmmer udbredelsen af tjenesterne blandt de
handlende, hvilket indskrænker den faktiske grænseoverskridende anvendelse af dem.
I nogle lande findes der betalingsformer, hvor overførslen sker øjeblikkeligt (i realtid), og det
har tiltrukket sig betydelig interesse i andre lande, idet deres hastighed har potentiale til at
fremme innovation og føre til fremvækst af nye betalingsapplikationer. De er logisk set det
næste udviklingstrin i det indre marked for betalinger i detailleddet efter overgangen til det
fælles eurobetalingsområde (SEPA)
41
, idet EU's udbydere af betalingstjenester er begyndt at
udvikle en ordning for øjeblikkelige SEPA-overførsler. ERPB (Euro Retail Payments Board)
og EPC (European Payments Council)
42
samarbejder om at skabe en europæisk standard for
øjeblikkelige betalinger og privatoverførsler via mobiltelefon, som har potentiale til at skabe
interoperable systemer. Kommissionen støtter begge organer i dette arbejde.
Afsnit 3
Bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og
virksomheder
Det fulde udbytte, der kan høstes af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet, er endnu ikke bragt i hus. En af de mest direkte måder at forbedre konkurrencen
på og fremme forbrugernes velfærd ville være at fjerne så mange hindringer som muligt for
grænseoverskridende handel med disse tjenesteydelser. Hindringerne opstår af to primære
årsager, de påvirker både leverandører og forbrugere, og de forstærker hinanden i at begrænse
udvalget og konkurrencen og fastholde et fragmenteret indre marked.
Den ene er, at forbrugerne ikke kender eller ikke har tilstrækkelig tillid til
tilbuddene fra andre medlemsstater, og at det, selv om de havde, er vanskeligt
at få adgang til dem (afsnit 3.1).
Den anden er, at leverandørerne ikke tilbyder produkter til kunder i andre
medlemsstater, fordi de fragmenterede markeder selv i en tid præget af stor
41
42
Læs mere om SEPA her:
http://ec.europa.eu/finance/payments/sepa/index_en.htm.
Læs mere her:
http://www.ecb.europa.eu/paym/retpaym/governance/eu/html/index.en.html
og
http://www.europeanpaymentscouncil.eu/.
13
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0014.png
digitalisering
forårsager
uforholdsmæssigt
store
drifts-
og
regeloverholdelsesomkostninger (afsnit 3.2).
Kommissionen er særlig interesseret i, om brugen af innovativ teknologi kan bidrage til at
fjerne nogle af disse hindringer. Manglende tillid hos forbrugerne og manglende vished hos
de handlende i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner kan også skyldes
inkonsekvent håndhævelse af EU-lovgivningen i de forskellige EU-medlemsstater. Netværket
for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde
arbejder
med
nogle
centrale
forbrugerbeskyttelsesbestemmelser om finansielle tjenesteydelser. Hvis håndhævelsen af EU-
retten viser sig at være problematisk, kunne der gøres mere via sådanne netværk.
Generelle spørgsmål
1. For hvilke finansielle produkters vedkommende kunne et bedre grænseoverskridende
udbud øge konkurrencen på de nationale markeder i form af større udvalg og lavere
priser?
2. Hvilke hindringer er der for forbrugernes og virksomhedernes direkte køb og salg af
finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne?
3. Kan nogle af disse hindringer fjernes i fremtiden gennem digitalisering og innovation i
sektoren for finansiel teknologi?
4. Hvad kan der gøres for at sikre, at digitaliseringen af de finansielle tjenesteydelser ikke
medfører øget finansiel udelukkelse, især af digitale analfabeter?
5. Hvilken tilgang bør vi vælge, hvis de muligheder, som væksten frembyder, og
udbredelsen af digitale teknologier indebærer nye forbrugerbeskyttelsesrisici?
6. Har kunderne adgang til sikre, enkle og forståelige finansielle produkter i hele Den
Europæiske Union? Hvis ikke, hvad kan der gøres for at sikre denne adgang?
7. Er kvaliteten af håndhævelsen af EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser i
detailleddet på tværs af EU et problem for forbrugertilliden og markedsintegrationen?
8. Findes der anden dokumentation eller andre udviklinger at tage hensyn til i forbindelse
med grænseoverskridende konkurrence og udvalg inden for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet?
3.1
Hjælp til forbrugerne med at købe finansielle produkter på tværs af grænsen
På en række forskellige tidspunkter i en forbrugers liv vil vedkommende skulle træffe store
finansielle beslutninger med langsigtede konsekvenser. Om det er køb af en livsforsikring,
optagelse af et realkreditlån for at købe et hus, flytning til udlandet eller opsparing til
fremtiden, så bør forbrugerne kunne i) finde frem til, hvad der er tilgængeligt andre steder i
EU, ii) købe produkter, der passer til deres behov til konkurrencedygtige priser, og iii) have
tillid til, at deres indkøbte produkter er sikre og egnede og vil fungere efter hensigten.
3.1.1
Kendskab til udvalget
43
Jeg leder efter det bedst mulige tilbud i min medlemsstat. Jeg ved ikke, at der måske
findes billigere eller bedre produkter i andre medlemsstater.
43
Eksemplerne i dette dokument er inspireret af en række virkelige tilfælde, som Kommissionen er blevet gjort
opmærksom på.
14
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0015.png
Forbrugerne mangler ofte adgang til information om grænseoverskridende udbud af
finansielle produkter. Det er derfor vanskeligt for dem at handle uden for deres hjemland. Kun
få udbydere af finansielle tjenesteydelser i detailleddet målretter deres udbud mod forbrugere
i medlemsstater, hvor de ikke selv er etableret fysisk. Desuden står forbrugerne over for en
række hindringer, herunder sproglige, hvis de ønsker at forhøre sig om produkter i andre
medlemsstater.
Bedre information til kunderne og hjælp til at skifte leverandør
En af måderne at opbygge forbrugerbevidsthed på og tilskynde kunder til at skifte til mere
velegnede produkter ville være at sikre, at de har adgang til de kanaler, som gør det muligt for
at dem at få kendskab til de produkter, der er tilgængelige i andre medlemsstater, og forstå de
nærmere karakteristika ved produkterne. Sådanne kanaler kunne f.eks. være finansielle
formidlere, uafhængige sammenligningsportaler eller internetbaserede uafhængige finansielle
rådgivningstjenester.
Uafhængige sammenligningsportaler kan være en hjælp til at sikre, at kunderne ved, at
produkterne findes, men den primære fordel ved dem er den støtte, de yder til de forbrugere,
der ønsker at skifte, ved at give dem mulighed for at vurdere og vælge mellem de bedst
egnede produkter alt efter deres behov. EIOPA har fundet ud af, at sammenligningsportaler
stimulerer konkurrencen mellem forsikringsselskaber og forsikringsformidlere og bidrager til
øget gennemsigtighed og sammenlignelighed i den information, som forbrugerne har adgang
til
44
. Dette koncept kunne også bruges i andre produktsegmenter samt i medlemsstater, som i
øjeblikket mangler disse muligheder, om end man ved ethvert tiltag skal tage højde for, at
mange sammenligningsportaler i sig selv kan være ringe rustet med hensyn til de parametre
og aspekter, der sammenlignes, og have tendens til kun at sammenligne priser
45
.
Sammenligningsportaler er meget almindelige i forsikringssektoren, og med
betalingskontodirektivet er der indført pligt til at etablere mindst ét "sammenligningswebsted"
(med fastlagte kvalitetskriterier) på nationalt plan, der skal vise de bankkontotilbud, herunder
gebyrerne, som forskellige finansielle institutioner udbyder.
En anden metode til at øge forbrugernes tilbøjelighed til at skifte leverandør kunne være at
sikre, at de kan komme ud af produktaftalen uden at skulle betale store gebyrer, jf.
realkreditdirektivet og forbrugerkreditdirektivet
46
, eller der kunne gøres en indsats for at lokke
forbrugerne ud af deres passivitet ved at mindske bøvl og hindringer i forbindelse med
produktskift
47
. Anvendelsen af målrettet information på centrale tidspunkter, når en forbruger
44
45
EIOPA, "Report on Good Practices on Comparison Websites", januar 2014.
Europa-Kommissionen, "Comparison Tools and Third-Party Verification Schemes", websted:
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_evidence/market_studies/comparison_tools/index_en.htm.
46
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse
af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
47
Virksomhederne er i øjeblikket underlagt EU-lovgivningen om urimelige kontraktvilkår og urimelig
handelspraksis (jf. fodnote 3), som begrænser visse hindringer i og uden for kontrakter for, at forbrugere skifter
leverandør.
15
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0016.png
kan have gavn af at skifte produkt, kunne også sikre, at forbrugerne er mere engagerede i
deres egne finansielle beslutninger og mindre låst til de produkter, de har købt
48
.
Spørgsmål
9. Hvad ville være den bedst egnede kanal til at højne bevidstheden hos forbrugerne om
de forskellige finansielle tjenesteydelser og forsikringsprodukter i detailleddet, der er
tilgængelige i hele Unionen?
10. Hvad kan der gøres mere for at lette grænseoverskridende distribution af finansielle
produkter gennem formidlere?
11. Er det nødvendigt med yderligere tiltag for at tilskynde til sammenlignelighed og/eller
lette skift af leverandør af finansielle tjenesteydelser i detailleddet til en anden
leverandør, der er etableret i samme eller en anden medlemsstat? Hvis ja, hvilke tiltag,
og for hvilke produktsegmenter?
Bekæmpelse af komplekse og uoverkommeligt høje gebyrer for udenlandske transaktioner
Jeg bor i euroområdet. Banken opkræver høje gebyrer, hver gang jeg overfører
penge til en medlemsstat uden for euroområdet. Når jeg har brugt mit kreditkort i
udlandet, kommer jeg hjem til en stor regning, fordi bankens omregningskurs
kostede mig mere end markedskursen, og jeg var ikke ordentligt informeret på
forhånd om den kurs, jeg skulle betale.
Hvad angår transaktionsgebyrer, fjerner forordning 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger
49
forskellene i gebyrer for grænseoverskridende og nationale betalinger i euro,
hvilket er til stor gavn for forbrugerne, når de foretager betalinger i euro. Men borgere, der
ønsker at overføre penge til andre lande i EU i andre valutaer end euro, får ofte opkrævning
på meget høje gebyrer sammenlignet med dem, de betaler for hjemlige overførsler. Disse
gebyrer dækker både transaktionsgebyrer og vekselgebyrer og kan udgøre en betydelig del af
værdien af transaktionen. Transaktionsgebyrerne for almindelige forbrugere for
grænseoverskridende betalinger og overførsler i andre valutaer end euro er generelt meget
høje i alle medlemsstater og ikke altid klart oplyst for kunderne. Der findes flere og flere
websteder for privat valutaveksling, som tilbyder forbrugerne meget bedre kurser og begynder
at få reel gennemslagskraft på markederne. Selv om virksomhederne skal udvise
gennemsigtighed med hensyn til gebyrer og kurser, der anvendes i forbindelse med
valutaveksling, er disse gebyrer og kurser ikke specifikt genstand for EU-bestemmelser.
Ved kortbetalinger er forbrugerne ikke altid klar over den kurs, som valutaen omregnes til ved
en transaktion, der foregår i udlandet, f.eks. kontanthævninger eller køb på kreditkort i
medlemsstater med en anden valuta. Valutaomregningen tilbydes sædvanligvis af den bank,
der har udstedt kortet. De seneste år har de handlende i stigende grad tilbudt den mulighed at
benytte kursen i deres egen bank (såkaldt dynamisk valutaomregning, hvor der sker en
omregning på stedet til kundens hjemlige valuta), hvilket i det mindste giver forbrugerne en
48
Jf. f.eks. FCA, "Cash Savings Market Study", hvor det foreslås at bruge SMS-advarsler, når en bonusperiode
er ved at udløbe (https://www.fca.org.uk/static/documents/market-studies/cash-savings-market-study-final-
findings.pdf).
49
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16.9.2009 om grænseoverskridende betalinger
i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11).
16
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0017.png
vis klarhed og kunne sikre dem et bedre køb for pengene. Imidlertid er de handlendes kurser
ikke systematisk bedre for forbrugerne, og det er ofte vanskeligt at sammenligne kursen i den
enkelte situation med den, som forbrugerens egen bank tilbyder, da forbrugerne ikke kan få
adgang til den nøjagtige kurs på transaktionstidspunktet. Det betyder, at forbrugerne indtil
videre ikke har kunnet drage fordel af konkurrencen fra tilbuddene om dynamisk
valutaomregning.
På grund af forekomsten af forskellige valutaer i EU og den fortsatte integrering af
markederne for finansielle tjenesteydelser i detailleddet vil dette problem sandsynligvis vokse,
efterhånden som e-handelen stiger i det indre digitale marked, og der er derfor brug for
yderligere undersøgelser.
Spørgsmål
12. Hvad kan der gøres yderligere på EU-plan for at afhjælpe problemet med meget høje
gebyrer, der opkræves for grænseoverskridende betalinger (f.eks. kreditoverførsler),
hvori der indgår forskellige valutaer i EU?
13. Ud over de eksisterende oplysningskrav
50
er der da brug for yderligere tiltag for at
sikre, at forbrugerne ved, hvilke valutaomregningsgebyrer de pålægges, når de
foretager grænseoverskridende transaktioner?
3.1.2
Adgang til finansielle tjenesteydelser hvor som helst i Europa
Vi er flyttet til Frankrig for at nyde vores otium og ønsker at beholde vores
bankkonto hjemme i England til pensionsudbetalingen hver måned. Men vores bank
nægter at forny betalingskortet, fordi vi ikke har fast adresse i Storbritannien.
Banken går kun med til at føre en konto, hvis vi indskyder et stort beløb.
Vi kiggede også på en populær prissammenligningsportal for at finde de bedste
rentesatser til vores opsparing og stødte på følgende:
"Før du ansøger, skal du sikre
dig, at du har læst og forstået betingelser og vilkår for kontoen. Du skal desuden
være over 18 år og have fast bopæl i Det Forenede Kongerige."
Da udbydere af finansielle tjenesteydelser ikke i øjeblikket stiller deres produkter til rådighed
på tværs af grænserne, medmindre de er etableret på målmarkedet, kan EU's forbrugere
sjældent få adgang til finansielle tjenesteydelser fra andre medlemsstater (undtagen visse
begrænsede investeringsprodukter)
51
. Selv om betalingskontodirektivet vil fremme det indre
marked ved at forbyde forskelsbehandling af forbrugere på grund af bopæl i forbindelse med
ansøgning om eller brug af betalingskonti, konstaterer forbrugerne stadig i de fleste tilfælde,
at de ikke er berettigede til tjenesteydelserne, hvis de ikke bor i udbyderens land
52
. På
forsikringsområdet definerer forbrugernes bopæl snarere end deres individuelle risikoprofil de
50
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8.10.2015 om forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og
2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (COM(2013) 547 – C7-0230/2013 – 2013/0264(COD)).
Jf. artikel 59 og artikel 60, stk. 3.
51
BEUC, "Protecting consumer interests in the retail financial services area", 2011, s. 3
(http://www.beuc.org/publications/2011-09879-01-e.pdf).
52
Jf. bl.a. eksemplet i afsnit 2.1.
17
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0018.png
tilgængelige muligheder, idet forsikringsselskaberne udsteder policer på grundlag af
risikopuljen i henhold til den lokale efterspørgsel. Onlineudbydere kan anvende geografisk
blokering ved at blokere for adgangen til websteder, omdirigere til andre websteder eller ved
ikke at tillade afslutning af transaktionen gennem krav om specifikke dataformater, der er
begrænset til bestemte lande (f.eks. postnumre eller betalingsoplysninger). Disse metoder
hindrer forbrugerne i at ansøge om de produkter, de ønsker.
Forbrugerne bør ikke behandles forskelligt alt efter nationalitet eller bopæl, når de handler i
EU, medmindre det er begrundet i objektive kriterier. Der er bekendtgjort iværksættelse af
foranstaltninger mod geografisk blokering og andre former for geografisk baseret
forskelsbehandling i strategien for det digitale indre marked i maj 2015 og strategien for det
indre marked i november 2015
53
. Kommissionen vil fremlægge lovforslag inden medio 2016
til fjernelse af uberettiget geografisk blokering og mere generelt til forebyggelse af
forskelsbehandling af forbrugere på grund af bopæl eller nationalitet.
Spørgsmål
14. Hvad kan der gøres for at begrænse uberettiget forskelsbehandling på grund af bopæl i
detailfinanssektoren, herunder i forbindelse med forsikringer?
Stigende portabilitet for produkter
Jeg ønsker at flytte til en anden medlemsstat for at få nyt arbejde. Jeg har længe haft
en privat sundhedsforsikring i mit hjemland, men kan ikke tage den med til den nye
medlemsstat og er derfor nødt til at tegne en ny privat sundhedsforsikring. Jeg fandt
ud af, at min præmie ville være væsentligt højere i min nye medlemsstat, da
forsikringen afhænger af mine seneste sundhedsoplysninger frem for mine historiske
helbredsoplysninger.
Borgere, der flytter fra én medlemsstat til en anden, kan ikke længere nyde godt af de
finansielle produkter, de har købt i deres hjemland, og de bliver måske udelukket fra den
finansielle sektor i deres nye bopælsmedlemsstat. Denne situation kan være særligt belastende
for forbrugere, som er mindre godt rustede til at forhandle med tjenesteyderne i deres nye
bopælsmedlemsstat, eller for borgere, som har brug for hyppigt at kunne benytte finansielle
produkter, de måske har bygget op gennem et helt liv, f.eks. en privat sundhedsforsikring.
Med hensyn til privat sundhedsforsikring ser det ud til, at der anvendes aftalevilkår
og -betingelser, som begrænser retten til ydelserne til den medlemsstat, hvor
forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl på tidspunktet for tegningen af forsikringen.
Sædvanlig bopæl er i sagens natur noget, der kan ændre sig med tiden. Derfor kan
forsikringstagerne måske ikke regne med deres eksisterende policer, når de flytter til en anden
medlemsstat, få refusion for hospitalsudgifter eller få udbetalt deres private pension i
udlandet. Det berører især ældre, som ofte skal betale højere præmier for sundheds- eller
plejeforsikringer.
Forbrugerne får især problemer, når de har satset på forsikringsbaserede pensionsopsparinger.
Foruden de betydelige vanskeligheder, som forsikringstagerne kan have med at forene
53
Høringen om geografisk blokering vil løbe indtil den 28. december 2015
(https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/geoblocksurvey2015/).
18
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0019.png
dobbeltbeskatning og modstridende beskatningsregler, får mange livsforsikringstagere
begrænset deres dækning, så den kun er gyldig i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin
sædvanlige bopæl
54
. Sådanne restriktioner indskrænker forbrugernes valgmuligheder og den
grænseoverskridende konkurrence, foruden at de udgør en alvorlig hindring for, at
forbrugerne kan flytte til andre medlemsstater. Disse hindringer påvirker især de EU-borgere,
der forsøger at slå sig ned i en anden medlemsstat for at nyde pensionisttilværelsen der.
Spørgsmål
15. Hvad kan der gøres på EU-plan for at fremme portabiliteten af de finansielle
tjenesteydelser i detailleddet, f.eks. livsforsikring og private sundhedsforsikringer?
Fremme af adgangen til og anerkendelsen af erhvervsansvarsforsikringer på tværs af
grænserne
I sektorer, hvor erhvervsansvarsforsikringer er obligatoriske
55
, har tjenesteyderne ofte svært
ved at tegne forsikringer, der dækker leveringen af deres ydelser i et område, der omfatter
mere end en enkelt medlemsstat. Ifølge strategien for det indre marked vil Kommissionen
gennemgå markedsudviklingen med hensyn til tilgængelighed og gensidig anerkendelse af
obligatoriske erhvervsansvarsforsikringer og om nødvendigt tage initiativer vedrørende
forsikringskravene til udbydere af forretningstjenester og bygge- og anlægsvirksomhed.
Spørgsmål
16. Hvad kan der gøres på EU-plan for at lette tjenesteydernes adgang til obligatorisk
erhvervsansvarsforsikring og den grænseoverskridende anerkendelse heraf?
3.1.3
Tilstrækkelig tiltro og tillid til at nyde godt af mulighederne andre steder i Europa
Jeg fandt alletiders tilbud på et lån i en anden medlemsstat til en meget lavere rente
end mine lokale alternativer. Jeg var fristet, men også bekymret for konsekvenserne,
hvis noget gik galt med produktet. Så i stedet valgte jeg at købe et dyrere produkt på
mit lokale marked.
Forbrugerne skal vide, at de vil være tilstrækkeligt beskyttet før og efter købet af et
detailfinansprodukt, uanset hvor de køber det inden for Unionen
56
.
Fremme af sammenlignelighed og forbrugernes forståelse gennem øget information
Forbrugerne skal have information, der er let at forstå. Informationen skal være klar og
koncentreret om de elementer, der sætter forbrugeren i stand til fuldt ud at forstå et produkt.
Den skal desuden tage højde for forbrugeradfærd. Finansiel uddannelse kan hjælpe, men når
54
Problemet med de private pensioner bliver behandlet som led i Kommissionens arbejde med
kapitalmarkedsunionen.
55
Servicedirektivets artikel 23 giver medlemsstaterne lov til at kræve, at tjenesteyderne tegner en
erhvervsansvarsforsikring eller stiller en anden form for finansiel garanti. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
56
Undersøgelsen "Special Eurobarometer survey 373: "Retail Financial Services", s. 42, viser, at respondenterne
oplyser følgende bekymringer ved køb i en anden medlemsstat: "har ikke klare oplysninger" (29 %), "kender
ikke rettigheder, hvis der er problemer" (28 %) og "mindre forbrugerbeskyttelse i andre EU-medlemsstater".
19
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0020.png
forbrugerne køber et produkt, skal de vide, hvor meget de skal betale, til hvem, og hvad de får
ud af det. De skal kunne sammenligne omkostninger og fordele for at træffe et reelt valg.
Forbrugerorganisationerne er nogle af de aktører, der bør spille en vigtig rolle i udveksling og
formidling af upartiske anmeldelser af finansielle produkter.
Eventuelle initiativer på dette område kunne bygge på de seneste års indsats for at sikre
effektiv, gennemsigtig og sammenlignelig information. De seneste år er der truffet en række
EU-foranstaltninger på dette område, f.eks. realkreditdirektivet, forbrugerkreditdirektivet,
betalingskontodirektivet, UCITS-direktivet
57
, MiFID II, PRIIP-forordningen
58
og for
skadesforsikringer direktivet om forsikringsdistribution. Vedrørende fjernsalg (f.eks. online)
af finansielle tjenesteydelser til forbrugere er der indført oplysningskrav med direktivet om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne. I henhold til handlingsplanen for
kapitalmarkedsunionen vil Kommissionen anmode ESA'erne om at arbejde for
gennemsigtigheden af langsigtede detail- og pensionsprodukter og analysere de aktuelle
nettoresultater og gebyrer. Desuden giver digitaliseringen og fremvæksten af nye produkter
og nye digitale kanaler mulighed for at undersøge yderligere, hvordan virksomhedernes
kommunikation med deres kunder, herunder de oplysninger, som EU-retten og nationale love
kræver, kan fungere bedst muligt i forbrugernes interesse og støtte disse i forståelsen af og
tilliden til de produkter, de køber.
Spørgsmål
17. Er der brug for en yderligere EU-indsats til forbedring af finansielle produkters
gennemsigtighed og sammenlignelighed (især ved hjælp af digitale løsninger) til at
styrke forbrugertilliden?
Forbedring af klageadgang vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet
Det er ofte vanskeligt for forbrugerne at finde passende klageadgang i grænseoverskridende
situationer, og det kan afskrække dem fra at købe finansielle produkter i andre medlemsstater.
For at hjælpe forbrugerne i sådanne situationer etablerede Kommissionen FIN-NET
(netværket for løsning af finansielle konflikter) i 2001 med sigte på at lette løsningen af
grænseoverskridende konflikter om finansielle tjenesteydelser
59
. Dette frivillige og uformelle
netværk samler ombudsmænd, voldgiftsmænd, klagebehandlere (adjudicators) og andre
instanser fra hele EU. FIN-NET's medlemmer har en række forskellige beføjelser og tilgange
lige fra tvungen deltagelse i og obligatorisk overholdelse af afgørelser truffet af parterne til
57
Direktiv 2009/65/EF som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.7.2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner,
aflønningspolitik og sanktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 186).
58
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26.11.2014 om dokumenter med central
information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L
352 af 9.12.2014, s. 1).
59
Læs mere her:
http://ec.europa.eu/finance/fin-net/index_en.htm.
20
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0021.png
frivillig deltagelse i klagebehandlingssager. I øjeblikket dækker dette netværk dog hverken
alle medlemsstater eller alle områder inden for hvert lands finansielle sektor
60
.
For at give forbrugerne mere tillid, når de køber produkter på tværs af grænserne, kunne FIN-
NET blive opgraderet til at sikre, at alle medlemmerne er noteret for at have opfyldt de
bindende kvalitetskrav til "alternative tvistbilæggelsesorganer" i henhold til direktivet om
alternativ tvistbilæggelse
61
. Hvis et styrket FIN-NET skulle komme forbrugerne til gode,
skulle flere kende til netværkets eksistens. Selv om FIN-NET behandlede over 3 500
grænseoverskridende sager i 2014, er kendskabet til FIN-NET generelt beskedent.
Kommissionen vil undersøge, om forøgelse af kendskabet til FIN-NET bør opprioriteres. I det
lange løb og i tilfælde af en betydeligt forøget grænseoverskridende integration kunne det
blive nødvendigt at udtænke flere foranstaltninger til yderligere forbedring af systemet for
alternativ konfliktløsning vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet på grundlag af
erfaringer med gennemførelsen af direktivet om alternativ tvistbilæggelse.
I 2013 vedtog Kommissionen en henstilling om kollektive retsmidler
62
. I denne henstilling
opfordres medlemsstaterne til at indføre principper for kollektive retsmidler i forbindelse med
tilsidesættelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder på området for finansielle
tjenesteydelser. Kollektive søgsmål har vist sig at være et effektivt redskab til at forsvare
forbrugernes interesser vedrørende finansielle tjenesteydelser
63
. Kommissionen vil inden juli
2017 vurdere gennemførelsen af henstillingen på grundlag af praktisk erfaring.
Spørgsmål
18. Bør der træffes foranstaltninger til at øge forbrugernes bevidsthed om FIN-NET og
dets effektivitet i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om alternativ
tvistbilæggelse?
19. Har forbrugerne tilstrækkelig adgang til finansiel kompensation i tilfælde af
uhensigtsmæssigt salg af detailfinansprodukter og forsikringer? Hvis ikke, hvad kan
der gøres for at sikre denne adgang?
Beskyttelse af ofre for insolvente bilforsikringsselskaber
Forbrugere, som bliver ofre for en bilulykke i en anden medlemsstat, risikerer ikke at få
erstatning, hvis det erstatningspligtige forsikringsselskab bliver insolvent. Ikke alle
medlemsstater deltager for tiden i den frivillige aftale om at sikre erstatning til ofre for en
ulykke i én medlemsstat, der forårsages af et køretøj, som er dækket af et insolvent
forsikringsselskab i en anden medlemsstat. I et nyligt tilfælde med et insolvent
60
FIN-NET har i øjeblikket 57 medlemmer fra 22 medlemsstater og tre EØS-lande (Norge, Island og
Liechtenstein).
61
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21.5.2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse
med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF
(EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
62
Kommissionens henstilling af 11.6.2013 om fælles principper for kollektive retsmidler i medlemsstaterne til
opnåelse af pålæg, forbud eller erstatning i forbindelse med tilsidesættelse af rettigheder i henhold til EU-retten
(EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60).
63
Jf. f.eks. kollektive søgsmål anlagt vedrørende livsforsikringsprodukter i Frankrig og referenceaktier og
pyramidespil i Spanien.
21
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0022.png
forsikringsselskab, der solgte grænseoverskridende bilforsikringer, måtte en garantifond i en
anden medlemsstat betale erstatning til ca. 1 750 personer, der indgav skadesanmeldelser.
Spørgsmål
20. Er der brug for en indsats for at sikre, at ofre for bilulykker er dækket af garantifonde i
andre medlemsstater, hvis forsikringsselskabet bliver insolvent?
Stigende gennemsigtighed og sammenlignelighed i tillægsforsikringer
Da jeg kom for at hente min lejebil, blev jeg spurgt, om jeg ønskede at betale et
større beløb for ekstra forsikring oven i grundbeløbet for billejen og min egen
gældende forsikring.
Forbrugerne oplyses ofte ikke om omkostningerne ved eller værdien af tillægsforsikringer og
kan blive mødt med høje priser på grund af manglende konkurrence og oplysning. Et
eksempel kan hentes i biludlejningssektoren: I 2014 omhandlede 44,7 % af 1 758 indberettede
forbrugerklager om billeje ekstra gebyrer (f.eks. i tilknytning til skader og ekstra
tjenesteydelser
såsom
forsikringsprodukter,
der
ikke
blev
præsenteret
på
reservationstidspunktet)
64
. For forsikringsprodukter, herunder tillægsydelser til andre
produkter, vil direktivet om forsikringsdistribution skærpe oplysningskravene (dog ikke om
priserne) for at undgå ulemper for forbrugerne. Desuden aftalte fem store biludlejningsfirmaer
den 4. juli 2015 at gennemgå, hvordan de behandler forbrugerne, og at oplyse bedre på
reservationstidspunktet om fravalgsmuligheder og forsikringsprodukter
65
.
Spørgsmål
21. Hvilke yderligere foranstaltninger kunne der træffes for at øge gennemsigtigheden af
tillægsforsikringsprodukter og sikre, at forbrugerne kan træffe kvalificerede
beslutninger om at købe disse produkter? Er der i biludlejningssektoren brug for
specifikke foranstaltninger vedrørende tillægsprodukter?
3.2
Nye markedsmuligheder for leverandørerne
Tjenesteyderne støder på vanskeligheder, når de vil gøre forretninger på tværs af grænserne
uden at etablere sig i udlandet, dvs. åbne en filial eller et datterselskab i en anden
medlemsstat. Som følge heraf tilbyder de ofte ikke deres produkter i andre medlemsstater
eller sikrer, at de er portable. Dette afsnit fokuserer på, hvordan Kommissionen kunne hjælpe
med at reducere omkostninger og risici ved at levere finansielle tjenesteydelser på tværs af
grænser og dermed gøre dette muligt for virksomhederne og øge konkurrencen og
forbrugernes udvalg i hele EU.
3.2.1
Tage udfordringerne op og udnytte mulighederne ved digitalisering
Efterhånden som virksomhederne digitaliseres, har de nye muligheder for at komme i kontakt
med kunderne. De skal dog også klare mange udfordringer. De tjenesteydelser, der tidligere
64
"Car rentals: Key data from the European Consumer Centres case handling database"
(http://ec.europa.eu/consumers/enforcement/cross-
border_enforcement_cooperation/docs/car_rental_version2_en.pdf).
65
Europa-Kommissionen, "Better protection for consumers when renting cars", websted
(http://ec.europa.eu/justice/newsroom/consumer-marketing/news/150713_en.htm).
22
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0023.png
blev leveret ansigt til ansigt, kan vise sig vanskelige at levere digitalt ved fjernsalg eller på
tværs af grænserne. I dette afsnit udforskes disse vanskeligheder foruden behovet for en
indsats fra EU's side for at mindske dem sammen med det arbejde, der hidrører fra
Kommissionens initiativ vedrørende det digitale indre marked. Dette har også været et område
af særlig interesse for deltagerne i branchen
66
.
Hjælp til virksomhederne med bedre udnyttelse af digitaliseringen
Digitaliseringshastigheden betyder, at visse former for konkurrencedygtig, forbrugervenlig
udvikling måske ikke er mulige eller bliver hæmmet af lovgivningen eller andre ordninger,
som ikke blev udarbejdet med tanke på disse. Kommissionen er interesseret i, hvordan der
kan tilskyndes til innovative og forbrugervenlige tjenester på europæisk plan, og hvordan
fragmentering af de nationale markeder kan undgås.
Spørgsmål
22. Hvad kan der gøres på EU-plan for at støtte virksomhederne i at opfinde og levere
innovative digitale finansielle tjenesteydelser på tværs af Europa med passende
sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesniveauer?
Fremme af elektronisk underskrift og identitetsverificering
En bank tilbyder forholdsvis høje renter og har fået henvendelser fra forbrugere i
andre medlemsstater, der ønsker at indskyde penge. Men banken skal i henhold til
kravene til bekæmpelse af hvidvaskning af penge identificere sine kunder. Det er
vanskeligt på afstand, så den skal verificere kundens identitet i en filial. Forbrugerne
ønsker ikke at rejse til en af bankens filialer, fordi det koster tid og penge, så de
vælger ikke at indskyde deres penge der alligevel.
Virksomhedernes tilbagemeldinger tyder på, at KYC-kontroller (Know Your Customer –
kend din kunde), som lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge kræver,
begrænser virksomhedernes evne til at indlede og fastholde et forretningsforhold til kunder på
afstand. Dette er en hindring, som også er blevet bekræftet i Kommissionens undersøgelse af
direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne
67
. Det kan påvirke mange
finansielle tjenesteydelser, men har særlig store konsekvenser for opsparings- og
investeringsprodukter
68
.
66
Jf. f.eks. rapporten fra European Banking Federation, "Driving the Digital Transformation",
(http://www.ebfdigitalbanking.eu/).
67
"Analysis
of the Economic Impact of Directive 2002/65/EC concerning the distance marketing of consumer
financial services on the conclusion of cross-border contracts for financial services between suppliers and
consumers within the Internal Market, Final Report"
(http://ec.europa.eu/consumers/archive/rights/docs/final_rep_financial_services_2009.pdf).
68
Det skal bemærkes, at det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge blev vedtaget tidligere i år.
Det indeholder bestemmelser om en risikobaseret tilgang, som tillader større fleksibilitet af hensyn til særlige
nationale forhold og omstændigheder i de enkelte forretningsforhold eller transaktioner. Jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20.5.2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
23
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0024.png
Disse KYC-krav vil generelt omfatte fremsendelse af dokumenter fra forskellige kilder, der
verificerer kundens identitet, foruden bekræftelse ved fysisk fremmøde. De nøjagtige krav
varierer mellem medlemsstaterne, hvoraf nogle tillader fjernverificering af oplysninger (på
betingelse af visse krav) f.eks. via brug af webcam eller scannede dokumenter eller
tredjepartsverificering af originale dokumenter via institutioner som f.eks. postkontorer. Ikke
alle medlemsstater har indført sådanne muligheder, og derfor er det måske ikke muligt for
virksomheder, der leverer produkter på tværs af grænsen, at få adgang til ordninger med
inddragelse af tredjeparter.
Kravene i visse medlemsstater begrænser desuden brugen af fjernunderskrivelse af kontrakter,
hvilket yderligere hæmmer grænseoverskridende tjenesteyderes evne til at indlede
forretningsforhold til nye kunder. Dette begrænser i alvorlig grad fjernsalg af produkter til
kunder og kunne få en uforholdsmæssigt stor indvirkning på grænseoverskridende handel.
Forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske
transaktioner på det indre marked
69
lover godt på dette område. Den vil rumme en løsning på
grænseoverskridende brug af e-identifikation og elektroniske tillidstjenester såsom elektronisk
underskrift, segl, tidsstempel, registreret leveringsservice og webstedsautentifikation. Dette
bør gøre det muligt for virksomhederne lettere at identificere kunderne på afstand eller sikre
effektiv autentificering af parterne i betalingstransaktioner i henhold til det reviderede
betalingstjenestedirektiv. I denne forbindelse er finanssektoren blevet identificeret som et af
de områder, der kan få størst gavn af e-identificeringsløsninger.
Dette er et område med et muligvis betydeligt forbedringspotentiale. Udvidelse af de
foranstaltninger til fjernverificering, som i dag er til rådighed i nogle medlemsstater, og den
vellykkede udbredelse af elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske
transaktioner på det indre marked kan bidrage til at fjerne en væsentlig hindring for
grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Andre løsninger kunne være fjernelse af
administrative grænser for fjernaftaler, udvikling af yderligere ordninger for e-identificering
eller udvidelse af tredjepartsforanstaltninger til verificering af identitet eller tilladelse til
forbrugerne til at flytte deres verificering mellem tjenesteyderne. Sådanne løsninger må
naturligvis ikke svække effektiviteten af EU-foranstaltningerne til bekæmpelse af
hvidvaskning af penge og finansiering af ulovlige aktiviteter.
Spørgsmål
23. Er der brug for yderligere handling for at sikre en bedre anvendelse på EU-plan af
lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, især for at sikre, at
tjenesteyderne kan fjernidentificere kunderne, og samtidig opretholde standarderne i
den nugældende ramme?
24. Er det nødvendigt med yderligere initiativer til at fremme udbredelse og anvendelse af
e-identitet og e-underskrift inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, herunder
69
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og
tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv
1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
24
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0025.png
hvad angår sikkerhedsstandarder?
Forbedret adgang til og anvendelighed af finansielle data
En långiver kontaktes af forbrugere fra andre medlemsstater, der gerne vil låne
penge. Men når långiveren forsøger at vurdere deres kreditværdighed, kan
vedkommende konstatere, at der kun findes begrænset tilgængelig information om
dem, da de er fra andre medlemsstater. Långiveren kan ikke få dokumentation for
oplysningerne, så vedkommende beslutter ikke at yde dem lån.
Uden adgang til oplysninger om forbrugerne har virksomhederne vanskeligt ved at tilbyde
finansielle produkter (især kredit og forsikring) på andre markeder, da de ikke kan vurdere de
risici, som de ville løbe. De kan heller ikke vurdere risici ved mobile forbrugere, hvis data er
indsamlet i en anden medlemsstat. Med digitaliseringens fremmarch får virksomhederne en
større appetit på data, idet de bruger mere sofistikerede fremgangsmåder til at prissætte deres
produkter. Samtidig er kundeoplysninger i visse tilfælde blevet prisen for tydeligvis gratis
tilbud fra de digitale tjenesteydere, da disse virksomheder selv behandler og udnytter disse
kundeoplysninger til markedsføringsformål eller sælger dem videre til andre virksomheder.
I henhold til forbrugerkreditdirektivet og realkreditdirektivet har kreditorerne ret til uden
forskelsbehandling at konsultere kreditdatabaserne i andre medlemsstater for at vurdere
potentielle kunders kreditværdighed. Men virksomhederne vil stadig møde vanskeligheder,
når de forsøger at bruge disse oplysninger, idet teknikkerne til indsamling, distribution og
anvendelse stadig er meget forskelligartede i EU, og der er delte meninger om, hvilke
oplysninger der er relevante i en vurdering af kreditværdighed. Visse kreditregistre
rapporterer f.eks. kun "negative" data
70
, mens andre databaser også indeholder "positive"
data
71
. Det betyder, at adgangen til og udnyttelsen af disse oplysninger kan være udfordrende,
og at mange virksomheder finder det vanskeligt at yde deres tjenester på tværs af grænserne,
så det kan betale sig økonomisk for dem. Private ordninger for grænseoverskridende
udveksling af kreditoplysninger er sat i værk af Association of Consumer Credit Information
Suppliers (ACCIS)
72
, men indtil videre er kun en begrænset række medlemsstaters
kreditregistre med i denne sammenslutning. Samtidig indsamler private kreditregistre ofte
flere data end nødvendigt for en vurdering af kreditværdighed eller oplysninger, som kunne
være af tvivlsom relevans i samme forbindelse.
Efterhånden som branchen for finansielle tjenesteydelser digitaliseres, bruger
forsikringsselskaber og andre finansielle tjenesteydere moderne IT- og big data-analyser for at
tilbyde mere og mere skræddersyede forsikringsprodukter med personligt fastsatte
risikopræmier ved hjælp af metoder til tæt og dataintensiv overvågning, f.eks.
telematikanordninger. Den øgede brug af data giver gode muligheder for at reducere priserne
for mange forbrugere, men metoderne vækker også bekymring angående databeskyttelse og
beskyttelse af privatlivets fred, og der må tages hensyn hertil.
70
Der vil først ske indberetning om kreditter, når det ikke lykkedes forbrugeren at opfylde sine
betalingsforpligtelser.
71
Hver enkelt kredit registreres. Oplysninger om andre typer aftaler kan også blive indberettet.
72
Læs mere om ACCIS her:
http://www.accis.eu/.
25
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0026.png
Forbrugerne vil også kræve at få fordel af oplysningernes øgede tilgængelighed, når de har
brug for en positiv skadeshistorie eller en bonus-malus-status. Direktivet om
motorkøretøjsforsikring
73
rummer i øjeblikket en bestemmelse om, at forsikringstageren til
enhver tid har ret til at udbede sig en opgørelse over sine skader de seneste fem år fra
forsikringsselskabet, men i praksis udmønter dette sig ikke i en lavere præmie, når
vedkommende tegner en ny forsikring. Blandt årsagerne kan nævnes de forskellige metoder til
beregning af rabatter, herunder forskellige dækningsperioder for sådanne opgørelser,
manglende tillid til ikkeharmoniserede opgørelser fra forsikringsselskaberne og varierende
risikofaktorer, som de tager i betragtning, når de fastsætter præmierne.
Spørgsmål
25. Hvilken type oplysninger er efter Deres mening nødvendig for vurderinger af
kreditværdighed?
26. Kræver virksomheders (herunder traditionelle ikkefinansielle virksomheder) øgede
brug af finansielle og ikkefinansielle personoplysninger yderligere forholdsregler for
at lette leveringen af tjenesteydelser eller beskytte forbrugerne?
27. Bør kravene til form, indhold eller tilgængelighed af forsikringstagerens skadeshistorie
skærpes (f.eks. den periode, der dækkes, eller indholdet) for at sikre, at virksomhederne
kan levere tjenesteydelser på tværs af grænserne?
Befordring af leveringen af eftersalgsservice
Et forsikringsselskab ønsker at tilbyde indboforsikringer online i en anden
medlemsstat, men det ville kræve investering i et kundeservicecenter på det lokale
sprog. Selskabet tror ikke, at omsætningen vil kunne berettige udgifterne hertil.
Efter et salg har virksomhederne forpligtelser over for deres kunder, hvilket det kan være en
udfordring at honorere på afstand. Besvarelse af forespørgsler, vurdering og imødekommelse
af skadesanmeldelser, drøftelse af kundernes problemer og behandling af klager kræver
normalt en fysisk indsats fra en medarbejder i en virksomhed eller forsikringsassurandørernes
medvirken. Selv om det kan ske på afstand, kræver det måske større investeringer af en
virksomhed, især når der stilles krav om at levere tjenesteydelser på andre sprog. Denne
problematik berører især forsikringsselskaber på grund af deres forpligtelse til at behandle
skadesanmeldelser, og her ser det ud til, at tilstedeværelsen af en repræsentant for selskabet
(f.eks. en filial eller et datterselskab) i samme medlemsstat som kundens er afgørende. Selv
om der er måder at løse problemet på, f.eks. tredjepartsaftaler eller udlicitering, er disse
muligheder ikke altid tilgængelige eller attraktive, især på grund af behovet for at føre tilsyn
med kontrahenter, der handler på en virksomheds vegne.
Spørgsmål
28. Er der behov for yderligere tiltag for at støtte virksomhederne i at levere
eftersalgsservice i en anden medlemsstat uden et datterselskab eller en filial?
73
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16.9.2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og
kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11).
26
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0027.png
Konvergens i procedurerne for personlig insolvens, ejendomsvurdering og håndhævelse af
sikkerhedsstillelse
En långiver har modtaget henvendelser fra forbrugere i andre medlemsstater, som er
interesserede i de tilbudte lave faste renter på realkreditlån. Långiveren er imidlertid
skeptisk med hensyn til, hvordan værdien af ejendomme i andre medlemsstater
vurderes, og om garantien kan håndhæves om nødvendigt. Långiveren kan ikke yde
disse forbrugere et lån.
Kreditgivere tøver måske med at tilbyde flere grænseoverskridende kreditter, fordi de ikke har
tilstrækkelig viden om de gældende ordninger for personlig insolvens i andre medlemsstater
(hvis de overhovedet findes). Mens handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen indeholder en
række skridt i retning af mere konvergens på visse områder af ordningerne for selskabers
insolvens i alle 28 medlemsstater, f.eks. tidlig restrukturering og styrket effektivitet i
administrationen af grænseoverskridende insolvensbehandling af selskaber, er der stadig
væsentlige forskelle med hensyn til ordningerne for personlig insolvens på tværs af EU. Dette
skaber en yderligere risiko for virksomheder, der ønsker at indlede et forretningsforhold til
kunder, især med hensyn til ydelse af kredit: Hvis långiverne ikke kan vurdere og kvantificere
resultatet af insolvensbehandling og tilbageleveringslovgivning, vil de ikke være
tilstrækkeligt trygge ved at låne ud til enkeltpersoner. Medlemsstaternes love og praksis med
hensyn til virksomheders konkurs og insolvens og enkeltpersoners overdrevne gældsætning er
i øjeblikket genstand for to undersøgelser, der skal være færdige i 2016.
Ligeledes er en nøjagtig viden om en ejendoms værdi afgørende for, at kreditorerne kan have
vished for værdien af sikkerhedsstillelsen i tilfælde af misligholdelse. Selv om
realkreditdirektivet kræver, at der er indført pålidelige standarder for ejendomsvurdering i alle
medlemsstater, sikrer det ikke fuldt ud konvergensen mellem standarderne på EU-plan. I
mangel af fuld konvergens kan visse kreditgivere stadig nære tvivl om værdien af den
sikkerhedsstillelse, der befinder sig i andre medlemsstater.
Spørgsmål
29. Er en yderligere indsats nødvendig for at tilskynde långivere til at yde realkreditlån
eller almindelige lån på tværs af grænsen?
3.2.2
Overholdelse af forskellige lovkrav i værtsmedlemsstaten
Forskellene mellem medlemsstaternes retlige rammer har en stor betydning for
omkostningerne og risikoen ved at levere finansielle tjenesteydelser i detailleddet på tværs af
grænsen. Selv om der til en vis grad er sket en harmonisering af lovgivningen i hele EU som
følge af vedtagelse af EU-bestemmelser, er der juridiske forskelle på områder som aftaleret,
og virksomhederne skal overholde en betydelig mængde lovkrav i hver enkelt medlemsstat.
Forskellige krav kan hidrøre fra specifikke aspekter af medlemsstaternes finansielle sektorer
eller lovtraditioner. De nationale retlige rammer er meget forskellige med hensyn til områder
som aftaler, databeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, oplysningspligt, bekæmpelse af
hvidvaskning af penge og beskatning. Hvad angår gældende lov om de civilretlige aspekter af
aftaler, skal der sondres mellem forsikringsaftaler og andre aftaler. På forsikringsområdet er
gældende lov i princippet loven i det land, hvor den forsikrede risiko befinder sig, ofte samme
27
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0028.png
sted som forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl
74
. Parternes mulighed for at vælge en
anden lov er meget begrænset. Vedrørende andre aftaler indgået med forbrugere kan parterne
vælge, at aftaleretten i sælgers medlemsstat skal gælde for grænseoverskridende transaktioner,
hvilket i visse tilfælde kan nedbringe virksomhedernes omkostninger ved at overholde loven.
Når sælger udfører sine aktiviteter i eller dirigerer aktiviteterne i retning af den medlemsstat,
hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl, berører dette valg imidlertid ikke den beskyttelse,
der ydes forbrugeren ifølge denne lov.
75
Disse forskelle kan skabe betydelige omkostninger og risici for virksomheder, der ønsker at
gøre forretninger med forbrugere, der befinder sig i en anden medlemsstat. Den
gennemsnitlige aftaleretlige omkostning for ikkefinansielle virksomheder anslås til
10 000 EUR pr. medlemsstat
76
. Finansielle virksomheder står med betydelige
ekstraomkostninger oven i dette tal i hver medlemsstat som resultat af de specifikke love og
bestemmelser, der gælder for sektoren
77
. Krav og omkostninger kan også variere, afhængigt af
om en virksomhed drives på basis af etableringsfriheden (med fysisk tilstedeværelse) eller
friheden til at udveksle tjenesteydelser (herunder online). En virksomhed, der leverer
tjenesteydelser, behøver generelt kun at overholde en del af værtsmedlemsstatens regler, f.eks.
om adfærd eller forbrugerbeskyttelse.
EU's pasordning kan i øjeblikket benyttes til en række aktiviteter
78
og giver virksomheder, der
er godkendt i én medlemsstat, lov til at levere deres tjenesteydelser i en anden medlemsstat
med en reduceret administrativ byrde og et minimum af papirarbejde. Imidlertid fjerner
pasordningen ikke omkostningerne ved at overholde reglerne, og de rettigheder, der er knyttet
til pasordningen, gælder ikke alle produkter. Potentielle andre metoder til gradvis
nedbringelse af omkostninger og risici forbundet med varierende lovkrav beskrives nedenfor.
Lettere for virksomhederne at overholde lovkrav, der gælder i andre medlemsstater
En finansiel onlineplatform er stødt på problemer, når den forsøger at tilbyde
opsparingsprodukter i flere forskellige medlemsstater. Oplysningerne har ikke været
lettilgængelige, og den har kun fået beskeden konstruktiv støtte fra
medlemsstaternes myndigheder, trods de fordele, dens produkter kan give
forbrugerne. Dens regeloverholdelses- og retsomkostninger er høje og har gjort dens
tilbud mindre attraktive.
Medlemsstaterne kunne gøre mere for at bistå virksomhederne med at fungere inden for den
gældende retlige ramme og lette overholdelsen af gældende krav, når de leverer
74
Jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.6.2008 om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).
75
Jf. artikel 3, artikel 4, litra b), og artikel 6 i Rom I, Meddelelse fra Kommissionen: En strategi for et digitalt
indre marked i EU, s. 11 (http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/docs/dsm-communication_en.pdf).
76
Jf. pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen om en fælles europæisk købelov, s. 2
(http://ec.europa.eu/justice/contract/files/common_sales_law/i11_1175_en.pdf).
77
Kommissionens ekspertgruppe om en europæisk forsikringsaftaleret bemærkede for nylig, at visse nationale
krav angående forsikringsaftalers form tydeligvis medførte omkostninger for virksomhederne. Jf. "Final Report
of the Commission Expert Group on European Insurance Contract Law"
(http://ec.europa.eu/justice/contract/files/expert_groups/insurance/final_report_en.pdf), s. 90.
78
De omfattede virksomheder var f.eks. kreditinstitutter, forsikringsselskaber, forsikringsformidlere og
realkreditformidlere.
28
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0029.png
tjenesteydelser i andre medlemsstater. I øjeblikket hjælper EU-netværket SOLVIT
79
virksomheder, når de støder på problemer med offentlige myndigheder, som ikke anvender
EU-retten korrekt, og kvikskranker yder støtte til virksomheder med deres forpligtelser, når de
leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne
80
. Initiativer som disse kunne potentielt udvides
yderligere på området for finansielle tjenesteydelser og forsikring for at reducere
omkostninger og risici for virksomheder, der ønsker at gøre forretninger på andre
medlemsstaters markeder.
Medlemsstaternes regering eller nationale kompetente myndigheder kunne stille yderligere
praktisk bistand til rådighed (f.eks. gennem one-stop-shops) i forbindelse med
grænseoverskridende regeloverholdelse. Dette kunne være en støtte for virksomheder, som
støder på vanskeligheder, når de handler på tværs af grænsen, og tilskynde til fremskridt med
integreringen af EU's markeder og lette udviklingen og udbredelsen af nye teknologier og
innovative markedsdrevne løsninger på konkurrenceproblemer.
Spørgsmål
30. Er der behov for en indsats på EU-plan, for at medlemsstaternes regering eller
nationale kompetente myndigheder stiller praktisk bistand til rådighed (f.eks. gennem
one-stop-shops) for at lette det grænseoverskridende salg af finansielle tjenesteydelser,
især for innovative virksomheder eller produkter?
31. Hvilke skridt ville være bedst egnede til at gøre det let for virksomhederne at udnytte
etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med
innovative produkter (såsom strømlinet samarbejde mellem hjemlandets og
værtslandets tilsynsmyndigheder)?
Oprettelse af autonome eller mere harmoniserede EU-ordninger
Et forsikringsselskab sælger en simpel livsforsikringspolice til en konkurrencedygtig
pris på sit hjemmemarked og overholder alle lovens krav og bestemmelser. Det kan
konstatere, at præmierne ligger meget højere i andre medlemsstater, og øjner en
forretningsmulighed. Men det kan ikke sælge produktet på andre markeder, da det er
udformet til at opfylde hjemlandets lovkrav og bestemmelser.
I visse tilfælde kunne en særskilt retlig ramme være den bedste måde at øge produktudvalget
på og samtidig nedbringe omkostningerne for virksomhederne og sikre, at forbrugerne er
tilstrækkeligt beskyttet. En tilvalgsordning kunne være en ramme for identiske
produktegenskaber og skulle fungere på frivillig basis. Fordelen ved den ville ligge i
standardiseringen mellem medlemsstaterne og i fjernelsen af de mange forskelle i national
lovgivning på visse områder. Desuden kunne det være et nyttigt redskab til at tilbyde
sammenlignelige og letforståelige finansielle produkter og dermed øge forbrugernes tillid og
tiltro til grænseoverskridende handel. I handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen
bekendtgøres Kommissionens hensigt om at vurdere mulighederne for en politikramme med
henblik på at etablere et europæisk marked for simple, effektive og konkurrencedygtige
personlige pensionsordninger.
79
80
Læs mere om SOLVIT-netværket på webstedet (http://ec.europa.eu/solvit/).
Læs mere om kvikskranker på webstedet (http://ec.europa.eu/internal_market/eu-go/index_en.htm). Disse
enheder blev dannet i medfør af servicedirektivet.
29
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
1596124_0030.png
I 2015 indledte EIOPA en høring om dannelsen af et standardiseret europæisk personligt
pensionsprodukt. I lyset af de ensartede træk kunne EIOPA's arbejde tjene som grundlag for
udvikling af en tilvalgsordning for et europæisk livsforsikringsprodukt. Det kunne også vise
sig at være værdifuldt for andre produkter.
Lignende fordele kunne også opnås ved at bringe nationale ordninger og rettigheder i tættere
overensstemmelse for at tilskynde til konvergens gennem vejledning, bedre
sammenlignelighed eller standardiserede metoder, potentielt gennem videreudvikling af
nuværende eller nye pasordninger samt konvergens i tilsynsstandarder (anført af ESA'erne)
for at begrænse problemer med værtsmedlemsstatens myndigheder. Begrebet "almene
hensyn"
81
inden for forsikring, som er en undtagelse fra traktatens grundlæggende principper
om fri bevægelighed, kunne trænge til yderligere klarhed. Der kunne hentes inspiration i
reglerne om investeringsinstitutter (UCITS), som er et aktuelt vellykket eksempel på en EU-
ordning.
Spørgsmål
32. For hvilke finansielle tjenesteydelser i detailleddet kunne standardisering eller
tilvalgsordninger være den mest effektive måde at fjerne forskelle mellem
medlemsstaternes lovgivning på?
33. Er en yderligere indsats nødvendig på EU-plan med hensyn til princippet om placering
af risiko i forsikringslovgivningen og for at klarlægge reglerne om "almene hensyn" i
forsikringssektoren?
Afsnit 4
Næste skridt
Interesserede parter opfordres til at indsende deres svar på spørgsmålene i denne grønbog,
senest den 18. marts 2016 ved hjælp af
onlinespørgeskemaet:
[link].
Denne høring følger Europa-Kommissionens normale regler om offentlige høringer. Svarene
vil blive offentliggjort, medmindre respondenterne angiver andet i onlinespørgeskemaet. For
at sikre en fair og gennemsigtig høringsproces vil kun svar, der er modtaget via vores
onlinespørgeskema, blive taget i betragtning og medtaget i sammendraget af svarene. Hvis De
får problemer med at udfylde spørgeskemaet, eller hvis De har brug for særlig assistance, kan
De kontakte: [e-mailadresse].
De generelle regler om beskyttelse af personoplysninger findes på EUROPA-webstedet:
http://ec.europa.eu/geninfo/legal_notices_en.htm#personaldata.
Den specifikke erklæring om
databeskyttelse vedrørende denne høring findes her: [Link].
Angiv venligst også, om der er hindringer, som ikke er blevet behandlet i dette dokument, og
om nogle af de omhandlede hindringer i særlig grad berører små og mellemstore
virksomheder.
81
En medlemsstat kan ty til begrebet "almene hensyn" for at håndhæve et forsikringsselskabs overholdelse af
medlemsstatens love, når vedkommende selskab ønsker at gøre forretninger på medlemsstatens område i
henhold til enten etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser. Begrebet "almene hensyn" er
imidlertid ikke fastlagt i forsikringsdirektiverne, men er beskrevet i Kommissionens fortolkningsmeddelelse om
fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet "almene hensyn" inden for forsikringssektoren (EUT C 43 af
16.2.2000), på baggrund af krav, som Domstolen har fastlagt.
30
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
I løbet af høringsprocessen vil Europa-Kommissionen:
tage kontakt til Europa-Parlamentet for at få direkte feedback fra medlemmerne
opfordre medlemsstaterne til at tilrettelægge høringer og arrangementer med
offentligheden og nationale parlamentsmedlemmer for at fremme drøftelserne om
disse emner på nationalt plan og
på gennemsigtig og afbalanceret vis tilrettelægge workshopper for at høre personer
med specifik teknisk ekspertise (f.eks. akademikere og markedsdeltagere) med henblik
på at få oplysninger om specifikke spørgsmål.
Kommissionens mål er at maksimere de praktiske fordele ved et indre marked for finansielle
tjenesteydelser i detailleddet for så mange europæiske forbrugere som muligt ved at åbne
markedet og få det til at fungere bedre for dem, så de har et større og bedre udvalg af
finansielle produkter. Vores indsats vil også rette sig mod at nedbryde nogle af de praktiske
hindringer for, at virksomhederne kan tilbyde deres tjenesteydelser på tværs af grænserne.
Kommissionen vil også fastholde sit fokus på de bredere mål om at fjerne uberettigede
geografiske blokeringer og andre former for forskelsbehandling på grund af nationalitet eller
bopæl, støtte forbrugertilliden til, at der findes passende klageadgang, og forbedre adgangen
til forståelig, sammenlignelig og forholdsmæssig information om finansielle
tjenesteydelsesprodukter i detailleddet.
Kommissionen vil arrangere en konference primo 2016 for at gennemgå resultaterne af
høringen og drøfte de prioriterede indsatsområder, der nævnes i denne grønbog.
Kommissionen forventer at offentliggøre en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet i sommeren 2016 som opfølgning på denne høring.
31