ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 156
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. februar 2016

16/00345-4

Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for

europæisk standardisering for 2016, KOM(2015) 686

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 12. januar 2016 offentliggjort en meddelelse om det

årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2016. Kom-

missionen er forpligtet til årligt at vedtage et arbejdsprogram med strate-

giske prioriteter for hvilke europæiske standarder, der skal igangsættes

det pågældende år for at understøtte europæisk lovgivning og politik.

Hovedprioriteterne i 2016 er standarder for IT og service samt en række

områder, der understøtter Kommissionens centrale politiske prioriteter:

Et forbundet digitalt indre marked, en modstandsdygtig energiunion med

en fremadskuende politik for klimaforandringer og et stærkere og mere

fair indre marked med et styrket industrigrundlag.

Standarderne udarbejdes efter anmodning fra Kommissionen af de euro-

pæiske standardiseringsorganisationer med frivillig deltagelse af marke-

dets parter og med bred inddragelse af relevante interessenter. Det kan

være af stor betydning for interessenter, hvordan standarderne udformes,

da standarderne efterfølgende kan understøtte europæisk lovgivning.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. januar 2016 offentliggjort en meddelelse om det

årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, KOM(2015) 686.

Kommissionen er i standardiseringsforordningen forpligtet til at vedtage et

årligt arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet opstiller de strategiske priorite-

ter for europæisk standardisering for 2016 og vedrører bl.a. udarbejdelse

af standarder inden for IT og service samt områder, der understøtter

Kommissionens prioriteter: Et forbundet digitalt indre marked, en

modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for

klimaforandringer og et stærkere og mere fair indre marked med et styrket

industrigrundlag.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

2/8

Når ny EU-lovgivning gennemføres, kan man nøjes med at fastlægge de

essentielle krav i lovgivningen og henvise til standarder for at fastlægge

de tekniske krav, der giver formodning om, at lovgivningen er opfyldt.

Det kan fx være en målemetode. Herved sikrer man, at de tekniske krav er

udviklet i dialog med markedsaktørerne, og at de er ens på tværs af EU.

Denne lovgivningsmetode kaldes Ny Metode. Brug af standarder giver en

formodning om, at de produkter og tjenesteydelser, der bringes i omsæt-

ning på det indre marked, opfylder kravene i den bagvedliggende EU-

retsakt (men er ikke en garanti).

De europæiske standardiseringsorganisationer står for den praktiske udar-

bejdelse af standarderne i samarbejde med erhvervslivet og andre relevan-

te interessenter. Dansk Standard hjælper de danske interessenter med at

deltage i at udarbejde nye europæiske standarder.

Kommissionen har vedtaget arbejdsprogrammet for europæisk standardi-

sering efter en bred høring af relevante interessenter, herunder de europæ-

iske standardiseringsorganisationer og interesseorganisationer samt med-

lemsstater. Danske interessenter blev hørt i januar 2015.

3. Formål og indhold

Arbejdsprogrammet beskriver resultaterne af de forskellige aktiviteter og

foranstaltninger, som skal forbedre gennemførelsen af standardiserings-

forordningen. Herefter angiver arbejdsprogrammet de politikområder, hvor

Kommissionen forventer at anmode de europæiske standardiseringsorgani-

sationer (CEN, CENELEC og ETSI) om at udvikle nye standarder i 2016.

Til slut beskrives en række vigtige emner, der udspringer af forordningen

og allerede har været inkluderet i foregående arbejdsprogrammer, f.eks.

rummelighed og internationalt samarbejde.

Arbejdsprogrammet har ikke andre budgetmæssige konsekvenser end de,

der allerede var forudsat i Kommissionens budget for 2016.

A. Gennemførelse af standardiseringsforordningen

I henhold til artikel 24, stk. 3 i forordningen forelægger Kommissionen

senest den 31. december 2015 en rapport for Europa-Parlamentet og Rå-

det om forordningens gennemførelse. På baggrund af rapporten foretager

Kommissionen en vurdering af potentielle nye foranstaltninger, som kan

forenkle finansieringen af europæiske standarder og mindske den admini-

strative byrde for de europæiske standardiseringsorganisationer.

Derudover skal Kommissionen i henhold til foranstaltning 29 i meddelel-

sen om standarder foretage en uafhængig evaluering af det europæiske

standardiseringssystem. Evalueringen er blevet gennemført af en ekstern

3/8

konsulent (Ernst & Young, E&Y) og resultaterne har været genstand for

offentlige drøftelser og er blevet offentliggjort.

Strategien for det indre marked omfatter en modernisering af standardise-

ringssystemet gennem et "fælles initiativ vedrørende standardisering"

mellem Kommissionen og aktører inden for europæisk standardisering.

De offentlige og private partnere i initiativet vil i fællesskab give anbefa-

linger til hvilke resultater, der skal opnås hvornår og hvordan, samt give

tilsagn til at gennemføre indsatser. Det fælles initiativ vil blive udarbejdet

i den første halvdel af 2016.

B. Strategiske prioriteter for europæisk standardisering

Arbejdsprogrammet for europæisk standardisering for 2016 angiver de

områder, hvor Kommissionen har prioriteret at anmode de europæiske

standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI) om at udvikle

nye standarder i 2016. Det drejer sig om standarder for IT og service samt

en række områder, der understøtter Kommissionens centrale politiske

prioriteter: Et forbundet digitalt indre marked, en modstandsdygtig ener-

giunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer og et stær-

kere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag.



Meddelelsen om strategien for et digitalt indre marked af 6. maj 2015

omfatter vedtagelsen af en prioriteringsplan for IT-standarder for at fast-

lægge de standardiseringsmål, der betragtes som kritiske for det digitale

indre marked. Planen vil blive vedtaget i den første halvdel af 2016. Ret-

tidig IT-standardisering forventes at reducere markedsfragmentering ved

at øge interoperabiliteten af produkter, systemer og tjenesteydelser, hvil-

ket vil bidrage til konkurrenceevnen i europæiske virksomheder samt lette

adgangen til globale markeder.



Tjenesteydelser

I modsætning til varer og IT har udviklingen af standarder for tjeneste-

ydelser været begrænset – navnligt på EU-niveau. Standarder for tjene-

steydelser udgør således kun 2 % af alle europæiske standarder. Europæi-

ske standarder for tjenesteydelser vil sandsynligvis blive vigtigere i de

kommende år i takt med, at grænsen mellem varer og tjenesteydelser ud-

viskes (produkter med tilknyttede tjenesteydelser).

Der er udfordringer forbundet med udviklingen af europæiske standarder

for tjenesteydelser, f.eks. sikring af passende repræsentation og inddragel-

se af interessenter såsom små og mellemstore virksomheder, arbejdsmar-

kedets parter og øvrige samfundsaktører.

Standarder for tjenesteydelser bør fortsat være rent frivillige og baseret på

markedsefterspørgslen, og Kommissionen vil, som anført i strategien for

4/8

det indre marked, opstille retningslinjer for standarder for tjenesteydelser

og dermed øge bevidstheden om de særlige omstændigheder, der gør sig

gældende på området.



Et forbundet digitalt indre marked

De foreslåede tiltag skal sikre øget brug af digitale teknologier og online-

tjenester, som dækker forskellige økonomiske sektorer og den offentlige

sektor. Det gælder blandt andet:



informationssystemer for transport



en fælles ramme for informationsudveksling med hensyn til over-

vågning af EU's maritime område, som skal fremme automatisk

informationsudveksling mellem de nationale myndigheder, der er

involveret i havovervågningen, herunder forsvaret



mærkningsordninger, som egner sig til e-handel



opladere til mobiltelefoner og andre bærbare enheder



e-sundhed til fremme af patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser.



En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik

for klimaforandringer

De foreslåede tiltag sigter mod at kombinere europæiske infrastrukturer,

diversificere energikilderne, nedbringe energiforbruget og fremme klima-

venlige teknologier. Det gælder blandt andet:



bredere anvendelse af alternative, klimavenlige teknologier



etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og forenk-

ling af information til brugere om deres køretøjers kompatibilitet

med brændstoffer eller opladerstationer for elbiler



overvågning af kviksølv- og formaldehydemissioner.



Et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industri-

grundlag

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal øge sikkerheden og krav

til interoperabiliteten, som er nødvendige for at virkeliggøre det indre

marked for produkter og opretholde et stærkt industrigrundlag i Europa.

Det gælder blandt andet:



plasticemballage, der kan komposteres hjemme



modelberegningsteknik, der kan bruges til at vurdere luftkvaliteten



materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer



byggematerialer og indførelse af tærskler/klasser for byggemateri-

alers ydeevne



interoperabiliteten af tekniske specifikationer for jernbaner.

C. Rummelighed

5/8

Inden for de seneste to år er der gjort en stor indsats for at gøre det muligt

for små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedets parter og øvrige

interessenter at deltage effektivt i standardiseringsaktiviteter. I overens-

stemmelse med forordningens bestemmelser om finansiering af europæi-

ske interesseorganisationer har Kommissionen formaliseret partnerska-

berne med organisationer, som repræsenterer små og mellemstore virk-

somheder, forbruger-, miljø- og fagforeningsinteresser (de såkaldte bilag

III-organisationer) og opnået repræsentation af interessenterne inden for

de fire områder, der er identificeret i forordningen.

Bilag III-organisationerne oplever dog stadig udfordringer i forhold til

kendskab til og anerkendelse af deres deltagelse, adgang til relevante do-

kumenter samt håndtering af forskellige arbejdsprocedurer i forskellige

arbejdsgrupper. I 2016 vil Kommissionen øge inddragelsen i det europæi-

ske standardiseringssystem.

D. Internationalt samarbejde

Det overordnede mål med den internationale dimension i arbejdspro-

grammet er at styrke europæisk industris globale rækkevidde og konkur-

renceevne ved at mindske tekniske handelshindringer. Brugen af fælles

standarder støtter udvekslingen af varer og tjenesteydelser på globalt plan.

I forhold til tredjelande vil Kommissionen videreføre de eksisterende po-

litiske dialoger med bl.a. USA, Indien og Kina, hvor de europæiske stan-

dardiseringsorganisationers støtte er afgørende. Kommissionen yder alle-

rede teknisk bistand til internationalt standardiseringsarbejde og forventer

at engagere sig yderligere i international standardisering.

E. Intellektuelle ejendomsrettigheder og forskning

Politikker for ejerskab, patenter, ophavsret og tilhørende intellektuelle

ejendomsrettigheder spiller en stadig vigtigere rolle i standardiseringen. I

den sammenhæng vil især patenter blive vigtigere på alle områder, hvor

patenterede løsninger tilfører standarderne afgørende merværdi, fx ved at

inkludere nye effektive metoder eller teknikker. Kommissionen har sat

fokus på de udfordringer, der er på området, og mener at gennemsigtighed

og kvalitet i patenter vil forbedre de nuværende rammer.

Kommissionen nævner, at EU’s forskningsprogram, Horizon 2020, vil

understøtte indarbejdelsen af forskningsresultater i standarder.

F. Operationelle og finansielle rammer



Ny metode for driftstilskud

Kommissionen har udviklet en metode til opdeling af budgettet mellem

drifts- og projekttilskud. Det årlige budget til europæisk standardisering i

6/8

driftstilskud til de enkelte europæiske standardiseringsorganisationer er

henholdsvis 53,64 % (CEN), højst 9,23 % (CENELEC) og højst 37,13 %

(ETSI) af det årlige budget for driftstilskud.



Vurdering af standarders overensstemmelse med EU-lovgivning

Kommissionen bestræber sig på at styrke uafhængigheden af de eksperter,

som bliver anvendt til at vurdere projektleverancers overensstemmelse

med Kommissionens anmodninger (f.eks. "Ny Metode-konsulenter", der

på nuværende tidspunkt forvaltes af CEN og CENELEC). Der vil blive

afprøvet forskellige muligheder for at finde optimale løsninger på, hvor-

dan standarders overensstemmelse med EU-lovgivning kan efterprøves på

grundlag af reelle behov, herunder en uformel ad hoc-mægling.



Gyldige mandater

Kommissionen vil undersøge, hvilke af de mandater, der blev givet inden

standardiseringsforordningens ikrafttræden, der stadig er gyldige.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske og øvrige konsekvenser

Meddelelsen skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for vækst, konkurren-

ceevne og forbrugerspørgsmål med frist den 21. januar 2016. Der er modta-

get høringssvar fra Dansk Industri (DI), Danske Revisorer, Forbrugerrådet

Tænk og Ingeniørforeningen.

7/8

DI støtter en forenkling af de administrative byrder for de europæiske stan-

dardiseringsorganisationer og ønsker, at industrien får en observatørstatus i

Standardiseringskomitéen. DI mener, at koordinering og dialog med de så-

kaldte Annex III-organisationer får for meget fokus i arbejdsprogrammet.

DI mener ikke, at målsætningen om et stærkere og mere fair indre marked

med et styrket industrigrundlag vil blive nået gennem de foreslåede indsat-

ser. Det er helt afgørende, at de standarder, der foreslås udarbejdet, har rele-

vans for markedet, og at industrien har interesse i og behov for at benytte

standarderne.

Vedrørende internationalt samarbejde understreger DI, at det ikke drejer sig

om, at ’markedsføre’ europæiske standarder internationalt, men i stedet at

sikre, at lovgiverne samarbejder internationalt om fælles målsætninger og

krav for at sikre, at der overhovedet kan udvikles og anvendes fælles, inter-

nationale standarder. Endelig understreger DI, at potentielle ændringer af

reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder i relation til standarder bør

udføres meget forsigtigt.

Danske Revisorer finder, at meddelelsen indeholder gode intentioner, men

at meddelelsen ikke indeholder mere konkrete anvisninger på enkelte bran-

cher. I relation til tjenesteydelser inden for revisorprofessionen er disse alle-

rede i høj grad baseret på internationale standarder. Danske Revisorer fin-

der, at der bør tages hensyn til, om der i en given branche allerede er inter-

national standardisering, når behov for og relevansen af europæisk standar-

disering vurderes.

Forbrugerrådet Tænk henviser til den europæiske forbrugerorganisation for

standardisering, ANEC’s, høringssvar. Vedrørende prioriteringen af IT-

standardisering er forbrugernes kommentarer blevet ignoreret, og der er ikke

blevet taget højde for alle bemærkninger i forbindelse med IT-planen for

2016. Forbrugerrådet Tænk stiller sig derfor negativt til arbejdsformen på

IT-området.

Forbrugerrådet Tænk ønsker ligeledes, at forbrugernes krav i forbindelse

med Kommissionens planlagte retningslinjer for tjenesteydelsesstandardise-

ring bør medtages. Forbrugerrådet Tænk er tilfreds med de bebudede forslag

til det fremtidige samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisati-

oner, men påpeger problemer i forbindelse med den internationale standar-

disering, hvor forbrugerne traditionelt er dårligere repræsenteret.

Ingeniørforeningen finder det positivt, at Kommissionen vil foreslå et fælles

initiativ mellem Kommissionen og aktører indenfor europæisk standardise-

ring, og at dette initiativ omfatter en prioritering af IT, energi og mobilitet.

IT-området er præget af en meget hurtig udvikling og global innovation og

8/8

har enorm betydning for både virksomheder, myndigheder, såvel som den

enkelte borger. Ingeniørforeningen bakker op om de strategisk prioriterede

områder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at standardisering er vigtig som poli-

tisk redskab til at sikre et velfungerende indre marked. Udvikling af europæ-

iske standarder sikrer produkter af høj kvalitet, skærper innovation og den

teknologiske udvikling samt produktivitet. Samtidig øger brugen af standar-

der i forbindelse med lovgivning virksomheders adgang til det europæiske

marked.

Regeringen finder, at Kommissionens arbejdsprogram for standardisering

flugter godt med regeringens arbejde for øget anvendelse af internationale

standarder. Regeringen støtter derfor Kommissionens årlige arbejdsprogram

og de opstillede strategiske prioriteter for europæisk standardisering, som

understøtter flere af Kommissionens centrale politiske prioriteter.

Regeringen støtter modernisering af standardiseringssystemet gennem et

"fælles initiativ vedrørende standardisering" og arbejder aktivt for, at

initiativet leder til øget brug af relevante europæiske og internationale

standarder blandt både virksomheder og i det offentlige.

Regeringen støtter også Kommissionens fokus på sammenhængen mellem

europæiske og internationale standarder.

Regeringen er opmærksom på de nye arbejdsformer på IT-området, som

skal tilgodese både hastighed i arbejdet og sikre konsensus blandt interes-

senter.

Regeringen lægger vægt på, at interessenter inddrages grundigt på både na-

tionalt og europæisk niveau, når der udarbejdes standarder. Det sikrer, at

standarderne fortsat kan bygge på en bred konsensus og blive anvendt bredt

til gavn for virksomheder, forbrugere og generelle samfundsinteresser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.