ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 153
Offentligt

1. februar 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar

2016

1) Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet

Præsentation fra formandskabet

KOM(2016) 23/2, KOM(2016) 24, KOM(2016) 25, C(2016) 271

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunionen) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Forberedelse af G20-møde den 25.-27. februar 2016

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for budgetimplementeringen i 2014

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Retningslinjer for EU-budgettet i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Arbejdet i højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) mv.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 12. februar 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af det

styrkede banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af

den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) og for deltagende landes etablering

af brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF). Der ventes også igen en status for national

implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-

mentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu

udestår. Der var senest på ECOFIN d. 15. januar 2016 en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forud for ECOFIN d. 15. januar 2016.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-

ankret i den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) mellem

de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlan-

denes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i

den fælles afviklingsfond, som opbygges og gradvist fusioneres i løbet af over-

gangsperioden fra 2016 til 2024. IGA’en trådte i kraft d. 1. januar 2016 efter ratifi-

kation i deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende landes stemmer i

Rådet, hvilket var kravet for ikrafttræden. Opbygningen af midler i SRF’en gen-

nem indbetalinger fra de deltagende landes kreditinstitutter er nu påbegyndt.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperiode 2016-2024. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke

er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen vil tage

form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagende lande

til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etablering af

brofinansieringen d. 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger er det kun

Tyskland og Slovenien, der har etableret deres nationale ordninger for brofinan-

siering, men det er undervejs i de andre deltagerlande.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder for hele EU28, og som etablerer princippet om

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

finansiering af bankkriser ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usik-

rede kreditorer (”bail-in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1.

januar 2015. Størstedelen af EU-landene har implementeret BRRD. Kommissio-

nen har tidligere indledt traktatkrænkelsessager for EU-domstolen imod Tjekkiet,

Luxembourg, Polen, Rumænien og Sverige. Nu udestår implementeringen ifølge

de foreliggende oplysninger alene i Sverige og Polen, der ventes at implementere i

løbet af første kvartal 2016.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS). Fristen var primo juli 2015.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS,

IGA og brofinansiering. Billedet kan ændre sig på kort sigt, efterhånden som lan-

denes implementering skrider frem.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft d. 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen skal Danmark

ikke ratificere den mellemstatslige aftale og heller ikke etablere brofinansiering til

SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 15. januar 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 1: Status for initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for initiativer vedr. bankunionen, pr. 12. januar 2016

Land

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

IGA

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke ratifi-

cere

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke ratifi-

cere

Ultimo november 2015

Brofinansiering

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Pågående

Ikke etableret

Pågående

Ikke etableret

Pågående

Ikke etableret

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Brofinansiering: Brofinansiering til SRF, der var

frist for etablering af brofinansiering den 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en forventet dato for

etablering af brofinansieringen. Ikke etableret: Lande, hvor der endnu ikke forelægger information om etablering

af brofinansieringen. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30.

november 2015, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en, så den kunne træde i kraft d.

1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger. BRRD, DGS, IGA-ratificering og

etablering af brofinansiering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af

implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.

Lande hvor BRRD er delvist gennemført, og hvor fuld

gennemførelse ifølge Kommissionen forventes primo 2016.

Lande hvor BRRD er delvist gennemført, og fuld

gennemførelse forventes i foråret 2016.

Lande hvor DGS er delvist gennemført, og hvor fuld gennemførelse

ifølge Kommissionen forventes i februar eller marts 2016.

Lande hvor DGS er delvist gennemført, og hvor fuld

gennemførelse ifølge Kommissionen forventes i februar eller marts 2016.

Kilde: Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Bekæmpelse af terrorfinansiering

På baggrund af terrorangrebet i Paris i november 2015 har Frankrig anmodet om, at der

iværksættes yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinansiering udover 4. hvid-

vaskdirektiv og forordningen om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, som er

centrale instrumenter på området.

Forud for rådsmødet (ECOFIN) 8. december 2015 fremsatte Frankrig en række initiativer til

styrkelse af det gældende regelsæt. Kommissionen har den 2. februar 2016 offentliggjort en

handlingsplan for det videre forløb ift. bekæmpelse af terrorfinansiering. Det ventes, at der på

Rådsmødet vil blive vedtaget korte rådskonklusioner.

Der er endnu ikke fremlagt konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen. I det omfang de

yderligere tiltag kræver lovgivning, herunder evt. ændringer af hvidvaskdirektivet eller forordnin-

gen om oplysninger ved pengeoverførsler, vil dette skulle vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet

på basis af konkrete forslag fra Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Fra dansk side støttes formålet med de nye initiativer til bekæmpelse af terrorfinansiering. Fra

dansk side vil man tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt med, at de bliver specificeret.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget den 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til

at implementere direktivet inden den 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen

om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have

anvendelse fra den 26. juni 2017.

Ved terrorangrebet i Paris i januar 2015 indgik Rådet og Parlamentet en fælleser-

klæring om bl.a. hurtigere national implementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Forslag til lov om forbyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og terror-

finansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes

fremsat i oktober 2016.

Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) vedtog på det ekstraordinære møde

den 20. november 2015 en erklæring vedrørende bekæmpelse af terrorfinansie-

ring. I erklæringen understreges behovet for styrkede beføjelser og styrket samar-

bejde imellem finansielle efterretningsenheder. Erklæringen understreger desuden

behovet for forbedret kontrol og tilsyn med nye ikke-bankrelaterede former for

betalingsmetoder samt til en mere effektiv procedure for fastfrysning af terrorist-

aktiver (se uddybning nedenfor).

Som følge af terrorangrebene i Paris i november anmodede Frankrig forud for

ECOFIN 8. december 2015 om iværksættelse af yderligere initiativer på området

for bekæmpelse af terrorfinansiering. Der henvises til samlenotatet forud for

ECOFIN den 8. december for en gennemgang af de franske initiativer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommissionen har på denne baggrund offentliggjort en handlingsplan d. 2. de-

cember for yderligere tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering.

3. Indhold

Kommissionens handlingsplan er opdelt i tiltag på henholdsvis kort og langt sigt.

Tiltag på kort sigt (”quick wins”) kan gennemføres inden for eksisterende lovgiv-

ningsrammer, mens mulige langsigtede tiltag vil kræve ændring af den eksisterende

lovgivning. Handlingsplanen indeholder blandt andet udspil indenfor følgende

emner:

1. Forhindre bevægelse af midler og identifikation af terrorfinansiering



Tiltag, der skal håndterer misbrug af det finansielle system til terror-

finansiering.



Forslag til regulering indenfor 4. hvidvaskdirektiv

- Hurtigere implementering hos medlemsstaterne.

- Udarbejde en EU-sortliste over lande, der har strate-

giske udfordringer indenfor terrorfinansiering og

hvidvask, der skal indgå i hvidvasklovgivningen.

- Udvidelse af hvidvaskdirektivet til også at omfatte vir-

tuel valuta og anonyme betalingskort, samt en

skærpelse af kundekendskabskravene (der forplig-

ter virksomheder til at indhente tilstrækkelig viden

om kunden, når der etableres forretningsforbindel-

se, og før transaktioner kan gennemføres).



Krav om, at alle medlemsstater skal have et register eller

elektronisk datasystem over bankkonti.



Hurtigere implementering af FN’s terrorliste.



Styrke FIU’s (financial intelligent units) beføjelser og sam-

arbejde på tværs af grænser

- Regulere FIU’s adgang og brug af informationer fra

andre myndigheder og virksomheder.

- Styrke samarbejdet mellem medlemslandenes FIUs.

2. Andre initiativer, der skal supplere den eksisterende lovgivning



Fastsættelse af fælleseuropæiske strafferetlige sanktioner for strafba-

re handlinger indenfor hvidvask og terrorfinansieringsområdet.



Definere en EU ramme til at spore og indefryse terrorfinansiering



Undersøge mulighederne for at etablere et EU-system til

indefrysning af aktiver mv. for terrorister med ophold i

EU.



Undersøge om samarbejdsaftalen mellem EU og USA om

Terrorist Finance Tracking Programme (TFTP) har nogle

mangler.

3. Målrettet bekæmpelse af kilderne til terrorfinansiering



Toldkontrol på kontanter til en værdi over 10.000 euro skal udvides

til også at omfatte ædelmetaller og ædelstene.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren



Udvide toldernes adgang til at tilbageholde gods, som vurderes at

være tilknyttet terrorfinansiering.



Regulering, der skal forebygge ulovlig handel med kunstskatte og hi-

storiske genstande.

4. Den eksterne dimension



Støtte tredjelande i arbejdet med at opfylde UNSCR’s lovkrav og

Financial Action Task Force (FATF) anbefalinger.



Sikre at tredjelande forebygger ulovlig handel med historiske gen-

stande.



Støtte lande i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) og Sydøstasien

med at bekæmpe terrorfinansiering.

Det ventes, at der på Rådsmødet den 12. februar vil blive vedtaget korte rådskon-

klusioner, der generelt hilser Kommissionens handlingsplan velkommen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og de mulige initiativers konsekvenser herfor

Området for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering involverer en række

forskellige myndigheder i Danmark, herunder Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet (SØIK), SKAT, Spillemyndigheden, Erhvervs-

styrelsen, PET og Finanstilsynet. I det følgende beskrives de områder, som kan

have betydning for den danske regulering.

Ad 1)

Implementering af 4. hvidvaskdirektiv

Danmark forventer at fremsætte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og terrorfinansiering, der implementerer 4. hvidvask direktiv i ef-

teråret 2016.

Virtual valuta og betalingskort

Efter hvidvasklovens regler om kundelegitimation ved udstedelse af elektroniske

penge, herunder forudbetalte betalingskort, er udgangspunktet, at udstedere af

elektroniske penge, ligesom andre finansielle virksomheder, skal legitimere deres

kunder ved navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmulig-

heder under hensyn til transaktionernes størrelse eller produktets karakter. Dog

gælder det, at uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter skal der

kræves legitimation, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men også Li-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

teCoin, ZeroCoin og Linden Dollars kan nævnes. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres som betalingsmiddel i stadigt stigende omfang. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta i deres natur udgør anonyme betalingsformer, er disse

kendt som et ofte anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande fx UK begyndt at udvikle

national lovgivning på området.

Centralt register for bank- og betalingskonti

I Danmark anvendes der i dag ikke et centralt register for bank- og betalingskonti,

som kan give (SØIK) eller øvrige tilsynsmyndigheder adgang til informationer om

disse kontis indehavere m.m. Banker og andre finansielle virksomheder er imidler-

tid underlagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder

oplysninger om kontoejeren digitalt til SØIK. Bankerne er endvidere forpligtet til

at have tilstrækkelige systemer med henblik på screening af kundedatabaser i rela-

tion til EU’s sanktionsforordninger, herunder i forhold til indefrysningskrav.

Implementering af FN’s terrorliste

FNs beslutninger om sanktioner mod terrorister gennemføres i Danmark gennem

en række EU-forordninger, der er umiddelbart gældende i dansk ret. Med henblik

på at fjerne forsinkelsen fra vedtagelsen i FN til gennemførelsen via EU-

forordningerne, lægger Kommissionens udspil blandt andet op til, at medlemslan-

dene skal gennemføre FNs beslutninger om sanktioner mod terrorister allerede

inden foranstaltningerne er gennemført igennem EU-forordningerne. Dette vil i

givet fald skulle ske med hjemmel i de almindelige regler om beslaglæggelse i rets-

plejeloven.

Styrke samarbejdet mellem FIU (Financial intelligent units)

Efter den gældende hvidvasklov skal bankerne indberette mistænkelige transakti-

oner til SØIK, der herefter kan iværksætte nødvendige efterforskningsskridt. Ud-

spillet fra Kommissionen vil kunne styrke SØIK’s efterforskningsgrundlag.

Ad 2)

Ny fælleseuropæiske strafferetlige sanktioner

Området er omfattet af det danske retsforbehold. Dog bemærkes det, at den dan-

ske hvidvasklov allerede indeholder mulighed for bøde og fængselsstraf.

Indefrysning af aktiver

Sikkerhedsrådsresolution 1373 om bekæmpelse af terrorisme er implementeret i

dansk ret via EU's fælles holdning 931/2001 og forordning 2580/2001. EU's gen-

nemførelsesmekanisme medfører, at EU kan opføre personer og grupper, der kan

knyttes til terrorisme, på EU's terrorlister. Forordning 2580/2001 giver hjemmel

til en række foranstaltninger, herunder indefrysning af aktiver. Gennemførelses-

mekanismen har alene adgang til at indefryse aktiver for personer og grupper, som

kan knyttes til terrorisme og som

har ophold uden for

EU. Kommissionen har

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

hjemmel i TFEU art. 75 til at etablere en tilsvarende mekanisme for personer og

grupper

med ophold indenfor

EU, og Kommissionen vil som første skridt undersøge

mulighederne for at etablere et sådant system. En sådan regulering vil formentlig

være omfattet af retsforbeholdet.

Ad 3)

Regler omkring toldkontrol og transport af ulovlige varer

Efter de gældende bestemmelser skal penge eller tilsvarende værdier over 75.000

kroner angives over for toldmyndighederne af den person, der medbringer dem

ind eller ud af EU. Den danske toldlov indeholder en tilsvarende bestemmelse,

der gælder for penge og tilsvarende værdier, der transporteres ud eller ind af

Danmark. Det kommende forslags indvirkning på eksisterende dansk ret kendes

endnu ikke. Toldmyndighederne kan ikke i dag tilbageholde gods alene ud fra en

vurdering om, at det er tilknyttet terrorfinansiering.

Den gældende europæiske regulering fokuserer kun på import af kunst uden for

Europa. Kun import til EU af kunst fra Irak og Syrien er underlagt kontrol.

Kommissionen foreslår en europæisk retsakt om kontrol med import af kulturgo-

der fra alle ikke-EU-lande.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at udspillene i handlingsplanen kan medføre statsfinansielle konse-

kvenser blandt andet som følge af øget kontrol hos de involverede myndigheder,

samt udarbejdelse af nye IT-systemer til kontrol og tilsyn med elektroniske beta-

lingsinstrumenter samt register over bankkonti og betalinger. Det konkrete om-

fang vil afhænge af forslagenes nærmere udformning og vil skulle vurderes nær-

mere, i forbindelse med fremlæggelse og behandling af de enkelte forslag.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de konkrete udspil i givet fald kan have samfunds- og erhvervs-

mæssige konsekvenser bl.a. i form af nye indberetningsforpligtelser for banker

mv. samt betydelige udgifter til udvikling af IT-systemer. Det vil afhænge af for-

slagenes nærmere udformning og vil skulle vurderes nærmere i takt med, at forsla-

gene specificeres.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande støtter en drøftelse af de foreslåede initiativer til bekæmpelse af

terrorfinansiering. Der er stor opbakning fra landene til hurtigt at se på nye tiltag

til bekæmpelse af terrorfinansiering. Samtidig er der også opmærksomhed på, at

tiltagene skal være afbalancerede og proportionelle.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, som er relevante for udvalget, fra erhvervs- og vækstministeren

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt

Kommissionens

udspil til indsats i bekæmpelsen af terrorfinansiering. Dog er det vigtigt at sikre en

ordentligt balance mellem en effektiv bekæmpelse af terrorfinansiering og sikrin-

gen af, at disse nye tiltag ikke fører til begrænsninger f.eks. indenfor innovation i

Europa. Samtidig skal man være opmærksom på, at en række lande endnu ikke har

implementeret 4. hvidvaskdirektiv, og man har derfor ikke haft mulighed for at

vurdere effekten af de nye regler endnu. Endeligt er det afgørende for regeringen,

at man i overvejelserne og forhandlingerne om nye tiltag respekterer grundlæg-

gende rettigheder såsom retten til privatlivets fred.

Derudover vil man fra

dansk side tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt

med, at de bliver fremsat.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN den 8. december 2015.

Sagen om 4. hvidvaskdirektiv og forordningen om oplysninger, der skal medsen-

des ved pengeoverførelser blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN den 15. november 2013.