ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 151
Offentligt

Undersøgelse af forsikringsselskabers ef-

terforskning ved personskadesager 2015

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................3

Baggrund .............................................................................................................................3

Metode .................................................................................................................................3

Resumé ...................................................................................................................................4

Forsikringsselskabernes praksis .............................................................................................7

Undersøgelsen af selskabernes praksis .............................................................................7

Hvornår og hvordan iværksættes efterforskning? ...............................................................8

Hvordan udføres efterforskningen/hvilke efterforskningsmetoder anvendes? .................10

Samtykke til efterforskning.................................................................................................16

Orientering om efterforskningen ........................................................................................17

Statistiske oplysninger ...........................................................................................................18

Antallet af personskadesager og efterforskning ................................................................18

Finanstilsynets praksis og erfaringer.....................................................................................22

Lovgrundlag – Regler om god skik for finansielle virksomheder ..........................................23

Branchekodeks og vejledninger ............................................................................................25

Retningslinjer fra øvrige områder ..........................................................................................27

Konklusion .............................................................................................................................27

Omfanget og typen af efterforskning .................................................................................27

Efterforskning i et god skik-perspektiv ...............................................................................28

Bilag - Lovregler ....................................................................................................................30

Straffeloven ........................................................................................................................30

Persondataloven ................................................................................................................30

Tv-overvågningsloven........................................................................................................32

Lov om finansiel virksomhed og reglerne om god skik .....................................................32

Bilag 2 - Forsikring & Pensions branchekodeks

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Indledning

Baggrund

Finanstilsynet har i foråret 2015 på anmodning fra erhvervs- og vækstministeren under-

søgt, hvordan og i hvilket omfang forsikringsselskaberne efterforsker personskadesager

ved mistanke om forsikringssvindel.

Undersøgelsen er gennemført som et led i tilsynet med selskabernes overholdelse af § 43 i

lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr. 729 af 12. maj 2015 om god skik for

finansielle virksomheder (herefter benævnt bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-

somheder).

Reglerne om god skik fastslår blandt andet, at forsikringsselskaber skal behandle kunderne

redeligt og loyalt (jf. § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder). Flere af

tilsynets konklusioner i rapporten handler derfor om, hvilke efterforskningsmetoder der er

forenelige med reglerne om god skik for finansielle virksomheder.

Metode

Tilsynet har til brug for undersøgelsen indhentet oplysninger fra ni forsikringsselskaber

Det indhentede materiale består i, at selskaberne har besvaret en række generelle

spørgsmål om deres praksis inden for området. Selskaberne har ligeledes afgivet oplysnin-

ger til brug for en statistisk analyse, ligesom selskaberne har indsendt deres forretnings-

gange på området. Finanstilsynet har ikke gennemgået konkrete sager til brug for under-

søgelsen.

Undersøgelsen fastlægger selskabernes praksis for, hvornår efterforskning i personskade-

sager indledes, og hvordan selskaberne udfører efterforskningen.

Endvidere har tilsynet set på selskabernes interne procedurer for efterforskning i person-

skadesager, herunder hvilke medarbejdere, der træffer beslutning om at indlede efterforsk-

ningsskridt og hvilke medarbejdere, der foretager den konkrete efterforskning.

Tilsynet har på baggrund af statistiske oplysninger fra selskaberne også undersøgt omfan-

get af selskabernes efterforskning i personskadesager, herunder omfanget af sager, hvor

selskaberne har foretaget observation/overvågning af skadelidte.

Til brug for undersøgelsen har Finanstilsynet været i dialog med Forsikring & Pension med

henblik på at belyse problematikken og branchens praksis på området. Tilsynet har derud-

over hørt Datatilsynet om dets praksis og erfaring på området og indhentet information fra

Kommunernes Landsforening med henblik på at vurdere, hvilke efterforskningsskridt der til

sammenligning anvendes i sager med mistanke om socialt bedrageri. Rapporten har her-

udover været i høring hos Datatilsynet samt Forsikring & Pension, og spørgsmålet om lov-

ligheden af privates brug af GPS-sporing har særskilt været i høring hos Justitsministeriet.

Undersøgelsen er gennemført i medfør af § 347 i lov om finansiel virksomhed.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Rapporten samler de væsentlige resultater fra tilsynets undersøgelse.

Resumé

Finanstilsynet har undersøgt ni selskaber, som alle er medlemmer af Forsikring & Pensions

svindeludvalg. Undersøgelsen er gennemført ved, at Finanstilsynet har indhentet oplysnin-

ger via redegørelser for selskabernes praksis samt statistiske oplysninger om deres sager i

perioden 2010-2014. Finanstilsynet har ikke gennemgået konkrete sager i forbindelse med

undersøgelsen.

Undersøgelsen har ikke givet anledning til tilsynsreaktioner overfor enkelte selskaber.

I perioden 2010-2014 har de undersøgte selskaber behandlet 612.228 personskadesager,

hvor der er foretaget efterforskning i 892 af sagerne. Dette svarer til 0,15 % af det samlede

antal personskadesager. Selskabernes efterforskning har inkluderet skjult observation af

skadelidte i 106 sager for hele perioden (ca. 21 sager årligt) svarende til 0,017 % af sel-

skabernes samlede antal personskadesager.

Forsikring og Pension har i den forbindelse oplyst, at skadesforsikringsselskaberne i 2014

tilbageholdt beløb for 155 mio. kr. i personskadesager grundet mistanke om forsikrings-

svindel, men at dette kun afspejler en del omfanget for den formodede forsikringssvindel i

denne type sager, da der hertil også skal tillægges den forsikringssvindel, der finder sted

overfor pensionsselskaberne.

Selskaberne oplyser, at de fleste efterforskninger sker i personskadesager, som omfattes

af ulykkes-, arbejdsskade- eller autoansvarsforsikringer. Det afgørende for om selskaberne

indleder efterforskning i en konkret sag er, om der opstår mistanke om svindel eller urigtige

oplysninger ved sagens behandling.

Når et forsikringsselskab indleder efterforskning for at få bekræftet eller afkræftet en mis-

tanke i en personskadesag, overdrages sagen almindeligvis til en særlig afdeling

eller

enhed i selskabet, som forestår den nærmere undersøgelse og efterforskning.

Forsikringsselskaberne er i deres efterforskning underlagt reglerne i straffeloven, personda-

taloven og tv-overvågningsloven m.v.

Forsikringsselskaberne er endvidere underlagt reg-

lerne om god skik for finansielle virksomheder. Efterforskningsmulighederne begrænses

derfor af, hvad der kan rummes inden for begrebet ”redelig og loyal adfærd”.

Selskaberne oplyser, at de ved efterforskningen følger de retningslinjer, som Forsikring &

Pension har udarbejdet som et kodeks

for branchen. Undersøgelsen viser, at flere selska-

ber har udførlige forretningsgange og interne retningslinjer for, hvornår og hvordan obser-

Nærmere herom s. 15 i afsnittet ”De efterforskende medarbejdere”.

Se bilag 1 om de lovgivningsmæssige rammer.

Se bilag 2 – Forsikring & Pensions ”Kodeks for undersøgelse af sager med mistanke om forsikringssvindel”.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

vationer kan foretages, mens få selskaber kun har meget overordnede forretningsgange på

området.

Selskaberne benytter sig af en række forskellige efterforskningsmetoder af mere eller min-

dre indgribende karakter. Udgangspunktet ved valg af metode er, at selskaberne anvender

den efterforskningsmetode, der er mindst indgribende for skadelidte, og kun benytter mere

indgribende efterforskningsskridt i tilfælde, hvor mindre indgribende metoder er anvendt

uden resultat.

Ved uklare eller uoplyste forhold indhenter selskaberne almindeligvis uddybende oplysnin-

ger med samtykke fra skadelidte, ligesom selskabet kan have en afklarende dialog med

skadelidte. Dette gøres både som led i den almindelige sagsbehandling, men kan også ske

som indledning på en nærmere efterforskning. Selskaberne indhenter almindeligvis en ge-

nerel samtykkeerklæring til at indhente oplysninger om skadelidte ved anmeldelsen af en

personskadesag.

De fleste efterforskningssager gennemføres ved, at selskaberne indhenter offentligt tilgæn-

gelige oplysninger i registre eller ved internetsøgninger, herunder også på skadelidtes pro-

filer på sociale medier. Oplysninger, billeder eller lignende som indhentes her, kan f.eks.

bidrage til at belyse skadelidtes adfærd og generelle funktionsniveau, og kan derved med-

virke til at be- eller afkræfte den mistanke, selskabet har. Selskaberne oplyser i den forbin-

delse, at de alene søger informationer fra åbne kilder, som er offentligt tilgængelige.

Selskaberne gør i nogle sager også brug af tekniske undersøgelser. De besigtiger f.eks.

skadesstedet eller laver en rekonstruktion af hændelsen samt indhenter sagkyndige rap-

porter eller lægelige og tekniske ekspertvurderinger. Derudover kan selskaberne med ska-

delidtes samtykke også indhente masteoplysninger, som kan indikere, hvor skadelidte be-

fandt sig på tidspunktet for ulykken.

Selskaberne kan endvidere rette henvendelse til vidner til ulykken eller til andre tredje-

mænd, som har tilknytning til sagen, samt til personer i skadelidtes nærmiljø, som kan bi-

drage til sagens oplysning. Selskaberne oplyser i den forbindelse samstemmende, at de

efterforskende medarbejdere ikke videregiver fortrolige oplysninger uden samtykke, og at

selskaberne sikrer dette ved at instruere de relevante medarbejdere ved ansættelsen og

igennem uddannelse og igennem brug af forretningsgange.

I et fåtal af efterforskningssagerne anvender selskaberne skjult observation af skadelidte.

Dette foregår både som visuel observation samt ved foto- eller videooptagelse af skadelid-

te. Observationerne benyttes til at afklare, hvorvidt skadelidtes aktuelle funktionsniveau i

dagligdagen stemmer overens med det i sagen oplyste, og de gennemføres almindeligvis

over en 2-4 dages periode. I tre efterforskningssager siden 2010 har selskaberne i øvrigt

oplyst, at de i forbindelse med observation tillige har anvendt GPS-sporing af skadelidtes

køretøj for at lokalisere skadelidte. I Forsikring & Pensions branchekodeks nævnes GPS-

sporing som et eksempel på en indgribende efterforskningsmetode, der kan anvendes lige-

som observation. Forsikring & Pensions bestyrelse har på et møde d. 3. december 2015

besluttet at ændre foreningens branchekodeks, så GPS-sporing ikke længere kan anven-

des i forbindelse med efterforskning af forsikringssvindel.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Det er Finanstilsynets vurdering, at selskaberne har en berettiget interesse i at efterforske

sager, hvis de vurderer, at der er en begrundet mistanke om forsikringssvindel eller om

uberettiget forsikringsudbetaling.

Det er endvidere tilsynets vurdering, at den af selskaberne beskrevne praksis overholder

den almindelige regulering i bl.a. straffeloven, persondataloven og tv-overvågningsloven,

som begrænser adgangen til privat efterforskning, samt at selskaberne generelt gennemfø-

rer deres efterforskning indenfor rammerne af reglerne om god skik for finansielle virksom-

heder.

Finanstilsynet har dog fundet anledning til at præcisere visse begrænsninger for selskaber-

nes efterforskningsmetoder.



Formålet med god skik-reglerne er blandt andet at sikre borgernes tillid til de finansielle

virksomheder. En adfærd, hvor selskaberne angiver sig for at være en anden, med

henblik på at indsamle oplysninger om deres kunder, risikerer at have den konsekvens,

at tillidsforholdet ikke kan opretholdes. På den baggrund er det Finanstilsynets vurde-

ring, at det ikke vil være loyal og redelig adfærd, hvis et selskab anvender en falsk profil

eller benytter falsk identitet med henblik på at få oplysninger om skadelidte, der ikke er

offentligt tilgængelige. Selskaberne har ikke haft praksis herfor, men Forsikring & Pen-

sions kodeks nævner metoden som en mulighed for selskaberne.

I de tilfælde, hvor forsikringsselskaberne kontakter personer i skadelidtes omgangs-

kreds eller andre tredjemænd, skal forsikringsselskaberne være særligt opmærksomme

på ikke at videregive fortrolige oplysninger om skadelidte, herunder ej heller oplyser, at

skadelidte har en forsikringssag i selskabet. Samtidig skal forsikringsselskaber ved

henvendelser af denne art sikre sig, at henvendelserne ikke har en forulempende eller

påtrængende karakter over for adspurgte eller skadelidte.

Det er Finanstilsynets vurdering, at såfremt observationer af skadelidte er proportionale

i forhold til sagens karakter og udføres inden for lovgivningens rammer, herunder sær-

ligt at behandlingen af oplysningerne sker i overensstemmelse med reglerne i person-

dataloven, er observation af skadelidte forenelig med reglerne om god skik.

Endelig er det Finanstilsynets opfattelse, at GPS-sporing ikke er foreneligt med regler-

ne om god skik. Dette skyldes bl.a., at de data, som indhentes via en GPS-enhed, ind-

samles og registreres automatisk, så længe GPS-enheden er tændt, og uden at der

behøver være en aktiv og løbende stillingtagen til, om de indkomne oplysninger er rele-

vante. GPS-sporing kan i øvrigt utilsigtet risikere at foregå på privat område, at omfatte

personer, som ikke er genstand for overvågningen samt at foregå over længere tidsrum

end først tiltænkt.



. Finanstilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Forsikring & Pensions bestyrelse på et

møde d. 3. december 2015 har besluttet at ændre foreningens branchekodeks, så GPS-

sporing ikke længere kan anvendes i forbindelse med efterforskning af forsikringssvindel.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Finanstilsynet vurderer endvidere, at den generelle samtykkeerklæring der anvendes ved

personskadesager, er meget bredt formuleret. Det kan derfor være vanskeligt for en skade-

lidt at overskue omfanget af, hvilke oplysninger der specifikt meddeles samtykke til at ind-

hente og videregive, samt hvem disse oplysninger kan udveksles med. Finanstilsynet note-

rer sig i den forbindelse Forsikring & Pensions oplysning om, at man i nær fremtid agter at

tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal revidere de generelle samtykkeer-

klæringer, der anvendes i branchen.

Undersøgelsen viser også, at ikke alle selskaberne særskilt orienterer skadelidte, når den-

ne har været genstand for en efterforskning. Tilsynet kan oplyse, at reglerne i persondata-

loven og Datatilsynets praksis vedrørende fortolkningen af disse regler medfører, at skade-

lidte efter endt efterforskning altid skal orienteres om, hvilke efterforskningsskridt forsik-

ringsselskabet har anvendt, samt hvilke oplysninger selskabet har registreret om skadelid-

te. Orienteringskravet gælder også i sager, hvor selskabets efterforskning har afkræftet

mistankegrundlaget.

Finanstilsynet finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, at forsikringsselskaberne på deres

hjemmesider generelt oplyser om anvendelsen af efterforskning.

Forsikringsselskabernes praksis

Undersøgelsen af selskabernes praksis

Finanstilsynet har indhentet oplysninger fra otte skadesforsikringsselskaber og ét liv- og

pensionsselskab for at undersøge, hvordan og i hvilket omfang selskaberne efterforsker

personskadesager, og hvordan selskaberne i disse sager lever op til de lovgivningsmæssi-

ge regler og branchestandarder på området.

Følgende selskaber indgår i undersøgelsen:



Alka



Alm. Brand



Codan



Topdanmark forsikring



Tryg



If Skadeforsikring



LB Forsikring



Gjensidige Forsikring



PFA Pension

Selskaberne er udvalgt, fordi de repræsenterer sektoren på området ved at være medlem-

mer af Forsikring & Pensions forsikringssvindeludvalg.

Tilsynet har anmodet selskaberne om at redegøre for, under hvilke omstændigheder de

indleder og gennemfører efterforskning samt give tilsynet statistiske oplysninger om deres

efterforskning. Redegørelserne er indhentet ved, at selskaberne har besvaret en række

spørgsmål fra tilsynet og i den forbindelse tillige fremsendt deres forretningsgange på om-

rådet.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Rapporten fastlægger på den baggrund den generelle praksis på tværs af selskaberne på

følgende områder:



For det første har selskaberne redegjort for, hvornår og under hvilke omstændigheder

de indleder efterforskning. Selskaberne har oplyst, på hvilket grundlag de beslutter at

indlede en efterforskningssag, samt hvilke procedurer, de følger under selve efterforsk-

ningssagen.

For det andet har selskaberne redegjort for, hvordan efterforskningerne konkret udfø-

res, herunder hvilke efterforskningsmetoder selskaberne anvender. Selskabernes efter-

forskningsmetoder og praksis beskrives og vurderes enkeltvis i forhold til lovgivningen,

herunder også reglerne om god skik for finansielle virksomheder.

For det tredje har selskaberne redegjort for, hvilke medarbejdere der udfører efter-

forskningen, herunder hvordan disse medarbejdere uddannes og aflønnes.

For det fjerde har selskaberne redegjort for, hvornår og hvordan de indhenter samtykke

fra forsikringstageren, samt hvordan de orienterer forsikringstageren om indledt efter-

forskning.



I rapporten er oplysningerne fra redegørelserne beskrevet i summarisk form på en sådan

måde, at de medvirkende selskaber ikke kan identificeres. Tilsynets rapport er således

centreret om tværgående undersøgelsesresultater.

Hvornår og hvordan iværksættes efterforskning?

Ved hvilke typer personskadesager foretages efterforskning?

Selskaberne oplyser, at der kan indledes efterforskning i alle typer af personskadesager,

men at det almindeligvis sker i personskadesager, der er omfattet af ulykkes-, arbejdsska-

de- og diverse ansvarsforsikringer, herunder bl.a. autoansvarsforsikringer og erhvervsan-

svarsforsikringer. Ved personskadesager omfattet af ansvarsforsikringer, f.eks. som følge

af et færdselsuheld, kan efterforskningen derfor også omfatte skadelidte personer, der ikke

er kunder i de pågældende selskaber.

Under hvilke omstændigheder indledes efterforskning?

Selskaberne oplyser samstemmende, at den afgørende faktor for, om der indledes efter-

forskningsskridt er, hvorvidt der i forbindelse med skadesanmeldelsen og sagens behand-

ling opstår mistanke om forsikringssvindel.

Mistanke i konkrete sager kan opstå som følge af en række forskellige forhold.

For det første kan der være uoverensstemmelser i de oplysninger, selskabet modtager

under sagsbehandlingen. Der kan f.eks. være modstridende oplysninger afgivet af skade-

lidte, henholdsvis af skadelidtes egne læger, speciallæger m.v. Det kan endvidere være

modstridende forklaringer om hændelsesforløbet, eller faktiske omstændigheder stemmer

ikke overens med den anmeldte skade. Ligeledes kan skadelidtes modvilje til at afgive op-

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

lysninger til belysning af sagen vække mistanke hos selskaberne og skabe behov for nær-

mere undersøgelse.

For det andet kan åbenlyse misforhold mellem skadens omfang og den hændelse, der førte

til skaden vække mistanke. Herunder også atypiske skadesfølger der opstår lang tid efter

hændelsen samt tilfælde, hvor udviklingen og omfanget af skaden ikke harmonerer med

den viden og erfaring, som selskabet har fra lignende ulykker.

Endelig oplyser selskaberne, at mistanke også kan opstå eller bestyrkes som følge af, at

selskabet modtager oplysninger fra tredjemand, herunder f.eks. fra tidligere ægtefæller

eller anonyme vidner.

Der foretages altid en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, inden der tages beslut-

ning om, hvorvidt der skal indledes efterforskning i sagen. Således påpeger et selskab, at

der skal mere end eksempelvis modstridende oplysninger til, før end selskabet indleder

efterforskning. Andre selskaber anfører, at efterforskning i forsikringssager er meget om-

kostningstungt, hvorfor graden af mistanke også afvejes over for kravets størrelse og sand-

synligheden for, at nærmere efterforskning kan føre til nedsættelse eller afvisning af erstat-

ning.

Proceduren når efterforskning indledes

Når et forsikringsselskab indleder efterforskning for at få be- eller afkræftet en mistanke i en

personskadesag, foregår den videre behandling almindeligvis ved, at sagen overdrages til

en særlig afdeling

eller enhed i selskabet, som forestår den nærmere undersøgelse og

efterforskning af denne type sager. Her vurderes skadesanmeldelsen og de tilgåede oplys-

ninger i sagen på ny, hvorefter det besluttes, om yderligere efterforskning skal indledes.

Flere selskaber overdrager ikke sagerne i deres helhed, men indhenter i stedet assistance

fra deres efterforskningsafdeling, som herefter gennemfører de enkelte efterforsknings-

skridt og udarbejder en rapport til sagen.

Alle selskaberne oplyser, at beslutningen om at indlede efterforskning i en konkret sag sker

på lederniveau.

De efterforskende medarbejdere

Størstedelen af selskaberne oplyser, at de har særskilte afdelinger for efterforskning. Afde-

lingerne består af 2-5 medarbejdere. Syv af selskaberne oplyser videre, at de medarbejde-

re, der er ansat til at foretage efterforskning i sagerne, har en baggrund inden for politiet og

dermed har stor erfaring inden for området. Samtlige selskaber oplyser, at de ansatte med-

arbejdere udover deres tidligere uddannelse og erfaring gennemgår uddannelse eller oplæ-

res i de enkelte selskabers interne regler og praksis. Enkelte selskaber sender deres efter-

forskningsmedarbejdere på en forsikringsuddannelse.

Nærmere herom s. 15 i afsnittet ”De efterforskende medarbejdere”.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Et selskab oplyser, at de gør brug af en ekstern medarbejder i forbindelse med efterforsk-

ningssager. De øvrige selskaber anvender udelukkende egne medarbejdere til efterforsk-

ning af personskadesager.

De medarbejdere, der behandler efterforskningssager, honoreres med en fast løn. Enkelte

honoreres endvidere med en bonusordning. Disse selskaber oplyser, at efterforskernes

bonusordning er afhængig af resultater og mål for hele koncernen og ikke af resultatet af

den enkelte medarbejders efterforskningsopgaver.

Hvordan udføres efterforskningen/hvilke efterforskningsmetoder anvendes?

Undersøgelsen viser, at selskaberne benytter sig af en række forskellige efterforsknings-

metoder af mere eller mindre indgribende karakter. Metoderne kan spænde vidt fra f.eks.

en almindelig afklarende dialog med skadelidte til en skjult observation med videooptagelse

af skadelidte. I afsnittet nedenfor beskrives den praksis og de efterforskningsmetoder, som

selskaberne anvender eller har anvendt.

Selskaberne oplyser alle, at efterforskningen overholder lovens rammer og udføres i over-

ensstemmelse med Forsikring & Pensions kodeks.

De fleste selskaber understreger i deres redegørelser eller forretningsgange, at udgangs-

punktet for efterforskningerne altid er, at der skal anvendes den mindst indgribende efter-

forskningsmetode. De oplyser desuden, at indgribende metoder som f.eks. observation og

videooptagelse kun anvendes, når de mindre indgribende undersøgelsesmetoder er ud-

tømte, og selskabet vurderer, at der fortsat er en bestyrket mistanke, som udelukkende kan

be- eller afkræftes med yderligere efterforskningsskridt.

Undersøgelsen viser, at flere selskaber har udførlige forretningsgange og interne retnings-

linjer for, hvornår og hvordan observationer kan foretages, mens få selskaber kun har me-

get overordnede forretningsgange på området.

Oplysninger med samtykke og afklarende dialog

Den mest anvendte metode til at afklare og belyse uklare forhold er, at selskaberne går i

dialog med skadelidte og stiller uddybende og afklarende spørgsmål til de forhold ved sa-

gen, som giver anledning til uklarhed eller mistanke.

I sammenhæng hermed indhenter selskaberne med skadelidtes samtykke eventuelt yderli-

gere relevante oplysninger og dokumentation, som kan medvirke til at belyse de faktiske

forhold nærmere. Dette kan ske i form af f.eks. lægejournaler, politirapporter eller lignende

dokumenter.

Denne form for undersøgelse af uklare forhold sker med skadelidtes viden. Den kan foregå

både som et naturligt led i den almindelige sagsbehandling eller som et indledende skridt i

en efterforskning.

Sådanne efterforskningsmetoder kan ikke karakteriseres som overrumplende eller indgri-

bende for skadelidte men må betragtes som forventelige i forbindelse med den forsikrings-

mæssige behandling af en skadesanmeldelse.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Offentligt tilgængelige oplysninger og brug af sociale medier

Selskabernes efterforskning sker herefter i overvejende grad ved informationsindsamling i

offentligt tilgængelige registre og ved internetsøgninger på skadelidte, herunder også på

sociale medier, chatforums og lignende.

Denne informationssøgning foregår umiddelbart uden, at skadelidte har givet samtykke

hertil eller er orienteret herom.

Oplysningerne som indhentes ved søgningerne kan give nyttig baggrundsinformation. En

internetsøgning kan f.eks. oplyse om skadelidtes relation til andre personer, foreninger og

selskaber m.v. og i nogle tilfælde medvirke til at forklare dennes adfærd i relation til sagen.

På de personlige profiler på sociale netværkstjenester som f.eks. Facebook, Twitter eller

Instagram har selskaberne endvidere mulighed for at indhente oplysninger om skadelidte.

Her deles ofte ganske personlige oplysninger, billeder og lignende i et offentligt tilgængeligt

forum. Oplysningerne her kan bl.a. medvirke til at belyse skadelidtes færden og funktions-

niveau, og kan derved be- eller afkræfte mistankegrundlaget.

Personoplysninger som er offentliggjort af den skadelidte selv, kan som udgangspunkt be-

handles, når det sker i overensstemmelse med persondatalovens § 5. Det forhold, at per-

sonoplysningerne ligger på offentligt tilgængelige internetsider, udgør dog ikke i sig selv en

selvstændig hjemmel til selskabernes behandling af oplysningerne. Forsikringsselskaberne

skal derfor foretage en konkret vurdering af, om der er hjemmel til behandling af de pågæl-

dende oplysninger, herunder om det i den konkrete situation f.eks. vil være i overensstem-

melse med god databehandlingsskik og god skik for finansielle virksomheder at behandle

oplysninger, som er offentliggjort uden den registreredes samtykke, eller som ulovligt er

lagt på internettet.

Særlige problematikker kan opstå i forbindelse med søgninger på skadelidtes personlige

profiler på de sociale netværkstjenester. Her har brugerne ofte mulighed for at gøre profi-

lerne mere eller mindre åbne for offentligheden, således at visse informationer kun deles

med en lukket kreds af brugerens venner på den sociale platform, mens andre informatio-

ner er fuldt offentlige.

Alle de medvirkende selskaber oplyser, at de alene anvender åbne kilder, når de foretager

informationssøgninger. Flere selskaber påpeger i øvrigt specifikt, at de ikke anvender fal-

ske identiteter i deres efterforskning eller poserer som ”ven” på sociale medier for at få ad-

gang til ellers lukkede dele af efterforskedes profiler.

Dette giver anledning til overvejelser om, hvorvidt forsikringsselskaberne lovligt kan søge at

tilgå en kundes lukkede informationer ved, at efterforskere f.eks. poserer som ”venner” på

sociale platforme under et andet navn end selskabets eget.

Forsikring & Pensions branchekodeks om efterforskning nævner posering som ”ven” på

sociale medier som et eksempel på en efterforskningsmetode af mere indgribende karak-

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

ter. Kodekset opstiller således efterforskningsmetoden som en mulighed for selskaberne,

når mindre indgribende metoder er udtømte uden resultat.

Det er imidlertid Finanstilsynets opfattelse, at en praksis, hvor et selskab benytter en falsk

identitet for at få adgang til en kundes oplysninger, ikke er foreneligt med kravet i § 3 i be-

kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, som tilsiger, at selskaberne skal

handle loyalt og redeligt overfor kunderne. En sådan adfærd kan medføre, at borgerne ikke

længere vil have tillid til de finansielle virksomheder.

Undersøgelsen har dog ikke givet anledning til at antage, at en sådan praksis anvendes

eller har været anvendt af selskaberne.

Tekniske undersøgelser, rekonstruktion og ekspertvurderinger

Undersøgelsen viser også, at selskaberne i nogle skadesager anvender tekniske undersø-

gelser med henblik på at belyse de faktiske forhold. Dette kan være i form af kontrol med

dokumenters ægthed, besigtigelse af ulykkesstedet eller rekonstruktion af hændelsen.

Endvidere kan de tekniske undersøgelser inkludere sagkyndige rapporter eller lægelige og

tekniske ekspertvurderinger af, om ulykken med sandsynlighed kan være sket som anmeldt

og med de anmeldte gener til følge for skadelidte.

Denne efterforskningsmetode er i udgangspunktet ikke indgribende for kunden, da den

tekniske undersøgelse fokuserer på de faktiske tekniske forhold og ikke på skadelidtes

funktionsniveau.

Henvendelse til tredjemænd og henvendelser i skadelidtes nærmiljø

Selskaberne oplyser, at de i nogle efterforskningssager kontakter tredjemænd, som skade-

lidte ikke selv har henvist selskabet til at kontakte. Henvendelse til tredjemænd sker både

med og uden skadelidtes samtykke.

Selskaberne retter henvendelse til tredjemand for at afklare hændelsesforløbet eller forhol-

dende omkring skadeshændelsen. Dette kan eksempelvis ske ved personskader som følge

af færdselsulykker, hvor selskaberne ikke har oplysninger om skaderne på modpartens

køretøj. Her kan det være hensigtsmæssigt at kontakte modparten for at besigtige dennes

køretøj, så ulykkens art og karakter kan afklares. Ligeledes kan det i en arbejdsskadesag

være nødvendigt at kontakte arbejdsgiveren for at få anvist skadesstedet, så selskabet kan

besigtige dette. Selskaberne kan også tage kontakt til relevante vidner, som har observeret

hændelsesforløbet, og derved bidrage til at belyse de faktiske omstændigheder omkring

ulykken.

Selskaberne oplyser i øvrigt, at det kan forekomme, at der rettes henvendelse til personer i

skadelidtes omgangskreds eller nærmiljø med henblik på at gennemføre opklarende sam-

taler. To selskaber oplyser dog, at de ikke af egen drift kontakter personer i skadelidtes

nærmiljø, mens tre selskaber oplyser, at de alene retter henvendelse til personer i skadelid-

tes nærmiljø med skadelidtes samtykke.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Ifølge Forsikring & Pensions kodeks skal henvendelser i skadelidtes nærmiljø betragtes

som en efterforskningsmetode af indgribende karakter, som kun bør benyttes, hvor mindre

indgribende metoder er udtømte, men mistanken om forsikringssvindel består.

Der er i udgangspunktet intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at selskaberne af egen drift

og uden samtykke retter henvendelse til tredjemænd med henblik på at afklare forhold til

brug for deres vurdering af den anmeldte begivenhed og skade. Der eksisterer tilsvarende

heller ingen pligt for de adspurgte personer til at udtale sig eller bidrage med oplysninger til

forsikringsselskaberne.

Forsikringsselskaber er dog underlagt reglerne i lov om finansiel virksomhed, som forbyder

uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Tavshedspligten begrænser selskaber-

nes mulighed for at afsløre eller drøfte skadelidtes forsikringsforhold med tredjemænd uden

skadelidtes samtykke. Selskaberne oplyser i den forbindelse samstemmende, at de efter-

forskende medarbejdere ikke videregiver fortrolige oplysninger uden samtykke. Dette sikres

ved at instruere de relevante medarbejdere ved ansættelsen og igennem bl.a. uddannelse

og forretningsgange.

Ved henvendelser rettet mod personer i skadelidtes nærmiljø kan der afhængigt af hen-

vendelsens karakter også være risiko for, at henvendelsen virker overrumplende på de

adspurgte personer, som ofte vil befinde sig i en loyalitetskonflikt, bl.a. fordi deres forklaring

kan tænkes at afstedkomme en politimæssig efterforskning. I sammenhæng hermed kan

henvendelser i nærmiljøet tillige virke særdeles indtrængende på den skadelidtes privat-

sfære og risikere at overtræde god skik-reglerne, hvis de ikke gennemføres på en hensyns-

fuld måde.

Undersøgelsen har ikke givet anledning til at antage, at selskaberne ved deres henvendel-

ser til tredjemænd videregiver fortrolige oplysninger, eller at de ved deres adfærd krænker

skadelidtes privatliv ved unødigt at henvende sig i skadelidtes nærmiljø.

Brug af tele- og masteoplysninger

Opstår der usikkerhed om skadelidtes færden før, under eller efter en ulykke, har selska-

berne mulighed for at indhente tele- og masteoplysninger til at belyse forholdet. Tele- og

masteoplysninger kan dog alene indhentes hos teleselskaberne med skadelidtes samtykke.

Et enkelt selskab oplyser, at tele- og masteoplysninger ikke indhentes ved personskadesa-

ger, mens to andre selskaber oplyser, at de endnu ikke har haft anledning til at indhente

sådanne oplysninger ved personskadesager.

Det er Finanstilsynets vurdering, at selskabernes praksis på dette område er ukontroversi-

el, da selskaberne ikke kan indhente skadelidtes tele- og masteoplysninger uden skadelid-

tes udtrykkelige samtykke. Skadelidte har således mulighed for at varetage sine interesser i

forbindelse med denne efterforskningsmetode.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Observation/overvågning

I et fåtal af efterforskningssagerne anvender selskaberne observation af skadelidte

. Ob-

servationer benyttes til at afklare, hvorvidt skadelidtes aktuelle funktionsniveau i dagligda-

gen stemmer overens med det i sagen oplyste.

Alle selskaberne oplyser, at observationerne foretages under hensyntagen til de lovgiv-

ningsmæssige rammer og Forsikring & Pensions branchekodeks. Hertil oplyser de også, at

observation alene undtagelsesvis anvendes som efterforskningsmetode og kun i de tilfæl-

de, hvor observationen vurderes at være absolut nødvendigt for at be- eller afkræfte en

mistanke.

Beslutningen om at foretage observation i en konkret efterforskningssag sker for de fleste

selskabers vedkommende på direktørniveau. Indstillingen til direktionen om en observation

følges almindeligvis af en intern eller ekstern juridisk vurdering. Her vurderes sagens op-

lysninger, eventuelle problematikker ved at anvende observation i den konkrete sag, samt

om sagen bevismæssigt kan løftes uden brug af observation. Indstillingen indeholder al-

mindeligvis også et oplæg til, hvordan og i hvilket omfang observationen bør gennemføres.

Observationerne kan foretages enten ved visuelt, hvor observatøren noterer sine observa-

tioner eller ved brug af foto og/eller videooptagelse.

Observation uden foto- og videooptagelse anvendes blandt andet af selskaberne i rekog-

nosceringsøjemed og med henblik på at lokalisere den observerede og afdække dennes

adfærd og funktionsdygtighed. Endvidere anvendes observationer uden foto- og videoop-

tagelse i situationer, hvor den observerede befinder sig på private ikke offentligt tilgængeli-

ge områder men med frit udsyn fra et offentligt tilgængeligt område. Efterforskeren gør sig

ved sådanne observationer skriftlige eller mundtlige notater, som kan indgå i sagen.

Selskaberne oplyser, at foto- og videooptagelse alene sker på offentlige frit tilgængelige

områder. Flere selskaber oplyser specifikt, at foto- og videooptagelse udelukkende foreta-

ges ved aktiv fotografering eller håndholdt optagelse af efterforskeren, som løbende vurde-

rer, hvor og hvornår der skal fotograferes eller videooptages. De øvrige selskabers redegø-

relser og forretningsgange giver ikke anledning til at antage, at kameraer og videoapparater

opstilles på en måde så overvågningen foregår automatiseret i strid med tv-

overvågningsloven.

Varigheden af observationerne varierer fra sag til sag. Det er dog almindelig praksis blandt

selskaberne, at observationerne foretages som punktobservationer, der gentages over ca.

2-4 dage. Flere selskaber oplyser i den forbindelse, at der ved observationerne søges at

blive givet så retmæssigt et billede som muligt af skadelidtes funktionsdygtighed, hvorfor

observationerne gennemføres over flere dage.

Observationerne foregår normalt i dagtimerne men kan også forekomme på andre tids-

punkter og i weekender afhængigt af, hvornår skadelidtes aktivitetsmønster gør observati-

on hensigtsmæssig. De enkelte observationer foregår almindeligvis over et par timer eller

I 2014 anvendte selskaberne observation i 22 sager. Se i øvrigt afsnittet ”Statistiske oplysninger” figur 3.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

en arbejdsdag. Selskaberne oplyser, at de ikke foretager døgnobservationer men begræn-

ser observationerne til det tidsrum og til de situationer, hvor skadelidtes funktionsdygtighed

belyses bedst.

Selskaberne oplyser, at behovet for observationer vurderes løbende, og at de indstilles,

såfremt grundlaget herfor ophører. I vurderingen indgår blandt andet hensynet til skadelid-

te, omgivelserne, ressourceforbruget og den ved observationen indhentede dokumentation.

Efterforskning ved observation er en indgribende foranstaltning for den observerede, da det

ofte kan føles som en krænkelse af privatlivet at blive gjort bekendt med, at man er blevet

iagttaget, fotograferet eller filmet uden kendskab eller samtykke hertil. Forsikring & Pensi-

ons branchekodeks henstiller på den baggrund, at selskaberne kun benytter observation,

når andre mindre indgribende metoder er udtømte.

Observation som privat efterforskningsmetode er i udgangspunktet fuldt lovligt. Selskaber-

nes adgang til at observere er dog begrænset af § 264 i straffeloven, som indeholder et

forbud mod at skaffe sig uberettiget adgang til privat område og § 264 a i straffeloven, som

forbyder uberettiget fotografering og anden iagttagelse med særligt apparat af personer,

som befinder sig på private områder. Hertil kommer § 1 i tv-overvågningsloven, som forby-

der automatisk overvågning på områder, som benyttes til almindelig færdsel. Indsamling af

oplysninger via observation skal endvidere ske i overensstemmelse med persondatalovens

regler. Endvidere er selskaberne underlagt reglerne i bekendtgørelse om god skik for fi-

nansielle virksomheder, som bl.a. tilsiger, at selskaberne skal handle loyalt og redeligt over

for deres kunder.

På trods af at observation er en meget indgribende efterforskningsmetode for skadelidte, er

det Finanstilsynets vurdering, at observation i enkelte sager kan være den eneste reelle

mulighed, selskaberne har for at afdække mistænkelige forhold. Hensynet til korrekt forsik-

ringsudbetaling og hensynet til de øvrige forsikringstagere vægtes her at have en sådan

betydning, at observation, som foretages i overensstemmelse med lovgivningen, proportio-

nalt i forhold til sagens karakter samt hensynsfuld og redeligt overfor skadelidte, er forene-

ligt med hensynene i reglerne om god skik.

Finanstilsynet har ved undersøgelsen ikke fundet, at selskabernes praksis på dette område

generelt overtræder lovgivningen.

Brug af elektronisk sporingsudstyr

Finanstilsynet har i forbindelse med selskabernes observation og overvågning undersøgt,

om de i deres efterforskning anvender GPS-baseret sporingsudstyr til at overvåge skadelid-

tes færden.

De fleste selskaber oplyser, at de ikke anvender eller har anvendt GPS-baseret sporings-

udstyr som en del af deres efterforskning. Et enkelt selskab oplyser dog, at GPS-sporing

har været anvendt i to sager før 2013. Et andet selskab oplyser, at GPS-sporing har været

anvendt i en enkelt efterforskningssag i 2012.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Et af selskaberne oplyser i den forbindelse, at der i den konkrete sag blev anvendt en GPS-

enhed tilrettet med magneter, som blev påmonteret skjult under skadelidtes køretøj. GPS-

enheden blev påmonteret køretøjet, mens dette holdt parkeret på et frit offentligt sted. Her-

ved overvågede selskabet bilens placering på et kort i forbindelse med en visuel observati-

on, hvor selskabets efterforsker mistede den visuelle kontakt med skadelidtes køretøj. Ved

GPS-sporingen fandt efterforskeren frem til skadelidtes bil, som holdt parkeret ved en

adresse. Her kunne efterforskeren observere, at skadelidte udførte rengøringsarbejde, hvil-

ket han ifølge sagens lægelige og kommunale akter ikke var i stand til. Selskabet oplyser,

at GPS-sporingen i det konkrete tilfælde førte til sagens opklaring.

I Forsikring & Pensions branchekodeks nævnes anvendelse af elektronisk sporingsudstyr

som et eksempel på en indgribende efterforskningsmetode på lige fod med f.eks. foto- og

videoobservation. Kodekset nævner således GPS-sporing som en mulig efterforskningsme-

tode men henstiller til, at selskaberne kun anvender denne metode, når andre mindre ind-

gribende efterforskningsmetoder er udtømte, og der fortsat er bestyrket mistanke om svin-

del. Forsikring & Pensions bestyrelse har på et møde d. 3. december 2015 besluttet at æn-

dre foreningens branchekodeks, så GPS-sporing ikke længere kan anvendes i forbindelse

med efterforskning af forsikringssvindel.

Samtykke til efterforskning

Undersøgelsen viser, at selskaberne i begyndelsen af en skadesag indhenter en samtyk-

keerklæring. Indholdet af samtykkeerklæringen er udarbejdet i samarbejde med Forsikring

& Pension og anvendes generelt i branchen.

Af samtykkeerklæringen fremgår, at forsikringskunden giver samtykke til, at selskabet kan

indhente, anvende og videregive de oplysninger om forsikringskunden, som selskabet fin-

der nødvendige for at vurdere kundens krav.

Kunden giver ved sin underskrift samtykke til, at der kan indhentes og videregives oplys-

ninger til og fra:



Sygehuse, læger og andre autoriserede sundhedspersoner



Offentlige myndigheder



Forsikringsselskaber, pensionskasser, Videncenter for Helbred og Forsikring og Pa-

tienterstatningen



Samarbejdspartnere, som udfører opgaver for selskabet i forbindelse med det an-

meldte krav



Kundens arbejdsgiver

Kunden giver desuden ved sin underskrift samtykke til, at følgende oplysninger kan ud-

veksles:



Helbredsoplysninger, herunder sygdomsoplysninger og oplysninger om kontakter til

sundhedsvæsenet



Oplysninger om sociale, økonomiske og andre forhold



Til kundens arbejdsgiver: Navn, CPR-nr., og at der er tale om en forsikringssag



Fra kundens arbejdsgiver: arbejdstid, sygefravær, løn og særlige arbejdsforhold

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Af samtykkeerklæringen fremgår, at samtykket er gældende for et år, og at det til enhver tid

kan trækkes tilbage af forsikringskunden (således som § 38 i persondataloven foreskriver).

Det fremgår videre, at forsikringskunden informeres, når selskabet indhenter oplysninger,

hvilke oplysninger der indhentes og videregives, for hvilken periode der indhentes oplys-

ninger, samt hvem oplysningerne indhentes fra.

Derudover har enkelte af selskaberne oplyst, at de har særskilte samtykkeerklæringer til

indhentelse af masteoplysninger, og et enkelt selskab anvender særskilte samtykkeerklæ-

ringer til indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter, data fra køretøjer, SKAT, politi og

tidligere forsikringsforhold.

Med undtagelse af ét selskab oplyser alle de adspurgte selskaber, at de ikke anmoder om

samtykke til de enkelte efterforskningsskridt, som ikke kræver et sådant. Dette begrunder

selskaberne ved, at et forudgående samtykke til disse efterforskningsskridt vil medføre, at

formålet med efterforskningen forspildes. Selskaberne er af den opfattelse, at der altid i

efterforskningssager er hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 2, til at foretage efterforsk-

ningsskridt uden forudgående samtykke.

Det er Finanstilsynets vurdering, at den generelle samtykkeerklæring, der anvendes ved

personskadesager, er meget bredt formuleret. Det kan derfor være vanskeligt for en skade-

lidt at overskue omfanget af, hvilke oplysninger der specifikt meddeles samtykke til at ind-

hente og videregive, samt hvem disse oplysninger kan udveksles med.

Forsikring & Pension har i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse oplyst, at de i nær

fremtid agter at tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal revidere de gene-

relle samtykkeerklæringer, der anvendes i branchen.

Orientering om efterforskningen

Seks af selskaberne har oplyst, at de ikke orienterer skadelidte om forestående eller igang-

værende efterforskningsskridt, men at skadelidte orienteres ved sagens afslutning. To af

selskaberne oplyser, at de orienterer forsikringskunden i henhold til Forsikring & Pensions

kodeks, der henstiller, at skadelidte skal orienteres efter reglerne i persondataloven og altid

orienteres i sager, hvor foto- og videoobservation har været anvendt. Ét enkelt selskab

oplyser, at de slet ikke giver en særskilt orientering til forsikringskunden.

Seks af selskaberne har oplyst, at de orienterer om efterforskning på selskabets hjemme-

side. Ved gennemgang af de hjemmesidetekster, som selskaberne henviser til, er enkelte

meget kortfattede og generelle, mens andre er mere uddybende og forklarende om de en-

kelte efterforskningsskridt – herunder om brugen af videoobservation.

Ét af selskaberne oplyser i øvrigt på blanketten for skadesanmeldelse, at selskabet kan

indhente flere oplysninger om forsikringskunden og skaden via offentligt tilgængelige medi-

er, kilder og vidner m.v. for at vurdere skadesanmeldelsen og det fremsatte krav.

Af § 28 og 29 i persondataloven følger det, at forsikringsselskaberne i udgangspunktet skal

orientere skadelidte forinden, der indsamles oplysninger om denne fra offentlige registre

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

eller fra tredjemand. Pligten til at orientere skadelidte indtræder ved registreringen af oplys-

ningerne. Udgangspunktet fraviges imidlertid i persondatalovens § 30, hvis skadelidtes

interesse i at få kendskab til indsamlingen af oplysningerne bør vige for afgørende private

hensyn. Disse hensyn kan blandt andet være forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager.

I Datatilsynets afgørelse af 14.02.14 ”Vedrørende behandling af personoplysninger i forbin-

delse med en forsikringssag”, udtalte Datatilsynet følgende:

”… Under hensyn til formålet med registreringen i den konkrete sag – at indsamle

oplysninger om klager uden dennes vidende – er opfyldelse af oplysningspligten

inden afslutningen af observationerne selvsagt ikke hensigtsmæssig.

Det er imidlertid Datatilsynets opfattelse, at Topdanmark ikke har fremført vægtige

argumenter for, at private interesser ville lide skade af væsentlig betydning, hvis

underretningspligten blev opfyldt umiddelbart efter afslutningen af overvågningen.

…”

På baggrund heraf er det Finanstilsynets opfattelse, at forsikringsselskaberne ikke skal

orientere skadelidte om påbegyndelse af efterforskningsskridt, såfremt der er risiko for, at

formålet med efterforskningen forspildes. Selskaberne har imidlertid i medfør af §§ 28–30 i

persondataloven en pligt til at orientere skadelidte, når efterforskningen er afsluttet, og

hensynet i persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 4, ikke længere er til stede. På denne måde

sikres det, at skadelidte kan kontrollere, om efterforskningen er sket i overensstemmelse

med gældende regler, eller om den pågældende ønsker at gøre indsigelser imod den efter-

forskning, der har været foretaget.

Statistiske oplysninger

Antallet af personskadesager og efterforskning

Finanstilsynet har undersøgt omfanget af personskadesager i perioden 2010-2014 i de

adspurgte selskaber. Finanstilsynet har videre undersøgt i hvor stor en andel af person-

skadesagerne, der foretages efterforskning, herunder observationer. Endelig har Finanstil-

synet set på udfaldet af de sager, hvor der har været foretaget observationer af skadelidte.

Forsikring og Pension har i den forbindelse oplyst, at skadesforsikringsselskaberne i 2014

tilbageholdt beløb for 155 mio. kr. i personskadesager grundet mistanke om forsikrings-

svindel, men at dette kun afspejler en del omfanget for den formodede forsikringssvindel i

denne type sager, da hertil også skal lægges den forsikringssvindel, der finder sted overfor

pensionsselskaberne.

I hele perioden har der samlet været 612.228 antal personskadesager fordelt på de ad-

spurgte selskaber

. Der var flest personskadesager i 2014, hvor der var anmeldt 124.055

personskadesager og færrest i 2010, hvor der var anmeldt 120.227 personskadesager. Det

største antal personskadesager hos et enkelt selskab var i 2010, hvor et selskab registre-

Et enkelt selskab har i 2010 kun oplysninger vedrørende arbejdsskader. Et enkelt selskab har for 2010 angivet antallet

af personskadesager i runde tal.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

rede 31.377 personskadesager, mens det mindste antal personskadesager hos et enkelt

selskab var i 2010, hvor et enkelt selskab registrerede 2.811 personskadesager.

Figur 1 Antal personskader, 2010-2014

135.000

120.000

105.000

2010

2011

2012

2013

2014

Selskaberne har i perioden foretaget efterforskning i 892 af sagerne. Dette udgør ca. 0,15

% af samtlige personskadesager

. I 2014 blev der efterforsket flest antal sager, i alt 228

sager, mens der i 2010 blev efterforsket færrest sager, i alt 118 sager. Det største antal

efterforskede sager hos et enkelt selskab var i 2011 og i 2014, hvor et enkelt selskab hav-

de 47 efterforskningssager. Det mindste antal efterforskede sager hos et enkelt selskab,

var i 2012, hvor et enkelt selskab efterforskede 7 sager.

Et selskab har oplyst, at der ikke findes tal for efterforskningssager før 2012 og et selskab har oplyst ikke at have

oplysninger om antallet af efterforskningssager før 2013.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 2 Efterforskede sager i procent

0,20%

0,18%

0,15%

0,18%

0,15%

0,12%

0,10%

0,05%

0,00%

2010

2011

2012

2013

2014

I alt

Af de 892 sager, hvor der i perioden blev foretaget efterforskning, har der i 106 af sagerne

været foretaget observation af kunderne, herunder observation både med og uden foto og

videooptagelse

. Dette svarer til ca. 0,017 % af det samlede antal personskadesager hos

selskaberne.

2010 og 2012 blev der foretaget flest observationer af kunder med 24 hvert år, mens der i

2013 blev foretaget observationer i færrest antal sager med 17 observationer. Det største

antal observationer hos et enkelt selskab pr. år var i 2010, hvor et enkelt selskab udførte 12

observationer. Flere af selskaberne har i flere år ingen sager eller meget få sager, hvor der

er udført observationer af kunderne. I perioden har forsikringsselskaberne valgt at foretage

politianmeldelse i 31 sager.

Et selskab har oplyst, at der ikke findes tal for efterforskningssager før 2012, og et selskab har oplyst ikke at have

oplysninger om antallet af efterforskningssager før 2013.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 3 Efterforskningssager og sager hvor observation har været anvendt

250

217

200

151

150

118

100

178

228

2010

2011

2012

2013

2014

Sager hvor efterforskning har været indledt

Efterforskningssager hvor observation har været anvendt

Selskaberne har endvidere oplyst om udfaldet af de sager, som der er foretaget observati-

oner i. Tallene fremgår af figur 4 og figur 5.

Figur 4 Antal observationer der fører til nedsættelse eller afvisning af erstatning

120

100

2010

2011

2012

2013

2014

Total

Antal observationer

Uafsluttede

Antal nedsættelser/afvisninger

Uden statistik

106

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Figur 5 Udfaldet af de sager, hvor der har været anvendt observation, 2010-2015

Fuld erstatning

Antal nedsættelser/afvisninger

Uafsluttede

Uden statistik

Sammenfatning

I perioden fra 2010-2014 er antallet af årlige personskadesager hos de selskaber, der har

deltaget i undersøgelsen, steget fra 120.227 personskadesager i 2010 til 124.055 skade-

sager i 2014. En stigning på 3,18 %.

I samme periode er antallet af sager, hvor selskaberne foretager efterforskning steget fra

0,10 % af personskadesagerne i 2010 (118 ud af 120.227) til 0,18 % af personskadesager-

ne i 2014 (228 ud af 124.055). Antallet af sager, hvor der foretages observationer af forsik-

ringskunden er dog ikke steget siden 2010.

I over halvdelen af de sager, hvor der foretages observationer af forsikringskunder, sker

der en nedsættelse eller afvisning af erstatningen. Dette skal sammenholdes med, at der i

knap 18 % af sagerne udbetales fuld erstatning til forsikringskunden. 24,5 % er sagerne er

fortsat ikke afsluttede, mens der i ca. 6 % af sagerne ikke er ført statistik af udfaldet.

Finanstilsynets praksis og erfaringer

Finanstilsynet har forud for iværksættelsen af denne undersøgelse modtaget én enkelt bor-

gerhenvendelse i 2012, som berørte forsikringsselskabernes overvågning. Klagen vedrørte

dog ikke specifikt efterforskningen men derimod forsikringsselskabets videregivelse af op-

lysninger i skadelidtes sag, hvori der var foretaget efterforskning.

Finanstilsynet har i øvrigt ikke modtaget henvendelser eller klager fra borgere, som har

oplevet at efterforskning i forbindelse med deres personskadesag, har virket krænkende,

chikanerende eller forulempende.

I 2010 gennemførte Finanstilsynet en inspektion af skade- og livsforsikringsselskabers ge-

nerelle efterlevelse af reglerne om god skik. I forbindelse med inspektionerne bad man

selskaberne redegøre for deres praksis i forbindelse med efterforskningssager. Redegørel-

serne gav ikke anledning til nogen tilsynsreaktioner på området.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Finanstilsynet kunne i den efterfølgende periode konstatere, at branchen af egen drift satte

fokus på forsikringssvindel og efterforskningen i forsikringssager. Dette udmøntede sig bl.a.

i, at Forsikring & Pension i 2013 udarbejdede et kodeks med henstilling til selskaberne om,

hvilke retlige og etiske principper de bør følge ved efterforskningssager.

Finanstilsynet har ikke siden fundet anledning til at tage dette problemkompleks op til yder-

ligere behandling.

Lovgrundlag – Regler om god skik for finansielle virk-

somheder

Udgangspunktet for forsikringsselskabers adgang til at efterforske deres kunder ved mis-

tanke om forsikringssvindel er, at forsikringsselskaber ligesom andre virksomheder og pri-

vate borgere frit kan efterforske sager, hvor de mener, der er foregået noget uregelmæs-

sigt. Adgangen til at efterforske er dog begrænset af en række retlige forbud og standarder.

Disse begrænsninger findes bl.a. i straffeloven, persondataloven og tv-overvågningsloven,

som beskrives nærmere i bilag 1.

Forsikringsselskaber er udover at være omfattet af disse lovregler, endvidere forpligtet til at

overholde reglerne i lov om finansiel virksomhed og reglerne i bekendtgørelse om god skik

for finansielle virksomheder.

§ 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at finansielle virksomheder skal dri-

ves i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomheds-

området. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virk-

somheder, herunder § 3, som tilsiger, at finansielle virksomheder skal handle redeligt og

loyalt over for deres kunder. Der er her tale om en dynamisk retsstandard, som skal fortol-

kes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende samfundsnormer.

Det primære formål med god skik-reglerne er at sikre kundebeskyttelse og herunder at

sikre, at kunderne får en rimelig behandling af de finansielle virksomheder. Derudover har

reglerne til formål at underbygge kundernes tillid til virksomhederne og derigennem bidrage

til et velfungerende finansielt marked.

Uanset om en efterforskningshandling ikke er ulovlig i henhold til straffelovens regler, så

kan et forsikringsselskabs efterforskning af deres kunder imidlertid være i strid med regler-

ne om god skik i lov om finansiel virksomhed.

Netop kundernes tillid til virksomhederne og virksomhedernes troværdighed spiller en væ-

sentlig rolle ved vurderingen af, hvilke efterforskningsmetoder forsikringsselskaberne kan

udføre i overensstemmelse med god skik-reglerne.

Det vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne om god skik, hvis et selskab

eller repræsentanter for selskabet foretager handlinger, der isoleret set indeholder elemen-

ter af uredelig adfærd. Handlinger som f.eks. at antage falske identiteter, posere med falsk

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

profil på sociale medier eller lokke oplysninger frem under falske angivelser er derfor ikke

forenelige med adfærdsstandarden, der pålægges selskaberne i § 3 i bekendtgørelse om

god skik for finansielle virksomheder. Denne vurdering er i øvrigt i overensstemmelse med

Ombudsmandens udtalelse af 9. november 2011

, hvor Ombudsmanden ikke kunne kriti-

sere, at SKAT havde indsamlet oplysninger om en medarbejder via dennes private Face-

book-profil, der på indsamlingstidspunktet var sat op til, at alle brugere på Facebook kunne

se oplysningerne.

I henhold til reglerne om finansielle virksomheders tavshedspligt i §§ 117-123 i lov om fi-

nansiel virksomhed, må selskaberne ikke foretage efterforskningsskridt, der indebærer en

uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelserne supplerer de generelle

regler i persondataloven om behandling af oplysninger om fysiske personer, herunder om

videregivelse, samkøring og registrering.

Det helt klare udgangspunkt for anvendelsen og fortolkningen af reglerne om udnyttelse og

videregivelse af fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed er, at en udnyttelse og

videregivelse kræver kundens samtykke. Kunder i finansielle virksomheder skal kunne sto-

le på, at fortrolige oplysninger om dem ikke flyder frit, og at der eksisterer fortrolighed. Reg-

lerne fortolkes restriktivt. En konkret vurdering kan dog føre til, at der er tale om en beretti-

get videregivelse. I denne sammenhæng skal der foretages en proportionalitetsafvejning af

de modsatrettede interesser.

§ 123 i lov om finansiel virksomhed indeholder klare regler om indholdet og formen af det

samtykke, som kunden kan afgive, herunder betingelse om, at samtykket skal være skrift-

ligt og angive hvilke oplysninger, der kan videregives, samt til hvilket formål og til hvem

videregivelse kan ske. Et generelt samtykke indeholdt i forsikringsvilkårene vil som ud-

gangspunkt ikke være i overensstemmelse med bestemmelsen.

For så vidt angår den situation, hvor forsikringsselskabet henvender sig til naboer eller an-

dre i kundens nærmiljø opstår to problemstillinger. For det første risikerer forsikringssel-

skabet at afsløre, at der er en skadesag for forsikringskunden, hvilket vil være en overtræ-

delse af reglerne om tavshedspligt. En sådan videregivelse af oplysninger kræver samtyk-

ke fra forsikringskunden, og samtykket skal være udformet i overensstemmelse med § 123

lov om finansiel virksomhed. Derudover kan forholdet have en så pågående karakter over-

for skadelidte og dennes nærmiljø, at det vil være i strid med reglerne i § 3 i bekendtgørel-

se om god skik for finansielle virksomheder.

Det er ikke afklaret, om overvågningshandlinger som f.eks. placering af elektronisk spo-

ringsudstyr på et køretøj med henblik på indsamling af data er strafbart efter straffelovens

regler. Brug af elektronisk sporingsudstyr uden samtykke kræver dog i henhold til den sær-

lige interesseafvejningsregel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, at oplysninger indhentes

til forfølgning af en berettiget interesse, hvor hensynet til skadelidte ikke overstiger denne

interesse. Imidlertid er det Finanstilsynets vurdering, at anvendelsen af skjult sporingsud-

styr til brug for efterforskning ikke er foreneligt med kravet i § 3 i bekendtgørelse om god

skik for finansielle virksomheder, som tilsiger, at selskaberne skal handle loyalt og redeligt

2011 15-1.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

overfor deres kunder. Dette skyldes bl.a., at en sådan overvågning har en særdeles indgri-

bende karakter, og indebærer en nærliggende risiko for, at der indsamles data, som ikke er

relevante for efterforskningen.

Branchekodeks og vejledninger

Forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension gennemførte i 2010 et pro-

jekt med temaet ”Forsikringssvindel – et projekt om åbenhed og gennemsigtighed”. I for-

længelse heraf har Forsikring & Pension udarbejdet et notat, der blandt andet redegør for

de regler, der gælder på området. Forsikring & pension har endvidere i 2011 udarbejdet en

vejledning med titlen ”Forsikringssvindel – en guide til sagsbehandleren”. Vejledningen

indeholder et opslagsværk til brug for sagsbehandlerne i forsikringsbranchen i tilfælde, hvor

der er tegn på svindel ved tegning af forsikring, udbetaling af indbo-, ulykke-, ansvar eller

bilforsikring.

Forsikring & Pension har i 2013 udarbejdet ”Kodeks for undersøgelse af sager om mistan-

ke om forsikringssvindel”. Kodekset beskriver de retlige og etiske principper for, hvordan

forsikrings- og pensionsselskaber bør agere i sager, hvor der er mistanke om forsikrings-

svindel.

I kodekset angives en række retningslinjer, som Forsikring & Pension henstiller, at forsik-

ringsselskaberne følger, når de foretager efterforskning i forbindelse med skadesager.

Indledningsvis angives fire overordnede spilleregler for forsikringsselskabernes efterforsk-

ning. For det første skal selskaberne sikre, at dansk ret overholdes i forbindelse med deres

efterforskningsmetoder. For det andet skal selskabernes efterforskning ske objektivt og

hensynsfuldt. For det tredje skal selskabernes efterforskning altid stå i rimeligt forhold til

omfanget af den formodede svindel, og for det fjerde må de medarbejdere, der efterforsker

sager med mistanke om forsikringssvindel, ikke honoreres på en måde, der kan bringe

deres objektivitet i tvivl.

Kodekset henstiller herefter til, at forsikringsselskaberne anvender den mindst indgribende

efterforskningsmetode og kun benytter sig af mere indgribende metoder i tilfælde, hvor der

er bestyrket mistanke om svindel, og hvor mindre indgribende efterforskningsmetoder er

udtømt uden resultat. Som eksempler på efterforskningsmetoder af mere indgribende ka-

rakter nævner kodekset foto- og videooptagelse af personer, posering som ven på sociale

medier, brug af elektronisk sporingsudstyr og kontakt til familie, venner, naboer og bekend-

te til forsikringskunden.

Særligt i forhold til selskabernes brug af observation oplyser kodekset, at observationerne i

udgangspunktet må foregå på ethvert frit tilgængeligt sted, men at disse skal gennemføres

på en måde, så det ikke forulemper den observerede, f.eks. således, at den observerede

ikke føler sig truet, forfulgt eller, at det er åbenlyst for andre, at observation finder sted.

I forhold til brug af elektronisk sporingsudstyr nævner kodekset eksplicit, at denne efter-

forskningsmetode i udgangspunktet er lovlig, men henstiller til at selskaberne er særligt

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

opmærksomme på at iagttage straffelovens § 264, stk. 1, der forbyder ulovlig indtrængen,

hvis de anvender elektronisk sporing.

Kodekset påpeger, at kunden skal orienteres i overensstemmelse med persondatalovens

regler, når der indsamles personlige oplysninger om vedkommende. Kodekset angiver

imidlertid ikke på hvilken måde, der skal orienteres, jf. persondatalovens §§ 28-30.

Endelig henstiller kodekset til, at forsikringsselskaberne politianmelder kunderne i det om-

fang, selskabet finder tilstrækkelige beviser for, at kunden må forventes at kunne blive

dømt for forsikringssvindel.

Det er Finanstilsynets vurdering, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at Forsikring &

Pensions kodeks nævner posering som ven med en falsk profil på sociale medier, brug af

elektronisk sporingsudstyr og kontakt til familie, venner, naboer og bekendte til forsikrings-

kunden som eksempler på undersøgelsesmetoder, der kan anvendes af forsikringsselska-

berne.

Posering som ven på sociale medier ved anvendelse af en falsk identitet indeholder, som

tidligere beskrevet under afsnittet om lov om finansiel virksomhed og reglerne i bekendtgø-

relse om god skik for finansielle virksomheder, elementer af uredelig adfærd, og er derfor

ikke forenelig med den adfærdsstandard, der pålægges selskaberne i reglerne i bekendt-

gørelsens § 3. Uanset at Forsikring & Pensions kodeks angiver, at en sådan undersøgel-

sesmetode kun kan anvendes i særlige tilfælde, vil forsikringsselskabernes brug heraf der-

for ikke være foreneligt med reglerne om god skik.

Brug af elektronisk sporingsudstyr kræver som nævnt ovenfor under afsnittet om lov om

finansiel virksomhed og reglerne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder,

at forsikringsselskaberne har hjemmel hertil i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7,

, eller at

forsikringsselskabet har indhentet kundens samtykke hertil. Forsikring & Pensions bestyrel-

se har på et møde d. 3. december 2015 besluttet at ændre foreningens branchekodeks, så

GPS-sporing ikke længere kan anvendes i forbindelse med efterforskning af forsikrings-

svindel.

Forsikringsselskabernes henvendelse til kundens familie, venner, naboer og bekendte rej-

ser, som nævnt ovenfor under afsnittet om lov om finansiel virksomhed og reglerne om god

skik, en række problemstillinger. For det første er der ved en sådan henvendelse risiko for,

at forsikringsselskabet afslører, at der er en skadesag for forsikringskunden, hvilket vil væ-

re en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. En sådan videregivelse af oplysninger

kræver samtykke fra forsikringskunden, og samtykket skal være udformet i overensstem-

melse med § 123 i lov om finansiel virksomhed. Derudover kan forholdet afhængigt af hen-

vendelsens karakter have en så indgribende karakter, at det vil være i strid med reglerne i

§ 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, da en sådan henvendelse

kan føles meget påtrængende og anmassende for den efterforskede og dennes nærmeste.

Behandling af oplysninger til brug for skadesagerne eller ved forfølgning af en berettiget interesse, hvor hensynet til

kunden ikke overstiger denne interesse.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Retningslinjer fra øvrige områder

I en af Borgerservice Danmark og KL udarbejdet vejledning ”Helhedsorienteret Kontrol”

opstilles en række guidelines og gode råd for den enkelte kommunale medarbejder. I vej-

ledningen redegøres der blandt andet for kommunernes mulighed for at foretage observati-

oner som en del af sagsbehandlingen.

Heraf fremgår det, at observationer må inddrages i sagsbehandlingen, hvis de er relevante

for sagsoplysningen. Observationerne skal i henhold til vejledningen foretages på en objek-

tiv måde, og det skal altid vurderes, om en observation er proportional med det, der søges

sandsynliggjort. Det fremgår videre, at observationer ofte vil være sidste udvej, og at ob-

servationer alene skal anvendes i et meget begrænset omfang i tilfælde, hvor der ikke kan

skabes kontakt til borgeren på en anden måde, eller hvor sagen ikke på anden måde kan

oplyses.

I en vejledning udarbejdet af Social- og Integrationsministeriet til enlige, der modtager fol-

kepension og førtidspension, fremgår det, at kommunen ikke må overvåge borgerne sy-

stematisk. Medarbejdere fra kommunen må derfor ikke jævnligt tage forbi borgernes bopæl

eller opholde sig uden for borgerens bopæl for at se, hvor ofte borgeren har besøg.

I denne vejledning fremgår det videre, at Udbetaling Danmark og kommunen ikke må an-

vende oplysninger fra lukkede profiler på sociale medier, medmindre myndigheden uopfor-

dret har modtaget kopi af oplysningerne fra en borger. Myndighederne må gerne selv ind-

hente oplysninger fra sociale medier, når oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Myndighedernes muligheder og begrænsninger i brug af observationer og indhentelse af

oplysninger fra sociale medier, skal ses i sammenhæng med de rettigheder og forpligtelser

myndighederne har til at indhente oplysninger om borgeren uden samtykke i medfør af

retssikkerhedslovens kapitel 3a.

Konklusion

Omfanget og typen af efterforskning

De statiske oplysninger viser, at forsikringsselskaberne foretager efterforskning i ca. 0,15 %

af de årligt anmeldte personskadesager.

Uklare forhold i personskadesager undersøges ifølge forsikringsselskaberne almindeligvis

ved, at selskaberne indhenter oplysninger med samtykke fra forsikringskunden/skadelidte

samt gennemfører en afklarende dialog med skadelidte. Derudover indhenter selskaberne

oplysninger fra offentlige tilgængelige registre og ved internetsøgninger. Selskaberne oply-

ser i den forbindelse, at de alene indhenter oplysninger fra åbne kilder.

Med henblik på at belyse faktiske forhold gør selskaberne brug af tekniske undersøgelser,

rekonstruktioner af hændelsen samt indhentelse af sagkyndige rapporter eller lægelige og

tekniske ekspertvurderinger. Derudover kan selskaberne med skadelidtes samtykke ind-

hente masteoplysninger.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

For så vidt angår observation kan det konkluderes, at denne efterforskningsmetode anven-

des i under 25 sager årligt. Dette skal ses i sammenhæng med, at der årligt i perioden har

været anmeldt mellem 120.227 og 124.055 personskadesager i selskaberne, og at der

årligt i perioden har været foretaget efterforskning i mellem 118 og 228 sager.

Området for forsikringsselskabernes efterforskning er ikke et område, der er præget af

mange forbrugerhenvendelser, og hverken Forbrugerrådet, Datatilsynet eller Finanstilsynet

modtager mange klager herom.

Efterforskning i et god skik-perspektiv

Det er Finanstilsynets vurdering, at selskaberne har en berettiget interesse i at efterforske

sager, hvor de vurderer, at der er en begrundet mistanke om forsikringssvindel. Når forsik-

ringsselskaberne foretager efterforskning, er forsikringsselskaberne underlagt de almindeli-

ge regler i straffeloven, persondataloven m.v. Forsikringsselskaberne er endvidere under-

lagt reglerne om god skik i den finansielle lovgivning, og forsikringsselskabernes efterforsk-

ning må derfor begrænses til, hvad der kan rummes inden for begrebet redelig og loyal

adfærd. Det er Finanstilsynets vurdering, at den af forsikringsselskaberne beskrevne prak-

sis generelt er i overensstemmelse med reglerne om god skik, og rapporten har ikke givet

anledning til tilsynsreaktioner overfor de medvirkende selskaber. Finanstilsynet har imidler-

tid fundet anledning til at præcisere følgende på området:



Det findes både berettiget og forventeligt, at forsikringsselskaber i visse sager foretager

en undersøgelse med henblik på at kontrollere de oplysninger, selskabet modtager fra

forsikringskunden. Der er således intet i vejen for, at selskaberne med skadelidtes sam-

tykke indhenter relevante oplysninger og dokumentation til brug for sagen. Finanstilsy-

net finder heller ikke anledning til at kritisere, at forsikringsselskaberne indhenter offent-

ligt tilgængelig information om skadelidte – heller ikke, når det sker fra offentlige til-

gængelige forum og profiler på sociale medier. Derimod er det Finanstilsynets vurde-

ring, at det ikke er i overensstemmelse god skik-reglerne at anvende falske profiler med

henblik på at få oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

I de tilfælde, hvor forsikringsselskaberne kontakter personer i skadelidtes omgangs-

kreds, herunder naboer, kollegaer, venner og bekendte, skal forsikringsselskaberne

være opmærksomme på at overholde deres tavshedspligt, jf. § 117 i lov om finansiel

virksomhed. Som følge heraf kan selskabet ikke videregive fortrolige oplysninger om

skadelidte, og de må heller ikke uden samtykke oplyse, at der er en forsikringssag for

skadelidte. Samtidig skal forsikringsselskaberne overholde reglerne om god skik for fi-

nansielle virksomheder, og henvendelser af denne art må ikke have en forulempende

eller anmassende karakter.

Det er Finanstilsynets vurdering, at forsikringsselskaberne godt kan foretage observati-

oner af skadelidte inden for reglerne om god skik under forudsætning af, at forsikrings-

selskabernes observationer er proportionale og udføres lovligt. Henset til at observatio-

ner har en særdeles indgribende karakter, er det imidlertid en forudsætning, at obser-

vationer af skadelidte først indledes, når det vurderes, at der er en begrundet mistanke

om forsikringssvindel, og når andre efterforskningsmetoder er anvendt eller ikke kan



Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

antage at belyse sagen. Det er endvidere en forudsætning, at observationerne foreta-

ges efter en konkret vurdering, og at observationsrapporterne objektivt beskriver alle

fakta i sagen.



Det er Finanstilsynets opfattelse, at anvendelse af GPS-sporing er af meget nærgåen-

de og indgribende karakter. Samtidig hermed indsamler GPS-enheden automatisk op-

lysninger, så længe den er tændt. Der er derfor nærliggende risiko for, at der ved an-

vendelse af GPS-sporing indsamles data af indgribende karakter, der ikke er relevante

for efterforskningen, ligesom der kan indsamles data på et ikke offentligt område. Det

er derfor Finanstilsynets opfattelse, at anvendelse af GPS sporing til brug for efter-

forskning af personskadesager ikke er i overensstemmelse med reglerne om god skik

for finansielle virksomheder.

Finanstilsynet vurderer, at branchens generelle samtykkeerklæringer til brug for per-

sonskadesager er meget bredt formuleret. Dette kan gøre det vanskeligt for en skade-

lidt at overskue omfanget af, hvilke oplysninger der specifikt meddeles samtykke til at

indhente og videregive, samt hvem disse oplysninger kan udveksles med. Finanstilsy-

net noterer sig i den forbindelse, at Forsikring & Pension oplyser, at de i nær fremtid

agter at tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal revidere de generelle

samtykkeerklæringer, der anvendes i branchen.

Finanstilsynet er af den opfattelse, at forsikringsselskaberne ikke skal orientere skade-

lidte om påbegyndelse af efterforskningsskridt, såfremt der er risiko for, at formålet med

efterforskningen forspildes. I medfør af Datatilsynets praksis på området er det imidler-

tid Finanstilsynets vurdering, at skadelidte efter endt efterforskning bør orienteres om,

hvilke efterforskningsskridt forsikringsselskabet har anvendt, samt hvilke oplysninger

forsikringsselskabet har registreret om skadelidte. Orienteringskrav gælder også i sa-

ger, hvor selskabet efter endt efterforskning vurderer, at skadelidte er berettiget til er-

statning. En sådan praksis vil endvidere være i overensstemmelse med reglerne om

god skik.

Finanstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at forsikringsselskaberne på deres hjemme-

sider generelt oplyser om anvendelsen af efterforskning herunder om, hvilke efterforsk-

ningsmetoder selskaberne anvender.

Finanstilsynet har noteret sig, at Forsikring & Pensions bestyrelse på et møde d. 3.

december 2015 har besluttet at ændre foreningens branchekodeks, så GPS-sporing ik-

ke længere kan anvendes i forbindelse med efterforskning af forsikringssvindel.



Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag - Lovregler

Straffeloven

Straffelovens kapitel 27 om krænkelse af privatlivets fred indeholder en række bestemmel-

ser, der begrænser mulighederne for at efterforske tæt på det private hjem eller i og om-

kring privatpersoner. Private efterforskere skal altid respektere disse begrænsninger, mens

politi og offentlige myndigheder kan undtages lovens begrænsninger med en dommerken-

delse, når særlige betingelser opfyldes.

Straffelovens § 263, stk. 1, indeholder et forbud mod brevåbning af en persons lukkede

breve m.v., forbud mod at skaffe sig adgang til oplysninger, der ikke umiddelbart er frit til-

gængelige og forbud mod aflytning af kommunikation, man ikke selv deltager i. Efter denne

bestemmelse vil forsikringsselskabet f.eks. ikke have adgang til at aflytte personer i lukke-

de rum herunder aflytte telefonsamtaler, hvor den aflyttende ikke selv er til stede eller del-

tager. Derimod vil det være tilladt at aflytte personer i et lokale, hvor den aflyttende selv er

til stede og optage telefonsamtaler, som den aflyttende selv deltager i.

Straffelovens § 263, stk. 2, indeholder et forbud mod uberettiget adgang til IT-systemer

herunder profiler på sociale medier. Det vil således være forbudt at skaffe sig adgang til

kundens profil ved brug af hacker-værktøjer eller ved at gætte sig frem til kundens pass-

word. Ligeledes vil det være forbudt at låne en af kundens ”venners” adgangskode for at

skaffe sig adgang til kundens profil i vennens navn. Derimod er det ikke i strid med be-

stemmelsen, at selskabet kontakter kundens ”venner” på de sociale medier for at høre,

hvilke oplysninger der findes på kundens profil – forudsat at dette ikke er i strid med regler-

ne om tavshedspligt, jf. nedenfor under afsnittet om lov om finansiel virksomhed og regler-

ne om god skik. Det er heller ikke i strid med bestemmelsen at undersøge de oplysninger,

der er offentligt tilgængelige på kundens profiler på sociale medier.

Straffelovens § 264 indeholder et forbud mod at skaffe sig uberettiget adgang til grund eller

ejendom, der ikke er frit tilgængeligt. Det er imidlertid ikke i strid med bestemmelsen at

være til stede og efterforske på private arealer, der er fri adgang til som for eksempel biblio-

teker, opgange og butikker.

Efter straffelovens § 264 a er det forbudt at fotografere eller iagttage kunden på privat

ejendom men ikke på offentlige tilgængelige steder som butikker og fitnesscentre. Ejeren af

offentligt tilgængelige steder kan dog betinge offentlighedens adgang af, at der ikke foto-

graferes. I disse tilfælde skal forsikringsselskabet rette sig herefter.

Persondataloven

Udgangspunktet er, at forsikringsselskaberne i medfør af persondatalovens § 6, stk. 2, har

fri adgang til at behandle oplysninger til brug for skadesagerne. Det er lovligt at foretage

persondatabehandling af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Det følger i øvrigt af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, at behandling af personoplysninger

også kan finde sted, når behandlingen er nødvendig for, at f.eks. forsikringsselskabet kan

forfølge en berettiget interesse, og hensynet til kunden ikke overstiger denne interesse

Behandling af strafbare oplysninger kræver dog som udgangspunkt samtykke fra den regi-

strerede i medfør af lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., og oplysninger om f.eks. strafbare forhold må

kun må videregives, hvis den registrerede har givet samtykke hertil, jf. lovens § 8, stk. 5, 1.

pkt.

Behandlingen af sådanne oplysninger kan imidlertid ske uden samtykke, hvis behandlingen

af oplysningerne sker til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart

overstiger hensynet til den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 4, 2. pkt. Dette kan f.eks. være

tilfældet i konkrete sager, hvor forsikringsselskabet har en begrundet mistanke om, at kun-

den handler svigagtigt.

Videregivelse af oplysninger om strafbare forhold kan i øvrigt ske uden samtykke, når det

sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de

interesser, der begrunder hemmeligholdelse, jf. lovens § 8, stk. 5, 2. pkt.

Persondatalovens § 48, stk. 1, foreskriver endvidere, at private behandlinger af personop-

lysninger skal anmeldes til Datatilsynet. Imidlertid følger det af undtagelsesbekendtgørel-

sens

§ 2, stk. 3, nr. 2, at anmeldelsespligten ikke omfatter behandling af personoplysnin-

ger, som foretages i virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, og som vedrø-

rer virksomhedernes kunder eller personer, som virksomhederne har et retskrav på, eller

som er nødvendige som følge af forpligtelser, der generelt påhviler finansielle virksomhe-

der, bortset fra registreringer som følge af et ansættelsesforhold i en finansiel virksomhed.

Anmeldelsespligten gælder derfor ikke for forsikringsselskaberne ved sådanne behandlin-

ger.

I medfør af persondatalovens §§ 28 og 29 skal forsikringsselskaberne orientere kunden

forinden, der indsamles oplysninger om kunden fra offentlige registre eller fra tredjemand.

Pligten til at orientere kunden, om at der indsamles oplysninger om kunden, indtræder ved

registreringen af oplysningerne. En fortrykt klausul i forsikringsvilkårene vil ikke opfylde

betingelserne hertil. Hvis forsikringskundens interesser i at få kendskab til oplysningerne

bør vige for afgørende hensyn til blandt andet forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager, skal forsikringsselskabet i medfør af persondatalovens § 30

ikke orientere kunden om indsamlingen af oplysningerne.

Mads Bryde Andersen anfører i ”Redegørelse om de retlige problemer ved efterforskning ved mistanke om forsik-

ringssvindel” side 40, at bestemmelsens anvendelsesområde er helt uklar. Han anfører videre, at bestemmelsen må

betragtes som en ”nødudgang” og kan formentlig tjene som hjemmel for de efterforskningshandlinger, der involverer

behandling af personoplysninger med det formål at be- eller afkræfte en begrundet formodning for, at forsikringskunden

handler svigagtigt, og denne formodning ikke kan be- eller afkræftes gennem andre informationskanaler.

Bekendtgørelse nr. 534 af 15. juni 2000 med senere ændringer om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse

behandlinger, som foretages af for en privat dataansvarlig.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Tv-overvågningsloven

Tv-overvågningslovens § 1 indeholder et forbud mod at private, herunder juridiske perso-

ner, foretager overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel. Private veje kan

også være omfattet af forbuddet, såfremt de benyttes til almindelig færdsel af en eller flere

færdselsarter. Det afgørende for, om en optagelse falder ind under forbuddet i stk. 1, er,

om beslutningen om at foretage optagelsen sker automatisk, eller om den enkelte optagel-

se foretages efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er derfor ikke i strid med

denne lov, at forsikringsselskaberne optager kunderne på de pågældende områder forud-

sat, at beslutningen om optagelsen ikke sker automatisk men som følge af optagerens

egen vurdering.

Lov om finansiel virksomhed og reglerne om god skik

§ 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at finansielle virksomheder skal dri-

ves i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomheds-

området. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 729 af 12. maj 2015 om god skik

for finansielle virksomheder, herunder § 3, som tilsiger, at finansielle virksomheder skal

handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Der er her tale om en dynamisk retsstandard,

som skal fortolkes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende samfundsnormer.

Uanset om en efterforskningshandling er lovlig i henhold til ovenstående regler, kan et for-

sikringsselskabs efterforskning af deres kunder imidlertid være i strid med reglerne om god

skik i lov om finansiel virksomhed.

Det primære formål med god skik-reglerne er at sikre kundebeskyttelse og herunder sikre,

at kunderne får en rimelig behandling af de finansielle virksomheder. Derudover har regler-

ne til formål at underbygge kundernes tillid til virksomhederne og derigennem bidrage til et

velfungerende finansielt marked.

Netop kundernes tillid til virksomhederne og virksomhedernes troværdighed spiller en væ-

sentlig rolle ved vurderingen af, hvilke efterforskningsmetoder forsikringsselskaberne kan

udføre i overensstemmelse med god skik-reglerne.

Det vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne om god skik, hvis et selskab

eller repræsentanter for selskabet foretager handlinger, der isoleret set indeholder elemen-

ter af uredelig adfærd. Handlinger som f.eks. at antage falske identiteter, posere med falsk

profil på sociale medier eller lokke oplysninger frem under falske angivelser er derfor ikke

forenelige med adfærdsstandarden, der pålægges selskaberne i § 3 i bekendtgørelse om

god skik for finansielle virksomheder.

I henhold til reglerne om tavshedspligt i §§ 117-123 i lov om finansiel virksomhed, må sel-

skaberne ikke foretage efterforskningsskridt, der medfører overtrædelse heraf. Bestemmel-

serne supplerer de generelle regler i persondataloven om behandling af oplysninger om

fysiske personer, herunder om videregivelse, samkøring og registrering.

Det helt klare udgangspunkt for anvendelsen og fortolkningen af reglerne om udnyttelse og

videregivelse af fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed er, at en udnyttelse og

videregivelse kræver kundens samtykke. Kunder i finansielle virksomheder skal kunne sto-

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

le på, at fortrolige oplysninger om dem ikke flyder frit, og at der eksisterer fortrolighed. Reg-

lerne fortolkes restriktivt. En konkret vurdering kan dog føre til, at der er tale om en beretti-

get videregivelse. I denne sammenhæng skal der foretages en proportionalitetsafvejning af

de modsatrettede interesser.

§ 123 i lov om finansiel virksomhed indeholder klare regler om indholdet og formen af det

samtykke, som kunden kan afgive, herunder betingelse om, at samtykket skal være skrift-

ligt og angive hvilke oplysninger, der kan videregives samt til hvilket formål og til hvem vi-

deregivelse kan ske. Et generelt samtykke indeholdt i forsikringsvilkårene vil som udgangs-

punkt ikke være i overensstemmelse med bestemmelsen.

For så vidt angår den situation, hvor forsikringsselskabet henvender sig til naboer eller an-

dre i kundens omgangskreds opstår to problemstillinger. For det første risikerer forsikrings-

selskabet at afsløre, at der er en skadesag for forsikringskunde, hvilket vil være en over-

trædelse af reglerne om tavshedspligt. En sådan videregivelse af oplysninger kræver sam-

tykke fra forsikringskunden, og samtykket skal være udformet i overensstemmelse med

§ 123 i lov om finansiel virksomhed. Derudover kan forholdet have en så indgribende ka-

rakter, at det vil være i strid med reglerne i § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle

virksomheder.

Det er ikke afklaret, om overvågningshandlinger som f.eks. placering af elektronisk spo-

ringsudstyr på et køretøj med henblik på indsamling af data er lovstridigt i strafferetlig for-

stand eller i henhold til persondataloven. Brug af elektronisk sporingsudstyr uden samtykke

kræver dog i henhold til den særlige interesseafvejningsregel i persondatalovens § 6, stk.

1, nr. 7, at oplysninger indhentes til forfølgning af en berettiget interesse, hvor hensynet til

skadelidte ikke overstiger denne interesse. Imidlertid er det Finanstilsynets vurdering, at

anvendelsen af skjult sporingsudstyr til brug for efterforskning ikke er en foreneligt med

kravet § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, som tilsiger, at sel-

skaberne skal handle loyalt og redeligt overfor deres kunder. Dette skyldes bl.a., at en så-

dan overvågning har en særdeles indgribende karakter, og indebærer en nærliggende risi-

ko for, at der indsamles data, som ikke er relevante for efterforskningen.

Undersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Bilag 2

Kodeks for undersøgelse af sager mistanke om forsikringssvindel - april

2013

Resume: Dette kodeks beskriver de retlige og etiske principper for, hvordan for-

sikrings- og pensionsselskaber bør agere i sager, hvor der er mistanke om for-

sikringssvindel. Forsikring & Pension henstiller, at medlemsselskaberne følger de

nævnte principper.

____

Indledning – hvorfor undersøge mistanke om forsikringssvindel?

En forsikringsaftale bygger på gensidig tillid mellem kunde og forsikringsselskab.

Kunden forventer med rette, at forsikringsselskabet yder en objektiv og hurtig

hjælp i skadesituationer, så kunden modtager den erstatning og hjælp, kunden

er berettiget til. Forsikringsselskabet forventer på samme måde, at kunden afgi-

ver korrekte og nødvendige oplysninger til skadebehandlingen, så selskabet kan

udbetale den erstatning, kunden er berettiget til.

Hvis forsikringsselskabet under den almindelige sagsbehandling får mistanke om

muligt forsøg på forsikringssvindel, kan forsikringsselskabet iværksætte en

nærmere undersøgelse.

En lang række undersøgelser viser, at der i Danmark hvert år svindles for et an-

seeligt milliardbeløb, hvor forsikringsselskaberne uretmæssigt udbetaler erstat-

ning. Dette medfører en uønsket forøgelse af erstatningsudgifterne og dermed,

at hver enkelt dansker kommer til at betale mere for sine forsikringer. Forsik-

ringsselskaberne søger derfor af hensyn til de lovlydige kunder, der udgør langt

den størstedel af kunderne, så vidt muligt at begrænse forsikringssvindel.

Kunderne og forsikringsselskaberne har en fælles interesse i, at der foretages en

nærmere undersøgelse ved mistanke om forsikringssvindel. Da udgangspunktet

for en undersøgelse ofte kun er en mistanke, er det vigtigt, at forsikringsselska-

berne kun benytter undersøgelsesmetoder, der er rimelige i forhold til sagens

omfang, og som i mindst muligt omfang påvirker kunden. Derfor er det i Forsik-

ring & Pension besluttet at udarbejde et sæt retningslinjer, der skal sikre en or-

dentlig og fair kundebehandling ved de nødvendige undersøgelser, som gennem-

føres for at af- eller bekræfte en mistanke om forsikringssvindel.

24.04.2013

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.

Fax

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Hans Reymann-Carlsen

Underdirektør

Dir.

41 91 91 46

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

HRC/nle

GES-2011-00221

320303

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Forsikring & Pension henstiller, at medlemsselskabernes undersøgelser følger de

retningslinjer, der er angivet i det efterfølgende.



Hvilke overordnede spilleregler gælder for selskabernes undersø-

gelse?

Selskaberne sikrer, at de regler der følger af dansk ret nøje overholdes, her-

under regler i straffeloven, persondataloven og lov om finansiel virksomhed.

Selskaberne undersøger objektivt og hensynsfuldt.

Selskabernes undersøgelser skal altid stå i rimeligt forhold til omfanget af

den formodede svindel.

Selskabernes medarbejdere, der undersøger sager, hvor der er mistanke om

forsikringssvindel, må ikke honoreres på en måde, der kan bringe deres ob-

jektivitet i tvivl.

Udgangspunktet er den mindst indgribende undersøgelsesmetode

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

HRC/nle

GES-2011-00221

320303

Forsikring & Pension henstiller, at medlemsselskaberne anvender undersøgel-

sesmetoder af mindst mulig indgribende karakter og kun går over til at benytte

sig af mere indgribende metoder i tilfælde, hvor der er bestyrket mistanke om

svindel, og hvor mindre indgribende undersøgelsesmetoder er udtømte uden re-

sultat.

Eksempler på undersøgelsesmetoder af mere indgribende karakter:



Foto- og videooptagelse af personer.



Posering som ven på sociale medier som f.eks. Facebook, Linkedin osv. med

andet navn end selskabets eget.



Brug af elektronisk sporingsudstyr (GPS).



Kontakt til familie, venner, naboer og bekendte i forsikringskun-

dens/skadelidtes nærmiljø.

Hvad skal kunden/skadelidte orienteres om og hvornår?

Under forsikringsselskabets behandling og eventuelle nærmere undersøgelse af

skadesager kan der fremkomme personlige oplysninger om kunden/skadelidte.

Ved indsamling af sådanne oplysninger skal vedkommende orienteres derom jf.

persondatalovens regler om oplysningspligt.

Det har ingen betydning for oplysningspligten, om forsikringsselskabet efterføl-

gende sletter oplysningerne, eller om kunden/skadelidte opnår erstatning eller

ej.

I mange tilfælde er kunderne allerede bekendt med registreringen eller har, før

skadebehandlingen går i gang, givet samtykke til, at selskabet kan indhente op-

lysningerne.

Da brug af foto/film kan opfattes særligt indgribende, henstiller Forsikring &

Pension, at der altid bliver orienteret specifikt herom.

Politianmeldelse

Der er en samfundsmæssig interesse i, at sager om forsikringssvindel retsforføl-

ges. Herved kan der opstå en præventiv effekt, som kan begrænse omfanget af

forsikringssvindel.

Side 2

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Forsikring & Pension henstiller, at selskabet overdrager sagen eller anmelder

mistænkte til politiet, hvis selskabet finder tilstrækkelige beviser til, at mistænk-

te må forventes at kunne blive dømt for forsikringssvindel.

Sammen med anmeldelsen/overdragelsen overgives sagen med alle akter og

indhentede oplysninger til Politiet.

Særlige forhold, selskaberne skal være opmærksomme på

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

HRC/nle

GES-2011-00221

320303

Ved nogle undersøgelsesmetoder er der nogle særlige forhold, som selskaberne

skal være opmærksomme på.

Oplysninger fra offentligt tilgængelige hjemmesider

Forsikringsselskaberne kan lovligt indhente oplysninger fra offentligt tilgængeli-

ge hjemmesider. Dette gælder også private blogs, medmindre der skal rekvire-

res et kodeord fra forfatteren bag bloggen.

For såkaldte sociale netværk som Facebook, Linkedin, Twitter osv. er hovedreg-

len, at man må gøre brug af de oplysninger, en bruger selv har lagt offentligt

tilgængelig på hans åbne side.

Derimod vil det være i strid med straffelovens § 263 at skaffe sig adgang til en

netværksprofil ved at forsøge at gætte sig til indehaverens kodeord, ligesom det

vil være ulovligt at forsøge at skaffe sig uberettiget adgang til et hus ved at prø-

ve sig frem med en nøgle, man har fundet. Det er heller ikke tilladt at låne en

”vens” adgangskode for herefter at skaffe sig adgang til profilen i dennes navn.

Aflytning af personer i lokaler, hvori den aflyttende selv befinder sig

Hovedreglen er her, at man altid må aflytte kommunikation, som man selv del-

tager i, eller som man udsættes for – f.eks. ved at man (åbenlyst) er til stede i

et lokale, hvor andre fører en samtale. Aktiverer man udstyr til lydoptagelse, må

man altså ikke forlade udstyret igen i aktiveret stand.

Dette er reguleret i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3.

Optagelse af telefonsamtaler, som den aflyttende deltager i

Her gælder samme principper som anført ovenfor.

Dette er ligeledes reguleret i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3.

Fotografering og videooptagelse af personer

Forsikringsselskaber kan fotografere og videooptage personer på offentligt til-

gængelige steder og private steder, der er offentligt tilgængelige.

Afgrænsningen af, hvad det er ”offentligt”, kan være vanskelig bl.a. i forhold til

offentligt tilgængelig privat ejendom. Som hovedregel vil det være et spørgsmål,

om almenheden kan opholde sig lovligt det pågældende sted. For eksempel vil

det være lovligt at fotografere på private lokaliteter, der er åbne for offentlighe-

den, f.eks. et fitnesscenter eller en restauration, medmindre ejeren udtrykkeligt

har betinget offentlighedens adgang af, at der ikke fotograferes.

Dette er reguleret i straffelovens § 264.

Side 3

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskadesager 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Observation af mistænkte

Observation af personer må normalt ske på ethvert frit tilgængeligt sted. En ob-

servation må dog ikke foretages på en måde, der forulemper den observerede

f.eks. således, at denne selv føler sig forfulgt eller truet eller således, at det er

åbenbart for andre, at der finder en observation sted.

Masteoplysninger samt oplysninger fra mobiletelefoner og bilnøgler

Brug af oplysninger fra telefonmaster, mobiltelefoner og bilnøgler svarer til be-

handling af personoplysninger, som er omfattet af persondataloven. Det bety-

der, at de almindelige krav om samtykke eller anden hjemmel skal være opfyldt.

Når sådanne oplysninger foreligger, skal forsikringsselskabet orientere kunden

derom.

Dette er reguleret i persondatalovens § 28.

Brug af tracking-udstyr (dvs. elektronisk sporingsudstyr, som kan sæt-

tes på et køretøj, gods, m.m. for at spore dets position)

Brug af tracking-udstyr er i udgangspunktet lovligt. Det er dog vigtigt, at sel-

skaberne iagttager straffelovens § 264, stk. 1, der regulerer indtrængning på ik-

ke frit tilgængeligt sted.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

HRC/nle

GES-2011-00221

320303

Side 4