ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Lovudkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v. (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af den tilhørende forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 145
Offentligt

16. november 2015

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere

m.v.

(Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og

ændringer som følge af den tilhørende forordning om markeder for finansielle in-

strumenter (MiFIR) m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved §

2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. december

2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af

29. april 2015, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel udgår »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af

21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF

og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets

direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1,«, efter »EU-Tidende 2014, nr. L

173, side 190, (BRRD)« indsættes: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349

(MiFID II)«, og efter »EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1 (CRR)« indsættes: »og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014, nr. L

173, side 84 (MiFIR)«.

§ 1, stk. 2,

ændres »§ 361, stk. 1, nr. 5« til: »§ 361, stk. 1, nr. 4«.

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

indsættes efter »filialer«: »og tilknyttede agenter«, efter »investeringsser-

vice« indsættes: »eller udføre investeringsaktiviteter«, og efter »samt §§ 348 og 354 a« indsættes:

»og regler udstedt i medfør heraf«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (Mi-

FIR). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hvert medlemsland. Gengivelsen af disse

bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare

gyldighed i Danmark.

Side 1 af 176

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Lovudkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v. (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af den tilhørende forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

16. november 2015

§ 1, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »investeringsservice«: »eller udføre investeringsaktiviteter«.

§ 5, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i

at yde investeringsservice til tredjemand eller udøve investeringsaktiviteter på et professionelt

grundlag.«

§ 5, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) Investeringsservice og investeringsaktivitet: De i bilag 4, afsnit A, anførte aktiviteter i forbin-

delse med de i bilag 5 anførte instrumenter.«

§ 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c

d, § 5, stk. 1, nr. 25, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1,

og to

steder i

§ 374, stk. 4,

ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«.

§ 5, stk. 1, nr. 32, litra a,

ændres »6-9« til: »6-10«.

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 43-51:

»43) Accessorisk tjenesteydelse: De i bilag 4, afsnit B, anførte tjenesteydelser.

44) Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers

vegne af et eller flere finansielle instrumenter.

45) Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller

flere finansielle instrumenter.

46) Finansielt instrument: De i bilag 5 anførte instrumenter.

47) Depotbevis: Et bevis for ejendomsretten til indholdet af et depot bestående af omsættelige vær-

dipapirer udstedt af en ikke-hjemmehørende udsteder, som kan optages til handel på et reguleret

marked, og som handles uafhængigt af de omsættelige værdipapirer, der indgår i depotet.

48) Derivat: Derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

49) Værtsland for et investeringsselskab: Et andet medlemsland end hjemlandet, hvor et investe-

ringsselskab har en filial eller leverer investeringsservice eller udøver investeringsaktiviteter.

50) Engrosenergiprodukt: Engrosenergiprodukt som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gen-

nemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Side 2 af 176

16. november 2015

51) Landbrugsråvarederivat: Derivataftaler om produkter i overensstemmelse med artikel 1 i og

bilag I, del I-XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af

17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.«

10.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Pengeinstitutter, der har tilladelse efter stk. 1, kan udøve de i bilag 4, afsnit A, nævnte akti-

viteter.«

11.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Realkreditinstitutter, der har tilladelse efter stk. 1, kan udøve de aktiviteter, der er nævnt i

bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,

særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter, i bilag 4, afsnit A, nr. 3 samt i

bilag 4, afsnit A, nr. 5, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for

udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom«.

12.

§ 8, stk. 4, § 77, stk. 1, nr. 4, § 216, stk. 2, 1.

3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 20

26, § 354 d,

stk. 1, nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8

12,

bilag 3, nr. 1

og to steder i

77, stk. 1, nr. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

13.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er

værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk.

1.« til: »som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører

investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse

som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2«, i

2. pkt.,

ændres »aktiviteter« til: »acces-

soriske tjenesteydelser«, i

3. pkt.,

ændres »afsnit B, nævnte aktiviteter« til: »afsnit B, nævnte acces-

soriske tjenesteydelser« og »afsnit A, nævnte aktiviteter« til: »afsnit A, nævnte investeringsservices

og investeringsaktiviteter«, og i

4. pkt.

ændres »aktiviteter« til: »investeringsservices, investerings-

aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser«.

14.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »aktiviteter« til: »investeringsservices, investeringsaktiviteter og

accessoriske tjenesteydelser«.

15.

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§§ 30, 31 eller 33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,

nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-

papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.

dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« til: »§§ 30, 31, 33 eller 33 a, har eneret til at udføre de i bilag 4, af-

snit A, nævnte investeringsservices og investeringsaktiviteter med de i bilag 5 nævnte finansielle

instrumenter og med de i lov om kapitalmarkeder § 4, stk. 2, nævnte instrumenter som et fast er-

hverv eller på et professionelt grundlag.«

16.

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

Side 3 af 176

16. november 2015

17.

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »nr. 3, 6, 8 og 9,« til: »nr. 3, 6, 8, 9 og 10,«, og efter »nævnte« ind-

sættes: »investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske«.

18.

§ 9, stk. 9,

ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 9.

19.

§ 9, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres »tilbyde tjenesteydelser« til: »yde investeringsservice og

udføre investeringsaktiviteter«.

20.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan udpege en fysisk eller

juridisk person som tilknyttet agent.

Stk. 2.

En tilknyttet agent kan på vegne af den virksomhed, agenten er tilknyttet

1) markedsføre virksomhedens ydelser,

2) indgå kundeaftaler,

3) modtage og formidle ordrer for investors regning til den virksomhed, agenten er tilknyttet,

vedrørende et eller flere finansielle instrumenter, eller

4) yde investeringsrådgivning, som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5.

Stk. 3.

Den virksomhed, der tilknytter en agent, skal sikre, at en tilknyttet agent iagttager de regler,

der er fastsat for udøvelsen af de i stk. 2 nævnte aktiviteter denne lov, regler fastsat i henhold til

denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

af 15. maj 2014 om markedet for finansielle instrumenter. Virksomheden skal endvidere sikre, at

personer hos den tilknyttede agent, som udøver aktiviteter omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 9

b, stk. 2, nr. 3.

Stk. 4.

Den virksomhed, der tilknytter en agent, bærer det fulde økonomiske ansvar for de aktivite-

ter, som en tilknyttet agent udøver i henhold til stk. 2. Virksomheden skal endvidere træffe alle

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke skader de aktiviteter, som

agenten udfører på vegne af denne.

Stk. 5.

Den virksomhed, der tilknytter en agent, skal sikre, at en tilknyttet agent senest i forbindelse

med en henvendelse til en kunde oplyser, at vedkommende er en tilknyttet agent og navnet på den

virksomhed, vedkommende repræsenterer.

§ 9 b.

En tilknyttet agent skal registrere sig i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter. Regi-

steret er offentligt tilgængeligt.

Stk. 2.

Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når

1) agentvirksomhedens bestyrelse og direktion, eller såfremt agentvirksomheden drives som et

interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed den ledelsesansvarlige for virksomheden,

godtgør, at besidde den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser,

agentvirksomheden skal levere, ikke er under konkurs og ikke er pålagt strafansvar for over-

trædelse af den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelse in-

debærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryg-

gende måde,

Side 4 af 176

16. november 2015

2) den virksomhed, hvortil agentvirksomheden er tilknyttet, erklærer at bære ethvert økono-

misk krav, der måtte følge af agentvirksomhedens aktiviteter som tilknyttet agent, og

3) agentvirksomheden erklærer, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 9 a, stk. 2,

besidder en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser og overfor agent-

virksomheden har fremvist en straffeattest uden indførsel af ubetinget frihedsstraf i 4 måne-

der eller derover for overtrædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser.

Stk. 3.

En agentvirksomhed kan kun tilknyttes én virksomhed.

Stk. 4.

Når en agentaftale mellem en virksomhed og en tilknyttet agent ophører, skal virksomheden

underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Finanstilsynet sletter den tilknyttede agent fra Fi-

nanstilsynets register over tilknyttede agenter.«

21.

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

udgår », nr. 1-3,«, og »og med finansielle futures og tilsvarende instru-

menter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps og

swaps på aktier og aktieindeks, optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i

dette stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner«.

22.

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 64« til: »§§ 64 og 64 a«.

23.

§ 14, stk. 1,

indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:

»3) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici,

jf. § 70, stk. 4.«

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 4-10.

24.

§ 16

ændres »§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 4, stk. 2, i lov om kapital-

markeder.«

25.

§ 17

ændres »de instrumenter og kontrakter,« til: »de finansielle instrumenter,«.

26.

§ 30, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt

i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, kan udføre sådan aktivitet her i landet gennem en tilknyttet

agent, der er etableret her i landet, såfremt aktiviteterne er omfattet af virksomhedens tilladelse i

hjemlandet.«

27.

§ 30, stk. 4, nr. 3,

ændres »filialens adresse og« til: »filialens adresse,«.

28.

§ 30, stk. 4, nr. 4,

ændres »§ 35.« til: »§ 35 og«.

29.

§ 30, stk. 4,

indsættes som

nr. 5:

Side 5 af 176

16. november 2015

»5) for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som

nævnt i bilag 4, om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter samt identiteten på disse.«

30.

§ 30

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Er virksomheden et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at

yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre sådan akti-

vitet her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden etablering af en filial,

skal Finanstilsynet indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

1) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlag-

te anvendelse af den tilknyttede agent.

2) Oplysninger om organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågæl-

dende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

3) Den tilknyttede agents adresse.

4) Navnet på den tilknyttede agent.«

Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.

31.

§ 30, stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8« til: »stk. 4, nr. 1-5, og stk.

5-9«.

32.

§ 30, stk. 11,

der bliver stk. 12, ophæves.

33.

§ 31, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt.:

»Er den udenlandske virksomhed et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-

delse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i hjem-

landet endvidere have modtaget oplysninger, om virksomheden ønsker at yde aktiviteter som nævnt

i bilag 4 gennem tilknyttede agenter etableret i hjemlandet samt identiteten på disse.«

34.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »det finansielle område,«: »og for hvilket land Kommissionen ikke

har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en

sådan afgørelse ikke længere er gyldig,«, og »at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i

landet« ændres til: »grænseoverskridende at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktivi-

teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til godkendte modparter eller professi-

onelle kunder«.

35.

§ 33

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Såfremt et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,

ønsker at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske

tjenesteydelser her i landet til detailkunder, eller kunder der efter anmodning kan behandles som

professionelle kunder, kræver dette filialtilladelse i medfør af § 33 a, stk. 1.

Side 6 af 176

16. november 2015

Stk. 3.

Kravet i stk. 2 omfatter ikke levering af investeringsservice eller investeringsaktiviteter, der

udelukkende iværksættes på de pågældende kunders eget initiativ. Markedsføring af nye investe-

ringsprodukter eller investeringsservices til de pågældende kunder er omfattet af stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

36.

§ 33, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes efter »nægte tilladelse,«: »jf. stk. 1,«.

37.

§ 33, stk. 3,

der bliver stk. 5, indsættes efter »tilladelsesproceduren,«: »jf. stk. 1,«.

38.

Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a.

Et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,

skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktivite-

ter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial.

Stk. 2.

Et kreditinstitut eller et investeringsselskab, jf. stk. 1, der ønsker at yde investeringsservice

eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem

en filial, skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse indsende følgende

oplysninger:

1) Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet. Såfremt der er flere kompetente myn-

digheder skal deres respektive kompetenceområder oplyses.

2) Oplysninger om virksomhedens navn, juridiske form, vedtægtsmæssige hjemsted og adres-

se, medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer.

3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlag-

te aktiviteter, samt en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige aktivitetsområder.

4) Navnene på filialens ledelse samt dokumentation for at denne opfylder kravene i § 14, stk. 1,

nr. 2.

5) Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over.

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1, når det er godtgjort, at

1) de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af virksomhedens tilladelse og er under-

lagt tilsyn i hjemlandet,

2) der mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland fore-

ligger international samarbejdsaftale, herunder bestemmelser om informationsudveksling

med henblik på at bevare markedets integritet og beskytte investorerne,

3) filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital,

4) filialens ledelse opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2 og 3,

5) virksomhedens hjemland med Danmark har indgået en aftale, som fuldt ud overholder stan-

darderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst og som sikrer en effektiv in-

formationsudveksling om skatteforhold, herunder multilaterale skatteaftaler,

6) virksomheden indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiord-

ninger, og

Side 7 af 176

16. november 2015

7) filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 43, 71, 72, stk. 1, 2 og 5, i lov om finansiel

virksomhed, §§ 83, 130-143, 145-156, 165-170, 225, stk. 2 og 270, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

kapitalmarkeder samt kravene i artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter samt i foran-

staltninger vedtaget i medfør heraf.

Stk. 4.

Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om

tilladelse kan gives.

Stk. 5.

§§ 223 og 224 finder tilsvarende anvendelse for inddragelse af tilladelse, jf. stk. 1, til at yde

investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser

her i landet gennem en filial.«

39.

§ 38, stk. 1, nr. 4,

ændres »filialens ledelse og« til: »filialens ledelse,«.

40.

§ 38, stk. 1, nr. 5,

ændres »filialens generalagent.« til: »filialens generalagent, og«.

41.

§ 38, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter om filialen har til hensigt at

anvende tilknyttede agenter samt identiteten på disse.«

42.

§ 38

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der ønsker at yde aktivite-

ter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Europæi-

ske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor virk-

somheden ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende

oplysninger:

1) I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.

2) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlag-

te anvendelse af den tilknyttede agent.

3) Oplysninger om organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågæl-

dende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

4) Den tilknyttede agents adresse.

5) Navnet på den tilknyttede agent.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

43.

§ 38, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Ved etablering af en filial«: »eller

anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret«, og efter »de i stk. 1« indsættes: »og 2«.

44.

§ 38, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Etableres filialen«: »eller anven-

des der en tilknyttet agent«.

45.

§ 38, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »efter stk. 2 og 3« til: »efter stk. 3 og 4«.

Side 8 af 176

16. november 2015

46.

§ 38, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »efter stk. 2 og 3« til: »efter stk. 3 og 4«.

47.

§ 38, stk. 6, 1 pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »de i stk. 1« til: »de i stk. 1 og 2«.

48.

§ 39, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»Fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal endvidere oplyse, hvis de

ønsker at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark,

samt identiteten på disse.«

49.

§ 39, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Er virksomheden et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut meddeler Fi-

nanstilsynet endvidere identiteten af de tilknyttede agenter, som virksomheden påtænker at anven-

de, til tilsynsmyndighederne i værtslandet.«

50.

§ 43, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i penge- og

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og værdipapirhandleres tilknyttede agenter, der yder

rådgivning om finansielle instrumenter. Ministeren fastsætter endvidere regler om kompetencekrav

for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver eller administrerer

boligkreditaftaler.«

51.

§ 61, stk. 5, nr. 2,

ændres »§ 16 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2, i lov

om kapitalmarkeder«.

52.

§ 71, stk. 2,

ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og vækstministeren«, og »stk. 1 og 3« til:

»stk. 1, 3 og 4«.

53.

§ 71

indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4:

»Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber, skal have

effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i

eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse. Tilsvarende gælder for investe-

ringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1.«

54.

§ 72, stk. 1-3,

ændres »har tilladelse til at drive virksomhed som« til: »er«.

55.

§ 72, stk. 2, nr. 1,

ændres »ledelse og ansatte« til: »ledelse, ansatte og tilknyttede agenter«.

56.

§ 72, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre inte-

ressekonflikter, der kan skade kundernes interesser,«.

Side 9 af 176

16. november 2015

57.

§ 79 a, stk. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«, og efter »skal bestyrel-

sen« indsættes: », jf. dog stk. 6,«.

58.

§ 79 a, stk. 6,

ændres »stk. 1, nr. 1« til: »stk. 1«.

59.

Overskriften før § 80 a affattes således: »Nominerings- og risikoudvalg«.

60.

§ 80 a, stk. 1, 2

ændres »fondsmæglerselskab I« til: »fondsmæglerselskab«.

61.

§ 125, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »6-9« til: »6-10«.

62.

§ 152 i, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 4 a i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 23 i lov om lov

om kapitalmarkeder.«

63.

§ 152 m, stk. 1,

ændres »udstedt værdipapirer« til: »udstedt omsættelige værdipapirer«.

64.

§ 183, stk. 4,

ændres »hvis værdipapirer ikke« til: »der ikke udsteder omsættelige værdipapi-

rer, der«.

65.

§ 224, stk. 1, nr. 1,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«,

og efter »Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-

ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,« indsættes: »forordninger

udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-

keder for finansielle instrumenter«.

66.

§ 224, stk. 2,

udgår »et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller«.

67.

§ 224, stk. 5,

ophæves.

68.

§ 226, stk. 1,

udgår », 5«.

69.

I § 226, stk. 2, udgår »pengeinstituttet, realkreditinstituttet,«.

70.

§ 254, stk. 7,

ændres »§ 58 h i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 237 i lov om kapitalmar-

keder«.

71.

Afsnit X a

ophæves.

72.

§ 343 v, stk. 2, nr. 2,

udgår »med tilladelse som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, 1. pkt«.

73.

§ 343 v, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives til virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 4, og

Side 10 af 176

16. november 2015

1) handler for egen regning, herunder prisstillere, med råvarederivater eller emissionskvoter eller

derivater heraf, bortset fra virksomheder, der handler for egen regning ved udførelse af kundeor-

drer, eller

2) yder investeringsservice, bortset fra handel for egen regning, inden for råvarederivater eller

emissionskvoter eller derivater heraf til kunderne eller leverandørerne i virksomhedens hoveder-

hverv.

Stk. 4.

Tilladelse efter stk. 1 forudsætter,

1) at aktiviteten efter stk. 3, nr. 1 eller 2, såvel individuelt som samlet set er en accessorisk akti-

vitet i forhold til virksomhedens hovederhverv på koncernniveau, og at dette hovederhverv ikke

er ydelse af investeringsservice eller pengeinstitutvirksomhed eller at fungere som prisstiller i

forbindelse med råvarederivater,

2) at virksomheden ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, og

3) at virksomheden hvert år meddeler Finanstilsynet, at den er undtaget fra kravet om tilladelse

til at udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag ef-

ter lov om finansiel virksomhed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

74.

§ 344, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, i lov om værdipapirhandel m.v.« til:

»§ 264, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«, og »værdipapirer« ændres til: »omsættelige vær-

dipapirer«.

75.

§ 348, stk. 1, 3. pkt.

indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§ 27 a«.

76.

Efter § 350 a indsættes:

»§ 350 b.

Finanstilsynet kan, når de betingelser, som følger af artikel 42, stk. 2-4, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter eller artikel 17, stk. 2-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), er opfyldt, forbyde eller på-

byde restriktioner mod markedsføring, distribution eller salg af

1) et finansielt instrument, et struktureret indlån eller et forsikringsbaseret investeringsprodukt,

2) flere finansielle instrumenter, strukturerede indlån eller forsikringsbaserede investeringspro-

dukter med visse specificerede karakteristika.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan under de samme betingelser som anført i stk. 1, forbyde eller påbyde re-

striktioner mod en type finansiel aktivitet eller praksis i tilknytning til finansielle instrumenter,

strukturerede indlån eller forsikringsbaserede investeringsprodukter.

Stk. 3.

Finanstilsynet offentliggør et forbud eller et påbud om en restriktion meddelt i medfør af stk.

1-2, på sin hjemmeside.

Stk. 4.

Finanstilsynet tilbagekalder et forbud eller et påbud om en restriktion, når de betingelser,

som følger af artikel 42, stk. 2-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af

15. maj 2014 om markeder for finaniselle instrumenter eller af artikel 17, stk. 2-4, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med

Side 11 af 176

16. november 2015

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto-

rer (PRIIP’er), ikke længere er opfyldt.

77.

§ 354, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 264,

stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«.

78.

§ 354 a, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om

kapitalmarkeder.«

79.

§ 355, stk. 2, nr. 9,

ændres »nr. 1, 2 og 4« til: »nr. 1-3 og 5«.

80.

§ 355, stk. 2, nr. 10,

ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.

81.

§ 360, stk. 2,

ændres »§ 361, stk. 1, nr. 19« til: »§ 361, stk. 1, nr. 11«.

82.

§ 361

affattes således:

»§ 361.

Følgende fysiske og juridiske personer betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:

1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler 1.050.000 kr.

2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og særlig pensionsopsparing)

betaler 2.430.000 kr.

3) Hver finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomhed betaler 10.000 kr.

4) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations, ISPV-obligationer og lignende virk-

somheder betaler 21.000 kr. pr. serie.

5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 1.380.000 kr.

6) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber betaler 100.000 kr.

7) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I betaler samlet 4.750.000 kr.

og fra 2017 samlet 3.100.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds an-

del af de omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid en mi-

nimumsafgift på 4.100 kr.

8) Genforsikringsmæglerselskaber betaler 31.000 kr.

9) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, i lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme betaler 4.100 kr.

10) Investeringsrådgivere betaler 17.000 kr.

11) Organisationer med et almennyttigt formål, som anmoder om optagelse i et register for al-

mennyttige organisationer, som kan modtage pengeoverførsler på op til 150 euro uden oplys-

ningskrav i forbindelse med pengeoverførsler, jf. § 16, stk. 4, i lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, betaler 1.500 kr. pr. an-

modning.

12) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 85.000 kr.

13) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalings-

tjenester og elektroniske penge, betaler 8.500 kr.

14) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskreditselskaber, betaler 28.000 kr.

Side 12 af 176

16. november 2015

15) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 120.000 kr.

16) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge, jf. lov om beta-

lingstjenester og elektroniske penge, betaler 12.000 kr.

17) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. be-

taler 16.000 kr.

18) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af

andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 27 og 28 i lov om investeringsforeninger m.v., betales

5.000 kr.

19) En fælles datacentral betaler 110.000 kr. Såfremt en fælles datacentral i et regnskabsår gen-

nemsnitligt har færre end 25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral 2.000 kr.

20) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og uden-

landske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referen-

celand for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, beta-

ler 41.000 kr.

21) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilladelse til at mar-

kedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, betaler 4.100 kr. pr. alternativ

investeringsfond plus 4.100 kr. pr. afdeling i fonden.

22) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. lov om finan-

sielle rådgivere og boligkreditformidlere, betaler 25.000 kr.

23) CO

-kvotebydere betaler 17.000 kr.

24) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, betaler

15.500 kr.

25) En operatør af et reguleret marked betaler 200.000 kr. samt 1.200 kr. pr. finansielt instru-

ment, der er optaget til handel ultimo det foregående år. Afgiften kan dog højest udgøre

5.000.000 kr.

26) Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet betaler 150.000 kr. samt 1.200 kr. pr. fi-

nansielt instrument, der er optaget til handel ultimo det foregående år. Afgiften kan dog hø-

jest udgøre 1.350.000 kr.

27) Et selskab, der driver en organiseret handelsfacilitet betaler 100.000 kr. samt 1.200 kr. pr. fi-

nansielt instrument, der er optaget til handel ultimo det foregående år. Afgiften kan dog hø-

jest udgøre 700.000 kr.

28) En operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at drive en CO

auktioneringsplatform betaler, ud over afgiften efter nr. 26, 50.000 kr.

29) En systematisk internalisator betaler 50.000 kr. samt 1.200 kr. pr. finansielt instrument, den

systematiske internalisator forestod handel med ultimo det foregående år. Afgiften kan dog

højest udgøre 300.000 kr.

30) Værdipapircentraler (CSD’er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og

værdipapircentraler (CSD’er), jf. § 262, stk. 2, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, betaler

3.795.000 kr.

Side 13 af 176

16. november 2015

31) Udbydere af dataindberetningstjenester med tilladelse efter kapitel 45 i lov om kapitalmarke-

der betaler 670.000 kr.

32) Centrale modparter (CCP’er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktions-

registre, jf. § 262, stk. 2, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder, betaler 670.000 kr.

33) Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomhe-

der, hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis mar-

kedsværdi af de handlede omsættelige værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgan-

gen af året, betaler 82.000 kr. Hvis markedsværdien af de handlede omsættelige værdipapirer

er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved udgangen af året, betales 41.000 kr.,

og hvis markedsværdien af de handlede omsættelige værdipapirer er på under 250 mio. kr.

ved udgangen af året, betales 20.500 kr. Afdelinger af danske UCITS, som har udstedt ande-

le, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 10.250 kr.

34) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt

i henhold til kapitel 6 i lov om kapitalmarkeder, betaler 52.000 kr. i afgift pr. anmodning.

35) Udstedere, der efter egen anmodning har fået tilladelse til at deres finansielle instrumenter

optages til handel på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret

handelsfacilitet i Danmark betaler 14.000 kr.

36) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater el-

ler obligationer, betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler

herefter 3.500 kr. årligt, så længe det finansielle instrument er officielt noteret.

37) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med finansielle instru-

menter til Finanstilsynet efter artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, betaler

a) 3.400 kr. for op til 10.000 transaktioner,

b) 17.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner,

c) 110.000 kr. for mellem 100.000 og 1 million transaktioner og

d) 470.000 kr. for over 1 million transaktioner.

Stk. 2.

Grundbeløb, jf. stk. 1, er angivet i 2014-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i

Finanstilsynets bevilling på finansloven.«

83.

§ 363, stk. 1,

ændres »§ 361, stk. 1, nr. 6« til: »§ 361, stk. 1, nr. 5«.

84.

§ 367, stk. 1,

indsættes efter »tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter §

11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller som har Danmark som reference-

land og har fået tilladelse efter § 11, jf. § 111, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v.,«

85.

§ 367

affattes således:

»Stk.

Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000

kr. pr. alternativ investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde om-

fattet af stk. 1. Endvidere skal danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og forval-

Side 14 af 176

16. november 2015

tere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alter-

nativ investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af

de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.«

86.

§ 372 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller

gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter.«

87.

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 a, stk. 1,«, »§ 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1.

pkt.,« ændres til: »§ 38, stk. 1, 2 og 7, og stk. 8, 1. pkt.,«, og »§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343

j« udgår.

88.

§ 373, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Med bøde straffes herudover den, som tilsidesætter et forbud eller undlader at efterleve en be-

grænsning eller restriktion meddelt i henhold til art. 40, 41 og 42 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning(EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forord-

ning (EU) nr. 649/2012 samt art. 16 og 17 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede inve-

steringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

89.

bilag 1

udgår »nr. 11) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte in-

strumenter«.

Nr. 12-14 bliver herefter nr. 11-13.

90.

bilag 1, nr. 12,

der bliver nr. 11, indsættes efter »opbevaring og forvaltning«: »for egen reg-

ning« og efter »samt«: »opbevaring og forvaltning af«.

91.

bilag 3

udgår »nr. 3) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instru-

menter.«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

92.

Overskriften til

bilag 4

affattes således:

»Investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser«.

93.

bilag 4, afsnit A, nr. 3,

ændres »Forretninger« til: »Handel«.

94.

bilag 4, afsnit A,

indsættes som

nr. 9:

»9) Drift af organiserede handelsfaciliteter.«

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

Side 15 af 176

16. november 2015

95.

bilag 4, afsnit A, nr. 9,

der bliver nr. 10, ændres »de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter« til: »de i nr.

1-9 nævnte aktiviteter, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau

(central forvaltningsydelse) som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til forordning (EU) nr.

909/2014«.

96.

Overskriften til

bilag 5

affattes således:

»Finansielle instrumenter«.

97.

bilag 5, nr. 1, litra a,

ændres »aktiebeviser« til: »depotbeviser vedrørende aktier«.

98.

bilag 5, nr. 1, litra b,

ændres »beviser for« til: »depotbeviser vedrørende«.

99.

bilag 5, nr. 3,

ændres:

»lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v. og

andele i andre institutter for kollektiv investering« til: »regler, der gennemfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde, eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samord-

ning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipa-

pirer (investeringsinstitutter)«

100.

bilag 5, nr. 4,

indsættes efter »afkast«: », emissionskvoter«.

101.

bilag 5, nr. 5,

ændres »fremtidige renteaftaler (FRA’er)« til: »terminskontrakter«, og »(af

anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør)« ændres til: »af anden grund end mis-

ligholdelse eller anden årsag til ophør«.

102.

bilag 5, nr. 6,

indsættes efter »multilateral handelsfacilitet«: »(MHF) eller en organiseret han-

delsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfacili-

tet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk«.

103.

bilag 5, nr. 7,

ændres »som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet

der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfat-

tet af regelmæssig fastsættelse af margin« til: »og som har karakteristika som andre afledte finan-

sielle instrumenter«.

104.

Bilag 5, nr. 10,

affattes således:

»10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som

vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker

samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en

af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør, vedrørende

aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har

Side 16 af 176

16. november 2015

karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de hand-

les på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacili-

tet (MHF).«

105.

Bilag 5, nr. 11,

ophæves, og i stedet indsættes:

»11) emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.«

§2

I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.

marts 2014, § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages føl-

gende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«.

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34«: », og dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markedet for finansielle in-

strumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Loven finder endvidere anvendelse på virksomheder, der udøver aktiviteter omfattet af bilag 4,

afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 1, stk. 2,

ændres »aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),

kommanditselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder« til: »virksomheder«

§ 1, stk. 2, § 6, stk. 1

2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, §

11, stk. 6, § 12, stk. 2

3, § 14, stk. 1

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »en finansiel råd-

giver«: », en investeringsrådgiver«.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) Investeringsrådgivning, der alene vedrører medarbejderordninger.

4) Investeringsrådgivning, der ydes til en modervirksomhed, dattervirksomhed eller et af modersel-

skabets datterselskaber.

Nr. 3-4 bliver herefter nr. 5-6.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 6, som nye numre:

Side 17 af 176

16. november 2015

»7) Investeringsrådgivning, der ydes af kollektive investeringsordninger reguleret af lov om inve-

steringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt investe-

ringsinstitutter eller pensionskasser samt depositarer og ledere af sådanne institutter.

8) Investeringsrådgivning, der ydes af det administrerende selskab i et forsikringsadministrations-

selskab.«

Nr. 7-8 bliver herefter nr. 9-10.

§ 1, stk. 3, nr. 5,

der bliver nr. 9, ophæves.

Nr. 10 bliver herefter nr. 9.

§ 2

indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) Investeringsrådgiver: En virksomhed, der udøver investeringsrådgivning.

4) Investeringsrådgivning: Personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på inve-

steringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumen-

ter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed.«

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 5-9.

10.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditfor-

midler«.

11.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.: » En virksomhed, der udøver investeringsrådgivning skal

have Finanstilsynets tilladelse som investeringsrådgiver.«

12.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver kan desuden modtage og formidle ordrer

vedrørende et eller flere finansielle instrumenter til en værdipapirhandler.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

13.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller investeringsrådgiver«.

14.

§ 4 a, stk. 1, § 7, stk. 2

§ 22

indsættes efter »finansielle rådgivere«: », investeringsrådgive-

re«.

15.

§ 4 a, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »rådgivningsvirksomhed«: »i investeringsrådgivervirksom-

heden«.

16.

§ 5

affattes således:

Side 18 af 176

16. november 2015

»§ 5.

En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler er ud over i de

tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis

der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til

grund ved meddelelse af tilladelse.

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af denne lov skal en gang om året indberette virksomhedens omsæt-

ning, antal kunder, antal ansatte med kundekontakt, samt antal indgåede aftaler til Finanstilsynet.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen efter stk. 2.«

17.

I § 7 indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om pris- og risikooplysninger for

boligkreditaftaler.«

18.

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »produkter«: », medmindre den fulde provision videregives til

kunden«.

19.

§ 10 a

ophæves.

20.

Efter § 10 d indsættes:

»Kapitel 4 c

Tavshedspligt

§ 10 e.

En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler må ikke uberetti-

get videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de er kommet i besiddelse af under udøvel-

se af deres virksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende for ansatte i de nævnte virksomheder.«

21.

§ 11, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

22.

§ 11, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter: »§ 27 stk. 1,«: »§ 27 a«.

23.

§ 11, stk. 4,

indsættes efter »den finansielle rådgiver«: », investeringsrådgiveren«.

24.

§ 12, stk. 2

ændres »en finansiel rådgiver« til: »virksomhed omfattet af loven«.

25.

§ 14, stk. 1

indsættes efter »en finansiel rådgiver«: », en investeringsrådgiver«.

26.

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Drives en virksomhed som enkeltmandsvirksomhed, bortfalder tilladelsen, når den ansvar-

lige for virksomheden dør.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Side 19 af 176

16. november 2015

27.

§ 19, stk. 2,

§ 20 a, stk. 1,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: », investeringsrådgiver«.

28.

§ 20

indsættes efter »finansielle rådgiveres«: », investeringsrådgiveres«.

29.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter »den finansielle rådgiver«: », investeringsrådgiveren«, og i

§ 21,

stk.

nr. 2,

ændres »yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere« til: »udøve virksom-

hed omfattet af loven«.

30.

§ 22

ændres »Finansielle rådgivere« til: »Virksomheder omfattet af loven, jf. § 3, stk. 1«.

31.

§ 26, stk. 1,

ændres »og § 4, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,« til: », § 4, stk. 3 og 4, jf. stk. 2,

nr. 1 og 2, og § 10 e«.

§3

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret ved §

10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr. 532 af 29.

april 2015, foretages følgende ændring:

§ 12, stk. 4,

ændres »lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere« til: »lov om finan-

sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«.

§4

I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015,

foretages følgende ændring:

§ 93, stk. 1, 2. pkt.,

og i

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om

kapitalmarkeder«.

§5

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved §

4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. decem-

ber 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages

følgende ændring:

§ 3 stk. 1, nr. 8, litra b,

ændres »nr. 22« til: »nr. 26« og to steder ændres »direktiv 2004/39/EF

af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter« til: »Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter«.

Side 20 af 176

16. november 2015

§ 3, stk. 1, nr. 19,

ændres »Et instrument som omfattet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel

virksomhed« til: »Et finansielt instrument som omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed«.

§ 3, stk. 1, nr. 25, 33

46,

ændres »artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af 21. april

2004 om markeder for finansielle instrumenter« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 21, i direktiv 2014/65/EU

af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter«.

§ 3, stk. 1, nr. 37,

ændres »bilag II til direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for

finansielle instrumenter« til: »bilag II til direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om markeder for fi-

nansielle instrumenter«.

§ 8, stk. 5,

ændres »§§ 43 og 72« til: »§ 43, § 71, stk. 4, og § 72«.

I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stk. 6:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til de effektive pro-

cedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende

produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse, som forvaltere af alternative investerings-

fonde, der har tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, skal have, jf. § 8, stk. 5,

jf. § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 28, stk. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

To steder i

§ 46, stk. 1, nr. 2,

ændres »direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for

finansielle instrumenter« til: »2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-

ter«.

§ 63, 1. pkt.,

ændres »kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 7 i lov om kapi-

talmarkeder«.

10.

§ 155, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.«

til: »§ 264, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

11.

§ 171, stk. 1, 2. pkt.,

§ 171, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til:

»lov om kapitalmarkeder.«

12.

§ 171, stk. 2,

ændres »197« til: »156«.

§6

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret

ved § 8, nr. 1-4 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

Side 21 af 176

16. november 2015

§ 2, stk. 1, nr. 16,

ændres »nr. 14,« til: »nr. 21,«, og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF

og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets

direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet)« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter«.

§ 2, stk. 1, nr. 17,

ændres »nr. 14, i MiFID-direktivet« til: »nr. 21, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter«.

§ 32

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes og aflæg-

ges på engelsk. Generalforsamlingens beslutning herom skal optages i vedtægterne.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 35

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

En vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslutning om aflæggelse af års-

rapporter på engelsk, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstidspunktet.«

§ 41

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes og aflæg-

ges på engelsk. Generalforsamlingens beslutning herom skal optages i vedtægterne.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

6. I

§ 44

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

En vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslutning om aflæggelse af års-

rapporter på engelsk, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstidspunktet.«

§ 87

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modreg-

ning.«

§ 161, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§

264, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

I § 170, stk. 1, indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§ 27 a,«.

10.

§ 175, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 264,

stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

11.

§ 176, stk. 1, 2. pkt.,

og i

§ 176, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til:

»lov om kapitalmarkeder.«

Side 22 af 176

16. november 2015

§7

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august

2015, foretages følgende ændring:

Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§8

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, foretages føl-

gende ændring:

§ 3 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§9

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015 foretages

følgende ændringer:

To steder i

§ 46 d, stk. 1, nr. 11,

§ 46 d, stk. 1, nr. 12, § 46 e, stk. 2, § 51, nr. 1,

§ 66 a, stk. 6,

nr. 16

21,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 66 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 264,

stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«.

§ 66 c, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om

kapitalmarkeder.«.

§ 10

I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af

19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i

lov nr. 403 af 28. april 2014, § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 5 i lov nr. 532 af 29.

april 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 2, indsættes efter »§ 27, stk. 1, «: »§ 27 a,«.

§ 11

I selskabsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 foretages følgende ændringer:

§ 5, nr. 22,

ændres »§ 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om kapi-

talmarkeder«.

Side 23 af 176

16. november 2015

§ 5, nr. 27,

ændres »§ 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om kapi-

talmarkeder«.

§ 5

indsættes efter nr. 31 som nyt nummer:

»32)

Værdipapircentral:

Definitionen af værdipapircentral i § 2, nr. 9 i lov om kapitalmarkeder finder anvendelse.«

§ 60, stk. 1,

udgår », jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v«.

§ 63

§ 166, stk. 2,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«, og

»værdipapirhandler« til: »fondsmægler«.

§ 64, stk. 1,

§ 114

indsættes efter »marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 70, stk. 2, § 184, stk. 2,

§ 339, stk. 3,

ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.«

til: »kapitel 12 i lov om kapitalmarkeder«.

§ 71, stk. 1, § 104, stk. 2, § 139 a, stk. 1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4

§ 294, stk. 4

ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unio-

nen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 71, stk. 1,

ændres »§ 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 59, stk. 1, i lov om

kapitalmarkeder«, og »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.

10.

§ 76, stk. 5, § 338, § 339 stk. 5 og 6, § 340, stk. 3, §, 352, stk. 2

§ 353

ændres »i et EU- eller

EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område«.

11.

§ 146, stk. 2,

ændres »værdipapirhandelsloven« til: »lov om kapitalmarkeder«.

12.

§ 184, stk. 2,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«

13.

I overskriften til

kapitel 18

og i

§ 338, § 339, stk. 6,

§ 340, stk. 3,

indsættes efter »multilateral

handelsfacilitet«: »omfattet af § 146 i lov om kapitalmarkeder«.

14.

§ 339, stk. 1,

ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel mv.« til: »kapitel 12 i lov om kapi-

talmarkeder«.

15.

§ 340, stk. 1,

ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 12 i lov om kapi-

talmarkeder.«

Side 24 af 176

16. november 2015

§ 12

I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved § 3 i lov nr. 738 af 1. juni

2015, foretages følgende ændringer:

I § 41, stk. 1, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 13

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. bekendtgørelse 1295 af 15. november 2013, som

ændret ved § § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 738 af 1. juni 2015 og § 2 i lov nr. 739

af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

I § 18 a, stk. 1, ændres: »i et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 14

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013, som ændret bl.a. Ved § 1 i

lov nr. 1367 af 10. december 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 738 af 1. juni 2015, foretages ændrin-

ger:

§ 159 a

affattes således:

»§ 159 a.

For virksomheder med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på

et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte

standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. Ved behandling af

sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets

sted, jf. § 264, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet

af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked EU/EØS-land,

overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Rådets

forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137 samt regler i

eller fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af

virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked her i et EU/EØS-land, når årsrapporten eller delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til

virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 4.

Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med hen-

blik på offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen.

Stk. 5.

I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Erhvervsstyrelsen, de beføjelser, der

fremgår af denne lovs §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. § 264, stk. 4, i lov om

Side 25 af 176

16. november 2015

kapitalmarkeder. Endvidere udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i §

§ 264, stk. 4 i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 6.

Hvis en virksomhed med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på

et reguleret marked i et EU/EØS-land, ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov, kan Er-

hvervsstyrelsen give den pågældende virksomhed påbud om at ændre forholdet, herunder påbud om

at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Finanstilsynet kan suspendere eller slette de

berørte værdipapirer fra optagelse til handel på et reguleret marked her i landet. Undlader virksom-

heden at opfylde et påbud efter 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlem-

merne af virksomhedens ledelse daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

2. I

§ 163, stk. 4,

ændres: »jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. « til »jf. § 285, stk. 3, jf.

stk. 1, i lov om kapitalmarkeder«.

§ 15

I lov 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

ændret ved § 6 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 24 i lov nr. 718

af 25. juni 2010, § 8 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, §

1 i lov nr. 617 af 12. juni 2013, § 11 i lov nr. 634 af 12. juni 2013, § 20 i lov nr. 403 af 28. april

2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

I § 21, stk. 3, nr. 1, ændres »i et EU-land eller et EØS-land« til »i et land inden for Den Europæi-

ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 16

I lov om Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse af lov nr. 1374 af 10. december 2013, foretages

følgende ændringer:

I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.

§ 17

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, som

ændret ved § 3 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Ved finansielle instrumenter forstås i denne lov de i § 4 i lov om kapitalmarkeder nævnte

instrumenter.«

Side 26 af 176

16. november 2015

§ 18

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 249 af

21. marts 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 740 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

§ 305

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 19

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, som ændret senest ved lov nr.

740 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 526, stk. 3,

ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 184, nr. 11, i

lov om kapitalmarkeder.«

§ 526, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 184, nr.

11, i lov om kapitalmarkeder«.

§ 538 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »Fi-

nansielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder«, og »en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om

værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 557, 1. pkt.,

ændres »værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »finansielle

instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder«, i

2. pkt.

ændres »værdipapirer« til: »finansielle in-

strumenter«, og »en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et

fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 20

I lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhan-

del m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og

forskellige andre love, foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 46,

ophæves.

§ 21

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

Investeringsrådgivere, der, jf. § 343 f i lov om finansiel virksomhed, er notificeret til at ud-

øve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan fortsat yde

Side 27 af 176

16. november 2015

investeringsrådgivning til kunder i disse lande, hvis kundeforholdet er etableret inden den 1. januar

2017.

§ 22

Stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1228 af 31. oktober 2010 om investeringsrådgiveres ansvarsforsikring

forbliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om finansielle

rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

§ 23

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1, 2 og 4-6, 10, 14, 17 og 18, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 3 og 7-9, 11-13 og 15 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-

land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 28 af 176

16. november 2015

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsservices og aktiviteter, der kræver tilladelse

2.2. Ophævelse af penge- og realkreditinstitutters særskilte værdipapirhandlertilladelse

2.3. Regulering af tilknyttede agenter

2.4. Overflytning af regler om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed til lov om fi-

nansielle rådgivere

2.5. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for selskaber i et andet EU/EØS-land

2.6. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for tredjelandsselskaber

2.7. Krav om nomineringsudvalg

2.8. Organisation og indretning af virksomheden

2.9. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse

2.10. Betaling af afgifter til Finanstilsynet

2.11. Liste over investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser

2.12. Liste over finansielle instrumenter

2.13. Justering af reglerne om tilladelse som CO

-kvoterbyder

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Høring

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-topmødet i London i 2009 truffet beslut-

ning om at styrke det finansielle system. Et vigtigt element i styrkelsen er udvidelse af den finan-

sielle regulering og opbygning af et mere finmasket net for tilsynet med kapitalmarkederne.

I EU er beslutningen udmøntet i et nyt og revideret regelsæt sammensat af et rammedirektiv, Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter (herefter MiFID II), og to rammeforordninger, Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR)

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-

brug (forordningen om markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsforordningen), der suppleres af

128 delegerede retsakter, tekniske standarder og anbefalinger og retningslinjer. De tre EU-retsakter

Side 29 af 176

16. november 2015

erstatter tidligere EU-retsakter. Markedsmisbrugsforordningen erstatter Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (heref-

ter markedsmisbrugsdirektivet), mens MiFID II og MiFIR erstatter Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID).

Der er tale om det mest betydningsfulde reguleringsinitiativ inden for kapitalmarkedsområdet siden

gennemførelsen af Børsreform II, der dannede grundlag for udarbejdelsen af lov om værdipapirhandel

m.v. i 1995. Markedsmisbrugsforordningen træder i kraft den 3. juli 2016, mens MiFID II og MiFIR

træder i kraft den 3. januar 2017.

Med nærværende lovforslag gennemføres de dele af MiFID II, der som følge af den gældende gen-

nemførelse af MiFID er reguleret i lov om finansiel virksomhed m.v. Parallelt med nærværende

lovforslag fremsættes [lov om kapitalmarkeder], der gennemfører de dele af MiFID II og MiFIR,

der for nuværende er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere fremsættes [lov om gen-

nemførelse af markedsmisbrugsforordningen], der gennemfører markedsmisbrugsforordningen i

dansk ret.

Gennemførelsen af EU-retsakterne er således delt over tre lovforslag. Det skyldes, at markedsmis-

brugsforordningen træder i kraft inden ændringerne, der følger af MiFID II og MiFIR. For at skabe

den mest brugervenlige regulering er gennemførelsen af markedsmisbrugsforordningen udarbejdet

som et selvstændigt forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

Gennemførelsen af MiFID giver bl.a. anledning til at ophæve det særskilte krav om værdipapir-

handlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter

fremover kan yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter, som følge af den almindeli-

ge penge- og realkreditinstituttilladelse. Som følge af MiFID II indføres mulighed for, at fonds-

mæglere og visse andre finansielle virksomheder, der leverer investeringsservice kan tilknytte agen-

ter, der kan udføre markedsføring, investeringsrådgivning og formidling af ordrer på vegne af virk-

somhederne. Dermed får disse virksomheder en ny distributionskanal for visse af deres ydelser.

Lovforslaget medfører herudover bl.a., at reguleringen af investeringsrådgivere flyttes fra lov om

finansiel virksomhed til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere. Dermed samles og

ensartes reguleringen af alle typer finansielle rådgivere, der betjener forbrugere, i én lov. Overflyt-

ningen indebærer ikke realitetsændringer i reguleringen af investeringsrådgivere, bortset fra at der

indføres visse oplysningsforpligtelser vedrørende rådgivernes uafhængighed, som følger af MiFID

II. Samtidig vil investeringsrådgivere og finansielle rådgivere fremadrettet få mulighed for ikke blot

at rådgive om investeringer, men også at modtage og videreformidle ordrer.

Herudover udvides listen over finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed med bl.a.

emissionskvoter, ligesom listen over investeringsservices og investeringsaktiviteter som noget nyt

medtager drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF) som en tilladelseskrævende aktivitet.

Side 30 af 176

16. november 2015

Foruden de ændringer, der udspringer af MiFID II og MiFIR, indeholder samlelovforslaget en ræk-

ke andre mindre ændringer af gældende regulering på det finansielle område.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsservices og investeringsaktiviteter der kræver tilladelse

2.1.1. Gældende ret

De gældende regler i lov om finansiel virksomhed vedrørende virksomhedsområdet samt eneretten

for værdipapirhandlere er såvel udtryk for en gennemførelse af MiFID, som en særlig dansk regule-

ring, der tillægger værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne inve-

steringsselskaber eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med

henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta. Instrumentet valutaspotfor-

retninger er omfattet af bilag 5, nr. 11, til den gældende lov om finansiel virksomhed, men fremgår

ikke af listen over finansielle instrumenter i MiFID eller MiFID II.

Endvidere regulerer lov om finansiel virksomhed krav til aktiekapitalen for selskaber, der ønsker at

få tilladelse som fondsmæglerselskab. Kravene til startkapitalen for fondsmæglerselskaber reguleres

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD

IV). Der er imidlertid i forbindelse med gennemførelsen af krav til startkapitalen i dansk ret indført

skærpede krav, så fondsmæglerselskaberne er underlagt to forskellige krav til aktiekapitalen på

henholdsvis 1 mio. euro og 0,3 mio. euro afhængig af, hvilke aktiviteter selskabet ønsker tilladelse

til.

2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Gennemførelsen af MiFID II giver anledning til enkelte tilføjelser og præciseringer i § 9 i lov om

finansiel virksomhed, herunder særligt som følge af udvidelsen af den gældende liste over investe-

ringsservices og investeringsaktiviteter i bilag I, afsnit A og B, til MiFID II, der foreslås gennemført

i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed. Endvidere indebærer lovforslaget konsekvensændringer

vedrørende eneretten til formidling og udførelse af valutaspotforretninger, ligesom ophævelsen af

kravet om, at penge- og realkreditinstitutter skal have en særskilt værdipapirhandlertilladelse, jf. de

almindelige bemærkningers afsnit 2.2, også giver anledning til ændringer i bestemmelsen.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget indføres krav om, at selskaber, der søger om tilladelse til at drive en organiseret han-

delsfacilitet, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro. Der er

tale om en ny aktivitet, der ikke tidligere har været omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksom-

hed. Endvidere foreslås det at ophæve eneretten for værdipapirhandlere samt udenlandske kreditin-

stitutter og nærmere angivne investeringsselskaber til at formidle og udføre valutaspotforretninger i

investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta,

hvormed disse aktiviteter ikke længere vil kræve en tilladelse som dansk værdipapirhandler, uden-

landsk kreditinstitut eller investeringsselskab. Dette som konsekvens af lovforslagets foreslåede

Side 31 af 176

16. november 2015

ophævelse af bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel virksomhed. Som konsekvens af ophævelsen af

kravet om særskilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter foreslås det, at

penge- og realkreditinstitutterne bliver omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktivi-

teter omfattet af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed og dermed i denne sammenhæng

skal opfylde relevante krav for værdipapirhandlere, selvom særskilt værdipapirhandlertilladelse

ikke længere er påkrævet for disse institutter.

Herudover foreslås det at tilrette termerne i bestemmelsen, så de er i overensstemmelse med den

danske sprogudgave af MiFID II.

2.2. Ophævelse af krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter

2.2.1. Gældende ret

I forbindelse med sammenskrivningen af bl.a. lov om banker og sparekasser, lov om fondsmægler-

selskaber og lov om realkredit til lov om finansiel virksomhed i 2003 blev der indført en form for

koncessionssystem for finansielle virksomheder. Systemet indebærer, at blandt andet penge- og

realkreditinstitutter i dag skal have tilladelse som værdipapirhandler, når de yder investeringsservice

eller udøver investeringsaktiviteter. På tidspunktet for indførelse af koncessionssystemet kunne

penge- og realkreditinstitutter yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter uden en

tilladelse efter den daværende lov om fondsmæglerselskaber.

I forbindelse med indførelsen af koncessionssystemet blev det samtidig besluttet, at penge- og real-

kreditinstitutter uden særskilt tilladelse fortsat kunne udføre visse aktiviteter, der ellers ville udløse

krav om en tilladelse som værdipapirhandler, da disse aktiviteter blev anset for at udgøre en integre-

ret del af henholdsvis pengeinstitut- eller realkreditinstitutvirksomheden.

I dag gælder kravet om værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter derfor kun

udvalgte aktiviteter omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed.

2.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser

Forslaget har til formål at gennemføre MiFID II og skal sikre, at reglerne i MiFID II gennemføres

direktivnært og konsekvent. Det følger således af præamblen til MiFID II, at penge- og realkreditin-

stitutter, som har tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, ikke bør have behov for anden tilla-

delse for at yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter. Når et penge- og realkreditin-

stitut beslutter at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, bør den kompetente

myndighed, før den giver en tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, kontrollere, at instituttet

opfylder de relevante bestemmelser i MiFID II.

2.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ophæve det særskilte krav om værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditin-

stitutter. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter fremover kan yde investeringsservice og ud-

øve investeringsaktiviteter, som følge af den almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse. Som

følge heraf foreslås reglerne for penge- og realkreditinstitutters tilladelse ændret, således at der ikke

Side 32 af 176

16. november 2015

længere gælder et krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse. Penge- og realkreditinstitutter vil

fremover kunne udøve de aktiviteter, som fremgår af bilag 4 i lov om finansiel virksomhed i kraft af

den almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse, såfremt det er foreneligt med institutternes

virksomhedsområde. Som en del af forslaget vil de investeringsaktiviteter, der hidtil er blevet anset

for at være en integreret del af henholdsvis pengeinstitut- eller realkreditinstitutvirksomheden frem-

over blive anset for at være investeringsaktiviteter, da det følger af MiFID II, at penge- og realkre-

ditinstitutter skal kunne udøve investeringsaktiviteter men at det samtidig skal være klart, hvornår

de gør dette, og at dette indebærer, at de skal opfylde kravene i MiFID II.

Værdipapirhandlerbegrebet opretholdes som fællesbetegnelse for de virksomheder, som udøver

aktiviteter omfattet af bilag 4. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter er værdipapirhandlere,

når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4.

2.3 Regulering af tilknyttede agenter

2.3.1. Gældende ret

Et investeringsselskab er efter den gældende definition i lov om finansiel virksomhed en juridisk

eller fysisk person, hvis virksomhed består i, at yde investeringsservice. MiFID overlod det til med-

lemslandene at bestemme, om de ønskede at tillade de pågældende virksomheder at anvende til-

knyttede agenter. Da direktivet blev gennemført i 2006, valgte Danmark ikke at udnytte denne mu-

lighed, bl.a. fordi der ikke var tradition for, at virksomheder, der udøver investeringsservice i Dan-

mark benyttede sådanne agenter.

2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Efter MiFID II skal medlemslandene tillade, at et investeringsselskab kan tilknytte agenter. Agenten

kan markedsføre ydelser for selskabet, indgå aftaler om at yde investeringsservice og udføre visse

aktiviteter på vegne af selskabet og under dettes fulde ansvar. Sådanne tilknyttede agenter skal regi-

streres i et offentligt register og skal overholde visse forpligtelser. Blandt disse forpligtelser kan

nævnes, at agentvirksomhedens ledelse skal opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, og at

personer i agentvirksomheden, der udfører aktiviteter omfattet af MiFID II, har passende kompeten-

cer og ikke er straffet. Endelig er den tilknyttede agent underlagt visse oplysningsforpligtelser i for-

hold til de kunder, som vedkommende betjener. Det er uvist i hvilket omfang danske virksomheder

vil benytte denne nye distributionskanal, men brugen af tilknyttede agenter i udlandet er eksempel-

vis meget udbredt indenfor forsikringsområdet.

MiFID II åbner endvidere mulighed for, at et medlemsland kan tillade agenter at opbevare kundens

midler og/eller værdipapirer på vegne af og under fuldt ansvar for det selskab, agenten er knyttet til.

2.3.3 Lovforslagets indhold

Lovforslaget indfører regler om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

kan tilknytte agenter og at disse tilknyttede agenter skal registreres og overholde de krav til at opnå

en registrering, som fremgår af MiFID II.

Side 33 af 176

16. november 2015

Selvom MiFID II giver medlemslandene mulighed for at tillade tilknyttede agenter at opbevare

kundemidler og/eller værdipapirer for kunden, indeholder dette lovforslag ikke en sådan mulighed.

Der skønnes ikke at være et reelt behov herfor, idet der indtil nu ikke har været mulighed for eller

ønsker om at benytte tilknyttede agenter, og der derfor ikke en forventning om, at kunderne vil be-

nytte en agent til at håndtere deres midler eller værdipapirer. Hertil kommer, at hvis agenter fik en

sådan mulighed, ville det øge risiciene for de virksomheder, der tilknytter agenter, og kræve res-

sourcer til kontrolforanstaltninger i disse virksomheder. Ligeledes ville det medføre et øget behov

for tilsynsaktiviteter i forhold til både virksomheden og dennes tilknyttede agenter.

2.4 Ophævelse af regler om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed og indsættelse i lov

om finansielle rådgivere

2.4.1. Gældende ret

Kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler for investeringsrådgivere og er en gen-

nemførelse af reglerne i MiFID for virksomheder, der yder investeringsrådgivning.

Investeringsrådgivere er investeringsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsråd-

givning i form af personlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning til et eller flere

finansielle instrumenter.

De gældende regler i lov om finansiel virksomhed giver mulighed for, at man kan drive virksomhed

som investeringsrådgiver i alle virksomhedsformer, herunder som enkeltmandsvirksomhed. Der

stilles ikke et kapitalkrav til virksomheden, men krav om, at denne har tegnet en ansvarsforsikring.

Betingelserne for at opnå en tilladelse som investeringsrådgiver er herudover, at virksomhedens

ledelse opfylder krav om egnethed og hæderlighed, at virksomheden opfylder visse organisatoriske

krav og efterlever reglerne om investorbeskyttelse i bekendtgørelse nr. 1583 af 18. december 2013

om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Lov om finansielle rådgivere regulerer i dag rådgivere, der yder rådgivning om finansielle produkter

til forbrugere. De finansielle rådgivere har således mulighed for at yde investeringsrådgivning på

lige fod med investeringsrådgivere men kun til forbrugere, hvorimod investeringsrådgivere må yde

rådgivning til både forbrugere og erhvervsdrivende.

Hverken investeringsrådgivere eller finansielle rådgivere må i dag modtage eller videreformidle

ordrer vedrørende finansielle instrumenter til en værdipapirhandler.

2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

I henhold til MiFID II indfører krav om, at alle investeringsselskaber skal drives i aktieselskabsform

og opfylde visse kapitalkrav. Den nuværende mulighed for at udøve investeringsrådgivning i andre

virksomhedsformer, herunder i regi af en enkeltmandsvirksomhed, bortfalder dermed som udgangs-

punkt. Det samme gør muligheden for at erstatte et kapitalkrav med krav om en ansvarsforsikring.

Side 34 af 176

16. november 2015

Imidlertid giver MiFID II medlemslandene mulighed for ikke at anvende direktivet på fysiske eller

juridiske personer, som kun yder investeringsrådgivning og/eller formidler ordrer vedrørende om-

sættelige værdipapirer og UCITS til virksomheder, der efter direktivet har tilladelse til at handle

værdipapirer. Dog forudsætter det, at virksomheder, der alene udbyder disse ydelser, skal have en

national tilladelse og være underlagt visse af direktivets krav, herunder krav til ledelse, organisati-

on, medarbejderes kompetence og investorbeskyttelse. Desuden skal virksomheden enten opfylde et

kapitalkrav eller have en ansvarsforsikring.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Siden gennemførelsen af MiFID er der indført national dansk regulering af finansielle rådgivere i

lov om finansielle rådgivere, som særligt er rettet mod virksomheder, der alene yder rådgivning om

finansielle spørgsmål.

Det foreslås, at reglerne om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed flyttes til lov om

finansielle rådgivere, så reguleringen af virksomheder, der er fokuseret på at yde rådgivning om

finansielle produkter, bortset fra forsikringer til erhvervsdrivende, bliver samlet i én lov og under-

lagt ensartede regler.

Flytningen af reguleringen af investeringsrådgivere vil i vidt omfang kun have formel betydning,

idet de lovgivningsmæssige rammer i de to nuværende love på de fleste punkter er identiske.

Flytningen vil betyde, at investeringsrådgivere bliver underlagt de generelle regler i lov om finan-

sielle rådgivere om aflønning, interessekonflikter, indberetninger samt forbud mod at modtage pro-

vision, hvis man anvender betegnelsen uafhængig og de oplysningsforpligtelser, der er knyttet her-

til.

Disse regler svarer til, hvad investeringsrådgivere allerede i dag er underlagt efter lov om finansiel

virksomhed samt de krav, der stilles efter MiFID II.

Virksomhederne vil fortsat kunne drives som enkeltmandsvirksomheder eller i andre virksomheds-

former end aktieselskaber, ligesom de fortsat ikke vil være underlagt kapitalkrav, men krav om at

have en ansvarsforsikring.

Som noget nyt vil både investeringsrådgivere og finansielle rådgivere få mulighed for også at mod-

tage og formidle ordrer om transaktioner i finansielle instrumenter til en værdipapirhandler, idet

MiFID II giver mulighed herfor. I dag har en investeringsrådgiver eller en finansiel rådgiver kun

mulighed for at give en kunde et investeringsråd, men hvis kunden ønsker at følge det modtagne

råd, vil vedkommende selv skulle afgive de deraf følgende ordrer til en værdipapirhandler. Ændrin-

gen vil indebære at rådgivningsvirksomheden på vegne af kunden kan kommunikere en ordre, som

er aftalt med kunden, til dennes værdipapirhandler. Rådgivningsvirksomheden må fortsat ikke mod-

tage en ordre og selv gennemføre transaktionen, ligesom virksomheden heller ikke må modtage

Side 35 af 176

16. november 2015

kundemidler med henblik på at gennemføre en transaktion eller på vegne af kunden modtage et

provenu fra salget af et eller flere finansielle instrumenter.

Med den foreslåede ændring vil investeringsrådgivere og finansielle rådgivere få mulighed for at

give deres kunder en mere sammenhængende ydelse, idet de kan give kunden et investeringsråd,

opnå kundens tilslutning til den foreslåede transaktion og herefter kontakte kundens værdipapir-

handler og på kundens vegne anmode om, at transaktionen bliver udført. Det vil samtidig gøre det

lettere for investeringsrådgivere og finansielle rådgivere at følge op på, om kunden følger deres

investeringsråd.

Da danske investeringsrådgivere fremadrettet vil få en national tilladelse, vil de ikke længere have

mulighed for at drive grænseoverskridende virksomhed efter reglerne om tjenesteydelsers fri bevæ-

gelighed i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, efter lovens ikrafttræden. Investeringsrådgivere vil derfor heller ikke

længere kunne notificeres til at tilbyde investeringsrådgivning til kunder udenfor landets grænser.

Investeringsrådgivere, der i dag er notificeret til at drive grænseoverskridende virksomhed uden for

Danmark vil dog have mulighed for fortsat at betjene eksisterende kunder i udlandet i henhold til de

bestående aftaler med kunderne. De må derimod ikke fremadrettet udbyde tjenester i andre

EU/EØS-lande m.v. og dermed ikke etablere nye kundeforhold uden for landets grænser eller tilby-

de nye ydelser til eksisterende kunder.

Der er i dag ca. 10 danske investeringsrådgivere, som er notificeret til at udøve grænseoverskriden-

de virksomhed i andre EU/EØS-lande m.v. Der er i nærværende lovforslag indsat en overgangsord-

ning som sikrer, at investeringsrådgivere, der i dag er notificeret til at drive grænseoverskridende

virksomhed, kan yde investeringsrådgivning i eksisterende kundeforhold i de pågældende lande.

Endvidere foreslås der visse ændringer i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som

har til formål at tilpasse loven til de krav, der gælder for finansielle virksomheder generelt. Det

gælder blandt andet ændringer i bestemmelsen om ledelsespersonernes egnethed og hæderlighed, og

indførelse af en bestemmelse om tavshedspligt om fortrolige oplysninger for rådgivervirksomheder

og deres ansatte.

Endelig foreslås det, at man erstatter den finansielle rådgiver, investeringsrådgivere og boligkredit-

formidleres nuværende forpligtelse til at indsende en årlig erklæring om overholdelse af loven, med

krav om indberetning af visse nøgletal om de pågældende virksomheder.

2.5 Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for selskaber i et EU/EØS-land m.v.

2.5.1. Gældende ret

Side 36 af 176

16. november 2015

Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder bl.a. bestemmelser om, hvorledes danske og

udenlandske virksomheder kan etablere en filial eller udføre grænseoverskridende tjenesteydelser i

et EU/EØS-land m.v.

I henhold til gældende ret kan udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse til at yde investeringsservice i et andet EU/EØS-land m.v., anvende tilknyttede agenter i

forbindelse med deres aktiviteter her i landet. Som det fremgår af afsnit 2.3 i de almindelige

bemærkninger har de tilsvarende danske værdipapirhandlere ikke samme mulighed for at udpege

tilknyttede agenter, hvorfor de heller ikke i forbindelse med deres aktiviteter i andre EU/EØS-lande

m.v. kan anvende tilknyttede agenter.

2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

I henhold til MiFID II skal medlemslandene under nærmere angivne betingelser tillade, at et

investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter, og det er således ikke længere op til de enkelte

medlemslande at beslutte, om de ønsker at gennemføre direktivets bestemmelser herom. Samme

mulighed for at udpege tilknyttede agenter foreligger for kreditinstitutter for så vidt disse udøver

aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed. Muligheden for at visse

danske værdipapirhandlere som noget nyt kan udpege tilknyttede agenter indebærer, at

bestemmelserne fra MiFID II, vedrørende virksomheders anvendelse af tilknyttede agenter i

forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og etablering i andre EU/EØS-lande m.v., skal

gennemføres for de danske aktører, der ønsker at anvende tilknyttede agenter i forbindelse med

aktiviteter i andre EU/EØS-lande. Endvidere indeholder MiFID II visse ændringer og præciseringer

i relation til anvendelsen af tilknyttede agenter, der ligeledes foreslås gennemført i relation til

udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et

andet EU/EØS-land m.v., og som ønsker at udføre sådan aktivitet her i landet.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver mulighed for, at danske fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditin-

stitutter der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, kan

anvende tilknyttede agenter i forbindelse med deres aktiviteter i andre EU/EØS-lande m.v. Dette

kan ske enten i forbindelse med oprettelsen af en filial i et andet EU/EØS-land m.v eller ved anven-

delse af en tilknyttet agent, der er etableret i et andet EU/EØS-land m.v., hvor der ikke er oprettet en

filial samt ved anvendelse af en tilknyttet agent i forbindelse med grænseoverskridende virksomhed

fra Danmark i et andet EU/EØS-land m.v. Lovforslaget indeholder krav om de oplysninger, som

virksomhederne skal indsende til Finanstilsynet, hvis de ønsker at anvende en tilknyttet agent, enten

i forbindelse med oprettelsen af en filial i et andet EU/EØS-land m.v eller ved anvendelse af en til-

knyttet agent i et andet EU/EØS-land m.v.

Ligeledes fastlægges det, hvilke oplysninger Finanstilsynet skal indhente fra hjemlandets tilsyns-

myndigheder, når udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til

at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4, i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve aktiviteter her i

landet gennem en tilknyttet agent.

Side 37 af 176

16. november 2015

2.6. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for tredjelandsselskaber

2.6.1. Gældende ret

Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder bl.a. særlige regler for udenlandske kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og som ønsker at udøve tje-

nesteydelser med værdipapirhandel her i landet.

Efter gældende ret skal et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse

i et tredjeland, have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel

her i landet. Endvidere er Finanstilsynet tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om tilla-

delsesproceduren, herunder hvilken dokumentation, der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse

med ansøgningen. Finanstilsynet har på baggrund heraf fastsat nærmere regler om tilladelsesproce-

duren for de pågældende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der ønsker at etab-

lere en filial eller udøve grænseoverskidende virksomhed til Danmark. Reglerne findes i bekendtgø-

relse nr. 842 af 6. september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finan-

sielle område og i bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren for uden-

landske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den

Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som

ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark.

2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

MiFID II og MiFIR indeholder nye bestemmelser, der delvist harmoniserer adgangen for tredje-

landsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter i Danmark med øvrige

EU/EØS-lande m.v. Dette område er i dag nationalt reguleret i de forskellige medlemslande. Tred-

jelandsselskaber, der er meddelt tilladelse efter disse nationale regler i dag, er således ikke omfattet

af den frie udvekling af tjenesteydelser eller etableringsretten i andre EU/EØS-lande m.v. Af hen-

syn til harmonisering og under hensyntagen til et princip om, at tredjelandsselskaber ikke bør be-

handles mere lempeligt end virksomheder fra EU/EØS-lande m.v., indeholder MiFID II således nye

regler om tredjelandsselskabers levering af investeringsservice og udførelse af investeringsaktivite-

ter gennem oprettelse af en filial. Det er i forbindelse hermed valgfrit for de enkelte EU/EØS-lande

m.v., om de ønsker at stille krav om etablering af en filial ved levering af investeringsservice eller

investeringsaktiviteter til detailkunder, eller kunder der efter anmodning kan behandles som profes-

sionelle kunder.

Bestemmelserne i MiFID II suppleres af bestemmelser i MiFIR, der er direkte gældende og regule-

rer tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter efter en ækviva-

lensafgørelse, vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 47, stk. 1, i MiFIR, med eller uden

filialetablering. En sådan ækvivalensafgørelse indebærer fastsættelse af, om de retlige og tilsyns-

mæssige rammer i et tredjeland er ækvivalent med, dvs. svarer til, Unionens retlige og tilsynsmæs-

sige rammer. Endvidere er der nærmere afgrænsede muligheder for nationale ordninger på området

Side 38 af 176

16. november 2015

for så vidt angår investeringsservices eller investeringsaktiviteter til godkendte modparter eller pro-

fessionelle kunder.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget ændres Finanstilsynets kompetence til at meddele tilladelse og fastsætte nærmere

regler om tilladelsesproceduren, for tredjelandsvirksomheder, der ønsker at yde grænseoverskriden-

de investeringsservice eller udføre grænseoverskridende investeringsaktiviteter her i landet, til alene

at omfatte udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tred-

jeland, for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig. Såfremt Kommissionen har truffet en ækvivalensafgørelse er

kompetencen til at træffe beslutning om registrering, hvorefter et tredjelandsselskab kan yde invste-

ringsservice eller udøve investeringsaktivieteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser til god-

kendte modparter og professionelle kunder, efter MiFIR tillagt ESMA og reguleret direkte i MiFIR.

Ligeledes afgrænses muligheden for nationale ordninger til værdipapirhandel i relation til godkend-

te modparter eller professionelle kunder, og der indføres nyt krav om, at de pågældende virksomhe-

der skal etablere en filial her i landet, såfremt de ønsker at tilbyde investeringsservice eller investe-

ringsaktiviteter til detailkunder eller kunder der efter anmodning kan behandles som professionelle

kunder.

Herudover foreslås indførelse af en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed vedrørende mu-

ligheden for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

tredjeland, for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accesso-

riske tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Bestemmelsen gennemfører regler i MiFID II,

herunder nærmere regler om, hvilke oplysninger de pågældende udenlandske virksomheder skal

give Finanstilsynet, når de ønsker at etablere en filial, samt de nærmere krav, der skal være opfyldt,

før Finanstilsynet giver tilladelse. Endvidere fastlægger bestemmelsen Finanstilsynets mulighed for

inddragelse af tilladelsen til den pågældende virksomhed til at yde investeringsservice eller udføre

investeringsaktiviteter her i landet gennem en filial.

2.7. Krav om nomineringsudvalg

2.7.1. Gældende ret

De gældende regler i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed fastsætter en række krav til ledelse og

indretning af finansielle virksomheder, herunder § 80 a vedrørende nedsættelse af nomineringsud-

valg. Det følger af § 80 a, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som

har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på

balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomine-

ringsudvalg. Bestemmelsen indeholder derudover en beskrivelse af nomineringsudvalgets forplig-

telser.

2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Side 39 af 176

16. november 2015

Det følger af MiFID II, at fondsmæglerselskaber, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne

organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Gennemførelsen af MiFID II medfører en udvidelse af anvendelsesområdet for § 80 a i lov om fi-

nansiel virksomhed, så alle typer af fondsmæglerselskaber fremover er omfattet af bestemmelsen,

hvis fondsmæglerselskabet opfylder de størrelsesmæssige kriterier i bestemmelsen.

2.7.3. Forslagets indhold

Forslaget indeholder en ændring af anvendelsesområdet for § 80 a vedrørende nedsættelse af nomi-

neringsudvalg, således at denne fremover omfatter alle fondsmæglerselskaber, som har kapitalande-

le optaget til handel på et reguleret marked, eller som i 2 på de seneste regnskabsår på balancetids-

punktet har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, og ikke som hidtil alene fondsmæglerselskaber I.

2.8. Organisation og indretning af virksomheden

2.8.1. Gældende ret

De gældende regler i § 72 i lov om finansiel virksomhed fastsætter overordnede organisatoriske

krav for finansielle virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler,

herunder krav om passende regler og procedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og le-

delsen i virksomheden samt organisatoriske krav til virksomhederne med henblik på at imødegå

interessekonflikter. Bestemmelsen gennemfører gældende EU-regulering på området i MiFID.

2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Gennemførelsen af MiFID II giver anledning til visse ændringer af § 72 i lov om finansiel virksom-

hed, herunder som følge af at der, som noget nyt, gives fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter,

der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, adgang til at

udpege tilknyttede agenter. Herudover giver ændringen af bestemmelsen vedrørende interessekon-

flikter i MiFID II, samt et ønske om en mere direktivnær gennemførelse, anledning til ændringer,

hvorfor § 72, stk. 2, nr. 2, vedrørende interessekonflikter bør nyaffattes. Ophævelsen af kravet om,

at penge- og realkreditinstitutter skal have en særskilt værdipapirhandlertilladelse, giver også anled-

ning til ændringer i bestemmelsen.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget vil de gældende krav om passende regler og procedurer for transaktioner gennemført

af de ansatte og ledelsen i virksomheden tillige finde anvendelse i relation til de af virksomheden

udpegede tilknyttede agenter. Samtidig foreslås det at ændre bestemmelsen, således at den omhand-

ler virksomheder, der er værdipapirhandlere. Endvidere foreslås § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finan-

siel virksomhed nyaffattet, så bestemmelsen omfatter de overordnede organisatoriske krav til virk-

somhederne i relation til interessekonflikter, hvorimod de nærmere krav herom, herunder nye krav

til virksomhederne som følge af gennemførelsen af MiFID II, fremadrettet fastlægges i bekendtgø-

relse, jf. § 72, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

2.9 Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse

2.9.1 Gældende ret

Side 40 af 176

16. november 2015

Finansielle virksomheder er i dag underlagt en række krav til ledelse og styring. De overordnede

krav fremgår af § 71 i lov om finansiel virksomhed, og er samtidig uddybet i de ledelsesbekendtgø-

relser, der er udstedt af Finanstilsynet med hjemmel i § 71, stk. 2. Af ledelsesbekendtgørelserne

fremgår det, at finansielle virksomheder skal have forretningsgange for udvikling og godkendelse af

nye produkter og væsentlige ændringer i eksisterende produkter. Formålet med disse retningslinjer

er at sikre, at virksomheden ikke bliver påført utilsigtede risici, som i yderste konsekvens kan true

virksomhedens eksistens.

2.9.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser.

MiFID II indeholder en ny forpligtelse for finansielle virksomheder og forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde til at have interne retningslinjer for udvikling og distribution af nye finansielle in-

strumenter ud fra hensynet til kunderne og deres behov. Formålet med de nye krav er at sikre, at

virksomhederne har fokus på kundernes behov og interesser, når de udvikler nye produkter og ikke

kun på, hvad der tjener virksomhedens egne interesser. Direktivet indeholder en bemyndigelse til

Kommissionen til at udstede en delegeret retsakt, der nærmere fastlægger krav til indholdet af disse

retningslinjer. Denne retsakt forventes udstedt inden direktivets ikrafttræden.

Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der udvikler og distribuerer forsikrings- og

pensionsprodukter vil blive underlagt samme forpligtelser efter det kommende forsikringsformid-

lingsdirektiv. Dette direktiv vil ligeledes indeholde en bemyndigelse til Kommissionen til at udstede

en delegeret retsakt, der nærmere fastlægger kravene til indholdet af retningslinjerne. Endelig har

det europæiske banktilsyn, EBA, udarbejdet retningslinjer med tilsvarende krav, der dækker penge-

og realkreditinstitutters udvikling af bank- og realkreditprodukter.

2.9.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der indføres et overordnet krav i § 71 om, at finansielle virksomheder skal have in-

terne retningslinjer for produktudvikling og – godkendelse ud fra hensynet til kunden. Dette over-

ordnede krav vil blive præciseret og udbygget i ledelsesbekendtgørelserne for henholdsvis penge-

og realkreditinstitutter og forsikrings- og pensionsselskaber, når de endelige krav er fastsat i de de-

legerede retsakter, Kommissionen vil udstede i medfør af henholdsvis MiFID II og det kommende

forsikringsdistributionsdirektiv, samt i EBA’s retningslinjer.

2.10 Betaling af afgifter til Finanstilsynet

2.10.1 Gældende ret

Kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om betaling af afgifter til Finanstilsynet,

idet Finanstilsynets udgifter opkræves fra de virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn

eller i øvrigt er pålagt pligter i henhold til den finansielle lovgivning. I § 361 i lov om finansiel

virksomhed er det bestemt, at en række virksomheder årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.

Disse grundbeløb er opgjort i 2004-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsy-

nets bevilling på finansloven.

2.10.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Side 41 af 176

16. november 2015

I forbindelse med at lov om værdipapirhandel m.v. erstattes af lov om kapitalmarkeder er det nød-

vendigt at foretage ændringer i afgiftsbetalingen for en række af de i § 361, stk. 1, nævnte virksom-

heder. Derudover skal der tilføjes en række nye virksomhedstyper bl.a. som følge af gennemførel-

sen af MiFID II. Da de nødvendige ændringer medfører omfattende ændringer i nummereringen i §

361, stk. 1, foreslås bestemmelsen nyaffattet.

2.10.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 361 i lov om finansiel virksomhed, så opregningen af virksomheder og af-

gifternes størrelse modsvarer Finanstilsynets udgifter efter lov om værdipapirhandel m.v. erstattes

af lov om kapitalmarkeder. Forslagets materielle ændringer berører primært de virksomheder, der

hidtil har betalt afgift som følge af Finanstilsynets tilsyn i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.

For øvrige virksomheder er der alene tale om ændret nummerering og en opregulering af de nævnte

beløb fra 2004-niveau til 2014-niveau.

2.11 Liste over investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser

2.11.1 Gældende ret

Bilag 4 til lov om finansiel virksomhed er en gennemførelse af den gældende liste over investe-

ringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser i bilag I, afsnit A og B, til Mi-

FID. Bilaget oplister i afsnit A de aktiviteter vedrørende investering og investeringsservice som

kræver tilladelse, mens afsnit B oplister de accessoriske tjenesteydelser, der ikke i sig selv kræver

tilladelse, og således ikke er omfattet af eneretten, men som værdipapirhandlere gerne må udføre.

2.11.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Listen over investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser videreføres

med enkelte ændringer i bilag I, afsnit A og B, til MiFID II. Gennemførelsen af MiFID II giver der-

for anledning til enkelte tilføjelser og præciseringer i listen over investeringsservice, investeringsak-

tiviteter og accessoriske tjenesteydelser, der er gennemført i bilag 4, afsnit A og B, til lov om finan-

siel virksomhed. Herudover indebærer den nye type markedsplads benævnt organiseret handelsfaci-

litet (OHF), der indføres som et supplement til de eksisterende typer af markedspladser i MiFID, at

listen over investeringsservices og investeringsaktiviteter i bilag I, afsnit A, til MiFID II, udvides

med aktiviteten drift af en organiseret handelsfacilitet.

2.11.3 Lovforslagets indhold

Med forslaget udvides listen over investeringsservices og investeringsaktiviteter, der kræver tilla-

delse, idet drift af organiserede handelsfaciliteter som noget nyt medtages som en kerneaktivitet,

som visse virksomheder kan få tilladelse til. Endvidere præciseres omfanget af depotvirksomhed og

tilknyttede tjenesteydelser, der er omfattet af kerneaktiviteten opbevaring og forvaltning i det gæl-

dende bilag 4, afsnit A, nr. 9, til lov om finansiel virksomhed. Herudover tilrettes bilagets overskrif-

ter, så de er i overensstemmelse med den danske sprogudgave af bilag I, afsnit A og B, til MiFID II

samt tilsvarende præciseringer foreslået i § 9 i lov om finansiel virksomhed.

2.12 Liste over finansielle instrumenter

Side 42 af 176

16. november 2015

2.12.1 Gældende ret

Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed gennemfører den gældende liste over finansielle instrumen-

ter i bilag I, afsnit C, til MiFID, der oplister de instrumenter, der defineres som finansielle instru-

menter, og som værdipapirhandlere kan udføre aktiviteter med. Bilag I, afsnit C, til MiFID videre-

føres med visse ændringer i bilag I, afsnit C, til MiFID II. Herudover indeholder listen i bilag 5 til

lov om finansiel virksomhed instrumentet valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik

på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta, jf. bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel virksom-

hed. I forbindelse med gennemførelsen af MiFID blev valutaspotforretninger i investeringsøjemed

oprettet på listen i lov om finansiel virksomhed, selvom dette instrument ikke fremgik af bilaget til

MiFID. Dette instrument fremgår således heller ikke af listen over finansielle instrumenter i MiFID

II.

2.12.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører ændringerne i listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, til Mi-

FID II, der udvider listen over finansielle instrumenter i relation til derivater og emissionskvoter.

Dette som følge af oprettelsen af den nye kategori af markedsplads benævnt en organiseret handels-

facilitet (OHF) samt klassificering af emissionskvoter som finansielle instrumenter.

Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at tilrette listen i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, så

den er i overensstemmelse med listen over finansielle instrumenter i MiFID II.

2.12.3 Lovforslagets indhold

Med forslaget udvides listen over finansielle instrumenter som følge af udvidelse af listen i henhold

til bilag I, afsnit C, til MiFID II. Endvidere ensrettes listen over finansielle instrumenter i lov om

finansiel virksomhed med listen over finansielle instrumenter i MiFID II, hvormed valutaspot i in-

vesteringsøjemed ophæves fra listen og med forslaget således ikke længere oplistes som et finan-

sielt instrument. Herudover præciseres det, at bilag 5 oplister »finansielle instrumenter« fremfor

»instrumenter« i overensstemmelse med den danske sprogudgave af MiFID II.

2.13 Justering af reglerne om tilladelse som CO

-kvotebyder

2.13.1 Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i dag krav om, at CO

-kvotebydere skal have tilladelse af

Finanstilsynet. Finanstilsynet kan give visse virksomheder tilladelse til at byde på auktioner for

kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller på vegne af kunder til virksomhedens ho-

vederhverv for kundens regning. Tilladelse kan således alene gives til de virksomheder, der handler

for egen regning med finansielle instrumenter og/eller yder investeringsservice med råvarederivater

eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til kunder indenfor virksomhedernes egentlige hovederhverv,

og hvor denne aktivitet er en accessorisk aktivitet til virksomhedens hovederhverv på koncernni-

veau, og hvor dette hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut

eller realkreditinstitut i henhold til denne lov.

Side 43 af 176

16. november 2015

Baggrunden for, at det alene er denne type virksomheder, som kan få tilladelse som CO

kvotebyder, er Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO

auktionerings-forordningen), hvoraf det fremgår, at virksomheder, som er omfattet af undtagelsen

om accessorisk aktivitet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004

(MiFID-direktivet) kan få tilladelse til, som accessorisk aktivitet til deres hovederhverv, at byde på

auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller for kunder indenfor virksom-

hedens hovederhverv.

2.13.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

MiFID II justerer undtagelsen til kravet om tilladelse som investeringsselskab for personer, der ale-

ne udfører investeringsservice accessorisk. Da CO

-auktionerings-forordningen sammenkobler per-

soner omfattet af undtagelsen om accessoriske aktiviteter med, hvilke personer, der kan ansøge om

at byde på CO

-kvote-auktioner, vil justeringen i MiFID II-direktivet skulle afspejles i kapitlet om

-kvotebydere i lov om finansiel virksomhed.

2.13.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at der foretages en mindre justering af, hvilke virksomheder der kan opnå tilladelse

som CO

-kvotebyder i henhold til lov om finansiel virksomhed og dermed opnå tilladelse til at byde

på auktioner for drivhusgasemissioner (CO

-kvoter). Justeringen medfører, at lidt færre personer vil

kunne blive CO

-kvotebyder.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som omtalt nedenfor under pkt. 3.1 og 3.2 vurderes lovforslaget at medføre behov for yderligere

ressourcer til Finanstilsynet.

Regeringens økonomiudvalg har den 16. september 2015 taget stilling til et bevillingsønske i relati-

on til implementeringen af MiFID II, MiFIR og markedsmisbrugsforordningen, der blev fremsat af

Erhvervs- og Vækstministeriet på opfordring fra Finanstilsynets bestyrelse.

De øgede udgifter afdækkes via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksom-

hed, hvorefter Finanstilsynet kan opkræve afgifter fra sektoren. Det fremgår af § 360, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til

advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder,

som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370. Der vil derfor ikke være statsfinansielle

konsekvenser.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

3.1. Tilknyttede agenter

Med MiFID II bliver det obligatorisk for medlemslandene at tillade værdipapirhandlere at udpege

tilknyttede agenter til varetagelse af visse investeringsydelser på vegne af værdipapirhandleren.

Side 44 af 176

16. november 2015

Finanstilsynet skal sikre, at en virksomhed kun kan operere som tilknyttet agent, hvis det kan sand-

synliggøres, at virksomheden kan leve op til kravene for at opnå en registrering, herunder krav til

agentvirksomhedens ledelse og kompetencekrav til dens ansatte. Finanstilsynet vil derudover skulle

føre tilsyn med, at værdipapirhandlerne kontrollerer, at de af virksomheden udpegede agenter over-

holder de relevante regler og selvstændigt føre tilsyn med at agenterne overholder de regler, de er

underlagt, herunder særligt reglerne om investorbeskyttelse.

Finanstilsynet forventer, at der inden for en treårig periode fra lovens ikrafttræden mindst vil være

30 agenter registreret for danske virksomheder, der udøver investeringsservice. Dette skøn er base-

ret på, at der på den ene side ikke er tradition for, at disse virksomheder benytter agenter som distri-

butionskanal for deres ydelser, og på den anden side tilsynets erfaringer med forsikringsområdet,

hvor der er registreret flere tusinde agenter for danske forsikringsselskaber og knap 800 agenter for

udenlandske forsikringsselskaber.

Det vurderes, at denne opgave kræver yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

3.2.

Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse

Med lovforslaget stilles krav om, at værdipapirhandlere skal etablere procedurer for produktudvik-

ling og løbende overvågning af de investeringsprodukter, de udvikler (produktstyring). Værdipapir-

handlere skal tage passende hensyn til investorernes interesser og værdipapirhandlere, der udeluk-

kende sælger investeringsprodukter (produktformidlere), skal etablere produktstyringsmekanismer.

Finanstilsynet skal sikre, at værdipapirhandlerne lever op til de nye krav, og med lovforslaget får de

Finanstilsynet beføjelse til at udstede permanente forbud mod markedsføring, distribution eller salg

af bestemte finansielle instrumenter m.m., hvis disse udgør en væsentlig trussel mod investorbe-

skyttelsen eller markedets stabilitet. De nye opgaver for Finanstilsynet kræver en mere proaktiv

markedsovervågning med investeringsprodukter og services, og vurderes at kræve yderligere res-

sourcer til Finanstilsynet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at indebære negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, der overskrider

bagatelgrænserne for henholdsvis administrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik

på en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af lovforslaget for så vidt angår admini-

strative byrder.

Det er TER’s vurdering, at MiFID II, MiFIR og MAR samlet set, herunder også dertilhørende ni-

veau-2 og -3 regulering, medfører væsentlige administrative byrder for dansk erhvervsliv. TER an-

fører endvidere, at det forhold, at de detaljerede krav vil blive fastlagt i mange forskellige bekendt-

gørelser og delegerede retsakter udgør en ekstra oplevet byrde i sig selv, idet virksomhederne vil

skulle forholde sig til mange retskilder og løbende tilpasse sig de mange nye krav. TER vurderer

Side 45 af 176

16. november 2015

endvidere, at lovforslaget i sig selv ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Nedenfor knyttes en række nærmere bemærkninger til de med lovforslaget forbundne erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

4.1. Betaling af afgifter til Finanstilsynet

Da forslaget indebærer en ændring af reglerne om betaling af afgift til Finanstilsynet for visse virk-

somheder medfører forslaget økonomiske konsekvenser for disse svarende til afgiftskravet for de

omfattede virksomheder. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 82, for

en nærmere gennemgang af forslaget.

4.2. Tilknyttede agenter

Lovforslaget vil åbne mulighed for, at fondsmæglerselskaber og penge- og realkreditinstitutter,

fremadrettet kan benytte tilknyttede agenter som afsætningskanal. En tilknyttet agent vil kunne

markedsføre virksomhedens ydelser overfor potentielle kunder, indgå kundeaftaler på dennes vegne

og modtage og formidle ordrer til virksomheden. En sådan mulighed findes ikke i dag.

Vælger en virksomhed at udpege en tilknyttet agent, vil det have visse administrative konsekvenser

både for virksomheden selv og for den virksomhed, der skal være tilknyttet agent.

Virksomheden vil skulle udarbejde procedurer, der sikrer, at agenten iagttager, de regler, der regule-

rer de aktiviteter, som agenten udfører, primært reglerne om investorbeskyttelse. Endvidere vil virk-

somheden skulle sikre, at agentens ansatte opfylder visse kompetencekrav og at agenten i forbindel-

se med en henvendelse til en kunde oplyser denne om, at vedkommende er agent for værdipapir-

handleren.

Herudover vil virksomheden skulle træffe foranstaltninger, der sikrer, at agentens øvrige aktiviteter

ikke skader de aktiviteter, der udføres for virksomheden.

Endelig vil en virksomhed, der ønsker at anvende tilknyttede agenter i et andet medlemsland eller

grænseoverskridende fra Danmark være underlagt visse oplysningskrav til Finanstilsynet.

En tilknyttet agent vil være forpligtet til at lade sig registrere i Finanstilsynet og skal i den forbin-

delse indsende dokumentation for, at agentvirksomhedens ledelse, eller den ledelsesmæssige person

i en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ligesom agenten vil

skulle erklære, at de medarbejdere, der udfører de aktiviteter, som agenten foretager på vegne af

værdipapirhandleren opfylder de kompetencekrav der er fastsat, og har fremvist en ren straffeattest.

Endelig vil agenten, når vedkommende retter henvendelse til en kunde, være forpligtet til at oplyse

at vedkommende er en tilknyttet agent og hvilken værdipapirhandler man er agent for.

Side 46 af 176

16. november 2015

Eftersom der er tale om en valgmulighed for virksomhederne, og konsekvensen af lovforslaget iso-

leret set er, at virksomhederne får en supplerende afsætningskanal, som de ikke har i dag, vurderes

forslaget, at indebære positive øvrige efterlevelseskonsekvenser for de virksomheder, der vil anven-

de agentmuligheden. Det er dog ikke muligt at opgøre disse nærmere.

4.3. Overflytning af reguleringen af investeringsrådgivere til lov om finansielle rådgivere og bolig-

kreditformidlere og gennemførelse af MiFID II direktivets regler for investeringsrådgivere

Generelt vil overførslen af regler om investeringsrådgivere fra lov om finansiel virksomhed til lov

om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere ikke indebære særlige indholdsmæssige ændrin-

ger i reglerne.

Dog indebærer tilpasningerne til reglerne i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere

visse mindre øgede byrder. Investeringsrådgivere, der vil markedsføre sig, at de yder uafhængig

rådgivning, vil fremover ikke kunne modtage provisioner og andre former for belønning fra andre

virksomheder, mens virksomheder, der fortsat ønsker at modtage provisioner, vil skulle oplyse de-

res kunder herom. Endvidere vil virksomhederne blive omfattet af aflønningsregler, som følge af

tilpasningerne til MiFID II. Efter disse regler, skal virksomheden opstille en lønpolitik uden salgs-

mål, der kan indebærer en interessekonflikt i forhold til virksomhedens kunder. Endelig følger det

af lovforslaget, at investeringsrådgivere årligt skal indberette visse nøgletal om virksomhedens om-

sætning, antal kunder og antal rådgivere, hvilket dog modsvares af, at de ikke længere vil være for-

pligtet til at indsende en årlig erklæring. Der er i dag ca. 45 virksomheder med tilladelse til at ud-

øve investeringsrådgivning og de negative administrative konsekvenser heraf skønnes samlet set

ikke at udgøre mere end 4000 kr. pr. virksomhed.

4.4. Liste over finansielle instrumenter

Med lovforslaget udvides bilag 5, der oplister de instrumenter, der defineres som finansielle instru-

menter, og som værdipapirhandlere kan udføre aktiviteter med. Således vil visse fysisk afviklede

råvarederivater, der handles på en organiseret handelsfacilitet, samt fysisk afviklede råvarederivater,

der ikke har noget kommercielt formål og som har karakteristika som andre afledte finansielle in-

strumenter, omfattes af listen over finansielle instrumenter. Ligeledes omfattes enhver anden deri-

vataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indeks og mål som har karakteristika som

andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til om de handles på en organiseret

handelsfacilitet. Desuden omfattes emissionskvoter af listen over finansielle instrumenter.

Udvidelse af listen over finansielle instrumenter vil alt andet lige indebære en udvidelse af de akti-

viteter, der er underlagt tilsyn. Idet OHF’en i forhold til gældende ret udgør en ny kategori af mar-

kedsplads, og de nærmere kriterier i relation til definitionen af de pågældende finansielle instrumen-

ter fastsættes i kommende delegerede retsakter, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre

de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Hertil kommer, at de kriterier der er knyttet til den nærmere

fastlæggelse af visse af undtagelserne til, hvornår en tilladelse som værdipapirhandler er påkrævet,

ligeledes vil blive fastlagt på niveau 2. Som følge heraf kan rækkevidden på såvel instrument- samt

aktørniveau endnu ikke fastlægges.

Side 47 af 176

16. november 2015

4.5. Tilladelse til værdipapirhandlere om drift af organiserede handelsfaciliteter

Med lovforslaget udvides listen over investeringsservices og investeringsaktiviteter, hvormed drift

af OHF som noget nyt medtages som en aktivitet som visse værdipapirhandlere kan få tilladelse til.

OHF’en er en ny type markedsplads, der med MiFID II indføres som et supplement til de eksiste-

rende typer af markedspladser.

Såfremt et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse til drift af en OHF vil selskabet skulle ansøge Fi-

nanstilsynet om udvidelse af tilladelsen til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, hvorimod

et pengeinstitut, som følge af den foreslåede ophævelse af kravet om særskilt værdipapirhandlertil-

ladelse, kan udøve denne aktivitet i kraft af den almindelige pengeinstituttilladelse. På nuværende

tidspunkt er der ikke nogen pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til drift af

en MHF, hvorfor det er vurderingen, at det i givet fald kun vil være meget få af disse virksomheder,

der vil søge om tilladelse til eller vil påbegynde drift af en OHF. Lovforslaget indebærer, at der stil-

les krav om, at fondsmæglerselskaber, der søger om tilladelse til at drive en OHF, skal have en ak-

tiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.

4.6 Krav om nomineringsudvalg

Lovforslaget udvider kravet om nedsættelse af nomineringsudvalg, således at der fremover gælder

krav herom omfatter i alle fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et

reguleret marked, eller som i 2 på de seneste regnskabsår på balancetidspunktet har haft 1.000 eller

flere fuldtidsansatte, og ikke som hidtil alene fondsmæglerselskaber I. Et nomineringsudvalg har

bl.a. til opgave, at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udar-

bejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Konkret forventes dette ikke at medføre erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, da der kun er fondsmæglerselskaber I, som er af en sådan størrelse eller har

kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked. Og de er som anført allerede omfattet af

krav om nedsættelse af nomineringsudvalg.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget udvider kravet om nedsættelse af nomineringsudvalg, således at der fremover gælder

krav herom omfatter i alle fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et

reguleret marked, eller som i 2 på de seneste regnskabsår på balancetidspunktet har haft 1.000 eller

flere fuldtidsansatte, og ikke som hidtil alene fondsmæglerselskaber I. Et nomineringsudvalg har

bl.a. til opgave, at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udar-

bejde en politik for, hvordan måltallet opnås.

Side 48 af 176

16. november 2015

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Lov-

forslaget indeholder endvidere konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter (MiFIR).

Gennemførelsen af MiFID II indebærer en ophævelse af kravet om, at penge- og realkreditinstitutter

skal søge en særskilt tilladelse, når de ønsker at udøve investeringsaktiviteter. Baggrunden for op-

hævelsen er bl.a., at det følger af præamblen til MiFID II, at penge- og realkreditinstitutter, som har

tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, ikke bør have behov for anden tilladelse i henhold til

dette direktiv for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter. Ophævelsen af kra-

vet om særskilt tilladelse betyder, at penge- og realkreditinstitutter fremover som følge af den al-

mindelige tilladelse kan yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter. Når penge- og

realkreditinstitutter udøver disse aktiviteter anses de for at være værdipapirhandlere.

Efter lovforslaget stilles der krav om, at tredjelandsselskaber, der har til hensigt at yde investerings-

service eller udføre investeringsaktiviteter til detailkunder eller kunder der efter anmodning kan

behandles som professionelle kunder, skal oprette en filial i Danmark. Filialkravet indebærer, at

Finanstilsynet skal give tilladelse til at oprette filialen, og at det i den forbindelse eksempelvis skal

godtgøres, at der i filialen er tilstrækkelig startkapital, og at ledelsen i filialen opfylder krav til til-

strækkelig viden og erfaring. Endvidere vil Finanstilsynet blandt andet kunne inddrage en tilladelse

til filialetablering, hvis virksomheden selv anmoder herom, hvis virksomheden gør sig skyldig i

grove eller gentagne overtrædelser af de bestemmelser, som finder anvendelse for de pågældende

tredjelandsselskaber, eller hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke længere er til stede.

I henhold til MiFID II er det op til de enkelte medlemsstater, om de vil stille krav om filialetable-

ring for visse tredjelandsselskaber. For at sikre tilstrækkelig investorbeskyttelse ved tredjelandssel-

skabers levering af investeringsservice til danske detailkunder er det med lovforslaget valgt at ud-

nytte denne valgmulighed i direktivet.

Lovforslaget gennemfører en mindre del af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 36/2013/EU

af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV). CRD IV er gennemført i lov om finansiel virksomhed ved

lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love,

men det er efterfølgende konstateret, at tilladelsesbestemmelsen i CRD IV stiller yderligere to krav

til virksomhedens ledelse, som skal være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til drift af

den finansielle virksomhed, end hvad der følger af den gældende tilladelsesbestemmelse i lov om

finansiel virksomhed. Lovforslaget indeholder forslag til gennemførelse af disse to CRD IV krav.

Side 49 af 176

16. november 2015

Lovforslaget medvirker endvidere til at gennemføre artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom

(herefter boligkreditdirektivet) til beboelse i dansk ret. Artikel 11 i boligkreditdirektivet indeholder

en række standardoplysninger som klart, præcist og på fremtrædende måde skal angives i reklame

for boligkreditaftaler. Med forslaget gives hjemmel til ved bekendtgørelse at fastlægge regler om

disse krav til standardoplysninger i reklame for boligkreditaftaler. Direktivet er i øvrigt gennemført

i dansk ret ved lov nr. 532 af 29. april 2015.

Med lovforslaget opnår ansatte hos investeringsrådgivere, som har været whistleblowere, den sam-

me beskyttelse mod alle former for ufordelagtig behandling, som andre ansatte i virksomheder om-

fattet af denne lov og af andre love på det finansielle område, nyder. Der er tale om en beskyttelse

mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling, som Danmark i med-

før af markedsmisbrugsforordningen er forpligtet til at sikre består for alle ansatte i virksomheder

under et finansielt tilsyn, der indberetter overtrædelser.

9. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder

m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrustgroup, ISACA Denmark Chapter, IT-

branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens

OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Løn-

Side 50 af 176

16. november 2015

modtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejer-

nes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regi-

onale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs-

og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færø-

ernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombuds-

manden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og

Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Mil-

jø- og Fødevareministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Bygnings-

ministeriet, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merudgifter

Der forventes visse merudgifter i forbindel-

se med at det med MiFID II bliver obligato-

risk for medlemslandene at tillade værdipa-

pirhandlere at udpege tilknyttede agenter til

varetagelse af visse investeringsydelser på

vegne af værdipapirhandleren.

Finanstilsynet skal sikre, at en virksomhed

kun kan operere som tilknyttet agent, hvis

det kan sandsynliggøres, at virksomheden

kan leve op til kravene for at opnå en regi-

strering, herunder krav til agentvirksomhe-

dens ledelse og kompetencekrav til dens

ansatte. Finanstilsynet vil derudover skulle

føre tilsyn med, at værdipapirhandlerne

kontrollerer, at de af virksomheden udpege-

de agenter overholder de relevante regler og

selvstændigt føre tilsyn med at agenterne

overholder de regler, de er underlagt, her-

under særligt reglerne om investorbeskyt-

telse.

Med lovforslaget stilles krav om, at værdi-

papirhandlere skal etablere procedurer for

Side 51 af 176

16. november 2015

Administrative kon- Ingen.

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

produktudvikling og løbende overvågning

af de investeringsprodukter, de udvikler

(produktstyring). Værdipapirhandlere skal

tage passende hensyn til investorernes inte-

resser og værdipapirhandlere, der udeluk-

kende sælger investeringsprodukter (pro-

duktformidlere), skal etablere produktsty-

ringsmekanismer. Finanstilsynet skal sikre,

at værdipapirhandlerne lever op til de nye

krav, og med lovforslaget får de Finanstil-

synet beføjelse til at udstede permanente

forbud mod markedsføring, distribution

eller salg af bestemte finansielle instrumen-

ter m.m., hvis disse udgør en væsentlig

trussel mod investorbeskyttelsen eller mar-

kedets stabilitet. De nye opgaver for Fi-

nanstilsynet kræver en mere proaktiv mar-

kedsovervågning med investeringsproduk-

ter og services, og vurderes at kræve yderli-

gere ressourcer til Finanstilsynet.

Finanstilsynet skal sikre, at en virksomhed

kun kan operere som tilknyttet agent, hvis

det kan sandsynliggøres, at virksomheden

kan leve op til kravene for at opnå en regi-

strering, herunder krav til agentvirksomhe-

dens ledelse og kompetencekrav til dens

ansatte. Finanstilsynet vil derudover skulle

føre tilsyn med, at værdipapirhandlerne

kontrollerer, at de af virksomheden udpege-

de agenter overholder de relevante regler og

selvstændigt føre tilsyn med at agenterne

overholder de regler, de er underlagt, her-

under særligt reglerne om investorbeskyt-

telse.

Med lovforslaget stilles krav om, at værdi-

papirhandlere skal etablere procedurer for

produktudvikling og løbende overvågning

af de investeringsprodukter, de udvikler

(produktstyring). Værdipapirhandlere skal

tage passende hensyn til investorernes inte-

resser og værdipapirhandlere, der udeluk-

Side 52 af 176

16. november 2015

Økonomiske konse- Lovforslaget vil åbne mulig-

kvenser

for

er- hed for, at fondsmæglersel-

hvervslivet

skaber og penge- og realkre-

ditinstitutter,

fremadrettet

kan benytte tilknyttede agen-

ter som afsætningskanal. En

tilknyttet agent vil kunne

markedsføre virksomhedens

ydelser overfor potentielle

kunder, indgå kundeaftaler

på dennes vegne og modtage

og formidle ordrer til virk-

somheden. En sådan mulig-

hed findes ikke i dag.

Administrative kon- Ingen.

sekvenser for er-

hvervslivet

kende sælger investeringsprodukter (pro-

duktformidlere), skal etablere produktsty-

ringsmekanismer. Finanstilsynet skal sikre,

at værdipapirhandlerne lever op til de nye

krav, og med lovforslaget får de Finanstil-

synet beføjelse til at udstede permanente

forbud mod markedsføring, distribution

eller salg af bestemte finansielle instrumen-

ter m.m., hvis disse udgør en væsentlig

trussel mod investorbeskyttelsen eller mar-

kedets stabilitet. De nye opgaver for Fi-

nanstilsynet kræver en mere proaktiv mar-

kedsovervågning med investeringsproduk-

ter og services, og vurderes at kræve yderli-

gere ressourcer til Finanstilsynet.

Da forslaget indebærer en ændring af reg-

lerne om betaling af afgift til Finanstilsynet

for visse virksomheder medfører forslaget

økonomiske konsekvenser for disse svaren-

de til afgiftskravet for de omfattede virk-

somheder.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære ne-

gative erhvervsøkonomiske konsekvenser,

der overskrider bagatelgrænserne for hen-

holdsvis administrative og øvrige efterle-

velseskonsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære ne-

gative erhvervsøkonomiske konsekvenser,

der overskrider bagatelgrænserne for hen-

holdsvis administrative og øvrige efterle-

velseskonsekvenser.

Vælger en virksomhed at anvende valgmu-

ligheden, der indføres med lovforslaget, til

at udpege en tilknyttet agent, vil det have

visse negative administrative konsekvenser

både for virksomheden selv og for den virk-

somhed, der skal være tilknyttet agent. Ef-

Side 53 af 176

16. november 2015

tersom der er tale om en valgmulighed for

virksomhederne, og konsekvensen af lov-

forslaget isoleret set er, at virksomhederne

får en supplerende afsætningskanal, som de

ikke har i dag, vurderes forslaget, at inde-

bære positive øvrige efterlevelseskonse-

kvenser for de virksomheder, der vil anven-

de agentmuligheden. Det er ikke muligt at

opgøre disse nærmere.

Generelt vil overførslen af regler om inve-

steringsrådgivere fra lov om finansiel virk-

somhed til lov om finansielle rådgivere og

boligkreditformidlere ikke indebære særlige

indholdsmæssige ændringer i reglerne. Dog

indebærer tilpasningerne til reglerne i lov

om finansielle rådgivere og boligkreditfor-

midlere visse mindre øgede byrder, der dog

ikke skønnes at udgøre mere end 4000 kr.

pr. virksomhed. Svarende til administrative

konsekvenser for denne del af lovforslaget

på i alt ca. 180.000 kr. på samfundsplan.

Administrative kon-

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Ligestillingsmæssige

konsekvenser

Ingen

Lovforslaget udvider kravet Ingen.

om nedsættelse af nomine-

ringsudvalg, således at der

fremover gælder krav herom

omfatter i alle fondsmægler-

selskaber, som har kapital-

andele optaget til handel på

et reguleret marked, eller

som i 2 på de seneste regn-

skabsår på balancetidspunk-

tet har haft 1.000 eller flere

fuldtidsansatte, og ikke som

hidtil alene fondsmæglersel-

skaber I. Et nomineringsud-

Side 54 af 176

16. november 2015

valg har bl.a. til opgave, at

opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn

i bestyrelsen og udarbejde en

politik for, hvordan måltallet

opnås. For nuværende ventes

ændringen ikke at få konkret

betydning, da det i praksis

kun er blandt de hidtil om-

fattede fondsmæglerselska-

ber I, at der findes virksom-

heder af en tilstrækkelig

størrelse til at blive omfattet

af ændringen.

Forholdet

retten

til

EU- Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget indeholder endvidere

konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).

Derudover gennemfører lovforslaget en mindre del af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv nr. 36/2013/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve

virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af

direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV).

Lovforslaget medvirker endvidere til at gennemføre artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-

gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom (herefter boligkreditdirekti-

vet) til beboelse i dansk ret. Direktivet er i øvrigt gennemført i dansk ret

ved lov nr. 532 af 29. april 2015.

Der henvises i øvrigt til de afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)

Det foreslås at ændre fodnoten som konsekvens af, at lovforslaget gennemfører MiFID II.

Side 55 af 176

16. november 2015

I medfør af artikel 94, 1. afsnit, i MiFID II, ophæves Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter den 3. januar 2017.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, så henvisningen til § 361, stk. 1, nr. 5, ændres til en henvisning til

§ 361, stk. 1, nr. 3. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 361 i lov om

finansiel virksomhed, hvor bestemmelsen om finansielle holdingvirksomheders og forsikringshol-

dingvirksomheders pligt til betaling af en årlig afgift flyttes til nr. 3.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Efter det gældende § 1, stk. 4, 4. pkt., finder en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed

anvendelse for filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice i et EU/EØS-land, og som udfører sådan aktivitet her i landet.

Der foreslås en ændring af § 1, stk. 4, 4. pkt., hvorefter de gældende krav i lov om finansiel virk-

somhed til filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse

til at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., tillige

finder anvendelse for de pågældende virksomheders tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 16 og 35 i MiFID II, der bl.a. vedrører kompetenceforde-

lingen mellem hjemland og værtsland i relation til direktivets bestemmelser, når et investeringssel-

skab eller kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investe-

ringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., opretter en filial eller anvender en tilknyttet agent, der

er etableret i en anden medlemsstat uden for hjemlandet. Der er udover visse præciseringer og en-

kelte tilføjelser tale om videreførelse af tilsvarende bestemmelser i MiFID.

Når der etableres en filial i et andet EU/EØS-land m.v., er udgangspunktet hjemlandstilladelse og

hjemlandstilsyn. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i det medlems-

land, hvor filialen er beliggende (værtslandet), får ansvaret for at håndhæve visse af direktivets be-

stemmelser, idet denne myndighed er tættest på filialen og bedre kan afdække samt gribe ind over

for eventuelle overtrædelser af reglerne for filialens drift, jf. betragtning 90 i præamblen til MiFID

II.

I henhold til artikel 16, stk. 11, og artikel 35, stk. 8, i MIFID II, skal den kompetente myndighed i

værtslandet således påtage sig ansvaret for at sikre, at de services, som filialen leverer på dets om-

råde, opfylder visse nærmere angivne bestemmelser i direktivet vedrørende sikring af investorbe-

skyttelse samt dokumentationskrav vedrørende filialens transaktioner. Der henvises i denne forbin-

delse til bemærkningerne til § 3, nr. 7, i lov nr. 108 af 7. februar 2007, som disse fremgår af lov-

forslag nr. 20 af 4. oktober 2006, der vedrører værtslandets tilsyn, når der er etableret en filial.

Endvidere skal værtslandet som noget nyt sikre, at filialen opfylder betingelserne i artikel 14-26 i

MiFIR, der indeholder krav om gennemsigtighed for systematiske internalisatorer og investerings-

Side 56 af 176

16. november 2015

selskaber, der handler over the counter (OTC) samt krav om transaktionsindberetning. Værtslandet

må ikke herudover pålægge en filials organisation og drift yderligere krav for så vidt angår områder,

der er omfattet af direktivet, jf. artikel 35, stk. 1, i MiFID II.

Udøvelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter gennem etableringsretten kan enten ske

ved oprettelse af en filial eller ved anvendelse af en tilknyttet agent, der etableres i en anden med-

lemsstat uden for hjemlandet, jf. artikel 35, stk. 1, i MiFID II, der, for så vidt angår adgangen til at

tilknytte agenter, gennemføres med lovforslagets § 1, nr. 26.

Såfremt et investeringsselskab eller et kreditinstitut anvender en tilknyttet agent, som er etableret i

en anden medlemsstat uden for hjemlandet med henblik på at levere investeringsservice eller udføre

investeringsaktiviteter, er den tilknyttede agent omfattet af direktivets bestemmelser vedrørende

filialer, jf. artikel 35, stk. 2 og artikel 35, stk. 7, i MiFID II. På denne baggrund foreslås tilknyttede

agenter her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., omfattet af

samme værtslandstilsyn som finder anvendelse for filialer, hvormed Finanstilsynet bl.a. skal føre

tilsyn med den tilknyttede agents overholdelse af krav vedrørende god skik samt visse organisatori-

ske krav.

Herudover er der med den foreslåede tilføjelse af investeringsaktiviteter alene tale om en sproglig

tilpasning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, hvor det foreslås at tilpasse de

anvendte termer til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således

at der sondres mellem investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 5, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Der er med den foreslåede ændring af § 1, stk. 5, sidste pkt., alene tale om en sproglig tilpasning til

ordlyden af MiFID II, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, hvor det foreslås at tilpasse de anvendte

termer til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der son-

dres mellem investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Til nr. 5 og 6 (§ 5, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)

Efter det gældende § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, defineres et investeringsselskab

som en juridisk eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde investeringsservice. Endvidere

definerer det gældende § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, investeringsservice som de i

bilag 4, afsnit A, nr. 1-8, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-10, anførte instru-

menter. Definitionerne er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i MiFID II, der vide-

refører tilsvarende bestemmelser i MiFID vedrørende definitionerne af henholdsvis et investerings-

selskab samt investeringsservice og investeringsaktiviteter.

Betegnelsen investeringsselskab anvendes i lov om finansiel virksomhed hovedsagligt om uden-

landske virksomheder, der udøver aktiviteter som omfattet af bilag I, afsnit A, til MiFID II. Disse

kan i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID II, under nærmere angivne betingelser, være fysiske

Side 57 af 176

16. november 2015

personer, hvorimod de tilsvarende danske fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber, jf. § 12,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte

§ 5, stk. 1, nr. 3,

hvorved et investeringsselskab defineres som en juridisk

eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredje-

mand eller udøve investeringsaktiviteter på et professionelt grundlag.

Det foreslås ligeledes at nyaffatte

§ 5, stk. 1, nr. 4,

hvorved investeringsservice og investeringsakti-

vitet defineres som de i bilag 4, afsnit A, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5 anførte

instrumenter.

De foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13 og

14, hvor det foreslås at tilpasse de anvendte termer vedrørende værdipapirhandleraktiviteter til

sprogbrugen anvendt i de danske sprogudgaver af MiFID II og MiFIR. Idet aktiviteterne i bilag 4,

afsnit A, dels dækker over investeringsservice for tredjemand, dels virksomheders egne investe-

ringsaktiviteter, eksempelvis handel for egen regning med finansielle instrumenter, præciseres det i

lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, at tilladelse som værdipapirhandler er påkrævet, såfremt der ydes

investeringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et fast erhverv eller på et professionelt

grundlag og således ikke kun såfremt der ydes aktiviteter for tredjemand. Endvidere sondres der i de

danske sprogudgaver af MiFID II og MiFIR mellem investeringsservice, investeringsaktiviteter og

accessoriske tjenesteydelser, hvor investeringsservice og investeringsaktiviteter omhandler services

eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, og accessoriske tje-

nesteydelser omhandler services nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov om finansiel virksomhed.

Som konsekvens heraf, og med henblik på en mere direktivnær implementering, findes det hen-

sigtsmæssigt at affatte definitionen af et investeringsselskab, således at det præciseres, at definitio-

nen udover fysiske og juridiske personer, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investe-

ringsservice, tillige omfatter juridiske eller fysiske personer, hvis faste erhverv eller virksomhed

består i at udøve investeringsaktiviteter på et professionelt grundlag.

Ligeledes findes det hensigtsmæssigt i definitionen i § 5, stk. 1, nr. 4, at præcisere, at de i bilag 4,

afsnit A, anførte aktiviteter udgør investeringsservice og investeringsaktivitet. Idet de foreslåede

ændringer til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 96-105, indebærer, at

de omfattede instrumenter svarer til de i bilag I, afsnit C, til MiFID II, omhandlede instrumenter,

henvises der i definitionen til bilaget i sin helhed.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c

d, § 5, stk. 1, nr. 25, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1,

og to steder i

§ 374, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget ændres betegnelsen værdipapirer til omsættelige værdipapirer. Der er tale om en præ-

cisering af, hvad der i lovteksten forstås ved værdipapirer. Præciseringen udspringer af en ændring i

begrebsanvendelsen, der er en konsekvens af lov om kapitalmarkeder.

Side 58 af 176

16. november 2015

Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle instrumenter. Begrebet omsættelige vær-

dipapirer skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, som gennemføres

i dansk ret i § 4, stk. 1, nr., i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 32, litra a, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende ret omfatter definitionen af fondsmæglerselskab I de virksomheder, der er

omfattet af definitionen af investeringsselskab i artikel 3, stk. 1, nr. 2, i CRD IV, som henviser til

definitionen af investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber (herefter CRR). I henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR, defineres et investeringsselskab

i overensstemmelse med definitionen af investeringsselskaber i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID, dog

med undtagelse af kreditinstitutter, lokale firmaer og virksomheder, der ikke har tilladelse til opbe-

varing og forvaltning af finansielle instrumenter for kunders regning og som kun yder en eller flere

af de investeringsservices eller investeringsaktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 1, 2, 4

og 5, til MiFID, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som derfor ikke kan

komme i gældsforhold til deres kunder.

Dermed er det alene fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udøve en eller flere af aktiviteterne

forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner, placering af finan-

sielle instrumenter uden fast forpligtigelse, drift af multilaterale handelsfaciliteter eller opbevaring

og forvaltning for investorers regning, herunder depotvirksomhed, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,

til lov om finansiel virksomhed, eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler eller

værdipapirer, og som kan komme i gældsforhold til deres kunder, som er omfattet af definitionen af

investeringsselskab i CRD IV, og som defineres som fondsmæglerselskab I i gældende ret, jf. be-

mærkningerne til § 1, nr. 8, i lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014.

Det følger af den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 32, litra a, at fondsmæglerselskaber, som har

tilladelse til drift af organiserede handelsfaciliteter, omfattes af definitionen af fondsmæglerselskab

Forslaget er en følge af, at gennemførelsen af MiFID II medfører et forslag om, at listen over inve-

steringsservices og investeringsaktiviteter udvides og som noget nyt medtager drift af organiserede

handelsfaciliteter som en kerneaktivitet, som værdipapirhandlere kan få tilladelse til, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 94.

Et investeringsselskab, der har tilladelse til drift af organiserede handelsfaciliteter, er ikke omfattet

af undtagelserne til definitionen af et investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR, og omfattes

således af definitionen af investeringsselskab i CRD IV. Dette indebærer, at et investeringsselskab,

der har tilladelse til drift af organiserede handelsfaciliteter skal omfattes af definitionen af fonds-

mæglerselskab I. Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 32, litra a, indebærer således, at definiti-

onen af fondsmæglerselskab I efter gennemførelsen af MiFID II fortsat omfatter de virksomheder,

der er omfattet af definitionen af et investeringsselskab i CRD IV.

Side 59 af 176

16. november 2015

Til nr. 9 (§ 5, stk. 1, nr. 43-51, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte en række nye numre i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Med for-

slaget gennemføres dele af artikel 4, stk. 1, i MiFID II, der definerer en række termer, der anvendes

i direktivet, og som følge heraf anvendes i forbindelse med gennemførelsen af direktivets bestem-

melser i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 43,

at accessoriske tjenesteydelser defineres som de i bilag 4, afsnit B, an-

førte tjenesteydelser. Dette er i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, hvor det fore-

slås, at der som i den danske sprogudgave af MiFID II og MiFIR sondres mellem investeringsser-

vice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor investeringsservice og investe-

ringsaktiviteter omhandler services eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, og accessoriske

tjenesteydelser omhandler services som nævnt i bilag 4, afsnit B. Den foreslåede definition af ac-

cessoriske tjenesteydelser gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 3, i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 44,

at udførelse af ordrer for investorers regning defineres som indgåelse af

aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et eller flere finansielle instrumenter. Dette omfat-

ter tillige indgåelse af aftaler om salg på udstedelsestidspunktet af finansielle instrumenter, der ud-

stedes af et investeringsselskab eller et kreditinstitut. Forslaget gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 5, i

MiFID II, i hvilken forbindelse det som noget nyt præciseres, at definitionen af udførelse af ordrer

tillige omfatter det tilfælde, hvor investeringsselskaber og kreditinstitutter på det primære marked

distribuerer finansielle instrumenter, som de selv har udstedt, uden at yde nogen rådgivning, jf. be-

tragtning 45 i præamblen til MiFID II. Dette med henblik på at styrke investorbeskyttelsen og såle-

des sikre, at investeringsselskaber og kreditinstitutter, der distribuerer finansielle instrumenter, som

de selv udsteder i forbindelse hermed, er omfattet af reglerne i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 45,

at definere handel for egen regning som handel over egenbeholdningen,

der resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter. Forslaget gennemfører artikel 4,

stk. 1, nr. 6, i MiFID II.

Handel for egen regning med finansielle instrumenter er omfattet af listen i bilag 4, afsnit A, til lov

om finansiel virksomhed, der indeholder de investeringsservices og investeringsaktiviteter, der som

udgangspunkt kræver tilladelse. Begrebet omfatter i denne sammenhæng virksomheder der er-

hvervsmæssigt forvalter deres egen handelsbeholdning og derfor påtager sig øgede risici forbundet

med indgåelse af handler og samtidig kan udgøre en modpartrisiko for andre markedsdeltagere. Til

tilladelseskravet er der imidlertid knyttet særlige undtagelser, jf. artikel 2 i MiFiD II, der forventes

implementeret i bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet med hjemmel i § 9, stk. 10, til lov om fi-

nansiel virksomhed. Begrebet omfatter endvidere handel over egenbeholdningen i forbindelse med

udførelse af kundeordrer, hvor kunden har en modparts- eller leveringsrisiko.

I relation hertil fastslås det i betragtning 24 i præamblen til MiFID II, at handel for egen regning

ved udførelse af kundeordrer omfatter virksomheder, der udfører ordrer fra forskellige kunder ved

Side 60 af 176

16. november 2015

at matche dem på grundlag af ejermatchning (back-to-back-handel), hvorved de bør anses for at

optræde som ejere og bør være underlagt direktivets bestemmelser om både udførelse af ordrer for

kunders regning og handel for egen regning. Derimod vil udførelse af ordrer vedrørende finansielle

instrumenter, som en accessorisk aktivitet mellem to personer, hvis hovederhverv på koncernniveau

hverken er investeringsservice som omhandlet i MiFID II eller bankvirksomhed som omhandlet i

CRD IV, ikke være omfattet af definitionen af handel for egen regning ved udførelse af kundeor-

drer, jf. betragtning 25 i præamblen til MiFID II.

Endvidere vil et fondsmæglerselskabs besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke

indgår i handelsbeholdningen, med henblik på at investere kapitalgrundlaget ikke blive betragtet

som handel for egen regning, jf. artikel 29, stk. 4, i CRD IV, der er implementeret i gældende § 157

i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det følger, at kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der

ikke har tilladelse til at foretage handel for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finan-

siel virksomhed, skal være placeret langsigtet og ikke-spekulativt og derved opfylde betingelserne

for at være uden for handelsbeholdningen.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 46,

at definere finansielle instrumenter som de i bilag 5 anførte instrumen-

ter. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II, der definerer finansielle instru-

menter som de i bilag I, afsnit C, anførte instrumenter. Som følge af de i lovforslaget foreslåede

ændringer til bilag 5 til lov om finansiel virksomhed bringes listen over finansielle instrumenter i

lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med listen over finansielle instrumenter i MiFID

II. Således foreslås det bl.a. at ophæve valutaspot i investeringsøjemed fra listen over finansielle

instrumenter, henset til at det pågældende instrument ikke er omfattet af listen over finansielle in-

strumenter i MiFID II, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 105.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 47,

at definere depotbeviser som et bevis for ejendomsretten til indholdet af

et depot bestående af omsættelige værdipapirer udstedt af en ikke-hjemmehørende udsteder, som

kan optages til handel på et reguleret marked, og som handles uafhængigt af de omsættelige værdi-

papirer, der indgår i depotet. Forslaget gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 45, i MiFID II. Depotbevi-

ser er oplistet i bilag 5, nr. 1, til lov om finansiel virksomhed og defineres således som finansielle

instrumenter.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 48,

at definere derivater i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 29, i

MiFIR. I MiFIR defineres derivater som de finansielle instrumenter, der er defineret i artikel 4, stk.

1, nr. 44, litra c, i MiFID II, og som er omhandlet i direktivets bilag I, afsnit C, nr. 4-10. Bestem-

melsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 49, i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 49,

at definere et investeringsselskabs værtsland som et andet medlemsland

end hjemlandet, hvor et investeringsselskab har en filial eller leverer investeringsservice eller udø-

ver investeringsaktiviteter. Et investeringsselskabs hjemland defineres som (i) det medlemsland,

hvor den pågældende har sit hovedkontor, hvis investeringsselskabet er en fysisk person, (ii) det

medlemsland, hvor det registrerede hjemsted er beliggende, hvis investeringsselskabet er en juridisk

Side 61 af 176

16. november 2015

person, og (iii) det medlemsland, hvor selskabets hovedkontor er beliggende, hvis investeringssel-

skabet ifølge national lovgivning ikke har noget registreret hjemsted, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 55, litra

a, i MiFID II. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 56, i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 50,

at definere et engrosenergiprodukt i overensstemmelse med artikel 2, nr.

4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integri-

tet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (herefter REMIT). Efter artikel 2, nr. 4, i RE-

MIT omfatter engrosenergiprodukter kontrakter om levering af elektricitet eller naturgas, når leve-

ring sker i Unionen, derivater vedrørende elektricitet eller naturgas produceret, handlet eller leveret

i Unionen, kontrakter vedrørende transport af elektricitet eller naturgas i Unionen og derivater ved-

rørende transport af elektricitet eller naturgas i Unionen, uanset hvor og hvordan de handles. Be-

stemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 58, i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 51,

at definere et landbrugsråvarederivat i overensstemmelse med artikel 1 i

og bilag I, del I-XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Med forslaget gennem-

føres artikel 4, stk. 1, nr. 59, i MiFID II.

Til nr. 10 (§ 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

I den gældende § 7, stk. 2, er oplistet de aktiviteter, som hidtil har været omfattet af kravet om sepa-

rat værdipapirhandlertilladelse. Pengeinstitutter har således i medfør af § 9, stk. 1, skulle have tilla-

delse til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte aktiviteter. De øvrige aktiviteter i

bilag 4, afsnit A, anses for at være en integreret del af pengeinstituttilladelsen, medens aktiviteterne

i bilag 4, afsnit B, anses for at være en integreret del af værdipapirhandlertilladelsen.

Kravet om separat værdipapirhandlertilladelse blev indført ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, og kra-

vet blev den gang først og fremmest begrundet i selve sammenskrivningen af de mange sektorlove,

og i at det skulle være klart, at udøvelse af forskellige typer finansiel virksomhed udløser forskellige

tilladelser. På daværende tidspunkt var Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investerings-

service i forbindelse med værdipapirer (herefter investeringsservicedirektivet) gældende.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 2, så pengeinstitutter fremover kan udøve alle de aktiviteter, som

fremgår af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed i kraft af den almindelige pengeinstitut-

tilladelse jf. § 7, stk. 1. Baggrunden for forslaget er, at det s følger af MiFID II, som også gennem-

føres i lov om kapitalmarkeder, at pengeinstitutter bør kunne yde investeringsservice og udøve in-

vesteringsaktiviteter uden anden tilladelse end deres pengeinstituttilladelse. Derfor foreslås det, at

pengeinstitutter fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstitut-

tilladelsen.

Ændringen betyder samtidig, at de aktiviteter, der hidtil er blevet anset for at være en integreret del

af pengeinstitutvirksomheden jf. bilag 1 i lov om finansiel virksomhed, fremover vil være omfattet

af bilag 4. Ændringen af § 7, stk. 2, indebærer derfor også ændring af bilag 1 i lov om finansiel

Side 62 af 176

16. november 2015

virksomhed, så det fremover er klart, hvornår et pengeinstitut udøver aktiviteter, der er omfattet af

kravene i MiFID II.

Pengeinstitutter har hidtil som en del af pengeinstitutvirksomheden kunnet medvirke ved emission

af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed jf. bilag 1, nr. 6. Afsætningsgarantier i for-

bindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af så-

danne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse jf. bilag 4, afsnit A, nr. 6, blev således anset

for at være en del af pengeinstituttilladelsen og omfattet af bilag 1, nr. 5 og 6. Dette vil fremover

være en investeringsaktivitet jf. ændringen af § 7, stk. 2, der henviser til hele bilag 4, afsnit A.

Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter jf. bilag 1, nr. 11, er

også blevet anset for at være en integreret del af pengeinstitutvirksomheden. Forretninger for egen

regning bliver fremover omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 3. Det foreslås derfor at ophæve bilag 1, nr.

11, forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter, jf. lovforslagets §

1, nr. 105.

Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt

pantebreve har også været anset for at være en integreret del af pengeinstitutternes virksomhedsom-

råde, jf. bilag 1, nr. 12. Fremover vil opbevaring og forvaltning for investorers regning være omfat-

tet af bilag 4, nr. 9, der bliver nr. 10, og derfor foreslås bilag 1, nr. 12, ændret, så det alene er opbe-

varing og forvaltning for egen regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-

menter samt opbevaring og forvaltning af pantebreve, som anses for at være en integreret del af

pengeinstitutvirksomheden.

De fleste pengeinstitutter har i dag en separat værdipapirhandlertilladelse. På nuværende tidspunkt

er det hovedsageligt de mindste pengeinstitutter, som ikke har en værdipapirhandlertilladelse samt

pengeinstitutter med en særlig forretningsmodel. For disse pengeinstitutter vil den foreslåede æn-

dring af § 7, stk. 2, indebærer, at de bliver omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver

aktiviteter, der hidtil har været anset for at være en integreret del af pengeinstituttilladelsen jf. bilag

1 i lov om finansiel virksomhed. Det vil formentlig i langt de fleste tilfælde dreje sig om forretnin-

ger for egen regning. De krav, som pengeinstitutter med værdipapirhandlertilladelse i dag skal op-

fylde i medfør af bl.a. § 72 i lov om finansiel virksomhed, svarer i vidt omfang til de krav, der stil-

les til alle pengeinstitutter i medfør af § 71 i lov om finansiel virksomhed, idet § 72 henviser til §

71, samt bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. De pengeinstitutter, hvis

aktiviteter fremover vil høre under bilag 4, og ikke længere bilag 1 forventes derfor ikke at skulle

foretage væsentlige ændringer af deres indretning m.v. Finanstilsynet vil også fortsat skulle føre

tilsyn med pengeinstituttets investeringsaktiviteter, uagtet der ikke længere gælder et særskilt krav

om tilladelse.

Det fremgår af § 14 i lov om finansiel virksomhed, at en ansøgning om tilladelse til at drive penge-

institutvirksomhed skal indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte

forretninger. Heri ligger et krav om konkret stillingtagen til den pengeinstitutvirksomhed, som der

Side 63 af 176

16. november 2015

ønskes tilladelse til, og Finanstilsynet vil på den baggrund i forbindelse med behandlingen af an-

søgningen skulle tage stilling til, om ansøgningen også omfatter investeringsaktiviteter. Dette svarer

også til betragtning 38 i præamblen til MiFID II, hvor det fremgår, at den kompetente myndighed,

før den giver tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, bør kontrollere, at instituttet opfylder kra-

vene i MiFID II. Finanstilsynet vil således fortsat føre tilsyn med, hvilke investeringsaktiviteter

pengeinstituttet udøver, og hvilke regler der på den baggrund skal overholdes.

Til nr. 11 (§ 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår i dag af § 8, stk. 2, at realkreditinstitutter kan få tilladelse efter lovens § 9, stk. 1, til at

udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, nævnte aktiviteter for så vidt angår realkreditobligationer og heraf

afledte instrumenter.

En tilsvarende bestemmelse fandtes ikke i den tidligere realkreditlov. Dog fremgik det, at et real-

kreditinstitut kunne indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet

eller senere (fastkursaftale). En realkreditinstituttilladelse efter den tidligere realkreditlov omfattede

derfor også tilladelse til at udøve aktiviteter som værdipapirhandler for så vidt angår realkreditobli-

gationer og heraf afledte instrumenter.

Baggrunden for den ændring af retstilstanden, som blev indført ved lov nr. 453 af 10. juni 2003,

hvorefter der blev krævet særskilt værdipapirhandlertilladelse til at udføre visse aktiviteter var

sammenskrivningen af en række sektorlove, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10,

hvorved § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, nyaffattes.

Ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 blev bestemmelsen udvidet med bilag 4, afsnit A, nr. 5, når

investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders opta-

gelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom. Baggrunden for tilføjelsen var

en konsekvensrettelse som følge af, at der ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 blev foretaget en række

ændringer i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed, herunder at investeringsrådgivning blev flyttet

fra bilagets afsnit B til afsnit A uden konsekvensrettelse af den dagældende § 8, stk. 2. Det fremgår

af bemærkningerne til ændringen, at som følge af realkreditinstitutternes afgrænsede aktiviteter, kan

institutterne alene udøve investeringsrådgivning, når rådgivningen sker i tilknytning til og som for-

udsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast

ejendom.

Indtil 2008 kunne realkreditinstitutterne også få tilladelse efter § 8, stk. 2, til aktiviteter efter bilag 4,

afsnit A, nr. 2, hvilket omfatter modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrø-

rende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt til udførelse af ordrer med et eller flere

af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers regning.

Tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 2, blev indsat ved lov nr. 108 af 7.

februar 2007. Ved loven blev MiFID implementeret i dansk ret, og der blev foretaget ændringer i

bilag 4, idet afsnit A, nr. 1, blev delt op i to, således at den tidligere nr. 1, litra b, blev udskilt til en

Side 64 af 176

16. november 2015

særskilt nr. 2. Realkreditinstitutterne fik med loven mulighed for at få tilladelse til at udøve aktivite-

ter efter nr. 1 og 2.

Ved lov nr. 517 af 17/06/2008 blev § 8, stk. 2, nyaffattet, så særligt dækkede obligationer og særligt

dækkede realkreditobligationer kom til at fremgå af lovteksten. Henvisningen til nr. 2 fremgik ikke

af nyaffattelsen af § 8, stk. 2, uden at det dermed var hensigten, at realkreditinstitutter ikke fremover

skulle kunne opnå tilladelse til at udføre aktiviteter efter bilag 4, afsnit A, nr. 2.

Bilag 4, afsnit A, nr. 1, er dermed i dag ikke fuldt ud dækkende for den værdipapirhandelsaktivitet,

som et realkreditinstitut kan foretage indenfor deres virksomhedsområde. Det foreslås derfor, at

henvisningen til nr. 2 indsættes i bestemmelsen igen.

Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 2, så det fremover fremgår, at realkreditinstitutter i medfør af deres

tilladelse efter § 8, stk. 1, kan yde den investeringsservice og udøve de investeringsaktiviteter, der

følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2,3 og 5.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af gennemførslen af MiFID II, som også gennemføres i

lov om kapitalmarkeder, at realkreditkreditinstitutter bør kunne yde investeringsservice og udøve

investeringsaktiviteter omfattet af MiFID II uden anden tilladelse end deres realkreditinstituttilla-

delse. Derfor foreslås det, at realkreditinstitutter fremover kan udøve alle de aktiviteter i bilag 4,

afsnit A, der ligger indenfor realkredittens virksomhedsområde, som en del af realkreditinstituttilla-

delsen.

Forslaget til de to ændringer af § 8, stk. 2, ændrer ikke i de aktiviteter, som realkreditinstitutter kan

udøve, men præciserer alene, hvornår realkreditinstitutter har mulighed for at agere som værdipa-

pirhandlere, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til deres virksomhed. Det er således ikke hen-

sigten, at realkreditinstitutter med forslaget får udvidet deres adgang til at yde investeringsservice

og udføre investeringsaktiviteter i øvrigt.

Til nr. 12 (§ 8, stk. 4, § 77, stk. 1, nr. 1 og 4, § 216, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 20 og 26, §

354 d, stk. 1, nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og 12, og bilag 3, nr. 1 og 4, i lov om

finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer, hvorved begrebet værdipapirer i en række bestemmelser foreslås ændret

til finansielle instrumenter, er konsekvensændringer som følge af, at den hidtidige definition af

værdipapirer foreslås ændret med den nye lov om kapitalmarkeder. Værdipapirer som de skal for-

stås i de foreslåede ændrede bestemmelser i lov om finansiel virksomhed falder herefter under den

nye definition af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 13 og 14 (§ 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende ret er virksomheder, der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag

4, afsnit A, værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, dog med visse und-

tagelser.

Side 65 af 176

16. november 2015

Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at præcisere, at tilladelse som værdipapirhandler

er påkrævet, såfremt der ydes investeringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et fast

erhverv eller på et professionelt grundlag og således ikke kun såfremt der ydes aktiviteter for tred-

jemand. Forslaget beror på, at aktiviteterne i bilag 4, afsnit A, dels dækker over investeringsservice

for tredjemand, dels virksomheders egne investeringsaktiviteter, eksempelvis handel for egen reg-

ning med finansielle instrumenter. Med den ændrede formulering bringes sprogbrugen i bestemmel-

sen tillige i overensstemmelse med den danske sprogudgave af MiFID II.

Det foreslås endvidere at tilpasse de i § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt. anvendte termer til sprog-

brugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR. Der sondres i den engelske sprog-

udgave af MiFID II og MiFIR mellem »investment services«, »investment activities« og »ancillary

services«. Disse termer er i de danske sprogudgaver af MiFID II og MiFIR oversat til »investerings-

service«, »investeringsaktiviteter« og »accessoriske tjenesteydelser«, hvor »investeringsservice« og

»investeringsaktiviteter« omhandler services eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov

om finansiel virksomhed, og »accessoriske tjenesteydelser« omhandler services nævnt i bilag 4,

afsnit B, til lov om finansiel virksomhed. Henset til at MiFIR vil være direkte gældende i medlems-

landene findes det hensigtsmæssigt at ensrette sprogbrugen i bestemmelsen med termerne benyttet i

den danske sprogudgave af MiFID II og MiFIR. Dog vil den i gældende ret anvendte samlebeteg-

nelse »aktiviteter« med konkret reference til bilag 4 i lov om finansiel virksomhed fortsat finde an-

vendelse i øvrige bestemmelser.

De foreslåede ændringer gennemfører artikel 5, stk. 1, i MiFID II, der med mindre præciseringer

viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID.

Der er med de ovenfor beskrevne foreslåede tilpasninger af § 9 ikke tilsigtet nogen materiel æn-

dring af bestemmelsen.

Herudover foreslås det, at ændre den aktuelle henvisning til § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i § 9, stk. 1, 1.

pkt. så der fremadrettet henvises til disse bestemmelsers stk. 2 i stedet. Forslaget er en konsekvens

af lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, hvoraf det fremgår, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter som

følge af lovforslaget ikke længere skal have en særskilt værdipapirhandelstilladelse efter § 9, stk. 1,

såfremt de ønsker at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4,

afsnit A. Hidtil er nogle af de aktiviteter, der er omfattet af bilag 4 blevet anset for at være en inte-

greret del af pengeinstitutvirksomheden og visse af aktiviteterne som en integreret del af realkredit-

institutvirksomheden, hvorimod øvrige aktiviteter omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksom-

hed i henhold til gældende ret kræver en særskilt tilladelse, jf. gældende § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2.

Fremover vil penge- og realkreditinstitutter kunne yde investeringsservice eller udøve investerings-

aktiviteter som følge af deres tilladelse efter henholdsvis § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, såfremt det er

foreneligt med institutternes virksomhedsområde, og således uden at det kræver en særskilt værdi-

papirhandlertilladelse. Dette indebærer, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle aktiviteter i bi-

lag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinstitutter i medfør af de-

Side 66 af 176

16. november 2015

res tilladelse i et vist omfang kan yde den investeringsservice og udøve de investeringsaktiviteter,

der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imidlertid om-

fattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal dermed i

denne sammenhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.

Til nr. 15 og 16 (§ 9, stk. 3, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det gældende § 9, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, fastlægger en eneret for de i bestemmelsen

angivne virksomheder, til at udføre aktiviteter som værdipapirhandlere.

Der foreslås ændringer af stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det foreslås med ændringen i

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

at også udenlandske kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 33 a i lov om finansiel virksomhed omfattes af eneret-

ten.

§ 33 a foreslås indsat i lov om finansiel virksomhed med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr.

38. Dermed omfattes kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-

de, der ønsker at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accesso-

riske tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Disse er i henhold til gældende ret omfattet af §

33 i lov om finansiel virksomhed, men foreslås som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 34-37

fremadrettet omfattet af § 33 a i lov om finansiel virksomhed, der vedrører nye krav for tredjelands-

selskaber, der ønsker at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter her i landet gen-

nem en filial. § 33 finder fremadrettet anvendelse i relation til grænseoverskridende aktiviteter uden

filialetablering. Endvidere foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, at ophæve

henvisningen til § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, idet pengeinstitutter og realkreditinstitutter som følge af

lovforslaget ikke længere skal have en værdipapirhandlertilladelse, såfremt de ønsker at yde inve-

steringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, jf. § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed, som disse foreslås affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 10 og 11.

De øvrige foreslåede ændringer af termerne i § 9, stk. 3, 1. pkt., er konsekvensændringer som følge

af de i lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslåede ændringer, hvor det foreslås at tilpasse de anvendte

termer til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der son-

dres mellem investeringsservice og investeringsaktiviteter. Ligeledes fremgår det, at tilladelse er

påkrævet, såfremt der ydes investeringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et fast er-

hverv eller på et professionelt grundlag og ikke kun såfremt de pågældende aktiviteter ydes for tred-

jemand. Disse aktiviteter omfattes tilsvarende af eneretten i § 9, stk. 3.

Herudover foreslås det at ophæve eneretten i den gældende

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

for værdipapirhandle-

re samt udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne investeringsselskaber, til at formidle og

udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste

ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Dette som konsekvens af

Side 67 af 176

16. november 2015

lovforslagets § 1, nr. 105, hvor det foreslås at ophæve gældende bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel

virksomhed, hvormed valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjene-

ste ved kursændringer på valuta ikke længere oplistes som et finansielt instrument i bilag 5 til lov

om finansiel virksomhed. Den hertil knyttede eneret for de pågældende selskaber ophæves dermed.

Til nr. 17 (§ 9, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen fastslår, hvilke startkapitalkrav der stilles ved etablering af et fondsmæglerselskab,

og gennemfører kravene herom i CRD IV.

Kravene til startkapitalen for fondsmæglerselskaber reguleres i artikel 28-30 i CRD IV. Artikel 29 i

CRD IV omfatter investeringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for investors reg-

ning af ordrer vedrørende finansielle instrumenter (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle

instrumenter for investorers regning eller (iii) forvaltning af individuelle investeringsporteføljer

bestående af finansielle instrumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag 4, afsnit A, nr.

1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed. Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-

gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro. I henhold til artikel 28, stk. 2, i CRD IV

skal investeringsselskaber, der ikke er omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-

nimum 730.000 euro. I forbindelse med gennemførelsen heraf er der i dansk ret videreført skærpede

krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaberne, hvormed fondsmæglerselskaberne er underlagt

to forskellige startkrav til aktiekapitalen på henholdsvis 1 mio. euro og 0,3 mio. euro afhængig af,

hvilke aktiviteter selskabet ønsker tilladelse til. Et selskab, der søger om tilladelse til at udøve

fondsmæglervirksomhed, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, i

lov om finansiel virksomhed, skal således efter gældende ret have en aktiekapital, der mindst udgør

et beløb svarende til 1 mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et regu-

leret marked, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og

afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i det gældende bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9,

og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser. Nærmere bestemt drejer det sig om aktiviteterne (i) for-

retninger for egen regning, (ii) afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner, (iii) drift af multila-

terale handelsfaciliteter, (iv) opbevaring og forvaltning for investorers regning, herunder depotvirk-

somhed samt (v) kredit- eller långivning til en investor. Andre selskaber, der søger om tilladelse til

at udøve fondsmæglervirksomhed, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til

0,3 mio. euro.

Med ændringen af

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

foreslås det, at selskaber, der søger om tilladelse til at drive en

organiseret handelsfacilitet, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio.

euro. Baggrunden herfor er, at gennemførelsen af MiFID II indebærer forslag om, at listen over

investeringsservice og investeringsaktiviteter udvides og som noget nyt medtager drift af organise-

rede handelsfaciliteter som en kerneaktivitet, som visse værdipapirhandlere kan få tilladelse til, jf.

lovforslagets § 1, nr. 94. Et investeringsselskab, der har tilladelse til drift af organiserede handelsfa-

ciliteter, er ikke omfattet af artikel 29 i CRD IV og dermed det lave startkapitalkrav på 125.000

euro i CRD IV, hvorfor disse selskaber med ændringen omfattes af krav om en startkapital på et

beløb svarende til 1 mio. euro i overensstemmelse med de skærpede danske krav til startkapital.

Side 68 af 176

16. november 2015

Den i øvrigt foreslåede ændring af ordlyden i § 9, stk. 8, er en konsekvensændring som følge af de i

lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslåede ændringer, hvor det foreslås at tilpasse de anvendte ter-

mer til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der sondres

mellem investeringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Til nr. 18 (§ 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ophæve § 9, stk. 9, idet alternative markedspladser, der er en særlig dansk markeds-

form, ikke foreslås videreført med forslaget til [lov om kapitalmarkeder].

Til nr. 19 (§ 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring i § 9, stk. 10, er en konsekvensændring som følge af de i lovforslagets § 1,

nr. 13 og 14, foreslåede ændringer, hvor det foreslås at tilpasse de anvendte termer til sprogbrugen

anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der sondres mellem investe-

ringsservices, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Til nr. 20 (§§ 9 a-9 c i lov om finansiel virksomhed)

Fondsmæglervirksomheder og penge- og realkreditinstitutter med værdipapirhandlertilladelse kan i

dag ikke udpege tilknyttede agenter. Som angivet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3 skal der

efter artikel 29 i MiFID II være mulighed herfor.

Der foreslås derfor indsat tre nye bestemmelser, som regulerer sådanne værdipapirhandleres tilknyt-

tede agenter. En tilknyttet agent er en fysisk eller juridisk person, der på vegne af en værdipapir-

handler og under dennes fulde ansvar, kan udføre visse former for investeringsservice.

§9a

Med det foreslåede

stk. 1

fastlægges, under hvilke betingelser en fondsmæglervirksomhed eller et

penge- og realkreditinstitut kan etablere et tilknyttet agentforhold. Den foreslåede bestemmelse åb-

ner mulighed for, at agentvirksomheden kan drives både som en personligt ejet virksomhed eller i

forskellige selskabsformer.

Med det foreslåede

stk. 2

fastlægges de opgaver og ydelser, som den tilknyttede agent kan udføre på

vegne af den finansielle virksomhed, agenten er tilknyttet. En tilknyttet agent må ikke på vegne af

virksomheden udføre andre opgaver eller ydelser, end de, som fremgår af bestemmelsen. Bestem-

melsen indebærer derimod ikke, at agentvirksomheden er afskåret fra ved siden af sit virke som

agent at udbyde andre aktiviteter. Agenten vil eksempelvis kunne udføre aktiviteter, der ikke kræver

en finansiel tilladelse, som forskellige former for bogføring, informationsindsamling m.v. Det er

dog et krav, jf. stk. 4, at disse aktiviteter ikke vil kunne skade eller på anden måde forstyrre de akti-

viteter, som agenten udfører på vegne af den finansielle virksomhed.

Side 69 af 176

16. november 2015

Der er ikke krav om, at agenten skal kunne udføre alle de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Virksomheden

vil kunne aftale, at en tilknyttet agent eksempelvis alene må markedsføre vedkommendes ydelser

eller kun yde investeringsrådgivning.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at den tilknyttede agent på vegne af virksomheden kan markedsføre den-

nes ydelser. Med markedsføring forstås alle aktiviteter, der har til hensigt at fremme afsætningen af

virksomhedens ydelser, herunder reklamering og aktiviteter, der skal formidle kontakten mellem en

kunde eller en potentiel kunde og virksomheden. Når agenten udfører sådanne aktiviteter, er det

vigtigt, at agenten tydeligt oplyser kunden om, at vedkommende i givet fald vil indgå aftale med

den virksomhed, som agenten repræsenterer og at alle ydelser vil blive leveret af denne. Endvidere

vil agenten skulle være opmærksom på de forbrugerbeskyttende regler, der regulerer adgangen til at

rette uanmodet henvendelse til personer, der er forbrugere.

Agenten vil endvidere efter

stk. 2, nr. 2,

have mulighed for at indgå egentlige aftaler på vegne af

den virksomheden, agenten er tilknyttet, og dermed repræsentere denne i forhold til kunden.

Hvis en virksomhed indgår aftale med en tilknyttet agent om, at denne kan indgå aftaler på vegne af

virksomheden, vil den, jf. stk. 3, skulle sikre, at kundeaftaler indgås i overensstemmelse med lov-

givningens krav, herunder at reglerne om investorbeskyttelse iagttages, og at aftalerne ikke indehol-

der urimelige vilkår.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at en agent har mulighed at modtage og videreformidle kundeordrer for

kundens regning til den virksomhed, agenten er tilknyttet. Agenten vil alene have mulighed for at

stå for kommunikationen af en ordre, men må ikke håndtere kundemidler. Agenten må heller ikke

handle for egen regning.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at en tilknyttet agent kan yde investeringsrådgivning. Ved investerings-

rådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde om en eller flere transaktioner i tilknytning

til finansielle instrumenter. Rådgivningen kan ske både efter kundens anmodning eller på agentens

initiativ.

Det foreslås i

stk. 3,

at den virksomhed, som agenten er tilknyttet skal sikre, at agenten udøver sin

virksomhed indenfor samme reguleringsmæssige rammer, som gælder for den virksomhed agenten

udøver aktiviteter på vegne af. Det vil i praksis betyde, at virksomheden skal sikre, at agenten op-

fylder de lovgivningsmæssige krav om dokumentation, håndtering af interessekonflikter og reglerne

om investorbeskyttelse i bekendtgørelse om investorbeskyttelse. For realkreditinstitutter indebærer

det særligt, at agenten kun kan udføre den samme begrænsede investeringsservice, som realkreditin-

stitutter kan udføre inden for deres virksomhedsområde. Ligeledes skal virksomheden sikre, at de

kompetencekrav til agentens ansatte, der fremgår af § 9 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed lø-

bende overholdes.

Side 70 af 176

16. november 2015

Det foreslås i

stk. 4,

at det er den virksomhed, som agenten er tilknyttet, der bærer det fulde økono-

miske ansvar for de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af virksomheden. Den foreslåede

bestemmelse indebærer, at alle aftaler, som indgås mellem en kunde og en tilknyttet agent, indgås

på vegne af virksomheden og under dennes fulde økonomiske ansvar. Virksomheden vil derfor fuldt

ud blive bundet af de aftaler, som agenten indgår, og vil ikke i forhold til kunden have mulighed for

at gøre gældende, at agenten har handlet udenfor de instrukser, som virksomheden har givet. Be-

stemmelsen regulerer derimod ikke det indbyrdes forhold mellem agenten og virksomheden. Lige-

ledes vil virksomheden kunne ifalde erstatningsansvar for agentens handlinger, f.eks. for mangel-

fuld rådgivning eller fejl begået i forbindelse med formidling af en ordre.

Den foreslåede bestemmelse pålægger den virksomhed, som agenten er tilknyttet at træffe alle nød-

vendige foranstaltninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke er i konflikt med eller skader

de aktiviteter, som udføres for virksomheden. Dette indebærer, at virksomheden skal have klare

aftaler med den tilknyttede agent om, hvilke aktiviteter, denne skal udføre, og samtidig have indsigt

i hvilke aktiviteter, agenten i øvrigt udfører. Virksomheden skal endvidere have forretningsgange

eller procedurer for løbende at holde øje med agentens virksomhed, samt have aftalemæssig hjem-

mel til at gribe ind, hvis der er eller kan være risiko for interessekonflikter. Endelig vil virksomhe-

den skulle udføre compliance undersøgelser af agentens virksomhed, idet virksomheden bærer det

fulde ansvar for agentens aktiviteter.

Der foreslås i

stk. 5

en oplysningsforpligtelse for den tilknyttede agent, så en kunde bliver informe-

ret om, at vedkommende handler med en tilknyttet agent, og hvilken virksomhed vedkommende er

agent for. Det påhviler virksomheden at sikre, at agenten opfylder denne informationsforpligtelse.

Det kan eksempelvis ske ved at virksomheden godkender evt. informationsmateriale.

§9b

Det følger at det foreslåede

stk. 1,

at en tilknyttet agent, der er udpeget af en virksomhed med vær-

dipapirhandlertilladelse, skal registreres i et offentligt tilgængeligt register, der oprettes i Finanstil-

synet. Finanstilsynet fører allerede i dag et offentligt register over agenter for forsikringsselskaber.

Det vil i praksis være agenten, som skal foretage anmeldelsen til tilsynet. For at opnå en registrering

vil anmodningen skulle opfylde de i stk. 2 angivne betingelser.

Det følger at det foreslåede

stk. 2, nr. 1,

at agentvirksomhedens ledelsespersoner skal godtgøre, at

de besidder den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, agentvirksom-

heden skal levere, samt i øvrigt kunne fremlægge en ren straffeattest.

Som ledelsespersoner anses medlemmer i agentvirksomhedens bestyrelse og direktion, hvis virk-

somheden er etableret som et aktie- eller anpartsselskab. Drives agentvirksomheden som et interes-

sentskab eller en enkeltmandsvirksomhed, vil kravene skulle opfyldes af den eller de for virksom-

heden ledelsesansvarlige.

Side 71 af 176

16. november 2015

Det bemærkes, at der med denne bestemmelse stilles mere lempelige krav til ledelsespersoner i en

agentvirksomhed end til ledelsespersoner i en virksomhed, der har tilladelse som værdipapirhandler,

hvor ledelsespersoner skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om finansiel

virksomhed.

Bl.a. stilles der ikke krav om, at personen ikke må være under gældsanering eller rekonstruktions-

behandling. Eller krav om at personen ikke må have udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage

at vedkommende ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Baggrunden herfor er, at en agent kun kan udbyde et begrænset antal ydelser, at leveringen af ydel-

serne sker på den tilknyttede virksomheds fulde økonomiske ansvar, og virksomheden

løbende er forpligtet til at følge agentens virksomhed og sikre, at denne holder sig indenfor de lov-

givningsmæssige rammer. Tilsvarende lempeligere krav til ledelsespersoner stilles eksempelvis

også til agenter for forsikringsselskaber.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at den virksomhed, som agentvirksomheden er tilknyttet, skal erklære, at

den bærer ethvert økonomisk ansvar, som måtte følge af agentens virksomhed. Det slås dermed fast,

at agenten altid arbejder under virksomhedens ansvar, og at en kunde vil kunne rette et økonomisk

krav mod den virksomhed som agenten er tilknyttet, hvis agenten ikke opfylder sine forpligtelser

overfor kunden eller handler ansvarspådragende.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at agentvirksomheden skal erklære, at de personer, der i agentvirksomhe-

den udfører kunderettede aktiviteter, har en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne

ydelser. Er der tale om ydelse af investeringsrådgivning til detailkunder, vil det indebære, at ansatte

skal opfylder betingelserne i § 3 i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til

personer (herefter kompetencekravsbekendtgørelsen), der yder rådgivning om visse investerings-

produkter, og at dette skal kunne dokumenteres i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4. I

praksis betyder det, at der for ansatte, der yder rådgivning om finansielle instrumenter, der er risi-

komærket grønne eller gule i medfør af bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning

af investeringsprodukter, skal være et systematisk uddannelsesforløb, mens rådgivere, der rådgiver

om finansielle instrumenter, der er risikomærket som røde, skal være certificerede jf. kompetence-

kravsbekendtgørelsens § 5.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 a stk. 3, hvorefter det løbende påhvi-

ler den virksomhed, hvortil agenten er tilknyttet, at sikre, at agentens personale har de fornødne

kompetencer til at kunne udføre de opgaver, som er lagt ud til agenten.

Endelig skal agentvirksomheden erklære, at ansatte i agentvirksomheden fremviser en straffeattest,

hvoraf det fremgår, at de ikke har fået en ubetinget fængselsstraf for en formueforbrydelse.

Side 72 af 176

16. november 2015

Det foreslås i

stk. 3,

at en tilknyttet agent kun kan virke på vegne af én finansiel virksomhed med

tilladelse til at udøve værdipapirhandel. Det vil således ikke være muligt for en agent at være til-

knyttet flere virksomheder. Ønsker agenten det, må denne oprette en ny juridisk enhed.

Med bestemmelsen sikres det, at agenten alene handler på vegne af og under ansvar overfor den

virksomhed, vedkommende er tilknyttet, og at der ikke kan opstå interessekonflikter eller mulighed

for, at kunden ikke er klar over på, hvis vegne agenten optræder.

Det foreslås i

stk. 4,

at pålægge en virksomhed, hvortil der er knyttet en agent, at underrette Finans-

tilsynet, når en agentaftale ophører. Finanstilsynet vil herefter sørge for, at agenten slettes fra tilsy-

nets register over tilknyttede agenter.

Til nr. 21 (§ 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at § 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser til hele bilag 5 i lov om

finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring er en følge af, at bilag 5 i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, så

bilag 5 i sin helhed svarer til bilag 1, afsnit C, i MiFID II.

Investeringsforvaltningsselskaber kan ifølge artikel 6, stk. 3, litra a og b, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser

om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-

direktivet) alene få tilladelse til at udføre porteføljepleje og investeringsrådgivning med de instru-

menter, der er nævnt i afsnit C i bilag I til MiFID II.

De instrumenter, som følger af det gældende bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, går på nuvæ-

rende tidspunkt ud over det, der følger af bilag 1, afsnit C, i MiFID II. Da bilag 5 foreslås ændret, så

det i sin helhed svarer til bilag 1, afsnit C, i MiFID II, er der ikke behov for at begrænse henvisnin-

gen til bilag 5 til bestemte numre eller udtrykkeligt nævne de instrumenter, som investeringsforvalt-

ningsselskaber kan udføre porteføljepleje med ifølge UCITS-direktivet.

Til nr. 22 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, at henvise til § 64 a i lov om finansiel virksomhed. § 14 indeholder

de krav, som en virksomhed skal opfylde, før Finanstilsynet kan give tilladelse til drift af finansiel

virksomhed. Den foreslåede ændring gennemfører artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.

§ 64 a fastsætter et generelt krav for alle ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder om, at et

medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at

varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledelsesmedlemmet skal således vurdere,

om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrel-

sesmedlem, og vurderingen skal inddrage virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet.

Side 73 af 176

16. november 2015

§ 64 a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 og gennemførte

artikel 91, stk. 2, i CRD IV. Det fremgår af tilladelsesbestemmelsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at

det er en betingelse for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut, at med-

lemmerne af ledelsesorganet opfylder kravene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til

artikel 91, stk. 2, hvoraf følger krav om at ledelsesmedlemmer afsætter tilstrækkelig tid til at vareta-

ge deres funktioner, hvorfor det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 a i tilladelsesbestemmel-

sen i § 14, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet fremover skal vurdere, om medlemmerne af

ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder § 64 a, når en virksomhed ansøger om tilladelse til at

drive finansiel virksomhed. Kravet vil gælde for alle ansøgninger om drift af finansiel virksomhed,

jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Vurderingen af, hvad der må anses for at udgøre tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv som

bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør, skal foretages med udgangspunkt i hvervet eller

stillingen i den konkrete virksomhed og med udgangspunkt i den pågældende person, som bestrider

hvervet eller stillingen. Det tidsforbrug, som er nødvendigt til varetagelse af én stilling i en finansiel

virksomhed kan være et ganske andet end det, der kræves til varetagelse af en lignende stilling i en

anden finansiel virksomhed, ligesom tidsforbruget forbundet med en stilling kan variere afhængigt

af, hvem der bestrider stillingen, herunder hvilke kvalifikationer og erfaringer m.v. den pågældende

har.

Ved tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør

forstås derfor den tid, som den pågældende forventeligt må skulle anvende til at varetage det pågæl-

dende hverv eller den pågældende stilling på forsvarlig vis. I forbindelse med vurderingen af, om et

medlem af ansøgerens bestyrelse eller direktion har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv

som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør, vil vedkommendes øvrige erhvervsmæssige

forpligtelser indgå, herunder antallet og omfanget af den pågældendes øvrige direktør- og bestyrel-

sesposter.

Til nr. 23 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter medlem-

merne af ansøgerens bestyrelse på tilladelsestidspunktet skal opfylde det kollektive kompetencekrav

i § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 1, jf. artikel

91, stk. 1, i CRD IV.

§ 70, stk. 4, pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen samlet set har

tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens akti-

viteter og de hermed forbundne risici.

§ 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 og gennem-

førte artikel 91, stk. 7, i CRD IV. Artikel 91, stk. 7, indeholder krav om, at ledelsesorganet skal be-

Side 74 af 176

16. november 2015

sidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens

aktiviteter, herunder de største risici. Det fremgår af tilladelsesbestemmelsen i artikel 13, stk. 1, i

CRD IV, at det er en betingelse for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kreditinsti-

tut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kravene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, hen-

viser imidlertid bl.a. til artikel 91, stk. 7, indeholdende det kollektive kompetencekrav, hvorfor det

foreslås at betinge tilladelse til at drive finansiel virksomhed af, at medlemmerne af ansøgernes be-

styrelse opfylder kravene i § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om tilstrækkelig kollektiv

viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de risici, der

er forbundet hermed.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet fremover skal vurdere, om medlemmerne af

ansøgerens bestyrelse samlet set må anses for at have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-

tence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici,

før Finanstilsynet kan meddele tilladelse til at drive finansiel virksomhed. Kravet vil gælde for alle

ansøgninger om drift af finansiel virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer f.eks., at den skal

være i stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål

til direktionen og forholde sig kritisk til svarene. Uanset virksomhedens forretningsmodel må det

forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de lovgiv-

ningsmæssige rammer for ledelse af virksomheden, likviditet etc. I forhold til realkreditinstitutter

vil det f.eks. være et krav, at der er kendskab til de særlige reguleringsmæssige rammer for disse

virksomheder.

Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden. Som

eksempel kan nævnes, at hvis en ansøger forventes at have en stor ejendomseksponering i Danmark

eller udlandet, bør der være et eller flere bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med ejendoms-

markedet, men samtidig ikke er involveret i eller har tilknytning til virksomhedens eksponeringer.

Det samme kan være tilfældet, hvis en virksomhed forventes af være særlig eksponeret mod en eller

få brancher i Danmark eller udlandet, f.eks. i form af en væsentlig eksponering overfor pantebreve

og finansiering af pantebreve, hvor der bør være et eller flere bestyrelsesmedlemmer, der har erfa-

ring med dette marked, men samtidig ikke er involveret i, eller har tilknytning til virksomhedens

eksponeringer i forhold til pantebreve.

Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at medlemmerne af ansøgernes bestyrelse

ikke har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens

forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Finanstilsynet afslå virksomhedens an-

modning om tilladelse. Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed, og kan indbringes for domstolene af virksomheden.

Til nr. 24 (§ 16 i lov om finansiel virksomhed)

Side 75 af 176

16. november 2015

Efter gældende § 16 kan Finanstilsynet tillade, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-

lerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med instrumenter og

kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 2, stk. 2, i lov om værdipa-

pirhandel m.v.

Der foreslås i § 16 en ændring af henvisningen til § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., så der

i stedet henvises til § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 2, stk. 2, i

lov om værdipapirhandel m.v. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapir-

handel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 25 (§ 17 i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 17 i lov om finansiel virksomhed fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke instrumenter og

kontrakter udover de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5, pengeinstitutter og fonds-

mæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med.

Det foreslås i § 17 at anvende termen finansielle instrumenter om de instrumenter og kontrakter, der

er nævnt i bilag 5. Dette som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorunder finansielle instru-

menter defineres som de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

Til nr. 26 (§ 30, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der finder anvendelse, når udenlandske

virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed

nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed gennem en

filial her i landet.

Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 35 i MiFID II, der viderefører tilsvarende bestem-

melse i artikel 32 i MiFID, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter. Således frem-

går det af artikel 32, stk. 2, litra b, i MiFID, at investeringsselskaber, der ønsker at oprette en filial

på et andet medlemslands område, bl.a. skal give hjemlandets kompetente myndighed meddelelse,

om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter. Videre fremgår det af stk. 2, at såfremt et

investeringsselskab anvender en tilknyttet agent, som er etableret i et medlemsland uden for selska-

bets hjemland, sidestilles denne tilknyttede agent med filialen og er omfattet af direktivets bestem-

melser vedrørende filialer.

Det forslås i

§ 30, stk. 1, 3. pkt.,

at indsætte en bestemmelse om, at kreditinstitutter og investerings-

selskaber, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land

m.v., udover at udføre sådan aktivitet her i landet gennem en filial tillige kan udføre aktiviteten her i

landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, såfremt aktiviteterne er omfattet af

virksomhedens tilladelse i hjemlandet.

Dette som følge af, at det præciseres i artikel 35, stk. 1, i MiFID II, at udøvelse af investeringsser-

vice og investeringsaktiviteter gennem etableringsretten enten kan ske ved oprettelse af en filial

Side 76 af 176

16. november 2015

eller ved anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et andet medlemsland uden for hjem-

landet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for kreditinstitutter med værdipapirhandelstil-

ladelse, jf. artikel 1, stk. 3, litra c, i MiFID II.

Til nr. 27-31 (§ 30, stk. 4, nr. 3-5, og § 30, stk. 5 og 9, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til artikel 35, stk. 2, i MiFID II, der med visse ændringer viderefører tilsvarende bestem-

melse i MiFID, skal et investeringsselskab, der ønsker at oprette en filial på et andet medlemslands

område eller som ønsker at anvende tilknyttede agenter, der etableres i et andet medlemsland, hvor

investeringsselskabet ikke har oprettet en filial, give virksomhedens kompetente myndighed i hjem-

landet meddelelse herom samt give den kompetente myndighed en række nærmere angivne oplys-

ninger. Disse oplysninger skal under nærmere angivne betingelser videresendes til den kompetente

myndighed i værtslandet, jf. artikel 35, stk. 3, i MiFID II. Tilsvarende oplysningskrav gælder som

noget nyt for de relevante kreditinstitutter, der ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf. artikel 35,

stk. 7, i MiFID II.

I forbindelse hermed foreskriver § 30, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvilke oplysninger Fi-

nanstilsynet skal indhente fra hjemlandets tilsynsmyndighed, når en udenlandsk finansiel virksom-

hed ønsker at etablere en filial her i landet.

Der foreslås i

§ 30, stk. 4, nr. 5,

at indføre krav om, at der i relation til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4, tillige skal indhen-

tes oplysninger om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter samt identiteten

på disse.

Endvidere fremgår det som noget nyt i MiFID II, hvilke oplysninger de pågældende virksomheder,

der ønsker at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i et andet medlemsland, skal indsende til

hjemlandets tilsynsmyndigheder, såfremt der ikke oprettes eller er oprettet en filial i det pågældende

medlemsland. Således skal de pågældende virksomheder, der ønsker at anvende tilknyttede agenter

i et andet medlemsland, til hjemlandets tilsynsmyndigheder indsende en beskrivelse af den planlag-

te anvendelse af den eller de tilknyttede agenter og den organisatoriske struktur, herunder rapporte-

ringsveje, der angiver, hvordan den eller de pågældende agenter er indpasset i investeringsselska-

bets eller kreditinstituttets virksomhedsstruktur, jf. artikel 35, stk. 2, litra d, og artikel 35, stk. 7, i

MiFID II. Herudover skal den tilknyttede agents navn og adresse oplyses.

Der foreslås i

§ 30, stk. 5,

en oplistning af de oplysninger, som Finanstilsynet skal indhente fra

hjemlandets tilsynsmyndigheder, når et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt

tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udføre

sådan aktivitet her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden etablering

af en filial. Således foreslås det, at Finanstilsynet skal indhente en beskrivelse af den tilknyttede

agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent,

oplysninger om organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende

Side 77 af 176

16. november 2015

agent er indpasset i virksomhedsstrukturen, den tilknyttede agents adresse og navnet på den tilknyt-

tede agent.

Hensigten med ovenstående ændringer er at præcisere, hvilke oplysninger Finanstilsynet skal mod-

tage fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, når udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,

der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., øn-

sker at udøve aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her.

Ændringerne i

§ 30, stk. 4, nr. 3

stk. 9,

er konsekvensændringer som følge af de ovenfor

beskrevne ændringer.

Til nr. 32 (§ 30, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)

§ 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der finder anvendelse, når udenlandske

virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed

nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed gennem en

filial her i landet.

Det foreslås at ophæve § 30, stk. 11, der angiver, at filialer her i landet af kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et EU/EØS-land m.v., og

som udfører sådan aktivitet her i landet, kan anvende tilknyttede agenter. Dette som konsekvens af

ovenstående ændring af § 30, stk. 1, hvor det foreslås, at indsætte en bestemmelse om, at kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et

andet EU/EØS-land m.v., udover at udføre sådan aktivitet her i landet gennem en filial tillige kan

udføre aktiviteten her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, såfremt akti-

viteterne er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.

Til nr. 33 (§ 31, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 31 i lov om finansiel virksomhed foreskriver de procedurer, der finder anvendelse, når udenland-

ske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet

EU/EØS-land, ønsker at udøve sådan virksomhed grænseoverskridende her i landet, dvs. uden at

gøre brug af etableringsretten.

Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 34 i MiFID II, der viderefører tilsvarende bestem-

melse i MiFID, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter.

Der foreslås i § 31, stk. 1, at indføre krav om, at Finanstilsynet, udover meddelelse fra tilsynsmyn-

dighederne i hjemlandet og erklæring om at de pågældende aktiviteter er omfattet af virksomhedens

tilladelse i hjemlandet, tillige skal modtage oplysninger om, hvorvidt virksomheden ønsker at yde

aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter etableret i hjemlandet, samt identiteten

på disse, såfremt den udenlandske virksomhed er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er

meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4.

Side 78 af 176

16. november 2015

Dette som følge af artikel 34, stk. 2, i MiFID II, hvoraf det fremgår, at et investeringsselskab, der

for første gang ønsker at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter på et andet med-

lemslands område, eller som ønsker at ændre disse aktiviteter, skal give meddelelse til hjemlandets

kompetente myndigheder bl.a. om virksomheden til dette formål har til hensigt at anvende tilknyt-

tede agenter, der er etableret i virksomhedens hjemland og i givet fald de pågældende tilknyttede

agenters identitet. Disse oplysninger videresendes til de kompetente myndigheder i værtslandet.

Tilsvarende oplysningskrav gælder som noget nyt for de relevante kreditinstitutter, der ønsker at

anvende tilknyttede agenter, jf. artikel 34, stk. 5, i MiFID II.

Til nr. 34 (§ 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed skal et udenlandsk kreditinstitut og inve-

steringsselskab, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve

tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet. Endvidere er Finanstilsynet tillagt kompetence til

at fastsætte nærmere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sen-

des til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Finanstilsynet har fastsat nærmere regler om

tilladelsesproceduren for de pågældende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der

ønsker at etablere en filial eller udøve grænseoverskidende virksomhed til Danmark, i bekendtgø-

relse nr. 842 af 6. september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finan-

sielle område, og i bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren for uden-

landske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den

Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som

ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark.

Det forslås at ændre

§ 33, stk. 1,

så bestemmelsen alene finder anvendelse i tilfælde, der ikke er

omfattet af MiFIR. De foreslåede ændringer gennemfører de nødvendige tilpasninger af gældende

ret som konsekvens af vedtagelsen af MiFIR, der i artikel 46-49 indeholder nye bestemmelser ved-

rørende tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter og således

indfører en delvis harmonisering af disse selskabers adgang til EU-markederne.

Fremadrettet vil tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter, uden

at der oprettes en filial, være reguleret i MiFIR, såfremt den pågældende virksomhed yder investe-

ringsservice eller udøver investeringsaktiviteter til godkendte modparter, f.eks. kreditinstitutter og

forsikringsselskaber, eller kunder der anses for professionelle, f.eks. store virksomheder og råvare-

derivathandlere, jf. i øvrigt bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved

værdipapirhandel, og EU-Kommissionen har vedtaget en ækvivalensafgørelse i henhold til artikel

47, stk. 1, i MiFIR, vedrørende den pågældende virksomheds hjemland. Dette indebærer, at området

er direkte reguleret ved forordning. Såfremt EU-Kommissionen ikke har truffet en ækvivalensafgø-

relse vedrørende det pågældende tredjeland, er det imidlertid muligt for de enkelte medlemslande at

fastsætte nationale ordninger, der regulerer tredjelandsselskabers mulighed for at yde investerings-

service eller udøve investeringsaktiviteter til godkendte modparter eller professionelle kunder. Dette

gør sig gældende, hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en afgørelse vedrørende et tredje-

Side 79 af 176

16. november 2015

land, ikke kan nå frem til en afgørelse, der fastlægger effektiv ækvivalens eller en afgørelse herom

ikke længere er gyldig.

Det er i forbindelse hermed fundet hensigtsmæssigt at udnytte valgmuligheden i direktivet og såle-

des opretholde nationale regler, der fastlægger nærmere regler om tilladelsesproceduren for de på-

gældende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der ønsker at udøve grænseover-

skidende virksomhed til Danmark og som ikke kan opnå tilladelse hertil i henhold til de harmonise-

rede regler i MiFIR.

Til nr. 35 (§ 33, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende ret er det muligt for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,

der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og som ønsker at udøve tjenesteydelser med værdipapirhan-

del her i landet, at udøve disse aktiviteter uden etablering af en filial her i landet efter tilladelse fra

Finanstilsynet i henhold til gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed og tilknyttede bekendtgø-

relser. Artikel 39, stk. 2, i MiFID II giver mulighed for, at der stilles krav om, at et tredjelandssel-

skab, der har til hensigt for detailkunder, eller kunder, der efter anmodning kan behandles som pro-

fessionelle kunder, jf. bilag II, afsnit II, til MiFID II, at yde investeringsservice eller udføre investe-

ringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet, skal oprette en filial

Det foreslås i

stk. 2

at udnytte valgmuligheden i direktivet og som noget nyt indføre krav om, at

udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og

som ønsker at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter her i landet til detailkun-

der eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, skal etablere en

filial her i landet i overensstemmelse med kravene i den foreslåede § 33 a i lov om finansiel virk-

somhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, der indeholder nærmere regler om, hvilke oplysninger de på-

gældende tredjelandsselskaber skal give Finanstilsynet, når de ønsker at etablere en filial, samt de

krav, der skal være opfyldt. Dette for at styrke investorbeskyttelsen ved tredjelandsselskabers akti-

viteter rettet mod danske detailkunder og således opnå et passende beskyttelsesniveau, herunder

tillige for detailkunder der efter anmodning er opløftet til at blive behandlet som professionelle

kunder.

Detailkunder er kunder, der ikke opfylder kriterierne for at være professionelle kunder eller god-

kendte modparter. Kunder der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder omfatter

f.eks. kunder, der ikke opfylder kriterierne for at være professionelle kunder, men som har foretaget

omfattende transaktioner på det relevante marked, jf. i øvrigt bekendtgørelse nr. 623 af 24. april

2015 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Der foreslås i

stk. 3

en præcisering af, at kravet om filialetablering i det foreslåede stk. 2 for de på-

gældende tredjelandselskaber ikke finder anvendelse ved levering af investeringsservice eller inve-

steringsaktiviteter, der iværksættes udelukkende på kundens eget initiativ. De pågældende tredje-

landsselskabers aktiviteter anses således ikke for at være leveret i EU/EØS, såfremt den pågældende

virksomhed ikke har opsøgt kunder eller markedsført investeringsservice eller investeringsaktivite-

Side 80 af 176

16. november 2015

ter i EU/EØS. Dette indebærer imidlertid ikke en ret for det pågældende selskab til at markedsføre

nye kategorier af investeringsprodukter eller investeringsservices til de pågældende kunder, hvorfor

dette vil udløse krav om filialetablering. Bestemmelsen gennemfører artikel 42 i MiFID II.

Til nr. 36 og 37 (§ 33, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer i § 33, stk. 4 og 5, indeholder konsekvensændringer som følge af de fore-

slåede ændringer i § 33, stk. 1- 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 34-37,

hvor det foreslås at ændre Finanstilsynets kompetence til at meddele tilladelse og fastsætte nærmere

regler om tilladelsesproceduren for tredjelandsselskaber, der ønsker at yde grænseoverskridende

investeringsservice eller udøve grænseoverskridende investeringsaktiviteter her i landet.

Til nr. 38 (§ 33 a i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende ret er tilladelsesproceduren for udenlandske investeringsselskaber, der øn-

sker at etablere en filial i Danmark, nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 842 af 6. september 2005

om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede

§ 33 a

gennemfører artikel 39-41 samt artikel 43 i MiFID II, der indeholder nye

regler vedrørende tredjelandsselskabers levering af investeringsservice og udførelse af investerings-

aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser gennem oprettelse af en filial. Forslaget om-

fatter udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til de pågæl-

dende aktiviteter i et tredjeland.

Det foreslås i

stk. 1,

at udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilla-

delse til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et tredjeland, skal have tilla-

delse fra Finanstilsynet til at udøve sådan virksomhed her i landet gennem en filial.

Dette tilladelseskrav strafbelægges med lovforslagets § 1, nr. 87, og ydelse af sådan investerings-

service eller udførelse af investeringsaktiviteter uden tilladelse fra Finanstilsynet kan derfor straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der

kan i en række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person – tillige at rej-

se tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt

eller udvist grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtli-

ge omstændigheder i sagen.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1-5,

at de pågældende kreditinstitutter eller investeringsselskaber til brug

for Finanstilsynets behandling af en ansøgning om tilladelse til at etablere en filial her i landet skal

indsende oplysninger om navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og om respektive

Side 81 af 176

16. november 2015

kompetenceområder, såfremt der er mere end en kompetent myndighed. Herudover skal virksom-

heden indsende oplysninger om virksomhedens navn, juridiske form, vedtægtsmæssige hjemsted og

adresse, medlemmer af ledelsesorganet, relevante aktionærer og en beskrivelse af filialens virksom-

hed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter samt evt. outsourcing af væ-

sentlige aktiviteter. Endelig skal virksomheden oplyse navnene på filialens ledelse og dokumentati-

on for, at denne opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, samt indsende

oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over. Formålet hermed er at kunne

foretage den nødvendige vurdering af, om kravene til at give tilladelse er opfyldt. Bestemmelsen

gennemfører artikel 40 i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 3,

at Finanstilsynet giver tilladelse, når det er godtgjort, at en række krav er op-

fyldt. Bestemmelsen gennemfører artikel 41 i MiFID II, hvoraf følger, at der kun kan meddeles til-

ladelse, når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at betingelserne i artikel 39 i MiFID II

er opfyldt, og den pågældende filial vil være i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 16-20,

23-25, 27, 28, stk. 11, 30-32 i MiFID II samt kravene i artikel 3-26 i MiFIR og i foranstaltninger

vedtaget i medfør heraf. Artikel 39 i MiFID II indeholder de vilkår, på hvilke et tredjelandsselskab

kan opnå tilladelse hos de kompetente myndigheder.

I forlængelse heraf følger det af det foreslåede det i

stk. 3, nr. 1,

at Finanstilsynets tilladelse kræver,

at det er godtgjort, at de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af ansøgerens tilladelse

og er underlagt tilsyn i hjemlandet. Finanstilsynet skal i sin vurdering heraf tage behørigt hensyn til

enhver anbefaling fra The Financial Action Task Force (FATF) vedrørende hvidvaskning af penge

og bekæmpelse af finansiering af terrorisme og således sikre, at virksomhedens hjemland har de

fornødne foranstaltninger med hensyn til de til enhver tid gældende anbefalinger fra FATF, jf. i

øvrigt artikel 39, stk. 2, litra a, i MiFID II.

FATF et mellemstatsligt forum, hvis formål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. FATF

blev etableret af G7-landene i 1989, og omfatter i dag 36 medlemmer, herunder 34 lande og 2 regi-

onale fællesskaber: Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig,

Grækenland, Holland, Hong Kong, Indien, Irland, Island, Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Mexi-

co, New Zealand, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige,

Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, USA, Østrig, EU-Kommissionen og GGC (Gulf Coopera-

tion Council). Herudover har FATF 8 associerede medlemmer, og mere end 20 observatører og 19

internationale organisationer. FATF vedtog i februar 2012 et revideret regelsæt, der omfatter 40

anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og udbredelse af masseødelæggelses-

våben. Danmark er som medlem politisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.

Det følger det af det foreslåede

stk. 3, nr. 2,

at Finanstilsynets tilladelse endvidere kræver, at der

mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland foreligger interna-

tionale samarbejdsaftale, herunder bestemmelser om informationsudveksling med henblik på at

bevare markedets integritet og beskytte investorerne.

Side 82 af 176

16. november 2015

Det følger det af det foreslåede

stk. 3, nr. 3,

at tilladelsen tillige er betinget af, at filialen har fri rå-

dighed over tilstrækkelig startkapital.

Det følger det af det foreslåede

stk. 3, nr. 4,

at filialens ledelse skal opfylde kravene i § 14, stk. 1,

nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, hvormed der som til ledelsen i et dansk fondsmæglersel-

skab stilles krav om, at ledelsen i filialen til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og

erfaring til at kunne udøve sin stilling, ligesom der stilles krav om, at ledelsen skal have et tilstræk-

keligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed. Endvidere skal ledelsen i

filialen afsætte tilstrækkelig tid til at varetagelse af hvervet

Det følger det af det foreslåede

stk. 3, nr. 5

at Finanstilsynets tilladelse er betinget af, at virk-

somhedens hjemland har indgået en aftale med Danmark som fuldt ud overholder standarderne i

artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) modelbeskatnings-

overenskomst vedrørende indkomst og formue, som skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger

om skatteforhold, herunder om eventuelle multilaterale skatteaftaler, og at ansøgeren indgår i en

garantiordning, der har til hensigt at beskytte investorerne og som er godkendt eller anerkendt i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgaranti-

ordninger.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 7,

at tilladelse desuden kræver, at filialen er i stand til at op-

fylde kravene i §§ 43, 71, 72, stk. 1, 2 og 5, i lov om finansiel virksomhed, §§ 83, 130-143, 145-

156, 165-170, 225, stk. 2 og 270, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder samt kravene i artikel

3-26 i MiFIR og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. Dette indebærer, at filialen udover orga-

nisatoriske krav er underlagt bestemmelser vedrørende algoritmisk handel, herunder handelsproces-

sen og afslutning af transaktioner i en MHF og en OHF, de særlige krav til en MHF og en OHF,

bestemmelser om interessekonflikter, bestemmelser til sikring af investorbeskyttelse, bestemmelser

om markedsgennemsigtighed og -integritet samt bestemmelser i MiFIR om gennemsigtighed for

markedspladser, gennemsigtighed for systematiske internalisatorer og investeringsselskaber, der

handler OTC samt bestemmelser om transaktionsindberetning. Det er desuden et krav, at filialen er

underlagt Finanstilsynets tilsyn. Filialerne må imidlertid ikke pålægges yderligere organisatoriske

og driftsmæssige krav på de områder, der er omfattet af MiFID II, eller i øvrigt underlægges gunsti-

gere krav end EU-selskaber.

Det foreslås i

stk. 4,

at Finanstilsynet inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning

skal meddele en ansøger, om tilladelse kan gives. Fristen regnes fra tidspunktet, hvor Finanstilsynet

har modtaget samtlige oplysninger, som virksomheden skal indsende til brug for Finanstilsynets

behandling af ansøgningen i henhold til stk. 2. Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 1, i Mi-

FID II.

Det foreslås i

stk. 5,

at bestemmelserne i §§ 223 og 224 i lov om finansiel virksomhed vedrørende

inddragelse af tilladelse finder tilsvarende anvendelse for inddragelse af tilladelse til de pågældende

udenlandske virksomheder til at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter med

Side 83 af 176

16. november 2015

eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Dette indebærer, at Finanstil-

synet vil kunne inddrage en tilladelse til filialetablering, hvis virksomheden selv anmoder herom.

Finanstilsynet vil endvidere kunne inddrage tilladelsen, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove

eller gentagne overtrædelser af de bestemmelser, som finder anvendelse for de pågældende tredje-

landsselskaber, eller hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke længere er til stede. Finanstilsynet

vil desuden kunne inddrage tilladelsen, hvis virksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder ef-

ter, at tilladelsen er blevet meddelt, eller hvis der ikke udøves virksomhed i en periode over 6 må-

neder.

Til nr. 39-47 (§ 38, stk. 1, nr. 4-6 og § 38, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed)

§ 38 i lov om finansiel virksomhed foreskriver procedurerne for danske finansielle virksomheders

etablering af en filial i et andet land, herunder procedurerne ved etablering af en filial i et andet

EU/EØS-land m.v. Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 35 i MiFID II, der viderefører

tilsvarende bestemmelse i MiFID, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter.

I henhold til gældende ret kan udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse til at yde investeringsservice i et EU/EØS-land m.v., anvende tilknyttede agenter i forbin-

delse med dets aktiviteter her i landet. MiFID overlader det imidlertid til de enkelte medlemslande

at beslutte, om de ønsker at gennemføre direktivets bestemmelser, der tillader de pågældende virk-

somheder at udpege tilknyttede agenter til at fremme salget af virksomhedernes tjenesteydelser,

hverve kunder eller modtage og formidle ordrer fra kunder, placere finansielle instrumenter og råd-

give herom. Danmark har i forbindelse med gennemførelsen af MiFID i dansk ret valgt ikke at ud-

nytte denne mulighed. Dette henset til, at der ikke i Danmark har været tradition for anvendelse af

de pågældende tilknyttede agenter. Dette indebærer, at de tilsvarende danske værdipapirhandlere

ikke efter gældende ret har mulighed for at anvende tilknyttede agenter her i landet eller i forbindel-

se med aktiviteter i andre EU/EØS-lande m.v. Idet de pågældende danske virksomheder efter gæl-

dende ret ikke har mulighed for at anvende tilknyttede agenter, indeholder den gældende § 38 i lov

om finansiel virksomhed ikke krav om indsendelse af oplysninger i relation til tilknyttede agenter i

forbindelse med etablering i udlandet.

Det foreslås i

§ 38, stk. 1, nr. 6,

at indføre krav om, at fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter

og realkreditinstitutter tillige skal oplyse, hvis de i forbindelse med etablering af en filial i et andet

land, ønsker at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i

Danmark og i givet fald identiteten på disse.

Dette som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20, der giver fondsmæglerselskaber samt

pengeinstitutter og realkreditinstitutter mulighed for at udpege tilknyttede agenter. Baggrunden

herfor er, at medlemslandene i henhold til artikel 29 i MiFID II under nærmere angivne betingelser

skal tillade, at et investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter. Det er således ikke længere op til

de enkelte medlemslande at beslutte, om de ønsker at gennemføre direktivets bestemmelser herom.

Disse kan ligeledes anvendes i forbindelse med filialetablering i andre EU/EØS-lande m.v., jf.

artikel 35 i MiFID II. I henhold til artikel 35, stk. 2, litra c, skal de pågældende virksomheder

Side 84 af 176

16. november 2015

meddele hjemlandets kompetente myndigheder om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede

agenter. Samme mulighed foreligger for kreditinstitutter med værdipapirhandelstilladelse, jf. artikel

1, stk. 3, litra b, i MiFID II.

Der foreslås endvidere indført en ny bestemmelse i

§ 38, stk. 2,

hvorved det gældende stk. 2-8 her-

efter bliver stk. 3-9. Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et

realkreditinstitut

der ønsker at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent der er

etableret i et EU/EØS-land m.v. hvor virksomheden ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til

Finanstilsynet sammen med oplysninger om i hvilket land den tilknyttede agent er etableret, en be-

skrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse

af den tilknyttede agent, oplysninger om organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver,

hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen, den tilknyttede agents adresse

og navnet på den tilknyttede agent. Dette svarer til de oplysninger, som Finanstilsynet skal modtage

fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, når et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt

tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udføre

sådanne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent uden etablering af en filial, jf. bemærk-

ningerne til lovforslaget § 1, nr. 28.

Baggrunden for det foreslåede nye stk. 2 er, at udøvelse af investeringsservice og investeringsakti-

viteter gennem etableringsretten enten kan ske ved oprettelse af en filial eller ved anvendelse af en

tilknyttet agent, der er etableret i et andet medlemsland uden for hjemlandet, jf. artikel 35, stk. 1, i

MiFID II.

I forbindelse hermed skal et investeringsselskab, der ønsker at oprette en filial på et andet medlems-

lands område, eller som ønsker at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i et andet medlems-

land, hvor investeringsselskabet ikke har oprettet en filial, give virksomhedens kompetente myn-

dighed i hjemlandet meddelelse herom sammen med en række nærmere angivne oplysninger, jf.

artikel 35, stk. 2, i MiFID II. Tilsvarende oplysningskrav gælder for de relevante kreditinstitutter,

der ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf. artikel 35, stk. 7, i MiFID II.

Såfremt virksomheden ønsker at anvende tilknyttede agenter i et andet medlemsland, og der ikke

oprettes en filial i det pågældende medlemsland, skal de pågældende virksomheder til hjemlandets

tilsynsmyndigheder indsende en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den eller de tilknyttede

agenter og den organisatoriske struktur, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den eller

de pågældende agenter er indpasset i investeringsselskabets eller kreditinstituttets virksomheds-

struktur, jf. artikel 35, stk. 2, litra d, og artikel 35, stk. 7, i MiFID II. Herudover skal den tilknyttede

agents navn adresse oplyses. Ovenstående bestemmelser gennemføres med de forslåede ændringer i

dansk ret.

[Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU-Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 11 og 12,

i MiFID II, har vedtaget reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. forordning X] med henblik på

at præcisere, hvilke oplysninger der skal fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til

Side 85 af 176

16. november 2015

de kompetente myndigheder i værtslandet i forbindelse med etablering af en filial eller tilknyttet

agent samt gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardformularer og pro-

cedurerne i forbindelse hermed.

Oplysningskravet strafbelægges med lovforslagets § 1, nr. 83, hvormed et fondsmæglerselskab, et

pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der yder aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet

agent, der er etableret i et andet EU/EØS-land, hvor virksomheden ikke har oprettet en filial, uden

at meddele dette til Finanstilsynet sammen med en række oplysninger, kan straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der

kan i en række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person – tillige at rej-

se tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt

eller udvist grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtli-

ge omstændigheder i sagen.

De øvrige forslag til ændringer af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 39-40 og 43-47, er konse-

kvensændringer som følge af ovenstående foreslåede ændringer.

Til nr. 48 og 49 (§ 39, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

§ 39 i lov om finansiel virksomhed fastsætter procedurerne for danske finansielle virksomheders

udøvelse af grænseoverskridende virksomhed i et andet EU/EØS- land m.v. Bestemmelsen gennem-

fører bl.a. dele af artikel 34 i MiFID II, der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID, dog med

visse præciseringer i relation til tilknyttede agenter.

Det foreslås i

§ 39, stk. 1,

at indføre krav om, at fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter og re-

alkreditinstitutter, udover at oplyse om, hvilke aktiviteter de ønsker at udøve i det pågældende land,

tillige skal oplyse, hvis de ønsker at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter

med hjemsted i Danmark, samt identiteten på disse. Bestemmelsen gennemfører artikel 34, stk. 2,

litra b, og artikel 34, stk. 5, i MiFID II.

I henhold til artikel 34, stk. 1, i MiFID II kan investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er med-

delt tilladelse af et andet medlemslands kompetente myndighed, og er underlagt dennes tilsyn, frit

yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser på andre

medlemslandes område under forudsætning af, at de pågældende aktiviteter er omfattet af virksom-

hedens tilladelse. Værtslandet kan således ikke stille yderligere krav til et sådant investeringssel-

skab eller kreditinstitut med tilladelse til at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktivite-

ter i et andet EU/EØS-land m.v., der ønsker at udøve grænseoverskridende virksomhed, udover

krav om behørig tilladelse til de pågældende aktiviteter i hjemlandet og notifikation til værtslandet,

forinden aktiviteten påbegyndes.

Side 86 af 176

16. november 2015

I forbindelse med denne notifikation skal et investeringsselskab, der ønsker at tilbyde investerings-

service eller udøve investeringsaktiviteter, meddele til dets kompetente myndighed i hjemlandet,

hvilke aktiviteter det har til hensigt at udøve, og om selskabet til dette formål har til hensigt at an-

vende tilknyttede agenter samt identiteten på disse, jf. artikel 34, stk. 2, litra b, i MiFID II. Tilsva-

rende gør sig som noget nyt gældende for kreditinstitutter, jf. artikel 34, stk. 5, i MiFID II.

Forslaget er således en konsekvens af at lovforslagets § 1, nr. 20, giver fondsmæglerselskaber samt

pengeinstitutter og realkreditinstitutter mulighed for at udpege tilknyttede agenter. Idet de pågæl-

dende danske finansielle virksomheder ikke efter gældende ret har mulighed for at anvende tilknyt-

tede agenter, fremgår det ikke af gældende § 39, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at de pågæl-

dende virksomheder skal oplyse, hvis de ønsker at yde aktiviteter gennem tilknyttede agenter.

Det foreslås i

§ 39, stk. 2,

at det af bestemmelsen fremgår, at såfremt virksomheden er et fondsmæg-

lerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, meddeler Finanstilsynet identiteten af de til-

knyttede agenter, som virksomheden påtænker at anvende, til tilsynsmyndighederne i værtslandet.

Bestemmelsen gennemfører artikel 34, stk. 2 og 5, i MiFID II, hvoraf det fremgår, at såfremt inve-

steringsselskabet eller kreditinstituttet i forbindelse med dets grænseoverskridende virksomhed har

til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i selskabets hjemland, skal den kompeten-

te myndighed i hjemlandet meddele dette til den kompetente myndighed i værtslandet samt identite-

ten på disse.

[Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 8 og 9, i

MiFID II, har vedtaget reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. forordning X] med henblik på at

præcisere, hvilke oplysninger, der skal fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til

de kompetente myndigheder i værtslandet i forbindelse med den frie udvekling af investeringsser-

vice og investeringsaktiviteter samt gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger

standardformularer og procedurerne i forbindelse hermed.

Til nr. 50 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Ændringen er en konsekvens af, at der indføres regler om tilknyttede agenter, som stiller krav om,

at ansatte hos sådanne agenter skal leve op til visse kompetencekrav. Der er derfor behov for at æn-

dre hjemmelsbestemmelsen i § 43, stk. 4, så erhvervs- og vækstministeren også får bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning hos en

tilknyttet agent. I praksis vil det ske ved at ansatte hos tilknyttede agenter fremadrettet vil blive om-

fattet af bekendtgørelse om kompetencekrav ved investeringsrådgivning, der fastsætter kompeten-

cekrav til, personer, der rådgiver om investeringsprodukter, uanset om disse er ansat i et pengeinsti-

tut, hos en investeringsrådgiver eller hos en finansiel rådgiver.

Til nr. 51 (§ 61, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i § 61, stk. 5, nr. 2, at ændre henvisningen til § 16 i lov om værdipapirhandel m.v., så

der i stedet henvises til § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 16

Side 87 af 176

16. november 2015

i lov om værdipapirhandel m.v. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapir-

handel m.v. ophæves og i stedet videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 52 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Efter det gældende § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere

regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en

forsikringsholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen tilkommer erhvervs- og vækstministeren.

Derudover foreslås det at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bemyndigelsen til at fastsætte

nærmere regler også omfatter det nye stk. 4, som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 53.

Det foreslåede nye § 71, stk. 4, indeholder en overordnet forpligtelse for finansielle virksomheder,

der udvikler nye finansielle produkter og tjenesteydelser med henblik på salg til kunder, til at opstil-

le effektive procedurer for produktgodkendelse og distribution af disse. I praksis indebærer det et

krav om at virksomheden skal have interne retningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne

effektive procedurer.

I henhold til artikel 16, stk. 12, i MiFID II vil Kommissionen udstede delegerede retsakter, hvori der

vil blive fastsat nærmere krav til, hvad retningslinjerne skal indeholde, for så vidt angår udvikling

og distribution af investeringsprodukter.

For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber implementerer bestemmelsen artikel 6, stk. 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-

ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-

institutter) (UCITS Direktivet). Artikel 6, stk. 4, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder an-

vendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdi-

papirhandler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som hen-

visninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II.

Henvisningen til artikel 13 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning

til artikel 16 i MiFID II.

De delegerede retsakter, som udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 12, i MiFID II,

vil imidlertid ikke finde direkte anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, idet investerings-

forvaltningsselskaber som nævnt kun er omfattet af kravene i artikel 16 via henvisningen fra UCITS

Direktivet til artikel 13 i MiFID. Der vil derfor skulle fastsættes nationale regler for investerings-

forvaltningsselskaber, der implementerer reguleringen i de delegerede retsakter. De nationale regler

vil svare til de regler, der vil blive fastsat for forvaltere af alternative investeringsfonde i medfør af

det foreslåede § 8, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. den foreslåede

ændring af § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Reglerne forventes at

blive implementeret i en bekendtgørelse.

Side 88 af 176

16. november 2015

Til nr. 53 (§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 71 fastsætter krav til finansielle virksomheders ledelse og styring og indeholder

derudover i stk. 2 en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler herom. Denne be-

myndigelse er udnyttet til at udstede bekendtgørelserne om ledelse og styring af henholdsvis penge-

institutter og forsikringsselskaber. I de gældende bekendtgørelser er der fastsat krav til virksomhe-

derne om at udarbejde retningslinjer for udvikling og godkendelse af nye produkter og tjenesteydel-

ser eller væsentlige ændringer i eksisterende produkter eller ydelser. Reglerne har til formål at sikre,

at virksomhederne ikke udvikler produkter, der kan påføre virksomheden risici, som i yderste kon-

sekvens kan true virksomhedens overlevelse. Derimod findes der i dag ikke krav om, at virksomhe-

derne i forbindelse med udvikling af produkter særligt skal tage højde for kundernes behov og til-

godese disse.

Det foreslås at indføre et nyt § 71, stk. 4, som indeholder en overordnet forpligtelse for finansielle

virksomheder, der udvikler nye finansielle produkter og tjenesteydelser med henblik på salg til kun-

der, til at opstille procedurer for produktgodkendelse og distribution af disse.

Bestemmelsen finder anvendelse for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og

forsikringsselskaber, samt for investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapir-

handler i medfør af § 9, stk. 1. Bestemmelsen omfatter således ikke investeringsforvaltningsselska-

ber, som ikke har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, idet disse virksomheder

ikke er omfattet af MiFID II.

For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber, implementerer bestemmelsen artikel 6, stk. 4, i

UCITS Direktivet. Artikel 6, stk. 4, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for

investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler.

Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til

MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen

til artikel 13 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 16 i

MiFID II.

De nærmere krav til, hvad retningslinjerne skal indeholde, vil blive fastsat i delegerede retsakter

udstedt af Kommissionen i henhold til MiFID II, art. 16, stk. 12, for så vidt angår udvikling og di-

stribution af investeringsprodukter og i henhold til det kommende direktiv om forsikringsdistributi-

on for så vidt angår forsikrings- og pensionsprodukter.

Kommende krav til produktgodkendelse og distribution af kreditprodukter og betalingstjenesteydel-

ser, som vil blive udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjer, som den europæiske banktil-

synsmyndighed EBA vil udstede med henvisning til en række direktiver, der regulerer adgangen til

at producere og udbyde sådanne produkter. Retningslinjerne vil således være baseret på artikel 74,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-

Side 89 af 176

16. november 2015

tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, artikel 10, stk. 4 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked, artikel 3, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøve virk-

somhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv

2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, samt artikel 7, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-

dom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010. EBA’s retningslinjer vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen om ledelse og styring af

pengeinstitutter m.v.

For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser vil de kommende regler blive fastsat i be-

kendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og vil

blive udformet i overensstemmelse med de regler om produktgodkendelse og distribution, der vil

blive fastsat i det kommende direktiv om forsikringsdistribution, hvis indhold blev fastlagt i som-

meren 2015, og delegerede retsakter herom udstedt af EU-Kommissionen efter bemyndigelse i di-

rektivet.

Fælles for alle områder vil være at reglerne vil komme til at foreskrive, at virksomhederne skal

etablere retningslinjer for udvikling og godkendelse af produkter samt have processer for løbende

overvågning af produkterne og deres distribution. Tilsvarende forpligtelser skal gælde for distribu-

tører af finansielle produkter.

Retningslinjerne for produktudvikling og distribution skal sikre, at der fastsættes en målgruppe for

produktet, og at det klarlægges, hvilke kundegrupper produktet ikke egner sig til og alle relevante

risici ved produktet identificeres. Desuden skal det vurderes, om disse risici er hensigtsmæssige for

den fastsatte målgruppe.

Endvidere skal produktudvikling omfatte udførelse af tests og simulationer for at vurdere, hvordan

et produkt og dets delelementer fungerer i forskellige scenarier, med henblik på kontrol af, at pro-

duktet ikke strider imod målgruppens behov. Retningslinjerne skal sætte virksomheden i stand til at

kunne godtgøre, at de omkostninger, som kunden samlet set betaler for produktet, er rimelige i for-

hold til det potentielle afkast eller den dækning, som kunden vil kunne opnå. Det er i den forbindel-

se ligegyldigt, om omkostningen går til produktudvikleren eller til en distributør.

Hvis en produktudvikler indgår en distributionsaftale med en distributør, skal denne sikre, at rele-

vante oplysninger om produktet tilgår distributøren, så denne kan opnå forståelse af produktet og

rette markedsføringen til netop den målgruppe, som produktudvikleren har identificeret.

Produktudvikleren vil endvidere blive pålagt at kunne dokumentere overfor distributøren, at pro-

duktet er blevet udviklet under anvendelse af passende procedurer for produktudvikling.

Side 90 af 176

16. november 2015

Procedurerne skal også sikre, at virksomheden løbende overvåger de produkter, det tilbyder, og ved

enhver relancering af tidligere udstedte produkter undersøger, om det nye relancerede produkt fort-

sat matcher målgruppens formål og behov.

I tilfælde, hvor produktudvikleren identificerer forhold ved solgte produkter, som kan have negativ

indvirkning på, hvordan markedet fungerer, eller negative følgevirkninger for forbrugerne, skal pro-

cedurerne sikre, at virksomheden overvejer konsekvenserne for forbrugerne og på den baggrund

foretager passende foranstaltninger.

Endelig vil en produktudvikler skulle tilstræbe, at produktet er gennemskueligt og ikke er unødigt

kompliceret.

Vælger en virksomhed at distribuere et finansielt produkt, vil der også blive fastsat nærmere regler

herfor. Disse regler vil omfatte krav om, at finansielle distributører indhenter og forstår relevante

oplysninger om de produkter, de distribuerer, og om udviklerens produktgodkendelsesprocedure,

herunder de pågældende produkters målgruppe og karakteristika.

En distributør vil blive forpligtet til at kunne indestå for, at de distribuerede produkter er egnede til

en på forhånd defineret målgruppes behov. Ligesom en distributør vil være forpligtet til at vurdere

alle relevante risici ved de produkter, vedkommende distribuerer, og om disse risici er acceptable

for målgruppen.

Der vil endvidere blive stillet krav om, at distributører sikrer sig, at de kun markedsfører og distri-

buerer finansielle produkter fra produktudviklere, som har passende produktudviklings- og kontrol-

procedurer og dokumentation herfor.

Endelig vil der blive stillet krav om, at distributører løbende overvåge de produkter, de tilbyder.

De delegerede retsakter, som udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 12, i MiFID II,

vil ikke finde direkte anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, idet investeringsforvalt-

ningsselskaber som nævnt kun er omfattet af kravene i artikel 16 via henvisningen fra UCITS Di-

rektivet til artikel 13 i MiFID. Der vil derfor skulle fastsættes nationale regler for investeringsfor-

valtningsselskaber, der implementerer reguleringen i de delegerede retsakter, og der stilles forslag

om, at erhvervs- og vækstministeren tillægges bemyndigelse hertil, jf. dette lovforslags § 1, nr. 52.

Til nr. 54

(§ 72, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, jf. lovforslagets

nr. 10 og 11. Det følger heraf, at der ikke længere stilles krav om særskilt værdipapirhandlertilladel-

se for pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Ophævelsen af dette krav om særskilt værdipapir-

handlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit

A, som en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinstitutter i medfør af deres tilladelse i

et vist omfang kan yde den investeringsservice og udøve de investeringsaktiviteter, der følger af

Side 91 af 176

16. november 2015

bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imidlertid omfattet af vær-

dipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal dermed i denne sam-

menhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.

Til nr. 55 (§ 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 72, stk. 2, nr. 1, indeholder krav om, at finansielle virksomheder, der har tilladelse til at drive

virksomhed som værdipapirhandler, skal have passende regler og procedurer for transaktioner med

de i bilag 5 nævnte instrumenter, der er gennemført af de ansatte og ledelsen i virksomheden. Hen-

sigten hermed er bl.a. at forebygge misbrug og spredning af intern viden og insiderhandel.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 16, stk. 2, i MiFID II.

I henhold til artikel 16, stk. 2, i MiFID II, skal et investeringsselskab opstille passende regler for

dets ledere, ansatte og tilknyttede agenters personlige transaktioner. Bestemmelsen finder tilsvaren-

de anvendelse for kreditinstitutter, når de tilbyder investeringsservice eller udfører investeringsakti-

viteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra a, i MiFID II.

Det foreslås i § 72, stk. 2, nr. 1, at de gældende krav til de pågældende virksomheder, om passende

regler og procedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og ledelsen i virksomheden, fremad-

rettet også finder anvendelse for de af virksomheden udpegede tilknyttede agenter. Dette som kon-

sekvens af lovforslagets § 1, nr. 20, der som noget nyt giver fondsmæglerselskaber og kreditinstitut-

ter adgang til at udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent, hvilket hidtil ikke har

været muligt for danske virksomheder.

Til nr. 56 (§ 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

§ 72, stk. 2, nr. 2, indeholder krav om, at finansielle virksomheder, der har tilladelse til at drive

virksomhed som værdipapirhandler, skal kunne påvise interessekonflikter, som kan skade kunder-

nes interesser, både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og værdi-

papirhandleren. Endvidere skal værdipapirhandleren begrænse disse interessekonflikter mest mu-

ligt, samt, hvor der er risiko for, at kundernes interesse skades, i det konkrete tilfælde informere

kunden om interessekonflikternes generelle indhold, inden der indgås aftale med kunden. Udover

fondsmæglerselskaber, der pr. definition er værdipapirhandlere, finder bestemmelsen anvendelse for

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at

drivevirksomhed som værdipapirhandler.

Bestemmelsen gennemfører artikel 16, stk. 3, og artikel 23, stk. 1 og 2, i MiFID II, der med visse

ændringer viderefører tilsvarende bestemmelser i MiFID.

I henhold til artikel 16, stk. 3, i MiFID II, skal et investeringsselskab til stadighed have og anvende

effektive organisatoriske ordninger med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger, som måtte

være nødvendige for at hindre interessekonflikter, der kan skade dets kunders interesser. Artikel 23

foreskriver de nærmere krav i relation til interessekonflikter, herunder krav om at investeringssel-

Side 92 af 176

16. november 2015

skabet skal træffe alle relevante forholdsregler til at kunne påvise og forebygge eller håndtere inte-

ressekonflikter samt nye oplysningskrav og formkrav i forbindelse hermed. Bestemmelserne finder

tilsvarende anvendelse for kreditinstitutter, når de tilbyder investeringsservice eller udfører investe-

ringsaktiviteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra a og b, i MiFID II.

Det foreslås at nyaffatte

§ 72, stk. 2, nr. 2,

så bestemmelsen fremadrettet fastlægger de overordnede

organisatoriske krav til virksomhederne med henblik på at imødegå interessekonflikter, jf. artikel

16, stk. 3, i MiFID II, hvorimod de nærmere krav herom, jf. artikel 23 i MiFID II, fastlægges i be-

kendtgørelse i medfør af den gældende § 72, stk. 5. Således foreslås det, at det i § 72, stk. 2, nr. 2,

fremgår, at virksomheden skal have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foran-

staltninger for at hindre interessekonflikter, der kan skade kundernes interesser. Derimod vil de

nærmere krav om, at virksomheden skal kunne påvise og forbygge eller håndtere interessekonflikter

og hertil knyttede oplysningskrav i relation til kunderne, hvis disse ordninger ikke er tilstrækkelige

til at hindre interessekonflikter, der kan skade kundernes interesse, blive reguleret i bekendtgørelse.

Der er dog i det væsentlige tale om en videreførelse af gældende ret. Baggrunden for bestemmelsen

er således fortsat, at antallet af forskellige aktiviteter, som mange af de pågældende virksomheder

udøver, indebærer en risiko for interessekonflikter mellem disse forskellige aktiviteter og kundernes

interesser. De organisatoriske ordninger skal bl.a. sikre, at interessekonflikter, der kan skade kun-

dernes interesser minimeres og at virksomheden ved udførelse af sin virksomhed tager hensyn til

markedets integritet, herunder opretholde tilliden til markedet.

Udover en mere direktivnær gennemførelse findes denne opdeling tillige hensigtsmæssig henset til,

at Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 12, i MiFID II, har bemyndigelse til at vedtage dele-

gerede retsakter med henblik på nærmere at angive de konkrete organisatoriske krav, der fremgår af

§ 72. [Herudover har Kommissionen i henhold til artikel 23, stk. 4, i MiFID II, vedtaget delegerede

retsakter, jf. forordning X] med henblik på at fastlægge de forholdsregler, de pågældende virksom-

heder med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise, forebygge, håndtere og oplyse om inte-

ressekonflikter samt passende kriterier for at bestemme de interessekonfliktstyper, der kan skade

kundernes interesser, dvs. præcisering af kravene, der foreslås fastlagt i bekendtgørelse. En mere

direktivnær gennemførelse og opdeling af bestemmelserne i MiFID II muliggør kobling af de dele-

gerede retsakter til de relevante bestemmelser i dansk ret.

Til nr. 57 (§ 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre begrebet værdipapirer til finansielle instrumenter i § 79 a, stk. 1. Det er en

konsekvensændring som følge af, at definitionen af værdipapirer ændres med den nye lov om kapi-

talmarkeder. Værdipapirer, som de skal forstås i § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, om-

fattes herefter af den nye definition af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.

Der foreslås endvidere en konsekvensændring, som følge af den foreslåede ændring af § 79 a, stk.

stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 58. Efter den foreslåede ændring af § 79 a, stk. 6, vil pligterne i be-

stemmelsens stk. 1, både for så vidt angår stk. 1, nr. 1 og 2, påhvile nomineringsudvalget i de virk-

somheder, som har nedsat et sådant. Med tilføjelsen af en henvisning i stk. 1 til stk. 6 tydeliggøres

Side 93 af 176

16. november 2015

det, at pligterne i de af stk. 6 omfattede tilfælde påhviler nomineringsudvalget og ikke bestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 58 med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 58 (§ 79 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre henvisningen i stk. 6, således at der henvises til pligten i stk. 1 og ikke alene

pligten i stk. 1, nr. 1. Dette skyldes at nomineringsudvalget efter § 80 a, stk. 3, nr. 2. har pligt til at

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for,

hvordan måltallet opnås. I tilfælde, hvor virksomheder således har nedsat et nomineringsudvalg

efter § 80 a, forekommer det hensigtsmæssigt at samle pligterne vedrørende opstilling af måltal og

udarbejdelse af politikker på dette område i nomineringsudvalget.

Til nr. 59 (overskriften før § 80 a i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre overskriften før § 80 a, der i dag blot angiver at de underliggende bestemmel-

ser indeholder særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Ændringen udspringer af den foreslåede ændring af § 80 a vedrørende nedsættelse af nominerings-

udvalg, jf. dette lovforslags § 1, nr. 60, hvorefter anvendelsesområdet for § 80 a udvides til at om-

fatte alle fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked,

eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere

fuldtidsansatte, og ikke kun fondsmæglerselskaber I, som har kapitalandele optaget til handel på et

reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft

1.000 eller flere fuldtidsansatte. Denne udvidelse af kredsen af omfattede fondsmæglerselskaber

giver anledning til en ændring af overskriften, og da de eksisterende to bestemmelser i underafsnit-

tet vedrører hhv. nominerings- og risikoudvalg vurderes det hensigtsmæssigt at lade det fremgå di-

rekte af overskriften, at det er disse forhold, underafsnittet indeholder regulering af.

Til nr. 60 (§ 80 a, stk. 1, 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 80 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller

som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuld-

tidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg. Indførelsen af § 80 a ved lov nr. 268 af 25. marts

2014 gennemførte artikel 88, stk. 2, i CRD IV.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 80 a i lov om finansiel virksomhed, så begge typer

af fondsmæglerselskaber er omfattet af kravet om nedsættelse af et nomineringsudvalg.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen gennemfører artikel 9, stk. 1, i MiFID II, hvorefter inve-

steringsselskaber og deres ledelsesorganer skal opfylde bestemmelserne i artikel 88 og 91 i CRD

IV.

Ved balancetidspunkt forstås det tidspunkt, hvor virksomheden opgør sin balance i forbindelse med

virksomhedens regnskabsaflæggelse.

Side 94 af 176

16. november 2015

Til nr. 61 (§ 125, stk. 3,1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, indeholder et kapitalkrav om, at kapitalgrundlaget for

visse fondsmæglerselskaber skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger.

Bestemmelsen finder anvendelse for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af det tilsvaren-

de krav i artikel 97 i CRR. Omfattet af det gældende stk. 3 er således fondsmæglerselskaber, som

har tilladelse til at udføre en eller flere af aktiviteterne forretninger for egen regning, afsætningsga-

ranti i forbindelse med emissioner, placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse,

drift af multilaterale handelsfaciliteter eller opbevaring og forvaltning for investorers regning, jf.

gældende bilag 4, afsnit A, nr. 3, og 6-9, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opfylder be-

tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i CRR. Derudover drejer det sig om fondsmæglerselska-

ber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at ud-

øve investeringsrådgivning, jf. gældende bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksom-

hed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på

noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder.

Det foreslås i § 125, stk. 3, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber med tilladelse til drift af organiserede

handelsfaciliteter omfattes af kravet om, at kapitalgrundlaget skal være mindst en fjerdedel af fore-

gående års faste omkostninger.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 95, der udvider

listen over investeringsservices og investeringsaktiviteter og som noget nyt medtager drift af orga-

niserede handelsfaciliteter som en aktivitet, som visse værdipapirhandlere kan få tilladelse til.

Idet et fondsmæglerselskab, som får tilladelse til at udføre aktiviteten drift af organiserede handels-

faciliteter, ikke er omfattet af artikel 97 i CRR, foreslås det, at fondsmæglerselskaber med tilladelse

hertil omfattes af kravet i § 125, stk. 3, hvormed fondsmæglerselskaber med tilladelse til drift af

organiserede handelsfaciliteter, som øvrige fondsmæglerselskaber, bliver omfattet af et krav om, at

kapitalgrundlaget skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger.

Til nr. 62 (§ 152 i, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i

§ 152 i, stk. 3, 2. pkt.,

at ændre henvisningen til § 4 a i lov om værdipapirhandel m.v.

til § 23 i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 4 a i lov om værdipapirhandel m.v.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og i

stedet videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 63 (§ 152 m, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget ændres betegnelsen værdipapirer til omsættelige værdipapirer. Der er tale om en præ-

cisering af, hvad der i lovteksten forstås ved værdipapirer. Præciseringen udspringer af en ændring i

begrebsanvendelsen, der er en konsekvens af lov om kapitalmarkeder.

Side 95 af 176

16. november 2015

Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle instrumenter. Begrebet omsættelige vær-

dipapirer skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, som gennemføres

i dansk ret i § 4, stk. 1, nr., i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.

Til nr. 64 (§ 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af

internationale regnskabsstandarder kræver, at virksomheder, hvis værdipapirer omsættes på et regu-

leret marked inden for EU/EØS skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med

de internationale regnskabsstandarder (IFRS).

§ 183, stk. 4, tillader, at alle andre virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed end dem,

der er omfattet af dette krav i den nævnte forordning, frivilligt kan anvende de internationale regn-

skabsstandarder (IFRS) ved udarbejdelsen af deres koncernregnskaber. Dette gælder både for virk-

somheder, der ikke udsteder omsættelige værdipapirer, og virksomheder, der udsteder omsættelige

værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked i et tredjeland.

Den foreslåede ændring, hvorefter begrebet værdipapirer bliver ændret til begrebet omsættelige

værdipapirer, er en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og

videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle instrumenter. Begrebet omsættelige vær-

dipapirer skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, som gennemføres

i dansk ret i § 4, stk. 1, nr., i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.

Den ændrede affattelse indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 65 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet kan inddrage en

tilladelse til at drive finansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig skyldig i grove eller

gentagne overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler udstedt i medfør af disse love.

Det foreslås at ændre § 224, stk. 1, nr. 1, så henvisningen til titlen lov om værdipapirhandel m.v.

ændres til en henvisning til lov om kapitalmarkeder. Den foreslåede ændring er en konsekvensæn-

dring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapital-

markeder.

Det foreslås derudover at også forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter omfattes af bestem-

melsen. Direktivet indeholder således en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissionen kan

udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige

Side 96 af 176

16. november 2015

tekniske standarder. Disse retsakter og tekniske standarder forventes i et vist omfang udstedt som

forordninger, der vil være direkte gældende i dansk lovgivning.

Til nr. 68 (§ 224, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af kravet om særskilt

værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets nr. 10 og 11. Ophæ-

velsen af dette krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter fremover

kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod real-

kreditinstitutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investeringsservice og udøve de investe-

ringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bli-

ver imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4,

og skal dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.

Til nr. 69. (§ 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af kravet om særskilt

værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.

Ophævelsen af dette krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter

fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladelsen, hvor-

imod realkreditinstitutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investeringsservice og udøve de

investeringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitut-

terne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af

bilag 4, og skal dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.

Til nr. 70. (§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)